Fagplan og lektionsplan – hvorfor skal de med i en anmodning?

I dette blogindlæg er der fokus på, hvorfor der under kriterie A skal være indgå fagplan og lektionsplan i en anmodning. Du kan læse mere om kriterie A under formalia.

Disse planer kaldes også under ét for forløbsplaner.

Begreberne fagplan og lektionsplan bruges i flæng

Når jeg vejleder adjunkter eller bedømmer anmodninger ser jeg tit, at der er en begrebsforvirring omkring hvad en fagplan er og hvad en lektionsplan er.

Begreberne bruges i flæng, hvilket ikke demonstrerer det store pædagogiske overblik i en anmodning.

Du kan dermed ende med, at der står sådan i din tilbagemelding fra bedømmerudvalget:

Fagplan og lektionsplan

Planerne er et styringsværktøj, som skal sikre at målene i studieordningen og dermed bekendtgørelsen nås.

De bruges derfor, når du beskriver, hvordan du planlægger og afvikler din undervisning.

Det er således vigtigt, at du både har planerne med og at du også bruger dem rigtigt i din anmodning.

I det følgende beskrives begreberne mere detaljeret.

Forskellen på en fagplan og en lektionsplan

En fagplan er som det ligger i ordet:

En plan over faget

Fagplanen viser altså, hvordan underviseren har planlagt afviklingen af faget i den periode, det kører. Det kan være et helt semester, tre uger eller en anden tidsperiode.

Fagplanen bliver til på baggrund af studieordningen. Studieordningen er igen blevet til på baggrund af den bekendtgørelse, som ligger til grund for uddannelsen.

Man kan sige at jo længere ned i fødekæden man kommer, jo mere konkret og beskrevet bliver de emner, der undervises i. Fagplanen er her næstsidste led i denne kæde.

Nederst i kæden findes lektionsplanen. Og en lektionsplan er:

En plan over lektionen

En anden måde at sige det på er, at en lektionsplan er køreplanen for, hvordan de to lektioner du skal have i 2A i morgen i faget design skal afvikles.

Skal man afvikle en lektion, er det derfor nødvendigt at man på baggrund af fagplanen har gjort sig nogle overvejelser over, hvad den skal indeholde. Herunder hvor lang tid man har tænkt sig at bruge på lektionens forskellige emner .

Eksempler kan her være oplæg af underviseren, de studerende arbejder selv, opsamling etc.

Jo mere garvet man er som underviser, jo mere ved man typisk også, hvor lang tid noget tager.

Det gør også, at de lektionsplaner man udarbejder som ny underviser er langt mere detaljerede og udspecificerede end hvad man gør i, når man bliver mere rutineret.

Det første år jeg underviste var mine lektionsplaner fx delt op i 10 minutters intervaller.

Failing to plan…..

Næsten alle undervisere har mindst én gang i deres underviserkarriere prøvet ikke at have planlagt og forberedt en lektion godt nok.

Failing to plan is planning to fail

Det er også typisk noget, man kun gør én gang.

Som alle undervisere ved, er der kontant afregning i en klasse, hvis man ikke som underviser har så nogenlunde styr på, hvad der skal foregå i en pågældende lektion. Det handler også om det, man kalder class room management.

To yderpunkter – håndskrevet note eller digital lektionsplan

Der er mange måder en lektionsplan kan se ud på og blive præsenteret til klassen på.

Her er to yderpunkter:

  • Det kan være en håndskrevet note til dig selv om, hvordan du har planlagt tiden.
  • Den kan være digital, så den efter endt lektion let kan opdateres i fald, der er ændringer. Ligeledes kan den indeholde videoer eller links til teori

Jeg bruger ofte en Prezi, som forlæg for min lektionsplan. Andre gange er det bare et worddokument, afhængig af hvad der skal foregå.

Lektionsplanerne er tilgængelige på skolens LMS i god tid inden der er undervisning i den pågældende lektion. Herved kan de studerende se, hvad der er planlagt og måske ovenikøbet sætte sig lidt ind i teorien på forkant.

Giv et overblik over hvad der skal foregå inden lektionen rigtig går i gang

Det er i øvrigt en god ide i begyndelsen af lektionen at fortælle/vise, hvordan du som underviser har tænkt dig at det skal forløbe, herunder gerne hvorfor de studerende skal lære det.

Global eller Analytisk læringsstil

Det at give et overblik over, hvad dagens tekst går ud på, gør også at du rammer den læringstil som hedder global, som rigtig mange unge mennesker i dag har. Du kan se mere her

Det at have en global læringsstil betyder, at man er nødt til at kende helheden og konteksten for at forstå detaljerne.

Altså hvad går det ud på, hvorfor skal jeg lære det og hvor kan jeg bruge det i min uddannelse.

Får man ikke leveret det overblik fra start, sidder man som studerende forgæves og måske også fortvivlet og prøver at finde mening i, hvad det hele dog går ud på!

Så for de studerende med en global læringstil, og det er typisk 55% eller flere, undgår du at det bliver en gættekonkurrence.

Mindre frustration i læringssituationen giver mere tilfredse studerende.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Fagplan og lektionsplan – hvorfor skal de med i en anmodning?” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Please follow and like us: