Beskriv, begrund og reflekter – de tre grundsten

I dette blogindlæg uddybes, hvad der menes, når en adjunktvejleder siger disse følgende tre ord: Beskriv, begrund og reflekter

Til tider fremstår det nærmeste som en messen fra adjunktvejlederen. Beskriv, begrund og reflekter, beskriv, begrund og reflekter.

Beskriv, begrund og reflekter

Det er der en grund til, og årsagen er at:

Du skal redegøre for, hvordan du varetager dit underviservirke, og dermed er du nødt til at beskrive, hvad du gør.

Dernæst skal du begrunde dine valg. Hvorfor har du valgt at gøre det på denne måde og ikke en anden?

Sidst, men ikke mindst skal du reflektere over, hvordan det gik og hvilke aktioner, du så tog på baggund af det.

Beskriv – Første grundsten

Den første grundsten, som er at beskrive, falder nogle let. Men vær opmærksom på at du kun har 40 sider at rutte med.

Du skal med andre ord lærer dig kunsten at skrive kort, hvis du ikke kan det i forvejen.

Det er ikke svært at bruge masser af plads på at skrive noget, hvis det falder dig bare nogenlunde let at skrive.

Men at skære til benet og skrive kort, koncist og korrekt, også kendt som de tre k’er, det er en hel anden sag. Men det er vigtigt at kunne og endelig er det jo også det, som vi gerne ser, at vores studerende skal kunne.

Mestrer du det ikke selv – ja, så er det umuligt for dig at lære de studerende det.

Uddannelsesmæssig baggrund spiller ofte ind

Min erfaring med adjunkter og evnen til at skrive kort er, at det meget tit hænger sammen med adjunktens uddannelsesmæssige baggrund.

Når jeg vejleder adjunkter, har jeg som oftest adjunkter med den samme baggrund, som jeg selv har. Altså inden for det naturvidenvidenskabelige felt og vi er uddannet til at skrive kort.

Er du God til at skrive kort?

Så er øvelsen her at blive bedre til at forklare lidt mere, og ikke fx antage, at fordi man selv finder det naturligt at have fagplaner og lektionsplaner i sine fag, så kan man undlade at beskrive det i sin lektoranmodningen. Efter devisen at det kan de, læs bedømmerudvalget, da nok forstå at enhver underviser har.

På den anden side skal du også være opmærksom på ikke at sætte fyldord ind, i dine bestræbelser på at forklare mere.

Dernæst er det også for alt i verden vigtigt at huske:

At metakommunikation er essentiel og skal med

Meta-tekst gør at læseren bliver vejledt omkring, hvad der fx foregår i dette kapitel eller afsnit. Uden denne servicetekst oplever læseren at blive kastet ind i kapitlet.

ER du God til at skrive langt?

Er du på den anden side god til at skrive langt?

Så går øvelsen for dig ud på at skære dele af teksten væk og stadig beholde budskabet i en læselig form.

Det kræver øvelse, og atter øvelse

Start med et enkelt afsnit og måske skal du skrive det om både tre og fire gange, før du har fået kortet teksten tilstrækkeligt ned.

Som med alt andet her i livet kan det også læres.

Få hjælp fra illustrationer

Et billede siger som bekendt mere end tusinde ord.

Derfor kan det være en hjælp for alle adjunkter uanset skrivestil, at sætte relevante figurer og illustationer ind i anmodningen.

Det kan være skemaer, procesdiagrammer, tidslinjer etc.

Underneden er vist en tidslinje over et projektforløb. Sådan en illustration sparer mange ord, og giver endvidere også et indtryk af, at du er i stand til at strukturere dit arbejde.

En tidslinje over deltagelse i UddX som projektansvarlig. Birgittes anmodning 2015

Dernæst bryder det også teksten op med illustrationer, således at det undgås at teksten bare kommer i en lang køre.

Begrund – Anden grundsten

Når man skal begrunde sine valg, har man typisk noget at vælge imellem.

Er det fx en undervisningssituation, hvor du eksempelvis har valgt at bruge digitale værktøjer kombineret med tavleundervisning, fremfor tavleundervisning alene?

Så er det vigtigt at komme med argumenterne for at vælge sådan.

Der er altid en baggrund for de valg, man tager, og det er de valg, du skal begrunde i din anmodning.

Underneden kan du se et eksempel på begrundelsen for, at jeg valgte at øge digitaliseringen af min undervisning tilbage i 2013.

Eksempel på en begrundelse for et valg, Birgittes anmodning 2015

Ligeledes vil jeg anbefale dig at henvise til pædagogisk litteratur.

Det er “hvorfor” som er interessant

Om noget virker eller ikke virker er ikke omdrejningspunktet i en anmodning. Det er derimod ligesom i undervisningen:

Hvorfor det er sådan, som er det interessante!

adjunktkurserne er der netop fokus på pædagogiske teorier, så du er i stand til at anvende det, når du skal skrive din lektoranmodning.

Reflekter – Tredje grundsten

Den tredje grundsten, refleksionen, opleves af mange som den sværeste.

Uden refleksion fremstår anmodning som refererende. Dette er en tungtvejende grund til at bedømme en lektoranmodning negativt.

Et spørgsmål jeg tit får fra adjunkter er:

Giv mig et eksempelrefleksion

Når jeg får det spørgsmål, plejer jeg at trække eksempler frem som omhandler, hvad vi gør med de studerende, som af den ene eller anden grund har svært ved at følge med i undervisningen.

Et emne alle kan relatere til

Det gør jeg, fordi det er et emne alle undervisere kan relatere til.

Alle undervisere har prøvet at have studerende, der er fagligt svage i ens fag.

Det som er interessant i en lektoranmodning er, hvad gør man som underviser ved det?

Jeg studser altid over, hvis der ikke i en anmodning er nogle linjer omkring, hvordan det håndteres.

Håndtering af studerende som er fagligt udfordret i adjunktens fag.

Her er der jo igen en god lejlighed til at henvise til pædagogisk teori.

Refleksion uden handling er spild af plads

Nu er vi der, hvor du har reflekteret og fundet ud af, at der var et eller andet, som ikke helt gik som du forventede. Det kan være i en undervisningssituation, et udviklingsprojekt eller noget helt tredje arbejdsrelateret.

Vælger du nu at skrive om det også i din lektoranmodning?

Hvis ja – så gør du klogt i at vise, hvordan du har søgt at løse problemet.

Her er det sky studerende, som det nedenstående eksempel fra en lektoranmodning viser, hvordan adjunkten tager hånd om.

Refleksion med handling, adjunktens forslag til en løsning for sky studerende

Har du derimod ikke har tænkt dig at komme ind på, hvordan du søger at løse problemet, så undlad at skrive om det overhovedet, og brug din plads på noget der bidrager med mere værdi til din anmodning.

Gælder for hele anmodningen

De tre grundsten: Beskriv, begrund og reflekter gælder selvfølgelig for hele din anmodning. Derfor er det en god ide at have det present, hver gang du skriver på din anmodning.

Det kan falde svært i starten, så du kan gøre det til en vane at stille dig selv følgende syv spørgsmål, når du har skrevet et afsnit eller et kapitel:

  • Har jeg beskrevet det præcist nok? Hverken for langt eller for kort!
  • Begrunder jeg mine valg tilstrækkeligt?
  • Har jeg reflekteret med tilhørende handling?
  • Anvender jeg meta-tekst?
  • Kunne jeg med fordel erstatte noget tekst med illustrationer eller figurer?
  • Er der inddraget/refereret/henvist til relevant litteratur?
  • Giver det værdi til min anmodning? Hvis ikke, så stryg det!

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Beskriv, begrund og reflekter

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Beskriv, begrund og reflekter – de tre grundsten” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Please follow and like us:

Struktur i din anmodning – sammenfatning og perspektivering?

I dette blogindlæg kan du læse om lektorbloggens holdning til brugen af sammenfatning og perspektivering i en lektoranmodning.

Overordnet set handler det om lektoranmodningens struktur. I øvrigt et emne som vi vil beskæftige os mere med her i efteråret.

Men hvorfor skrive et indlæg om det?

Årsagen til det er, at der kan være ret så forskellige holdninger til, hvordan det kan gøres i en anmodning.

Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi bag lektorbloggen også greb det forskelligt an.

Hvad er en perspektivering?

Definitionen på en perspektivering er at sætte sin professions udvikling ind i en større faglig og/eller samfundsmæssig kontekst.

En perspektivering løfter en skriftlig aflevering.

Dette er uanset afleveringens karakter.

Synonymer for sammenfatning

Synonymer for sammenfatning kan fx være afrunding eller opsummering.

Perepektivering
Her ses synonymet afrunding brugt i et tillæg

På figuren ovenover ses, at adjunkten har lidt problemer med, hvornår et ord skal være sammensat.

Er du heller ikke helt stiv i denne disciplin, så kan du se mere her under skriveteknik – sammensatte ord.

Her er der også en quiz, så du kan se, hvordan du klarer dig.

Når lektoranmodningen er på engelsk

På engelsk ses ordet summary anvendt i lektoranmodninger.

Perspektivering
Summary anvendt i en lektoranmodning udarbejdet på engelsk

Hvorfor ikke anvende begrebet konklusion?

En lektoranmodning er en særlig genre, hvor den personlige stemme er anvendt.

Dette gør, at det er hensigtsmæssigt at foretage en afrunding, opsummering eller sammenfatning i stedet for en konklusion.

Er der tale om en faglig rapport eller opgave vil det derimod falde naturligt at have en konklusion.

Forskellige tilgange

Der kan være forskellige tilgange til, hvad man anvender i sin lektoranmodning.

Så det er ikke kun blandt adjunkter, der ses forskelle.

Nej, også blandt adjunktvejledere er der delte meninger om den sag

Skal man vælge det ene frem for det andet?

Individuelle overvejelser ligger typisk bag, hvad man vælger.

Så lad os se lidt på argumentationen for de valg, vi bag lektorbloggen traf.

De forskellige valg

Birgitte havde en perspektivering, men ingen decideret sammenfatning.

Hvorimod Lone havde en sammenfatning, men ikke et selvstændigt afsnit om perspektivering.

Perspektivering
Kun perspektivering – Uddrag af indholdsfortegnelsen fra Birgittes lektoranmodning fra 2015

Birgittes valg

Birgitte havde som den første side en “Ansøgning om lektorgodkendelse“.

Denne første side fungerede som en opsummering af, hvorfor jeg mente, at jeg var egnet til at overgå til lektorvilkår. Du kan se mere om den måde at betragte en lektoranmodning på her.

Det er i øvrigt den ultimative øvelse i at skrive meta-tekst.

Perspektivering – giver værdi til din anmodning

Grunde til at medtage perspektivering kan fx være følgende:

  • Du viser, at du har styr på dit fagområde
  • Du er på forkant med de nye trends
  • Du viser, du er holistisk

At give et kvalificeret bud på hvad fremtiden vil bringe, bidrager til at give værdi til din anmodning.

Hvor meget plads skal du afsætte til perspektivering?

Typisk skrives denne del til sidst.

Dette gør også, at der som oftest ikke er mange tegn tilbage at rutte med.

Så omkring en lille 1/2 side er et godt bud, hvis du har det som et selvstændigt punkt.

Lones valg

Lone derimod havde opbygget sin lektoranmodning med en problemformulering.

En problemformulering sætter en indre struktur i anmodningen. Denne viser læseren, at der er en fokusering på bestemte aktiviteter.

Nemlig dem som adjunkten vurderer giver mest værdi til anmodningen

Sammenfatningen sikrer, at de væsentligste pointer bliver trukket frem for læseren. Her er det gjort som afslutning på et netop gennemgået kriterium.

Perspektivering
Viser Lones brug af sammenfatning i indholdsfortegnelsen i DEL 1, 2015

Udover de del-sammenfatninger som afslutter hvert kriterium, valgte Lone også at foretage en afsluttende sammenfatning af hele anmodningen.

Og i denne sammenfatning indgik perspektiveringen som en naturlig del.

Indholdsfortegnelsen viser den afsluttende sammenfatning i Lones anmodning fra 2015

Dette er altså en anden måde at gøre det på.

Ikke bedre eller dårligere bare anderledes.

Dette viser, at der ikke er en facitliste til, hvordan en anmodning kan udarbejdes

Problemformuleringens spørgsmål

Nedenunder ses begyndelsen på den afsluttende sammenfatning.

Ligeledes ses det spørgsmål, der dannede udgangspunkt for problemformuleringens spørgsmål.

Perspektivering
Meta-teksten der indleder den afsluttende sammenfatning i Lones anmodning

Dette spørgsmålet peger tilbage til anmodningens indre struktur. Dette gentages her af hensyn til læseren.

Ingen faste regler for struktur

Eksemplerne i indlægget viser forskellige gangbare tilgange til en lektoranmodnings struktur.

Der er altså ingen regler, som er hugget i sten rent struktur-wise

Så hvordan du vælger at strukturere din lektoranmodning, er derfor dit valg.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Struktur i din anmodning – sammenfatning og perspektivering?” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Please follow and like us: