Adjunktvejleder og vejledning – sådan kan det foregå

I dette indlæg ser vi på adjunktforløbet med en adjunktvejleders øjne. Det er Birgittes erfaringer som adjunktvejleder på KEA, der bliver delt.

Tre forskellige typer af adjunkter

Der er forskellige typer af adjunkter, man kan blive adjunktvejleder for.

Groft sagt kan de adjunkter, man vejleder, inddeles i følgende tre grupper:

  • Uden undervisningserfaring
  • Med undervisningserfaring
  • Adjunkter der er på deres andet forsøg

Det er klart, at der er forskel på hvilken type adjunkt, man er vejleder for

De to yderpunkter i vejledningssituationen er:

At være adjunktvejleder for en adjunkt, som er ny indenfor undervisning

eller

At være adjunktvejleder for en adjunkt, som er på sit andet forsøg

Hovedsageligt adjunktvejleder for ældre adjunkter

Jeg har i lang tid mest haft adjunkter, som enten havde haft en anden vejleder før eller var på deres andet forsøg. Dvs. de har været ansat på KEA i en årrække, inden jeg får dem som adjunkter.

Men indenfor det sidste 1,5 års tid har jeg også fået nyansatte adjunkter.

Nyansat adjunkt – hvordan er Det?

Så for at blive lidt bedre til at vejlede nyansatte adjunkter, tænkte jeg, at det nok var klogt at vide lidt mere om, hvordan det er at være ny underviser nu.

Ny underviser var jeg selv for mere end 25 år tilbage. Jeg kan tydeligt huske, hvordan det første halve år var nærmest decideret hæsligt. Det handlede om overlevelse kort sagt.

Dette trods det faktum, at jeg altid havde ønsket at blive underviser.

Hvorfor var det så, så svært?

Fordi jeg ikke havde nogen undervisningserfaring!

Jeg vidste ikke noget om undervisningsplanlægning, Class room management, CRM etc.

Ligeledes er der en verden til forskel på at forstå noget selv, og så skulle forklare det til andre.

Så de forstår det vel at mærke!

Det er jo det, undervisning går ud på.

Undervisere over det ganske land, viser små og store undere hver dag

For tiden er det så virtuelt, hvilket ikke gør det meget nemmere.

Onboarding forløbet manglede en adjunktvejleder

Derfor meldte jeg mig til det onboarding forløb, som KEA afholder for nye adjunkter.

Det er et møde af cirka èn times varighed. På møderne deltager, udover adjunkterne, to andre gode kollegaer. Disse to er hhv. en anden adjunktvejleder samt en fra HR.

De nye adjunkter introduceres for adjunktforløbet på dette første møde. Min rolle på mødet er især at fortælle om, hvordan adjunktvejledningen skifter karakter igennem adjunktperioden. Ligeledes snakker jeg også om den særlige genre en lektoranmodning er, og hvad der typisk kan volde kvaler.

Jeg søger altså i min vejledning at styre progressionen i adjunktens forløb. Det er selvfølgelig med udgangspunkt i, hvad den enkelte adjunkt har brug for.

Underviser eller adjunktvejleder – forskellen er ikke stor

Adjunktvejledning adskiller sig dermed ikke meget fra det, jeg gør, når jeg vejleder de studerende. Jeg er nu blot i et andet fagområde og med en kollega. Men måden jeg griber det an på, er meget den samme.

Nemlig at finde ud af, hvor adjunkten er udfordret og helst også hvorfor det er en udfordring. Når jeg ved det, så starter den egentlige vejledning.

Så lad os se på, hvordan vejledningen ser ud henover en adjunktperiode.

En Adjunktvejleder fokuserer på progression

Fokus fra adjunktvejlederens side ændrer sig således fra opstarten, henover kvalificeringen af adjunktplanerne til anmodningens afsluttende skriveproces.

  • Første år

Fokus er på opstart af forløbet, underviserdelen og udfyldning af screeningsdokument og adjunktplan.

  • Andet år

Fokus er på den videre kvalificeringen af adjunktplanerne ifht. til arbejdsopgaverne og de tre kriterier, A, B og C, i bekendtgørelsen. Opstarten på selve skriveprocessen påbegyndes typisk også her.

  • Tredje år

Fokus er på adjunktplanerne. Her sker den endelig indsnævring af arbejdsopgaverne, ifht. hvad der skal med i lektoranmodningen og A, B, C kriterierne. Vejledningen omkring skriveprocessen bliver mere intensiv.

Kriterium B skal sikres

Som adjunkt har du ikke kun undervisningsdelen, kriterium A, som du skal forholde dig til. Der er også et udviklingsarbejde indeholdt i adjunktstillingen .

For en adjunkt som er ny i undervisningsverdenen, handler det om at sikre, at kriterie B og C også kan opfyldes. Især kriterium B har fået mere vægt de seneste år.

Lige netop kriterium B kræver, at du bl.a. er med i udviklingsprojekter.

Disse er nødt til at være planlagt, så der er tid nok. Især hvis der er noget, som ikke går som forventet. Ikke alle udviklingsprojekter er lige levedygtige heller.

God tid giver dig en buffer, der gør, at du kan deltage i andre projekter om nødvendigt, så du kan opfylde bekendtgørelsens krav.

Skriveprocessen kan volde kvaler

Det at kunne skrive en læsbar lektoranmodning med brug af den personlige stemme, metatekst etc. er en udfordring for mange. Ligeledes er det for mange også en udfordring at gøre det, de skriver operationelt.

Lige brugen af den personlige stemme er essentiel for en lektoranmodning. Det kan være svært at finde sin egen stemme. Derfor anbefaler jeg adjunkter at komme i gang med skriveprocessen tidligt.

Har adjunkten undervisningserfaring eller er på sit andet forsøg, ligger fokus i vejledningen typisk meget på skriveprocessen.

Forskel i uddannelsesmæssig baggrund

Alt efter hvilken uddannelsesmæssig baggrund du har, kan skriveprocessen falde dig mere eller mindre let.

Er du uddannet inden for det humanistiske felt, er selve skriveprocessen velkendt.

Har du derimod en naturvidenskabelig baggrund, såsom fx ingeniør, kan skriveprocessen opleves svær. Min erfaring er her, at det særligt er brugen af metakommunikation, der kan spænde ben.

3 ting som take-away fra onboarding mødet

Jeg har snart været med til en fem stykker af disse møder siden november 2020. De tre ting som jeg ønsker, at de nye adjunkter tager med fra mit bidrag til mødet er:

  • Få udfyldt screningsdokumentet fyldestgørende, så det første møde med din leder og adjunktvejleder, bliver brugbart.
  • Vær opmærksom på at du kommer med i udviklingsprojekter, så du kan opfylde kriterium B
  • Start skriveprocessen op i god tid. På den måde sikrer du dig tid nok til at få styr på den personlige stemme, metakommunikation etc.

Så er der bonussen, som mange adjunkter desværre forsømmer, nemlig:

  • At arbejde sammen med andre adjunkter, så du ikke sidder alene med din lektoranmodning. Du får på den måde nogle at sparre med, som er i samme båd som dig.

Jeg arbejdede selv sammen med to andre kollegaer, da jeg skrev lektoranmodning tilbage i 2015. Det fik jeg rigtigt meget ud af, hvilket også er derfor, jeg anbefaler det til nye adjunkter.

Når jeg som adjunktvejleder skal have en ny adjunkt

Når jeg bliver spurgt ad, om jeg vil have en ny adjunkt, gør jeg disse to ting.

Den ene er, at jeg tager et opstartsmøde, inden jeg giver et endeligt tilsagn. Det gør jeg for at se, om kemien passer.

Den anden er, at jeg udbeder mig adjunkter med en naturvidenskabelig baggrund, hvis det er muligt.

It takes one to know one

Årsagen til dette er, at jeg selv har den samme baggrund. Derfor har jeg let ved at sætte mig ind i/forstå, hvad der kan give problemer i fx. skriveprocessen.

Adjunkter som er på deres andet forsøg

Når jeg vejleder adjunkter, som er på deres andet forsøg eller er ved at være sidst i adjunktforløbet, bruger jeg en del tid på at læse og kommentere i anmodningen. Adjunkten får det kommenterede retur, inden vi mødes, så der er mulighed for at forberede sig.

Møder afvikles typisk efter følgende skabelon:

  • Det kommenterede gennemgås og diskuteres
  • Ved hvert møde aftales, hvad der skal arbejdes med til næste gang
  • Løs snak om skolen, undervisningen og hvad der ellers rører sig. Lige det sidste punkt er meget vigtigere end man tror.

Årsagen til det kommer her

Small talk hjælper med at skabe et fortrolighedsrum

Det er vigtigt, at der er et fortrolighedsrum imellem adjunktvejleder og adjunkten. Dette rum tager noget tid at etablere, men den tid er givet godt ud, er min oplevelse.

Det at kunne snakke om løst og fast gør, at man kommer ind på hinanden.

Ligeledes er der også mulighed for at få indsigt i en anden undervisers fag. Jeg har lært rigtigt meget om, hvad der foregår i undervisningen på fx Digital. Hvordan det område udvikler sig og hvorfor.

Der er et behov for, at vejledningen går i dybden, og især ved en adjunkts andet forsøg. Derfor er en vis indsigt i adjunktens fag og afviklingen af samme essentielt.

Et eksempel kan være:

Hvorfor ser din fagplan sådan ud?

Er det fx en fagplan uden litteraturangivelser ved semesterstart, kræver det en forklaring.

Og det skal være en god forklaring!

Den skal man som adjunkt kunne give i sin anmodning. Du kan læse mere om fagplaner og lektionsplaner her.

Endelig lærer man også undervisere fra andre programområder at kende. Hvilket jeg personligt syntes er rigtig godt.

Mange måder at vejlede på

I dette indlæg har du kunne læse, hvordan jeg arbejder som adjunktvejleder, med de adjunkter jeg vejleder.

Du har også fået et indblik i, hvordan progressionen typisk er i et adjunktforløb.

Sidst men ikke mindst håber jeg, at du vil danne en studiegruppe med andre adjunkter, hvis du ikke allerede er med i en sådan. Det vil give dig et fællesskab med andre kollegaer omkring jeres lektorkvalificeringsforløb, hvor I kan hjælpe hinanden.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Adjunktvejleder

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Adjunktvejleder og vejledning – sådan kan det foregå” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Struktur i din anmodning – sammenfatning og perspektivering?

I dette blogindlæg kan du læse om lektorbloggens holdning til brugen af sammenfatning og perspektivering i en lektoranmodning.

Overordnet set handler det om lektoranmodningens struktur. I øvrigt et emne som vi vil beskæftige os mere med her i efteråret.

Men hvorfor skrive et indlæg om det?

Årsagen til det er, at der kan være ret så forskellige holdninger til, hvordan det kan gøres i en anmodning.

Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi bag lektorbloggen også greb det forskelligt an.

Hvad er en perspektivering?

Definitionen på en perspektivering er at sætte sin professions udvikling ind i en større faglig og/eller samfundsmæssig kontekst.

En perspektivering løfter en skriftlig aflevering.

Dette er uanset afleveringens karakter.

Synonymer for sammenfatning

Synonymer for sammenfatning kan fx være afrunding eller opsummering.

Perepektivering
Her ses synonymet afrunding brugt i et tillæg

På figuren ovenover ses, at adjunkten har lidt problemer med, hvornår et ord skal være sammensat.

Er du heller ikke helt stiv i denne disciplin, så kan du se mere her under skriveteknik – sammensatte ord.

Her er der også en quiz, så du kan se, hvordan du klarer dig.

Når lektoranmodningen er på engelsk

På engelsk ses ordet summary anvendt i lektoranmodninger.

Perspektivering
Summary anvendt i en lektoranmodning udarbejdet på engelsk

Hvorfor ikke anvende begrebet konklusion?

En lektoranmodning er en særlig genre, hvor den personlige stemme er anvendt.

Dette gør, at det er hensigtsmæssigt at foretage en afrunding, opsummering eller sammenfatning i stedet for en konklusion.

Er der tale om en faglig rapport eller opgave vil det derimod falde naturligt at have en konklusion.

Forskellige tilgange

Der kan være forskellige tilgange til, hvad man anvender i sin lektoranmodning.

Så det er ikke kun blandt adjunkter, der ses forskelle.

Nej, også blandt adjunktvejledere er der delte meninger om den sag

Skal man vælge det ene frem for det andet?

Individuelle overvejelser ligger typisk bag, hvad man vælger.

Så lad os se lidt på argumentationen for de valg, vi bag lektorbloggen traf.

De forskellige valg

Birgitte havde en perspektivering, men ingen decideret sammenfatning.

Hvorimod Lone havde en sammenfatning, men ikke et selvstændigt afsnit om perspektivering.

Perspektivering
Kun perspektivering – Uddrag af indholdsfortegnelsen fra Birgittes lektoranmodning fra 2015

Birgittes valg

Birgitte havde som den første side en “Ansøgning om lektorgodkendelse“.

Denne første side fungerede som en opsummering af, hvorfor jeg mente, at jeg var egnet til at overgå til lektorvilkår. Du kan se mere om den måde at betragte en lektoranmodning på her.

Det er i øvrigt den ultimative øvelse i at skrive meta-tekst.

Perspektivering – giver værdi til din anmodning

Grunde til at medtage perspektivering kan fx være følgende:

  • Du viser, at du har styr på dit fagområde
  • Du er på forkant med de nye trends
  • Du viser, du er holistisk

At give et kvalificeret bud på hvad fremtiden vil bringe, bidrager til at give værdi til din anmodning.

Hvor meget plads skal du afsætte til perspektivering?

Typisk skrives denne del til sidst.

Dette gør også, at der som oftest ikke er mange tegn tilbage at rutte med.

Så omkring en lille 1/2 side er et godt bud, hvis du har det som et selvstændigt punkt.

Lones valg

Lone derimod havde opbygget sin lektoranmodning med en problemformulering.

En problemformulering sætter en indre struktur i anmodningen. Denne viser læseren, at der er en fokusering på bestemte aktiviteter.

Nemlig dem som adjunkten vurderer giver mest værdi til anmodningen

Sammenfatningen sikrer, at de væsentligste pointer bliver trukket frem for læseren. Her er det gjort som afslutning på et netop gennemgået kriterium.

Perspektivering
Viser Lones brug af sammenfatning i indholdsfortegnelsen i DEL 1, 2015

Udover de del-sammenfatninger som afslutter hvert kriterium, valgte Lone også at foretage en afsluttende sammenfatning af hele anmodningen.

Og i denne sammenfatning indgik perspektiveringen som en naturlig del.

Indholdsfortegnelsen viser den afsluttende sammenfatning i Lones anmodning fra 2015

Dette er altså en anden måde at gøre det på.

Ikke bedre eller dårligere bare anderledes.

Dette viser, at der ikke er en facitliste til, hvordan en anmodning kan udarbejdes

Problemformuleringens spørgsmål

Nedenunder ses begyndelsen på den afsluttende sammenfatning.

Ligeledes ses det spørgsmål, der dannede udgangspunkt for problemformuleringens spørgsmål.

Perspektivering
Meta-teksten der indleder den afsluttende sammenfatning i Lones anmodning

Dette spørgsmålet peger tilbage til anmodningens indre struktur. Dette gentages her af hensyn til læseren.

Ingen faste regler for struktur

Eksemplerne i indlægget viser forskellige gangbare tilgange til en lektoranmodnings struktur.

Der er altså ingen regler, som er hugget i sten rent struktur-wise

Så hvordan du vælger at strukturere din lektoranmodning, er derfor dit valg.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Struktur i din anmodning – sammenfatning og perspektivering?” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Nogle almindelige fejl og mangler i lektoranmodninger

I dette blogindlæg kan du læse om nogle af de mest almindelige fejl, der begåes i lektoranmodninger.

Når jeg hjælper adjunkter, som enten er på deres andet forsøg eller er bedømmer, er det meget de samme fejl og mangler, jeg ser igen og igen.

For at du kan undgå dem i din anmodning, kommer der her nogle eksempler og forklaringer på, hvad og hvorfor det er en fejl.

Lektoranmodninger uden meta-tekst

Skriver du din lektoranmodning uden brug af metakommunikation AKA meta-tekst, ja så fremstår den ikke videre sammenhængende.

Eksempel på metakommunikation. Formålet er at forberede læseren på, hvad der skal komme

Ligeledes er den heller ikke videre læsevenlig. Læseren, i det her tilfælde bedømmerne, oplever at blive kastet ind i kapitler, afsnit osv. uden en vejledende tekst.

Det kan være en udfordring at lære at skrive metakommunikerende tekst.

Har du ikke prøvet at skrive en sådan meta-tekst før?

Så fortvivl ikke hvis du ender med et tidsforbrug på én til to timer på den første sætning, du forsøger dig med.

Som med alt andet tager det tid at lære noget nyt.

Frameworket er mangelfuldt

I nogle lektoranmodninger mangler frameworket delvist.

Med framework menes følgende:

  • Bekendtgørelsen for lektorkvalificering
  • Bekendtgørelsen og studieordning for den uddannelsen du underviser på
  • Kvalifikationsrammen som angiver, hvilket trin din uddannelse befinder sig på

Bekendtgørelse Lektoranmodning

I bekendtgørelsen for lektorkvalificering udstikkes de tre kriterier, du skal berøre i din anmodning. Kort sagt skal der i din anmodning være en fyldestgørende beskrivelse af kriterium A,B og C.

Er der udeladt noget i forhold til de tre kriterier?

Fx. at der i kriterium B mangler en redegørelse for varetagelse af videre-efteruddannelse og du ikke har fået dispensation for dette?

Ja, så kan du rende ind i den knap så spændende situation, det er at skulle skrive et tillæg.

Du kan her finde en henvisning til senest gældende bekendtgørelse.

Bekendtgørelse for uddannelsen og studieordning

Nu tænker du måske, hvorfor er det så vigtigt?

Det er det, fordi en studieordning er en udmøntning af bekendtgørelsen. Dermed har det betydning for, hvad du underviser i. Hvilken afspejles i din fagplan og lektionsplan. Har du rod i de to sidstnævnte begreber, så se her.

Kvalifikationsrammen

Kvalifikationsrammen beskriver som før nævnt, hvilket trin din uddannelse befinder sig på. Du kan se mere her.

Er du ikke bevidst om, hvor din uddannelse er indplaceret?

Så kalder du typisk dine studerende for elever og måske behandler du dem også sådan?

Hvordan kan det være et problem, tænker du måske?

Elev eller studerende? De er jo begge på skolebænken.

Men:

Det giver et billede af en underviser, som ikke helt har styr på termerne.

Og selvfølgelig endnu værre:

Det faglige niveau, der skal undervises på.

Brugen af elever i stedet for studerende

Så gå din anmodning igennem med en tættekam. Støder du på ordet elev i en eller anden form, så fjern det.

Dit sprog er for sludrende

Der er problemer med brugen af den personlige stemme. Ligeledes er der alt for mange fyldord og der anvendes talesprog i anmodningen. Hvilket gør, at du har for lidt plads til det væsentlige. I øvrigt er 96,000 tegn det antal tegn du må have i følge bekendtgørelsen.

Ikke operationelt

Tit ser jeg at der er skrevet noget, som bare er med, men ikke anvendes aktivt.

Det kan være alt fra hobbies til studenterforudsætninger over til en beskrivelse af udsigten fra et hotelværelse, man boede på under et kursusforløb.

Men når du nævner noget i din lektoranmodning, så skal det give værdi til anmodningen.

Hvis det ikke giver værdi, så skal det ikke med

Lad os tage et eksempel.

Udøver af Taekwondo

En adjunkt har Taekwondo som hobby og beskriver det i sin lektoranmodning i starten.

Lektoranmodninger
Taekwondo som hobby

Er sådan en information interessant?

Ja, det er den, hvis den bliver sat i spil i anmodningen.

Med andre ord er informationen gjort operationel?

Hvis ikke er det bare spildt plads, som kunne have været udnyttet bedre.

10 sider længere inde i lektoranmodningen, hvor adjunkten nu bevæger sig ind på class room management, CRM, er følgende beskrevet:

Lektoranmodninger
Adjunkten sætter sin hobby i spil i undervisningen

Netop det at være i stand til at anvende information er et emne, som der vil blive sat mere fokus på efter sommerferien.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Nogle almindelige fejl og mangler i lektoranmodninger” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.