Beskriv, begrund og reflekter – de tre grundsten

I dette blogindlæg uddybes, hvad der menes, når en adjunktvejleder siger disse følgende tre ord: Beskriv, begrund og reflekter

Til tider fremstår det nærmeste som en messen fra adjunktvejlederen. Beskriv, begrund og reflekter, beskriv, begrund og reflekter.

Beskriv, begrund og reflekter

Det er der en grund til, og årsagen er at:

Du skal redegøre for, hvordan du varetager dit underviservirke, og dermed er du nødt til at beskrive, hvad du gør.

Dernæst skal du begrunde dine valg. Hvorfor har du valgt at gøre det på denne måde og ikke en anden?

Sidst, men ikke mindst skal du reflektere over, hvordan det gik og hvilke aktioner, du så tog på baggund af det.

Beskriv – Første grundsten

Den første grundsten, som er at beskrive, falder nogle let. Men vær opmærksom på at du kun har 40 sider at rutte med.

Du skal med andre ord lærer dig kunsten at skrive kort, hvis du ikke kan det i forvejen.

Det er ikke svært at bruge masser af plads på at skrive noget, hvis det falder dig bare nogenlunde let at skrive.

Men at skære til benet og skrive kort, koncist og korrekt, også kendt som de tre k’er, det er en hel anden sag. Men det er vigtigt at kunne og endelig er det jo også det, som vi gerne ser, at vores studerende skal kunne.

Mestrer du det ikke selv – ja, så er det umuligt for dig at lære de studerende det.

Uddannelsesmæssig baggrund spiller ofte ind

Min erfaring med adjunkter og evnen til at skrive kort er, at det meget tit hænger sammen med adjunktens uddannelsesmæssige baggrund.

Når jeg vejleder adjunkter, har jeg som oftest adjunkter med den samme baggrund, som jeg selv har. Altså inden for det naturvidenvidenskabelige felt og vi er uddannet til at skrive kort.

Er du God til at skrive kort?

Så er øvelsen her at blive bedre til at forklare lidt mere, og ikke fx antage, at fordi man selv finder det naturligt at have fagplaner og lektionsplaner i sine fag, så kan man undlade at beskrive det i sin lektoranmodningen. Efter devisen at det kan de, læs bedømmerudvalget, da nok forstå at enhver underviser har.

På den anden side skal du også være opmærksom på ikke at sætte fyldord ind, i dine bestræbelser på at forklare mere.

Dernæst er det også for alt i verden vigtigt at huske:

At metakommunikation er essentiel og skal med

Meta-tekst gør at læseren bliver vejledt omkring, hvad der fx foregår i dette kapitel eller afsnit. Uden denne servicetekst oplever læseren at blive kastet ind i kapitlet.

ER du God til at skrive langt?

Er du på den anden side god til at skrive langt?

Så går øvelsen for dig ud på at skære dele af teksten væk og stadig beholde budskabet i en læselig form.

Det kræver øvelse, og atter øvelse

Start med et enkelt afsnit og måske skal du skrive det om både tre og fire gange, før du har fået kortet teksten tilstrækkeligt ned.

Som med alt andet her i livet kan det også læres.

Få hjælp fra illustrationer

Et billede siger som bekendt mere end tusinde ord.

Derfor kan det være en hjælp for alle adjunkter uanset skrivestil, at sætte relevante figurer og illustationer ind i anmodningen.

Det kan være skemaer, procesdiagrammer, tidslinjer etc.

Underneden er vist en tidslinje over et projektforløb. Sådan en illustration sparer mange ord, og giver endvidere også et indtryk af, at du er i stand til at strukturere dit arbejde.

En tidslinje over deltagelse i UddX som projektansvarlig. Birgittes anmodning 2015

Dernæst bryder det også teksten op med illustrationer, således at det undgås at teksten bare kommer i en lang køre.

Begrund – Anden grundsten

Når man skal begrunde sine valg, har man typisk noget at vælge imellem.

Er det fx en undervisningssituation, hvor du eksempelvis har valgt at bruge digitale værktøjer kombineret med tavleundervisning, fremfor tavleundervisning alene?

Så er det vigtigt at komme med argumenterne for at vælge sådan.

Der er altid en baggrund for de valg, man tager, og det er de valg, du skal begrunde i din anmodning.

Underneden kan du se et eksempel på begrundelsen for, at jeg valgte at øge digitaliseringen af min undervisning tilbage i 2013.

Eksempel på en begrundelse for et valg, Birgittes anmodning 2015

Ligeledes vil jeg anbefale dig at henvise til pædagogisk litteratur.

Det er “hvorfor” som er interessant

Om noget virker eller ikke virker er ikke omdrejningspunktet i en anmodning. Det er derimod ligesom i undervisningen:

Hvorfor det er sådan, som er det interessante!

adjunktkurserne er der netop fokus på pædagogiske teorier, så du er i stand til at anvende det, når du skal skrive din lektoranmodning.

Reflekter – Tredje grundsten

Den tredje grundsten, refleksionen, opleves af mange som den sværeste.

Uden refleksion fremstår anmodning som refererende. Dette er en tungtvejende grund til at bedømme en lektoranmodning negativt.

Et spørgsmål jeg tit får fra adjunkter er:

Giv mig et eksempelrefleksion

Når jeg får det spørgsmål, plejer jeg at trække eksempler frem som omhandler, hvad vi gør med de studerende, som af den ene eller anden grund har svært ved at følge med i undervisningen.

Et emne alle kan relatere til

Det gør jeg, fordi det er et emne alle undervisere kan relatere til.

Alle undervisere har prøvet at have studerende, der er fagligt svage i ens fag.

Det som er interessant i en lektoranmodning er, hvad gør man som underviser ved det?

Jeg studser altid over, hvis der ikke i en anmodning er nogle linjer omkring, hvordan det håndteres.

Håndtering af studerende som er fagligt udfordret i adjunktens fag.

Her er der jo igen en god lejlighed til at henvise til pædagogisk teori.

Refleksion uden handling er spild af plads

Nu er vi der, hvor du har reflekteret og fundet ud af, at der var et eller andet, som ikke helt gik som du forventede. Det kan være i en undervisningssituation, et udviklingsprojekt eller noget helt tredje arbejdsrelateret.

Vælger du nu at skrive om det også i din lektoranmodning?

Hvis ja – så gør du klogt i at vise, hvordan du har søgt at løse problemet.

Her er det sky studerende, som det nedenstående eksempel fra en lektoranmodning viser, hvordan adjunkten tager hånd om.

Refleksion med handling, adjunktens forslag til en løsning for sky studerende

Har du derimod ikke har tænkt dig at komme ind på, hvordan du søger at løse problemet, så undlad at skrive om det overhovedet, og brug din plads på noget der bidrager med mere værdi til din anmodning.

Gælder for hele anmodningen

De tre grundsten: Beskriv, begrund og reflekter gælder selvfølgelig for hele din anmodning. Derfor er det en god ide at have det present, hver gang du skriver på din anmodning.

Det kan falde svært i starten, så du kan gøre det til en vane at stille dig selv følgende syv spørgsmål, når du har skrevet et afsnit eller et kapitel:

  • Har jeg beskrevet det præcist nok? Hverken for langt eller for kort!
  • Begrunder jeg mine valg tilstrækkeligt?
  • Har jeg reflekteret med tilhørende handling?
  • Anvender jeg meta-tekst?
  • Kunne jeg med fordel erstatte noget tekst med illustrationer eller figurer?
  • Er der inddraget/refereret/henvist til relevant litteratur?
  • Giver det værdi til min anmodning? Hvis ikke, så stryg det!

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Beskriv, begrund og reflekter

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Beskriv, begrund og reflekter – de tre grundsten” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Please follow and like us:

Struktur i din anmodning – sammenfatning og perspektivering?

I dette blogindlæg kan du læse om lektorbloggens holdning til brugen af sammenfatning og perspektivering i en lektoranmodning.

Overordnet set handler det om lektoranmodningens struktur. I øvrigt et emne som vi vil beskæftige os mere med her i efteråret.

Men hvorfor skrive et indlæg om det?

Årsagen til det er, at der kan være ret så forskellige holdninger til, hvordan det kan gøres i en anmodning.

Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi bag lektorbloggen også greb det forskelligt an.

Hvad er en perspektivering?

Definitionen på en perspektivering er at sætte sin professions udvikling ind i en større faglig og/eller samfundsmæssig kontekst.

En perspektivering løfter en skriftlig aflevering.

Dette er uanset afleveringens karakter.

Synonymer for sammenfatning

Synonymer for sammenfatning kan fx være afrunding eller opsummering.

Perepektivering
Her ses synonymet afrunding brugt i et tillæg

På figuren ovenover ses, at adjunkten har lidt problemer med, hvornår et ord skal være sammensat.

Er du heller ikke helt stiv i denne disciplin, så kan du se mere her under skriveteknik – sammensatte ord.

Her er der også en quiz, så du kan se, hvordan du klarer dig.

Når lektoranmodningen er på engelsk

På engelsk ses ordet summary anvendt i lektoranmodninger.

Perspektivering
Summary anvendt i en lektoranmodning udarbejdet på engelsk

Hvorfor ikke anvende begrebet konklusion?

En lektoranmodning er en særlig genre, hvor den personlige stemme er anvendt.

Dette gør, at det er hensigtsmæssigt at foretage en afrunding, opsummering eller sammenfatning i stedet for en konklusion.

Er der tale om en faglig rapport eller opgave vil det derimod falde naturligt at have en konklusion.

Forskellige tilgange

Der kan være forskellige tilgange til, hvad man anvender i sin lektoranmodning.

Så det er ikke kun blandt adjunkter, der ses forskelle.

Nej, også blandt adjunktvejledere er der delte meninger om den sag

Skal man vælge det ene frem for det andet?

Individuelle overvejelser ligger typisk bag, hvad man vælger.

Så lad os se lidt på argumentationen for de valg, vi bag lektorbloggen traf.

De forskellige valg

Birgitte havde en perspektivering, men ingen decideret sammenfatning.

Hvorimod Lone havde en sammenfatning, men ikke et selvstændigt afsnit om perspektivering.

Perspektivering
Kun perspektivering – Uddrag af indholdsfortegnelsen fra Birgittes lektoranmodning fra 2015

Birgittes valg

Birgitte havde som den første side en “Ansøgning om lektorgodkendelse“.

Denne første side fungerede som en opsummering af, hvorfor jeg mente, at jeg var egnet til at overgå til lektorvilkår. Du kan se mere om den måde at betragte en lektoranmodning på her.

Det er i øvrigt den ultimative øvelse i at skrive meta-tekst.

Perspektivering – giver værdi til din anmodning

Grunde til at medtage perspektivering kan fx være følgende:

  • Du viser, at du har styr på dit fagområde
  • Du er på forkant med de nye trends
  • Du viser, du er holistisk

At give et kvalificeret bud på hvad fremtiden vil bringe, bidrager til at give værdi til din anmodning.

Hvor meget plads skal du afsætte til perspektivering?

Typisk skrives denne del til sidst.

Dette gør også, at der som oftest ikke er mange tegn tilbage at rutte med.

Så omkring en lille 1/2 side er et godt bud, hvis du har det som et selvstændigt punkt.

Lones valg

Lone derimod havde opbygget sin lektoranmodning med en problemformulering.

En problemformulering sætter en indre struktur i anmodningen. Denne viser læseren, at der er en fokusering på bestemte aktiviteter.

Nemlig dem som adjunkten vurderer giver mest værdi til anmodningen

Sammenfatningen sikrer, at de væsentligste pointer bliver trukket frem for læseren. Her er det gjort som afslutning på et netop gennemgået kriterium.

Perspektivering
Viser Lones brug af sammenfatning i indholdsfortegnelsen i DEL 1, 2015

Udover de del-sammenfatninger som afslutter hvert kriterium, valgte Lone også at foretage en afsluttende sammenfatning af hele anmodningen.

Og i denne sammenfatning indgik perspektiveringen som en naturlig del.

Indholdsfortegnelsen viser den afsluttende sammenfatning i Lones anmodning fra 2015

Dette er altså en anden måde at gøre det på.

Ikke bedre eller dårligere bare anderledes.

Dette viser, at der ikke er en facitliste til, hvordan en anmodning kan udarbejdes

Problemformuleringens spørgsmål

Nedenunder ses begyndelsen på den afsluttende sammenfatning.

Ligeledes ses det spørgsmål, der dannede udgangspunkt for problemformuleringens spørgsmål.

Perspektivering
Meta-teksten der indleder den afsluttende sammenfatning i Lones anmodning

Dette spørgsmålet peger tilbage til anmodningens indre struktur. Dette gentages her af hensyn til læseren.

Ingen faste regler for struktur

Eksemplerne i indlægget viser forskellige gangbare tilgange til en lektoranmodnings struktur.

Der er altså ingen regler, som er hugget i sten rent struktur-wise

Så hvordan du vælger at strukturere din lektoranmodning, er derfor dit valg.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Struktur i din anmodning – sammenfatning og perspektivering?” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Please follow and like us:

Tag din egen medicin, adjunkt!

Som lovet i blogindlægget før sommerferien, går lektor.nu her mere i dybden med, hvordan du som adjunkt, gør det du beskriver operationelt

En lidt provokerende titel er “Tag din egen medicin, adjunkt!”.

Ordene:

Tag din egen medicin!

faldt til et vejledermøde, jeg var til for nogle år siden.

Det blev sagt i forbindelse med, at jeg som sædvanlig havde siddet og snakket om de mest almindelige fejl og mangler, der ses i lektoranmodninger.

Kan du gøre det operationelt?

En af disse typiske fejl eller mangler handler om manglen på operationalitet.

Med andre ord:

Du skal vise i din lektoranmodning, hvordan du anvender det, du skriver om

Tit og ofte er der i en lektoranmodning beskrevet noget, som ikke bliver brugt.

Det er der bare!

Men det bidrager ikke til at give værdi til anmodningen.

Det kan opleves påklistret, måske også sludrende og nogle gange fuldstændigt irrelevant og uinteressant.

Derfor kan du i dette blogindlæg se et praksisnært eksempel på, hvordan man kan gøre.

adjunkt

Studerende og adjunkter – hvad er fællesnævneren?

Selvfølgelig er der en fællesnævner imellem det at være studerende og det at være adjunkt.

Det som vi søger at lære vore studerende, der skal være i en skriftlig aflevering, er også meget det, som en adjunkt skal demonstrere i sin lektoranmodning.

Skriftlige afleveringer for studerende kan være:

Bachelorprojekt, specialerapport, praktikrapport og hvad det nu hedder altsammen

Her skal de studerende blandt meget andet vise, hvordan de har gjort deres læring operationel. Hvilket er det samme, som en adjunkt skal i sin lektoranmodning.

Men her hører sammenligningen så stort set også op. I hvert fald efter min mening.

Sammenfatning af 3,5 års arbejde

Der er en stor forskel på at skulle udarbejde en lektoranmodning versus fx en praktikrapport.

En lektoranmodning sammenfatter 3,5 års arbejde med undervisning, erhvervskontakt, forskning/udvikling og internationalt samarbejde.

Har du prøvet at undervise før?

Har man ikke prøvet at undervise før, man er blevet ansat som adjunkt?

Ja, så venter der for de fleste adjunkter en overraskelse af de større

Årsagen er jo den, at undervisning er et håndværk. Derfor ser det også så nemt ud, når man betragter en rutineret underviser.

Hvilket skyldes øvelse, øvelse og mere øvelse.

Men netop øvelse har man jo ikke, hvis man ikke har prøvet at undervise før. Det koster tid, kræfter og for nogle også blod, sved og tårer at få styr på det.

Men tilbage til kunsten at være operationel.

En klassisker

Lad os tage klassikeren læringsforudsætninger, der kommer fra Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Uden sammenligning er den vel nok den mest brugte illustration, når der tales lektoranmodninger.

adjunkt
Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel

Et klassisk eksempel er studenterforudsætningerne

Her listes typisk alle de karakteristika en klasse har.

Så og så mange mandlige studerende. Så og så mange kvindelige studerende. Deres uddannelsesmæssige baggrund, hvilken nationalitet de har etc.

adjunkt

Men når det så kommer til, hvordan denne viden om de studerendes forudsætninger spiller ind i undervisningen, bliver det meget ofte ikke nævnt med et ord.

Med andre ord er det ikke gjort operationelt

Det er med fordi det har man hørt, det skal være.

Men man kan ikke anvende det!

KEA’s Slogan: Du skal ikke bare vide – du skal kunne

I mange af de lektoranmodninger jeg har bedømt mangler netop dette. Det som viser, hvordan tingene bliver sat i spil.

Ligeledes er det også, hvad jeg ser som adjunktvejleder.

Det kan jo også ske, at man glemmer at vise, at man faktisk bruger det i sin undervisning.

Men uanset årsagen svækker det en anmodning betragteligt.

Hvilket alene er grund nok til at gøre noget ved det.

KEA’s slogan, som jo er møntet på kommende studerende, ses i denne tid overalt i gadebilledet:

Du skal ikke bare vide

Du skal kunne

Netop det at kunne anvende viden er vigtigt og altså ikke kun for de studerende.

Sådan bliver det gjort operationelt i undervisningen

adjunkt
Dette referer til de lidt nørdede studerende som vist på forrige billede

Når man har sådan en information, ja – så skal den selvfølgelig bruges i undervisningssammenhænge.

Nedenstående klip viser, hvordan denne viden anvendes i adjunktens undervisning.

Tag de operationelle briller på

Eksemplet viser, hvordan man kan gøre sin viden operationel.

Det er klart at i starten af skrivefasen er det ikke så nemt at få alting med. Men når man er tættere på at skulle aflevere sin anmodning, er det en anden sag.

Tag derfor dine operationelle briller på og læs så teksten grundigt igennem.

Finder du noget som er påklistret:

Så overvej om det skal stryges, eller du vil underbygge det med et eksempel

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Tag din egen medicin, adjunkt!” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Please follow and like us:

Nogle almindelige fejl og mangler i lektoranmodninger

I dette blogindlæg kan du læse om nogle af de mest almindelige fejl, der begåes i lektoranmodninger.

Når jeg hjælper adjunkter, som enten er på deres andet forsøg eller er bedømmer, er det meget de samme fejl og mangler, jeg ser igen og igen.

For at du kan undgå dem i din anmodning, kommer der her nogle eksempler og forklaringer på, hvad og hvorfor det er en fejl.

Lektoranmodninger uden meta-tekst

Skriver du din lektoranmodning uden brug af metakommunikation AKA meta-tekst, ja så fremstår den ikke videre sammenhængende.

Eksempel på metakommunikation. Formålet er at forberede læseren på, hvad der skal komme

Ligeledes er den heller ikke videre læsevenlig. Læseren, i det her tilfælde bedømmerne, oplever at blive kastet ind i kapitler, afsnit osv. uden en vejledende tekst.

Det kan være en udfordring at lære at skrive metakommunikerende tekst.

Har du ikke prøvet at skrive en sådan meta-tekst før?

Så fortvivl ikke hvis du ender med et tidsforbrug på én til to timer på den første sætning, du forsøger dig med.

Som med alt andet tager det tid at lære noget nyt.

Frameworket er mangelfuldt

I nogle lektoranmodninger mangler frameworket delvist.

Med framework menes følgende:

  • Bekendtgørelsen for lektorkvalificering
  • Bekendtgørelsen og studieordning for den uddannelsen du underviser på
  • Kvalifikationsrammen som angiver, hvilket trin din uddannelse befinder sig på

Bekendtgørelse Lektoranmodning

I bekendtgørelsen for lektorkvalificering udstikkes de tre kriterier, du skal berøre i din anmodning. Kort sagt skal der i din anmodning være en fyldestgørende beskrivelse af kriterium A,B og C.

Er der udeladt noget i forhold til de tre kriterier?

Fx. at der i kriterium B mangler en redegørelse for varetagelse af videre-efteruddannelse og du ikke har fået dispensation for dette?

Ja, så kan du rende ind i den knap så spændende situation, det er at skulle skrive et tillæg.

Du kan her finde en henvisning til senest gældende bekendtgørelse.

Bekendtgørelse for uddannelsen og studieordning

Nu tænker du måske, hvorfor er det så vigtigt?

Det er det, fordi en studieordning er en udmøntning af bekendtgørelsen. Dermed har det betydning for, hvad du underviser i. Hvilken afspejles i din fagplan og lektionsplan. Har du rod i de to sidstnævnte begreber, så se her.

Kvalifikationsrammen

Kvalifikationsrammen beskriver som før nævnt, hvilket trin din uddannelse befinder sig på. Du kan se mere her.

Er du ikke bevidst om, hvor din uddannelse er indplaceret?

Så kalder du typisk dine studerende for elever og måske behandler du dem også sådan?

Hvordan kan det være et problem, tænker du måske?

Elev eller studerende? De er jo begge på skolebænken.

Men:

Det giver et billede af en underviser, som ikke helt har styr på termerne.

Og selvfølgelig endnu værre:

Det faglige niveau, der skal undervises på.

Brugen af elever i stedet for studerende

Så gå din anmodning igennem med en tættekam. Støder du på ordet elev i en eller anden form, så fjern det.

Dit sprog er for sludrende

Der er problemer med brugen af den personlige stemme. Ligeledes er der alt for mange fyldord og der anvendes talesprog i anmodningen. Hvilket gør, at du har for lidt plads til det væsentlige. I øvrigt er 96,000 tegn det antal tegn du må have i følge bekendtgørelsen.

Ikke operationelt

Tit ser jeg at der er skrevet noget, som bare er med, men ikke anvendes aktivt.

Det kan være alt fra hobbies til studenterforudsætninger over til en beskrivelse af udsigten fra et hotelværelse, man boede på under et kursusforløb.

Men når du nævner noget i din lektoranmodning, så skal det give værdi til anmodningen.

Hvis det ikke giver værdi, så skal det ikke med

Lad os tage et eksempel.

Udøver af Taekwondo

En adjunkt har Taekwondo som hobby og beskriver det i sin lektoranmodning i starten.

Lektoranmodninger
Taekwondo som hobby

Er sådan en information interessant?

Ja, det er den, hvis den bliver sat i spil i anmodningen.

Med andre ord er informationen gjort operationel?

Hvis ikke er det bare spildt plads, som kunne have været udnyttet bedre.

10 sider længere inde i lektoranmodningen, hvor adjunkten nu bevæger sig ind på class room management, CRM, er følgende beskrevet:

Lektoranmodninger
Adjunkten sætter sin hobby i spil i undervisningen

Netop det at være i stand til at anvende information er et emne, som der vil blive sat mere fokus på efter sommerferien.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Nogle almindelige fejl og mangler i lektoranmodninger” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Please follow and like us:

Det kan du få ud af at skrive en lektoranmodning

I dette blogindlæg kan du læse om, hvad jeg og andre har fået ud af at skrive en lektoranmodning.

Årsagen til at jeg deler ud af den erfaring er, at når jeg snakker med adjunkter, genkender jeg meget af deres frustration omkring det at skrive lektoranmodning.

Hvad skal det til for med den lektoranmodning?

Lige netop det spørgsmål får jeg tit og gerne kombineret med det andet spørgsmål også:

Hvad skal jeg så bruge det til bagefter?

Det du typisk opdager, når du har afleveret og forhåbentligt er blevet positivt bedømt, er at du har lært en masse. Du har erhvervet dig nye kompetencer så at sige.

Det kan så tage et stykke tid inden det for alvor går op for én, hvad det er man har lært.

Uddannelsesmæssig baggrund – humanist eller naturvidenskabelig?

Alt efter den uddannelsesmæssige baggrund du selv har, kan det være mere eller mindre svært rent skrivemæssigt at få lektoranmodningen færdiggjort.

Har du en humanistisk baggund, er det måske ikke det store rent skrive-wise, du kan tage med fra udarbejdelsen af din lektoranmodning.

Er du derimod naturvidenskabeligt uddannet, som fx. ingeniør, er det for mange en hel ny måde at skrive på. Det skal man vænne sig til og det tager lidt tid.

Det er her især brugen af metakommunikation som giver anledning til kvaler. Men metakommunikation, også kendt som serviceafsnit/tekst, gør din lektoranmodning mere læsbar. Alene derfor kan det betale sig at få det lært.

En større akademisering

I en verden, der bliver mere og mere akademiseret er lige netop upgradering af ens skrivekompetencer nok så vigtig. Den kompetence er også direkte anvendelig i en underviserfunktion.

DIn skriftlige kommunikation løftes

De studerende, du har, skal også aflevere skriftligt arbejde såsom praktikrapporter, bachelorprojekter etc.

Jo bedre og mere du selv ved om at skrive, jo bedre kan du derfor også vejlede og hjælpe de studerende.

Dette var for mig en kæmpebonus, at blive bedre til at vejlede studerende skriftligt. Det være sig i deres skriveproces, men også ved feedback på logbøger, rapporter, specialer etc.

Jeg oplevede, at de studerende blev bedre fagligt og sjovt nok, blev jeg også hele tiden endnu bedre til at skrive, jo flere jeg vejledte.

Fra ubevidst kompetent til bevidst kompetent

Er man gammel i gårde indenfor undervisning, har man typisk fundet en underviserstil, der duer.

Som en af de kollegaer jeg var på hold med på PG tilbage i slut-90erne, sagde så smukt:

Pædagogik er jo det, der virker

Det er meget sandt.

Pædagogikken skal hænges op på teori

Men i en lektoranmodning er man nødt til at hænge den pædagogik, man bedriver i underviserrummet op på noget teori. Kan man ikke det, er chancerne for at få en positiv bedømmelse forsvindende.

Så hvis du har erfaring for, at den måde du underviser på virker, men du ikke ved hvorfor.

Så er du det, der kaldes:

Ubevidst kompetent

Processen med at gå fra at være ubevidst kompetent til at blive bevidst kompetent er hvad mange oplever, når de skriver deres lektoranmodning.

Lige pludselig kan der hæftes teori på det, man foretager sig i undervisningen. Ganske nyttigt når man diskuterer undervisningsmetoder med kollegaer.

Aha-oplevelser kan man også få

Et eksempel på en aha-oplevelse er fx når man finder ud af, at den måde man kommunikerer på til de studerende, er enten en direkte kopi eller en variant af The Golden Circle:

Why, How, What

Simon SINEk

Man vidste det bare ikke, men man gjorde det, fordi det virkede.

I samme moment indser man måske også, at man selv har en global/holistisk læringstil, da de fleste undervisere typisk kommunikerer ud fra den læringsstil, de selv har.

Hvilket var derfor, det var så frusterende til forelæsninger på universitetet ikke at kunne få givet et overblik over, hvad teorien skulle bruges til.

Var man heldig blev det givet til allersidst, men sådan gik det sjældent.

Større indsigt i egen underviserpraksis

Synet på egen underviserpraksis ændrer sig også, når man går i gang med at beskrive den.

Er du som de fleste undervisere, finder du af at det faktisk er ret komplekst, det du foretager dig.

Udover at have styr på det rent fagfaglige stof, kommer der formidlingen af stoffet.

Derudover er der også en del classroom mangement involveret i det at være underviser. Alt det får man sat ned på papir og den proces gør, at man bliver mere bevidst om sig selv og egen underviserpraksis.

Jo mere bevidst man er om egen praksis, desto bedre bliver man også til at navigere i klasserummet

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Det kan du få ud af at skrive en lektoranmodning” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Please follow and like us:

Skal du skrive tillæg AKA kendt som ekstra materiale?

Dette blogindlæg fokuserer på, hvordan du bedst håndterer det at skulle aflevere tillæg til din lektoranmodning, LA.

Baggrunden for indlægget er, at jeg havde to adjunkter lige i rap, som begge blev bedt om at aflevere tillæg.

Sådan en situation er ikke videre rar og selvfølgelig uden sammenligning absolut værst for adjunkten.

Men som med alt andet her i livet, så lærer man noget af udfordringer.

Hvad jeg lærte og hvordan jeg sammen med adjunkterne og deres pågældende leder fik styret processen i mål, kan du læse om i det følgende.

Det positive i situationen

Det eneste positive, der er at sige, når man finder en mail i sin indboks, der udbeder sig et tillæg til den indsendte LA, er at man dog så ikke er dumpet endnu.

Sagt på en anden måde:

Du er stadig med i opløbet og i fald du leverer et ordentligt tillæg, bliver du også lektorgodkendt

Var der intet håb om at din anmodning kunne bedømmes positivt, bruger bedømmerudvalget ikke tid på at udbede sig ekstra materiale.

Det er altså at se, som en absolut sidste chance for at blive positivt lektorbedømt.

Inddrag din leder og din adjunktvejleder i processen

Skulle du bliver bedt om at skrive et tillæg til din afleverede lektoranmodning, så gør du klogt i at inddrage din leder og din adjunktvejleder i processen.

Årsagen til dette er følgende:

  • Din leder har/burde havde et overblik over, hvad der foregår på den uddannelse, du underviser på og har måske også kendskab til den genre en lektoranmodning er. Med andre ord kan din leder bidrage til den proces, det er at skulle aflevere et tillæg
  • Din adjunktvejleder kan hjælpe dig med at få et overblik over, hvilke mangler du har i din LA, på baggrund af den følgetekst bedømmerudvalget sender med. Den er nogle gange lidt kryptisk formuleret og tit i meget generelle vendinger.

Som med al andet krisestyring gælder det om at få et overblik og dernæst finde ud af, hvordan man bedst manøvrere igennem krisen.

Indkald til et møde og læg en plan

Indkald hurtigst muligt til et møde med din nærmeste leder og din adjunktvejleder. Der er typisk givet en 14 dages periode fra bedømmerudvalgets side, til at udarbejde tillægget i.

Det gælder derfor om ikke at spilde tiden.

Til mødet lægger I sammen en plan om, hvordan du kommer i mål med at skrive det ønskede tillæg.

Forslag til en dagsorden:

  • Afklaring af hvad der mangler eller skal uddybes i LA, ud fra den medsendte uddybende kommentar
  • Hvem skal eventuelt inddrages fra institutionen?
  • Skal der være et opfølgende møde med din adjunktvejleder, inden du afleverer? Så få aftalt tid og dag med det samme.

Hvorfor så adjunktvejlederen ikke det?

Nu tænker du måske, hvordan kan det være at min adjunktvejleder ikke så det her komme?

Det er der én overordnet forklaring på:

Bedømmerudvalg er forskellige, og fokus kan derfor være vægtet ret så forskelligt

Det kan man hidse sig op over og syntes er uretfærdigt, men sådan er det.

Et godt råd er derfor at undlade at spilde krudt på, hvor urimeligt det er, at du skal aflevere et tillæg.

Brug i stedet din energi konstruktivt og fokuser på at få tillægget skrevet, rettet til og sendt frem.

Hjælp fra andre kollegaer på din institution

Mangler der noget i et kriterie, kan det ligeledes være en god ide at indhente noget vejledning eller hjælp fra andre kollegaer på din institution.

Kriterium B er mere udsat

Kriterie B er blevet strammet op ifht. tidligere.

Netop kriterie B’s præcisering af pinden forskning og udvikling, har voldt lidt problemer på erhvervsakademierne.

Årsagen er, at der ikke er så meget erfaring på dette område. Det gør at den pind i kriterie B, er mere udsat for at fremstå svagt i en LA.

Skulle det være tilfældet for dig, at det er der udvalget slår ned, så sæt et møde op med en docent, som kan hjælpe dig.

Dyrt for institutionen, når en adjunkt dumper

Det er dyrt for uddannelsesinstitutionen, når en adjunkt dumper.

I bedste fald kan man få et forsøg til.

Men er du på dit andet forsøg og din lektoranmodning ikke bliver godkendt, så sker der en terminering af ansættelsesforholdet. Sådan er reglerne.

Dvs. i værste fald skal institutionen finde en anden til at varetage din underviserfunktion. Det er tit og ofte både en dyr og besværlig proces.

Foruden at underviserne udgør ryggraden på en uddannelsesinstitution, hvilket de fleste ganske udmærket er klar over.

Så kan man måske få lov til at blive tilknyttet som timelærer. Men er man ikke i afslutningen af sin underviserkarriere, er det nok ikke den mest attraktive løsning.

de ekstra timer er godt givet ud

Har du arbejdet efter bedste evne?

Så se om du ikke kan få din leder og din adjunktvejleder til at læse det skrevne igennem, og komme med forslag og rettelser. Der er typisk brugt så meget tid på en LA, at de sidste ekstra timer er mere end godt givet ud.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Skal du skrive tillæg AKA kendt som ekstra materiale?” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Please follow and like us:

Derfor er jeg egnet til at overgå til lektorvilkår – sæt scenen

I dette blogindlæg er emnet, hvorfor det er en god ide at bruge den første side i sin lektoranmodning på kort at forklare, hvorfor du er egnet til at overgå til lektorvilkår.

Det er en anden måde at betragte en lektoranmodning på end hvad du måske ellers har hørt, man kan gøre.

Bedømmerne får et overblik fra starten

En af fordelene er, at du sætter scenen fra side ét.

Du giver bedømmerne et overblik over, hvad de kan forvente at læse om i din anmodning fra starten. Uddybningen med detaljerne kommer så senere.

En anden fordel er, at du kan undlade at give en læsevejledning.

Betragt din anmodning som en jobansøgning

Hvis du betragter din lektoranmodning som en jobansøgning, giver det god mening at beskrive i starten af anmodningen, hvorfor du er egnet til at overgå til lektorvilkår.

Betragtningen er, at denne side er selve ansøgningen. Det man på engelsk vil kalde et coverletter. De resterende sider i anmodningen går derefter i dybden med, hvorfor du er egnet. Disse øvrige 39 normalsider er dermed at se som bilag.

èn side er ikke Meget

Nu er én side ikke meget, hvilket gør at det er her alle highlights fra anmodningen befinder sig.

Det er ingen sag at skrive derud af og bruge tre sider på at forklare noget.

Men at skrive kort tager tid, fordi sprogbruget og dermed formuleringerne skal være præcise. Hvilket er påkrævet, når essensen af 39 normalsider skal uddrages og koges ned til omkring én side.

Derfor er jeg egnet til at overgå til lektorvilkår skrives som det sidste

Da du opsummerer hele din anmodning på cirka én side, er det for de fleste en nødvendighed at skrive lektoranmodningen først.

Men inden du kan gøre det, må du finde ud af, hvad du tillægger mest værdi i din anmodning.

Du sætter scenen

Den som sætter scenen er dig fordi:

  • Du er ekspert inden for dit fagområde
  • Ligeledes er du også den, som ved mest om, hvordan dit underviservirke afvikles. Hvordan du bedriver forskning og udvikling og samarbejder med erhvervslivet samt hvorledes du indrager det internationale aspekt i din undervisning.

Har du et fagområde som er specielt, fx. IT som udvikler sig med en hast, som ikke ses inden for andre fagområder, er det en fordel at få det forklaret med det samme.

Eller har dit fagområde udfordringer, som andre fag på din uddannelse ikke har?

Du må altså vælge imellem alt det, du foretager dig i din beskæftigelse som adjunkt og så trække det frem på den første side, som du finder er vigtigst.

Det er også at betragte som den ultimative øvelse i metakommunikation.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Derfor er jeg egnet til at overgå til lektorvilkår – sæt scenen” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Please follow and like us:

For mange tegn eller anslag i din anmodning? Sådan løser du det

I blogindlægget tages der fat om det positive problem, man har når der er for mange tegn eller anslag i lektoranmodningen.

Tegn og anslag bruges i øvrigt i flæng, men rent danskfagligt er tegn det korrekte ord.

Du kan i indlægget læse om, hvor mange tegn du må have, herunder reglerne for optælling af tegn.

Endvidere kan du se konkrete eksempler fra en lektoranmodning, som indeholdt for mange tegn. Der er også givet forskellige forslag til, hvordan en tekst kan strammes op og kortes ned.

96,000 tegn med mellemrum er tallet

Der er regler for hvor mange tegn, du må have i din lektoranmodning. Tallet er 96,000 tegn med mellemrum, dette er uden forside, indholdsfortegnelse og bilag. I formalia kan du læse mere om det.

To typer af anmodninger

Generelt sagt findes der to typer af anmodninger med for mange tegn.

  • De anmodninger hvor det hele hænger sammen. Her er det svært at bortskære afsnit, hvis ikke det hele skal gennemskrives.
  • De anmodninger, hvor det er langt mere opdelt. Her er det typisk bare et spørgsmål om at vælge, hvad der giver mindst værdi til anmodningen, og så fjerne det.

En anmodning med for meget tekst, hvor det er svært at skære afsnit fra

Problemet med den aktuelle anmodning var, at det var svært at tage hele afsnit væk, fordi det skrevne hang så godt sammen. Det efterlader kun en mulighed, nemlig at fjerne alt unødig tekst.

Når du gør det, går du ikke på kompromis med kvaliteten i det skrevne, tværtom øger du den. Årsagen er, at teksten nu fremstår langt mere koncist og præcist formuleret.

Fjern fyldord

En lektoranmodning er, trods brugen af den personlige stemme, ikke skrevet i talesprog, hvor der bruges langt flere fyldord.

Er du som de fleste andre, er der typisk masser af fyldord i din anmodning, som med fordel kan tages væk.

Jo, ja og så er eksempler på talesprog og fyldord

I det nedenstående eksempel ses, hvordan fyldordet jo er brugt.

For meget tekst
Brug af fyldordet jo og valgfagskursus er et sammenskrevet ord

Skriv kortere

Omformuler og skriv kortere

Det at omformulere kræver tid, og alt afhængig af hvor meget tid der er til rådighed, må du måske fravælge at gennemskrive hele anmodningen.

I stedet for kan du gå efter de sætninger, hvor du gentager dig selv eller beskriver noget som er indlysende.

Et eksempel kan ses nedenunder, hvor jeg foreslår at tage ordet underviser væk, samt informationen om hvor længe ansættelsesforholdet har været. Ligeledes gælder for sidehenvisningen til billedet.

for mange tegn
For mange tegn

Brug anerkendte forkortelser

En anden måde at få færre tegn/anslag på i anmodningen er ved at bruge forkortelser. Fx er henvisning til en side, meget almindeligt brugt i en anmodning.

Derfor er der ingen grund til at skrive ordet side ud, når det kan forkortes med et s.

For mange tegn

Et billede siger mere end 1000 ord – men billeder tæller også med i antal tegn

Brug illustrationer, hvor det giver mening i din lektoranmodning.

Du skal dog være opmærksom på, at den plads illustrationen fylder, modsvarer det samme antal tegn i tekst.

Dermed tæller de altså med i det totale antal tegn.

Nedenstående figur er vel nok den enkeltstående figur, der benyttes mest i en lektoranmodning. Og det giver god mening at vise den, fremfor at skulle beskrive hvordan det hele hænger sammen med ord.

Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel

Beskær dine illustrationer – måske et uddrag er nok?

Ligeledes er det en god ide at beskære illustrationerne, så de ikke tager for meget plads op.

Et eksempel kan fx. være ved at udvise et uddrag af en fagplan og så henvise til bilag for hele planen.

Find anslag i marginalerne

At finde de anslag som ligger i ord, der skulle have været skrevet som sammensatte ord samt dobbelte mellemrum er at arbejde med marginalerne.

Men har du tilpas mange ord, der skulle have været skrevet sammen, ja så løber det også op.

Mange bække små….

Ligeledes fremstår anmodningen også langt mere professionel, når sproget er grammatisk korrekt/retstavningsreglerne er fulgt.

Sammensatte ord

For mange tegn
Eksempel på et ord der skulle have været sammenskrevet

Har du brug for at opfriske reglerne for sammensatte ord? Så kan du her læse mere om reglerne for, hvornår ord skrives sammen.

Fjern dobbelt mellemrum

Tit er der en del af disse dobbelte mellemrum, og da antal tegn inkluderer mellemrum, kan du også hente nogle der.

Dobbelt mellemrum kan du søge efter i Word i funktionen søg erstat.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele “For mange tegn eller anslag i din lektoranmodning? Sådan løser du det” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Please follow and like us:

Den personlige stemme i lektoranmodningen

I dette blogindlæg er der fokus på den personlige stemme.

Netop brugen af den personlige stemme er særegent for en lektoranmodning. Hvilket gør at det er en helt anden genre end fx. videnskabelige artikler.

Det at anvende den personlige stemme i lektoranmodningen, volder gerne kvaler.

Du har måske også stillet dig selv følgende spørgsmål?

Hvor personlig skal den personlige stemme være?

Omdrejningspunktet er dig

Lad os starte med at tage brugen af jeg-formen i lektoranmodningen. Brugen af jeg-formen adskiller den fra en videnskabelig artikel.

Du beskriver altså i din lektoranmodning, dine oplevelser, erfaringer, udfordringer etc.

Det er således dig, der er fokus på.

Dermed er det også dig, som skal redegøre for, hvorfor du er egnet til at overgå til lektorvilkår. Så du dermed forhåbentlig opnår en positiv bedømmelse af din lektoranmodning.

Objektiv tilgang med en jeg-fortællers rolle

Det er ikke noget generelt eller overordnet du skal beskrive.

Helt præcist skal du beskrive, hvordan du varetager dit underviservirke.

Herunder hvordan du:

  • Bedriver undervisning,
  • Deltager i forsknings og udviklingsarbejde
  • Anvender international forskning eller tendenser i dit arbejde som underviser.

Altså en fyldestgørende redegørelse for de tre kriterier, A, B og C i bekendtgørelsen. Du kan se mere om de tre kriterier under formalia.

Du skal anvende en objektiv tilgang til lektoranmodningen, hvor din rolle er jeg-fortællerens.

Eksempel på brugen af den personlige stemme

Lad os tage et eksempel på brugen af den personlige stemme.

Et eksempel på brugen af den personlige stemme
Eksempel på brugen af den personlige stemme fra Birgittes anmodning

Som du kan se i eksemplet bruges der jeg-form. Endvidere beskrives der på en saglig og objektiv måde, hvordan faglig viden bliver indhentet.

Der er heller ikke anvendt talesprog og/eller unødige fyldord i det viste eksempel. Hvilket gør at teksten fremstår stramt komponeret. Du kan se mere om brug af talesprog og fyldord her.

Undgå at fremstå underreflekteret

Pas på med ikke at fremstå selvfed, hoven, arrogant eller nedladende, når du beskriver dine meritter.

Man kommer nemt til at afsløre mere om sig selv, end man egentlig ville i et skriftligt arbejde, som omhandler en selv. Det er en af de fejl, der er nem at begå, når den personlige stemme bruges.

Det er ikke et godt signal at sende til lektorbedømmerne. Da det om noget signalerer en mangel på refleksion.

Se på din lektoranmodning som en jobansøgning

Lektorbedømmerne skal se den bedste version af dig, og så må det andet gemmes til et eventuelt Facebook-opslag.

Et eksempel på forkert brug af den personlige stemme

Et eksempel på det at være selvfed eller arrogant, kan du se nedenunder.

Et andet eksempel på brug af den personlige stemme
Eksemplet er fra en lektoranmodning under udarbejdelse

Du kender det sikkert selv fra dit underviservirke, når en studerende eller kollega fremhæver sig selv?

Det er uskønt

Dette er uanset hvor god, klog og fantastisk personen er, og det samme gør sig gældende i en lektoranmodning.

Lug derfor ud med hård hånd og omformuler, når du bliver opmærksom på sådanne tilløb.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Den personlige stemme i lektoranmodningen” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Please follow and like us: