En lidt provokerende titel er “Tag din egen medicin, adjunkt!”.

Ordene:

faldt til et vejledermøde, jeg var til for nogle år siden.

Det blev sagt i forbindelse med, at jeg som sædvanlig havde siddet og snakket om de mest almindelige fejl og mangler, der ses i lektoranmodninger.

Kan du gøre det operationelt?

En af disse typiske fejl eller mangler handler om manglen på operationalitet.

Med andre ord:

Tit og ofte er der i en lektoranmodning beskrevet noget, som ikke bliver brugt.

Det er der bare!

Men det bidrager ikke til at give værdi til anmodningen.

Det kan opleves påklistret, måske også sludrende og nogle gange fuldstændigt irrelevant og uinteressant.

Derfor kan du i dette blogindlæg se et praksisnært eksempel på, hvordan man kan gøre.

Studerende og adjunkter – hvad er fællesnævneren?

Selvfølgelig er der en fællesnævner imellem det at være studerende og det at være adjunkt.

Det som vi søger at lære vore studerende, der skal være i en skriftlig aflevering, er også meget det, som en adjunkt skal demonstrere i sin lektoranmodning.

Skriftlige afleveringer for studerende kan være:

Her skal de studerende blandt meget andet vise, hvordan de har gjort deres læring operationel. Hvilket er det samme, som en adjunkt skal i sin lektoranmodning.

Men her hører sammenligningen så stort set også op. I hvert fald efter min mening.

Sammenfatning af 3,5 års arbejde

Der er en stor forskel på at skulle udarbejde en lektoranmodning versus fx en praktikrapport.

En lektoranmodning sammenfatter 3,5 års arbejde med undervisning, erhvervskontakt, forskning/udvikling og internationalt samarbejde.

Har du prøvet at undervise før?

Har man ikke prøvet at undervise før, man er blevet ansat som adjunkt?

Årsagen er jo den, at undervisning er et håndværk. Derfor ser det også så nemt ud, når man betragter en rutineret underviser.

Hvilket skyldes øvelse, øvelse og mere øvelse!

Men netop øvelse har man jo ikke, hvis man ikke har prøvet at undervise før. Det koster tid, kræfter og for nogle også blod, sved og tårer at få styr på det.

Men tilbage til kunsten at være operationel.

En klassisker

Lad os tage klassikeren læringsforudsætninger, der kommer fra Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Uden sammenligning er den vel nok den mest brugte illustration, når der tales lektoranmodninger.

Her listes typisk alle de karakteristika en klasse har.

Så og så mange mandlige studerende. Så og så mange kvindelige studerende. Deres uddannelsesmæssige baggrund, hvilken nationalitet de har etc.

Men når det så kommer til, hvordan denne viden om de studerendes forudsætninger spiller ind i undervisningen, bliver det meget ofte ikke nævnt med et ord.

Det er med fordi det har man hørt, det skal være.

Men man kan ikke anvende det!

KEA’s Slogan: Du skal ikke bare vide – du skal kunne

I mange af de lektoranmodninger jeg har bedømt mangler netop dette. Det som viser, hvordan tingene bliver sat i spil.

Ligeledes er det også, hvad jeg ser som adjunktvejleder.

Det kan jo også ske, at man glemmer at vise, at man faktisk bruger det i sin undervisning.

Men uanset årsagen svækker det en anmodning betragteligt.

Hvilket alene er grund nok til at gøre noget ved det.

KEA’s slogan, som jo er møntet på kommende studerende, ses i denne tid overalt i gadebilledet:

Netop det at kunne anvende viden er vigtigt og altså ikke kun for de studerende.

Sådan bliver det gjort operationelt i undervisningen

Når man har sådan en information, ja – så skal den selvfølgelig bruges i undervisningssammenhænge.

Nedenstående klip viser, hvordan denne viden anvendes i adjunktens undervisning.

Tag de operationelle briller på

Eksemplet viser, hvordan man kan gøre sin viden operationel.

Det er klart at i starten af skrivefasen er det ikke så nemt at få alting med. Men når man er tættere på at skulle aflevere sin anmodning, er det en anden sag.

Tag derfor dine operationelle briller på og læs så teksten grundigt igennem.

Finder du noget som er påklistret:

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Tag din egen medicin, adjunkt!” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

The post Tag din egen medicin, adjunkt! appeared first on lektor.nu.

Når jeg hjælper adjunkter, som enten er på deres andet forsøg eller er bedømmer, er det meget de samme fejl og mangler, jeg ser igen og igen.

For at du kan undgå dem i din anmodning, kommer der her nogle eksempler og forklaringer på, hvad og hvorfor det er en fejl.

Lektoranmodninger uden meta-tekst

Skriver du din lektoranmodning uden brug af metakommunikation AKA meta-tekst, ja så fremstår den ikke videre sammenhængende.

Ligeledes er den heller ikke videre læsevenlig. Læseren, i det her tilfælde bedømmerne, oplever at blive kastet ind i kapitler, afsnit osv. uden en vejledende tekst.

Det kan være en udfordring at lære at skrive metakommunikerende tekst.

Har du ikke prøvet at skrive en sådan meta-tekst før?

Som med alt andet tager det tid at lære noget nyt.

Frameworket er mangelfuldt

I nogle lektoranmodninger mangler frameworket delvist.

Med framework menes følgende:

• Bekendtgørelsen for lektorkvalificering
• Bekendtgørelsen og studieordning for den uddannelsen du underviser på
• Kvalifikationsrammen som angiver, hvilket trin din uddannelse befinder sig på

Bekendtgørelse Lektoranmodning

I bekendtgørelsen for lektorkvalificering udstikkes de tre kriterier, du skal berøre i din anmodning. Kort sagt skal der i din anmodning være en fyldestgørende beskrivelse af kriterium A,B og C.

Er der udeladt noget i forhold til de tre kriterier?

Fx. at der i kriterium B mangler en redegørelse for varetagelse af videre-efteruddannelse og du ikke har fået dispensation for dette?

Ja, så kan du rende ind i den knap så spændende situation, det er at skulle skrive et tillæg.

Du kan her finde en henvisning til senest gældende bekendtgørelse.

Bekendtgørelse for uddannelsen og studieordning

Nu tænker du måske, hvorfor er det så vigtigt?

Det er det, fordi en studieordning er en udmøntning af bekendtgørelsen. Dermed har det betydning for, hvad du underviser i. Hvilken afspejles i din fagplan og lektionsplan. Har du rod i de to sidstnævnte begreber, så se her.

Kvalifikationsrammen

Kvalifikationsrammen beskriver som før nævnt, hvilket trin din uddannelse befinder sig på. Du kan se mere her.

Er du ikke bevidst om, hvor din uddannelse er indplaceret?

Hvordan kan det være et problem, tænker du måske?

Elev eller studerende? De er jo begge på skolebænken.

Men:

Det giver et billede af en underviser, som ikke helt har styr på termerne.

Og selvfølgelig endnu værre:

Det faglige niveau, der skal undervises på.

Så gå din anmodning igennem med en tættekam. Støder du på ordet elev i en eller anden form, så fjern det.

Dit sprog er for sludrende

Der er problemer med brugen af den personlige stemme. Ligeledes er der alt for mange fyldord og der anvendes talesprog i anmodningen. Hvilket gør, at du har for lidt plads til det væsentlige. I øvrigt er 96,000 tegn det antal tegn du må have i følge bekendtgørelsen.

Ikke operationelt

Tit ser jeg at der er skrevet noget, som bare er med, men ikke anvendes aktivt.

Det kan være alt fra hobbies til studenterforudsætninger over til en beskrivelse af udsigten fra et hotelværelse, man boede på under et kursusforløb.

Men når du nævner noget i din lektoranmodning, så skal det give værdi til anmodningen.

Lad os tage et eksempel.

Udøver af Taekwondo

En adjunkt har Taekwondo som hobby og beskriver det i sin lektoranmodning i starten.

Er sådan en information interessant?

Ja, det er den, hvis den bliver sat i spil i anmodningen.

Hvis ikke er det bare spildt plads, som kunne have været udnyttet bedre.

10 sider længere inde i lektoranmodningen, hvor adjunkten nu bevæger sig ind på class room management, CRM, er følgende beskrevet:

Netop det at være i stand til at anvende information er et emne, som der vil blive sat mere fokus på efter sommerferien.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Nogle almindelige fejl og mangler i lektoranmodninger” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

The post Nogle almindelige fejl og mangler i lektoranmodninger appeared first on lektor.nu.

Det er en anden måde at betragte en lektoranmodning på end hvad du måske ellers har hørt, man kan gøre.

Bedømmerne får et overblik fra starten

En af fordelene er, at du sætter scenen fra side ét.

Du giver bedømmerne et overblik over, hvad de kan forvente at læse om i din anmodning fra starten. Uddybningen med detaljerne kommer så senere.

En anden fordel er, at du kan undlade at give en læsevejledning.

Betragt din anmodning som en jobansøgning

Hvis du betragter din lektoranmodning som en jobansøgning, giver det god mening at beskrive i starten af anmodningen, hvorfor du er egnet til at overgå til lektorvilkår.

Betragtningen er, at denne side er selve ansøgningen. Det man på engelsk vil kalde et coverletter. De resterende sider i anmodningen går derefter i dybden med, hvorfor du er egnet. Disse øvrige 39 normalsider er dermed at se som bilag.

èn side er ikke Meget

Nu er én side ikke meget, hvilket gør at det er her alle highlights fra anmodningen befinder sig.

Det er ingen sag at skrive derud af og bruge tre sider på at forklare noget.

Men at skrive kort tager tid, fordi sprogbruget og dermed formuleringerne skal være præcise. Hvilket er påkrævet, når essensen af 39 normalsider skal uddrages og koges ned til omkring én side.

Derfor er jeg egnet til at overgå til lektorvilkår skrives som det sidste

Da du opsummerer hele din anmodning på cirka én side, er det for de fleste en nødvendighed at skrive lektoranmodningen først.

Men inden du kan gøre det, må du finde ud af, hvad du tillægger mest værdi i din anmodning.

Du sætter scenen

Den som sætter scenen er dig fordi:

• Du er ekspert inden for dit fagområde

• Ligeledes er du også den, som ved mest om, hvordan dit underviservirke afvikles. Hvordan du bedriver forskning og udvikling og samarbejder med erhvervslivet samt hvorledes du indrager det internationale aspekt i din undervisning.

Har du et fagområde som er specielt, fx. IT som udvikler sig med en hast, som ikke ses inden for andre fagområder, er det en fordel at få det forklaret med det samme.

Eller har dit fagområde udfordringer, som andre fag på din uddannelse ikke har?

Du må altså vælge imellem alt det, du foretager dig i din beskæftigelse som adjunkt og så trække det frem på den første side, som du finder er vigtigst.

Det er også at betragte som den ultimative øvelse i metakommunikation.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Derfor er jeg egnet til at overgå til lektorvilkår – sæt scenen” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

The post Derfor er jeg egnet til at overgå til lektorvilkår – sæt scenen appeared first on lektor.nu.

Tegn og anslag bruges i øvrigt i flæng, men rent danskfagligt er tegn det korrekte ord.

Du kan i indlægget læse om, hvor mange tegn du må have, herunder reglerne for optælling af tegn.

Endvidere kan du se konkrete eksempler fra en lektoranmodning, som indeholdt for mange tegn. Der er også givet forskellige forslag til, hvordan en tekst kan strammes op og kortes ned.

96.000 tegn med mellemrum er tallet

Der er regler for hvor mange tegn, du må have i din lektoranmodning. Tallet er 96.000 tegn med mellemrum, dette er uden forside, indholdsfortegnelse og bilag. I formalia kan du læse mere om det.

To typer af anmodninger

Generelt sagt findes der to typer af anmodninger med for mange tegn.

• De anmodninger hvor det hele hænger sammen. Her er det svært at bortskære afsnit, hvis ikke det hele skal gennemskrives.
• De anmodninger, hvor det er langt mere opdelt. Her er det typisk bare et spørgsmål om at vælge, hvad der giver mindst værdi til anmodningen, og så fjerne det.

En anmodning med for meget tekst, hvor det er svært at skære afsnit fra

Problemet med den aktuelle anmodning var, at det var svært at tage hele afsnit væk, fordi det skrevne hang så godt sammen. Det efterlader kun en mulighed, nemlig at fjerne alt unødig tekst.

Når du gør det, går du ikke på kompromis med kvaliteten i det skrevne, tværtom øger du den. Årsagen er, at teksten nu fremstår langt mere koncist og præcist formuleret.

Fjern fyldord

En lektoranmodning er, trods brugen af den personlige stemme, ikke skrevet i talesprog, hvor der bruges langt flere fyldord.

Er du som de fleste andre, er der typisk masser af fyldord i din anmodning, som med fordel kan tages væk.

I det nedenstående eksempel ses, hvordan fyldordet jo er brugt.

Skriv kortere

Omformuler og skriv kortere

Det at omformulere kræver tid, og alt afhængig af hvor meget tid der er til rådighed, må du måske fravælge at gennemskrive hele anmodningen.

I stedet for kan du gå efter de sætninger, hvor du gentager dig selv eller beskriver noget som er indlysende.

Et eksempel kan ses nedenunder, hvor jeg foreslår at tage ordet underviser væk, samt informationen om hvor længe ansættelsesforholdet har været. Ligeledes gælder for sidehenvisningen til billedet.

Brug anerkendte forkortelser

En anden måde at få færre tegn/anslag på i anmodningen er ved at bruge forkortelser. Fx er henvisning til en side, meget almindeligt brugt i en anmodning.

Derfor er der ingen grund til at skrive ordet side ud, når det kan forkortes med et s.

Et billede siger mere end 1000 ord – men billeder tæller også med i antal tegn

Brug illustrationer, hvor det giver mening i din lektoranmodning.

Du skal dog være opmærksom på, om den plads illustrationen fylder, modsvarer det samme antal tegn i tekst. Det kan variere fra institution, så det er en god ide at vide, hvordan det forholder sig, hvor du er ansat.

Dermed tæller de altså med i det totale antal tegn.

Nedenstående figur er vel nok den enkeltstående figur, der benyttes mest i en lektoranmodning. Og det giver god mening at vise den, fremfor at skulle beskrive hvordan det hele hænger sammen med ord.

Beskær dine illustrationer – måske et uddrag er nok?

Ligeledes er det en god ide at beskære illustrationerne, så de ikke tager for meget plads op.

Et eksempel kan fx. være ved at udvise et uddrag af en fagplan og så henvise til bilag for hele planen.

Find anslag i marginalerne

At finde de anslag som ligger i ord, der skulle have været skrevet som sammensatte ord samt dobbelte mellemrum er at arbejde med marginalerne.

Men har du tilpas mange ord, der skulle have været skrevet sammen, ja så løber det også op.

Ligeledes fremstår anmodningen også langt mere professionel, når sproget er grammatisk korrekt/retstavningsreglerne er fulgt.

Sammensatte ord

Har du brug for at opfriske reglerne for sammensatte ord? Så kan du her læse mere om reglerne for, hvornår ord skrives sammen.

Fjern dobbelt mellemrum

Tit er der en del af disse dobbelte mellemrum, og da antal tegn inkluderer mellemrum, kan du også hente nogle der.

Dobbelt mellemrum kan du søge efter i Word i funktionen søg erstat.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele “For mange tegn eller anslag i din lektoranmodning? Sådan løser du det” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

The post For mange tegn eller anslag i din anmodning? Sådan løser du det appeared first on lektor.nu.