I mange af de lektoranmodninger jeg læser, enten som adjunktvejleder eller i bedømmelsesarbejdet, fremkommer der tit påstande.
Definitionen på en påstand er iflg. Den Danske ordbog:
Et udsagn der fremsættes som en kendsgerning uden underbygning eller dokumentation!
Den Danske ordbog
I dette indlæg kan du derfor læse om, hvorfor du skal underbygge dine påstande i lektoranmodningen.
Du får også vist eksempler på do and don’ts. Eksemplerne skulle gerne hjælpe dig til nemmere at kunne identificere uunderbyggede påstande i din egen lektoranmodning og gøre noget ved dem.
Hvordan du underbygger en påstand er vist med udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel.
Endelig er der givet tre spørgsmål, du med fordel kan stille dig selv under skriveprocessen, som gerne skulle hjælpe dig med at underbygge eller udelade eventuelle påstande.
Eksemplerne kommer især fra adjunktvejledningen, men der er også klip fra bedømmerholds udtalelser.
Alt materiale stammer fra mine tidligere adjunkter, nu lektorer eller min egen anmodning.
Hvorfor påstande svækker din anmodning
Hvorfor du skal undgå at komme med påstande, er der flere årsager til.
En årsag til at undgå dette er, at du fremstår som en mindre reflekteret adjunkt. Mindre reflekteret er ikke godt, uanset hvilken vinkel du vælger at anlægge. Du kan se mere i de tre grundsten: Bekriv, begrund og reflekter
En anden grund er, at selv om en lektoranmodning er en genre, der gør brug af den personlige stemme, så skal du stadig underbygge eller dokumentere det, du skriver. Du kan se mere her om brugen af den personlige stemme i indlægget: Personlig stemme…
Sådan underbygger du en påstand
Når du kommer med en påstand, skal du derfor bakke den op med litteratur, statistik eller andet datamateriale.
I fagsproget kaldes det for hjemmel, og i den udvidede model af Toulmins argumentationsmodel kaldes det for backing eller på dansk rygdækning. Du kan se mere her om Toulmins argumentationsmodel
Du skal altså overveje nøje, om du har belæg for det, du skriver. Det kan være via litteraturstudier af fx pædagogisk karakter, undersøgelser du har foretaget, data fra fx. underviserevalueringer etc.
Du kender det fra din undervisning
Det samme foregår, når du underviser. Du underviser de studerende ud fra, hvad der er fagligt korrekt.
Det er bakket op af videnskab, empiri osv. og ikke hvad du selv syntes eller fordi det er torsdag i dag, og solen skinner eller hvad det nu måtte være.
Lug ud eller underbyg dine påstande – Sådan kan du gribe det an
I starten af skriveprocessen skriver de fleste adjunkter typisk bare derudaf på anmodningen, for at have noget som de og adjunktvejlederen kan forholde sig til.
Men som tiden nærmer sig for afleveringen, er det klogt at begynde at luge ud i påstande, udsagn og postulater ved enten at underbygge dem eller udelade dem.
Det kan godt være svært, fordi det jo netop er din egen anmodning.
Her kan de følgende tre trin måske hjælpe dig:
Stil dig selv følgende tre spørgsmål:
- Er det noget jeg antager?
- Er det muligt at finde nogle kilder, eller noget datamateriale etc., der kan underbygge min påstand?
- Kan jeg nuancere påstanden, så den fremstår mindre bombastisk og konstaterende og dermed mere reflekteret?
Ordene nuancere og nuancer er, som du kan se højere oppe, brugt i de to eksempler med udtalelser, der kommer fra to forskellige bedømmerhold.
Nuancere handler om at uddybe og beskrive mere omkring, hvorfor du påstår det, du gør i din anmodning.
Nuancer er, at det ikke kun er sort og hvidt, og at der er flere vinkler på en oplevelse.
Det har du bl.a kunne læse om i dette indlæg: Påstande…
I dette indlæg har du kunne læse om, hvad en påstand er, og hvorfor uunderbyggede påstande svækker din lektoranmodning.
Du har også kunne se eksempler på uunderbyggede påstande fra lektoranmodninger, og hvordan bedømmere af lektoranmodninger reagerer på dem.
Sidst men ikke mindst er vist, hvorledes du med udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel underbygger en påstand.
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Påstande i en lektoranmodning…
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Påstande og hvorfor du skal underbygge dem” med andre.
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen
