Det spørgsmål er der mange, der har. Heriblandt nogle af mine kollegaer, på den uddannelse jeg underviser på.

Så i slutapril afholdt jeg derfor en Q&A session for de af mine kollegaer, som var interesserede.

Emnerne var udvalgt blandt de typiske mangler, jeg ser, når jeg enten vejleder adjunkter eller i bedømmelsesarbejdet.

Føljeton i tre afsnit

På baggrund af oplægget for mine kollegaer, kommer der derfor en føljeton i tre afsnit, hvoraf dette indlæg er det første.

Første indlæg – form

I dette første indlæg fokuserer jeg hovedsageligt på det overordnede eller formen for en lektoranmodning.

I indlægget er der givet praksisnære eksempler, som de fleste undervisere kan relatere til. Ligeledes er der henvisninger til tidligere indlæg, som uddyber de enkelte problematikker yderligere.

De to næste indlæg bliver om snublestenene i hhv. kriterium A og kriterium B.

Læsevejledning til indlægget – forstå og bestå…

Normalt giver jeg ikke læsevejledninger til blogindlæg.

Denne gang vil jeg dog anbefale dig at læse hele indlægget igennem, inden du eventuelt klikker videre på nogle af de mange links i indlægget.

Der findes ingen manual eller skrivevejledning til at bestå

Som alle adjunkter og lektorer ved, gælder det om at bestå sin lektoranmodning og helst også første gang!

Desværre kan man ikke bare sige, hvis du gør sådan og sådan, så er du garanteret at bestå.

Med andre ord er der ingen formel eller opskrift, du kan gå frem efter.

Der er til gengæld en bekendtgørelse, der i kancellistil udstikker retningslinjerne for lektoranmodningen.

Bekendtgørelsen er for mange adjunkter lidt svær at afkode, hvilket jeg tit hører i adjunktvejledningen. Det er også derfor, der tilknyttes en adjunktvejleder for at lette processen

Mange veje til at bestå

En lektoranmodning kan skrives på et utal af måder.

Derfor er det en god strategi at bruge noget tid på at forstå, hvad en lektoranmodning går ud på, hvad der skal være indeholdt i den, de tre kriterier etc.

Har du en forståelse af det, har du et godt værktøj til at afkode, hvad du skal leverere i din lektoranmodning, så du kan bestå.

En lektoranmodning vurderes på sin helhed

Fordi en lektoranmodning også bliver vurderet på sin helhed, kan du derfor godt have et kriterum, der er mindre godt og alligevel bestå.

Men det er klart, at hvis helheden fremstår for svag, så kommer du ikke igennem.

Ligeledes hvis du har graverende fejl og mangler i et eller flere kriterier.

Det er derfor klogt, at du sikrer dig, at du i din adjunktperiode får arbejdsopgaver, som gør at du kan opfylde de tre kriterier. Styringsredskabet til det er adjunktplaner. Det kan du læse mere om her i indlægget: Adjunktplaner…

Fordi en lektoranmodning er en skriveøvelse, er det vigtigt, at du præsenterer dit indhold på bedste vis. Hvilket leder til det næste, som er lektoranmodningens form.

To forskellige kategorier – spørgsmål om form versus indhold

Mine kollegaer er på forskellige stadier i adjunktforløbet.

Nogle er næsten lige begyndt på forløbet, andre er halvvejs og et par enkelte skal aflevere om et års tid.

Det gjorde at interessen for og dermed spørgsmålene faldt i forskellige kategorier.

Overordnet kan disse to kategorier opdeles i form og indhold.

Forskellen på form og indhold

Form er, hvordan lektoranmodningen er skrevet. Mens indhold er, hvad du vælger at skrive om i de forskellige kriterier.

Formen på din lektoranmodning

Formen på en lektoranmodning er det skelet, du hænger indholdet op på.

Som du kan se af screendumpet underneden er den personlige stemme, struktur og brugen af metakommunikation eksempler på essentielle bestandele i en anmodning.

Det er også de tre områder, som adjunkter gerne er udfordret på.

Den personlige stemme i din lektoranmodning

Er du i tvivl om, du rammer genren rigtigt? Så vil jeg anbefale dig at skrive et par sider og få noget feedback på et adjunktkursus eller af din vejleder.

Du kan blive klogere på, hvordan brugen af den personlige stemme kan se ud i indlægget: Den personlige stemme

Har du svært ved at finde din personlige stemme? Så kan du læse mere om en adjunkt, som havde det samme problem og hvordan det blev løst i indlægget: Udfordret på skriveprocessen

En god struktur gør det nemmere at bestå

At strukturere sin anmodning kan være svært, og du kan komme ud for at måtte starte forfra og skrive om mere end én gang.

Sker det for dig, så er du ikke den eneste, som har en oplevelse af, at du mindst har skrevet tre eller flere anmodninger, før du endelig har en anmodning, du tror på.

Struktur er vigtig af flere grunde

Den nok vigtigste grund til at gøre arbejdet med at strukturere din LA er, at du letter arbejdet for bedømmerudvalget.

Jo nemmere udvalget har ved at overskue, hvad netop din anmodning går ud på, herunder om du har beskrevet de tre kriterier fyldestgørende, jo bedre er det.

Du kender det også fra dig selv, når du retter praktikrapporter, minispecialer og hvad der ellers findes af skriftlige afleveringsopgaver på din uddannelse.

Det kan næsten være en nydelse at læse noget, der er velskrevet, godt struktureret og hvor den røde tråd er nem at se.

Sådan en kaosaflevering kræver gerne den dobbelte tid til at afkode, om den studerende nu også har opfyldt læringsmålene.

Sidst men ikke mindst sender en ustruktureret lektoranmodning endvidere et signal om, hvordan du gebærder dig generelt som adjunkt. Fx i undervisningsrummet, i udviklingsprojekterne osv.

Du kan se mere i indlægget om, hvordan du kan skabe struktur og overblik i din lektoranmodning.

Når noget er velskrevet og med en rød tråd, så involverer det metakommunikation. Det kan du læse om i det følgende.

Metakommunikation aka servicesætninger

Det sidste under form er metakommunikation. Metakommunikation er vigtig i fht. at gøre din anmodning mere letlæst.

Metakommunkation forbereder læseren til, hvad der nu kommer på de næste par sider. Det er altså en form for introduktion.

Denne intro gør, at man som læser ved, hvad man kan forvente sig.

Du undgår dermed, at bedømmerudvalget oplever at blive kastet ind i fx kriterium B, uden nogen som helst ide om, hvad lige dit take på kriterium B er.

Hvis du vil bestå så undlad at åbne op for gætværk

Hvis det ikke til at vide, hvad der skal ske, åbner det op for gætteri.

Gætteri er farligt for den, som skal bedømmes. Det er det, fordi det medfører spørgsmål, som potentielt kan falde i den kategori, som hedder farlig.

Når jeg læser en anmodning, så noterer jeg ned undervejs.

Jeg noterer ned, når noget er godt, hvor det er uklart, hvor jeg mangler oplysninger osv.

Ni ud af ti gange er der mindst en af de to andre i bedømmelsesudvalget, som er slået ned på de samme ting, som jeg syntes, der manglede svar på.

Nu tænker du måske, men hvis det for tydeligt fremgår, at jeg mangler dette og hint, så går det måske for alvor galt!

Men som jeg startede med at skrive, så vurderes en lektoranmodning netop også på sin helhed, så den skal ikke være perfekt, for at du kan bestå.

Den skal bare være god nok.

Sådan kan du selv bruge metakommunikationen

Du kan selv bruge metakommunikation til at se, om du faktisk får beskrevet det, du har nævnt i indledningen til emnet.

Efter du har færdiggjort emnet, kan metakommunikationen tjene som en tjekliste.

Se på din beskrivelse af, hvad indholdet skal være iflg. din metakommunikation, og sammenhold det med dit faktiske indhold.

Hvis det ikke stemmer overens, så ved du, at her skal der altså yderligere redigering til. Måske skal du tilføje noget, omformulere eller måske stryge nogle linjer?

Metakommunikation kan du også bruge, mens du skriver om et emne. Her kan det anvendes som en form for underinddeling af det, du vil skrive om.

Du kan læse mere om metakommuikation i indlægget: Metakommunikation…

I dette indlæg har du kunne læse om, hvorfor formen, den personlige stemme, brugen af struktur og metakommunikation, på din lektoranmodning er vigtig ifht. det at bestå.

Lektor.nu hører gerne fra dig: Lektoranmodning: Forstå og bestå…

Kender du nogle, som kunne have glæde af at læse indlægget om at forstå og bestå sin lektoranmodning, så del endelig.

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Føg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

The post Lektoranmodning: Forstå og bestå den appeared first on lektor.nu.

Årsagen til at jeg deler ud af den erfaring er, at når jeg snakker med adjunkter, genkender jeg meget af deres frustration omkring det at skrive lektoranmodning.

Hvad skal det til for med den lektoranmodning?

Lige netop det spørgsmål får jeg tit og gerne kombineret med det andet spørgsmål også:

Det du typisk opdager, når du har afleveret og forhåbentligt er blevet positivt bedømt, er at du har lært en masse. Du har erhvervet dig nye kompetencer så at sige.

Det kan så tage et stykke tid inden det for alvor går op for én, hvad det er man har lært.

Uddannelsesmæssig baggrund – humanist eller naturvidenskabelig?

Alt efter den uddannelsesmæssige baggrund du selv har, kan det være mere eller mindre svært rent skrivemæssigt at få lektoranmodningen færdiggjort.

Har du en humanistisk baggund, er det måske ikke det store rent skrive-wise, du kan tage med fra udarbejdelsen af din lektoranmodning.

Er du derimod naturvidenskabeligt uddannet, som fx. ingeniør, er det for mange en hel ny måde at skrive på. Det skal man vænne sig til og det tager lidt tid.

Det er her især brugen af metakommunikation som giver anledning til kvaler. Men metakommunikation, også kendt som serviceafsnit/tekst, gør din lektoranmodning mere læsbar. Alene derfor kan det betale sig at få det lært.

En større akademisering

I en verden, der bliver mere og mere akademiseret er lige netop upgradering af ens skrivekompetencer nok så vigtig. Den kompetence er også direkte anvendelig i en underviserfunktion.

DIn skriftlige kommunikation løftes

De studerende, du har, skal også aflevere skriftligt arbejde såsom praktikrapporter, bachelorprojekter etc.

Dette var for mig en kæmpebonus, at blive bedre til at vejlede studerende skriftligt. Det være sig i deres skriveproces, men også ved feedback på logbøger, rapporter, specialer etc.

Jeg oplevede, at de studerende blev bedre fagligt og sjovt nok, blev jeg også hele tiden endnu bedre til at skrive, jo flere jeg vejledte.

Fra ubevidst kompetent til bevidst kompetent

Er man gammel i gårde indenfor undervisning, har man typisk fundet en underviserstil, der duer.

Som en af de kollegaer jeg var på hold med på PG tilbage i slut-90erne, sagde så smukt:

Det er meget sandt.

Pædagogikken skal hænges op på teori

Men i en lektoranmodning er man nødt til at hænge den pædagogik, man bedriver i underviserrummet op på noget teori. Kan man ikke det, er chancerne for at få en positiv bedømmelse forsvindende.

Så hvis du har erfaring for, at den måde du underviser på virker, men du ikke ved hvorfor.

Så er du det, der kaldes:

Processen med at gå fra at være ubevidst kompetent til at blive bevidst kompetent er hvad mange oplever, når de skriver deres lektoranmodning.

Lige pludselig kan der hæftes teori på det, man foretager sig i undervisningen. Ganske nyttigt når man diskuterer undervisningsmetoder med kollegaer.

Aha-oplevelser kan man også få

Et eksempel på en aha-oplevelse er fx når man finder ud af, at den måde man kommunikerer på til de studerende, er enten en direkte kopi eller en variant af The Golden Circle:

Man vidste det bare ikke, men man gjorde det, fordi det virkede.

I samme moment indser man måske også, at man selv har en global/holistisk læringstil, da de fleste undervisere typisk kommunikerer ud fra den læringsstil, de selv har.

Hvilket var derfor, det var så frusterende til forelæsninger på universitetet ikke at kunne få givet et overblik over, hvad teorien skulle bruges til.

Var man heldig blev det givet til allersidst, men sådan gik det sjældent.

Større indsigt i egen underviserpraksis

Synet på egen underviserpraksis ændrer sig også, når man går i gang med at beskrive den.

Er du som de fleste undervisere, finder du af at det faktisk er ret komplekst, det du foretager dig.

Udover at have styr på det rent fagfaglige stof, kommer der formidlingen af stoffet.

Derudover er der også en del classroom mangement involveret i det at være underviser. Alt det får man sat ned på papir og den proces gør, at man bliver mere bevidst om sig selv og egen underviserpraksis.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Det kan du få ud af at skrive en lektoranmodning” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

The post Det kan du få ud af at skrive en lektoranmodning appeared first on lektor.nu.