Ligesom de to forrige blogindlæg, der hhv. handlede om at være for beskrivende og hvorfor det at skrive mere strategisk, er noget det kan betale sig at bruge tid på, bygger også dette indlæg om vigtigheden af rammer på, hvad jeg ser i vejledningen af mine adjunkter. Du kan se de to forrige blogindlæg her: For beskrivende… og mere strategisk…

Vi starter med at se på, hvorfor det at undlade at beskrive de rammer du arbejder under, svækker din LA.

Derfor er en manglende beskrivelse af rammerne uhensigtsmæssig

Manglende beskrivelse af rammer er uhensigtsmæssigt af flere grunde. Herunder nævner jeg de tre bedste grunde til, hvorfor det vil styrke din LA betragteligt at have fokus på rammerne.

• Kendskab til og brug af formalia: En manglende beskrivelse af de rammer, der ligger til grund for dit arbejde, antyder, at du ikke helt ved, hvad der er af formalia. Hverken i forhold til for eksempel din undervisningsforpligtigelse eller til bekendtgørelsen for LA.
• Hvad bidrager du med? Når du ikke beskriver de rammer, du arbejder under, gør du det svært for bedømmerne at finde ud af helt præcist, hvad du arbejder og bidrager med i dit adjunktforløb.
• Manglende overblik og struktur: Når du undlader at forholde dig til rammerne udviser du ikke det store overblik i din lektoranmodning og kan få svært ved at strukturere anmodningen. Dette kan stamme fra et manglende kendskab til de rammer eller betingelser, der er for dig som medarbejder og adjunkt. Er du også udfordret på skriveprocessen gør dette sammenfald typisk, at du mister overblikket over og strukturen i anmodningen.

Det næste handler om de handlingsmønstre vi har som mennesker, transfer af disse til andre felter og hvordan det afkodes af andre.

Transfer af personlige træk fra et felt til et andet

Almindeligvis er det sådan, at det som vi mennesker gør i et felt, det gør vi også i et andet felt.

Du kender det fra dig selv, dine kollegaer, de studerende, de mennesker du omgiver dig med, såsom børn, partner, venner og veninder osv.

Forholder du dig ikke til de rammer, som er givet for en lektoranmodning, så forholder du dig måske heller ikke til de rammer, der er udstykket for, hvad fx en praktikrapport skal indeholde?

Er du en en adjunkt, som tit og ofte kommer for sent til møder på din institution? Ja, så kommer du sikkert også tit for sent til den undervisning, du skal afvikle.

Undlader du at underbygge påstande i din LA? Kan du prøve at tage et nærmere kig på, om du måske også i din undervisning, undlader at referere til sand faglig viden i en diskussion med de studerende?

Ligeledes også hvorvidt du lader de studerende slippe afsted med et ja eller et nej-svar, så de ikke lærer at underbygge deres argumenter for svaret. Du kan se nærmere i indlægget om påstande: Påstande…

I det næste skal vi se på nogle eksempler på, hvorfor manglende rammer svækker din LA.

Eksempler på manglende rammer:

Jeg har valgt at fokusere på de følgende tre områder: Kendskab og brug af formalia, hvad bidrager du med samt manglende overblik.

Manglende rammer: Kendskab til og brug af formalia:

Der hvor det bliver endog meget tydeligt i en LA, at kendskab til formalia og brug af samme mangler, er fx. når adjunkten af den ene eller anden grund ikke har sat sig ind i bekendtgørelsen for en lektoranmodning. Når det mangler, er det svært for adjunkten at vide, hvad de forskellige kriterier skal indeholde.

Hvis du som adjunkt ikke ved, hvad bekendtgørelsen om lektorkvalificering indeholder, bliver det sværere at skrive anmodningen. Det besværliggør også adjunktvejledningen, hvis adjunkten tæt på aflevering fortsat ikke ved, hvad de tre kriterier A,B og C, skal indeholde.

Et andet eksempel kunne være i kriterium A. Adjunkten viser ikke i sin LA, at der findes en bekendtgørelse for den uddannelse, som adjunkten underviser på.

Eller at der er noget, der hedder kvalifikationsrammen. Herunder hvilket trin den pågældende uddannelse hører til på, og hvilken betydning det har for undervisningsniveauet.

Du kan se et link til bekendtgørelsen for en LA her: Bekendtgørelse…

I det næste skal vi se på, hvorfor det er svært for et bedømmerhold at gennemskue, hvad du som adjunkt har bidraget med, når der mangler en beskrivelse af de rammer, du har arbejdet under.

Manglende rammer: Hvad bidrager du med?

I nedenstående eksempel skriver adjunkten, at han har haft væsentlig indflydelse på den seneste studieordning. Men hvad er væsentlig indflydelse? Her mangler en beskrivelse af de rammer, adjunkten har arbejdet under. Derved bliver det mindre transparent for bedømmerne, hvad adjunkten har bidraget med. Herunder hans specifikke rolle og et estimeret timeforbrug for opgaven.

Næste eksempel omhandler kriterium B1, hvor en beskrivelse af rammerne ligeledes mangler. Her har et bedømmerhold ud fra det skrevne ikke nogen mulighed for at afkode, hvornår det fandt sted, hvor længe arbejdet har pågået osv, osv.

Det sidste eksempel handler om hvorfor de manglende rammer, gør det sværere at få struktur på anmodningen.

Manglende rammer giver manglende struktur

Eksemplet omhandler feedback på kriterium B4. Her hænger adjunkten i bremsen med at forholde sig til rammerne. Dermed mangler adjunkten at få defineret de mest basale rammer for sit forskningsprojekt. Det gør ligeledes, at strukturen i anmodningen også lider under det.

I det følgende skal vi se et par eksempler på rammer, som er genkendelige fra hverdagen som adjunkt og lektor.

Bliver bedre til at være opmærksom på de rammer du arbejder under

Skal du blive bedre til at forholde dig til begrebet rammer i din LA, kommer her et par eksempler fra den virkelige verden, du kan relatere til.

Første eksempel på rammer er en ansættelsekontrakt som adjunkt.

Ved din ansættelse som adjunkt, er det blevet aftalt, hvad du skal arbejde med i din adjunktperiode. De fag du skal varetage undervisning i på din institution, din deltagelse i adjunktkurser, eventuel efteruddannelse, den leder du referer til, hvorvidt du er på heltid eller deltid osv. osv.

Det som også er aftalt ved din ansættelse, er de rammer, der er sat for dit arbejde som adjunkt. Ligeledes også den tid, der er afsat til det. Har du også en funktion, hvor du måske er lånt ud til en anden afdeling, er det også udspecificeret. Fx at der skql bruges 10 timer om ugen på arbejdet i en af din institutions administrative funktioner.

Et andet eksempel på rammer kan være det, der angår din undervisning. Det skal vi se på i det næste.

Der ligger også rammer til grund for din lektionsplan

For at sikre dig, at du når igennem dit stof for de enkelte lektioner/moduler, anvendes der det, som i fagsproget kaldes for en lektionsplan.

Din lektionsplan er blevet til, fordi der er en bekendtgørelse, som angiver de rammer, der gælder for din uddannelse. Fra bekendtgørelsen siver det videre ned til en national studieordning, den lokale studieordning osv.

I din lektionsplan har du sikkert søgt dig at skabe et overblik over, hvordan du vil afvikle dine lektioner/modul for den pågældende dag i et af de fag, du varetager.

Hvad er dagens emne for undervisningen? Hvor lang tid skal afsættes til intro, repetition, gennemgang, spørgsmål og/eller diskussion, arbejd selv, opsamling og måske intro til næste gang?

Din lektionsplan angiver således nogle rammer for lektionens indhold, og hvordan afviklingen af lektionerne skal foregå. Er du I tvivl om forskellen imellem en fagplan og en lektionsplan? Så kan du tage et kig i indlægget: Fagplan…

I det næste skal vi se på, hvorfor det at være udfordret på sin skriveproces, gør det svært at holde overblikket over anmodningen

Manglende overblik over rammerne

Er du lidt eller meget udfordret på, hvad et skriftligt arbejde/rapport etc. skal indeholde?

Dette trods at du som adjunkt er struktureret indenfor dit fagfelt og dit andet adjunktarbejde i øvrigt? Så bunder det ofte i, at du af den ene eller anden grund ikke har lært nok om, hvad et skriftligt arbejde skal indeholde. Dermed kommer du let ud på dybt vand, når du ikke længere er i dit fagfelt.

En af mine nu pensionerede kollegaer i kommunikation på KEA har på sin blog “Om at skrive” et rigtigt godt indlæg omkring, hvorfor rammer er vigtige at få beskrevet i en skriftlig opgave. Se link: Per Salling metodeafsnit…

Du kan se mere omkring dette at være for beskrivende og dermed ikke lægge nok vægt på at forholde sig til de to vigtige spørgsmål: Hvorfor og hvordan i lektoranmodningen: For beskrivende…

Som det sidste skal vi se på, hvad du kan gøre for at komme videre.

Få styr på rammerne – beskrivelse og refleksion

Først skal du blive opmærksom på, om det er noget, der mangler i din LA.

Her er det en god ide at få lidt feedback fra din vejleder eller en anden omkring, hvad han/hun syntes. Når du ved, om du er udfordret på området, handler det om at få gjort noget ved det.

Spørgsmålene du fx kan stille dig selv er:

• Hvilke rammer gælder her? Eksempler kan være lovgivning og tid. Er der tale om en studieordning? Er der tale om at skulle være inden for Frascatimanualen eller bekendtgørelsen for lektorkvalificering? Hvilken tidsramme skal projektet afvilkes indenfor?
• Hvorfor gør jeg det på den måde? Er der fx en særlig forskningsmetode, jeg skal følge? Hvorfor og hvordan gør jeg det?
• Hvad er din rolle i et projekt? Er du menig medarbejder? Er du projektlederen? Hvad er dine ansvarsområder, og hvorfor har du lige netop fået de ansvarsområder og ikke nogle andre?

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Rammer…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Hvorfor rammer er vigtige at få beskrevet i din LA” med andre.

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang, der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

The post Hvorfor rammer er vigtige at forholde sig til i en LA appeared first on lektor.nu.

Når jeg hjælper adjunkter, som enten er på deres andet forsøg eller er bedømmer, er det meget de samme fejl og mangler, jeg ser igen og igen.

For at du kan undgå dem i din anmodning, kommer der her nogle eksempler og forklaringer på, hvad og hvorfor det er en fejl.

Lektoranmodninger uden meta-tekst

Skriver du din lektoranmodning uden brug af metakommunikation AKA meta-tekst, ja så fremstår den ikke videre sammenhængende.

Ligeledes er den heller ikke videre læsevenlig. Læseren, i det her tilfælde bedømmerne, oplever at blive kastet ind i kapitler, afsnit osv. uden en vejledende tekst.

Det kan være en udfordring at lære at skrive metakommunikerende tekst.

Har du ikke prøvet at skrive en sådan meta-tekst før?

Som med alt andet tager det tid at lære noget nyt.

Frameworket er mangelfuldt

I nogle lektoranmodninger mangler frameworket delvist.

Med framework menes følgende:

• Bekendtgørelsen for lektorkvalificering
• Bekendtgørelsen og studieordning for den uddannelsen du underviser på
• Kvalifikationsrammen som angiver, hvilket trin din uddannelse befinder sig på

Bekendtgørelse Lektoranmodning

I bekendtgørelsen for lektorkvalificering udstikkes de tre kriterier, du skal berøre i din anmodning. Kort sagt skal der i din anmodning være en fyldestgørende beskrivelse af kriterium A,B og C.

Er der udeladt noget i forhold til de tre kriterier?

Fx. at der i kriterium B mangler en redegørelse for varetagelse af videre-efteruddannelse og du ikke har fået dispensation for dette?

Ja, så kan du rende ind i den knap så spændende situation, det er at skulle skrive et tillæg.

Du kan her finde en henvisning til senest gældende bekendtgørelse.

Bekendtgørelse for uddannelsen og studieordning

Nu tænker du måske, hvorfor er det så vigtigt?

Det er det, fordi en studieordning er en udmøntning af bekendtgørelsen. Dermed har det betydning for, hvad du underviser i. Hvilken afspejles i din fagplan og lektionsplan. Har du rod i de to sidstnævnte begreber, så se her.

Kvalifikationsrammen

Kvalifikationsrammen beskriver som før nævnt, hvilket trin din uddannelse befinder sig på. Du kan se mere her.

Er du ikke bevidst om, hvor din uddannelse er indplaceret?

Hvordan kan det være et problem, tænker du måske?

Elev eller studerende? De er jo begge på skolebænken.

Men:

Det giver et billede af en underviser, som ikke helt har styr på termerne.

Og selvfølgelig endnu værre:

Det faglige niveau, der skal undervises på.

Så gå din anmodning igennem med en tættekam. Støder du på ordet elev i en eller anden form, så fjern det.

Dit sprog er for sludrende

Der er problemer med brugen af den personlige stemme. Ligeledes er der alt for mange fyldord og der anvendes talesprog i anmodningen. Hvilket gør, at du har for lidt plads til det væsentlige. I øvrigt er 96,000 tegn det antal tegn du må have i følge bekendtgørelsen.

Ikke operationelt

Tit ser jeg at der er skrevet noget, som bare er med, men ikke anvendes aktivt.

Det kan være alt fra hobbies til studenterforudsætninger over til en beskrivelse af udsigten fra et hotelværelse, man boede på under et kursusforløb.

Men når du nævner noget i din lektoranmodning, så skal det give værdi til anmodningen.

Lad os tage et eksempel.

Udøver af Taekwondo

En adjunkt har Taekwondo som hobby og beskriver det i sin lektoranmodning i starten.

Er sådan en information interessant?

Ja, det er den, hvis den bliver sat i spil i anmodningen.

Hvis ikke er det bare spildt plads, som kunne have været udnyttet bedre.

10 sider længere inde i lektoranmodningen, hvor adjunkten nu bevæger sig ind på class room management, CRM, er følgende beskrevet:

Netop det at være i stand til at anvende information er et emne, som der vil blive sat mere fokus på efter sommerferien.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Nogle almindelige fejl og mangler i lektoranmodninger” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

The post Nogle almindelige fejl og mangler i lektoranmodninger appeared first on lektor.nu.

Disse planer kaldes også under ét for forløbsplaner.

Begreberne fagplan og lektionsplan bruges i flæng

Når jeg vejleder adjunkter eller bedømmer anmodninger ser jeg tit, at der er en begrebsforvirring omkring hvad en fagplan er og hvad en lektionsplan er.

Begreberne bruges i flæng, hvilket ikke demonstrerer det store pædagogiske overblik i en anmodning.

Du kan dermed ende med, at der står sådan i din tilbagemelding fra bedømmerudvalget:

Planerne er et styringsværktøj, som skal sikre at målene i studieordningen og dermed bekendtgørelsen nås.

De bruges derfor, når du beskriver, hvordan du planlægger og afvikler din undervisning.

Det er således vigtigt, at du både har planerne med og at du også bruger dem rigtigt i din anmodning.

I det følgende beskrives begreberne mere detaljeret.

Forskellen på en fagplan og en lektionsplan

En fagplan er som det ligger i ordet:

Fagplanen viser altså, hvordan underviseren har planlagt afviklingen af faget i den periode, det kører. Det kan være et helt semester, tre uger eller en anden tidsperiode.

Fagplanen bliver til på baggrund af studieordningen. Studieordningen er igen blevet til på baggrund af den bekendtgørelse, som ligger til grund for uddannelsen.

Man kan sige at jo længere ned i fødekæden man kommer, jo mere konkret og beskrevet bliver de emner, der undervises i. Fagplanen er her næstsidste led i denne kæde.

Nederst i kæden findes lektionsplanen. Og en lektionsplan er:

En anden måde at sige det på er, at en lektionsplan er køreplanen for, hvordan de to lektioner du skal have i 2A i morgen i faget design skal afvikles.

Skal man afvikle en lektion, er det derfor nødvendigt at man på baggrund af fagplanen har gjort sig nogle overvejelser over, hvad den skal indeholde. Herunder hvor lang tid man har tænkt sig at bruge på lektionens forskellige emner .

Eksempler kan her være oplæg af underviseren, de studerende arbejder selv, opsamling etc.

Jo mere garvet man er som underviser, jo mere ved man typisk også, hvor lang tid noget tager.

Det gør også, at de lektionsplaner man udarbejder som ny underviser er langt mere detaljerede og udspecificerede end hvad man gør i, når man bliver mere rutineret.

Det første år jeg underviste var mine lektionsplaner fx delt op i 10 minutters intervaller.

Failing to plan…..

Næsten alle undervisere har mindst én gang i deres underviserkarriere prøvet ikke at have planlagt og forberedt en lektion godt nok.

Det er også typisk noget, man kun gør én gang.

Som alle undervisere ved, er der kontant afregning i en klasse, hvis man ikke som underviser har så nogenlunde styr på, hvad der skal foregå i en pågældende lektion. Det handler også om det, man kalder class room management.

To yderpunkter – håndskrevet note eller digital lektionsplan

Der er mange måder en lektionsplan kan se ud på og blive præsenteret til klassen på.

Her er to yderpunkter:

• Det kan være en håndskrevet note til dig selv om, hvordan du har planlagt tiden.

• Den kan være digital, så den efter endt lektion let kan opdateres i fald, der er ændringer. Ligeledes kan den indeholde videoer eller links til teori

Jeg bruger ofte en Prezi, som forlæg for min lektionsplan. Andre gange er det bare et worddokument, afhængig af hvad der skal foregå.

Lektionsplanerne er tilgængelige på skolens LMS i god tid inden der er undervisning i den pågældende lektion. Herved kan de studerende se, hvad der er planlagt og måske ovenikøbet sætte sig lidt ind i teorien på forkant.

Giv et overblik over hvad der skal foregå inden lektionen rigtig går i gang

Det er i øvrigt en god ide i begyndelsen af lektionen at fortælle/vise, hvordan du som underviser har tænkt dig at det skal forløbe, herunder gerne hvorfor de studerende skal lære det.

Global eller Analytisk læringsstil

Det at give et overblik over, hvad dagens tekst går ud på, gør også at du rammer den læringstil som hedder global, som rigtig mange unge mennesker i dag har. Du kan se mere her

Det at have en global læringsstil betyder, at man er nødt til at kende helheden og konteksten for at forstå detaljerne.

Får man ikke leveret det overblik fra start, sidder man som studerende forgæves og måske også fortvivlet og prøver at finde mening i, hvad det hele dog går ud på!

Så for de studerende med en global læringstil, og det er typisk 55% eller flere, undgår du at det bliver en gættekonkurrence.

Mindre frustration i læringssituationen giver mere tilfredse studerende.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Fagplan og lektionsplan – hvorfor skal de med i en anmodning?” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

The post Fagplan og lektionsplan – hvorfor skal de med i en anmodning? appeared first on lektor.nu.