Tillad dig selv at være begynder i adjunktforløbet

Dette blogindlæg handler om, hvorfor det er vigtigt, at du tillader dig selv at være begynder i adjunktforløbet.

Adjunktforløbet opfattes forskelligt af hver enkel adjunkt, fordi det afhænger af de kompetencer, den individuelle underviser har.

Derfor er det også meget forskelligt fra adjunkt til adjunkt, hvor meget nyt der skal læres.

Nogle adjunkter har prøvet at undervise før, og andre har ikke.

Nogle adjunkter er vant til at udarbejde store mængder af skriftligt arbejde, mens det for andre er nyt.

Og sådan kunne jeg blive ved.

Giv dig selv lov til at være nybegynder i adjunktforløbet

Når man skal lære noget nyt, skal man give sig selv lov til at være nybegynder.
Det at være begynder, betyder, at man laver fejl og måske også mange fejl.

Men skal du blive bedre, så er der ingen vej udenom det at øve sig og lave fejl, som citatet herunder så rammende siger.

The master has failed more times than the beginner has ever tried

Stephen McCranie

I Danmark er der også en nulfejlskultur, som du kan være mere eller mindre påvirket af igennem din opvækst og uddannelse. Alt efter ens personlighed kan det være svært at tillade sig selv, at noget ikke er perfekt i første forsøg.

Her kan der være tale om stolthed eller andet, du med fordel kan give afkald på i forhold til at komme videre i processen.

Adjunktforløbet er en uddannelse

Adjunktforløbet er at se som en uddannelse. Som adjunkt er du således på begge sider af katederet. Du er både den, som skal undervise og vejlede de studerende, men samtidig er du også selv i en læreproces, præcis som dine studerende også er.

Og ligesom dine studerende laver fejl og lærer af det, således lærer du også af dine fejl.

Måske tænker du så:

Men jeg er jo underviseren!

Ja, det er du. Men hvis du er, som nye undervisere er flest, så gør du det allerbedste, du kan i undervisersituationen.

De eneste som ikke laver fejl er dem, som ikke laver noget. Det opleves bare værre at lave fejl, når man er ny som underviser, end når man har x-antal år på bagen i undervisningsbranchen.

Få et overblik over hvad du skal lære i adjunktforløbet

I starten af adjunktperioden, kan det opleves overvældende med alt det, som også skal passes for at du 3,5 år længere nedad vejen kan få titlen lektor.

Lidt længere inde i forløbet, kan det opleves som om tiden går alt for stærkt i forhold til at du også skal få skrevet på anmodningen.

Hvis du føler dig usikker på, hvordan du skal gribe forløbet an, er det en god ide at få et overblik over, hvad det er du allerede kan og hvad det er, du skal lære.

Med andre ord hvor har du nogle kompetencegab, imellem det du skal kunne og det du kan nu?

Det kan godt være lidt svært at afdække og oplevelsen kan måske ved første øjekast være, at det du skal lære:

Er det hele!

Men sådan er det selvfølgelig ikke. Det ser bare sådan ud.

Hvordan du kommer videre i processen og får indsnævret feltet, handler det følgende om.

Bliv bevidst om hvad du skal lære

Du skal med andre ord blive bevidst om, hvad det helt præcist er, du oplever som svært i adjunktforløbet.

For at blive klogere på det, kan det hjælpe at opdele lektoranmodningen i to dele:

  • Indholdet – opfyldelse af de tre kriterier A,B og C
  • Måden det præsenteres på – selve skriveprocessen

Lad os starte med at kigge på indholdet

Indholdet – A,B, C kriterierne

Rammerne for indholdet er givet af bekendtgørelsen. Du har eller vil få arbejdsopgaver i adjunktforløbet, som gør at du kan opfylde de tre kriterier. Det ligger i selve din ansættelse som adjunkt, at dine arbejdsområder skal kvalificere/sikre indholdssiden i lektoranmodningen.

Alt kan ikke opfyldes med det samme. Derfor vælger man flere steder også at lade adjunkten starte ud med undervisningsforpligtigelsen det første halve år. Det giver god mening, især hvis man ikke har prøvet at undervise før.

Oplever du et stykke inde i adjunktperioden, at der mangler noget på indholdsiden, så vil jeg råde dig til at få et møde med din nærmeste leder og din adjunktvejleder for at få lagt en plan for det.

Uanset hvor mange planer der er lagt, og tid der er sat af, kan der stadig være områder, der opleves som svært.

Hvad er svært i det enkelte kriterie?

Her må du gå tættere på det enkelte kriterie og finde ud af, om der er noget, som opleves svært for dig og hvad det er.

Få hjælp fra din leder, din vejleder eller måske en god kollega til at få sat fingeren på, hvad der volder kvaler. Hvis du ikke har konkretiseret det, er det meget svært at gøre noget ved.

Er det undervisningen som giver dig hovedbrud?

Så kan det være en god ide at tale med en mere erfaren kollega, som kan give dig nogle tips og tricks. Du kan også aftale med en anden adjunkt om at overvære hinandens undervisning, og give feedback på udvalgte emner.

Mulighederne er mange, men det kræver at du ved, hvor du har brug for en hjælpende hånd.

Nu har vi tilbage at se på præsentation af indholdet, som er det andet punkt.

Præsentation af indholdet – Skriveprocessen

Til en start kan det være en rigtig god ide at få afdækket, om det er selve skriveprocessen, som volder dig kvaler. Der er også brug af den personlige stemme, som for nogle opleves som en stor udfordring at få styr på.

Typisk er man dog godt selv klar over, hvor skoen trykker. Jeg havde intet problem med selve indholdet, men præsentationen af det var straks en lidt mere kilden sag.

Jeg var i hvert fald meget bevidst om, at jeg skulle blive bedre til metakommunikation, som ikke faldt mig videre let.

Så hvad gjorde jeg for at blive bedre?

Jeg øvede og øvede mig

Jeg skrev sætninger om som indledte et nye emne, jeg ved ikke hvor mange gange, indtil jeg var tilfreds.

Sjovt nok blev jeg da også voldsomt meget bedre, jo mere jeg øvede mig. Fordi det er jo sådan det virker, når man øver sig.

Svært ved at skrive kort – Et andet eksempel

Lad os tage et andet eksempel, hvor det at skrive kort opfattes som svært. Det er i øvrigt en meget almindeligt udfordring, som en del adjunkter har.

Igen er nøgleordet at øve sig. Heldigvis er der nok af muligheder i den mere og mere akademiserede verden, vi har.

Du kan øve dig, når du skriver mails, ved referatskrivning, feedback til de studerende, instruktioner, manualer osv.

Måske ender du med at få besked om, at nu har du altså nærmest tillagt dig telegrafstil!

Det tager tid at finde den gyldne middelvej. Så hvis du rammer det andet yderpunkt på skalaen, så er du godt på vej til at få styr på det. Fordi nu skal du bare korrigere lidt i den anden retning, og så er du der.

Sådan kan du afkorte din periode som begynder

Perioden, hvor man føler sig som begynder, kan føles lang. En af måderne at få afkortet perioden på er ved at få mere viden og erfaring om det, som falder dig svært.

Du kan fx læse andres afleverede lektoranmodninger og på den måde se, hvordan de har gjort.

Her kan du se, hvordan andre har skrevet deres anmodning og få inspiration til sprogbrug, metakommunikation, brug af illustrationer, opsætning, struktur og meget mere.

Det bedste er, hvis du kan få adgang til anmodninger som ligger i begge ender af skalaen.

Dvs. både anmodninger som er bestået og nogle der er dumpet

Få fat på de nyeste du kan, da der er kommet ændringer til i kriterie B.

Når du læst et par stykker, kan du efterhånden godt se, når du sidder med en anmodning som er bestået versus en, der ikke klarede den.

Tricket er så at bruge det, du har lært ved at gennemlæse de andre adjunkters beståede anmodninger. Med andre ord at gøre det operationelt, når du skriver din anmodning.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Adjunktforløbet - tiilad dig selv at være nybegynder

Del endelig hvis du kender nogle som kunne have glæde af indlægget “Tillad dig selv at være begynder i adjunktforløbet” så del endelig.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Hvad giver værdi i din lektoranmodning?

I dette blogindlæg går lektorbloggen tæt på, hvad der giver værdi i en lektoranmodning.

Det du kan læse om i det følgende er, hvad jeg ser og hører i adjunktvejledningen samt mine oplevelser som lektorbedømmer.

En lektoranmodning er, som jeg ser det, også et stykke salgsarbejde. Din anmodning skal overbevise bedømmerudvalget om, at du egnet til at overgå til lektorvilkår.

Derfor skal du vise den bedste version af dig selv i anmodningen, og medtage det som bidrager med størst værdi.

Jeg får tit spørgsmål i adjunktvejledningen, som omhandler netop dette.

Spørgsmålene falder gerne i disse tre kategorier:

  • Syntes du, jeg skal tage det her med?
  • Jeg kan ikke vurdere, om emne X er bedre end emne Y
  • Det hele er spændende, men jeg har ikke plads nok, hvis alt skal med

Sådan kan du vurdere, om det giver værdi

Det at vurdere om noget er bedre at tage med end andet, kan være ret svært.

Som udgangspunkt foreslår jeg, at du stiller dig selv følgende spørgsmål:

  1. Var det svært? Enten for dig eller i almindelighed?
  2. Syntes du, det var interessant, spændende etc. at arbejde med?
  3. Kræver det særlige kompentencer? Eller er det noget, alle kan gøre?

Når det er svært

Hvis noget er/har været svært for dig, er der rig mulighed for at reflektere over den udvikling, du har været igennem. Herunder hvad du har lært af det.

Er det et emne, som er svært i al almindelighed, forstået på den måde at det kræver ekspertviden, så bidrager det til at give værdi til din anmodning.

Når det er interessant

Er det et spørgsmål om at vælge imellem to projekter, du har deltaget i, hvoraf det ene har været spændende og det andet projekt, har været noget, der skulle gøres?

Så vil jeg anbefale dig at vælge det, som har været interessant for dig!

Årsagen er blandt andet, at det at skrive en lektoranmodning handler om brugen af den personlige stemme.

Det er tydeligt at se i en anmodning, når adjunkten brænder for et emne. Lige netop engagement og begejstring er noget af det nemmeste at få en fornemmelse af ved gennemlæsning af en anmodning.

Når det kræver særlige kompetencer

Tit er man ikke selv i stand til at se, at de kompetencer man har, det være sig faglige som personlige, er det som gør, at netop du kunne løfte opgaven.

Her kan din adjunktvejleder, din leder eller andre som kender dig, være med til at gøre dig opmærksom på dette.

Det du gør i et felt, det gør du også i et andet

Det skrevne ord er afslørende.

Kollegaer og studerende, to forskellige felter, men samme måde at håndtere det på

Så hvis du beskriver i din anmodning, hvor struktureret du er i afviklingen af din undervisning og udviklingsprojekter.

Eller hvordan dit store overblik kommer til udtryk, når du står i en undervisningssituation eller når du deltager i projektarbejde.

Men din lektoranmodning ikke afspejler det, ja – så er det nok ikke det, som helt er tilfældet.

Det du gør i et felt, det gør du også i et andet!

En lektoranmodning bedømmes også på sin helhed. Så jo mere sammenhængende og konsistent din anmodning er, desto mere overbevisende fremstår den.

Videnkredsløbet – Grib det struktureret an

I dette blogindlæg har du kunne læse om, hvordan du kan afdække, hvad der kan give værdi i i din anmodning.

Nu er du blevet lidt klogere på værdispørgsmålet og måske har du også fundet ud af, hvad du skal have med i anmodningen?

Så er tiden kommet til at gå et spadestik dybere.

Vis du har gjort det operationelt

Du skal vise, at du har været i stand til at gøre det du har lært, arbejdet med, deltaget i, operationelt!

Ellers er det bare tom snak og det får du ikke mange point for.

For at få et overblik over det, så kan du stille det struktureret op, fx på punktform, så du kan se videnkredsløbet.

Det kan eventuelt se ud som bekrevet nedenfor:

  • Hvad lærte du af projektet, holdet du underviste, kurset du tog?
  • Hvordan har du efterfølgende gjort nytte af det? I andre projekter, hold du har undervist siden etc.
  • Hvilke benefits er der for din institution, uddannelsen du underviser på, de studerende, det erhvervsliv du uddanner de studerende til etc.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Adjunktvejleder og vejledning – sådan kan det foregå” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Adjunktvejleder og vejledning – sådan kan det foregå

I dette indlæg ser vi på adjunktforløbet med en adjunktvejleders øjne. Det er Birgittes erfaringer som adjunktvejleder på KEA, der bliver delt.

Tre forskellige typer af adjunkter

Der er forskellige typer af adjunkter, man kan blive adjunktvejleder for.

Groft sagt kan de adjunkter, man vejleder, inddeles i følgende tre grupper:

  • Uden undervisningserfaring
  • Med undervisningserfaring
  • Adjunkter der er på deres andet forsøg

Det er klart, at der er forskel på hvilken type adjunkt, man er vejleder for

De to yderpunkter i vejledningssituationen er:

At være adjunktvejleder for en adjunkt, som er ny indenfor undervisning

eller

At være adjunktvejleder for en adjunkt, som er på sit andet forsøg

Hovedsageligt adjunktvejleder for ældre adjunkter

Jeg har i lang tid mest haft adjunkter, som enten havde haft en anden vejleder før eller var på deres andet forsøg. Dvs. de har været ansat på KEA i en årrække, inden jeg får dem som adjunkter.

Men indenfor det sidste 1,5 års tid har jeg også fået nyansatte adjunkter.

Nyansat adjunkt – hvordan er Det?

Så for at blive lidt bedre til at vejlede nyansatte adjunkter, tænkte jeg, at det nok var klogt at vide lidt mere om, hvordan det er at være ny underviser nu.

Ny underviser var jeg selv for mere end 25 år tilbage. Jeg kan tydeligt huske, hvordan det første halve år var nærmest decideret hæsligt. Det handlede om overlevelse kort sagt.

Dette trods det faktum, at jeg altid havde ønsket at blive underviser.

Hvorfor var det så, så svært?

Fordi jeg ikke havde nogen undervisningserfaring!

Jeg vidste ikke noget om undervisningsplanlægning, Class room management, CRM etc.

Ligeledes er der en verden til forskel på at forstå noget selv, og så skulle forklare det til andre.

Så de forstår det vel at mærke!

Det er jo det, undervisning går ud på.

Undervisere over det ganske land, viser små og store undere hver dag

For tiden er det så virtuelt, hvilket ikke gør det meget nemmere.

Onboarding forløbet manglede en adjunktvejleder

Derfor meldte jeg mig til det onboarding forløb, som KEA afholder for nye adjunkter.

Det er et møde af cirka èn times varighed. På møderne deltager, udover adjunkterne, to andre gode kollegaer. Disse to er hhv. en anden adjunktvejleder samt en fra HR.

De nye adjunkter introduceres for adjunktforløbet på dette første møde. Min rolle på mødet er især at fortælle om, hvordan adjunktvejledningen skifter karakter igennem adjunktperioden. Ligeledes snakker jeg også om den særlige genre en lektoranmodning er, og hvad der typisk kan volde kvaler.

Jeg søger altså i min vejledning at styre progressionen i adjunktens forløb. Det er selvfølgelig med udgangspunkt i, hvad den enkelte adjunkt har brug for.

Underviser eller adjunktvejleder – forskellen er ikke stor

Adjunktvejledning adskiller sig dermed ikke meget fra det, jeg gør, når jeg vejleder de studerende. Jeg er nu blot i et andet fagområde og med en kollega. Men måden jeg griber det an på, er meget den samme.

Nemlig at finde ud af, hvor adjunkten er udfordret og helst også hvorfor det er en udfordring. Når jeg ved det, så starter den egentlige vejledning.

Så lad os se på, hvordan vejledningen ser ud henover en adjunktperiode.

En Adjunktvejleder fokuserer på progression

Fokus fra adjunktvejlederens side ændrer sig således fra opstarten, henover kvalificeringen af adjunktplanerne til anmodningens afsluttende skriveproces.

  • Første år

Fokus er på opstart af forløbet, underviserdelen og udfyldning af screeningsdokument og adjunktplan.

  • Andet år

Fokus er på den videre kvalificeringen af adjunktplanerne ifht. til arbejdsopgaverne og de tre kriterier, A, B og C, i bekendtgørelsen. Opstarten på selve skriveprocessen påbegyndes typisk også her.

  • Tredje år

Fokus er på adjunktplanerne. Her sker den endelig indsnævring af arbejdsopgaverne, ifht. hvad der skal med i lektoranmodningen og A, B, C kriterierne. Vejledningen omkring skriveprocessen bliver mere intensiv.

Kriterium B skal sikres

Som adjunkt har du ikke kun undervisningsdelen, kriterium A, som du skal forholde dig til. Der er også et udviklingsarbejde indeholdt i adjunktstillingen .

For en adjunkt som er ny i undervisningsverdenen, handler det om at sikre, at kriterie B og C også kan opfyldes. Især kriterium B har fået mere vægt de seneste år.

Lige netop kriterium B kræver, at du bl.a. er med i udviklingsprojekter.

Disse er nødt til at være planlagt, så der er tid nok. Især hvis der er noget, som ikke går som forventet. Ikke alle udviklingsprojekter er lige levedygtige heller.

God tid giver dig en buffer, der gør, at du kan deltage i andre projekter om nødvendigt, så du kan opfylde bekendtgørelsens krav.

Skriveprocessen kan volde kvaler

Det at kunne skrive en læsbar lektoranmodning med brug af den personlige stemme, metatekst etc. er en udfordring for mange. Ligeledes er det for mange også en udfordring at gøre det, de skriver operationelt.

Lige brugen af den personlige stemme er essentiel for en lektoranmodning. Det kan være svært at finde sin egen stemme. Derfor anbefaler jeg adjunkter at komme i gang med skriveprocessen tidligt.

Har adjunkten undervisningserfaring eller er på sit andet forsøg, ligger fokus i vejledningen typisk meget på skriveprocessen.

Forskel i uddannelsesmæssig baggrund

Alt efter hvilken uddannelsesmæssig baggrund du har, kan skriveprocessen falde dig mere eller mindre let.

Er du uddannet inden for det humanistiske felt, er selve skriveprocessen velkendt.

Har du derimod en naturvidenskabelig baggrund, såsom fx ingeniør, kan skriveprocessen opleves svær. Min erfaring er her, at det særligt er brugen af metakommunikation, der kan spænde ben.

3 ting som take-away fra onboarding mødet

Jeg har snart været med til en fem stykker af disse møder siden november 2020. De tre ting som jeg ønsker, at de nye adjunkter tager med fra mit bidrag til mødet er:

  • Få udfyldt screningsdokumentet fyldestgørende, så det første møde med din leder og adjunktvejleder, bliver brugbart.
  • Vær opmærksom på at du kommer med i udviklingsprojekter, så du kan opfylde kriterium B
  • Start skriveprocessen op i god tid. På den måde sikrer du dig tid nok til at få styr på den personlige stemme, metakommunikation etc.

Så er der bonussen, som mange adjunkter desværre forsømmer, nemlig:

  • At arbejde sammen med andre adjunkter, så du ikke sidder alene med din lektoranmodning. Du får på den måde nogle at sparre med, som er i samme båd som dig.

Jeg arbejdede selv sammen med to andre kollegaer, da jeg skrev lektoranmodning tilbage i 2015. Det fik jeg rigtigt meget ud af, hvilket også er derfor, jeg anbefaler det til nye adjunkter.

Når jeg som adjunktvejleder skal have en ny adjunkt

Når jeg bliver spurgt ad, om jeg vil have en ny adjunkt, gør jeg disse to ting.

Den ene er, at jeg tager et opstartsmøde, inden jeg giver et endeligt tilsagn. Det gør jeg for at se, om kemien passer.

Den anden er, at jeg udbeder mig adjunkter med en naturvidenskabelig baggrund, hvis det er muligt.

It takes one to know one

Årsagen til dette er, at jeg selv har den samme baggrund. Derfor har jeg let ved at sætte mig ind i/forstå, hvad der kan give problemer i fx. skriveprocessen.

Adjunkter som er på deres andet forsøg

Når jeg vejleder adjunkter, som er på deres andet forsøg eller er ved at være sidst i adjunktforløbet, bruger jeg en del tid på at læse og kommentere i anmodningen. Adjunkten får det kommenterede retur, inden vi mødes, så der er mulighed for at forberede sig.

Møder afvikles typisk efter følgende skabelon:

  • Det kommenterede gennemgås og diskuteres
  • Ved hvert møde aftales, hvad der skal arbejdes med til næste gang
  • Løs snak om skolen, undervisningen og hvad der ellers rører sig. Lige det sidste punkt er meget vigtigere end man tror.

Årsagen til det kommer her

Small talk hjælper med at skabe et fortrolighedsrum

Det er vigtigt, at der er et fortrolighedsrum imellem adjunktvejleder og adjunkten. Dette rum tager noget tid at etablere, men den tid er givet godt ud, er min oplevelse.

Det at kunne snakke om løst og fast gør, at man kommer ind på hinanden.

Ligeledes er der også mulighed for at få indsigt i en anden undervisers fag. Jeg har lært rigtigt meget om, hvad der foregår i undervisningen på fx Digital. Hvordan det område udvikler sig og hvorfor.

Der er et behov for, at vejledningen går i dybden, og især ved en adjunkts andet forsøg. Derfor er en vis indsigt i adjunktens fag og afviklingen af samme essentielt.

Et eksempel kan være:

Hvorfor ser din fagplan sådan ud?

Er det fx en fagplan uden litteraturangivelser ved semesterstart, kræver det en forklaring.

Og det skal være en god forklaring!

Den skal man som adjunkt kunne give i sin anmodning. Du kan læse mere om fagplaner og lektionsplaner her.

Endelig lærer man også undervisere fra andre programområder at kende. Hvilket jeg personligt syntes er rigtig godt.

Mange måder at vejlede på

I dette indlæg har du kunne læse, hvordan jeg arbejder som adjunktvejleder, med de adjunkter jeg vejleder.

Du har også fået et indblik i, hvordan progressionen typisk er i et adjunktforløb.

Sidst men ikke mindst håber jeg, at du vil danne en studiegruppe med andre adjunkter, hvis du ikke allerede er med i en sådan. Det vil give dig et fællesskab med andre kollegaer omkring jeres lektorkvalificeringsforløb, hvor I kan hjælpe hinanden.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Adjunktvejleder

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Adjunktvejleder og vejledning – sådan kan det foregå” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.