EVU, eftervidereuddannelse – kriterium A2 og B2

Årets første blogindlæg i 2024, stiller skarpt på arbejdsområdet eftervidereuddannelse, EVU, i en lektoranmodning. Det er især B2, som volder problemer, hvorfor der i blogindlægget er mest fokus på det.

Der er kommet en opstramning omkring dispensation for EVU, og på KEA, hvor jeg er ansat, gives der derfor ikke længere så mange dispensationer for EVU som tidligere.

Derfor dukker problematikken nu også oftere op i min vejledning af adjunkter. Jeg har bare det seneste år haft fire adjunkter, hvor EVU har fyldt en del i vejledningsarbejdet.

I dette indlæg finder du også screen-dumps fra min adjunktvejledning omkring tackling af EVU, som du måske kan blive inspireret af.

EVU er i kategorien formelle arbejdsopgaver

Det at kunne varetage undervisning på EVU er, hvad jeg kalder en formel arbejdsopgave. Du kan se mere i indlægget: Formelle og uformelle opgaver

Men lad os starte med at definere hvad der hører til hvor i fht. til bekendtgørelsen

Hvad er indeholdt i A2 VS B2?

Kriterium A2 handler om tilrettelæggelse, udvikling og gennemførelse af undervisningen på EVU. Det er voksenundervisning det drejer sig om, og det kræver gerne nogle andre pædagogiske greb end dem, du betjener dig af på fuldtidsuddannelserne.

Hvorimod kriterium B2 handler om, hvordan du udvikler uddannelsen på EVU.

Det er altså nogle forskellige kompetencer, du skal beskrive fyldestgørende i din LA, så bedømmerudvalget kan se, at det er et arbejde, du også kan varetage.

Men tit er det svært for adjunkter at skelne imellem kriterium A2 og B2, opgaverne blandes simpelthen sammen, oplever jeg i vejledningen.

Hvis du ikke ved, hvad der hører til hvor og hvorfor, kan du ikke beskrive det korrekt i lektoranmodningen. Bedømmerholdet kan derfor heller ikke afkode, om du opfylder hhv. A2 og B2 og dermed kravet til EVU.

EVU -forslag til metakommunikation
Eksempel på forslag til metakommunikation til indledning af B2

En god hjælp til dig, som er adjunkt, er derfor, at du sætter dig godt ind i, hvad hvert enkelt kriterium og dets underinddelinger skal indeholde.

Det minder jo meget om det, vi som undervisere kræver af de studerende. Det kan du se mere om i et blogindlæg fra juni 2020 med titlen: Tag din egen medicin, adjunkt!

Adjunktplaner er et styringsredskab til dit adjunktforløb, og i det næste skal vi kigge på, hvordan de kan bruges i forbindelse med EVU.

Adjunktplanen og EVU

Det er vigtigt at du, din leder samt adjunktvejleder er opmærksom på, hvorvidt du faktisk kan opfylde betingelserne i bekendtgørelsen.

Derfor er det en rigtig god ide, at du allokerer nogle ressourcer til at udarbejde adjunktplanen og holde den opdateret. På den måde kan du sikre dig, at du ikke ender med en måske problematisk løsning ifht. A2 og B2. Du kan læse mere i blogindlægget: Adjunktplaner…

Det er hverken din leder eller din adjunktvejleder, der skal består din lektoranmodning. Det er dig, og derfor vil jeg anbefale dig, at du er opmærksom på eventuelle knap så lektoranmodningsvenlige løsninger på EVU-arbejdet.

I det følgende kan du se nogle af eksempler på sådanne uhensigtsmæssige løsninger eller aftaler omkring EVU for adjunkter, jeg møder i vejledningen.

Eksempler på uhensigtsmæssige løsninger for EVU-arbejdet ifht. B2

Det her gælder især for de adjunkter, jeg har overtaget fra andre vejledere samt adjunkter på andet forsøg. Men adjunkter, som jeg har haft fra starten af deres adjunktforløb, kan selvfølgelig også opleve udfordringer med EVU.

Ikke optimale løsninger for EVU falder typisk i tre hovedgrupper:

  1. EVU-kurset har kørt en del gange, og materialet er fastlagt. Et eksempel her kunne være certificeringskurser. Det giver dig derfor ikke de store muligheder, om overhovedet, for at udvikle noget som helst til det kursus. Kriterium B2 bliver derfor ikke helt nem at beskrive tilfredsstillende.
  2. Kursusindholdet på EVU er det samme som på et af de fag, du varetager i forvejen på din fuldtidsuddannelse. Igen er det i kriterium B2, du bliver udfordret, når du skal skrive din lektoranmodning.
  3. Samarbejde med en kollega omkring et EVU-kursus, hvor du, af den ene eller anden grund, bliver henvist til en passiv rolle. Et eksempel på en passiv rolle kan være som korrekturlæser af din kollegas slides, og ja, den slags forekommer. Her kan du, hvis du er rigtig uheldig, få problemer både med kriterium A2 og B2.
EVU - udvikling af allerede eksisterende kursus
Et allerede udviklet kursus og forslag til adjunktens take på udvikling af kurset i kommentaren

Nu er du blevet gjort opmærksom på de tre hovedgrupper og hvilke udfordringer, det kan udløse ifht. at skrive din LA.

I det næste skal vi se på, hvad du som adjunkt kan gøre, hvis dit kriterium B2 er svagt af den ene eller den anden grund.

Det kan ske for alle adjunkter. Men dem som er mest udsatte for et svagt kriterium B2, er i følge min erfaring, adjunkter på andet forsøg samt adjunkter med et sent vejlederskift,

Står dit kriterium B2 svagt i EVU?

Det er klart, at er en adjunkt på andet forsøg og med kun et halvt år til afleveringsdatoen, så er det tidsmæssigt meget svært for ikke at sige umuligt at udarbejde en helt ny B2.

Det samme gør sig selvfølgelig gældende, hvis der har været et vejlederskift, af den ene eller anden årsag, tæt på afleveringsdatoen for lektoranmodningen. Men det kan også optræde i et helt almindeligt adjunktforløb.

Er din situation, at dit kriterium B2 er svagt og du må acceptere, at der ikke er mulighed for at få det fikset? Dette kunne fx være ved at være med til at udvikle et andet EVU kursus, så du bliver tilfredsstillende dækket ind på pind 2 i kriterium B.

Ja – så er der kun et råd at give, nemlig at du skriver dig ud af det.

Samtidigt skal du sikre dig, at din lektoranmodning er så gennemarbejdet og stærk i de andre afsnit, som overhovedet muligt.

Helhedsbetragtningen giver dig noget slack

Baggrunden for det råd er, at der også indgår en helhedsbetragtning omkring bedømmelsen af en lektoranmodning.

EVU - hvordan du kan fremhæve dine stærke sider
I kommentaren ses hvordan du som adjunkt kan fremhæve dine stærke sider

Det er et såkaldt generisk råd. Derfor gælder det alle de steder i din LA, hvor du måske kunne have ønsket dig, at den lektoranmodning var nemmere at have med at gøre.

Fx. at du havde mere og bedre data til dit F&I-projekt eller at dit F&I projekt ikke strandede, så du måtte være med i et nyt projekt. At du havde forskererfaring eller undervisningserfaring, inden du startede, at du havde flere industrikontakter, større pædagogisk viden osv. osv.

Men din lektoranmodning skal ikke være perfekt for, at du kan få den godtaget, den skal bare være god nok. Det er baggrunden for helhedsbetragtningen, som gør, at der er noget slack.

Adjunktvejlederens rolle som sparringspartner omkring EVU til de årlige statusmøder er temaet for det næste afsnit.

Brug de årlige møder med leder og adjunktvejleder klogt

Når jeg sidder med til de årlige møder med adjunkten og dennes leder, er jeg meget opmærksom på, hvorvidt det mulige EVU-arbejde kan opfylde betingelserne i bekendtgørelsen.

Jeg har typisk også afholdt et formøde med adjunkten, inden det egentlige møde. Det gør jeg for at sikre mig, at adjunkten er klar over, hvad han/hun går ind til på det område.

Formøder afholder jeg især, hvis der har været, det jeg kalder, røde flag i kontakten med adjunkten.

Ligeledes er det nemmere at kunne påpege eventuelle ikke optimale løsninger på EVU-området for adjunkten og måske også for lederen, når jeg kender mulighederne i forvejen.

Endelig kan der også være spørgsmålet om opkvalificerende kurser, for at adjunkten kan varetage et eventuelt EVU-kursus på en for adjunkten tilfredsstillende måde. Det kan være svært som ny og måske også ung medarbejder at stille krav omkring kurser.

Hvor meget A2 skal fylde i lektoranmodningen, er et spørgsmål jeg ofte får. I det følgende kan du læse om, hvad jeg anbefaler mine adjunkter.

Fordeling imellem A1 og A2

De fleste adjunkter har som hovedforretning at undervise på en fuldtidsuddannelse. Derfor skal A1 også fylde forholdsvis mere tekstmæssig i LA end A2, hvis det er sådan for dig.

Skulle din arbejdsportefølje være omvendt, ja – så vender du bare det følgende om.

Det som er fordelen ved at gå i dybden med A1 er, at du kan trække på det over i A2. I A2 beskriver du nu bare forskellen på at have at gøre med fuldtidsstuderende versus voksne kursister.

EVU - A2 og Hiim og Hippe
Klip fra udtalelse til en nyslået lektor i august 23 omkring A2 og brugen af Hiim og Hippe

Ved at gøre sådan udviser du samtidig evnen til refleksion. Du har også sparet en masse plads/tegn, som du kan bruge på noget andet nyttigt. I indlægget for mange tegn…, kan du læse mere om den problematik.

Det har du bl.a kunne læse om i indlægget: EVU…

  • Hvorfor du som adjunkt skal være opmærksom på, hvilke opgaver du skal løse i EVU-regi
  • De tre hovedgrupper af aftaler for EVU som kan medføre hovedbrud, når din LA skal skrives
  • Forslag til hvordan du kan spare anslag ved at uddybe A1 og derefter trække forskellen frem ifht. A2

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: EVU…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “EVU, eftervidereuddannelse – kriterium A2 og B2” med andre.

Vinteren har for alvor fat – Utterslev mose, januar 2024

Køn i undervisningen og hvorfor det er vigtigt

Sidste blogindlæg inden juleferien handler om køn i undervisningen.

Mange undervisere på uddannelser rundt om i landet glemmer at tage kønnet i betragtning, når de underviser.

Det er der mange grunde til. Den overvejende grund er, at underviseren selv har et køn, som flertallet af de studerende også har.

I det følgende kan du derfor læse om, hvorfor du skal være opmærksom på kønnet i undervisningssituationen, og når du skriver din lektoranmodning.

Majoritet vs minoritet – køn er vigtigt

Jeg har haft et underviserliv de sidste mere end 25 år på mandsdominerede arbejdspladser. Mine kollegaer er fortrinsvis mænd og på uddannelsen til bygninskonstruktør, er der også en majoritet af mandlige studerende.

Dette gør sig især gældende på den danske uddannelse til bygningskonstruktør, mens den engelsksprogede havde en langt større andel af kvindelige studerende.

Jeg tilhører qua mit køn altså en minoritet – på lærerkollegiet, blandt mine fagfæller i faggruppen ingeniør projektering samt i undervisningen.

I min hverdag er jeg bevidst om det, og skulle jeg glemme det, så sker der gerne et eller andet i løbet af en arbejdsdag, som gør mig opmærksom på det.

Mine adjunkter er også overvejende mænd

Det samme billede tegner sig for de adjunkter, jeg er adjunktvejleder for.

Næsten uden undtagelser har mine adjunkter en baggrund i naturvidenskab eller decideret IT. De er altovervejende mænd, er ansat og underviser på en mandsdomineret uddannelse.

Køn er også en rammefaktor i undervisningen

Flyver følgende tanke eller noget sammeligneligt igennem din hjerne:


Du er vist også lidt krænkelsesparat!

Ja – så vil jeg anbefale dig at læse videre.

Fordi pointen er, at hvis du ikke er opmærksom på, at du og dermed dit køn også er en rammefaktor, når du underviser, så er du ikke så god en underviser, som du kunne være.

Derudover signalerer det heller ikke den store refleksionsevne. Lige netop at vise evnen til refleksion i en lektoranmodning er særdeles vigtig. Du kan se mere i indlægget: Beskriv, begrund, og reflekter

Foruden at forskning viser, at diversitet på arbejdspladsen giver øget indtjening på bundlinjen. Erhvervslivet er altså interesseret i at kunne ansætte uddannet arbejdskraft, som ikke kun er kønsstereotyper. Se link til Forbes – 3 benefits of Diversity

Inkluderende undervisning uanset køn

Derfor har KEA også et afsnit omkring krænkende adfærd i medarbejderguiden

På KEA tolererer vi ikke krænkende adfærd såsom seksuel chikane, mobning eller nedværdigelser

Taget fra kEA’s medarbejderguide, august 23
"Når du studerer eller arbejder på KEA, skal du opleve og bidrage til et arbejds- og studiemiljø, hvor alle er i gode og trygge rammer. Grundlaget for det gode arbejds- og studiemiljø er, at vi respekterer hinanden og har en god omgangstone. Dette gælder for alle med deres daglige gang på KEA"

Krænkende handlinger kan fx omfatte:

Nedvurdering, fx på grund af alder, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet eller religiøs overbevisning

Taget fra kEA’s medarbejderguide, august 23

Uddannelsesinstitutionerne uddanner til erhvervslivet og som underviser ligger der dermed en forpligtigelse til at gøre undervisningen inkluderende for de studerende – uanset deres køn.

Fun fact eller…

På en heldagsworkshop i diversitet i E22 for hele mit programområde, BYG, afslørede oplægsholderen følgende:


En del mænd får først øjnene op for, hvordan kvinder behandles, når de selv får en datter!

Det kan man kalde et fun fact eller hold nu k…, alt efter hvem man er.

Underviseren – en rollemodel

Som underviser er du rollemodel for de studerende. Det gælder for dem af dit eget køn, men også for dem af det modsatte køn.

Det du gør og det du tillader, at der foregår i din undervisning, det kopierer dine studerende i større eller mindre grad i underviserrummet, og når der er lærerfri undervisning.

De studerende dimitterer forhåbentligt også en dag. Når de gør, så tager de på godt og ondt det, de har lært på uddannelsen med sig ud i det pulserende liv.

Skal vi fremme diversitet, og det er der et stort ønske om fra erhverslivet at vi skal, er vi som undervisere nødt til at være bevidste om, hvordan vi agerer i undervisningsrummet.

Adjunktvejledning – kønnets betydning

Fordi jeg selv er så bevidst om kønnets betydning, spørger jeg ind til det i adjunktvejledningen.

Generelt er mine adjunkter opmærksomme på, om der er en ulige kønsfordeling i klasserne. Det er også svært at overse, hvis antallet af kvinder udgør i området fra 33 % ned til 10 % eller endnu færre kvindelige studerende i klassen.

Det sker og især inden for uddannelser med IT.

På andre uddannelser på KEA, fx på programområdet design, ses den omvendte kønsfordeling. Her er sammensætning af køn diametralt modsat, og kvinder udgør nu majoriteten.

Næste spørgsmål jeg stiller er selvfølgelig, hvordan det så tackles i undervisningen.

Her er det ikke alle adjunkter, der lige har svar på rede hånd. Det kunne godt tyde på, at de måske glemmer det i undervisersituationen.

Men det er nemt at blive revet med, når man underviser, og som ny underviser er der også rigeligt at holde styr på.

Planlægning og afvikling af undervisningen

For i det hele taget at kunne tage hånd om det med kønnet i undervisningssituationen, er du nødt til at blive bevidst om, at kønnet har eller kan have en betydning i dit fag.

Når du er kommet til den erkendelse, så kan du i din planlægning af undervisningen også arbejde på at gøre det mere kønsneutralt og dermed mere inkluderende .

Og hvordan kan man egentligt bærer sig ad med at inddrage studerende uden at tale ned til dem?

Det kommer der et par eksempler på i det følgende:

Afvikling af undervisningen når der skal tages hensyn til køn

Du kan herunder se en tidligere adjunkts, nu lektor, overvejelser og tanker omkring, hvordan planlægning og afvikling af undervisning i et IT-fag på Be-IT, søger at imødegå kønssterotypien.

Afvikling af undervisningen når der skal tages hensyn til køn
Inklusion af kvindelige studerende ved brug af kønsneutrale stedord

Men kønsneutrale stedord gør det ikke alene. Det er også vigtigt, at de kvindelige studerende ikke bare ser på, når de mandlige studerende koder.

Køn - hvordan de kvindelige studerende på Be-IT opfordres til at kode
De kvindelige studerende på Be-IT opfordres til at kode

Det med kønnet skal også med i din lektoranmodning

Sidst men ikke mindst skal det også beskrives i lektoranmodningen.

En af mine adjunkter, nu lektor, fik sideløbende med sin adjunktperiode, antaget sin ph.d i engelsk filologi med fokus på Shakespeare.

Da jeg gennemlæste hans LA inden afleveringen, manglede alt om kønnet og betydningen i uv.situationen i kriterie A.

Eksempel på kommentar omkring køn på en IT-uddannelse
Eksempel på kommentar i adjunktvejledningen omkring køn på en IT-uddannelse

Det havde vi en lang snak om, hvortil han sagde: “Jeg havde det med i min ph.d, fordi det var vigtigt ifht. til Shakespeare, så hvordan jeg kunne glemme det her, ved jeg ikke”

Hvordan det omkring køn fremstod i adjunktens endelige lektoranmodning i efteråret 22
Hvordan det fremstod i adjunktens endelige lektoranmodning i efteråret 22

Hvad siger bedømmerne?

Bedømmerne bemærker selvfølgelig også, at det omkring kønnet beskrives i en lektoranmodning.

Som nævnt før i indlægget handler det jo om refleksion, og de overvejelser der følger med det.

Klip fra udtalelse til adjunkt på Be-IT i august 2023
Klip fra udtalelse til adjunkt på Be-IT i august 2023

Det har du kunne læse om i indlægget: Køn i undervisningssituationen

  • Hvorfor du som adjunkt skal være opmærksom på en skæv kønsfordeling i undervisningsrummet
  • Eksempler fra adjunktvejledningen omkring en ulige kønsfordeling
  • Forslag til hvordan du kan gøre undervisningen mere inkluderende på en uddannelse, hvor kønsfordelingen er skæv

God jul og godt nytår

Tilbage er kun at ønske lektorbloggens læsere en god jul og et velsignet nytår.

Lektorbloggen er selvfølgelig tilbage i 2024 med nye indlæg omkring kunsten at skrive en lektoranmodning.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Køn i undervisningen og hvorfor det er vigtigt

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Køn i undervisningen og hvorfor det er vigtigt” med andre.

Vinterbillede i sort/hvid fra snefaldet i december 2023
Vinterbillede i sort/hvid fra snefaldet i december 2023

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Strategi skal der til for at bestå en lektoranmodning

I dette blogindlæg går jeg i detaljer omkring den strategi, jeg anvender for at hjælpe mine adjunkter med at bestå en lektoranmodning.

Betragtningerne kommer fra adjunktvejledningen og især med adjunkter på andet forsøg samt det bedømmerarbejder, jeg udfører for Lektor – IT.

Bestå en lektoranmodning – strategi skal der til

Det største arbejde jeg har som adjunktvejleder foregår med de adjunkter, der er på deres andet forsøg.

At være på sit andet forsøg som adjunkt indebærer, at hvis det kikser og lektoranmodningen ikke bliver godtaget, så skal der igangsættes en afvikling af ansættelsesforholdet. Med andre ord bliver adjunkten fyret.

Det gør, at der er meget på spil i adjunktvejledningen og selvfølgelig mest for adjunkten.

Derfor er det vigtigt, at der ligger en form for strategi bagved den måde, arbejdet med lektoranmodningen bliver grebet an på. Uden en plan at styre efter, formindskes chancen drastisk for at komme i mål.

En one size fits all strategi findes ikke!

Hver adjunkt er unik og med forskellige behov. Derfor har jeg ikke en one size fits all strategi. Men der er alligevel nogle ting, som går igen i de forskellige adjunktforløb.

Den overordnede strategi for at bestå en lektoranmodning

Jeg har opdelt den overordnede strategi i tre hovedafsnit, disse er:

  • Believe you can
  • Close the gaps
  • Win the crowd

Det er ikke sådan, at processen er lineær. Nej, jeg arbejder sammen med adjunkten på alle tre områder samtidigt.

Det tager tid at få puslet det på plads. Nogle gange tages der kun små skridt i vejledningen, det er gerne i starten. Mens andre gange er det syvmilestøvlerne, der er på.

Men lad os se hvad der gemmer sig bag de tre punkter.

Jeg starter med det nok vigtigste punkt, som er: Believe you can eller empowerment

Believe you can

En del adjunkter er opskræmte og nogle er deciderede bange for ikke at komme igennem, og dermed bestå. Det gør sig især gældende for adjunkter på andet forsøg, men også for nogle adjunkter på deres første forsøg.

Noget af det vigtigste for at kunne blive ved med at hænge i som adjunkt med lektoranmodningen, er ikke at være defineret af have fejlet/dumpet/mislykkedes.

Don’t let failure define you!

Derfor bruger jeg ret meget tid i vejledningen på at få adjunkten til at tro på, at selvfølgelig kan det lykkedes. Selvfølgelig kan du også blive lektor.

Men det er ikke nok bare at tro på det. Det skal opleves og føles som en reel mulighed at blive lektor.

Er det en omgænger, kan det fx godt tage det halve eller mere af den tid, der er sat af til afleveringsdatoen for lektoranmodning nummer to til at få følelsen og oplevelsen af, at lektoranmodningen kan bestås.

For at det skal blive håndgribeligt og dermed til at tro på, må adjunkten se og opleve fremskridtene. Det sker når adjunkten igennem arbejdet med sin lektoranmodning ser, hvordan det hele begynder at give mere og mere mening.

Det er nu lige pludselig fx blevet nemmere at metakommunikere. Ligeledes kan det nu også lade sig gøre at skrive sig ud af problemstillinger etc. Når den erkendelse indfinder sig, så sker der et skift i vejledningen.

Skiftet gør at hele settingen ændres, fordi oplevelsen og følelsen af at det kan lykkedes, nu er til stede. Lektortitlen er altså indenfor rækkevidde, og så begynder det for alvor at rykke.

Næste punkt i strategien handler om at lukke huller, og det kan du læse om i det følgende.

Close the gaps

Når en adjunkt har dumpet sin anmodning eller jeg læser igennem for en kollega, der skal til at aflevere, så er det nemt at se, hvor der er huller. Det kan være deciderede mangler eller hvor det skrevne stiller flere spørgsmål, end det besvarer.

Begge dele er et no go, og i vejledningen arbejder jeg meget med at lukke eventuelle huller.

Eksempler på close the gaps

Et eksempel på sådan et hul kan fx være et forskningsprojekt i kriterium B4, der ikke forløb som det skulle. Det er ingen skam, men der er nødt til at være en forklaring på hvorfor, det gik sådan.

Eller hvordan et fejlslagent forskningsprojekt kan bruges som stepping stone til det næste forskningsprojekt. Når dette forskningsprojekt er en stepping stone, får adjunkten på den måde kredit for alt sit arbejde med forskningsdelen, og ikke kun det, som er lykkedes.

Det hæver ligeledes lektoranmodningens kriterium B4, og viser evnen til refleksion.

Bestå en lektoranmodning - brug stepping stones fra fejlslagne projekter
Eksempel på en stepping stone der kan bruges videre i B4, foråret 23

Et tredje eksempel kan være, hvordan kriterium A2, undervisning af voksne, spiller sammen med kriterium B2, planlægning af VEU osv.

Undlad formuleringer der åbner op for alverdens spørgsmål

En anden ting som er vigtig, er at undlade formuleringer, der åbner op for flere spørgsmål end de besvarer.

Du kan se et eksempel på sådan en formulering herunder. I kommentarboblen ses de spørgsmål, som jeg uden problemer kunne komme i tanke om at stille.

Formuleringer der åbner for endnu flere spørgsmål - bestå en lektoranmodning
Formuleringer der åbner op for endnu flere spørgsmål, foråret 23

I den endelige lektoranmodning blev der lukket af for spørgsmålene ved at omformulere den sidste sætning:

Adjunktens endelige formulering i lektoranmodningen, foråret 23

Jeg kalder den form for vejledning – detaljeret vejledning. I det næste får du en forklaring på, hvorfor jeg bedriver detaljeret vejledning.

Detaljeret vejledning tager adjunkterne ved hånden

Adjunktvejledere vejleder forskelligt, og jeg tilhører de vejledere, der er detaljerede i deres vejledning.

Årsagen er den enkelte, at jeg selv har behov for at se eksempler på, hvordan noget kan se ud eller gøres, hvis jeg er inden for et fagområde, jeg har lidt svært ved, er usikker på eller ikke har prøvet før.

Ligeledes er jeg heller ikke verdensmester i at transformere viden fra et felt til et andet og gøre det operationelt, hvis jeg er uden for mit kompetencefelt.

At kunne bestå en lektoranmodning kræver nogle gange en hjælpende hånd
En hjælpende hånd – det kan alle have brug for!

Med andre ord har jeg altså også selv brug for en hjælpende hånd i ny og næ.

De af mine adjunkter som har brug for mere vejledning, ja – de er også havnet inden for et område, hvor de føler sig usikre. Ellers gjorde de det jo bare af sig selv og havde ikke brug for andet end et touch down med deres vejleder i ny og næ.

Letter vejledningen

Derudover letter det også vejledningen utroligt, at adjunkterne kan se mine kommentarer. De kan forberede sig inden mødet, og måske også begynde at implementere nogle af de mest indlysende rettelser.

Ligeledes er det langt nemmere for mig selv at holde fast i tankerne bag kommentarerne, når vi har en diskussion omkring, hvorfor jeg har skrevet dette eller hint.

Eksempel på detaljeret vejledning fra foråret 23 - bestå en lektoranmodning
Eksempel på detaljeret vejledning, foråret 23

Endelig handler det om kombinationen af feedback og feedforward, og da adjunktforløbet også er en dannelsesrejse, er både feedback og feedforward vigtige for at kunne vokse og udvikle sig som adjunkt og som menneske.

Her gør den detaljerede vejledning det muligt for adjunkter at blive klogere på, hvordan en lektoranmodning kan skrives.

Den viden ligger i de mange eksempler enten fra vejledningsseancerne eller på lektorbloggen og skal nu omsættes, så den passer ind i den enkeltes lektoranmodning.

Kan detaljeret vejledning give problemer?

Som ny vejleder tænker du måske, at det kan være farligt at være for detaljeret i vejledningen, fordi hvad nu hvis du tager fejl?

Der har jeg det sådan, at som vejleder der giver man sit bedste bud.

En detaljeret vejledning åbner op for en dialog, som igen gør at både adjunkt og adjunktvejleder har mulighed for at blive klogere. I dialogen vil du typisk som vejleder ret hurtigt få øje på noget, der ikke hænger sammen.

Det sker i alle arbejdssammenhænge hver eneste dag, at der bliver lavet fejl, og når fejlen er rettet, er det ikke en fejl mere.

Alle bliver bedre, når der ikke skal gættes i vejledningen

Jeg er af den overbevisning, at alle bliver bedre, når der ikke skal gættes på, hvad en lektoranmodning går ud på, eller hvad en vejleder tænker eller mener.

Det var og er fortsat grundtanken med bloggen lektor.nu, at det ikke skal være en hemmelighed for de særligt indviede, hvordan man skriver en lektoranmodning. Du kan se mere her i indlægget: Hvorfor en lektorblog…

Jo nemmere du selv har ved et fagområde, jo sværere er det også tit at forstå og huske på, at andre kan være udfordret på noget, som for dig er hel basal viden.

En adjunkt der får detaljeret og tydelig hjælp til at komme videre med sin lektoranmodning, tænker måske at det kunne da også være, at det var en god ide at gøre sådan i sin egen vejledningspraksis?

Don’t tell it – show it!

På den måde får studerende, der kommer fra en uddannelsesfremmed baggrund, hvor underviseren typisk er den eneste, man kan få kvalificeret hjælp fra, en langt bedre mulighed for at klare sig igennem et studie.

Når hjælp er hjælp til at komme igennem og bestå en lektoranmodning

Nogle gange sker det desværre, at jeg må meddele en adjunkt, enten en af mine egne eller en kollega, at efter min bedste overbevisning, kan adjunkten ikke bestå på det, jeg har modtaget til gennemlæsning.

Det siger sig selv, at det absolut ikke er sjovt, hverken at sige eller modtage en sådan besked.

Men så længe der stadig er tid til at få rettet anmodningen op, ser jeg det som det, det er – nemlig hjælp til at bestå.

Det er klart, at sådan en udmelding kommer med behørige og detaljerede rettelser og forslag til, hvad der skal ændres, for at adjunkten kan komme i mål.

Det sidste punkt i strategien handler om at give bedømmerne et positivt indtryk af din lektoranmodning og dig som adjunkt. Med andre ord: Win the crowd

Win the crowd

Fordi en lektoranmodning er at se som en ansøgning, gælder det om at bedømmerne får et positivt helhedsindtryk.

Her er den vigtigste regel at gøre det nemt for bedømmerholdet!

Eller sagt på en anden måde du skal sikre dig, at formen er i orden, anmodningen er letlæst og hænger sammen.

Dvs. alt hvad der har med struktur at gøre, retstavning, billedtekster, henvisninger, bilagslister etc., you name it, det kan der ikke sættes en finger på.

Derudover skal dit sprog være letlæst og anmodningen skal hænge sammen på kryds og tværs. Lige det sidste er ikke helt nemt, fordi det er nemt at miste overblikket i en lektoranmodning.

Har du svært ved det, så spørg om hjælp hos din vejleder, i din bekendtsskabskreds eller i underviserkollegiet. Du kan se mere omkring hjælp og struktur i en LA:

Struktur i din LA…

Når du får hjælp til din anmodning…

Sidst, men ikke mindst, så undlad at fremstille dig selv på en måde, som andre kan opfatte som selvfed eller arrogant. Du kan se et eksempel på netop det i indlægget: Den personlige stemme…

En lektoranmodning vurderes også på sin helhed. Den skal derfor ikke være perfekt, den skal bare være god nok.

Hvis din lektoranmodning har lidt svagheder her og der, så kommer du igennem alligevel. Det gør du, fordi svaghederne opvejes af alt det andet gennemarbejdede materiale i din anmodning.

Det har du kunne læse om i dette indlæg: Bestå en lektoranmodning

  • Hvorfor jeg som adjunktvejleder har en strategi for vejledningsarbejdet
  • De tre overordnede punkter som strategien består af
  • Hvorfor detaljeret adjunktvejledning letter vejledningen

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Strategi skal der til for at bestå en lektoranmodning

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Strategi skal der til for at bestå en lektoranmodning” med andre.

Empowerment - Cykle nedad bakke med rygvind
Empowerment – kombinationen af at køre nedad bakke på cykel med vinden i ryggen

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Beskriv, begrund og reflekter – de tre grundsten

I dette blogindlæg uddybes, hvad der menes, når en adjunktvejleder siger disse følgende tre ord: Beskriv, begrund og reflekter

Til tider fremstår det nærmeste som en messen fra adjunktvejlederen. Beskriv, begrund og reflekter, beskriv, begrund og reflekter.

Beskriv, begrund og reflekter

Det er der en grund til, og årsagen er at:

Du skal redegøre for, hvordan du varetager dit underviservirke, og dermed er du nødt til at beskrive, hvad du gør.

Dernæst skal du begrunde dine valg. Hvorfor har du valgt at gøre det på denne måde og ikke en anden?

Sidst, men ikke mindst skal du reflektere over, hvordan det gik og hvilke aktioner, du så tog på baggund af det.

Beskriv – Første grundsten

Den første grundsten, som er at beskrive, falder nogle let. Men vær opmærksom på at du kun har 40 sider at rutte med.

Du skal med andre ord lærer dig kunsten at skrive kort, hvis du ikke kan det i forvejen.

Det er ikke svært at bruge masser af plads på at skrive noget, hvis det falder dig bare nogenlunde let at skrive.

Men at skære til benet og skrive kort, koncist og korrekt, også kendt som de tre k’er, det er en hel anden sag. Men det er vigtigt at kunne og endelig er det jo også det, som vi gerne ser, at vores studerende skal kunne.

Mestrer du det ikke selv – ja, så er det umuligt for dig at lære de studerende det.

Uddannelsesmæssig baggrund spiller ofte ind

Min erfaring med adjunkter og evnen til at skrive kort er, at det meget tit hænger sammen med adjunktens uddannelsesmæssige baggrund.

Når jeg vejleder adjunkter, har jeg som oftest adjunkter med den samme baggrund, som jeg selv har. Altså inden for det naturvidenvidenskabelige felt og vi er uddannet til at skrive kort.

Er du God til at skrive kort?

Så er øvelsen her at blive bedre til at forklare lidt mere, og ikke fx antage, at fordi man selv finder det naturligt at have fagplaner og lektionsplaner i sine fag, så kan man undlade at beskrive det i sin lektoranmodningen. Efter devisen at det kan de, læs bedømmerudvalget, da nok forstå at enhver underviser har.

På den anden side skal du også være opmærksom på ikke at sætte fyldord ind, i dine bestræbelser på at forklare mere.

Dernæst er det også for alt i verden vigtigt at huske:

At metakommunikation er essentiel og skal med

Meta-tekst gør at læseren bliver vejledt omkring, hvad der fx foregår i dette kapitel eller afsnit. Uden denne servicetekst oplever læseren at blive kastet ind i kapitlet.

ER du God til at skrive langt?

Er du på den anden side god til at skrive langt?

Så går øvelsen for dig ud på at skære dele af teksten væk og stadig beholde budskabet i en læselig form.

Det kræver øvelse, og atter øvelse

Start med et enkelt afsnit og måske skal du skrive det om både tre og fire gange, før du har fået kortet teksten tilstrækkeligt ned.

Som med alt andet her i livet kan det også læres.

Få hjælp fra illustrationer

Et billede siger som bekendt mere end tusinde ord.

Derfor kan det være en hjælp for alle adjunkter uanset skrivestil, at sætte relevante figurer og illustationer ind i anmodningen.

Det kan være skemaer, procesdiagrammer, tidslinjer etc.

Underneden er vist en tidslinje over et projektforløb. Sådan en illustration sparer mange ord, og giver endvidere også et indtryk af, at du er i stand til at strukturere dit arbejde.

En tidslinje over deltagelse i UddX som projektansvarlig. Birgittes anmodning 2015

Dernæst bryder det også teksten op med illustrationer, således at det undgås at teksten bare kommer i en lang køre.

Begrund – Anden grundsten

Når man skal begrunde sine valg, har man typisk noget at vælge imellem.

Er det fx en undervisningssituation, hvor du eksempelvis har valgt at bruge digitale værktøjer kombineret med tavleundervisning, fremfor tavleundervisning alene?

Så er det vigtigt at komme med argumenterne for at vælge sådan.

Der er altid en baggrund for de valg, man tager, og det er de valg, du skal begrunde i din anmodning.

Underneden kan du se et eksempel på begrundelsen for, at jeg valgte at øge digitaliseringen af min undervisning tilbage i 2013.

Eksempel på en begrundelse for et valg, Birgittes anmodning 2015

Ligeledes vil jeg anbefale dig at henvise til pædagogisk litteratur.

Det er “hvorfor” som er interessant

Om noget virker eller ikke virker er ikke omdrejningspunktet i en anmodning. Det er derimod ligesom i undervisningen:

Hvorfor det er sådan, som er det interessante!

adjunktkurserne er der netop fokus på pædagogiske teorier, så du er i stand til at anvende det, når du skal skrive din lektoranmodning.

Reflekter – Tredje grundsten

Den tredje grundsten, refleksionen, opleves af mange som den sværeste.

Uden refleksion fremstår anmodning som refererende. Dette er en tungtvejende grund til at bedømme en lektoranmodning negativt.

Et spørgsmål jeg tit får fra adjunkter er:

Giv mig et eksempelrefleksion

Når jeg får det spørgsmål, plejer jeg at trække eksempler frem som omhandler, hvad vi gør med de studerende, som af den ene eller anden grund har svært ved at følge med i undervisningen.

Et emne alle kan relatere til

Det gør jeg, fordi det er et emne alle undervisere kan relatere til.

Alle undervisere har prøvet at have studerende, der er fagligt svage i ens fag.

Det som er interessant i en lektoranmodning er, hvad gør man som underviser ved det?

Jeg studser altid over, hvis der ikke i en anmodning er nogle linjer omkring, hvordan det håndteres.

Håndtering af studerende som er fagligt udfordret i adjunktens fag.

Her er der jo igen en god lejlighed til at henvise til pædagogisk teori.

Refleksion uden handling er spild af plads

Nu er vi der, hvor du har reflekteret og fundet ud af, at der var et eller andet, som ikke helt gik som du forventede. Det kan være i en undervisningssituation, et udviklingsprojekt eller noget helt tredje arbejdsrelateret.

Vælger du nu at skrive om det også i din lektoranmodning?

Hvis ja – så gør du klogt i at vise, hvordan du har søgt at løse problemet.

Her er det sky studerende, som det nedenstående eksempel fra en lektoranmodning viser, hvordan adjunkten tager hånd om.

Refleksion med handling, adjunktens forslag til en løsning for sky studerende

Har du derimod ikke har tænkt dig at komme ind på, hvordan du søger at løse problemet, så undlad at skrive om det overhovedet, og brug din plads på noget der bidrager med mere værdi til din anmodning.

Gælder for hele anmodningen

De tre grundsten: Beskriv, begrund og reflekter gælder selvfølgelig for hele din anmodning. Derfor er det en god ide at have det present, hver gang du skriver på din anmodning.

Det kan falde svært i starten, så du kan gøre det til en vane at stille dig selv følgende syv spørgsmål, når du har skrevet et afsnit eller et kapitel:

  • Har jeg beskrevet det præcist nok? Hverken for langt eller for kort!
  • Begrunder jeg mine valg tilstrækkeligt?
  • Har jeg reflekteret med tilhørende handling?
  • Anvender jeg meta-tekst?
  • Kunne jeg med fordel erstatte noget tekst med illustrationer eller figurer?
  • Er der inddraget/refereret/henvist til relevant litteratur?
  • Giver det værdi til min anmodning? Hvis ikke, så stryg det!

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Beskriv, begrund og reflekter

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Beskriv, begrund og reflekter – de tre grundsten” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Struktur i din anmodning – sammenfatning og perspektivering?

I dette blogindlæg kan du læse om lektorbloggens holdning til brugen af sammenfatning og perspektivering i en lektoranmodning.

Overordnet set handler det om lektoranmodningens struktur. I øvrigt et emne som vi vil beskæftige os mere med her i efteråret.

Men hvorfor skrive et indlæg om det?

Årsagen til det er, at der kan være ret så forskellige holdninger til, hvordan det kan gøres i en anmodning.

Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi bag lektorbloggen også greb det forskelligt an.

Hvad er en perspektivering?

Definitionen på en perspektivering er at sætte sin professions udvikling ind i en større faglig og/eller samfundsmæssig kontekst.

En perspektivering løfter en skriftlig aflevering.

Dette er uanset afleveringens karakter.

Synonymer for sammenfatning

Synonymer for sammenfatning kan fx være afrunding eller opsummering.

Perepektivering
Her ses synonymet afrunding brugt i et tillæg

På figuren ovenover ses, at adjunkten har lidt problemer med, hvornår et ord skal være sammensat.

Er du heller ikke helt stiv i denne disciplin, så kan du se mere her under skriveteknik – sammensatte ord.

Her er der også en quiz, så du kan se, hvordan du klarer dig.

Når lektoranmodningen er på engelsk

På engelsk ses ordet summary anvendt i lektoranmodninger.

Perspektivering
Summary anvendt i en lektoranmodning udarbejdet på engelsk

Hvorfor ikke anvende begrebet konklusion?

En lektoranmodning er en særlig genre, hvor den personlige stemme er anvendt.

Dette gør, at det er hensigtsmæssigt at foretage en afrunding, opsummering eller sammenfatning i stedet for en konklusion.

Er der tale om en faglig rapport eller opgave vil det derimod falde naturligt at have en konklusion.

Forskellige tilgange

Der kan være forskellige tilgange til, hvad man anvender i sin lektoranmodning.

Så det er ikke kun blandt adjunkter, der ses forskelle.

Nej, også blandt adjunktvejledere er der delte meninger om den sag

Skal man vælge det ene frem for det andet?

Individuelle overvejelser ligger typisk bag, hvad man vælger.

Så lad os se lidt på argumentationen for de valg, vi bag lektorbloggen traf.

De forskellige valg

Birgitte havde en perspektivering, men ingen decideret sammenfatning.

Hvorimod Lone havde en sammenfatning, men ikke et selvstændigt afsnit om perspektivering.

Perspektivering
Kun perspektivering – Uddrag af indholdsfortegnelsen fra Birgittes lektoranmodning fra 2015

Birgittes valg

Birgitte havde som den første side en “Ansøgning om lektorgodkendelse“.

Denne første side fungerede som en opsummering af, hvorfor jeg mente, at jeg var egnet til at overgå til lektorvilkår. Du kan se mere om den måde at betragte en lektoranmodning på her.

Det er i øvrigt den ultimative øvelse i at skrive meta-tekst.

Perspektivering – giver værdi til din anmodning

Grunde til at medtage perspektivering kan fx være følgende:

  • Du viser, at du har styr på dit fagområde
  • Du er på forkant med de nye trends
  • Du viser, du er holistisk

At give et kvalificeret bud på hvad fremtiden vil bringe, bidrager til at give værdi til din anmodning.

Hvor meget plads skal du afsætte til perspektivering?

Typisk skrives denne del til sidst.

Dette gør også, at der som oftest ikke er mange tegn tilbage at rutte med.

Så omkring en lille 1/2 side er et godt bud, hvis du har det som et selvstændigt punkt.

Lones valg

Lone derimod havde opbygget sin lektoranmodning med en problemformulering.

En problemformulering sætter en indre struktur i anmodningen. Denne viser læseren, at der er en fokusering på bestemte aktiviteter.

Nemlig dem som adjunkten vurderer giver mest værdi til anmodningen

Sammenfatningen sikrer, at de væsentligste pointer bliver trukket frem for læseren. Her er det gjort som afslutning på et netop gennemgået kriterium.

Perspektivering
Viser Lones brug af sammenfatning i indholdsfortegnelsen i DEL 1, 2015

Udover de del-sammenfatninger som afslutter hvert kriterium, valgte Lone også at foretage en afsluttende sammenfatning af hele anmodningen.

Og i denne sammenfatning indgik perspektiveringen som en naturlig del.

Indholdsfortegnelsen viser den afsluttende sammenfatning i Lones anmodning fra 2015

Dette er altså en anden måde at gøre det på.

Ikke bedre eller dårligere bare anderledes.

Dette viser, at der ikke er en facitliste til, hvordan en anmodning kan udarbejdes

Problemformuleringens spørgsmål

Nedenunder ses begyndelsen på den afsluttende sammenfatning.

Ligeledes ses det spørgsmål, der dannede udgangspunkt for problemformuleringens spørgsmål.

Perspektivering
Meta-teksten der indleder den afsluttende sammenfatning i Lones anmodning

Dette spørgsmålet peger tilbage til anmodningens indre struktur. Dette gentages her af hensyn til læseren.

Ingen faste regler for struktur

Eksemplerne i indlægget viser forskellige gangbare tilgange til en lektoranmodnings struktur.

Der er altså ingen regler, som er hugget i sten rent struktur-wise

Så hvordan du vælger at strukturere din lektoranmodning, er derfor dit valg.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Struktur i din anmodning – sammenfatning og perspektivering?” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Corona, adjunktvejledning og din lektoranmodning

Lektorbloggen har ligget lidt stille grundet Corona. Men nu er presset taget lidt af rent undervisningmæssigt. Det betyder at der er tid til andet end undervisning.

Derfor kan du i dette indlæg, læse lidt om det impact COVID-19 har haft i undervisningen. Men også hvad vi på lektorbloggen forventer, at der kommer til at ske til efteråret. Endelig gives der et bud på, hvad det betyder for din lektoranmodning.

Coronaferie, krise eller arbejde med forhindringer?

For nogle blev lockdown en coronaferie, for andre en krise og for samtlige af de undervisere, vi på lektorbloggen er i kontakt med, virtuelt selvfølgeligt, blev det arbejde med forhindringer.

Som alle andre undervisere i det ganske land, uanset hvilket niveau man varetager undervisning på, har det været en omstilling.

Det at gå fra fysisk tilstedeværelse til at afvikle undervisning online kræver noget helt andet.

Både af underviseren, undervisningsmaterialet og de studerende, ikke mindst.

Benspænd i undervisningen

Mange garvede undervisere har haft travlt, som den gang de var nye i undervisningsbranchen.

Hvis rutinerede undervisere har rigtigt travlt, er det ikke svært at regne ud, at adjunkter med lidt eller ingen undervisningserfaring har ligget næsten vandret.

Har der også været mindre børn at passe?

Ja – så er der nok indtrådt det, som vi undervisere elsker at kalde et benspænd.

Verden kommer nok til at se anderledes ud efter Corona

Det er svært at tro på, at underviserlivet bliver som før Corona. Dvs. som det så ud i midten af marts i 2020, når efterårssemestret starter til august.

I tider med fortætning, hvor der skal være flere studerende per kvadratmeter, er det at kunne afvikle en del af undervisningen virtuelt, en måde at få skabt mere fysisk plads på.

Opgradering af digitale kompetencer

Underviserne er blevet opgraderet indenfor brugen af digitale læremidler, online-undervisning etc.

Det samme gør sig gældende for de studerende.

Denne opgradering af undervisernes og de studerendes digitale kompetencer er nok det mest positive, der er at sige om Corona.

Vi ser dog stadig studerende, som fortsat ikke kan dele skærm. LIgeledes er de heller ikke i stand til at indkalde til et virtuelt møde via Teams.

Det er klart at med det fokus, der er på 21st Century skills, er det et no go.

En vigtig kompetence at besidde

Ligeledes er det at kunne arbejde virtuelt også en vigtig kompetence at besidde i 2020 og fremover. Så det skal vi selvfølgelig også lære vore nye studerende, som starter efter sommerferien.

Alene af den grund bliver alt ikke som før

Hvorfor har Corona betydning for en lektoranmodning?

Der kom en lockdown som varede tæt på et helt semester. Det er noget som har gjort et væsentligt impact i undervisningen.

Det må naturligvis afspejle sig i lektoranmodningen. Alt andet vil være højst besynderligt.

Derfor vil jeg forvente at se noget om dette i lektoranmodninger afleveret efter lockdown indtrådte.

Afleverer du inden september 2020 er det en mindre indflydelse Corona har haft på dit underviserliv.

Her er det måske bare en kort beskrivelse af, hvad du gjorde i din undervisning eller en perspektivering til, hvad de virtuelle tider kommer til at betyde fremover for uddannelsen og erhvervet.

Men står du ikke for at skulle aflevere lige nu?

Ja, så har Corona medført og kommer til at medføre en ret så stor ændring i din underviserpraksis.

Udelade det kan du i hvert fald ikke

Adjunktperioden forlænges

Ikke uventet er der mulighed for en forlængelse af adjunktperioden grundet Corona.

Du kan se mere under information omkring COVID-19, lektorbedømmelse, på Uddannelses og Forskningsministeriets hjemmeside.

Adjunktvejledning i disse Corona tider

Adjunktvejledning er der også blevet afviklet virtuelt.

Hvad der gør sig gældende med de studerende, gælder selvfølgelig også i en adjunktvejledersituation.

Er det adjunkter man kender, er det meget som det plejer. Det er klart, man har mødtes i det fysiske rum og skal ikke bruge tid på at komme ind på hinanden.

e-socialisering er sværere med mennesker man ikke kender

Er det nye adjunkter, er det en anderledes situation. For mig handler det om, at jeg ikke kan aflæse andre lige så nemt på et virtuelt møde og derfor slet ikke mennesker, jeg aldrig har mødt før.

Som alle undervisere har prøvet i disse tider, er e-socialisering bare sværere end ved det fysiske møde.

Siden lockdown har jeg haft en del møder med forskellige adjunkter. Der har været opfølgningsmøder samt opstartsmøder med og uden leder.

De fire af dem havde jeg mødt før, og en adjunkt var ny.

Mødet hvor jeg ikke kendte adjunkten, var lidt mere stift. Men vi fik da hilst på hinanden, og snakket lidt om løst og fast. Ligeledes fik vi aftalt, at når det her var overstået, så måtte vi have et fysisk møde.

Opstartsmødet med deltagelse af adjunktens leder forløb også ganske nemt. Alle har jo lært at dele skærm i disse tider. Det gjorde det nemt at gå igennem formalia.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

This image has an empty alt attribute; its file name is allDSC_0906-1024x1024.jpg

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Corona, adjunktvejledning og din lektoranmodning” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen