Adjunktforløbet opfattes forskelligt af hver enkel adjunkt, fordi det afhænger af de kompetencer, den individuelle underviser har.

Derfor er det også meget forskelligt fra adjunkt til adjunkt, hvor meget nyt der skal læres.

Nogle adjunkter har prøvet at undervise før, og andre har ikke.

Nogle adjunkter er vant til at udarbejde store mængder af skriftligt arbejde, mens det for andre er nyt.

Og sådan kunne jeg blive ved.

Giv dig selv lov til at være nybegynder i adjunktforløbet

Når man skal lære noget nyt, skal man give sig selv lov til at være nybegynder.
Det at være begynder, betyder, at man laver fejl og måske også mange fejl.

Men skal du blive bedre, så er der ingen vej udenom det at øve sig og lave fejl, som citatet herunder så rammende siger.

I Danmark er der også en nulfejlskultur, som du kan være mere eller mindre påvirket af igennem din opvækst og uddannelse. Alt efter ens personlighed kan det være svært at tillade sig selv, at noget ikke er perfekt i første forsøg.

Her kan der være tale om stolthed eller andet, du med fordel kan give afkald på i forhold til at komme videre i processen.

Adjunktforløbet er en uddannelse

Adjunktforløbet er at se som en uddannelse. Som adjunkt er du således på begge sider af katederet. Du er både den, som skal undervise og vejlede de studerende, men samtidig er du også selv i en læreproces, præcis som dine studerende også er.

Og ligesom dine studerende laver fejl og lærer af det, således lærer du også af dine fejl.

Måske tænker du så:

Ja, det er du. Men hvis du er, som nye undervisere er flest, så gør du det allerbedste, du kan i undervisersituationen.

De eneste som ikke laver fejl er dem, som ikke laver noget. Det opleves bare værre at lave fejl, når man er ny som underviser, end når man har x-antal år på bagen i undervisningsbranchen.

Få et overblik over hvad du skal lære i adjunktforløbet

I starten af adjunktperioden, kan det opleves overvældende med alt det, som også skal passes for at du 3,5 år længere nedad vejen kan få titlen lektor.

Lidt længere inde i forløbet, kan det opleves som om tiden går alt for stærkt i forhold til at du også skal få skrevet på anmodningen.

Hvis du føler dig usikker på, hvordan du skal gribe forløbet an, er det en god ide at få et overblik over, hvad det er du allerede kan og hvad det er, du skal lære.

Med andre ord hvor har du nogle kompetencegab, imellem det du skal kunne og det du kan nu?

Det kan godt være lidt svært at afdække og oplevelsen kan måske ved første øjekast være, at det du skal lære:

Men sådan er det selvfølgelig ikke. Det ser bare sådan ud.

Hvordan du kommer videre i processen og får indsnævret feltet, handler det følgende om.

Bliv bevidst om hvad du skal lære

Du skal med andre ord blive bevidst om, hvad det helt præcist er, du oplever som svært i adjunktforløbet.

For at blive klogere på det, kan det hjælpe at opdele lektoranmodningen i to dele:

• Indholdet – opfyldelse af de tre kriterier A,B og C
• Måden det præsenteres på – selve skriveprocessen

Lad os starte med at kigge på indholdet

Indholdet – A,B, C kriterierne

Rammerne for indholdet er givet af bekendtgørelsen. Du har eller vil få arbejdsopgaver i adjunktforløbet, som gør at du kan opfylde de tre kriterier. Det ligger i selve din ansættelse som adjunkt, at dine arbejdsområder skal kvalificere/sikre indholdssiden i lektoranmodningen.

Alt kan ikke opfyldes med det samme. Derfor vælger man flere steder også at lade adjunkten starte ud med undervisningsforpligtigelsen det første halve år. Det giver god mening, især hvis man ikke har prøvet at undervise før.

Oplever du et stykke inde i adjunktperioden, at der mangler noget på indholdsiden, så vil jeg råde dig til at få et møde med din nærmeste leder og din adjunktvejleder for at få lagt en plan for det.

Uanset hvor mange planer der er lagt, og tid der er sat af, kan der stadig være områder, der opleves som svært.

Hvad er svært i det enkelte kriterie?

Her må du gå tættere på det enkelte kriterie og finde ud af, om der er noget, som opleves svært for dig og hvad det er.

Få hjælp fra din leder, din vejleder eller måske en god kollega til at få sat fingeren på, hvad der volder kvaler. Hvis du ikke har konkretiseret det, er det meget svært at gøre noget ved.

Er det undervisningen som giver dig hovedbrud?

Så kan det være en god ide at tale med en mere erfaren kollega, som kan give dig nogle tips og tricks. Du kan også aftale med en anden adjunkt om at overvære hinandens undervisning, og give feedback på udvalgte emner.

Mulighederne er mange, men det kræver at du ved, hvor du har brug for en hjælpende hånd.

Nu har vi tilbage at se på præsentation af indholdet, som er det andet punkt.

Præsentation af indholdet – Skriveprocessen

Til en start kan det være en rigtig god ide at få afdækket, om det er selve skriveprocessen, som volder dig kvaler. Der er også brug af den personlige stemme, som for nogle opleves som en stor udfordring at få styr på.

Typisk er man dog godt selv klar over, hvor skoen trykker. Jeg havde intet problem med selve indholdet, men præsentationen af det var straks en lidt mere kilden sag.

Jeg var i hvert fald meget bevidst om, at jeg skulle blive bedre til metakommunikation, som ikke faldt mig videre let.

Så hvad gjorde jeg for at blive bedre?

Jeg skrev sætninger om som indledte et nye emne, jeg ved ikke hvor mange gange, indtil jeg var tilfreds.

Sjovt nok blev jeg da også voldsomt meget bedre, jo mere jeg øvede mig. Fordi det er jo sådan det virker, når man øver sig.

Svært ved at skrive kort – Et andet eksempel

Lad os tage et andet eksempel, hvor det at skrive kort opfattes som svært. Det er i øvrigt en meget almindeligt udfordring, som en del adjunkter har.

Igen er nøgleordet at øve sig. Heldigvis er der nok af muligheder i den mere og mere akademiserede verden, vi har.

Du kan øve dig, når du skriver mails, ved referatskrivning, feedback til de studerende, instruktioner, manualer osv.

Måske ender du med at få besked om, at nu har du altså nærmest tillagt dig telegrafstil!

Det tager tid at finde den gyldne middelvej. Så hvis du rammer det andet yderpunkt på skalaen, så er du godt på vej til at få styr på det. Fordi nu skal du bare korrigere lidt i den anden retning, og så er du der.

Sådan kan du afkorte din periode som begynder

Perioden, hvor man føler sig som begynder, kan føles lang. En af måderne at få afkortet perioden på er ved at få mere viden og erfaring om det, som falder dig svært.

Du kan fx læse andres afleverede lektoranmodninger og på den måde se, hvordan de har gjort.

Her kan du se, hvordan andre har skrevet deres anmodning og få inspiration til sprogbrug, metakommunikation, brug af illustrationer, opsætning, struktur og meget mere.

Det bedste er, hvis du kan få adgang til anmodninger som ligger i begge ender af skalaen.

Få fat på de nyeste du kan, da der er kommet ændringer til i kriterie B.

Når du læst et par stykker, kan du efterhånden godt se, når du sidder med en anmodning som er bestået versus en, der ikke klarede den.

Tricket er så at bruge det, du har lært ved at gennemlæse de andre adjunkters beståede anmodninger. Med andre ord at gøre det operationelt, når du skriver din anmodning.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Hvis du kender nogle som kunne have glæde af indlægget “Tillad dig selv at være begynder i adjunktforløbet” så del endelig.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

The post Tillad dig selv at være begynder i adjunktforløbet appeared first on lektor.nu.