Tag din egen medicin, adjunkt!

Som lovet i blogindlægget før sommerferien, går lektor.nu her mere i dybden med, hvordan du som adjunkt, gør det du beskriver operationelt

En lidt provokerende titel er “Tag din egen medicin, adjunkt!”.

Ordene:

Tag din egen medicin!

faldt til et vejledermøde, jeg var til for nogle år siden.

Det blev sagt i forbindelse med, at jeg som sædvanlig havde siddet og snakket om de mest almindelige fejl og mangler, der ses i lektoranmodninger.

Kan du gøre det operationelt?

En af disse typiske fejl eller mangler handler om manglen på operationalitet.

Med andre ord:

Du skal vise i din lektoranmodning, hvordan du anvender det, du skriver om

Tit og ofte er der i en lektoranmodning beskrevet noget, som ikke bliver brugt.

Det er der bare!

Men det bidrager ikke til at give værdi til anmodningen.

Det kan opleves påklistret, måske også sludrende og nogle gange fuldstændigt irrelevant og uinteressant.

Derfor kan du i dette blogindlæg se et praksisnært eksempel på, hvordan man kan gøre.

adjunkt

Studerende og adjunkter – hvad er fællesnævneren?

Selvfølgelig er der en fællesnævner imellem det at være studerende og det at være adjunkt.

Det som vi søger at lære vore studerende, der skal være i en skriftlig aflevering, er også meget det, som en adjunkt skal demonstrere i sin lektoranmodning.

Skriftlige afleveringer for studerende kan være:

Bachelorprojekt, specialerapport, praktikrapport og hvad det nu hedder altsammen

Her skal de studerende blandt meget andet vise, hvordan de har gjort deres læring operationel. Hvilket er det samme, som en adjunkt skal i sin lektoranmodning.

Men her hører sammenligningen så stort set også op. I hvert fald efter min mening.

Sammenfatning af 3,5 års arbejde

Der er en stor forskel på at skulle udarbejde en lektoranmodning versus fx en praktikrapport.

En lektoranmodning sammenfatter 3,5 års arbejde med undervisning, erhvervskontakt, forskning/udvikling og internationalt samarbejde.

Har du prøvet at undervise før?

Har man ikke prøvet at undervise før, man er blevet ansat som adjunkt?

Ja, så venter der for de fleste adjunkter en overraskelse af de større

Årsagen er jo den, at undervisning er et håndværk. Derfor ser det også så nemt ud, når man betragter en rutineret underviser.

Hvilket skyldes øvelse, øvelse og mere øvelse.

Men netop øvelse har man jo ikke, hvis man ikke har prøvet at undervise før. Det koster tid, kræfter og for nogle også blod, sved og tårer at få styr på det.

Men tilbage til kunsten at være operationel.

En klassisker

Lad os tage klassikeren læringsforudsætninger, der kommer fra Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Uden sammenligning er den vel nok den mest brugte illustration, når der tales lektoranmodninger.

adjunkt
Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel

Et klassisk eksempel er studenterforudsætningerne

Her listes typisk alle de karakteristika en klasse har.

Så og så mange mandlige studerende. Så og så mange kvindelige studerende. Deres uddannelsesmæssige baggrund, hvilken nationalitet de har etc.

adjunkt

Men når det så kommer til, hvordan denne viden om de studerendes forudsætninger spiller ind i undervisningen, bliver det meget ofte ikke nævnt med et ord.

Med andre ord er det ikke gjort operationelt

Det er med fordi det har man hørt, det skal være.

Men man kan ikke anvende det!

KEA’s Slogan: Du skal ikke bare vide – du skal kunne

I mange af de lektoranmodninger jeg har bedømt mangler netop dette. Det som viser, hvordan tingene bliver sat i spil.

Ligeledes er det også, hvad jeg ser som adjunktvejleder.

Det kan jo også ske, at man glemmer at vise, at man faktisk bruger det i sin undervisning.

Men uanset årsagen svækker det en anmodning betragteligt.

Hvilket alene er grund nok til at gøre noget ved det.

KEA’s slogan, som jo er møntet på kommende studerende, ses i denne tid overalt i gadebilledet:

Du skal ikke bare vide

Du skal kunne

Netop det at kunne anvende viden er vigtigt og altså ikke kun for de studerende.

Sådan bliver det gjort operationelt i undervisningen

adjunkt
Dette referer til de lidt nørdede studerende som vist på forrige billede

Når man har sådan en information, ja – så skal den selvfølgelig bruges i undervisningssammenhænge.

Nedenstående klip viser, hvordan denne viden anvendes i adjunktens undervisning.

Tag de operationelle briller på

Eksemplet viser, hvordan man kan gøre sin viden operationel.

Det er klart at i starten af skrivefasen er det ikke så nemt at få alting med. Men når man er tættere på at skulle aflevere sin anmodning, er det en anden sag.

Tag derfor dine operationelle briller på og læs så teksten grundigt igennem.

Finder du noget som er påklistret:

Så overvej om det skal stryges, eller du vil underbygge det med et eksempel

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Tag din egen medicin, adjunkt!” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Please follow and like us:

Nogle almindelige fejl og mangler i lektoranmodninger

I dette blogindlæg kan du læse om nogle af de mest almindelige fejl, der begåes i lektoranmodninger.

Når jeg hjælper adjunkter, som enten er på deres andet forsøg eller er bedømmer, er det meget de samme fejl og mangler, jeg ser igen og igen.

For at du kan undgå dem i din anmodning, kommer der her nogle eksempler og forklaringer på, hvad og hvorfor det er en fejl.

Lektoranmodninger uden meta-tekst

Skriver du din lektoranmodning uden brug af metakommunikation AKA meta-tekst, ja så fremstår den ikke videre sammenhængende.

Eksempel på metakommunikation. Formålet er at forberede læseren på, hvad der skal komme

Ligeledes er den heller ikke videre læsevenlig. Læseren, i det her tilfælde bedømmerne, oplever at blive kastet ind i kapitler, afsnit osv. uden en vejledende tekst.

Det kan være en udfordring at lære at skrive metakommunikerende tekst.

Har du ikke prøvet at skrive en sådan meta-tekst før?

Så fortvivl ikke hvis du ender med et tidsforbrug på én til to timer på den første sætning, du forsøger dig med.

Som med alt andet tager det tid at lære noget nyt.

Frameworket er mangelfuldt

I nogle lektoranmodninger mangler frameworket delvist.

Med framework menes følgende:

  • Bekendtgørelsen for lektorkvalificering
  • Bekendtgørelsen og studieordning for den uddannelsen du underviser på
  • Kvalifikationsrammen som angiver, hvilket trin din uddannelse befinder sig på

Bekendtgørelse Lektoranmodning

I bekendtgørelsen for lektorkvalificering udstikkes de tre kriterier, du skal berøre i din anmodning. Kort sagt skal der i din anmodning være en fyldestgørende beskrivelse af kriterium A,B og C.

Er der udeladt noget i forhold til de tre kriterier?

Fx. at der i kriterium B mangler en redegørelse for varetagelse af videre-efteruddannelse og du ikke har fået dispensation for dette?

Ja, så kan du rende ind i den knap så spændende situation, det er at skulle skrive et tillæg.

Du kan her finde en henvisning til senest gældende bekendtgørelse.

Bekendtgørelse for uddannelsen og studieordning

Nu tænker du måske, hvorfor er det så vigtigt?

Det er det, fordi en studieordning er en udmøntning af bekendtgørelsen. Dermed har det betydning for, hvad du underviser i. Hvilken afspejles i din fagplan og lektionsplan. Har du rod i de to sidstnævnte begreber, så se her.

Kvalifikationsrammen

Kvalifikationsrammen beskriver som før nævnt, hvilket trin din uddannelse befinder sig på. Du kan se mere her.

Er du ikke bevidst om, hvor din uddannelse er indplaceret?

Så kalder du typisk dine studerende for elever og måske behandler du dem også sådan?

Hvordan kan det være et problem, tænker du måske?

Elev eller studerende? De er jo begge på skolebænken.

Men:

Det giver et billede af en underviser, som ikke helt har styr på termerne.

Og selvfølgelig endnu værre:

Det faglige niveau, der skal undervises på.

Brugen af elever i stedet for studerende

Så gå din anmodning igennem med en tættekam. Støder du på ordet elev i en eller anden form, så fjern det.

Dit sprog er for sludrende

Der er problemer med brugen af den personlige stemme. Ligeledes er der alt for mange fyldord og der anvendes talesprog i anmodningen. Hvilket gør, at du har for lidt plads til det væsentlige. I øvrigt er 96,000 tegn det antal tegn du må have i følge bekendtgørelsen.

Ikke operationelt

Tit ser jeg at der er skrevet noget, som bare er med, men ikke anvendes aktivt.

Det kan være alt fra hobbies til studenterforudsætninger over til en beskrivelse af udsigten fra et hotelværelse, man boede på under et kursusforløb.

Men når du nævner noget i din lektoranmodning, så skal det give værdi til anmodningen.

Hvis det ikke giver værdi, så skal det ikke med

Lad os tage et eksempel.

Udøver af Taekwondo

En adjunkt har Taekwondo som hobby og beskriver det i sin lektoranmodning i starten.

Lektoranmodninger
Taekwondo som hobby

Er sådan en information interessant?

Ja, det er den, hvis den bliver sat i spil i anmodningen.

Med andre ord er informationen gjort operationel?

Hvis ikke er det bare spildt plads, som kunne have været udnyttet bedre.

10 sider længere inde i lektoranmodningen, hvor adjunkten nu bevæger sig ind på class room management, CRM, er følgende beskrevet:

Lektoranmodninger
Adjunkten sætter sin hobby i spil i undervisningen

Netop det at være i stand til at anvende information er et emne, som der vil blive sat mere fokus på efter sommerferien.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Nogle almindelige fejl og mangler i lektoranmodninger” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Please follow and like us:

Det kan du få ud af at skrive en lektoranmodning

I dette blogindlæg kan du læse om, hvad jeg og andre har fået ud af at skrive en lektoranmodning.

Årsagen til at jeg deler ud af den erfaring er, at når jeg snakker med adjunkter, genkender jeg meget af deres frustration omkring det at skrive lektoranmodning.

Hvad skal det til for med den lektoranmodning?

Lige netop det spørgsmål får jeg tit og gerne kombineret med det andet spørgsmål også:

Hvad skal jeg så bruge det til bagefter?

Det du typisk opdager, når du har afleveret og forhåbentligt er blevet positivt bedømt, er at du har lært en masse. Du har erhvervet dig nye kompetencer så at sige.

Det kan så tage et stykke tid inden det for alvor går op for én, hvad det er man har lært.

Uddannelsesmæssig baggrund – humanist eller naturvidenskabelig?

Alt efter den uddannelsesmæssige baggrund du selv har, kan det være mere eller mindre svært rent skrivemæssigt at få lektoranmodningen færdiggjort.

Har du en humanistisk baggund, er det måske ikke det store rent skrive-wise, du kan tage med fra udarbejdelsen af din lektoranmodning.

Er du derimod naturvidenskabeligt uddannet, som fx. ingeniør, er det for mange en hel ny måde at skrive på. Det skal man vænne sig til og det tager lidt tid.

Det er her især brugen af metakommunikation som giver anledning til kvaler. Men metakommunikation, også kendt som serviceafsnit/tekst, gør din lektoranmodning mere læsbar. Alene derfor kan det betale sig at få det lært.

En større akademisering

I en verden, der bliver mere og mere akademiseret er lige netop upgradering af ens skrivekompetencer nok så vigtig. Den kompetence er også direkte anvendelig i en underviserfunktion.

DIn skriftlige kommunikation løftes

De studerende, du har, skal også aflevere skriftligt arbejde såsom praktikrapporter, bachelorprojekter etc.

Jo bedre og mere du selv ved om at skrive, jo bedre kan du derfor også vejlede og hjælpe de studerende.

Dette var for mig en kæmpebonus, at blive bedre til at vejlede studerende skriftligt. Det være sig i deres skriveproces, men også ved feedback på logbøger, rapporter, specialer etc.

Jeg oplevede, at de studerende blev bedre fagligt og sjovt nok, blev jeg også hele tiden endnu bedre til at skrive, jo flere jeg vejledte.

Fra ubevidst kompetent til bevidst kompetent

Er man gammel i gårde indenfor undervisning, har man typisk fundet en underviserstil, der duer.

Som en af de kollegaer jeg var på hold med på PG tilbage i slut-90erne, sagde så smukt:

Pædagogik er jo det, der virker

Det er meget sandt.

Pædagogikken skal hænges op på teori

Men i en lektoranmodning er man nødt til at hænge den pædagogik, man bedriver i underviserrummet op på noget teori. Kan man ikke det, er chancerne for at få en positiv bedømmelse forsvindende.

Så hvis du har erfaring for, at den måde du underviser på virker, men du ikke ved hvorfor.

Så er du det, der kaldes:

Ubevidst kompetent

Processen med at gå fra at være ubevidst kompetent til at blive bevidst kompetent er hvad mange oplever, når de skriver deres lektoranmodning.

Lige pludselig kan der hæftes teori på det, man foretager sig i undervisningen. Ganske nyttigt når man diskuterer undervisningsmetoder med kollegaer.

Aha-oplevelser kan man også få

Et eksempel på en aha-oplevelse er fx når man finder ud af, at den måde man kommunikerer på til de studerende, er enten en direkte kopi eller en variant af The Golden Circle:

Why, How, What

Simon SINEk

Man vidste det bare ikke, men man gjorde det, fordi det virkede.

I samme moment indser man måske også, at man selv har en global/holistisk læringstil, da de fleste undervisere typisk kommunikerer ud fra den læringsstil, de selv har.

Hvilket var derfor, det var så frusterende til forelæsninger på universitetet ikke at kunne få givet et overblik over, hvad teorien skulle bruges til.

Var man heldig blev det givet til allersidst, men sådan gik det sjældent.

Større indsigt i egen underviserpraksis

Synet på egen underviserpraksis ændrer sig også, når man går i gang med at beskrive den.

Er du som de fleste undervisere, finder du af at det faktisk er ret komplekst, det du foretager dig.

Udover at have styr på det rent fagfaglige stof, kommer der formidlingen af stoffet.

Derudover er der også en del classroom mangement involveret i det at være underviser. Alt det får man sat ned på papir og den proces gør, at man bliver mere bevidst om sig selv og egen underviserpraksis.

Jo mere bevidst man er om egen praksis, desto bedre bliver man også til at navigere i klasserummet

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Det kan du få ud af at skrive en lektoranmodning” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Please follow and like us:

Corona, adjunktvejledning og din lektoranmodning

Lektorbloggen har ligget lidt stille grundet Corona. Men nu er presset taget lidt af rent undervisningmæssigt. Det betyder at der er tid til andet end undervisning.

Derfor kan du i dette indlæg, læse lidt om det impact COVID-19 har haft i undervisningen. Men også hvad vi på lektorbloggen forventer, at der kommer til at ske til efteråret. Endelig gives der et bud på, hvad det betyder for din lektoranmodning.

Coronaferie, krise eller arbejde med forhindringer?

For nogle blev lockdown en coronaferie, for andre en krise og for samtlige af de undervisere, vi på lektorbloggen er i kontakt med, virtuelt selvfølgeligt, blev det arbejde med forhindringer.

Som alle andre undervisere i det ganske land, uanset hvilket niveau man varetager undervisning på, har det været en omstilling.

Det at gå fra fysisk tilstedeværelse til at afvikle undervisning online kræver noget helt andet.

Både af underviseren, undervisningsmaterialet og de studerende, ikke mindst.

Benspænd i undervisningen

Mange garvede undervisere har haft travlt, som den gang de var nye i undervisningsbranchen.

Hvis rutinerede undervisere har rigtigt travlt, er det ikke svært at regne ud, at adjunkter med lidt eller ingen undervisningserfaring har ligget næsten vandret.

Har der også været mindre børn at passe?

Ja – så er der nok indtrådt det, som vi undervisere elsker at kalde et benspænd.

Verden kommer nok til at se anderledes ud efter Corona

Det er svært at tro på, at underviserlivet bliver som før Corona. Dvs. som det så ud i midten af marts i 2020, når efterårssemestret starter til august.

I tider med fortætning, hvor der skal være flere studerende per kvadratmeter, er det at kunne afvikle en del af undervisningen virtuelt, en måde at få skabt mere fysisk plads på.

Opgradering af digitale kompetencer

Underviserne er blevet opgraderet indenfor brugen af digitale læremidler, online-undervisning etc.

Det samme gør sig gældende for de studerende.

Denne opgradering af undervisernes og de studerendes digitale kompetencer er nok det mest positive, der er at sige om Corona.

Vi ser dog stadig studerende, som fortsat ikke kan dele skærm. LIgeledes er de heller ikke i stand til at indkalde til et virtuelt møde via Teams.

Det er klart at med det fokus, der er på 21st Century skills, er det et no go.

En vigtig kompetence at besidde

Ligeledes er det at kunne arbejde virtuelt også en vigtig kompetence at besidde i 2020 og fremover. Så det skal vi selvfølgelig også lære vore nye studerende, som starter efter sommerferien.

Alene af den grund bliver alt ikke som før

Hvorfor har Corona betydning for en lektoranmodning?

Der kom en lockdown som varede tæt på et helt semester. Det er noget som har gjort et væsentligt impact i undervisningen.

Det må naturligvis afspejle sig i lektoranmodningen. Alt andet vil være højst besynderligt.

Derfor vil jeg forvente at se noget om dette i lektoranmodninger afleveret efter lockdown indtrådte.

Afleverer du inden september 2020 er det en mindre indflydelse Corona har haft på dit underviserliv.

Her er det måske bare en kort beskrivelse af, hvad du gjorde i din undervisning eller en perspektivering til, hvad de virtuelle tider kommer til at betyde fremover for uddannelsen og erhvervet.

Men står du ikke for at skulle aflevere lige nu?

Ja, så har Corona medført og kommer til at medføre en ret så stor ændring i din underviserpraksis.

Udelade det kan du i hvert fald ikke

Adjunktperioden forlænges

Ikke uventet er der mulighed for en forlængelse af adjunktperioden grundet Corona.

Du kan se mere under information omkring COVID-19, lektorbedømmelse, på Uddannelses og Forskningsministeriets hjemmeside.

Adjunktvejledning i disse Corona tider

Adjunktvejledning er der også blevet afviklet virtuelt.

Hvad der gør sig gældende med de studerende, gælder selvfølgelig også i en adjunktvejledersituation.

Er det adjunkter man kender, er det meget som det plejer. Det er klart, man har mødtes i det fysiske rum og skal ikke bruge tid på at komme ind på hinanden.

e-socialisering er sværere med mennesker man ikke kender

Er det nye adjunkter, er det en anderledes situation. For mig handler det om, at jeg ikke kan aflæse andre lige så nemt på et virtuelt møde og derfor slet ikke mennesker, jeg aldrig har mødt før.

Som alle undervisere har prøvet i disse tider, er e-socialisering bare sværere end ved det fysiske møde.

Siden lockdown har jeg haft en del møder med forskellige adjunkter. Der har været opfølgningsmøder samt opstartsmøder med og uden leder.

De fire af dem havde jeg mødt før, og en adjunkt var ny.

Mødet hvor jeg ikke kendte adjunkten, var lidt mere stift. Men vi fik da hilst på hinanden, og snakket lidt om løst og fast. Ligeledes fik vi aftalt, at når det her var overstået, så måtte vi have et fysisk møde.

Opstartsmødet med deltagelse af adjunktens leder forløb også ganske nemt. Alle har jo lært at dele skærm i disse tider. Det gjorde det nemt at gå igennem formalia.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

This image has an empty alt attribute; its file name is allDSC_0906-1024x1024.jpg

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Corona, adjunktvejledning og din lektoranmodning” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu.

Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Please follow and like us:

Fagplan og lektionsplan – hvorfor skal de med i en anmodning?

I dette blogindlæg er der fokus på, hvorfor der under kriterie A skal være indgå fagplan og lektionsplan i en anmodning. Du kan læse mere om kriterie A under formalia.

Disse planer kaldes også under ét for forløbsplaner.

Begreberne fagplan og lektionsplan bruges i flæng

Når jeg vejleder adjunkter eller bedømmer anmodninger ser jeg tit, at der er en begrebsforvirring omkring hvad en fagplan er og hvad en lektionsplan er.

Begreberne bruges i flæng, hvilket ikke demonstrerer det store pædagogiske overblik i en anmodning.

Du kan dermed ende med, at der står sådan i din tilbagemelding fra bedømmerudvalget:

Fagplan og lektionsplan

Planerne er et styringsværktøj, som skal sikre at målene i studieordningen og dermed bekendtgørelsen nås.

De bruges derfor, når du beskriver, hvordan du planlægger og afvikler din undervisning.

Det er således vigtigt, at du både har planerne med og at du også bruger dem rigtigt i din anmodning.

I det følgende beskrives begreberne mere detaljeret.

Forskellen på en fagplan og en lektionsplan

En fagplan er som det ligger i ordet:

En plan over faget

Fagplanen viser altså, hvordan underviseren har planlagt afviklingen af faget i den periode, det kører. Det kan være et helt semester, tre uger eller en anden tidsperiode.

Fagplanen bliver til på baggrund af studieordningen. Studieordningen er igen blevet til på baggrund af den bekendtgørelse, som ligger til grund for uddannelsen.

Man kan sige at jo længere ned i fødekæden man kommer, jo mere konkret og beskrevet bliver de emner, der undervises i. Fagplanen er her næstsidste led i denne kæde.

Nederst i kæden findes lektionsplanen. Og en lektionsplan er:

En plan over lektionen

En anden måde at sige det på er, at en lektionsplan er køreplanen for, hvordan de to lektioner du skal have i 2A i morgen i faget design skal afvikles.

Skal man afvikle en lektion, er det derfor nødvendigt at man på baggrund af fagplanen har gjort sig nogle overvejelser over, hvad den skal indeholde. Herunder hvor lang tid man har tænkt sig at bruge på lektionens forskellige emner .

Eksempler kan her være oplæg af underviseren, de studerende arbejder selv, opsamling etc.

Jo mere garvet man er som underviser, jo mere ved man typisk også, hvor lang tid noget tager.

Det gør også, at de lektionsplaner man udarbejder som ny underviser er langt mere detaljerede og udspecificerede end hvad man gør i, når man bliver mere rutineret.

Det første år jeg underviste var mine lektionsplaner fx delt op i 10 minutters intervaller.

Failing to plan…..

Næsten alle undervisere har mindst én gang i deres underviserkarriere prøvet ikke at have planlagt og forberedt en lektion godt nok.

Failing to plan is planning to fail

Det er også typisk noget, man kun gør én gang.

Som alle undervisere ved, er der kontant afregning i en klasse, hvis man ikke som underviser har så nogenlunde styr på, hvad der skal foregå i en pågældende lektion. Det handler også om det, man kalder class room management.

To yderpunkter – håndskrevet note eller digital lektionsplan

Der er mange måder en lektionsplan kan se ud på og blive præsenteret til klassen på.

Her er to yderpunkter:

  • Det kan være en håndskrevet note til dig selv om, hvordan du har planlagt tiden.
  • Den kan være digital, så den efter endt lektion let kan opdateres i fald, der er ændringer. Ligeledes kan den indeholde videoer eller links til teori

Jeg bruger ofte en Prezi, som forlæg for min lektionsplan. Andre gange er det bare et worddokument, afhængig af hvad der skal foregå.

Lektionsplanerne er tilgængelige på skolens LMS i god tid inden der er undervisning i den pågældende lektion. Herved kan de studerende se, hvad der er planlagt og måske ovenikøbet sætte sig lidt ind i teorien på forkant.

Giv et overblik over hvad der skal foregå inden lektionen rigtig går i gang

Det er i øvrigt en god ide i begyndelsen af lektionen at fortælle/vise, hvordan du som underviser har tænkt dig at det skal forløbe, herunder gerne hvorfor de studerende skal lære det.

Global eller Analytisk læringsstil

Det at give et overblik over, hvad dagens tekst går ud på, gør også at du rammer den læringstil som hedder global, som rigtig mange unge mennesker i dag har. Du kan se mere her

Det at have en global læringsstil betyder, at man er nødt til at kende helheden og konteksten for at forstå detaljerne.

Altså hvad går det ud på, hvorfor skal jeg lære det og hvor kan jeg bruge det i min uddannelse.

Får man ikke leveret det overblik fra start, sidder man som studerende forgæves og måske også fortvivlet og prøver at finde mening i, hvad det hele dog går ud på!

Så for de studerende med en global læringstil, og det er typisk 55% eller flere, undgår du at det bliver en gættekonkurrence.

Mindre frustration i læringssituationen giver mere tilfredse studerende.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Fagplan og lektionsplan – hvorfor skal de med i en anmodning?” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Please follow and like us: