I dette blogindlæg uddybes, hvad der menes, når en adjunktvejleder siger disse følgende tre ord: Beskriv, begrund og reflekter
Til tider fremstår det nærmeste som en messen fra adjunktvejlederen. Beskriv, begrund og reflekter, beskriv, begrund og reflekter.
Beskriv, begrund og reflekter
Det er der en grund til, og årsagen er at:
Du skal redegøre for, hvordan du varetager dit underviservirke, og dermed er du nødt til at beskrive, hvad du gør.
Dernæst skal du begrunde dine valg. Hvorfor har du valgt at gøre det på denne måde og ikke en anden?
Sidst, men ikke mindst skal du reflektere over, hvordan det gik og hvilke aktioner, du så tog på baggund af det.
Beskriv – Første grundsten
Den første grundsten, som er at beskrive, falder nogle let. Men vær opmærksom på at du kun har 40 sider at rutte med.
Du skal med andre ord lærer dig kunsten at skrive kort, hvis du ikke kan det i forvejen.
Det er ikke svært at bruge masser af plads på at skrive noget, hvis det falder dig bare nogenlunde let at skrive.
Men at skære til benet og skrive kort, koncist og korrekt, også kendt som de tre k’er, det er en hel anden sag. Men det er vigtigt at kunne og endelig er det jo også det, som vi gerne ser, at vores studerende skal kunne.
Mestrer du det ikke selv – ja, så er det umuligt for dig at lære de studerende det.
Uddannelsesmæssig baggrund spiller ofte ind
Min erfaring med adjunkter og evnen til at skrive kort er, at det meget tit hænger sammen med adjunktens uddannelsesmæssige baggrund.
Når jeg vejleder adjunkter, har jeg som oftest adjunkter med den samme baggrund, som jeg selv har. Altså inden for det naturvidenvidenskabelige felt og vi er uddannet til at skrive kort.
Er du God til at skrive kort?
Så er øvelsen her at blive bedre til at forklare lidt mere, og ikke fx antage, at fordi man selv finder det naturligt at have fagplaner og lektionsplaner i sine fag, så kan man undlade at beskrive det i sin lektoranmodningen. Efter devisen at det kan de, læs bedømmerudvalget, da nok forstå at enhver underviser har.
På den anden side skal du også være opmærksom på ikke at sætte fyldord ind, i dine bestræbelser på at forklare mere.
Dernæst er det også for alt i verden vigtigt at huske:
At metakommunikation er essentiel og skal med
Meta-tekst gør at læseren bliver vejledt omkring, hvad der fx foregår i dette kapitel eller afsnit. Uden denne servicetekst oplever læseren at blive kastet ind i kapitlet.
ER du God til at skrive langt?
Er du på den anden side god til at skrive langt?
Så går øvelsen for dig ud på at skære dele af teksten væk og stadig beholde budskabet i en læselig form.
Det kræver øvelse, og atter øvelse
Start med et enkelt afsnit og måske skal du skrive det om både tre og fire gange, før du har fået kortet teksten tilstrækkeligt ned.
Som med alt andet her i livet kan det også læres.
Få hjælp fra illustrationer
Et billede siger som bekendt mere end tusinde ord.
Derfor kan det være en hjælp for alle adjunkter uanset skrivestil, at sætte relevante figurer og illustationer ind i anmodningen.
Det kan være skemaer, procesdiagrammer, tidslinjer etc.
Underneden er vist en tidslinje over et projektforløb. Sådan en illustration sparer mange ord, og giver endvidere også et indtryk af, at du er i stand til at strukturere dit arbejde.
Dernæst bryder det også teksten op med illustrationer, således at det undgås at teksten bare kommer i en lang køre.
Begrund – Anden grundsten
Når man skal begrunde sine valg, har man typisk noget at vælge imellem.
Er det fx en undervisningssituation, hvor du eksempelvis har valgt at bruge digitale værktøjer kombineret med tavleundervisning, fremfor tavleundervisning alene?
Så er det vigtigt at komme med argumenterne for at vælge sådan.
Der er altid en baggrund for de valg, man tager, og det er de valg, du skal begrunde i din anmodning.
Underneden kan du se et eksempel på begrundelsen for, at jeg valgte at øge digitaliseringen af min undervisning tilbage i 2013.
Ligeledes vil jeg anbefale dig at henvise til pædagogisk litteratur.
Det er “hvorfor” som er interessant
Om noget virker eller ikke virker er ikke omdrejningspunktet i en anmodning. Det er derimod ligesom i undervisningen:
Hvorfor det er sådan, som er det interessante!
På adjunktkurserne er der netop fokus på pædagogiske teorier, så du er i stand til at anvende det, når du skal skrive din lektoranmodning.
Reflekter – Tredje grundsten
Den tredje grundsten, refleksionen, opleves af mange som den sværeste.
Uden refleksion fremstår anmodning som refererende. Dette er en tungtvejende grund til at bedømme en lektoranmodning negativt.
Et spørgsmål jeg tit får fra adjunkter er:
Giv mig et eksempel på refleksion
Når jeg får det spørgsmål, plejer jeg at trække eksempler frem som omhandler, hvad vi gør med de studerende, som af den ene eller anden grund har svært ved at følge med i undervisningen.
Et emne alle kan relatere til
Det gør jeg, fordi det er et emne alle undervisere kan relatere til.
Alle undervisere har prøvet at have studerende, der er fagligt svage i ens fag.
Det som er interessant i en lektoranmodning er, hvad gør man som underviser ved det?
Jeg studser altid over, hvis der ikke i en anmodning er nogle linjer omkring, hvordan det håndteres.
Her er der jo igen en god lejlighed til at henvise til pædagogisk teori.
Refleksion uden handling er spild af plads
Nu er vi der, hvor du har reflekteret og fundet ud af, at der var et eller andet, som ikke helt gik som du forventede. Det kan være i en undervisningssituation, et udviklingsprojekt eller noget helt tredje arbejdsrelateret.
Vælger du nu at skrive om det også i din lektoranmodning?
Hvis ja – så gør du klogt i at vise, hvordan du har søgt at løse problemet.
Her er det sky studerende, som det nedenstående eksempel fra en lektoranmodning viser, hvordan adjunkten tager hånd om.
Har du derimod ikke har tænkt dig at komme ind på, hvordan du søger at løse problemet, så undlad at skrive om det overhovedet, og brug din plads på noget der bidrager med mere værdi til din anmodning.
Gælder for hele anmodningen
De tre grundsten: Beskriv, begrund og reflekter gælder selvfølgelig for hele din anmodning. Derfor er det en god ide at have det present, hver gang du skriver på din anmodning.
Det kan falde svært i starten, så du kan gøre det til en vane at stille dig selv følgende syv spørgsmål, når du har skrevet et afsnit eller et kapitel:
- Har jeg beskrevet det præcist nok? Hverken for langt eller for kort!
- Begrunder jeg mine valg tilstrækkeligt?
- Har jeg reflekteret med tilhørende handling?
- Anvender jeg meta-tekst?
- Kunne jeg med fordel erstatte noget tekst med illustrationer eller figurer?
- Er der inddraget/refereret/henvist til relevant litteratur?
- Giver det værdi til min anmodning? Hvis ikke, så stryg det!
Lektor.nu hører gerne fra dig
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Beskriv, begrund og reflekter – de tre grundsten” med andre er der mulighed for det også.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen
