Spørgsmålet:

Eller varianter heraf hører vi tit ved adjunktvejledning.

Listen af spørgsmål er lang, og et par eksempler kunne være:

• Hvordan skal jeg indlede min anmodning?
• Hvilken skrifttype er bedst at bruge?
• Hvad med bilag?
• Kildehenvisninger – hvordan skal jeg gøre det?

Generel rapportteknik

Overordnet kan man sige, at viden om generel rapportteknik tager dig et langt stykke af vejen. Skulle du ikke vide så meget om lige netop det emne, så kan du blive klogere på det i indlægget.

Sidste indlæg i 2020

Dette indlæg er i øvrigt også årets sidste inden lektorbloggen går på en velfortjent juleferie.

Lad os begynde med den genre en lektoranmodning er.

En speciel genre

Du skal være opmærksom på, at en lektoranmodning er en speciel genre.

Nej, det er brugen af den personlige stemme, som kendetegner en lektoranmodning. Hvad det indebærer, kan du læse mere om her.

Nu hvor genren er på plads, er det tid til at kigge nærmere på de formelle krav.

Formelle krav

Der er nogle formelle krav til en lektoranmodning. Disse krav går bl.a på omfanget af anmodningen.

Anmodningens omfang

En lektoranmodning må maksimalt fylde 40 normalsider. En normalside defineres i bekendtgørelsen som 2400 tegn med mellemrum. Dvs. du må altså i alt have 96.000 tegn.

For mange er det et problem at holde sig nede på de 40 sider. Årsagerne til det kan være mange. En af dem er, at der fx. er for mange fyldord i teksten.

En anden årsag er, at du er god til at skrive langt. I indlægget: Beskriv, begrund og reflekter, får du lektorbloggens anbefaling til, hvordan du kan lære at skrive kortere.

Illustrationer og figurer

Der kan være forskellige definitioner på, hvordan illustrationer tæller på de enkelte undervisningsinstitutioner.

På KEA tæller illustrationer ud fra, hvad de fylder på siden. Men som det ses, kan der også være andre holdninger til det:

• Nogle definerer en illustration som ét tegn.
• Nogle specificerer, at det kun er illustrationer, som er udformet af adjunkten selv, som tæller med. Dvs. illustrationer, som er kopieret fra andre kilder, tæller ikke i antal tegn.
• Nogle tæller en illustration som et bestemt antal tegn fx 750

Du skal derfor sørge for at undersøge, hvilke retningslinjer for illustrationer, der gælder på netop din undervisningsinstitution.

Der er også elementer, som benævnes serviceafsnit. Hvad det er, kan du læse om i det følgende.

Serviceafsnittene

Lektoranmodningens serviceafsnit, dvs. indholdsfortegnelse samt litteraturliste, bilag og lignende, udgør ikke en del af normalsiderne. Disse tæller derfor ikke med i de 96.000 tegn.

Layout – Skriftstørrelse, linjeafstand mm.

Det er vigtigt at have en ensartet skriftstørrelse og linjeafstand i brødteksten.

Lektorbloggens anbefaling er at bruge enten fonten Calibri i størrelse 11 eller Times New Roman i størrelse 12. Som linjeafstand finder vi at 1,15 er passende.

Vores anbefaling er at have en to cm margen på venstre og højre side. Og det samme i top og bund. De to cm giver dig plads til et sidehoved med formalia, fx dit navn og institution, samt en sidefod med sidetal.

Struktur giver læsevenlighed

Din tekst skal også være læsevenlig.

Dvs. den skal ikke består af alt for massive tekstblokke. Sådanne blokke kan være svære både at læse og overskue.

Et eksempel på en massiv tekstblok kan ses underneden

Derfor er det en god ide at give overblik og struktur ved at inddele teksten i afsnit. Samme tekst som i det forrige eksempel, men nu inddelt i afsnit og med større linjeafstand.

Nu har vi arbejdet os igennem en del generel rapportteknik. Men der kommer mere som det kan ses.

Lektoranmodningens forside

På din forside er det vigtigt at have formalia i orden. Dvs. navn, ansættelsessted og dato for aflevering.

Endelig skal der være en overskrift.

Overskriften skal sammenfatte dokumentets indhold. Dvs.

Selve anmodningen

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen er en kronologisk oversigt over opgavens afsnit. Den viser den rækkefølge, afsnittene faktisk kommer i. Den giver læseren et overblik over indhold, omfang samt indtryk af tekstens opbygning. 

Vi anbefaler, at du bruger Words autogenerede indholdsfortegnelse. Her kan hver overskrift i anmodningen markeres med et niveau (1, 2, 3 osv.).

På den måde er du sikker på, at de enkelte afsnits navne stemmer overens både i tekstdelen og i indholdsfortegnelsen.

En god indholdsfortegnelse afspejler dispositionen. Dermed er den med til at skabe struktur i din anmodning.

Bilag og bilagslister

Bilag skal også nævnes her.

Du kan dog vente med den detaljerede bilagsliste. Denne placeres på den side, hvor bilagene præsenteres. Bilagslisten er at betragte som en service til læseren.

Hvordan det ser ud, er der mere om længere nede i indlægget.

Struktur i en lektoranmodning kan skabes på mange måder. Så nu handler det om indledning til anmodningen, læsevejledning og ikke mindst – hvordan du sikrer dig, at kriterierne er tydeligt afgrænset.

Indledning

Der er flere måder at indlede en lektoranmodning på.

Men fælles for dem er, at du viser hvordan din adjunkttid og baggrund gør, at du er egnet til at overgå til lektorvilkår.

• En af dem er at have ca. én side, som beskriver hvorfor, du er egnet til at overgå til lektorvilkår. Den måde at skrive en indledning på kan du læse mere om her.
• En anden måde at gøre det på er ved kort at beskrive din baggrund og her gøre rede for de erfaringer, som du har.

Derfor skal du også kun medtage det, som giver mest værdi til din anmodning.

Det er således den ultimative form for metakommunikation. Mange vælger derfor også at skrive dette som det sidste, inden de afleverer.

Ligeledes skal det også fremgå her, at det er ud fra den gældende bekendtgørelse.

Læsevejledning

Et andet spørgsmål vi tit får, går på en læsevejledning.

Her på lektor.nu er holdningen lidt forskellig til det spørgsmål. Birgitte ville ikke medtage en sådan, mens Lone er positivt stemt.

Baggrunden for dette er bestemt af hvilken indledning, der er valgt. Så du må gøre op med dig selv, hvad der passer ind i din anmodning.

Redegørelse for kriterierne

Her anbefaler lektorbloggen, at du opdeler i de tre kriterer A, B og C.

Opdelingen skal derfor være tydelig. Dette for at undgå misforståelser eller tvivl om, at de enkelte kriterier er blevet blandet sammen.

Når et Kriterium har underpunkter

Kriterium B har endvidere fire underpunkter. Som før er det igen vigtigt, at læseren kan se, hvornår det enkelte underpunkt beskrives.

Husk meta-tekst

Hvert hovedafsnit bør du indlede med meta-tekst. Disse tekstafsnit gør, at læseren på et overordnet plan føres ind i det næste, du skriver om. Læseren forberedes således på afsnittets indhold på forhånd.

Meta-tekst giver altså struktur og hjælper til at fastholde den røde tråd i din anmodning.

Opsummering – perspektivering

Opsummering og perspektivering skal med i en anmodning. Spørgsmålet er, hvordan du vil gribe det an.

Igen er vandene delte på lektorbloggen til, hvordan det kan gøres. Du kan se mere her i dette indlæg, hvor vi netop har gjort det på hver sin måde.

Kildehenvisninger

Du skal altid angive, hvor du har din information fra og du skal være konsekvent i din måde at gøre det på.

I det følgende kan du se ét eksempel på, hvordan det kan gøres.

Frascati-rammen

Når du i din refleksion fx henviser til Frascati-rammen, ja – så er du nødt til at angive, hvor du har det fra.

Du kan også her med fordel anvende Words bibliografi-funktion.

litteratur – og kildefortegnelse

I litteratur- og kildefortegnelsen opføres alle de kilder, som er anvendt til din anmodning, også illustrationer, grafer, tabeller osv.

Litteratur skal forstås som alle skrevne kilder – også fx brochurer, tidsskrifter, aviser og tekster fra internettet. Der er ikke angivet en bestemt standard for, hvordan man refererer til sine kilder.

Ved kildehenvisning skriver du så vidt muligt:

• Forfatternavn(e) – (efternavn(e) først) 
• Titel 
• Udgave 
• Forlag 
• Årstal 

Hvis du bruger en kilde fra internettet, skal den angives med fuld www-adresse samt dato for, hvornår du har fundet oplysningerne.

Her ses et eksempel på en kilde fra internettet.

Bilagslister, herunder opsætning og indhold

I bilag kan placeres studieplaner, studiemateriale, vejledninger i kommenteret form etc. Men de obligatoriske bilag er som nævnt nedenfor:

• Dine adjunktplaner for den fire-årige adjunktperiode.
• Et opdateret CV, du kan med fordel anvende Europass.
• Dine eksamensbeviser

Bilagslister bidrager med struktur

Bilagslister er nyttige til at give et overblik over de bilag, du har valgt at medtage i din anmodning. Ligeledes giver det struktur for både dig og bedømmerudvalget.

Merge filerne til et dokument

Nogle gange ser jeg desværre adjunkter, som ikke har samlet anmodning og bilag i et dokument, men medsender 10-15 bilag udover anmodningen. Her anbefaler lektorbloggen at du merge filerne, så det hele findes samlet i et dokument.

Som underviser ville man nok selv betakke sig for, at skulle åbne så mange filer. Så her er et klassisk eksempel på at tage sin egen medicin.

bilag med mange filer

Har du derfor særligt mange filer, der også fylder mange sider, så vil vi anbefale, at de fremsendes i et dokument for sig. Forsyn dokumentet med en indholdsfortegnelse eller en bilagsliste, så det er nemt at finde rundt i for bedømmerudvalget. Du kan tale med din adjunktvejleder, hvis du er i tvivl om, du skal opdele i anmodning og bilag.

Figurtekst og numre

Dine figurer, skal forsynes med figurtekst og figurnummer. Det første for at fortælle hvad din figur viser.

Figurnumre kan du, som ved indholdsfortegnelsen, udarbejde nemt i Word. På den måde er du sikker på, at numrene er fortløbende. Ret praktisk når der måske skal ændres i rækkefølgen.

Et Billede siger mere end 1000 ord

Når du skriver din lektoranmodning så overvej, om du med fordel kan forklare et emne nemmere ved at anvende figurer, billeder, illustrationer etc. De er altså aldrig kun med for at pynte. Ligeledes kan de heller ikke tale for sig selv.

Med andre ord skal du udlede noget af de illustrationer, du anvender. 

Du skal dog som før nævnt være opmærksom på, hvilke retningslinjer din institution har for den plads en figur fylder. Altså om illustrationerne tæller med i antal tegn.

Meta-tekst igen, igen

Meta-tekst er vigtig at have med. Så selvom det allerede er nævnt flere gange i dette indlæg, påpeges det altså igen.

Meta-tekst er en service til dem, som skal læse din anmodning. Den gør det skrevne mere læsevenligt, ved at give læseren en introduktion til, hvad følgende afsnit handler om.

Du kan læse mere om meta-tekst og se nogle eksempler her.

En tjekliste til at få struktur og overblik over din anmodning

Mister du overblikket, mens du skriver din anmodning, så kan det hjælpe at have en tjekliste.

Den kunne fx se sådan ud:

• Har jeg besvaret de tre kriterier fyldestgørende?
• Er der en tydelig afgrænsning imellem de tre kriterier og eventuelle underpunkter?
• Får jeg sat mig selv i spil godt nok ifht. min baggrund og min adjunktperiode?
• Har jeg husket en perspektivering?
• Er min tekst læsevenlig?
• Anvender jeg meta-tekst?
• Overholder jeg de formelle krav til en lektoranmodning? Omfang, obligatoriske bilag mm.
• Har jeg styr på de forskellige rapporttekniske elementer? Dvs. indholdsfortegnelse, kildehenvisninger, bilagslister etc.

Lektorbloggen i 2021

Lektorbloggen har i 2020 haft mest fokus på adjunkter, der stod for at skulle aflevere.

Der er opstartsmøder, scrreningsdokumenter og adjunktplaner ikke mindst, at holde styr på som ny adjunkt.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Struktur og overblik i lektoranmodningen – sådan gør du” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

The post Struktur og overblik i lektoranmodningen – sådan gør du appeared first on lektor.nu.