Ligesom de to forrige blogindlæg, der hhv. handlede om at være for beskrivende og hvorfor det at skrive mere strategisk, er noget det kan betale sig at bruge tid på, bygger også dette indlæg om vigtigheden af rammer på, hvad jeg ser i vejledningen af mine adjunkter. Du kan se de to forrige blogindlæg her: For beskrivende… og mere strategisk…

Vi starter med at se på, hvorfor det at undlade at beskrive de rammer du arbejder under, svækker din LA.

Derfor er en manglende beskrivelse af rammerne uhensigtsmæssig

Manglende beskrivelse af rammer er uhensigtsmæssigt af flere grunde. Herunder nævner jeg de tre bedste grunde til, hvorfor det vil styrke din LA betragteligt at have fokus på rammerne.

• Kendskab til og brug af formalia: En manglende beskrivelse af de rammer, der ligger til grund for dit arbejde, antyder, at du ikke helt ved, hvad der er af formalia. Hverken i forhold til for eksempel din undervisningsforpligtigelse eller til bekendtgørelsen for LA.
• Hvad bidrager du med? Når du ikke beskriver de rammer, du arbejder under, gør du det svært for bedømmerne at finde ud af helt præcist, hvad du arbejder og bidrager med i dit adjunktforløb.
• Manglende overblik og struktur: Når du undlader at forholde dig til rammerne udviser du ikke det store overblik i din lektoranmodning og kan få svært ved at strukturere anmodningen. Dette kan stamme fra et manglende kendskab til de rammer eller betingelser, der er for dig som medarbejder og adjunkt. Er du også udfordret på skriveprocessen gør dette sammenfald typisk, at du mister overblikket over og strukturen i anmodningen.

Det næste handler om de handlingsmønstre vi har som mennesker, transfer af disse til andre felter og hvordan det afkodes af andre.

Transfer af personlige træk fra et felt til et andet

Almindeligvis er det sådan, at det som vi mennesker gør i et felt, det gør vi også i et andet felt.

Du kender det fra dig selv, dine kollegaer, de studerende, de mennesker du omgiver dig med, såsom børn, partner, venner og veninder osv.

Forholder du dig ikke til de rammer, som er givet for en lektoranmodning, så forholder du dig måske heller ikke til de rammer, der er udstykket for, hvad fx en praktikrapport skal indeholde?

Er du en en adjunkt, som tit og ofte kommer for sent til møder på din institution? Ja, så kommer du sikkert også tit for sent til den undervisning, du skal afvikle.

Undlader du at underbygge påstande i din LA? Kan du prøve at tage et nærmere kig på, om du måske også i din undervisning, undlader at referere til sand faglig viden i en diskussion med de studerende?

Ligeledes også hvorvidt du lader de studerende slippe afsted med et ja eller et nej-svar, så de ikke lærer at underbygge deres argumenter for svaret. Du kan se nærmere i indlægget om påstande: Påstande…

I det næste skal vi se på nogle eksempler på, hvorfor manglende rammer svækker din LA.

Eksempler på manglende rammer:

Jeg har valgt at fokusere på de følgende tre områder: Kendskab og brug af formalia, hvad bidrager du med samt manglende overblik.

Manglende rammer: Kendskab til og brug af formalia:

Der hvor det bliver endog meget tydeligt i en LA, at kendskab til formalia og brug af samme mangler, er fx. når adjunkten af den ene eller anden grund ikke har sat sig ind i bekendtgørelsen for en lektoranmodning. Når det mangler, er det svært for adjunkten at vide, hvad de forskellige kriterier skal indeholde.

Hvis du som adjunkt ikke ved, hvad bekendtgørelsen om lektorkvalificering indeholder, bliver det sværere at skrive anmodningen. Det besværliggør også adjunktvejledningen, hvis adjunkten tæt på aflevering fortsat ikke ved, hvad de tre kriterier A,B og C, skal indeholde.

Et andet eksempel kunne være i kriterium A. Adjunkten viser ikke i sin LA, at der findes en bekendtgørelse for den uddannelse, som adjunkten underviser på.

Eller at der er noget, der hedder kvalifikationsrammen. Herunder hvilket trin den pågældende uddannelse hører til på, og hvilken betydning det har for undervisningsniveauet.

Du kan se et link til bekendtgørelsen for en LA her: Bekendtgørelse…

I det næste skal vi se på, hvorfor det er svært for et bedømmerhold at gennemskue, hvad du som adjunkt har bidraget med, når der mangler en beskrivelse af de rammer, du har arbejdet under.

Manglende rammer: Hvad bidrager du med?

I nedenstående eksempel skriver adjunkten, at han har haft væsentlig indflydelse på den seneste studieordning. Men hvad er væsentlig indflydelse? Her mangler en beskrivelse af de rammer, adjunkten har arbejdet under. Derved bliver det mindre transparent for bedømmerne, hvad adjunkten har bidraget med. Herunder hans specifikke rolle og et estimeret timeforbrug for opgaven.

Næste eksempel omhandler kriterium B1, hvor en beskrivelse af rammerne ligeledes mangler. Her har et bedømmerhold ud fra det skrevne ikke nogen mulighed for at afkode, hvornår det fandt sted, hvor længe arbejdet har pågået osv, osv.

Det sidste eksempel handler om hvorfor de manglende rammer, gør det sværere at få struktur på anmodningen.

Manglende rammer giver manglende struktur

Eksemplet omhandler feedback på kriterium B4. Her hænger adjunkten i bremsen med at forholde sig til rammerne. Dermed mangler adjunkten at få defineret de mest basale rammer for sit forskningsprojekt. Det gør ligeledes, at strukturen i anmodningen også lider under det.

I det følgende skal vi se et par eksempler på rammer, som er genkendelige fra hverdagen som adjunkt og lektor.

Bliver bedre til at være opmærksom på de rammer du arbejder under

Skal du blive bedre til at forholde dig til begrebet rammer i din LA, kommer her et par eksempler fra den virkelige verden, du kan relatere til.

Første eksempel på rammer er en ansættelsekontrakt som adjunkt.

Ved din ansættelse som adjunkt, er det blevet aftalt, hvad du skal arbejde med i din adjunktperiode. De fag du skal varetage undervisning i på din institution, din deltagelse i adjunktkurser, eventuel efteruddannelse, den leder du referer til, hvorvidt du er på heltid eller deltid osv. osv.

Det som også er aftalt ved din ansættelse, er de rammer, der er sat for dit arbejde som adjunkt. Ligeledes også den tid, der er afsat til det. Har du også en funktion, hvor du måske er lånt ud til en anden afdeling, er det også udspecificeret. Fx at der skql bruges 10 timer om ugen på arbejdet i en af din institutions administrative funktioner.

Et andet eksempel på rammer kan være det, der angår din undervisning. Det skal vi se på i det næste.

Der ligger også rammer til grund for din lektionsplan

For at sikre dig, at du når igennem dit stof for de enkelte lektioner/moduler, anvendes der det, som i fagsproget kaldes for en lektionsplan.

Din lektionsplan er blevet til, fordi der er en bekendtgørelse, som angiver de rammer, der gælder for din uddannelse. Fra bekendtgørelsen siver det videre ned til en national studieordning, den lokale studieordning osv.

I din lektionsplan har du sikkert søgt dig at skabe et overblik over, hvordan du vil afvikle dine lektioner/modul for den pågældende dag i et af de fag, du varetager.

Hvad er dagens emne for undervisningen? Hvor lang tid skal afsættes til intro, repetition, gennemgang, spørgsmål og/eller diskussion, arbejd selv, opsamling og måske intro til næste gang?

Din lektionsplan angiver således nogle rammer for lektionens indhold, og hvordan afviklingen af lektionerne skal foregå. Er du I tvivl om forskellen imellem en fagplan og en lektionsplan? Så kan du tage et kig i indlægget: Fagplan…

I det næste skal vi se på, hvorfor det at være udfordret på sin skriveproces, gør det svært at holde overblikket over anmodningen

Manglende overblik over rammerne

Er du lidt eller meget udfordret på, hvad et skriftligt arbejde/rapport etc. skal indeholde?

Dette trods at du som adjunkt er struktureret indenfor dit fagfelt og dit andet adjunktarbejde i øvrigt? Så bunder det ofte i, at du af den ene eller anden grund ikke har lært nok om, hvad et skriftligt arbejde skal indeholde. Dermed kommer du let ud på dybt vand, når du ikke længere er i dit fagfelt.

En af mine nu pensionerede kollegaer i kommunikation på KEA har på sin blog “Om at skrive” et rigtigt godt indlæg omkring, hvorfor rammer er vigtige at få beskrevet i en skriftlig opgave. Se link: Per Salling metodeafsnit…

Du kan se mere omkring dette at være for beskrivende og dermed ikke lægge nok vægt på at forholde sig til de to vigtige spørgsmål: Hvorfor og hvordan i lektoranmodningen: For beskrivende…

Som det sidste skal vi se på, hvad du kan gøre for at komme videre.

Få styr på rammerne – beskrivelse og refleksion

Først skal du blive opmærksom på, om det er noget, der mangler i din LA.

Her er det en god ide at få lidt feedback fra din vejleder eller en anden omkring, hvad han/hun syntes. Når du ved, om du er udfordret på området, handler det om at få gjort noget ved det.

Spørgsmålene du fx kan stille dig selv er:

• Hvilke rammer gælder her? Eksempler kan være lovgivning og tid. Er der tale om en studieordning? Er der tale om at skulle være inden for Frascatimanualen eller bekendtgørelsen for lektorkvalificering? Hvilken tidsramme skal projektet afvilkes indenfor?
• Hvorfor gør jeg det på den måde? Er der fx en særlig forskningsmetode, jeg skal følge? Hvorfor og hvordan gør jeg det?
• Hvad er din rolle i et projekt? Er du menig medarbejder? Er du projektlederen? Hvad er dine ansvarsområder, og hvorfor har du lige netop fået de ansvarsområder og ikke nogle andre?

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Rammer…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Hvorfor rammer er vigtige at få beskrevet i din LA” med andre.

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang, der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

The post Hvorfor rammer er vigtige at forholde sig til i en LA appeared first on lektor.nu.

Igen stammer observationerne fra de vejledningsseancer, jeg har som adjunktvejleder på KEA.

Jeg har ret mange adjunkter. Netop fordi jeg har så mange, viser der sig også indimellem et eller andet i vejledningen hos de forskellige adjunkter, der gør, at jeg tænker, at det nok er et generelt issue.

Her sidst handlede det om adjunkter, der var for beskrivende, og det indlæg kan du se her: Beskrivende…

Denne gang har jeg det sidste halve år eller mere i vejledningsarbejdet oplevet, at en væsentlig mere strategisk tilgang til en LA, vil/ville være nyttig for de adjunkter, jeg har.

Screendumps fra adjunkter som har afsluttet adjunktforløbet

Jeg viser kun screendumps fra vejledningen fra de af mine adjunkter, som har afsluttet adjunktforløbet. Dette er selvfølgelig for at undgå, at det interfererer med adjunkternes lektorbedømmelse.

Vi starter med at se på de tre hovedårsager til, hvorfor det er smart/klogt/hensigtsmæssigt at tænke mere strategisk ifht. din lektoranmodningen.

Hvorfor det kan betale sig at være mere strategisk

Begrundelserne for at det så absolut kan betale sig at overveje en lidt mere strategisk tilgang til det, du skriver om, kommer her:

• Få mere plads et andet sted i din LA. Når du skriver mere strategisk, kan du reducere mængden af antal tegn i et afsnit, delkriterie eller kriterie. Herved får du mere plads et andet sted.
• Sælg dig selv bedst muligt. At skrive mere strategisk supporterer den synsvinkel, at en lektoranmodning også handler om at sælge sig selv bedst muligt. Du skal med andre ord altså fremhæve aaaalt det fra dit adjunktforløb, som giver værdi, og dette på en sådan måde at du også fremstår sympatisk. Det du har lært, særlige måder at løse udfordringer på, unikke ting som du og måske kun, du kan og har gjort med den adjunktprofil, du har etc.

• Sammenhæng giver synergieffekt. Sidst men ikke mindst vil din LA fremstå mere sammenhængende, hvis du skriver den mere strategisk. Dvs. i stedet for at skrive løs for dog at få skrevet noget, skal du begynde at tænke mere over og overveje, hvordan de forskellige opgaver i dit adjunktforløb kan komplementere hinanden. Det kan man også kalde at skabe en synergieffekt.

Konkrete eksempler når du skal skrive mere strategisk

I det næste skal vi se på nogle konkrete eksempler på det at skrive mere strategisk.

Start bagfra i din beskrivelse af adjunktforløbet

At starte bagfra er også et mere strategisk træk. Det træk gør, at du får det positive frem i det, du beskriver. På den måde kan du dermed bruge dine hårdttjente erfaringer som stepping stones, i stedet for at se dem som tumbling blocks.

Her er tre eksempler på, hvad jeg typisk møder i adjunktvejledningen af tilgange til en lektoranmodning, som ikke er videre hensigtsmæssige:

• Du udpensler dine beskrivelser omkring alt det, du ikke vidste, og alt det som gik galt i undervisningen af en klasse.
• Hvorfor det og det EVU projektet ikke blev oprettet, intet er for småt og intet er for stort til at blive beskrevet

• Du vælger at beskrive et fejlslagent FoU projekt helt ned i mindste detalje. Desværre glemmer du at vurdere om det er relevant eller giver værdi til din LA.

Fejl er at se som mulighed for refleksion og læring, og det vil et bedømmerhold rigtig gerne læse om.

Fokuser på det som er lykkedes for dig

Du kan altså med fordel i stedet starte med at beskrive det, som er lykkedes for dig. I den beskrivelse er der rig lejlighed til at komme med et eller flere korte eksempler fra dine stepping stones på, hvorfor du nu valgte at angribe fx undervisningen næste semester i dit fag på en ny måde eller hvad det nu måtte være.

Failure is simply the opportunity to begin again, this time more intelligently!

Henry Ford

Intet fastsat sideantal til de forskellige kriterier

I dette semester fik jeg spørgsmålet til en adjunktvejledningssession omkring min holdning til et fastsat sideantal til de forskellige kriterier. Fx at kriterium A skulle fylde 20 sider osv.

I bekendtgørelsen omkring lektorkvalificering og lektorbedømmelse er der intet sted angivet, at adjunkten skal skrive et fast sideantal til de forskellige kriterier. Det åbner derfor op for forskellige holdninger til den sag.

Den holdning jeg har er, at adjunkten er bedst tjent med at bruge sin plads der, hvor den giver mest værdi.

Adjunkter har vidt forskellige profiler. Hos nogle adjunkter fylder undervisningen meget, hos andre adjunkter er det arbejdet med institutionens udviklingsopgaver. For nogle adjunkter er det forskningen og atter andre adjunkter har meget internationalt samarbejde i deres adjunktforløb.

Skal jeg give en analogi, så svarer det til at købe sko. Det er ikke dig, der skal passe til skoene, men skoene der skal passe til dig. Er du den lykkelige indehaver af brede fødder, så ved du godt, at du kan ikke passe sko, der har en smal læst.

Sådan er det også med din LA, den skal passe til dig og din unikke adjunktprofil, og ikke omvendt. Derfor er bekendtgørelsen også udformet således, at der netop er mulighed for det.

Der kan gives rettesnorer i adjunktvejledningen for, hvad der generelt anses for et passende sideantal til hvert kriterium. De skal ses, som det de netop er – rettesnorer.

En mere strategisk tilgang til allokeringen af arbejdstid vs sideantal i LA

Et andet eksempel på at være mere strategisk er omkring det antal sider, du dedikerer til et kriterium eller delkriterium.

Det jeg nogle gange ser, er adjunkter, der har brugt ganske lidt af deres arbejdstid på afholdelse af et EVU kursus. Vi taler om 1% forbrugt tid eller meget mindre end det af adjunktens samlede undervisningstid på adjunktforløbet.

Uagtet det syntes adjunkterne, at de ville bruge 1/3 eller flere sider i kriterium A til at beskrive dette.

Her kan du med fordel overveje, om det ikke ville være mere strategisk at skrive A1 således, at du kan trække ligheder og forskelle frem mellem fuldtidsstuderende og kursister/deltidsstuderende på EVU i A2?

Skrive mere strategisk og sælg dig selv bedre

Når man skal sælge sig selv bedre, så handler det også om at WIN the crowd.

Et godt strategisk træk er derfor, at du fremstiller dig selv på en sympatisk måde. Med andre ord skal du undgå at fremstå selvfed og/eller selvhævdende.

Det er en udfordring for mange adjunkter at fremhæve deres kompetencer, faglige som personlige, uden at det fremstår pralende. Noget af det har også at gøre med den personlige stemme, som en del adjunkter har problemer med at ramme. Du kan se mere her indlægget: Den personlige stemme…

En måde at komme uden om det at fremstå pralende eller selvfed er ved at underspille, og i stedet lade de opgaver du bliver udpeget til at varetage tale for sig selv.

Det kan være svært selv at få øje på, om man fremhæver sig selv på en uhensigtsmæssig måde. Er du i tvivl om den sag, så kan du lade din partner eller en god ven kigge de afsnit igennem, hvor du er i en form for salgssituation.

God jul og godt nytår

Tilbage er kun at ønske lektorbloggens læsere en god jul og et velsignet nytår.

Lektorbloggen er selvfølgelig tilbage i 2025 med nye indlæg omkring kunsten at skrive en lektoranmodning.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Skriv mere strategisk…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Hvorfor du skal være mere strategisk, når du skriver din LA” med andre.

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

The post Hvorfor du skal være mere strategisk, når du skriver din LA appeared first on lektor.nu.

Betragtningerne kommer fra adjunktvejledningen og især med adjunkter på andet forsøg samt det bedømmerarbejder, jeg udfører for Lektor – IT.

Bestå en lektoranmodning – strategi skal der til

Det største arbejde jeg har som adjunktvejleder foregår med de adjunkter, der er på deres andet forsøg.

At være på sit andet forsøg som adjunkt indebærer, at hvis det kikser og lektoranmodningen ikke bliver godtaget, så skal der igangsættes en afvikling af ansættelsesforholdet. Med andre ord bliver adjunkten fyret.

Det gør, at der er meget på spil i adjunktvejledningen og selvfølgelig mest for adjunkten.

Derfor er det vigtigt, at der ligger en form for strategi bagved den måde, arbejdet med lektoranmodningen bliver grebet an på. Uden en plan at styre efter, formindskes chancen drastisk for at komme i mål.

Hver adjunkt er unik og med forskellige behov. Derfor har jeg ikke en one size fits all strategi. Men der er alligevel nogle ting, som går igen i de forskellige adjunktforløb.

I indlægget “Rejsen fra adjunkt til lektor…”, får du et indblik i en adjunkts oplevelser af forløbet, herunder adjunktvejledningen etc., på sit andet forsøg. Du kan læse mere her: Adjunkt til lektor…

Den overordnede strategi for at bestå en lektoranmodning

Jeg har opdelt den overordnede strategi i tre hovedafsnit, disse er:

• Believe you can
• Close the gaps
• Win the crowd

Det er ikke sådan, at processen er lineær. Nej, jeg arbejder sammen med adjunkten på alle tre områder samtidigt.

Det tager tid at få puslet det på plads. Nogle gange tages der kun små skridt i vejledningen, det er gerne i starten. Mens andre gange er det syvmilestøvlerne, der er på.

Men lad os se hvad der gemmer sig bag de tre punkter.

Jeg starter med det nok vigtigste punkt, som er: Believe you can eller empowerment

Believe you can

En del adjunkter er opskræmte og nogle er deciderede bange for ikke at komme igennem, og dermed bestå. Det gør sig især gældende for adjunkter på andet forsøg, men også for nogle adjunkter på deres første forsøg.

Noget af det vigtigste for at kunne blive ved med at hænge i som adjunkt med lektoranmodningen, er ikke at være defineret af have fejlet/dumpet/mislykkedes.

Derfor bruger jeg ret meget tid i vejledningen på at få adjunkten til at tro på, at selvfølgelig kan det lykkedes. Selvfølgelig kan du også blive lektor.

Men det er ikke nok bare at tro på det. Det skal opleves og føles som en reel mulighed at blive lektor.

Er det en omgænger, kan det fx godt tage det halve eller mere af den tid, der er sat af til afleveringsdatoen for lektoranmodning nummer to til at få følelsen og oplevelsen af, at lektoranmodningen kan bestås.

For at det skal blive håndgribeligt og dermed til at tro på, må adjunkten se og opleve fremskridtene. Det sker når adjunkten igennem arbejdet med sin lektoranmodning ser, hvordan det hele begynder at give mere og mere mening.

Det er nu lige pludselig fx blevet nemmere at metakommunikere. Ligeledes kan det nu også lade sig gøre at skrive sig ud af problemstillinger etc. Når den erkendelse indfinder sig, så sker der et skift i vejledningen.

Skiftet gør at hele settingen ændres, fordi oplevelsen og følelsen af at det kan lykkedes, nu er til stede. Lektortitlen er altså indenfor rækkevidde, og så begynder det for alvor at rykke.

Næste punkt i strategien handler om at lukke huller, og det kan du læse om i det følgende.

Close the gaps

Når en adjunkt har dumpet sin anmodning eller jeg læser igennem for en kollega, der skal til at aflevere, så er det nemt at se, hvor der er huller. Det kan være deciderede mangler eller hvor det skrevne stiller flere spørgsmål, end det besvarer.

Begge dele er et no go, og i vejledningen arbejder jeg meget med at lukke eventuelle huller.

Eksempler på close the gaps

Et eksempel på sådan et hul kan fx være et forskningsprojekt i kriterium B4, der ikke forløb som det skulle. Det er ingen skam, men der er nødt til at være en forklaring på hvorfor, det gik sådan.

Eller hvordan et fejlslagent forskningsprojekt kan bruges som stepping stone til det næste forskningsprojekt. Når dette forskningsprojekt er en stepping stone, får adjunkten på den måde kredit for alt sit arbejde med forskningsdelen, og ikke kun det, som er lykkedes.

Det hæver ligeledes lektoranmodningens kriterium B4, og viser evnen til refleksion.

Et tredje eksempel kan være, hvordan kriterium A2, undervisning af voksne, spiller sammen med kriterium B2, planlægning af VEU osv.

Undlad formuleringer der åbner op for alverdens spørgsmål

En anden ting som er vigtig, er at undlade formuleringer, der åbner op for flere spørgsmål end de besvarer.

Du kan se et eksempel på sådan en formulering herunder. I kommentarboblen ses de spørgsmål, som jeg uden problemer kunne komme i tanke om at stille.

I den endelige lektoranmodning blev der lukket af for spørgsmålene ved at omformulere den sidste sætning:

Jeg kalder den form for vejledning – detaljeret vejledning. I det næste får du en forklaring på, hvorfor jeg bedriver detaljeret vejledning.

Detaljeret vejledning tager adjunkterne ved hånden

Adjunktvejledere vejleder forskelligt, og jeg tilhører de vejledere, der er detaljerede i deres vejledning.

Årsagen er den enkelte, at jeg selv har behov for at se eksempler på, hvordan noget kan se ud eller gøres, hvis jeg er inden for et fagområde, jeg har lidt svært ved, er usikker på eller ikke har prøvet før.

Ligeledes er jeg heller ikke verdensmester i at transformere viden fra et felt til et andet og gøre det operationelt, hvis jeg er uden for mit kompetencefelt.

Med andre ord har jeg altså også selv brug for en hjælpende hånd i ny og næ.

De af mine adjunkter som har brug for mere vejledning, ja – de er også havnet inden for et område, hvor de føler sig usikre. Ellers gjorde de det jo bare af sig selv og havde ikke brug for andet end et touch down med deres vejleder i ny og næ.

Letter vejledningen

Derudover letter det også vejledningen utroligt, at adjunkterne kan se mine kommentarer. De kan forberede sig inden mødet, og måske også begynde at implementere nogle af de mest indlysende rettelser.

Ligeledes er det langt nemmere for mig selv at holde fast i tankerne bag kommentarerne, når vi har en diskussion omkring, hvorfor jeg har skrevet dette eller hint.

Endelig handler det om kombinationen af feedback og feedforward, og da adjunktforløbet også er en dannelsesrejse, er både feedback og feedforward vigtige for at kunne vokse og udvikle sig som adjunkt og som menneske.

Her gør den detaljerede vejledning det muligt for adjunkter at blive klogere på, hvordan en lektoranmodning kan skrives.

Den viden ligger i de mange eksempler enten fra vejledningsseancerne eller på lektorbloggen og skal nu omsættes, så den passer ind i den enkeltes lektoranmodning.

Kan detaljeret vejledning give problemer?

Som ny vejleder tænker du måske, at det kan være farligt at være for detaljeret i vejledningen, fordi hvad nu hvis du tager fejl?

Der har jeg det sådan, at som vejleder der giver man sit bedste bud.

En detaljeret vejledning åbner op for en dialog, som igen gør at både adjunkt og adjunktvejleder har mulighed for at blive klogere. I dialogen vil du typisk som vejleder ret hurtigt få øje på noget, der ikke hænger sammen.

Det sker i alle arbejdssammenhænge hver eneste dag, at der bliver lavet fejl, og når fejlen er rettet, er det ikke en fejl mere.

Alle bliver bedre, når der ikke skal gættes i vejledningen

Jeg er af den overbevisning, at alle bliver bedre, når der ikke skal gættes på, hvad en lektoranmodning går ud på, eller hvad en vejleder tænker eller mener.

Det var og er fortsat grundtanken med bloggen lektor.nu, at det ikke skal være en hemmelighed for de særligt indviede, hvordan man skriver en lektoranmodning. Du kan se mere her i indlægget: Hvorfor en lektorblog…

Jo nemmere du selv har ved et fagområde, jo sværere er det også tit at forstå og huske på, at andre kan være udfordret på noget, som for dig er hel basal viden.

En adjunkt der får detaljeret og tydelig hjælp til at komme videre med sin lektoranmodning, tænker måske at det kunne da også være, at det var en god ide at gøre sådan i sin egen vejledningspraksis?

På den måde får studerende, der kommer fra en uddannelsesfremmed baggrund, hvor underviseren typisk er den eneste, man kan få kvalificeret hjælp fra, en langt bedre mulighed for at klare sig igennem et studie.

Når hjælp er hjælp til at komme igennem og bestå en lektoranmodning

Nogle gange sker det desværre, at jeg må meddele en adjunkt, enten en af mine egne eller en kollega, at efter min bedste overbevisning, kan adjunkten ikke bestå på det, jeg har modtaget til gennemlæsning.

Det siger sig selv, at det absolut ikke er sjovt, hverken at sige eller modtage en sådan besked.

Men så længe der stadig er tid til at få rettet anmodningen op, ser jeg det som det, det er – nemlig hjælp til at bestå.

Det er klart, at sådan en udmelding kommer med behørige og detaljerede rettelser og forslag til, hvad der skal ændres, for at adjunkten kan komme i mål.

Det sidste punkt i strategien handler om at give bedømmerne et positivt indtryk af din lektoranmodning og dig som adjunkt. Med andre ord: Win the crowd

Win the crowd

Fordi en lektoranmodning er at se som en ansøgning, gælder det om at bedømmerne får et positivt helhedsindtryk.

Eller sagt på en anden måde du skal sikre dig, at formen er i orden, anmodningen er letlæst og hænger sammen.

Dvs. alt hvad der har med struktur at gøre, retstavning, billedtekster, henvisninger, bilagslister etc., you name it, det kan der ikke sættes en finger på.

Derudover skal dit sprog være letlæst og anmodningen skal hænge sammen på kryds og tværs. Lige det sidste er ikke helt nemt, fordi det er nemt at miste overblikket i en lektoranmodning.

Har du svært ved det, så spørg om hjælp hos din vejleder, i din bekendtsskabskreds eller i underviserkollegiet. Du kan se mere omkring hjælp og struktur i en LA:

Struktur i din LA…

Når du får hjælp til din anmodning…

Sidst, men ikke mindst, så undlad at fremstille dig selv på en måde, som andre kan opfatte som selvfed eller arrogant. Du kan se et eksempel på netop det i indlægget: Den personlige stemme…

En lektoranmodning vurderes også på sin helhed. Den skal derfor ikke være perfekt, den skal bare være god nok.

Hvis din lektoranmodning har lidt svagheder her og der, så kommer du igennem alligevel. Det gør du, fordi svaghederne opvejes af alt det andet gennemarbejdede materiale i din anmodning.

Det har du kunne læse om i dette indlæg: Bestå en lektoranmodning

• Hvorfor jeg som adjunktvejleder har en strategi for vejledningsarbejdet
• De tre overordnede punkter som strategien består af
• Hvorfor detaljeret adjunktvejledning letter vejledningen

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Strategi skal der til for at bestå en lektoranmodning

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Strategi skal der til for at bestå en lektoranmodning” med andre.

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

The post Strategi skal der til for at bestå en lektoranmodning appeared first on lektor.nu.

Derfor sættes der i dette blogindlæg fokus på de formelle og uformelle opgaver, der ligger i kriterium B. Ligeledes kommer jeg også ind på et såkaldt værdihieraki, som du med fordel kan lægge ned over kriterium B.

Indlægget skal gerne sætte dig i stand til at blive bedre til at vurdere, hvad der giver værdi i din anmodning i Kriterium B.

Når du bliver bedre til at vurdere værdien af det arbejde, du udfører som adjunkt, så bliver det også nemmere for dig at strukturere kriterium B og dermed skrive din lektoranmodning.

Du kan se mere om struktur i indlægget: Struktur i anmodningen

Ligeledes kan du også læse mere omkring, hvad de mest almindelige snublestene er i kriterium B i blogindlægget: Kriterie B – snublestene

Indlægget om Kriterium B – de formelle og uformelle opgaver, bliver også det sidste indlæg i dette halvår, inden lektorbloggen går på en velfortjent sommerferie.

Lad os starte med at se på, hvad kriterium B skal indeholde iflg. bekendtgørelsen.

Hvad indeholder kriterium B?

Kriterium B skal indeholde følgende og udmærker sig ved at have fire pinde, der skal beskrives:

Det er kun muligt at undlade at skrive om pind B2, som er efter-videreuddannelse. Dette kan kun ske efter forudgående aftale med nærmeste leder.

I de næste afsnit detaljeres, hvad jeg mener med formelle og uformelle opgaver, og hvordan de hænger sammen med begrebet værdihieraki.

Men det skal også kunne gøres operationelt, så det sættes i relation til din lektoranmodning. Det får du også vist eksempler på.

Værdihieraki – hvad er det?

Med begrebet værdihieraki menes den forskel, der er på de opgaver, som du kan varetage i din adjunktperiode.

Opgaverne man kan påtage sig i sin adjunktperiode i kriterium B falder i to kategorier, som jeg har inddelt i de formelle opgaver og de uformelle opgaver. Ikke alle pinde i kriteriet rummer begge kategorier.

Formelle opgaver er kendetegnet ved at være et arbejdsområde som alle undervisere, adjunkter som lektorer, skal kunne varetage uanset deres fagfaglighed.

Uformelle opgaver er derimod meget mere interessestyret, og er ikke et arbejdsområde, alle undervisere skal kunne varetage i deres ansættelse.

Det er i B1 de rene uformelle opgaver falder. I de andre pinde vil der enten kun være formelle opgaver eller en kombination af formelle og uformelle opgaver.

Videnskredsløbet i kriterium B

For alle de opgaver du vælger at skrive om i din LA, er det vigtigt, at du hele tiden har i baghovedet, hvem det gavner.

Det er videnskredsløbet, det handler om. Du skal derfor have fokus på, hvordan du fører dit arbejde i adjunktperioden tilbage til interessenterne. Det kan eksempelvis være til de studerende, dine kollegaer, institutionen du arbejder på, branchen etc.

Eksempler på formelle og uformelle opgaver

Pind B1 er den pind i kriterium B, hvor både de formelle og de uformelle opgaver optræder.

B1 er den pind, hvor institutionens udviklingsopgaver er rettet mod udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser

De andre tre pinde er defineret skarpt i forhold til bekendtgørelsen. Der er, som jeg ser det, ikke den store mulighed for rene uformelle opgaver, medmindre opgaven optræder som en kombination af formelle og uformelle opgavet.

Har du en anden holdning eller indsigt i dette, så er du meget velkommen til at lægge en kommentar.

Eksempel på en formel opgave i kriterium B

Et eksempel på en formel opgave i pind B1, vil være at arbejde med studieordningen på en uddannelse.

Det er en formel opgave, fordi der er en bekendtgørelse for din uddannelse, der skal udmøntes i en studieordning.

Det at kunne bidrage til en studieordning er en opgave, som alle undervisere skal kunne udføre.

Eksempel på en uformel opgave

Et eksempel på en uformel opgave i B1, som er meget interessedrevent, er det at drive en blog.

En af mine, nu pensionerede, kollegaer på BYG, har en blog omkring kommunikation. I sin adjunktperiode som kommunikationsunderviser anvendte han også bloggen som uv.materiale. Du kan se bloggen her: Om at skrive

I bloggen “Om at skrive” er der et stort fokus på rapportskrivning, så du kan med fordel få nogle tips og tricks der.

Fra formel til uformel opgave – Adjunktvejlederopgaven

Ikke meget er statisk i denne verden. Derfor kan en formel opgave over tid ændres til at være en uformel opgave. Et eksempel på sådan en opgave, der har skiftet kategori er adjunktvejlederrollen.

For nogle år siden skulle alle undervisere på KEA, der havde bestået en lektoranmodning, kunne vejlede adjunkter. For lektorer var arbejdet med adjunktuddannelsen en af institutionens udviklingsopgaver, og var således en del af arbejdsporteføljen.

Men der er som bekendt stor forskel på at skrive en lektoranmodning og bestå og så til at vejlede andre om, hvordan de skal gøre.

Vejlederopgaven gik derfor fra at være en formel opgave til at være en uformel opgave. På KEA er adjunktvejlederopgaven blevet professionaliseret og vi har nu et decideret vejlederkorps.

I det næste går jeg mere i detaljer omkring, hvad de formelle og uformelle opgaver er inden for hver pind i kriterium B.

Kriterium B – Pind B1

Vi starter med at se på den første pind – institutionens udviklingsopgaver, herunder både udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser

De formelle opgaver som ligger her, er typisk arbejdet med studieordning og udvikling af valgfag. Som før nævnt er det arbejdsområder, som alle undervisere skal kunne udføre.

Et eksempel på en anden uformel opgave i pind B1, kunne være arbejdet som superbruger eller administrator på uddannelsens LMS system, fx fronter eller Moodle. Her vælges typisk undervisere, som har interesse og sans for struktur, er gode til systemer etc.

Eksempel på metakommunikation til pind B1, formel og en uformel opgave

Kriterium B – pind B1: Først beskrives mit arbejde med udarbejdelsen af ny studieordning for uddannelsen XX. Dernæst redegører jeg for, hvordan jeg også varetager mit arbejde som fronteradm. på uddannelsen.

Kriterium B – Pind B2

I pind B2 ligger videre-efteruddannelse, VEU. Der findes kun formelle opgaver i B2, da det er et område, hvor alle undervisere forventes at kunne byde ind. Undtagelsen sker kun, når der ikke er et udbud fra institutionens side, som passer med den enkelte adjunkts fagfaglighed.

Hvad er værdihierakiet så her? Det afgør du selv. Men som udgangspunkt skal du se på, hvilken slags kursus i dette regi, du som adjunkt skal varetage. Så ved du, hvad udfordringerne kan være og hvorfor.

Kurser på AU-niveau

Er det på AU-niveau, altså akademiuddannelsesniveau, så vil en rimelig forventning være at det faglige det har du, som adjunkt, styr på. Til gengæld vil udfordringen ligge i, at du nu skal undervise rigtige voksne, for hvem det koster både penge og tid at dygtiggøre sig. De har en anden approach og det kræver en anden pædagogik i underviserrummet.

Skræddersyede kurser

Er det derimod skræddersyede kurser afholdt i virksomheder, så kan niveauet godt sine steder ligge over det niveau, du normalt bevæger dig på i din daglige undervisning med dine fuldtidsstuderende.

Du kan med andre ord være nødt til at oppe dit faglige game, hvis du ikke skal komme til kort i undervisningen. Igen har du så også den anderledes pædagogiske vinkel at tage hensyn til.

Har du været med til undervise på begge typer kursus, så nævner du det det i din LA. Derudover skriver du i metakommunikationen til B2, at du hovedsageligt vil fokusere på at beskrive AU-kurset eller det skræddersyede kursus.

På den måde kan du gå i dybden med en af delene. Derved undgår du, at det skrevne bliver for generelt og overfladisk.

Kriterium B – Pind B3

Pind B3 handler om erhvervs-og professionsudvikling i praksis.

Formelle opgaver kan her være et samarbejde med udvalgte virksomheder. Det kan være med henblik på at starte et nyt valgfag eller en ny uddannelse op. Eller måske at være behjælpelig med at udvikle en virksomhed på et specifikt område.

Det sidste gør sig typisk gældende indenfor fagområder, der ikke hører til den specifikke virksomheds kernekompetence.

Sammenkobling af B1 og B3

Her har du muligheden for at sammenkoble B3 med pind B1. Vælger du at behandle to eller flere pinde på en gang i kriterium B, er det en god ide, at det klart fremgår i det skrevne, at du inddrager fx. både pind B1 og B3 i din beskrivelse.

En uformel opgave i B1 trækker altså ofte en formel opgave til sig i B3. Hvilket egentligt ikke er så underligt, da det interessedrevne ofte giver adgang til andre ideer, kontakter og relationer indenfor branchen end de andre kollegaer på din uddannelse har. Det bliver derfor meget personbårent.

Kriterium B – Pind B4

Forsknings- og udviklingsaktiviteter er den fjerde og sidste pind i kriterium B. I det følgende behandler jeg kun forskningsaktiviteterne.

Som under pind B3 er der igen mulighed for at foretage en kombination af en uformel opgave med en formel opgave. Som før nævnt er det en god ide at gøre opmærksom på, at du behandler flere kritierier på en gang.

Det er meget sværere at trække et værdihieraki nedover pind B4, fordi den enkelte adjunkts kompetencer og uddannelse spiller meget mere ind.

Er du som adjunkter er flest, har du typisk en kandidatgrad eller en master oven på din bachelor. I enderne af spektrummet er der også adjunkter, der har en bachelor som højeste uddannelsesniveau, og atter andre som har en Ph.d grad.

Vi tilhører forskellige ligaer

Sagt på en anden måde er der forskellige ligaer du kan tilhøre her, alt efter hvor i uddannelsesspektrummet du befinder dig.

Har du fx en ph.d-grad, har du også en tættere tilknytning til forskningsmiljøet og har typisk dermed også lettere mulighed for at samarbejde med et universitet.

Du er uddannet til at bedrive forskning og dermed vil din tilgang til og deltagelse i et forskningsprojekt være mere professionel.

Har du ikke forskningserfaring, så er det et nyt felt for dig at sætte dig ind. Det kan være svært, og nogle gange går et forskningsprojekt også i vasken eller løber ud i sandet.

Årsagerne til at et forskningsprojekt staller er mange. Men en af årsagerme er gerne, at potentialet i projektet var for lille. Lige dette er svært at afgøre som adjunkt uden forskningserfaring.

Lær af et fejlslagent projekt og tag det med videre

Men at et forskningsprojekt slår fejl, er ikke det samme som, at du ikke har lært noget af det fejlslagne projekt.

Du kan derfor med fordel bruge dine erfaringer med forskningen som stepping stones til det næste projekt.

På den måde viser du, hvordan du er i stand til at anvende din netop erhvervede viden om forskningsmetoder etc. ind i det næste projekt.

Husk Frascati-manualen

Sidst med ikke mindst er der Frascati-manualen i B4. Når der tales forskning kommer du ikke uden om at forholde dig til den.

Som minimum bør du undersøge om dit forskningsprojekt ligger inde eller udenfor denne. Alt efter hvor forskningsvant du er eller hvor meget du har arbejdet med manualen, kan du beskrive mere indgående fra denne.

Rækkefølgen i din lektoranmodning

Struktur i en LA er godt. Det giver nemlig et godt overblik for dem, der skal bedømme din LA, hvis du tager pindene i kriterium B i rækkefølge.

Kriterium B1 er det eneste kriterium, som indeholder både de formelle og de uformelle opgaver i deres rene form.

I pind B1 ville jeg starte med at beskrive de formelle opgaver først, fordi disse forventes udført af alle adjunkter. Derfor er det vigtigt, at du får dokumenteret fyldestgørende i din LA, at det er en arbejdsopgave, du som adjunkt, og forhåbentlig kommende lektor, kan varetage.

Dernæst ville jeg i B1 skrive om de uformelle opgaver, jeg havde påtaget mig under min adjunktperiode. Ikke alle adjunkter påtager sig uformelle opgaver, og det er heller ikke et krav for at bestå en lektoranmodning.

Dernæst kommer beskrivelserne af pind B2, B3 og B4. Har du en blanding af pindene, så tager du dem i den rækkefølge, som giver mening for dig og din LA.

Det har du bl.a kunne læse om i dette indlæg: Kriterium B – de formelle …

I dette indlæg har du kunne læse om, hvad en formel og en uformel opgave kan være og hvad begrebet værdihieraki går ud på.

Du har også fået vist eksempler på de forskellige typer af opgaver, og hvordan disse nogle gange kan optræde i blandingsformer.

Vi har alle forskellige udfordringer og styrker qua vores uddannelsebaggrund, og det kommer særligt til udtryk under pind B4. Her har du også kunne se, hvordan du uddrager det lærte fra et fejlslagent forskningsprojekt, så det giver værdi til det næste projekt.

Sidst men ikke mindst kan du læse om, hvordan du strukturerer din LA mht. kriterium B. Det er vigtig at få dokumenteret, at du er i stand til at arbejde tilfredsstillende med de formelle opgaver. Derfor er det også naturligt, at det er de formelle opgaver, du beskriver først i B1.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Kriterium B – de formelle og uformelle…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Kriterium B – de formelle og uformelle opgaver” med andre.

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

The post Kriterium B – de formelle og uformelle opgaver appeared first on lektor.nu.

Jeg har som en del af min arbejdsportefølje at være adjunktvejleder. Men udover det hjælper jeg også indimellem kollegaer, pro bono, med deres lektoranmodning.

Derfor handler dette blogindlæg om, hvordan du som adjunkt sikrer dig, at du får den rette hjælp fra andre, som ikke er din adjunktvejleder.

Når dårlig hjælp er værre end ingen hjælp

Det kan måske for nogle være et lidt provokerende indlæg, men dårlig hjælp kan faktisk være værre end ingen hjælp.

Årsagen er, at hvis den tilbagemelding du får fra din hjælper er, at det er så fint det hele, der er et par små rettelser hist og her, men ellers er du good to go.

Så overvejer du måske ikke, om det kan forholde sig anderledes. Det er menneskeligt, og hvem vil ikke gerne have ros og forsikres om, at alt er i den skønneste orden?

Du kan se mere i indlægget om guider og helte

Når jeg læser igennem for andre

Da jeg tit læser igennem for andre, er jeg vant til, at jeg ikke nødvendigvis forstår det fagfaglige indhold.

Men jeg kan til enhver tid sagtens se, om formen er på plads. Dvs. er der tilpas med metakommunikation, er der figurtekster, mangler der ord, er det grammatisk korrekt mv. Du kan se mere her om struktur og form…

Sidst men absolut vigtigst er om det, jeg har til gennemlæsning, er læsbart og forståeligt. Det behøver man ikke at være en fagfaglig person for at afgøre.

Hvad skal du have hjælp til?

Det er vigtigt, at du som adjunkt gør dig klart, hvad det er, du vil have hjælp til. Ligeledes også hvor god/dårlig du er til at modtage kritik.

• Handler det om læsbarhed, form og retstavning generelt?
• Vil du gerne have feedback på det pædagogiske i kriterie A?
• Er du efter det fagfaglige i kriterie B?
• Eller går du efter revl og krat?

Alt efter hvad din hjælper skal bidrage med, er det klogt at vælge en, der har de rette kompetencer, fagligt som personligt. Det er ikke altid, at det kan indeholdes i en person.

Derfor anbefaler jeg gerne mine adjunkter at få deres leder til at gennemlæse deres anmodning inden aflevering. Lederen bør have det overblik over uddannelsen og dit fagområde, som sikrer, at de mest graverende fagfaglige fejl bliver fanget.

Undlad at aflevere et udkast

Når du skal have andre til at hjælpe dig, er det vigtigt, at den lektoranmodning du afleverer til dem, er så tæt på det færdige produkt som muligt.

Du skal med andre ord aflevere noget til din hjælper, som hvis du ikke havde adgang til hjælp, var din færdigskrevne anmodning. Det kræver et stort arbejde at nå dertil, ingen tvivl om det.

Men noget som ligner en byggeplads – altså under construction, er for det første ret tidskrævende for din hjælper at gennemlæse og give feedback på.

Dernæst får du heller ikke det fulde udbytte af tilbagemeldingen, fordi der typisk er så meget at kommentere på.

Har du en partner kan man typisk overtale denne til at læse igennem flere og også mange gange. Men med andre stiller det sig typisk helt anderledes. Her har du gerne kun et skud i bøssen, og det skud skal du ikke spilde på et udkast.

Vælg en engageret kollega når du beder om hjælp på lærerkollegiet

Vælger du en fra dit lærerkollegie til at hjælpe dig, så gå efter en engageret kollega, som samtidig også besidder de rette faglige kompetencer.

Engagement er noget af det mest værdsatte fra en underviser, viser underviserevalueringerne fra de studerende gang på gang.

Du ved selv som underviser, hvad der er hurtigst og nemmest at have med at gøre, når det kommer til at gennemlæse og give feedback på en opgave fra en studerende.

Det som næsten ingen fejl og mangler har, det tager kun et øjeblik.

Anderledes stiller det sig, hvis det er mangelfuldt, sine steder decideret forkert og måske heller ikke videre letlæst. Så tager det laaaang tid at læse og give feedback, så den studerende kan komme i mål.

Det er nøjagtigt det samme, der er på spil med en lektoranmodning, hvilket er derfor, du skal vælge en hjælper, der er engageret.

Er du coach-able, når du får hjælp?

Som skrevet højere oppe er det vigtigt, at du ved med dig selv, hvordan du har det med kritik. Har du det dårligt med at modtage kritik, uanset hvor konstruktiv kritikken bliver fremlagt?

Ja – så er det måske nok på tide at sadle om.

Jeg oplever indimellem at adjunkter kaster sig ud i endeløse forsvar. Lange udredninger omkring hvorfor de har skrevet det lige på den måde, inddraget dit i stedet for dat og så videre.

Det er, som du nok kan regne ud, ikke videre konstruktivt. Foruden at det tager tid fra det væsentlige, som er at finde ud af, hvordan det så skal formuleres og præsenteres i anmodningen.

Utydelig vejledning – Sugar-coating og forblommede vendinger

Det der er vigtigt at forstå er, at hvis du ikke kan modtage kritikken konstruktivt, kan du risikere, at din hjælper sugar-coater, glatter ud og måske udtaler sig i så forblommede vendinger at budskabet om, hvad du med fordel burde ændre/rette/skrive om i din lektoranmodning, ikke kommer igennem til dig.

Lige sådan en kritik, hvis det går på en adjunktvejleder, hedder at adjunktvejlederen ikke var tydelig nok i vejledningssituationen.

Det kan derfor godt være, at du får nogle kameler at sluge ved gennemgangen af din anmodning. De kan både være store, behårede og ubehagelige, men det overlever du nok. Specielt da alternativet kan være, at du får afvist din anmodning.

Det har du kunne læse om i dette indlæg

I dette indlæg har du kunne læse om, hvordan du bærer dig ad med at få den bedst egnede hjælp til din anmodning. Her under hvilken stand din lektoranmodning skal være i, inden du giver den til din hjælper.

Du har også kunne blive klogere på, hvorfor det er en god ide at være coach-able, når andre søger at hjælpe dig.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Hjælp til en lektoranmodning…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Når du får hjælp til din anmodning” med andre.

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

The post Når du får hjælp til din lektoranmodning appeared first on lektor.nu.

Sidste indlæg i 2022

Dette indlæg om kriterie B er i øvrigt også årets sidste, inden lektorbloggen går på en velfortjent juleferie.

Kriterie B: Adjunkten/ansøgeren er i stand til selvstændigt og innovativt at arbejde med institutionens udviklingsopgaver, herunder både udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser, efter- og videreuddannelse, erhvervs- eller professionsudvikling i praksis, samt forsknings- og udviklingsaktiviteter.

I kriterie B er der således fire pinde, du skal beskrive.

Disse er:

• Institutionens udviklingsopgaver
• VEU – efter/videreuddannelse, adjunkter har nogle gange fået fritagelse fra denne. Dette er dog på KEA ikke længere muligt
• Branche og professionsudvikling
• FoU – forsknings og innovationsprojekter

Du kan se mere i de to andre afsnit: “Lektoranmodning forstå og bestå den” og “Kriterie A – snublestene…”

Kriterie B er et kriterie, som mange adjunkter finder svært. Som adjunktvejleder er det også det kriterie, jeg finder sværest at vejlede i.

Men hvorfor er kriterie B så svært?

Det er der flere forklaringer på, og de falder i to kategorier.

I den første kategori befinder sig alt det, du ikke selv har indflydelse på. Dvs. bekendtgørelsen, hvordan den udmøntes i de enkelte bedømmerudvalg etc.

Lige netop det giver anledning til en umådelig frustration. Der bliver bitchet i rigt mål om det på alle niveauer, er min erfaring.

Men som altid er rådet om ikke at spilde sin energi på noget, man ikke har indflydelse på, et særdeles nyttigt råd.

I den anden kategori ligger det, du som adjunkt kan gøre af tiltag for bedst muligt at arbejde med og præsentere dit arbejde med kriterie B.

Som det fremgår af ovenstående, ser vi kun på den anden kategori i dette blogindlæg.

Præsentation af arbejdet med kriterie B

Da en lektoranmodning også er en skriveøvelse, er det en god ide, at du holder dig nogle ting for øje. Hvad det er, kommer jeg ind på i det følgende.

Gør det klart hvilken pind du beskriver i kriterie B

I din lektoranmodning er det en god ide at at gøre opmærksom på, hvilken pind i kriterie B du beskriver.

For det første fremstår din lektoranmodning mere struktureret på den måde. Mere struktureret tekst, bidrager også positivt til læsevenligheden.

Dernæst gør du også bedømmerne opmærksom på, at du nu går i detaljer med fx. institutionens udviklingsopgaver. På den måde undgås gætværk omkring hvor i kriterie B, det du beskriver hører hjemme.

Du kan se mere her i indlægget om, hvordan du kan strukturere og give overblik i din lektoranmoding: Struktur og overblik…

VEU – udvikling ikke undervisning

Har du ikke fået fritagelse fra VEU, så er det i kriterie B, du skal beskrive, hvordan du har udviklet fx et kursus til VEU på din institution.

Selve afviklingen af undervisningen hører hjemme i kriterie A, hvilket er vigtigt at være opmærksom på under skriveprocessen.

Et spørgsmål jeg ofte får i vejledningen, handler om hvad deltagerne på VEU skal kaldes. Her anbefaler jeg benævnelserne kursister eller slet og ret deltagere.

Brugen af de personlige pronominer – jeg versus vi

Det skal fremgå helt tydeligt, hvad du har bidraget med i de enkelte projekter. Dvs. dine arbejdsopgaver i projekterne skal være beskrevet entydigt.

Nogle adjunkter gemmer sig bag det uforpligtende personlige pronomen vi, når der skal beskrives, hvad der er foregået i et projekt.

Lige det er et no go i en lektoranmodning, her skal du bruge det personlige pronomen jeg. Det skal du, så bedømmerudvalget kan se helt præcist, hvad du har bidraget med i et projekt eller en udviklingsopgave.

Når man som bedømmer ser det uforpligtende vi i en lektoranmodning, så kan der let opstå en formodning om, at adjunkten måske ikke har bidraget med så meget igen i et projekt. For adjunkten er det en knap så heldig situation at befinde sig i.

Men det er, som du ser, ikke nok at være med på et projekt. Du skal også sikre dig, at du rent faktisk bidrager med noget nyttigt til projektet, da kriterie B ellers bliver svær at skrive om.

Som adjunkt skal du derfor være meget opmærksom på, at du deltager i projekter og udviklingsopgaver, som fyldestgørende kan dække de fire pinde i kriterie B.

Du kan se mere i indlæggene: Adjunktplaner samt Adjunktvejleder…

Brug af fagspecifikke termer

Manglende brug af fagspecifikke termer som hører til inden for forskning. Hvis du hæver dit sprogbrug, så fremstår du mere professionel.

Har du fx udført en spørgeskemaundersøgelse, så brug de fagrelaterede begreber der hører med til sådan en undersøgelse. Dem som besvarede spørgeskemaet hedder respondenter, og du udførte en kvantitativ analyse.

Har du interviews med respondenter, ja, så kaldes det en kvalitativ analyse

Produkt – artikel, video, oplæg etc.

Når du arbejder med dit projekt, kommer der tit et vidensprodukt ud af det. Det kan være en artikel, en video, en poster til en konference, indlæg i en bog osv.

Det er selvfølgelig vigtigt at få gjort opmærksom på og henvist til i din lektoranmodning.

Henvisning til Frascatimanualen i kriterie B

Der er delte meninger omkring Frascatimanualen i de bedømmerudvalg, jeg har deltaget i. Ligeledes kan jeg også se, at de adjunkter jeg har været adjunktvejleder for, ofte får kommentarer omkring henvisningen til, og brugen af Frascatimanualen i deres udtalelse.

Her under kan du se et eksempel på en henvisning til brugen af Frascatimanualen fra en af mine tidligere adjunkter, nu lektor. Som du kan se, er det ikke bare en henslængt bemærkning om Frascatimanualen. Adjunkten refererer til det relevante afsnit i manualen, som hans forskningsprojekt hører under.

Det eneste som jeg helt sikkert ved om forskning og brugen af Frascatimanualen er, at bedriver du pædagogisk forskning, ja – så falder det uden for Frascatimanualens rammer.

Derfor anbefaler jeg altid mine adjunkter at kontakte den docent, som er tilknyttet deres programområde på KEA, og få en snak om manualen og deres projekt.

Er der ikke tilknyttet en docent på din institution, eller kan din adjunktvejleder ikke selv hjælpe dig, så spørg din adjunktvejleder ad om hjælp til at finde en person, der kan.

Hvordan du arbejder med projektet – udviklingsopgaven

Alfa og omega når man arbejder med et projekt, det være sig et forskningsprojekt eller en udviklingsopgave, er at arbejdet er struktureret.

Er arbejdet i projektet udført sådan lidt laissez faire og uden dokumentation, så bliver din beskrivelse af det vagt og uklart.

Dvs. det er ikke let at se, hvad der er foregået hvornår, hvordan du har arbejdet med det, om der er udført iterationer, om det er reproducerbart, hvad resultatet blev etc.

Du kender det fra din egen underviserpraksis. Det er meget nemt at se, om en studerende “har levereret varen”.

Det samme gør sig selvfølgelig gældende for den lektoranmodning, du afleverer. Du kan med fordel reflekterer over de krav, du stiller til dine studerende. Disse vil typisk være læsbarhed, dokumentation, arbejdsmetode, brug af modeller, litteraturhenvisninger, opsætning osv.

Du kan se mere i indlægget: Tag din egen medicin

Brug af videnskredsløbet i kriterie B

Brug af videnskredsløbet – hvordan fører du det tilbage til fx studerende eller branchen

Alle de projekter og udviklingsopgaver du er med i, skal give mening. Du deltager med andre ord i et projekt, fordi du skaber værdi for nogle interessenter.
Det være sig din institution, de studerende, branchen eller det hele på en gang. Denne tilbageførsel skal tydeligt fremgå i din lektoranmodning.

Det kan du gøre ved at skrive at projekt XX, blev benyttet på 3.semester i faget YY på den uddannelse, du underviser på.

God jul og godt nytår

I dette indlæg har du kunne læse om de mest almindelige fejl i kriterie B, som adjunkter begår i deres lektoranmodning.

Tilbage er kun at ønske lektorbloggens læsere en god jul og et godt nytår.

Lektorbloggen er selvfølgelig tilbage i 2023 med nye indlæg omkring kunsten at skrive en lektoranmodning.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Kriterie B – snublestene…

Kender du nogle adjunkter, som er udfordret på kriterie B, så del gerne indlægget “Kriterie B, snublestene – tredje afsnit i føljetonen” med andre.

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

This entry was posted in Adjunktvejledning, Den personlige stemme i lektoranmodningen, Meta-tekst by Birgitte Petersen. Bookmark the permalink. Edit

The post Kriterie B, snublestene – tredje afsnit i føljetonen appeared first on lektor.nu.

Spørgsmålet:

Eller varianter heraf hører vi tit ved adjunktvejledning.

Listen af spørgsmål er lang, og et par eksempler kunne være:

• Hvordan skal jeg indlede min anmodning?
• Hvilken skrifttype er bedst at bruge?
• Hvad med bilag?
• Kildehenvisninger – hvordan skal jeg gøre det?

Generel rapportteknik

Overordnet kan man sige, at viden om generel rapportteknik tager dig et langt stykke af vejen. Skulle du ikke vide så meget om lige netop det emne, så kan du blive klogere på det i indlægget.

Sidste indlæg i 2020

Dette indlæg er i øvrigt også årets sidste inden lektorbloggen går på en velfortjent juleferie.

Lad os begynde med den genre en lektoranmodning er.

En speciel genre

Du skal være opmærksom på, at en lektoranmodning er en speciel genre.

Nej, det er brugen af den personlige stemme, som kendetegner en lektoranmodning. Hvad det indebærer, kan du læse mere om her.

Nu hvor genren er på plads, er det tid til at kigge nærmere på de formelle krav.

Formelle krav

Der er nogle formelle krav til en lektoranmodning. Disse krav går bl.a på omfanget af anmodningen.

Anmodningens omfang

En lektoranmodning må maksimalt fylde 40 normalsider. En normalside defineres i bekendtgørelsen som 2400 tegn med mellemrum. Dvs. du må altså i alt have 96.000 tegn.

For mange er det et problem at holde sig nede på de 40 sider. Årsagerne til det kan være mange. En af dem er, at der fx. er for mange fyldord i teksten.

En anden årsag er, at du er god til at skrive langt. I indlægget: Beskriv, begrund og reflekter, får du lektorbloggens anbefaling til, hvordan du kan lære at skrive kortere.

Illustrationer og figurer

Der kan være forskellige definitioner på, hvordan illustrationer tæller på de enkelte undervisningsinstitutioner.

På KEA tæller illustrationer ud fra, hvad de fylder på siden. Men som det ses, kan der også være andre holdninger til det:

• Nogle definerer en illustration som ét tegn.
• Nogle specificerer, at det kun er illustrationer, som er udformet af adjunkten selv, som tæller med. Dvs. illustrationer, som er kopieret fra andre kilder, tæller ikke i antal tegn.
• Nogle tæller en illustration som et bestemt antal tegn fx 750

Du skal derfor sørge for at undersøge, hvilke retningslinjer for illustrationer, der gælder på netop din undervisningsinstitution.

Der er også elementer, som benævnes serviceafsnit. Hvad det er, kan du læse om i det følgende.

Serviceafsnittene

Lektoranmodningens serviceafsnit, dvs. indholdsfortegnelse samt litteraturliste, bilag og lignende, udgør ikke en del af normalsiderne. Disse tæller derfor ikke med i de 96.000 tegn.

Layout – Skriftstørrelse, linjeafstand mm.

Det er vigtigt at have en ensartet skriftstørrelse og linjeafstand i brødteksten.

Lektorbloggens anbefaling er at bruge enten fonten Calibri i størrelse 11 eller Times New Roman i størrelse 12. Som linjeafstand finder vi at 1,15 er passende.

Vores anbefaling er at have en to cm margen på venstre og højre side. Og det samme i top og bund. De to cm giver dig plads til et sidehoved med formalia, fx dit navn og institution, samt en sidefod med sidetal.

Struktur giver læsevenlighed

Din tekst skal også være læsevenlig.

Dvs. den skal ikke består af alt for massive tekstblokke. Sådanne blokke kan være svære både at læse og overskue.

Et eksempel på en massiv tekstblok kan ses underneden

Derfor er det en god ide at give overblik og struktur ved at inddele teksten i afsnit. Samme tekst som i det forrige eksempel, men nu inddelt i afsnit og med større linjeafstand.

Nu har vi arbejdet os igennem en del generel rapportteknik. Men der kommer mere som det kan ses.

Lektoranmodningens forside

På din forside er det vigtigt at have formalia i orden. Dvs. navn, ansættelsessted og dato for aflevering.

Endelig skal der være en overskrift.

Overskriften skal sammenfatte dokumentets indhold. Dvs.

Selve anmodningen

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen er en kronologisk oversigt over opgavens afsnit. Den viser den rækkefølge, afsnittene faktisk kommer i. Den giver læseren et overblik over indhold, omfang samt indtryk af tekstens opbygning. 

Vi anbefaler, at du bruger Words autogenerede indholdsfortegnelse. Her kan hver overskrift i anmodningen markeres med et niveau (1, 2, 3 osv.).

På den måde er du sikker på, at de enkelte afsnits navne stemmer overens både i tekstdelen og i indholdsfortegnelsen.

En god indholdsfortegnelse afspejler dispositionen. Dermed er den med til at skabe struktur i din anmodning.

Bilag og bilagslister

Bilag skal også nævnes her.

Du kan dog vente med den detaljerede bilagsliste. Denne placeres på den side, hvor bilagene præsenteres. Bilagslisten er at betragte som en service til læseren.

Hvordan det ser ud, er der mere om længere nede i indlægget.

Struktur i en lektoranmodning kan skabes på mange måder. Så nu handler det om indledning til anmodningen, læsevejledning og ikke mindst – hvordan du sikrer dig, at kriterierne er tydeligt afgrænset.

Indledning

Der er flere måder at indlede en lektoranmodning på.

Men fælles for dem er, at du viser hvordan din adjunkttid og baggrund gør, at du er egnet til at overgå til lektorvilkår.

• En af dem er at have ca. én side, som beskriver hvorfor, du er egnet til at overgå til lektorvilkår. Den måde at skrive en indledning på kan du læse mere om her.
• En anden måde at gøre det på er ved kort at beskrive din baggrund og her gøre rede for de erfaringer, som du har.

Derfor skal du også kun medtage det, som giver mest værdi til din anmodning.

Det er således den ultimative form for metakommunikation. Mange vælger derfor også at skrive dette som det sidste, inden de afleverer.

Ligeledes skal det også fremgå her, at det er ud fra den gældende bekendtgørelse.

Læsevejledning

Et andet spørgsmål vi tit får, går på en læsevejledning.

Her på lektor.nu er holdningen lidt forskellig til det spørgsmål. Birgitte ville ikke medtage en sådan, mens Lone er positivt stemt.

Baggrunden for dette er bestemt af hvilken indledning, der er valgt. Så du må gøre op med dig selv, hvad der passer ind i din anmodning.

Redegørelse for kriterierne

Her anbefaler lektorbloggen, at du opdeler i de tre kriterer A, B og C.

Opdelingen skal derfor være tydelig. Dette for at undgå misforståelser eller tvivl om, at de enkelte kriterier er blevet blandet sammen.

Når et Kriterium har underpunkter

Kriterium B har endvidere fire underpunkter. Som før er det igen vigtigt, at læseren kan se, hvornår det enkelte underpunkt beskrives.

Husk meta-tekst

Hvert hovedafsnit bør du indlede med meta-tekst. Disse tekstafsnit gør, at læseren på et overordnet plan føres ind i det næste, du skriver om. Læseren forberedes således på afsnittets indhold på forhånd.

Meta-tekst giver altså struktur og hjælper til at fastholde den røde tråd i din anmodning.

Opsummering – perspektivering

Opsummering og perspektivering skal med i en anmodning. Spørgsmålet er, hvordan du vil gribe det an.

Igen er vandene delte på lektorbloggen til, hvordan det kan gøres. Du kan se mere her i dette indlæg, hvor vi netop har gjort det på hver sin måde.

Kildehenvisninger

Du skal altid angive, hvor du har din information fra og du skal være konsekvent i din måde at gøre det på.

I det følgende kan du se ét eksempel på, hvordan det kan gøres.

Frascati-rammen

Når du i din refleksion fx henviser til Frascati-rammen, ja – så er du nødt til at angive, hvor du har det fra.

Du kan også her med fordel anvende Words bibliografi-funktion.

litteratur – og kildefortegnelse

I litteratur- og kildefortegnelsen opføres alle de kilder, som er anvendt til din anmodning, også illustrationer, grafer, tabeller osv.

Litteratur skal forstås som alle skrevne kilder – også fx brochurer, tidsskrifter, aviser og tekster fra internettet. Der er ikke angivet en bestemt standard for, hvordan man refererer til sine kilder.

Ved kildehenvisning skriver du så vidt muligt:

• Forfatternavn(e) – (efternavn(e) først) 
• Titel 
• Udgave 
• Forlag 
• Årstal 

Hvis du bruger en kilde fra internettet, skal den angives med fuld www-adresse samt dato for, hvornår du har fundet oplysningerne.

Her ses et eksempel på en kilde fra internettet.

Bilagslister, herunder opsætning og indhold

I bilag kan placeres studieplaner, studiemateriale, vejledninger i kommenteret form etc. Men de obligatoriske bilag er som nævnt nedenfor:

• Dine adjunktplaner for den fire-årige adjunktperiode.
• Et opdateret CV, du kan med fordel anvende Europass.
• Dine eksamensbeviser

Bilagslister bidrager med struktur

Bilagslister er nyttige til at give et overblik over de bilag, du har valgt at medtage i din anmodning. Ligeledes giver det struktur for både dig og bedømmerudvalget.

Merge filerne til et dokument

Nogle gange ser jeg desværre adjunkter, som ikke har samlet anmodning og bilag i et dokument, men medsender 10-15 bilag udover anmodningen. Her anbefaler lektorbloggen at du merge filerne, så det hele findes samlet i et dokument.

Som underviser ville man nok selv betakke sig for, at skulle åbne så mange filer. Så her er et klassisk eksempel på at tage sin egen medicin.

bilag med mange filer

Har du derfor særligt mange filer, der også fylder mange sider, så vil vi anbefale, at de fremsendes i et dokument for sig. Forsyn dokumentet med en indholdsfortegnelse eller en bilagsliste, så det er nemt at finde rundt i for bedømmerudvalget. Du kan tale med din adjunktvejleder, hvis du er i tvivl om, du skal opdele i anmodning og bilag.

Figurtekst og numre

Dine figurer, skal forsynes med figurtekst og figurnummer. Det første for at fortælle hvad din figur viser.

Figurnumre kan du, som ved indholdsfortegnelsen, udarbejde nemt i Word. På den måde er du sikker på, at numrene er fortløbende. Ret praktisk når der måske skal ændres i rækkefølgen.

Et Billede siger mere end 1000 ord

Når du skriver din lektoranmodning så overvej, om du med fordel kan forklare et emne nemmere ved at anvende figurer, billeder, illustrationer etc. De er altså aldrig kun med for at pynte. Ligeledes kan de heller ikke tale for sig selv.

Med andre ord skal du udlede noget af de illustrationer, du anvender. 

Du skal dog som før nævnt være opmærksom på, hvilke retningslinjer din institution har for den plads en figur fylder. Altså om illustrationerne tæller med i antal tegn.

Meta-tekst igen, igen

Meta-tekst er vigtig at have med. Så selvom det allerede er nævnt flere gange i dette indlæg, påpeges det altså igen.

Meta-tekst er en service til dem, som skal læse din anmodning. Den gør det skrevne mere læsevenligt, ved at give læseren en introduktion til, hvad følgende afsnit handler om.

Du kan læse mere om meta-tekst og se nogle eksempler her.

En tjekliste til at få struktur og overblik over din anmodning

Mister du overblikket, mens du skriver din anmodning, så kan det hjælpe at have en tjekliste.

Den kunne fx se sådan ud:

• Har jeg besvaret de tre kriterier fyldestgørende?
• Er der en tydelig afgrænsning imellem de tre kriterier og eventuelle underpunkter?
• Får jeg sat mig selv i spil godt nok ifht. min baggrund og min adjunktperiode?
• Har jeg husket en perspektivering?
• Er min tekst læsevenlig?
• Anvender jeg meta-tekst?
• Overholder jeg de formelle krav til en lektoranmodning? Omfang, obligatoriske bilag mm.
• Har jeg styr på de forskellige rapporttekniske elementer? Dvs. indholdsfortegnelse, kildehenvisninger, bilagslister etc.

Lektorbloggen i 2021

Lektorbloggen har i 2020 haft mest fokus på adjunkter, der stod for at skulle aflevere.

Der er opstartsmøder, scrreningsdokumenter og adjunktplaner ikke mindst, at holde styr på som ny adjunkt.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Struktur og overblik i lektoranmodningen – sådan gør du” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

The post Struktur og overblik i lektoranmodningen – sådan gør du appeared first on lektor.nu.

Til tider fremstår det nærmeste som en messen fra adjunktvejlederen. Beskriv, begrund og reflekter, beskriv, begrund og reflekter.

Det er der en grund til, og årsagen er at:

Du skal redegøre for, hvordan du varetager dit underviservirke, og dermed er du nødt til at beskrive, hvad du gør.

Sidst, men ikke mindst skal du reflektere over, hvordan det gik og hvilke aktioner, du så tog på baggund af det.

Beskriv – Første grundsten

Den første grundsten, som er at beskrive, falder nogle let. Men vær opmærksom på at du kun har 40 sider at rutte med.

Det er ikke svært at bruge masser af plads på at skrive noget, hvis det falder dig bare nogenlunde let at skrive.

Men at skære til benet og skrive kort, koncist og korrekt, også kendt som de tre k’er, det er en hel anden sag. Men det er vigtigt at kunne og endelig er det jo også det, som vi gerne ser, at vores studerende skal kunne.

Mestrer du det ikke selv – ja, så er det umuligt for dig at lære de studerende det.

Uddannelsesmæssig baggrund spiller ofte ind

Min erfaring med adjunkter og evnen til at skrive kort er, at det meget tit hænger sammen med adjunktens uddannelsesmæssige baggrund.

Når jeg vejleder adjunkter, har jeg som oftest adjunkter med den samme baggrund, som jeg selv har. Altså inden for det naturvidenvidenskabelige felt og vi er uddannet til at skrive kort.

Er du God til at skrive kort?

Så er øvelsen her at blive bedre til at forklare lidt mere, og ikke fx antage, at fordi man selv finder det naturligt at have fagplaner og lektionsplaner i sine fag, så kan man undlade at beskrive det i sin lektoranmodningen. Efter devisen at det kan de, læs bedømmerudvalget, da nok forstå at enhver underviser har.

På den anden side skal du også være opmærksom på ikke at sætte fyldord ind, i dine bestræbelser på at forklare mere.

Dernæst er det også for alt i verden vigtigt at huske:

Meta-tekst gør at læseren bliver vejledt omkring, hvad der fx foregår i dette kapitel eller afsnit. Uden denne servicetekst oplever læseren at blive kastet ind i kapitlet.

ER du God til at skrive langt?

Er du på den anden side god til at skrive langt?

Så går øvelsen for dig ud på at skære dele af teksten væk og stadig beholde budskabet i en læselig form.

Start med et enkelt afsnit og måske skal du skrive det om både tre og fire gange, før du har fået kortet teksten tilstrækkeligt ned.

Som med alt andet her i livet kan det også læres.

Få hjælp fra illustrationer

Et billede siger som bekendt mere end tusinde ord.

Derfor kan det være en hjælp for alle adjunkter uanset skrivestil, at sætte relevante figurer og illustationer ind i anmodningen.

Det kan være skemaer, procesdiagrammer, tidslinjer etc.

Underneden er vist en tidslinje over et projektforløb. Sådan en illustration sparer mange ord, og giver endvidere også et indtryk af, at du er i stand til at strukturere dit arbejde.

Dernæst bryder det også teksten op med illustrationer, således at det undgås at teksten bare kommer i en lang køre.

Begrund – Anden grundsten

Når man skal begrunde sine valg, har man typisk noget at vælge imellem.

Er det fx en undervisningssituation, hvor du eksempelvis har valgt at bruge digitale værktøjer kombineret med tavleundervisning, fremfor tavleundervisning alene?

Så er det vigtigt at komme med argumenterne for at vælge sådan.

Der er altid en baggrund for de valg, man tager, og det er de valg, du skal begrunde i din anmodning.

Underneden kan du se et eksempel på begrundelsen for, at jeg valgte at øge digitaliseringen af min undervisning tilbage i 2013.

Ligeledes vil jeg anbefale dig at henvise til pædagogisk litteratur.

Det er “hvorfor” som er interessant

Om noget virker eller ikke virker er ikke omdrejningspunktet i en anmodning. Det er derimod ligesom i undervisningen:

På adjunktkurserne er der netop fokus på pædagogiske teorier, så du er i stand til at anvende det, når du skal skrive din lektoranmodning.

Reflekter – Tredje grundsten

Den tredje grundsten, refleksionen, opleves af mange som den sværeste.

Uden refleksion fremstår anmodning som refererende. Dette er en tungtvejende grund til at bedømme en lektoranmodning negativt.

Et spørgsmål jeg tit får fra adjunkter er:

Når jeg får det spørgsmål, plejer jeg at trække eksempler frem som omhandler, hvad vi gør med de studerende, som af den ene eller anden grund har svært ved at følge med i undervisningen.

Et emne alle kan relatere til

Det gør jeg, fordi det er et emne alle undervisere kan relatere til.

Det som er interessant i en lektoranmodning er, hvad gør man som underviser ved det?

Jeg studser altid over, hvis der ikke i en anmodning er nogle linjer omkring, hvordan det håndteres.

Her er der jo igen en god lejlighed til at henvise til pædagogisk teori.

Refleksion uden handling er spild af plads

Nu er vi der, hvor du har reflekteret og fundet ud af, at der var et eller andet, som ikke helt gik som du forventede. Det kan være i en undervisningssituation, et udviklingsprojekt eller noget helt tredje arbejdsrelateret.

Vælger du nu at skrive om det også i din lektoranmodning?

Hvis ja – så gør du klogt i at vise, hvordan du har søgt at løse problemet.

Her er det sky studerende, som det nedenstående eksempel fra en lektoranmodning viser, hvordan adjunkten tager hånd om.

Har du derimod ikke har tænkt dig at komme ind på, hvordan du søger at løse problemet, så undlad at skrive om det overhovedet, og brug din plads på noget der bidrager med mere værdi til din anmodning.

Gælder for hele anmodningen

De tre grundsten: Beskriv, begrund og reflekter gælder selvfølgelig for hele din anmodning. Derfor er det en god ide at have det present, hver gang du skriver på din anmodning.

Det kan falde svært i starten, så du kan gøre det til en vane at stille dig selv følgende syv spørgsmål, når du har skrevet et afsnit eller et kapitel:

• Har jeg beskrevet det præcist nok? Hverken for langt eller for kort!
• Begrunder jeg mine valg tilstrækkeligt?
• Har jeg reflekteret med tilhørende handling?
• Anvender jeg meta-tekst?
• Kunne jeg med fordel erstatte noget tekst med illustrationer eller figurer?
• Er der inddraget/refereret/henvist til relevant litteratur?
• Giver det værdi til min anmodning? Hvis ikke, så stryg det!

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Beskriv, begrund og reflekter – de tre grundsten” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

The post Beskriv, begrund og reflekter – de tre grundsten appeared first on lektor.nu.

Overordnet set handler det om lektoranmodningens struktur. I øvrigt et emne som vi vil beskæftige os mere med her i efteråret.

Men hvorfor skrive et indlæg om det?

Årsagen til det er, at der kan være ret så forskellige holdninger til, hvordan det kan gøres i en anmodning.

Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi bag lektorbloggen også greb det forskelligt an.

Hvad er en perspektivering?

Definitionen på en perspektivering er at sætte sin professions udvikling ind i en større faglig og/eller samfundsmæssig kontekst.

Dette er uanset afleveringens karakter.

Synonymer for sammenfatning

Synonymer for sammenfatning kan fx være afrunding eller opsummering.

På figuren ovenover ses, at adjunkten har lidt problemer med, hvornår et ord skal være sammensat.

Er du heller ikke helt stiv i denne disciplin, så kan du se mere her under skriveteknik – sammensatte ord.

Her er der også en quiz, så du kan se, hvordan du klarer dig.

Når lektoranmodningen er på engelsk

På engelsk ses ordet summary anvendt i lektoranmodninger.

Hvorfor ikke anvende begrebet konklusion?

En lektoranmodning er en særlig genre, hvor den personlige stemme er anvendt.

Dette gør, at det er hensigtsmæssigt at foretage en afrunding, opsummering eller sammenfatning i stedet for en konklusion.

Er der tale om en faglig rapport eller opgave vil det derimod falde naturligt at have en konklusion.

Forskellige tilgange

Der kan være forskellige tilgange til, hvad man anvender i sin lektoranmodning.

Så det er ikke kun blandt adjunkter, der ses forskelle.

Skal man vælge det ene frem for det andet?

Individuelle overvejelser ligger typisk bag, hvad man vælger.

Så lad os se lidt på argumentationen for de valg, vi bag lektorbloggen traf.

De forskellige valg

Birgitte havde en perspektivering, men ingen decideret sammenfatning.

Hvorimod Lone havde en sammenfatning, men ikke et selvstændigt afsnit om perspektivering.

Birgittes valg

Birgitte havde som den første side en “Ansøgning om lektorgodkendelse“.

Denne første side fungerede som en opsummering af, hvorfor jeg mente, at jeg var egnet til at overgå til lektorvilkår. Du kan se mere om den måde at betragte en lektoranmodning på her.

Det er i øvrigt den ultimative øvelse i at skrive meta-tekst.

Perspektivering – giver værdi til din anmodning

Grunde til at medtage perspektivering kan fx være følgende:

• Du viser, at du har styr på dit fagområde
• Du er på forkant med de nye trends
• Du viser, du er holistisk

At give et kvalificeret bud på hvad fremtiden vil bringe, bidrager til at give værdi til din anmodning.

Hvor meget plads skal du afsætte til perspektivering?

Typisk skrives denne del til sidst.

Dette gør også, at der som oftest ikke er mange tegn tilbage at rutte med.

Så omkring en lille 1/2 side er et godt bud, hvis du har det som et selvstændigt punkt.

Lones valg

Lone derimod havde opbygget sin lektoranmodning med en problemformulering.

En problemformulering sætter en indre struktur i anmodningen. Denne viser læseren, at der er en fokusering på bestemte aktiviteter.

Sammenfatningen sikrer, at de væsentligste pointer bliver trukket frem for læseren. Her er det gjort som afslutning på et netop gennemgået kriterium.

Udover de del-sammenfatninger som afslutter hvert kriterium, valgte Lone også at foretage en afsluttende sammenfatning af hele anmodningen.

Og i denne sammenfatning indgik perspektiveringen som en naturlig del.

Dette er altså en anden måde at gøre det på.

Dette viser, at der ikke er en facitliste til, hvordan en anmodning kan udarbejdes

Problemformuleringens spørgsmål

Nedenunder ses begyndelsen på den afsluttende sammenfatning.

Ligeledes ses det spørgsmål, der dannede udgangspunkt for problemformuleringens spørgsmål.

Dette spørgsmålet peger tilbage til anmodningens indre struktur. Dette gentages her af hensyn til læseren.

Ingen faste regler for struktur

Eksemplerne i indlægget viser forskellige gangbare tilgange til en lektoranmodnings struktur.

Så hvordan du vælger at strukturere din lektoranmodning, er derfor dit valg.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Struktur i din anmodning – sammenfatning og perspektivering?” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

The post Struktur i din anmodning – sammenfatning og perspektivering? appeared first on lektor.nu.