Det kan du få ud af at skrive en lektoranmodning

I dette blogindlæg kan du læse om, hvad jeg og andre har fået ud af at skrive en lektoranmodning.

Årsagen til at jeg deler ud af den erfaring er, at når jeg snakker med adjunkter, genkender jeg meget af deres frustration omkring det at skrive lektoranmodning.

Hvad skal det til for med den lektoranmodning?

Lige netop det spørgsmål får jeg tit og gerne kombineret med det andet spørgsmål også:

Hvad skal jeg så bruge det til bagefter?

Det du typisk opdager, når du har afleveret og forhåbentligt er blevet positivt bedømt, er at du har lært en masse. Du har erhvervet dig nye kompetencer så at sige.

Det kan så tage et stykke tid inden det for alvor går op for én, hvad det er man har lært.

Uddannelsesmæssig baggrund – humanist eller naturvidenskabelig?

Alt efter den uddannelsesmæssige baggrund du selv har, kan det være mere eller mindre svært rent skrivemæssigt at få lektoranmodningen færdiggjort.

Har du en humanistisk baggund, er det måske ikke det store rent skrive-wise, du kan tage med fra udarbejdelsen af din lektoranmodning.

Er du derimod naturvidenskabeligt uddannet, som fx. ingeniør, er det for mange en hel ny måde at skrive på. Det skal man vænne sig til og det tager lidt tid.

Det er her især brugen af metakommunikation som giver anledning til kvaler. Men metakommunikation, også kendt som serviceafsnit/tekst, gør din lektoranmodning mere læsbar. Alene derfor kan det betale sig at få det lært.

En større akademisering

I en verden, der bliver mere og mere akademiseret er lige netop upgradering af ens skrivekompetencer nok så vigtig. Den kompetence er også direkte anvendelig i en underviserfunktion.

DIn skriftlige kommunikation løftes

De studerende, du har, skal også aflevere skriftligt arbejde såsom praktikrapporter, bachelorprojekter etc.

Jo bedre og mere du selv ved om at skrive, jo bedre kan du derfor også vejlede og hjælpe de studerende.

Dette var for mig en kæmpebonus, at blive bedre til at vejlede studerende skriftligt. Det være sig i deres skriveproces, men også ved feedback på logbøger, rapporter, specialer etc.

Jeg oplevede, at de studerende blev bedre fagligt og sjovt nok, blev jeg også hele tiden endnu bedre til at skrive, jo flere jeg vejledte.

Fra ubevidst kompetent til bevidst kompetent

Er man gammel i gårde indenfor undervisning, har man typisk fundet en underviserstil, der duer.

Som en af de kollegaer jeg var på hold med på PG tilbage i slut-90erne, sagde så smukt:

Pædagogik er jo det, der virker

Det er meget sandt.

Pædagogikken skal hænges op på teori

Men i en lektoranmodning er man nødt til at hænge den pædagogik, man bedriver i underviserrummet op på noget teori. Kan man ikke det, er chancerne for at få en positiv bedømmelse forsvindende.

Så hvis du har erfaring for, at den måde du underviser på virker, men du ikke ved hvorfor.

Så er du det, der kaldes:

Ubevidst kompetent

Processen med at gå fra at være ubevidst kompetent til at blive bevidst kompetent er hvad mange oplever, når de skriver deres lektoranmodning.

Lige pludselig kan der hæftes teori på det, man foretager sig i undervisningen. Ganske nyttigt når man diskuterer undervisningsmetoder med kollegaer.

Aha-oplevelser kan man også få

Et eksempel på en aha-oplevelse er fx når man finder ud af, at den måde man kommunikerer på til de studerende, er enten en direkte kopi eller en variant af The Golden Circle:

Why, How, What

Simon SINEk

Man vidste det bare ikke, men man gjorde det, fordi det virkede.

I samme moment indser man måske også, at man selv har en global/holistisk læringstil, da de fleste undervisere typisk kommunikerer ud fra den læringsstil, de selv har.

Hvilket var derfor, det var så frusterende til forelæsninger på universitetet ikke at kunne få givet et overblik over, hvad teorien skulle bruges til.

Var man heldig blev det givet til allersidst, men sådan gik det sjældent.

Større indsigt i egen underviserpraksis

Synet på egen underviserpraksis ændrer sig også, når man går i gang med at beskrive den.

Er du som de fleste undervisere, finder du af at det faktisk er ret komplekst, det du foretager dig.

Udover at have styr på det rent fagfaglige stof, kommer der formidlingen af stoffet.

Derudover er der også en del classroom mangement involveret i det at være underviser. Alt det får man sat ned på papir og den proces gør, at man bliver mere bevidst om sig selv og egen underviserpraksis.

Jo mere bevidst man er om egen praksis, desto bedre bliver man også til at navigere i klasserummet

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Det kan du få ud af at skrive en lektoranmodning” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Please follow and like us:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *