Kriterium B er gerne det kriterium, som volder mest hovedbrud hos adjunkter.
Derfor sættes der i dette blogindlæg fokus på de formelle og uformelle opgaver, der ligger i kriterium B. Ligeledes kommer jeg også ind på et såkaldt værdihieraki, som du med fordel kan lægge ned over kriterium B.
Indlægget skal gerne sætte dig i stand til at blive bedre til at vurdere, hvad der giver værdi i din anmodning i Kriterium B.
Når du bliver bedre til at vurdere værdien af det arbejde, du udfører som adjunkt, så bliver det også nemmere for dig at strukturere kriterium B og dermed skrive din lektoranmodning.
Du kan se mere om struktur i indlægget: Struktur i anmodningen
Ligeledes kan du også læse mere omkring, hvad de mest almindelige snublestene er i kriterium B i blogindlægget: Kriterie B – snublestene
Indlægget om Kriterium B – de formelle og uformelle opgaver, bliver også det sidste indlæg i dette halvår, inden lektorbloggen går på en velfortjent sommerferie.
Lad os starte med at se på, hvad kriterium B skal indeholde iflg. bekendtgørelsen.
Hvad indeholder kriterium B?
Kriterium B skal indeholde følgende og udmærker sig ved at have fire pinde, der skal beskrives:
Adjunkten/ansøgeren er i stand til selvstændigt og innovativt at arbejde med institutionens udviklingsopgaver, herunder både udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser, efter- og videreuddannelse, erhvervs- eller professionsudvikling i praksis, samt forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Det er kun muligt at undlade at skrive om pind B2, som er efter-videreuddannelse. Dette kan kun ske efter forudgående aftale med nærmeste leder.
I de næste afsnit detaljeres, hvad jeg mener med formelle og uformelle opgaver, og hvordan de hænger sammen med begrebet værdihieraki.
Men det skal også kunne gøres operationelt, så det sættes i relation til din lektoranmodning. Det får du også vist eksempler på.
Værdihieraki – hvad er det?
Med begrebet værdihieraki menes den forskel, der er på de opgaver, som du kan varetage i din adjunktperiode.
Opgaverne man kan påtage sig i sin adjunktperiode i kriterium B falder i to kategorier, som jeg har inddelt i de formelle opgaver og de uformelle opgaver. Ikke alle pinde i kriteriet rummer begge kategorier.
Formelle opgaver er kendetegnet ved at være et arbejdsområde som alle undervisere, adjunkter som lektorer, skal kunne varetage uanset deres fagfaglighed.
Uformelle opgaver er derimod meget mere interessestyret, og er ikke et arbejdsområde, alle undervisere skal kunne varetage i deres ansættelse.
Qui bono?
Hvem får gavn af det arbejde, du varetager?
Det er i B1 de rene uformelle opgaver falder. I de andre pinde vil der enten kun være formelle opgaver eller en kombination af formelle og uformelle opgaver.
Videnskredsløbet i kriterium B
For alle de opgaver du vælger at skrive om i din LA, er det vigtigt, at du hele tiden har i baghovedet, hvem det gavner.
Det er videnskredsløbet, det handler om. Du skal derfor have fokus på, hvordan du fører dit arbejde i adjunktperioden tilbage til interessenterne. Det kan eksempelvis være til de studerende, dine kollegaer, institutionen du arbejder på, branchen etc.
Eksempler på formelle og uformelle opgaver
Pind B1 er den pind i kriterium B, hvor både de formelle og de uformelle opgaver optræder.
B1 er den pind, hvor institutionens udviklingsopgaver er rettet mod udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser
De andre tre pinde er defineret skarpt i forhold til bekendtgørelsen. Der er, som jeg ser det, ikke den store mulighed for rene uformelle opgaver, medmindre opgaven optræder som en kombination af formelle og uformelle opgavet.
Har du en anden holdning eller indsigt i dette, så er du meget velkommen til at lægge en kommentar.
Eksempel på en formel opgave i kriterium B
Et eksempel på en formel opgave i pind B1, vil være at arbejde med studieordningen på en uddannelse.
Det er en formel opgave, fordi der er en bekendtgørelse for din uddannelse, der skal udmøntes i en studieordning.
Det at kunne bidrage til en studieordning er en opgave, som alle undervisere skal kunne udføre.
Eksempel på en uformel opgave
Et eksempel på en uformel opgave i B1, som er meget interessedrevent, er det at drive en blog.
En af mine, nu pensionerede, kollegaer på BYG, har en blog omkring kommunikation. I sin adjunktperiode som kommunikationsunderviser anvendte han også bloggen som uv.materiale. Du kan se bloggen her: Om at skrive
I bloggen “Om at skrive” er der et stort fokus på rapportskrivning, så du kan med fordel få nogle tips og tricks der.
Fra formel til uformel opgave – Adjunktvejlederopgaven
Ikke meget er statisk i denne verden. Derfor kan en formel opgave over tid ændres til at være en uformel opgave. Et eksempel på sådan en opgave, der har skiftet kategori er adjunktvejlederrollen.
For nogle år siden skulle alle undervisere på KEA, der havde bestået en lektoranmodning, kunne vejlede adjunkter. For lektorer var arbejdet med adjunktuddannelsen en af institutionens udviklingsopgaver, og var således en del af arbejdsporteføljen.
Men der er som bekendt stor forskel på at skrive en lektoranmodning og bestå og så til at vejlede andre om, hvordan de skal gøre.
Vejlederopgaven gik derfor fra at være en formel opgave til at være en uformel opgave. På KEA er adjunktvejlederopgaven blevet professionaliseret og vi har nu et decideret vejlederkorps.
I det næste går jeg mere i detaljer omkring, hvad de formelle og uformelle opgaver er inden for hver pind i kriterium B.
Kriterium B – Pind B1
Vi starter med at se på den første pind – institutionens udviklingsopgaver, herunder både udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser
De formelle opgaver som ligger her, er typisk arbejdet med studieordning og udvikling af valgfag. Som før nævnt er det arbejdsområder, som alle undervisere skal kunne udføre.
Et eksempel på en anden uformel opgave i pind B1, kunne være arbejdet som superbruger eller administrator på uddannelsens LMS system, fx fronter eller Moodle. Her vælges typisk undervisere, som har interesse og sans for struktur, er gode til systemer etc.
Eksempel på metakommunikation til pind B1, formel og en uformel opgave
Kriterium B – pind B1: Først beskrives mit arbejde med udarbejdelsen af ny studieordning for uddannelsen XX. Dernæst redegører jeg for, hvordan jeg også varetager mit arbejde som fronteradm. på uddannelsen.
Kriterium B – Pind B2
I pind B2 ligger videre-efteruddannelse, VEU. Der findes kun formelle opgaver i B2, da det er et område, hvor alle undervisere forventes at kunne byde ind. Undtagelsen sker kun, når der ikke er et udbud fra institutionens side, som passer med den enkelte adjunkts fagfaglighed.
Hvad er værdihierakiet så her? Det afgør du selv. Men som udgangspunkt skal du se på, hvilken slags kursus i dette regi, du som adjunkt skal varetage. Så ved du, hvad udfordringerne kan være og hvorfor.
Kurser på AU-niveau
Er det på AU-niveau, altså akademiuddannelsesniveau, så vil en rimelig forventning være at det faglige det har du, som adjunkt, styr på. Til gengæld vil udfordringen ligge i, at du nu skal undervise rigtige voksne, for hvem det koster både penge og tid at dygtiggøre sig. De har en anden approach og det kræver en anden pædagogik i underviserrummet.
Skræddersyede kurser
Er det derimod skræddersyede kurser afholdt i virksomheder, så kan niveauet godt sine steder ligge over det niveau, du normalt bevæger dig på i din daglige undervisning med dine fuldtidsstuderende.
Du kan med andre ord være nødt til at oppe dit faglige game, hvis du ikke skal komme til kort i undervisningen. Igen har du så også den anderledes pædagogiske vinkel at tage hensyn til.
Har du været med til undervise på begge typer kursus, så nævner du det det i din LA. Derudover skriver du i metakommunikationen til B2, at du hovedsageligt vil fokusere på at beskrive AU-kurset eller det skræddersyede kursus.
På den måde kan du gå i dybden med en af delene. Derved undgår du, at det skrevne bliver for generelt og overfladisk.
Kriterium B – Pind B3
Pind B3 handler om erhvervs-og professionsudvikling i praksis.
Formelle opgaver kan her være et samarbejde med udvalgte virksomheder. Det kan være med henblik på at starte et nyt valgfag eller en ny uddannelse op. Eller måske at være behjælpelig med at udvikle en virksomhed på et specifikt område.
Det sidste gør sig typisk gældende indenfor fagområder, der ikke hører til den specifikke virksomheds kernekompetence.
Sammenkobling af B1 og B3
Her har du muligheden for at sammenkoble B3 med pind B1. Vælger du at behandle to eller flere pinde på en gang i kriterium B, er det en god ide, at det klart fremgår i det skrevne, at du inddrager fx. både pind B1 og B3 i din beskrivelse.
En uformel opgave i B1 trækker altså ofte en formel opgave til sig i B3. Hvilket egentligt ikke er så underligt, da det interessedrevne ofte giver adgang til andre ideer, kontakter og relationer indenfor branchen end de andre kollegaer på din uddannelse har. Det bliver derfor meget personbårent.
Kriterium B – Pind B4
Forsknings- og udviklingsaktiviteter er den fjerde og sidste pind i kriterium B. I det følgende behandler jeg kun forskningsaktiviteterne.
Som under pind B3 er der igen mulighed for at foretage en kombination af en uformel opgave med en formel opgave. Som før nævnt er det en god ide at gøre opmærksom på, at du behandler flere kritierier på en gang.
Det er meget sværere at trække et værdihieraki nedover pind B4, fordi den enkelte adjunkts kompetencer og uddannelse spiller meget mere ind.
Er du som adjunkter er flest, har du typisk en kandidatgrad eller en master oven på din bachelor. I enderne af spektrummet er der også adjunkter, der har en bachelor som højeste uddannelsesniveau, og atter andre som har en Ph.d grad.
Vi tilhører forskellige ligaer
Sagt på en anden måde er der forskellige ligaer du kan tilhøre her, alt efter hvor i uddannelsesspektrummet du befinder dig.
Har du fx en ph.d-grad, har du også en tættere tilknytning til forskningsmiljøet og har typisk dermed også lettere mulighed for at samarbejde med et universitet.
Du er uddannet til at bedrive forskning og dermed vil din tilgang til og deltagelse i et forskningsprojekt være mere professionel.
Har du ikke forskningserfaring, så er det et nyt felt for dig at sætte dig ind. Det kan være svært, og nogle gange går et forskningsprojekt også i vasken eller løber ud i sandet.
Årsagerne til at et forskningsprojekt staller er mange. Men en af årsagerme er gerne, at potentialet i projektet var for lille. Lige dette er svært at afgøre som adjunkt uden forskningserfaring.
Lær af et fejlslagent projekt og tag det med videre
Men at et forskningsprojekt slår fejl, er ikke det samme som, at du ikke har lært noget af det fejlslagne projekt.
Du kan derfor med fordel bruge dine erfaringer med forskningen som stepping stones til det næste projekt.
På den måde viser du, hvordan du er i stand til at anvende din netop erhvervede viden om forskningsmetoder etc. ind i det næste projekt.
Husk Frascati-manualen
Sidst med ikke mindst er der Frascati-manualen i B4. Når der tales forskning kommer du ikke uden om at forholde dig til den.
Som minimum bør du undersøge om dit forskningsprojekt ligger inde eller udenfor denne. Alt efter hvor forskningsvant du er eller hvor meget du har arbejdet med manualen, kan du beskrive mere indgående fra denne.
Rækkefølgen i din lektoranmodning
Struktur i en LA er godt. Det giver nemlig et godt overblik for dem, der skal bedømme din LA, hvis du tager pindene i kriterium B i rækkefølge.
Kriterium B1 er det eneste kriterium, som indeholder både de formelle og de uformelle opgaver i deres rene form.
I pind B1 ville jeg starte med at beskrive de formelle opgaver først, fordi disse forventes udført af alle adjunkter. Derfor er det vigtigt, at du får dokumenteret fyldestgørende i din LA, at det er en arbejdsopgave, du som adjunkt, og forhåbentlig kommende lektor, kan varetage.
Dernæst ville jeg i B1 skrive om de uformelle opgaver, jeg havde påtaget mig under min adjunktperiode. Ikke alle adjunkter påtager sig uformelle opgaver, og det er heller ikke et krav for at bestå en lektoranmodning.
Dernæst kommer beskrivelserne af pind B2, B3 og B4. Har du en blanding af pindene, så tager du dem i den rækkefølge, som giver mening for dig og din LA.
Det har du bl.a kunne læse om i dette indlæg: Kriterium B – de formelle …
I dette indlæg har du kunne læse om, hvad en formel og en uformel opgave kan være og hvad begrebet værdihieraki går ud på.
Du har også fået vist eksempler på de forskellige typer af opgaver, og hvordan disse nogle gange kan optræde i blandingsformer.
Vi har alle forskellige udfordringer og styrker qua vores uddannelsebaggrund, og det kommer særligt til udtryk under pind B4. Her har du også kunne se, hvordan du uddrager det lærte fra et fejlslagent forskningsprojekt, så det giver værdi til det næste projekt.
Sidst men ikke mindst kan du læse om, hvordan du strukturerer din LA mht. kriterium B. Det er vigtig at få dokumenteret, at du er i stand til at arbejde tilfredsstillende med de formelle opgaver. Derfor er det også naturligt, at det er de formelle opgaver, du beskriver først i B1.
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Kriterium B – de formelle og uformelle…
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Kriterium B – de formelle og uformelle opgaver” med andre.
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen
Hej
Du skriver at B2 handler om “ Til gengæld vil udfordringen ligge i, at du nu skal undervise rigtige voksne, for hvem det koster både penge og tid at dygtiggøre sig”.
Undervisning mener jeg hører hjemme i kriterie A. I B2 handler det om udvikling ad EVU. Fx at lave er valgfag.
Hej Christian,
Tak for godt indspark.
Ja, undervisningen på VEU ligger i A2, men B2 handler om udviklingen af VEU.
Her bliver man efter min mening nødt til at have det med i sine betragtninger, at det ikke er fuldtidsstuderende, man har. Så materialet skal derfor udvikles anderledes.
Udvikling af valgfag til en fuldtidsuddannelse hører til i B1, mens udvikling af et kursus ligger i B2, fordi det er VEU.
Dbh.
Birgitte
Hej Birgitte, Jeg har et par kommentarer til dit interessante indlæg. Omkring B4 – pinden, så er det min erfaring, at det største problem, som mange adjunkter oplever med pinden, er, at deres virke ikke matcher den stillingsbekendtgørelse, som er grundlaget for lektorkvalifikationen. De får lov til at undervise og udvikle undervisning, mens det halter med at få muligheden for i deres adjunktperiode at komme i berøring med institutionens Frascati-ramme FoU – aktiviteter. Jeg har således en håndfuld eksempler på adjunkter, som derfor enten er røget på B4 eller i sidste øjeblik selv har skullet opfinde noget interessetimebaseret frascati-agtigt – udelukkende med det formål ikke at få deres anmodning afvist. Omkring din redegørelse for indholdet af B3 – pinden, så vil jeg opfatte kontakt til en virksomhed mhp. at udvikle et valgfag, som hørende under B1 eller B2. At hjælpen til en virksomhed til at udvikle sig (på den ene eller anden fagrelevante måde), vil jeg mene er det, der ligger i Erhvervsudvikling i Praksis. Også med at få mulighed på institutionerne for at udføre denne del af stillingsbeskrivelse, oplever jeg udfordringer blandt adjunkterne. Allervenligst, Anders
Hej Anders,
Tak for god og meget relevant kommentar
Det må siges at være uheldigt, hvis institutionen ikke er i stand til at tilvejebringe muligheden for FoU – aktiviteter i adjunktperioden. Den opgave påhviler jo institutionen.
Jeg har ladet mig fortælle, at I nu også skal have docenter ansat, og så har man jo lov at håbe på, at det ændrer sig.
Hvad angår pind B3, så er der tit et overlap/ sammenfald imellem B1 og B3, og ligeledes for B2 og B3. Det afhænger meget af konteksten, og i indlægget har jeg søgt at give nogle typiske eksempler fra min vejledningspraksis.
Jeg tænker det også er et fortolkningsspørgsmål, hvor meget samarbejde der har været med en virksomhed etc.
Dbh.
Birgitte
Hej Birgitte,
Tak for hurtigt svar! Jo, det er uheldigt, men ikke enestående for min institution. Problemet er for mig at se, at institutionen nok har ansvaret for at tilvejebringe FoU -aktiviteter, men at den sanktion, der falder, når det ikke sker, den rammer adjunkten. Netop derfor har en af mine vejlederkolleger faktisk haft fat i akkrediteringsrådet for at høre, om man derfra i forb. m. akkrediteringsprocessen, har fokus på, om institutionerne overholder stillingsbekendtgørelsen. Svaret var, at det havde man ikke. Så det! Og jo, jo – docenter har vi skam fået – så man har jo lov at håbe – og nu er der jo også kun gået 10 år siden, bekendtgørelsen trådte i kraft :-). Rom blev ikke bygget på en dag, som man siger – og der gik jo faktisk også 6 år fra bekendtgørelsen trådte i kraft, til at Styrelsen fik sat en fodnote i den, hvori det blev fastslået, hvordan B-kriteriet egentligt skulle forstås. Omkring B3, så enig – der kan meget vel være et sammenfald. For at være på den sikre side i forhold til den fortolkning bedømmerne måtte vælge at anlægge, så vejleder jeg mine adjunkter til sørge for at få demonstreret, at de så, at sige efterlader noget udvikling ude i virksomheden, når de arbejder B3-mæssigt. Allervenligst, Anders.
Hej Anders,
Det tager bare tid at få tingene op at stå, det er ikke altid en hel nem proces.
I adjunktvejlederkorpset på KEA er der et ønske om at styrke samarbejdet yderligere imellem adjunkter og docenter.
Det ser jeg frem til, vi er jo sat i verden for det samme, nemlig at understøtte adjunkten i adjunktvejlederforøbet.
Som du skriver omkring B3, så gælder det om for adjunkten at få tydeligt demonstreret det udviklingsmæssige aftryk, der er efterladt i virksomheden.
Dbh.
Birgitte
Hej igen, Birgitte, jeg er fuld af forståelse for, at det tager tid at få tingene op stå. Det, som jeg måske forholder mig lidt mindre forstående til, er, at man i vidt omfang har undladt at forholde sig til, at der som konsekvens, heraf, er en del adjunkter, der har fået afvist deres lektoranmodning. Som man siger i Rusland “man kan ikke fælde en skov, uden der ryger splinter – så er det blot ærgerligt, hvis man er splint” . Allervenligst, Anders