Skal du skrive tillæg AKA kendt som ekstra materiale?

Dette blogindlæg fokuserer på, hvordan du bedst håndterer det at skulle aflevere tillæg til din lektoranmodning, LA.

Baggrunden for indlægget er, at jeg havde to adjunkter lige i rap, som begge blev bedt om at aflevere tillæg.

Sådan en situation er ikke videre rar og selvfølgelig uden sammenligning absolut værst for adjunkten.

Men som med alt andet her i livet, så lærer man noget af udfordringer.

Hvad jeg lærte og hvordan jeg sammen med adjunkterne og deres pågældende leder fik styret processen i mål, kan du læse om i det følgende.

Det positive i situationen

Det eneste positive, der er at sige, når man finder en mail i sin indboks, der udbeder sig et tillæg til den indsendte LA, er at man dog så ikke er dumpet endnu.

Sagt på en anden måde:

Du er stadig med i opløbet og i fald du leverer et ordentligt tillæg, bliver du også lektorgodkendt

Var der intet håb om at din anmodning kunne bedømmes positivt, bruger bedømmerudvalget ikke tid på at udbede sig ekstra materiale.

Det er altså at se, som en absolut sidste chance for at blive positivt lektorbedømt.

Inddrag din leder og din adjunktvejleder i processen

Skulle du bliver bedt om at skrive et tillæg til din afleverede lektoranmodning, så gør du klogt i at inddrage din leder og din adjunktvejleder i processen.

Årsagen til dette er følgende:

  • Din leder har/burde havde et overblik over, hvad der foregår på den uddannelse, du underviser på og har måske også kendskab til den genre en lektoranmodning er. Med andre ord kan din leder bidrage til den proces, det er at skulle aflevere et tillæg
  • Din adjunktvejleder kan hjælpe dig med at få et overblik over, hvilke mangler du har i din LA, på baggrund af den følgetekst bedømmerudvalget sender med. Den er nogle gange lidt kryptisk formuleret og tit i meget generelle vendinger.

Som med al andet krisestyring gælder det om at få et overblik og dernæst finde ud af, hvordan man bedst manøvrere igennem krisen.

Indkald til et møde og læg en plan

Indkald hurtigst muligt til et møde med din nærmeste leder og din adjunktvejleder. Der er typisk givet en 14 dages periode fra bedømmerudvalgets side, til at udarbejde tillægget i.

Det gælder derfor om ikke at spilde tiden.

Til mødet lægger I sammen en plan om, hvordan du kommer i mål med at skrive det ønskede tillæg.

Forslag til en dagsorden:

  • Afklaring af hvad der mangler eller skal uddybes i LA, ud fra den medsendte uddybende kommentar
  • Hvem skal eventuelt inddrages fra institutionen?
  • Skal der være et opfølgende møde med din adjunktvejleder, inden du afleverer? Så få aftalt tid og dag med det samme.

Hvorfor så adjunktvejlederen ikke det?

Nu tænker du måske, hvordan kan det være at min adjunktvejleder ikke så det her komme?

Det er der én overordnet forklaring på:

Bedømmerudvalg er forskellige, og fokus kan derfor være vægtet ret så forskelligt

Det kan man hidse sig op over og syntes er uretfærdigt, men sådan er det.

Et godt råd er derfor at undlade at spilde krudt på, hvor urimeligt det er, at du skal aflevere et tillæg.

Brug i stedet din energi konstruktivt og fokuser på at få tillægget skrevet, rettet til og sendt frem.

Hjælp fra andre kollegaer på din institution

Mangler der noget i et kriterie, kan det ligeledes være en god ide at indhente noget vejledning eller hjælp fra andre kollegaer på din institution.

Kriterium B er mere udsat

Kriterie B er blevet strammet op ifht. tidligere.

Netop kriterie B’s præcisering af pinden forskning og udvikling, har voldt lidt problemer på erhvervsakademierne.

Årsagen er, at der ikke er så meget erfaring på dette område. Det gør at den pind i kriterie B, er mere udsat for at fremstå svagt i en LA.

Skulle det være tilfældet for dig, at det er der udvalget slår ned, så sæt et møde op med en docent, som kan hjælpe dig.

Dyrt for institutionen, når en adjunkt dumper

Det er dyrt for uddannelsesinstitutionen, når en adjunkt dumper.

I bedste fald kan man få et forsøg til.

Men er du på dit andet forsøg og din lektoranmodning ikke bliver godkendt, så sker der en terminering af ansættelsesforholdet. Sådan er reglerne.

Dvs. i værste fald skal institutionen finde en anden til at varetage din underviserfunktion. Det er tit og ofte både en dyr og besværlig proces.

Foruden at underviserne udgør ryggraden på en uddannelsesinstitution, hvilket de fleste ganske udmærket er klar over.

Så kan man måske få lov til at blive tilknyttet som timelærer. Men er man ikke i afslutningen af sin underviserkarriere, er det nok ikke den mest attraktive løsning.

de ekstra timer er godt givet ud

Har du arbejdet efter bedste evne?

Så se om du ikke kan få din leder og din adjunktvejleder til at læse det skrevne igennem, og komme med forslag og rettelser. Der er typisk brugt så meget tid på en LA, at de sidste ekstra timer er mere end godt givet ud.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Skal du skrive tillæg AKA kendt som ekstra materiale?” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Fagplan og lektionsplan – hvorfor skal de med i en anmodning?

I dette blogindlæg er der fokus på, hvorfor der under kriterie A skal være indgå fagplan og lektionsplan i en anmodning. Du kan læse mere om kriterie A under formalia.

Disse planer kaldes også under ét for forløbsplaner.

Begreberne fagplan og lektionsplan bruges i flæng

Når jeg vejleder adjunkter eller bedømmer anmodninger ser jeg tit, at der er en begrebsforvirring omkring hvad en fagplan er og hvad en lektionsplan er.

Begreberne bruges i flæng, hvilket ikke demonstrerer det store pædagogiske overblik i en anmodning.

Du kan dermed ende med, at der står sådan i din tilbagemelding fra bedømmerudvalget:

Fagplan og lektionsplan

Planerne er et styringsværktøj, som skal sikre at målene i studieordningen og dermed bekendtgørelsen nås.

De bruges derfor, når du beskriver, hvordan du planlægger og afvikler din undervisning.

Det er således vigtigt, at du både har planerne med og at du også bruger dem rigtigt i din anmodning.

I det følgende beskrives begreberne mere detaljeret.

Forskellen på en fagplan og en lektionsplan

En fagplan er som det ligger i ordet:

En plan over faget

Fagplanen viser altså, hvordan underviseren har planlagt afviklingen af faget i den periode, det kører. Det kan være et helt semester, tre uger eller en anden tidsperiode.

Fagplanen bliver til på baggrund af studieordningen. Studieordningen er igen blevet til på baggrund af den bekendtgørelse, som ligger til grund for uddannelsen.

Man kan sige at jo længere ned i fødekæden man kommer, jo mere konkret og beskrevet bliver de emner, der undervises i. Fagplanen er her næstsidste led i denne kæde.

Nederst i kæden findes lektionsplanen. Og en lektionsplan er:

En plan over lektionen

En anden måde at sige det på er, at en lektionsplan er køreplanen for, hvordan de to lektioner du skal have i 2A i morgen i faget design skal afvikles.

Skal man afvikle en lektion, er det derfor nødvendigt at man på baggrund af fagplanen har gjort sig nogle overvejelser over, hvad den skal indeholde. Herunder hvor lang tid man har tænkt sig at bruge på lektionens forskellige emner .

Eksempler kan her være oplæg af underviseren, de studerende arbejder selv, opsamling etc.

Jo mere garvet man er som underviser, jo mere ved man typisk også, hvor lang tid noget tager.

Det gør også, at de lektionsplaner man udarbejder som ny underviser er langt mere detaljerede og udspecificerede end hvad man gør i, når man bliver mere rutineret.

Det første år jeg underviste var mine lektionsplaner fx delt op i 10 minutters intervaller.

Failing to plan…..

Næsten alle undervisere har mindst én gang i deres underviserkarriere prøvet ikke at have planlagt og forberedt en lektion godt nok.

Failing to plan is planning to fail

Det er også typisk noget, man kun gør én gang.

Som alle undervisere ved, er der kontant afregning i en klasse, hvis man ikke som underviser har så nogenlunde styr på, hvad der skal foregå i en pågældende lektion. Det handler også om det, man kalder class room management.

To yderpunkter – håndskrevet note eller digital lektionsplan

Der er mange måder en lektionsplan kan se ud på og blive præsenteret til klassen på.

Her er to yderpunkter:

  • Det kan være en håndskrevet note til dig selv om, hvordan du har planlagt tiden.
  • Den kan være digital, så den efter endt lektion let kan opdateres i fald, der er ændringer. Ligeledes kan den indeholde videoer eller links til teori

Jeg bruger ofte en Prezi, som forlæg for min lektionsplan. Andre gange er det bare et worddokument, afhængig af hvad der skal foregå.

Lektionsplanerne er tilgængelige på skolens LMS i god tid inden der er undervisning i den pågældende lektion. Herved kan de studerende se, hvad der er planlagt og måske ovenikøbet sætte sig lidt ind i teorien på forkant.

Giv et overblik over hvad der skal foregå inden lektionen rigtig går i gang

Det er i øvrigt en god ide i begyndelsen af lektionen at fortælle/vise, hvordan du som underviser har tænkt dig at det skal forløbe, herunder gerne hvorfor de studerende skal lære det.

Global eller Analytisk læringsstil

Det at give et overblik over, hvad dagens tekst går ud på, gør også at du rammer den læringstil som hedder global, som rigtig mange unge mennesker i dag har. Du kan se mere her

Det at have en global læringsstil betyder, at man er nødt til at kende helheden og konteksten for at forstå detaljerne.

Altså hvad går det ud på, hvorfor skal jeg lære det og hvor kan jeg bruge det i min uddannelse.

Får man ikke leveret det overblik fra start, sidder man som studerende forgæves og måske også fortvivlet og prøver at finde mening i, hvad det hele dog går ud på!

Så for de studerende med en global læringstil, og det er typisk 55% eller flere, undgår du at det bliver en gættekonkurrence.

Mindre frustration i læringssituationen giver mere tilfredse studerende.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Fagplan og lektionsplan – hvorfor skal de med i en anmodning?” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Derfor er jeg egnet til at overgå til lektorvilkår – sæt scenen

I dette blogindlæg er emnet, hvorfor det er en god ide at bruge den første side i sin lektoranmodning på kort at forklare, hvorfor du er egnet til at overgå til lektorvilkår.

Det er en anden måde at betragte en lektoranmodning på end hvad du måske ellers har hørt, man kan gøre.

Bedømmerne får et overblik fra starten

En af fordelene er, at du sætter scenen fra side ét.

Du giver bedømmerne et overblik over, hvad de kan forvente at læse om i din anmodning fra starten. Uddybningen med detaljerne kommer så senere.

En anden fordel er, at du kan undlade at give en læsevejledning.

Betragt din anmodning som en jobansøgning

Hvis du betragter din lektoranmodning som en jobansøgning, giver det god mening at beskrive i starten af anmodningen, hvorfor du er egnet til at overgå til lektorvilkår.

Betragtningen er, at denne side er selve ansøgningen. Det man på engelsk vil kalde et coverletter. De resterende sider i anmodningen går derefter i dybden med, hvorfor du er egnet. Disse øvrige 39 normalsider er dermed at se som bilag.

èn side er ikke Meget

Nu er én side ikke meget, hvilket gør at det er her alle highlights fra anmodningen befinder sig.

Det er ingen sag at skrive derud af og bruge tre sider på at forklare noget.

Men at skrive kort tager tid, fordi sprogbruget og dermed formuleringerne skal være præcise. Hvilket er påkrævet, når essensen af 39 normalsider skal uddrages og koges ned til omkring én side.

Derfor er jeg egnet til at overgå til lektorvilkår skrives som det sidste

Da du opsummerer hele din anmodning på cirka én side, er det for de fleste en nødvendighed at skrive lektoranmodningen først.

Men inden du kan gøre det, må du finde ud af, hvad du tillægger mest værdi i din anmodning.

Du sætter scenen

Den som sætter scenen er dig fordi:

  • Du er ekspert inden for dit fagområde
  • Ligeledes er du også den, som ved mest om, hvordan dit underviservirke afvikles. Hvordan du bedriver forskning og udvikling og samarbejder med erhvervslivet samt hvorledes du indrager det internationale aspekt i din undervisning.

Har du et fagområde som er specielt, fx. IT som udvikler sig med en hast, som ikke ses inden for andre fagområder, er det en fordel at få det forklaret med det samme.

Eller har dit fagområde udfordringer, som andre fag på din uddannelse ikke har?

Du må altså vælge imellem alt det, du foretager dig i din beskæftigelse som adjunkt og så trække det frem på den første side, som du finder er vigtigst.

Det er også at betragte som den ultimative øvelse i metakommunikation.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Derfor er jeg egnet til at overgå til lektorvilkår – sæt scenen” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

For mange tegn eller anslag i din anmodning? Sådan løser du det

I blogindlægget tages der fat om det positive problem, man har når der er for mange tegn eller anslag i lektoranmodningen.

Tegn og anslag bruges i øvrigt i flæng, men rent danskfagligt er tegn det korrekte ord.

Du kan i indlægget læse om, hvor mange tegn du må have, herunder reglerne for optælling af tegn.

Endvidere kan du se konkrete eksempler fra en lektoranmodning, som indeholdt for mange tegn. Der er også givet forskellige forslag til, hvordan en tekst kan strammes op og kortes ned.

96,000 tegn med mellemrum er tallet

Der er regler for hvor mange tegn, du må have i din lektoranmodning. Tallet er 96,000 tegn med mellemrum, dette er uden forside, indholdsfortegnelse og bilag. I formalia kan du læse mere om det.

To typer af anmodninger

Generelt sagt findes der to typer af anmodninger med for mange tegn.

  • De anmodninger hvor det hele hænger sammen. Her er det svært at bortskære afsnit, hvis ikke det hele skal gennemskrives.
  • De anmodninger, hvor det er langt mere opdelt. Her er det typisk bare et spørgsmål om at vælge, hvad der giver mindst værdi til anmodningen, og så fjerne det.

En anmodning med for meget tekst, hvor det er svært at skære afsnit fra

Problemet med den aktuelle anmodning var, at det var svært at tage hele afsnit væk, fordi det skrevne hang så godt sammen. Det efterlader kun en mulighed, nemlig at fjerne alt unødig tekst.

Når du gør det, går du ikke på kompromis med kvaliteten i det skrevne, tværtom øger du den. Årsagen er, at teksten nu fremstår langt mere koncist og præcist formuleret.

Fjern fyldord

En lektoranmodning er, trods brugen af den personlige stemme, ikke skrevet i talesprog, hvor der bruges langt flere fyldord.

Er du som de fleste andre, er der typisk masser af fyldord i din anmodning, som med fordel kan tages væk.

Jo, ja og så er eksempler på talesprog og fyldord

I det nedenstående eksempel ses, hvordan fyldordet jo er brugt.

For meget tekst
Brug af fyldordet jo og valgfagskursus er et sammenskrevet ord

Skriv kortere

Omformuler og skriv kortere

Det at omformulere kræver tid, og alt afhængig af hvor meget tid der er til rådighed, må du måske fravælge at gennemskrive hele anmodningen.

I stedet for kan du gå efter de sætninger, hvor du gentager dig selv eller beskriver noget som er indlysende.

Et eksempel kan ses nedenunder, hvor jeg foreslår at tage ordet underviser væk, samt informationen om hvor længe ansættelsesforholdet har været. Ligeledes gælder for sidehenvisningen til billedet.

for mange tegn
For mange tegn

Brug anerkendte forkortelser

En anden måde at få færre tegn/anslag på i anmodningen er ved at bruge forkortelser. Fx er henvisning til en side, meget almindeligt brugt i en anmodning.

Derfor er der ingen grund til at skrive ordet side ud, når det kan forkortes med et s.

For mange tegn

Et billede siger mere end 1000 ord – men billeder tæller også med i antal tegn

Brug illustrationer, hvor det giver mening i din lektoranmodning.

Du skal dog være opmærksom på, om den plads illustrationen fylder, modsvarer det samme antal tegn i tekst. Det kan variere fra institution, så det er en god ide at vide, hvordan det forholder sig, hvor du er ansat.

Dermed tæller de altså med i det totale antal tegn.

Nedenstående figur er vel nok den enkeltstående figur, der benyttes mest i en lektoranmodning. Og det giver god mening at vise den, fremfor at skulle beskrive hvordan det hele hænger sammen med ord.

Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel

Beskær dine illustrationer – måske et uddrag er nok?

Ligeledes er det en god ide at beskære illustrationerne, så de ikke tager for meget plads op.

Et eksempel kan fx. være ved at udvise et uddrag af en fagplan og så henvise til bilag for hele planen.

Find anslag i marginalerne

At finde de anslag som ligger i ord, der skulle have været skrevet som sammensatte ord samt dobbelte mellemrum er at arbejde med marginalerne.

Men har du tilpas mange ord, der skulle have været skrevet sammen, ja så løber det også op.

Mange bække små….

Ligeledes fremstår anmodningen også langt mere professionel, når sproget er grammatisk korrekt/retstavningsreglerne er fulgt.

Sammensatte ord

For mange tegn
Eksempel på et ord der skulle have været sammenskrevet

Har du brug for at opfriske reglerne for sammensatte ord? Så kan du her læse mere om reglerne for, hvornår ord skrives sammen.

Fjern dobbelt mellemrum

Tit er der en del af disse dobbelte mellemrum, og da antal tegn inkluderer mellemrum, kan du også hente nogle der.

Dobbelt mellemrum kan du søge efter i Word i funktionen søg erstat.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele “For mange tegn eller anslag i din lektoranmodning? Sådan løser du det” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Den personlige stemme i lektoranmodningen

I dette blogindlæg er der fokus på den personlige stemme.

Netop brugen af den personlige stemme er særegent for en lektoranmodning. Hvilket gør at det er en helt anden genre end fx. videnskabelige artikler.

Det at anvende den personlige stemme i lektoranmodningen, volder gerne kvaler.

Du har måske også stillet dig selv følgende spørgsmål?

Hvor personlig skal den personlige stemme være?

Omdrejningspunktet er dig

Lad os starte med at tage brugen af jeg-formen i lektoranmodningen. Brugen af jeg-formen adskiller den fra en videnskabelig artikel.

Du beskriver altså i din lektoranmodning, dine oplevelser, erfaringer, udfordringer etc.

Det er således dig, der er fokus på.

Dermed er det også dig, som skal redegøre for, hvorfor du er egnet til at overgå til lektorvilkår. Så du dermed forhåbentlig opnår en positiv bedømmelse af din lektoranmodning.

Objektiv tilgang med en jeg-fortællers rolle

Det er ikke noget generelt eller overordnet du skal beskrive.

Helt præcist skal du beskrive, hvordan du varetager dit underviservirke.

Herunder hvordan du:

  • Bedriver undervisning,
  • Deltager i forsknings og udviklingsarbejde
  • Anvender international forskning eller tendenser i dit arbejde som underviser.

Altså en fyldestgørende redegørelse for de tre kriterier, A, B og C i bekendtgørelsen. Du kan se mere om de tre kriterier under formalia.

Du skal anvende en objektiv tilgang til lektoranmodningen, hvor din rolle er jeg-fortællerens.

Eksempel på brugen af den personlige stemme

Lad os tage et eksempel på brugen af den personlige stemme.

Et eksempel på brugen af den personlige stemme
Eksempel på brugen af den personlige stemme fra Birgittes anmodning

Som du kan se i eksemplet bruges der jeg-form. Endvidere beskrives der på en saglig og objektiv måde, hvordan faglig viden bliver indhentet.

Der er heller ikke anvendt talesprog og/eller unødige fyldord i det viste eksempel. Hvilket gør at teksten fremstår stramt komponeret. Du kan se mere om brug af talesprog og fyldord her.

Undgå at fremstå underreflekteret

Pas på med ikke at fremstå selvfed, hoven, arrogant eller nedladende, når du beskriver dine meritter.

Man kommer nemt til at afsløre mere om sig selv, end man egentlig ville i et skriftligt arbejde, som omhandler en selv. Det er en af de fejl, der er nem at begå, når den personlige stemme bruges.

Det er ikke et godt signal at sende til lektorbedømmerne. Da det om noget signalerer en mangel på refleksion.

Se på din lektoranmodning som en jobansøgning

Lektorbedømmerne skal se den bedste version af dig, og så må det andet gemmes til et eventuelt Facebook-opslag.

Et eksempel på forkert brug af den personlige stemme

Et eksempel på det at være selvfed eller arrogant, kan du se nedenunder.

Et andet eksempel på brug af den personlige stemme
Eksemplet er fra en lektoranmodning under udarbejdelse

Du kender det sikkert selv fra dit underviservirke, når en studerende eller kollega fremhæver sig selv?

Det er uskønt

Dette er uanset hvor god, klog og fantastisk personen er, og det samme gør sig gældende i en lektoranmodning.

Lug derfor ud med hård hånd og omformuler, når du bliver opmærksom på sådanne tilløb.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Den personlige stemme i lektoranmodningen” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.