Struktur i din anmodning – sammenfatning og perspektivering?

I dette blogindlæg kan du læse om lektorbloggens holdning til brugen af sammenfatning og perspektivering i en lektoranmodning.

Overordnet set handler det om lektoranmodningens struktur. I øvrigt et emne som vi vil beskæftige os mere med her i efteråret.

Men hvorfor skrive et indlæg om det?

Årsagen til det er, at der kan være ret så forskellige holdninger til, hvordan det kan gøres i en anmodning.

Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi bag lektorbloggen også greb det forskelligt an.

Hvad er en perspektivering?

Definitionen på en perspektivering er at sætte sin professions udvikling ind i en større faglig og/eller samfundsmæssig kontekst.

En perspektivering løfter en skriftlig aflevering.

Dette er uanset afleveringens karakter.

Synonymer for sammenfatning

Synonymer for sammenfatning kan fx være afrunding eller opsummering.

Perepektivering
Her ses synonymet afrunding brugt i et tillæg

På figuren ovenover ses, at adjunkten har lidt problemer med, hvornår et ord skal være sammensat.

Er du heller ikke helt stiv i denne disciplin, så kan du se mere her under skriveteknik – sammensatte ord.

Her er der også en quiz, så du kan se, hvordan du klarer dig.

Når lektoranmodningen er på engelsk

På engelsk ses ordet summary anvendt i lektoranmodninger.

Perspektivering
Summary anvendt i en lektoranmodning udarbejdet på engelsk

Hvorfor ikke anvende begrebet konklusion?

En lektoranmodning er en særlig genre, hvor den personlige stemme er anvendt.

Dette gør, at det er hensigtsmæssigt at foretage en afrunding, opsummering eller sammenfatning i stedet for en konklusion.

Er der tale om en faglig rapport eller opgave vil det derimod falde naturligt at have en konklusion.

Forskellige tilgange

Der kan være forskellige tilgange til, hvad man anvender i sin lektoranmodning.

Så det er ikke kun blandt adjunkter, der ses forskelle.

Nej, også blandt adjunktvejledere er der delte meninger om den sag

Skal man vælge det ene frem for det andet?

Individuelle overvejelser ligger typisk bag, hvad man vælger.

Så lad os se lidt på argumentationen for de valg, vi bag lektorbloggen traf.

De forskellige valg

Birgitte havde en perspektivering, men ingen decideret sammenfatning.

Hvorimod Lone havde en sammenfatning, men ikke et selvstændigt afsnit om perspektivering.

Perspektivering
Kun perspektivering – Uddrag af indholdsfortegnelsen fra Birgittes lektoranmodning fra 2015

Birgittes valg

Birgitte havde som den første side en “Ansøgning om lektorgodkendelse“.

Denne første side fungerede som en opsummering af, hvorfor jeg mente, at jeg var egnet til at overgå til lektorvilkår. Du kan se mere om den måde at betragte en lektoranmodning på her.

Det er i øvrigt den ultimative øvelse i at skrive meta-tekst.

Perspektivering – giver værdi til din anmodning

Grunde til at medtage perspektivering kan fx være følgende:

  • Du viser, at du har styr på dit fagområde
  • Du er på forkant med de nye trends
  • Du viser, du er holistisk

At give et kvalificeret bud på hvad fremtiden vil bringe, bidrager til at give værdi til din anmodning.

Hvor meget plads skal du afsætte til perspektivering?

Typisk skrives denne del til sidst.

Dette gør også, at der som oftest ikke er mange tegn tilbage at rutte med.

Så omkring en lille 1/2 side er et godt bud, hvis du har det som et selvstændigt punkt.

Lones valg

Lone derimod havde opbygget sin lektoranmodning med en problemformulering.

En problemformulering sætter en indre struktur i anmodningen. Denne viser læseren, at der er en fokusering på bestemte aktiviteter.

Nemlig dem som adjunkten vurderer giver mest værdi til anmodningen

Sammenfatningen sikrer, at de væsentligste pointer bliver trukket frem for læseren. Her er det gjort som afslutning på et netop gennemgået kriterium.

Perspektivering
Viser Lones brug af sammenfatning i indholdsfortegnelsen i DEL 1, 2015

Udover de del-sammenfatninger som afslutter hvert kriterium, valgte Lone også at foretage en afsluttende sammenfatning af hele anmodningen.

Og i denne sammenfatning indgik perspektiveringen som en naturlig del.

Indholdsfortegnelsen viser den afsluttende sammenfatning i Lones anmodning fra 2015

Dette er altså en anden måde at gøre det på.

Ikke bedre eller dårligere bare anderledes.

Dette viser, at der ikke er en facitliste til, hvordan en anmodning kan udarbejdes

Problemformuleringens spørgsmål

Nedenunder ses begyndelsen på den afsluttende sammenfatning.

Ligeledes ses det spørgsmål, der dannede udgangspunkt for problemformuleringens spørgsmål.

Perspektivering
Meta-teksten der indleder den afsluttende sammenfatning i Lones anmodning

Dette spørgsmålet peger tilbage til anmodningens indre struktur. Dette gentages her af hensyn til læseren.

Ingen faste regler for struktur

Eksemplerne i indlægget viser forskellige gangbare tilgange til en lektoranmodnings struktur.

Der er altså ingen regler, som er hugget i sten rent struktur-wise

Så hvordan du vælger at strukturere din lektoranmodning, er derfor dit valg.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Struktur i din anmodning – sammenfatning og perspektivering?” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Please follow and like us:

Nogle almindelige fejl og mangler i lektoranmodninger

I dette blogindlæg kan du læse om nogle af de mest almindelige fejl, der begåes i lektoranmodninger.

Når jeg hjælper adjunkter, som enten er på deres andet forsøg eller er bedømmer, er det meget de samme fejl og mangler, jeg ser igen og igen.

For at du kan undgå dem i din anmodning, kommer der her nogle eksempler og forklaringer på, hvad og hvorfor det er en fejl.

Lektoranmodninger uden meta-tekst

Skriver du din lektoranmodning uden brug af metakommunikation AKA meta-tekst, ja så fremstår den ikke videre sammenhængende.

Eksempel på metakommunikation. Formålet er at forberede læseren på, hvad der skal komme

Ligeledes er den heller ikke videre læsevenlig. Læseren, i det her tilfælde bedømmerne, oplever at blive kastet ind i kapitler, afsnit osv. uden en vejledende tekst.

Det kan være en udfordring at lære at skrive metakommunikerende tekst.

Har du ikke prøvet at skrive en sådan meta-tekst før?

Så fortvivl ikke hvis du ender med et tidsforbrug på én til to timer på den første sætning, du forsøger dig med.

Som med alt andet tager det tid at lære noget nyt.

Frameworket er mangelfuldt

I nogle lektoranmodninger mangler frameworket delvist.

Med framework menes følgende:

  • Bekendtgørelsen for lektorkvalificering
  • Bekendtgørelsen og studieordning for den uddannelsen du underviser på
  • Kvalifikationsrammen som angiver, hvilket trin din uddannelse befinder sig på

Bekendtgørelse Lektoranmodning

I bekendtgørelsen for lektorkvalificering udstikkes de tre kriterier, du skal berøre i din anmodning. Kort sagt skal der i din anmodning være en fyldestgørende beskrivelse af kriterium A,B og C.

Er der udeladt noget i forhold til de tre kriterier?

Fx. at der i kriterium B mangler en redegørelse for varetagelse af videre-efteruddannelse og du ikke har fået dispensation for dette?

Ja, så kan du rende ind i den knap så spændende situation, det er at skulle skrive et tillæg.

Du kan her finde en henvisning til senest gældende bekendtgørelse.

Bekendtgørelse for uddannelsen og studieordning

Nu tænker du måske, hvorfor er det så vigtigt?

Det er det, fordi en studieordning er en udmøntning af bekendtgørelsen. Dermed har det betydning for, hvad du underviser i. Hvilken afspejles i din fagplan og lektionsplan. Har du rod i de to sidstnævnte begreber, så se her.

Kvalifikationsrammen

Kvalifikationsrammen beskriver som før nævnt, hvilket trin din uddannelse befinder sig på. Du kan se mere her.

Er du ikke bevidst om, hvor din uddannelse er indplaceret?

Så kalder du typisk dine studerende for elever og måske behandler du dem også sådan?

Hvordan kan det være et problem, tænker du måske?

Elev eller studerende? De er jo begge på skolebænken.

Men:

Det giver et billede af en underviser, som ikke helt har styr på termerne.

Og selvfølgelig endnu værre:

Det faglige niveau, der skal undervises på.

Brugen af elever i stedet for studerende

Så gå din anmodning igennem med en tættekam. Støder du på ordet elev i en eller anden form, så fjern det.

Dit sprog er for sludrende

Der er problemer med brugen af den personlige stemme. Ligeledes er der alt for mange fyldord og der anvendes talesprog i anmodningen. Hvilket gør, at du har for lidt plads til det væsentlige. I øvrigt er 96,000 tegn det antal tegn du må have i følge bekendtgørelsen.

Ikke operationelt

Tit ser jeg at der er skrevet noget, som bare er med, men ikke anvendes aktivt.

Det kan være alt fra hobbies til studenterforudsætninger over til en beskrivelse af udsigten fra et hotelværelse, man boede på under et kursusforløb.

Men når du nævner noget i din lektoranmodning, så skal det give værdi til anmodningen.

Hvis det ikke giver værdi, så skal det ikke med

Lad os tage et eksempel.

Udøver af Taekwondo

En adjunkt har Taekwondo som hobby og beskriver det i sin lektoranmodning i starten.

Lektoranmodninger
Taekwondo som hobby

Er sådan en information interessant?

Ja, det er den, hvis den bliver sat i spil i anmodningen.

Med andre ord er informationen gjort operationel?

Hvis ikke er det bare spildt plads, som kunne have været udnyttet bedre.

10 sider længere inde i lektoranmodningen, hvor adjunkten nu bevæger sig ind på class room management, CRM, er følgende beskrevet:

Lektoranmodninger
Adjunkten sætter sin hobby i spil i undervisningen

Netop det at være i stand til at anvende information er et emne, som der vil blive sat mere fokus på efter sommerferien.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Nogle almindelige fejl og mangler i lektoranmodninger” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Please follow and like us: