Sharing is caring!

I dette blogindlæg kan du læse om, hvordan rejsen fra adjunkt til lektor på andet forsøg har været for en af mine kollegaer på KEA.

Det er min ingeniørkollega på KEA, nu lektor, Jens Rasmussen fra programområdet Digital, som har sagt ja til at fortælle om sin rejse fra adjunkt til lektor under min vejledning.

Samtalen fandt sted i februar 2024, og der er suppleret med uddybende kommentarer, hvor jeg syntes, det gav mening. Ligeledes henvises der også til relevante tidligere blogindlæg for yderligere info.

Inden vi gik i gang med samtalen, spurgte jeg Jens ad, hvor ærlig han ville være? Hertil svarede Jens:

Jeg har ikke noget at skamme mig over!

JEns Rasmussen

Jens har selvfølgelig haft indlægget til godkendelse inden publicering.

Vi starter med en indflyvning til forløbet, nemlig optakten, så det er sat i kontekst til spørgsmålene, du kan se længere nede.

Optakten til rejsen fra adjunkt til lektor

Jens havde desværre fået underkendt sin første LA. Da det er almindelig praksis på KEA at få en ny adjunktvejleder tilknyttet til det andet forsøg, blev jeg derfor adjunktvejleder for Jens.

Adjunktperioden for dette andet forsøg løb fra december 2022 til 30. juni 2023.

For Jens havde det udviklet sig til et pres med den lektoranmodning under det første forsøg.

Lektoranmodningen fyldte alt for meget ikke bare i en ledig stund i hverdagen, men også i undervisningen samt i weekender og ferier.

Bortset fra når jeg stod og underviste, fx når jeg skulle forberede mig, tænkte jeg tit på, at jeg måtte have en plan B, hvis jeg ikke bestod min lektoranmodning!

Jens Rasmussen

Det var derfor Jens’s eget valg, at adjunktperioden for andet forsøg kun skulle vare et halvt år, og så måtte det briste eller bære med den lektorgodkendelse.

Jeg følte mig svag, hvis jeg gav op uden at give lektoranmodningen et forsøg til!

Jens Rasmussen

Rejsen fra adjunkt til lektor som omgænger

At være på sit andet forsøg og med en kort adjunktperiode er væsentligt anderledes, end at være nystartet adjunkt eller have fået en ny adjunktperiode på 1,5 år eller mere.

En lektoranmodning på andet forsøg og med en kort adjunktperiode er først og fremmest en skriveøvelse!

Når adjunktperioden er så kort, handler det om at arbejde med det materiale, der er.

Der er fx ikke mulighed for at lave ny forskning, nye kurser eller anden undervisning på EVU. Det er derfor på mange måder en langt mere bunden opgave at arbejde med for både adjunkt og vejleder.

Materialet som lå til grund for de to anmodninger var altså stort set det samme, forskellen ligger i måden, det blev præsenteret på.

I indlægget omkring EVU kan du se, hvad der kan skabe en bunden opgave: EVU – A2 vs B2

Jens er selvfølgelig blevet spurgt af venner, bekendte og kollegaer, hvori forskellen på de to lektoranmodninger lå, når nu der ikke var sket nogle ændringer ifht. de opgaver, der var blevet udført i den forrige adjunktperiode.

I det næste giver Jens sin analyse af forskellen på de to lektoranmodninger.

Forskellen på de to rejser fra adjunkt til lektor

Jens’s analyse af forskellen på de to afleverede anmodninger er kort og klar:

I LA version 2 var alt, som ikke gav værdi i anmodningen skåret væk. Ligeledes var argumentationen i orden igennem hele anmodningen og det skrevne velunderbygget.

Nemt at formulere efter endt resultat, men et stort arbejde at komme dertil.

Du kan se mere om dette i indlæggene: Værdi i anmodningen… samt undgå påstande…

Overordnede spørgsmål til Jens om rejsen fra adjunkt til lektor

Under samtalen kom vi godt omkring adjunktforløbet. Jeg havde på forhånd udformet en liste med spørgsmål, der var blevet budt ind fra FB-gruppen, se billede.

Endelig var der også emner, som dukkede op under samtalen og bagefter ved skrivningen af blogindlægget.

Herunder kan du se hovedspørgsmålene:

• Det Jens havde brug for hjælp til
• Vejlederen
• Udfordringer og læring i adjunktforløbet
• Råd til vejledere og adjunkter
• Hvordan er det så at være lektor?

Vi starter med det spørgsmål som for adjunkter, og i særdeleshed omgængere, nok fylder mest, nemlig hvordan kommer jeg i mål med lektoranmodningen?

Jens havde en klar holdning til, hvad han havde brug for af sin nye vejleder.

Jeg havde ikke brug for en vejleder, der syntes det var synd for mig, det kunne jeg så rigeligt finde ud af at gøre selv!

Det jeg havde brug for, var hjælp til at få anmodningen skrevet på en sådan måde, at jeg kunne bestå.

Jens Rasmussen

Vejlederen – har denne betydning for rejsen fra adjunkt til lektor?

Forholdet til vejleder er altid interessant. Derfor var spørgsmålet opdelt i tre underspørgsmål:

• Vejlederstil
• Vejlederfaglighed
• Kemi

Det siger sig selv, at alle adjunkter vil have den bedste vejleder, de kan få, udfra devisen om at så er det nemmere at bestå lektoranmodningen.

Men der er også nogle andre ting på spil i vejledningen. Hvad det er, kan du blive klogere på i det følgende.

Matchet i uddannelsesbaggrund

Et forhold som man ikke taler så meget om, er matchet i uddannelsesbaggrund vejleder og adjunkt imellem.

Fagligheden påvirker ens personlighed og omvendt, og dermed den måde man tænker på.

It takes one to know one!

Til spørgsmålet om ønsker til den nye vejleder havde Jens udbedt sig, at den nye vejleder på andet forsøg forstod ingeniørtankegangen og var tydelig i sin vejledning.

Hvad kendetegner en ingeniør?

Hvad menes der så med ingeniørtankegang? Det handler om struktur og overblik, at være præcis og koncis og bruge fagtermer. At kunne forklare hvorfor noget er på en måde og ikke en anden, og helst underbygget med empiri eller kilder.

Som ingeniør vil man også rigtig gerne se eksempler på, hvordan noget kan beskrives, begrundes, forklares, reflekteres over, sættes op etc.

Er der givet eksempler, så skal man som adjunkt ikke længere opfinde inden for et måske knap så kendt felt, men kan i stedet omsætte fra eksemplet til egen tekst i lektoranmodningen.

Dvs. nu handler det om evnen til at kunne operationalisere fx fra et eksempel på en metatekst til sin egen udgave af samme.

Same, same but different!

Tænker du her, at det er da meget det samme princip, som du selv benytter dig af i din undervisning?

Ja, så har du helt ret!

Du kan i indlægget om strategi læse mere om dette i: Strategi skal der til...

I det næste kan du se nogle overvejelser og spørgsmål om/til faglighed og vejledning, som måske giver stof til eftertanke.

Adjunkten og vejlederen rejser sammen

Overvejelsen om hvorvidt faglighederne passer sammen, er værd at have med i baghovedet, når man taler om vejledning.

Hvilken faglighed er du som adjunkt eller vejleder selv rundet af?

Hvor bredt er dit forståelsesspænd, når du møder en adjunkt eller vejleder med en helt anden faglighed end din egen?

Kan du som adjunkt følge med, og formår vejlederen at vejlede på en måde, der passer ind i det univers, som er dit? På HR-sprog kaldes det gerne, at vejlederen er “tydelig i sin vejldning”

En vejleder skal også have forståelse for, at noget kan være svært!

JEns Rasmussen

Man kan altså sagtens være en ganske god vejleder for en adjunkt, men en pokkers dårlig vejleder for en anden adjunkt, trods det at man som vejleder oplever at have gjort sit absolut ypperste for begge adjunkter.

Vejlederstil

På andet forsøg er der en tættere dialog og samarbejde imellem adjunkt og vejleder. Da forløbet var så kort, mødtes Jens og jeg flere gange om måneden over Teams.

Teams egner sig rigtig godt til vejledning, og fordi man kan dele skærm, er man hele tiden på det samme sted i det kommenterede dokument, der diskuteres.

Det kan ikke undgåes, at man kommer tæt på hinanden, og det opleves derfor også som et fælles projekt at ankomme til den slutdestination, som hedder godkendt lektoranmodning.

Det som Jens fremhæver omkring sin oplevelse af vejledningen på sit andet forsøg, er den kompromisløse tilgang til vejledningen og lektoranmodningen, vi havde på vejledermøderne.

Hvilket handler om, at er man som adjunkt på sit andet forsøg, så er der ikke plads til at lave ret mange fejl – om nogen.

Underkendes lektoranmodning anden gang, så venter der en fyring. Den viden hang over hovedet på Jens som et Damokles sværd.

Alt skal derfor være så gennembearbejdet som overhovedet muligt, så helhedsbetragtningen kan komme adjunkten til gode, skulle der opstå tvivl hos bedømmerudvalget.

Nu berører vi et andet vejlederrelateret emne, nemlig vejlederfaglighed.

Vejlederfaglighed

Vejlederfaglighed kan være mange ting. Der indgår også personlige kompetencer her.

Jens fremhæver her de to vejlederfaglige kompetencer, som var med til at gøre hans rejse fra adjunkt til lektor nemmere.

Disse er hhv. overblikket over anmodningen koblet sammen med den strukturede tilgang til arbejdet med lektoranmodningen på vejledermøderne. Endelig er der den didaktisk faglighed, som særligt var i spil under kriterium A.

Lad os se på hvert område for sig, startende med struktur og overblik.

Struktur og overblik hører sammen

Det er overblikket over lektoranmodningen, både i detaljen og som helhed og endelig i fht. bekendtgørelsen. Hvad mangler i anmodningen? Hvor er de svage punkter, hvordan kan de bedst muligt rettes op, hvad skal fremhæves, nedtones eller skæres væk i anmodningen?

Jens sammenligner det med en byggeproces, hvor man hele tiden er bevidst omkring, hvor langt man er nået med byggeriet, og hvad der så skal ske dernæst.

Det andet handler om den strukturerede tilgang til de opgaver, der skulle løses i adjunktperioden. Det kaldte Jens i samtalen for en slagplan.

Hvad skal der arbejdes med til næste gang? Skal der indhentes yderligere viden fx omkring Frascatimanualen, så kriterium B4 underbygges endnu bedre? Hvem kan kontaktes i organisationen omkring det osv., osv.

Til spørgsmålet om hvad Jens oplevede som den største udfordring under adjunktforløbet, svarer Jens, at det var, hvor et delkriterium stod svagt.

Min største udfordring lå i at skrive mig ud af de svage punkter i anmodningen!

Jens Rasmussen

Det næste Jens nævner under vejlederfaglighed, er den didaktiske faglighed. Det ser vi på i det følgende.

Didaktisk faglighed

Didaktisk faglighed kan være mange ting, derfor uddybede Jens det med følgende forklaring: Med didaktisk faglighed menes referencerne til relevant pædagogisk litteratur i anmodningen og at den pædagogiske argumentation var i orden.

En lektoranmodning er ikke en pædagogisk afhandling, men der skal referes til relevant pædagogisk teori i kriterium A. Ligeledes skal du, som adjunkt, vise at du er i stand til at anvende de nævnte teorier.

Som adjunktvejleder skal man ikke have en pædagogisk grad, men det er nyttigt at have et vist overblik over og indsigt i de hyppigst anvendte pædagogiske teoretikere.

Kemi imellem vejleder og adjunkt

En af de ting som også er på spil i vejlederrummet, er kemien imellem vejleder og adjunkt. Men som Jens siger:

Kemi gør det ikke alene!

Jens Rasmussen

Gensidig respekt er et must og god kemi er nice to have, men det skal også rykke på det faglige plan. Ellers har man dybest set bare haft en hyggelig vejledningstime med sin vejleder men måske uden det helt store læringsudbytte.

Råd til adjunkter som er på rejsen fra adjunkt til lektor

Adspurgt har Jens følgende råd til adjunkter:

• Det er vigtigt, at du som adjunkt tilbunds forstår, hvad de forskellige kriterier i bekendtgørelsen går ud på, og hvad de skal indeholde.
• Hvis det er muligt, så prøv at være mere proaktiv og få et større say i F&I projekterne og EVU-kurserne. Måske kan du selv komme med ideer til forskningsprojekter og/eller forslag til kurser på EVU? Set i bakspejlet er min oplevelse som adjunkt, at jeg ikke var proaktiv nok mht. kriterium B2 og B4. Jeg tog de F&I projekter, jeg blev tilbudt, og ligeledes med det EVU-kursus, jeg afholdte. Det gav så nogle andre problemer, men det så jeg først for alvor langt senere under skriveprocessen.
• Du får brug for at kunne skrive underbyggede påstande, så det er en god ide at øve sig på, hvis du ikke kan det i forvejen.

Der er også råd til vejledere, dem kan du se nedenunder.

Råd til vejledere

Jens har også følgende råd til dig, som er vejleder:

• En afstemt kemi og en fælles forståelse er vigtig, og noget som vejlederen skal være opmærksom på. Med en fælles forståelse menes der uddannelsesbaggrund.
• Have et overblik over hvordan adjunktforløbet skal gribes an, så målene opfyldes. Fx. hvornår det kan passe med at deltage i EVU-arbejde, F&I projekter etc.

Livet som lektor – når rejsen fra adjunkt til lektor er endebragt

Når den første eufori over at have bestået lektoranmodningen har lagt sig, bliver det selvfølgelig igen hverdag.

Men det er en anden hverdag, og det som Jens beskriver er den enorme lettelse, der indtrådte, da anmodningen var godtaget.

Jeg vågner op om morgenen nu, og føler mig fri!

Jens Rasmussen

Al den energi som var gået til at bekymre sig og være urolig, blev nu omsat til at optimere og redigere undervisningsmaterialet til den kommende undervisning i slut august.

I de to fag jeg havde på egen hånd i efteråret ’23 optimerede jeg indholdet til at matche kravene for det følgende semester. Nu havde jeg endelig overskuddet og energien til det!

Jens rasmussen

Et af de spørgsmål, som blev stillet i FB-gruppen var, om Jens oplever, at han er blevet en bedre underviser efter den beståede lektoranmodning.

Svaret fra Jens på det spørgsmål er:

Jeg kan mærke, at jeg er mere afslappet, når jeg er i undervisning!

Jens RAsmussen

Desuden anvender jeg i min egen vejledning af studerende det med, at ethvert argument, man kommer med, skal underbygges!

Jens Rasmussen

Det har du bl.a kunne læse om i indlægget: Adjunkt til lektor…

• Hvordan et adjunktforløb på andet forsøg på KEA blev afviklet
• Hvorfor matchet i uddannelsesbaggrund kan have en betydning i vejledningssituationen
• Gode råd til adjunkter og vejledere

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Adjunkt til lektor…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Rejsen fra adjunkt til lektor på KEA” med andre.