Denne gang kigger jeg på, hvordan man kan bruge Hiim og Hippe, også kendt som H&H’s relationsmodel, på et adjunktforløb.
Årsagen er selvfølgelig, at et adjunktforløb også er et læringsforløb med alt, hvad det indebærer.
Dette blogindlæg bliver også det sidste, inden lektorbloggen går på en velfortjent sommerferie i juli 25.
Hiim og Hippe er nok den model, som ses mest i en LA kriterium A. Modellen bruges så ofte, fordi den er umiddelbar nem at forstå og kommer hele vejen rundt.
Hiim og Hippe – modellen og de seks faktorer
Lad os starte med at se modellen og de faktorer, der udgør modellen.
Hiim og Hippe – den didaktiske relationsmodel
De seks faktorer der indgår i modellen er: Læringsforudsætninger, rammefaktorer, mål, indhold, læreprocessen, vurdering/evaluering. Som det også ses, er der optegnet linjer imellem de forskellige faktorer. Dissse linjer mødes eller kydser hinanden, og symboliserer faktorernes indbyrdes afhængigheder.
Dette indlæg er langt. Der er derfor indsat en indholdsfortegnelse, så du kan springe rundt i indlægget, som du har lyst til.
Indholdsfortegnelse for indlægget – Hiim og Hippe…
Faktorerne gennemgåes en ad gangen, og jeg starter med læringsforudsætninger.
Hiim og Hippe – læringsforudsætninger
På et adjunktforløb er der selvfølgelig også læringsforudsætninger. De fire læringsforudsætninger, jeg oplever i adjunktvejledningen, der gør et adjunktforløb nemmere eller sværere for adjunkt og vejleder, er flg.
Undervisningserfaring – nogle adjunkter har undervist før, mange adjunkter har ikke. Du kan her læse mere om, hvorfor det at undervise kan være en udfordring: Tag din egen medicin…
Udarbejdelse af skriftligt materiale – Ganske mange adjunkter har en uddannelse/baggrund, der har involveret udarbejdelse af skriftligt materiale i stor stil. Andre adjunkter har ikke.
Branchekendskab – Mange adjunkter har en fortid inden for deres fag eller en branche, som kan strække sig op til 30 år eller mere. Atter andre adjunkter bliver ansat, som jeg selv gjorde det, uden brancheerfaring, men med en for institutionen anvendelig uddannelse.
Ordinært eller forlænget adjunktforløb – I min vejlederportefølje har jeg gerne en eller to adjunkter på forlænget adjunktforløb per semester, sideløbende med de adjunkter der er på et ordinært adjunktforløb.
I det næste kan du læse om, hvorfor adjunktvejledningens karakter og fokuspunkt meget afhænger af, hvorvidt adjunkten er på et ordinært eller forlænget adjunktforløb.
Vejledningens karakter og fokuspunkt varierer
Klart er det, at vejledningen skifter karakter og fokuspunkt alt efter adjunktens læringsforudsætninger.
Er en adjunkt på et forlænget adjunktforløb udøves en hel anden slags vejledning end for en nystartet adjunkt.
På godt og ondt ved en adjunkt på sit andet forsøg også langt mere om det at skrive en LA. For en adjunkt på andet forsøg handler det således typisk om at få skriftligheden på plads. Lige det at vejlede adjunkter der er på deres andet forsøg, har jeg skrevet ret så meget om. Du kan læse mere i indlægget strategi…, og i indlægget rejsen fra adjunkt til lektor
En nystartet adjunkt uden undervisningserfaring har brug for at lære det håndværk, som undervisning er. Derfor er min vejledning også mest koncentreret om at sikre, at adjunktens adjunktplan understøtter adjunkten, og dermed giver adjunkten mulighed for at kunne opfylde A,B,C -kriterierne i bekendtgørelsen.
Jeg giver undervisertips og tricks, nytten i at føre logbog etc. det første 1,5 år. Du kan se mere i indlægget om, hvorfor adjunktplaner er vigtige: Adjunktplaner…
Jo tættere en adjunkt på et ordinært adjunktforløb kommer på afleveringstidspunktet, jo mere minder vejledningen om den form for vejledning, en adjunkt på et forlænget adjunktforløb modtager. Jeg sikrer, at der er givet skriftligt feedback på alle tre kriterier og endelig tilbyder jeg også adjunkten en summativ evaluering cirka en måned før aflevering af den endelige LA.
Det næste vi skal se på, er rammefaktorer. Måske vil nogle af de listede rammefaktorer overraske dig?
Hiim og Hippe – rammefaktorer
Årsagen til at jeg finder rammefaktorerne så interessante i Hiim og Hippe, er fordi de også rummer det uforudsete, den blinde vinkel hos dig selv og andre, politik, økonomi etc.
Jeg giver lige en af de kendte rammefaktorer, nemlig den med AV-udstyret, der ikke virker.
Vi kender det alle sammen, du er top forberedt, har et godt PPtx/slideshow og måske også et synkront digitalt værktøj tilknyttet, som fx en padlet, kahoot etc. Blot for at finde ud af at den mandag – der virkede AV-udstyret bare ikke.
Du kunne ikke køre skærmen ned og din undervisningen blev nu en anelse, for ikke at sige ret så meget, amputeret. Uanset hvad blev det en anden måde, du kom til at afvikle din undervisning på den dag.
Jeg lister nogle rammefaktorer i det følgende, som du måske ikke selv har overvejet?
Politiske beslutninger og deres impact
Den enkelte vejleders vejlederstil, erfaring og tilgang til vejledningsprocessen
Den enkelte adjunkts valg af sprog og indstilling til adjunktforløbet
Politiske beslutninger og deres impact på undervisningen
Politiske beslutninger, lokalt og nationalt, har/får indflydelse på dit ansættelsesforhold, allokering af tid til adjunktvejledningen, undervisningen, dem du skal undervise osv.
Bekendgørelsen for lektorbedømmelse er at medregne som en rammefaktor. Ændringen i 2019, tror jeg det var, hvor der i bekendtgørelsen blev ændret i kriterium B, gjorde at forskning fik en langt større betydning, end den havde haft før i adjunktforløbet. Det gjorde også, at det blev et mere tungt kriterium at opfylde end før for mange adjunkter.
Ligeledes ramte det også adjunktvejlederne. Ikke mange af os vejledere har en ph.d-grad. I starten støttede jeg mig meget til vores docenter, og sendte adjunkter videre, når jeg var i tvivl, om jeg havde det rigtige svar.
Under politiske beslutninger ligger også allokering af ressourcer til adjunktvejledningen. I det følgende kan du læse om, hvorfor der ikke er en one size fits all ifht. tidsallokeringen, når det kommer til vejledning af adjunkter.
Tidsallokering til adjunktvejledning er en rammefaktor
Adjunkter er vidt forskellige, som du har kunne læse om under punktet, læringsforudsætninger, højere oppe. Men uanset hvilke kompetencer adjunkter har, kommer de ikke uden om at arbejde med LA.
Nothing willwork unless you do!
Maya Angelou
Nogle adjunkter skal lægge et langt større arbejde end andre adjunkter i deres LA, for at kunne udarbejde en anmodning, der er på et niveau, hvor en positiv godkendelse kommer på tale.
Det medfører, at der skal være tid nok til vejledning af udfordrede adjunkter.
Intensive forløb forbruger meget vejledertid
Det er mest adjunkter på deres andet forsøg, der forbruger mere tid end afsat. Men der er også adjunkter på deres første forsøg, hvor de allokerede timer til adjunktvejledningen ikke slår til.
For disse adjunkter er der tale om intensive forløb. Varigheden af selv vejledningen, fra start og frem til aflevering af anmodningen, ligger fra en seks måneder til under et år.
Jeg står også standby, i tilfælde af at adjunkten skal udarbejde et evt. tillæg. Du kan se mere om udarbejdelse af tillæg/ekstramateriale i indlægget, og hvilken rolle adjunktvejlederen kan spille der: Tillæg…
Det tager tid at lære at tænke og skrive på en anden måde
At skulle ændre sin måde at skrive på kræver, at du ændrer den måde, du tænker på. Det er en ikke helt let øvelse, og det tager tid.
Det koster også megen energi, og det er et stort arbejde for adjunkten at holde ved, når det opleves som svært. Til tider kan det måske også føles næsten umuligt for adjunkten at tro på, at det kan lykkedes. Men alt kan læres, og især hvis adjunkten virkelig vil.
Flg. to billeder er taget fra et intensivt forløb, og viser klip fra to bedømmelser af den samme adjunkt. Det første billede er fra den afviste anmodning i foråret 24.
Klip fra udtalelse til den underkendte anmodning i foråret 24 til adjunkten
Mens det næste billede er taget fra udtalelsen til den beståede anmodning i juni 2025.
Klip fra udtalelse til den godkendte anmodning i juni 25 til adjunkten, nu lektor
Lederen har det afgørende say omkring tidsperioden for andet forsøg
Vurderingen om tildeling af et andet forsøg ligger hos adjunktens leder. Lederen har også det afgørende say, omkring den tidsperiode adjunkten tildeles, inden den næste anmodning skal afleveres.
Det sker, at en leder sætter foden ned og kræver, at det forlængede forløb får en længere tidsperiode, end den adjunkten selv foreslår.
Dette sker for at sikre, at adjunkten ikke handler uovervejet i bar frustration over den netop afviste anmodning, men derimod får mulighed for at få rettet op på de mangler, der var i den underkendte anmodning.
Nye medarbejdere koster både megen tid og mange penge. Det er derfor udøvelse af god ledelse at skabe mulighederne for at kunne holde på en god medarbejder.
Hvorfor adjunktvejlederen selv også er en rammefaktor, kan du læse om i det næste.
Vejlederens vejlederstil, erfaring og tilgang til vejledningsprocessen
Vejledere er vidt forskellige, og alle vejledere er formet af deres personlige liv, professionelle baggrund og erfaring. Vejlederen bliver derfor en rammefaktor, der får indflydelse på og har betydning for, hvilken vejledning en adjunkt modtager eller ikke modtager i sit adjunktforløb.
Følgende faktorer har bl.a formet mig til den vejleder, jeg er i dag:
Jeg er gammel i gårde både som underviser og adjunktvejleder, så jeg har også fået mere erfaring og viden, kundskabsmæssig magt, som jeg kan trække på i vejledningen. Du kan se mere om, hvad kundskabsmæssig magt er, og hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på forvaltningen af sådan en magt i indlægget: Vejlederkursus på DPU…
Jeg har selvfølgelig også tillagt mig en vejlederstil og en tilgang til vejledningsprocessen over årene. Både vejlederstilen og tilgangen er blevet til ud fra devisen:
Sådan ville jeg gerne selv have været vejledt, enten som studerende eller kursist.
Men som du kan læse om i det næste, udgør nogle af adjunktens valg også en rammefaktor i vejledningen.
Adjunktens valg: Sprog og indstilling
Et eksempel på et valg der har indflydelse på vejledningen er, hvis adjunkten af den ene eller anden grund vælger at skrive anmodningen på engelsk. Dette valg er en mulighed iflg. bekendtgørelsen.
Før den internationale linje blev nedlagt, havde jeg også ind imellem adjunkter, hvor selve vejledningen også foregik på engelsk.
Som det er forholdsvist nemt at regne ud, er det et noget andet game at skulle skrive og vejlede på et sprog, der ikke er ens modersmål.
Jeg har, trods en underviserbaggrund på 19 år fra den internationale linje, ikke den spændvidde i det engelske sprog, som jeg har på mit modersmål. En LA er også for mig i et helt andet fagfelt, humanistisk versus naturvidenskabeligt, og skriftligt sine steder på et højere niveau.
Er adjunkten native speaker i engelsk, går det ret nemt. Men hvor adjunkten ikke har engelsk som modersmål, opstår der nogle udfordringer i fx at få valgt de præcise formuleringer, det skal også være så nogenlunde grammatisk korrekt osv.osv.
Ændringen i sproget vejledningen skal foregå på, dansk versus engelsk, får altså uundgåeligt betydning ind i vejledningen. Jeg oplever, at min vejledning bliver anderledes og også mere krævende.
Det sidste vi skal se på omkring rammefaktorer i Hiim og Hippes relationsmodel, er adjunktens egen indstilling til adjunktforløbet.
Adjunktens indstilling til adjunktforløbet.
Indstillingen hos adjunkten er den største betydende faktor for, hvordan det kommer til at gå med LA. Adjunktens holdning til forløbet, interessen for at arbejde med opgaverne, implementeringen af rettelser etc. påvirker mig som vejleder.
En engageret adjunkt får derfor alt andet lige en mere engageret vejleder, fordi engagement eller mangel på samme smitter, hvilket enhver vejleder og underviser ved.
Det næste vi skal se på er mål, og hvorfor det tit kan være nødvendigt at have delmål.
Hiim og Hippe – Mål
Det overordnede mål med adjunktforløbet er selvfølgelig, at adjunkten består sin LA. For at nå det mål er der typisk en række delmål, der leder frem til titlen som lektor.
Disse delmål kan fx se sådan ud:
Styrkelse af adjunktens skriftlighed, så anmodningen hænger bedre sammen. Brug af de rette pædagogiske fagtermer etc.
Adjunktens salgsarbejde, mange adjunkter får ikke beskrevet deres baggrund og arbejdet i adjunktperioden godt nok. Dermed får de heller ikke solgt sig selv godt nok.
Optimering af de tre kriterier, det at optimere på et kriterium, som fremstår svagt, betyder at hver en vinkel er undersøgt. Der er forklaret hvorfor, og hvordan det gik som det gjorde, og måske er der også forslag til, hvordan det kunne gøres bedre? Med andre ord er der altså reflekteret.
Målene står klarere på 2. forsøg
For en adjunkt på sit andet adjunktforløb handler det først og fremmest om som vejleder sammen med adjunkten at afdække, hvor adjunkten især skal sætte ind for at styrke sine kompetencer.
Som vejleder for en adjunkt på andet forsøg, får jeg flere vinkler på det forestående vejledningsarbejde ved at gennemlæse den udarbejdede udtalelse/bedømelse til adjunktens underkendte anmodning. Jeg gennemlæser selvfølgelig først den underkendte anmodning, noterer ned etc. Derefter læser jeg udtalelsen fra bedømmerudvalget til den underkendte anmodning.
Der er tre andre lektorer, som har gennemlæst anmodningen, og jeg oplever meget sjældent fra mit eget bedømmerarbejde, at der ikke er enighed om bedømmelsen af en anmodning. Du kan se mere i indlægget om, hvordan bedømmerarbejdet kan foregå: Lektorbedømmelse…
Udtalelsen fra det forrige bedømmerudvalg bruges aktivt
Udtalelsen fra bedømmerudvalget henviser jeg også til i vejledningen på andet forsøg. Det kan fx være den fortsatte brug af pronomenet vi, som gør det svært at se, hvad adjunkten selvstændigt har bidraget med, fx i et udviklingsprojekt sammen med andre kollegaer. Du kan se mere i indlægget om Snublestene i kriterium B…
Alle mennesker har også deres “favorit mistakes”, som jeg kalder det. Før man bliver bevidst om, hvad disse favorit fejltagelser går ud, så bliver man ved med at gentage dem.
I det nedenstående kan du se et eksempel, hvor der påpeges en favorit fejltagelse hos en tidligere adjunkt.
Favorit fejltagelsen, hvor de lange sætninger efterfulgt af helt korte sætninger ødelægger læsbarheden
En anmodning kan falde ned i forskellige kategorier af “ikke godkendt”. En af disse kategorier er, hvis adjunkten er for beskrivende. Dvs. adjunkten er mere i at beskrive, hvad han/hun gør end i at forklare hvorfor og hvordan, det er foregået. Du kan se mere om den problematik i indlægget: Når en LA er for beskrivende…
En anden kategori jeg også tit ser en underkendt anmodning havne i, er når adjunkten er for generel i sine beskrivelser, og dermed ikke er konkret nok. Det er gerne i kriterium A, at det sker. Det kan du læse mere om i indlægget: Kriterium A…
Påpegning af det at være for generel
Næste faktor i Hiim og Hippe er indhold, og det kan du læse mere om i det følgende.
Hiim og Hippe – Indhold
Indholdet i en LA skal holde sig indenfor rammerne af bekendtgørelsen. Mange adjunkter finder, at bekendtgørelsen er for upræcis, og dermed ikke angiver tydeligt nok, hvordan vægten skal fordeles i mellem de tre kriterier, hvad skal med og ikke med etc.
Det er derfor meget op til adjunkten, hvordan dennes LA udformes. Da det ikke er noget, der kan laves om, som det ser ud nu, vil jeg foreslå dig at se det som en gave.
Du får som adjunkt netop muligheden for at vise dine stærkeste sider frem, vægtningen er din alene. Klart er det selvfølgelig, at du skal beskrive de tre kriterier fyldestgørende med de 96.000 anslag, du har til rådighed for LA.
En anden indlysende ting er også din adjunktprofil, og dermed de opgaver du har varetaget i din adjunktperiode.
Fx hvis du har bedrevet meget forskning, B4, eller har haft meget at gøre med efterudddannelse, A2/B2? Eller du måske mest har været koncentreret om at bedrive undervisning på fuldtidsuddannelserne, A1, i adjunktperioden?
Ja, så fylder det/de emne/emner ikke overraskende flere sider hos dig, end hos en adjunkt med en anden faglig profil og dermed et andet adjunktforløb. Du kan se mere om rettesnoren for antal sider til de enkelte kriterier her: Strategi…
Nu kigger jeg nærmere ind i Hiim og Hippes læreproces, hvor du bl.a. kan læse om, hvad der kan forårsage fænomenet “a perfect storm” og hvordan det kan tackles i adjunktvejledningen, så adjunkten ikke kuldsejler.
Hiim og Hippe – læreprocessen
For en adjunkt er læreprocessen ret så afhængig af den pågældendes læringsforudsætninger og indgangskompetencer.
Den hermeneutiske cirkel er således passende at inddrage, når det kommer til forstå læreprocesser, og hvorfor disse ikke altid er lineære.
Den hermenutiske cirkel passer fint ind i Hiim og Hippes faktor om læreprocessen
I nedenstående video 2.06 minutter inde til 3.0 minutter, kan du se en hurtig overordnet gennemgang af, hvad en hermenuetisk cirkel er, og hvorfor den har beydning for læreprocesser.
Video omkring de overordnede pointer i hermeneutikken – 2.06 – 3.0 minutter inde
I det næste kan du læse om det, jeg kalder a perfect storm, hvad der kan udløse uvejret for en adjunkt og hvordan et forlis undgåes.
A perfect storm
En perfekt storm er en metafor for det, mange adjunkter oplever at være udsat for i adjunktforløbet. En perfekt storm opstår gerne, når adjunkten kan sætte et hak ved alle de flg. tre punkter på listen:
For beskrivende – er kun i hvad og får derfor ikke besvaret hvorfor og hvordan
Udfordret på skriveprocessen – for akademisk eller det modsatte. Du kan i indlægget, udfordret på skriveprocessen, se, hvordan en for akademisk skrivestil kan se ud. Udfordret…
Den foretrukne vinkel på et emne – for generel/overordnet eller mest i detaljen
I det følgende får du et eksempel på, hvordan en perfekt storm kan se ud. Eksemplet viser også, hvordan en adjunkt kommer i mål med at beskrive problematikken omkring brugen af de sociale medier, SoMe, her Instagram, IG i sin LA. nr. 2.
Eksempel på a perfect storm – brugen af SoMe
Eksemplet indeholder fire screendumps. Disse er fra den afviste LA, udtalelsen omkring det beskrevne i LA nr. 1, min kommentar til SoMe problematikken i en vejledningssession, juni 2024 samt adjunktens endelige formulering i den godkendte LA nr. 2.
Overordnet viser eksemplet en adjunkt, der er for beskrivende, udfordret på skriveprocessen og hhv. mest i detaljen, første billede, eller for overordnet, tredje billede. Fjerde og sidste billede viser udviklingen i adjunktens sprogbrug. Teksten er nu stramt komponeret og forklarer samt underbygger, hvorfor og hvordan IG anvendes i undervisningen.
Det første billede viser det, adjunkten skrev i det tillæg, som bedømmelsesudvalget udbad sig til den første lektoranmodning:
Brug af SoMe uden en forklaring på hvorfor lige disse profiler er undervisningsfaglige relevante
Det næste billede viser bedømmerudvalgets kommentar til beskrivelsen af brugen af SoMe i den afviste LA.
Kommentaren fra bedømmerholdet, der selvfølgelig ønsker at få at vide, hvorfor lige de profiler?
Tredje billede viser min kommentar som vejleder til, hvordan de studerendes brug af SoMe kan underbygges i adjunktens LA.
Underbygning af hvorfor visse profiler på SoMe er undervisningsfagligt validt at følge for de studerende
Fjerde og sidste billede viser hvad adjunkten afleverede i LA nr. 2 omkring brugen af IG.
Stramt komponeret sprogbrug der forklarer og underbygger, hvorfor og hvordan IG anvendes i undervisningen
Der er ordsammenfald fra min kommentar, men skrivestilen er umiskendeligt adjunktens egen. Det kalder jeg: Same, same – but different.
Det at have en foretrukken vinkel, generel vs detaljeorienteret, og hvad det egentlig betyder for læreprocessen og det at skrive en LA, blev jeg meget opmærksom på i juni 2025.
Generel vs detaljeorienteret – hvordan udmøntes det?
Det jeg ser i adjunktvejledningen, når adjunkter anlægger en for generel vinkel på det skrevne i et kritium er, at de har svært ved at være konkrete. De har styr på det overordnede – fx de pædagogiske teorier, men de har svært ved at beskrive, hvordan teorien/ teorierne operationaliseres i klasserummet, i udviklingsopgaverne etc. De har altså styr på helheden, men ikke delene.
Adjunkter, der er detaljeorienteret, har gerne helt styr på, hvad de gør, fx i klasserummet, men de har svært ved at oversætte det ind i en pædagogisk teori. De skriver tit anekdotisk og mener, at det er forklaring nok. De har altså styr på delene, men ikke helheden.
Hvorfor stillingsstrukturen med adjunkt og lektor blev indført på erhvervsakademier og professionshøjskoler, handler det næste om.
Derfor blev lektoratet indført
Som du nok har regnet ud, så handler det på den korte bane om adjunkten. Det er at få denne til at finde vej igennem adjunktforløbet og lektoranmodningens veje og vildveje, så lektoratet kan komme i hus.
Men det at blive lektor på et erhvervsakademi/professionshøjskole blev indført for at hæve kvaliteten af undervisningen, så det er på den lange bane, når du er overgået fra adjunkt til lektor, at du virkelig skal bidrage og helst i en lang årrække tilbage til undervisningsinstitutionen og de studerende.
Det handler derfor ikke alene om dig som adjunkt, men også om de studerende, kommende som nuværende.
Studerende kommer også ud i voldsomt vejr. Jo mere du ved om, hvad der kan forårsage en perfekt storm, jo bedre undervisning og kvalificeret vejledning vejledning kan du levere til de studerende.
Det du især skal være opmærksom på hos de studerende er: Læringsstile – global versus analytisk læringsstil samt deres helhedsopfattelse – generel versus detaljeorienteret.
Hvorfor eksempler ikke kun er til gavn for adjunkten, men også hjælper dig som vejleder, forklares i det følgende.
Det er win-win, når der gives eksempler
Eksempler muliggør, at adjunkten/den studerende får mulighed for at forstå at delene skal forbindes til helheden eller at der også er brug for viden om delene, for at helheden er tilfredsstillende forklaret.
Et godt eksempel letter forståelsen hos adjunkten, og gør dermed også vejlederens arbejde nemmere.
At give relevante eksempler kan være svært, men som med alt andet hjælper det med øvelse og mere øvelse.
En måde at gøre det lettere for sig selv på er at være nysgerrig på adjunkten og dennes fagfelt. Jeg spørger meget ind til adjunkten, dennes fagområde/fagområder, undervisningspraksis etc.
Den intel hjælper mig meget, når jeg skal komme med eksempler, der passer ind til den enkelte adjunkts undervisningspraksis, udvikling og forskningsarbejde eller hvad det nu måtte være.
I det nedenstående kan du se, hvordan et fagspecifikt eksempel til en adjunkt kan se ud. Ligeledes foreslås en fremgangsmåde, så adjunkten kan blive bedre til brugen af the Golden circle – why, how, what.
Eksempel på fagspecifik adjunktvejledning hvor der tages udgangspunkt i The Golden Circle
Sidste faktor er evaluering. Her kan du læse om de to former for evaluering, formativ og summativ, adjunkten modtager under adjunktforløbet. Du kan også læse om, hvorfor jeg beder om feedback fra dem, jeg vejleder.
Hiim og Hippe – evaluering – formativ og summativ
Summativ og formativ evaluering er i spil her, kilde EMU
Formativ evaluering giver jeg som adjunktvejleder undervejs i forløbet. Den formative evaluering kan både være mundtlig og/eller skriftlig igennem adjunktforløbet. Den formative evaluering har til formål at virke ind på læreprocessen og indeholder både feedback og feedforward.
Feedback og feedforward på en tekst der er for generel, og hvad adjunkten med fordel kan gøre i stedet.
Jeg bruger meget den vejlederform, jeg kalder detaljeret vejledning, som er at kommentere uddybende skriftligt på afleveret materiale.
Det gør jeg af flere grunde. Den nok vigtigste grund er, at det på den måde er muligt for adjunkten at forberede sig inden mødet. Ligeledes kan adjunkten genbesøge kommentarerne, skulle der være behov for det.
Endelig er det også en hjælp til mig som vejleder omkring hvilke problemstillinger, der var i det afleverede. Du kan se mere om den vejledningsform her i indlægget: Strategi…
Feedback går også den anden vej
Jeg spørger også ind til, om mine adjunkter oplever, at de får noget ud af vejledningen, om de syntes om vejlederstilen etc.
Det gør jeg selvfølgelig for at kunne fintune vejledningen til den enkelte adjunkts behov. Her for en måneds tid siden var der en adjunkt, som udbad sig at jeg var særlig opmærksom på eventuel feedback til X, Y og Z emner i det dokument, jeg skulle kommentere på.
Det syntes jeg var meget reflekteret, og tænkte bagefter, smart! Det skal jeg huske at sige, er en mulighed også til mine andre adjunkter.
Summativ evaluering fra adjunktvejlederens side
Den summative evaluering fra min side er en gennemlæsning og kommentering af den samlede LA. Dette følges op af et ca to-timers møde med adjunkten.
Guldkorn fra Samuel Beckett – forfatteren til “Venter på Godot“
Gennemlæsning med efterfølgende møde er typisk placeret en måned før den endelige aflevering af adjunktens LA. Årsagen til placeringen er, at så burde der være tid nok for adjunkten til at få rettet til og skrevet om. Ligeledes er det også en måde at undgå flaskehalse på ifht. eventuelle andre adjunkter, som måske også skal aflevere.
I forbindelse med den summative evaluering, kan det desværre ske, at jeg må komme med den udmelding, der hedder: “Det her kan du, efter min vurdering, ikke bestå på”. Heldigvis sker det ikke ofte, men det forekommer.
Det er en ubehagelig situation, men det nytter ikke noget at lade som ingenting, når adjunkten har tid til at rette det op. Hos de adjunkter, hvor jeg har måtte give den besked, er alle sejl blevet sat til i denne sidste fase. Venner, kollegaer, voksne børn og nogle gange også dem fra vejen hjælper til i denne sidste måned.
Ingen skriver en lektoranmodning alene, uanset hvad du måske ellers hører på lærerværelset.
Den summative evaluering fra systemet kommer, når adjunkten af bedømmerforpersonen får svar på, hvorvidt han/hun er egnet til at overgå til lektorvilkår.
Her kan det i øvrigt være en fordel at have et lige personnummer, viser en evaluering af adjunktuddannelsen på KEA udført i F25.
Kun 9% af de kvindelige adjunkter består ikke deres LA i første forsøg versus de mandlige adjunkter, hvor procentdelen, der ikke består deres første forsøg, er oppe på 25%.
Det har du kunne læse om i indlægget om Hiim og Hippe…
I indlægget blev du taget igennem de seks faktorer, læringsforudsætninger, rammefaktorer, mål, indhold, læreprocessen, vurdering/evaluering, som udgør Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel.
For hver faktor er det beskrevet, hvordan det ser ud, når det er et adjunktforløb, der er under luppen. Ideen er selvfølgelig, at du kan spejle det over i et almindeligt undervisningsforløb.
Der er givet eksempler fra min vejledningspraksis på KEA, EK fra 1. juli 2025, og du har dermed fået muligheden for et indblik “behind the scenes” og komme tættere på, hvordan andre adjunkters adjunktforløb kan se ud.
Du har også kunne blive klogere på det fænomen, jeg kalder ” A perfect storm”. En perfekt storm er noget, man let kan rammes af, når man er uden for sit kompetencefelt, det være sig som studerende, adjunkt, lektor etc.
Ligeledes har du kunne læse om, hvorfor jeg giver så mange eksempler i vejledningen. Hvorfor jeg igen, igen fremhæver det med at give eksempler, handler om undervisningsdifferentiering. Alle har brug for at se et eksempel eller flere, hvis/når man er usikker på, hvordan noget skal gøres, regnes, programmeres, se ud, skrives, præsenteres etc.
Sidst men ikke mindst kan de eksempler fra adjunktforløbene, du ser på lektorbloggen, kun vises, fordi mine tidligere adjunkter tillader det, hvilket jeg er yderst taknemmelig for.
Tilbage er bare at sige rigtig god sommerferie til bloggens læsere. Lektorbloggen vender tilbage efter ferien med nye indlæg og vinkler på det at skrive en lektoranmodning.
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Hiim og Hippe…
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Hiim og Hippe brugt på et adjunktforløb” med andre.
Ingen optræk til storm med derimod smukt vejr ved Hornbæk strand i pinsen, 2025.
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang, der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Godt nytår og velkommen til 2025’s første blogindlæg. Indlægget går denne gang tæt på, hvorfor rammer er vigtige at forholde sig til, og dermed også at få beskrevet og reflekteret over i en LA.
Ligesom de to forrige blogindlæg, der hhv. handlede om at være for beskrivende og hvorfor det at skrive mere strategisk, er noget det kan betale sig at bruge tid på, bygger også dette indlæg om vigtigheden af rammer på, hvad jeg ser i vejledningen af mine adjunkter. Du kan se de to forrige blogindlæg her: For beskrivende… og mere strategisk…
Vi starter med at se på, hvorfor det at undlade at beskrive de rammer du arbejder under, svækker din LA.
Derfor er en manglende beskrivelse af rammerne uhensigtsmæssig
Manglende beskrivelse af rammer er uhensigtsmæssigt af flere grunde. Herunder nævner jeg de tre bedste grunde til, hvorfor det vil styrke din LA betragteligt at have fokus på rammerne.
Kendskab til og brug af formalia: En manglende beskrivelse af de rammer, der ligger til grund for dit arbejde, antyder, at du ikke helt ved, hvad der er af formalia. Hverken i forhold til for eksempel din undervisningsforpligtigelse eller til bekendtgørelsen for LA.
Hvad bidrager du med? Når du ikke beskriver de rammer, du arbejder under, gør du det svært for bedømmerne at finde ud af helt præcist, hvad du arbejder og bidrager med i dit adjunktforløb.
Manglende overblik og struktur: Når du undlader at forholde dig til rammerne udviser du ikke det store overblik i din lektoranmodning og kan få svært ved at strukturere anmodningen. Dette kan stamme fra et manglende kendskab til de rammer eller betingelser, der er for dig som medarbejder og adjunkt. Er du også udfordret på skriveprocessen gør dette sammenfald typisk, at du mister overblikket over og strukturen i anmodningen.
Det næste handler om de handlingsmønstre vi har som mennesker, transfer af disse til andre felter og hvordan det afkodes af andre.
Transfer af personlige træk fra et felt til et andet
Almindeligvis er det sådan, at det som vi mennesker gør i et felt, det gør vi også i et andet felt.
Det du gør i et felt, det gør du typisk også i et andet felt.
Du kender det fra dig selv, dine kollegaer, de studerende, de mennesker du omgiver dig med, såsom børn, partner, venner og veninder osv.
Forholder du dig ikke til de rammer, som er givet for en lektoranmodning, så forholder du dig måske heller ikke til de rammer, der er udstykket for, hvad fx en praktikrapport skal indeholde?
Er du en en adjunkt, som tit og ofte kommer for sent til møder på din institution? Ja, så kommer du sikkert også tit for sent til den undervisning, du skal afvikle.
Undlader du at underbygge påstande i din LA? Kan du prøve at tage et nærmere kig på, om du måske også i din undervisning, undlader at referere til sand faglig viden i en diskussion med de studerende?
Ligeledes også hvorvidt du lader de studerende slippe afsted med et ja eller et nej-svar, så de ikke lærer at underbygge deres argumenter for svaret. Du kan se nærmere i indlægget om påstande: Påstande…
I det næste skal vi se på nogle eksempler på, hvorfor manglende rammer svækker din LA.
Eksempler på manglende rammer:
Jeg har valgt at fokusere på de følgende tre områder: Kendskab og brug af formalia, hvad bidrager du med samt manglende overblik.
Manglende rammer: Kendskab til og brug af formalia:
Der hvor det bliver endog meget tydeligt i en LA, at kendskab til formalia og brug af samme mangler, er fx. når adjunkten af den ene eller anden grund ikke har sat sig ind i bekendtgørelsen for en lektoranmodning. Når det mangler, er det svært for adjunkten at vide, hvad de forskellige kriterier skal indeholde.
Det er en fordel, at du som adjunkt har sat dig ind i, hvad de forskellige kriterier skal indeholde
Hvis du som adjunkt ikke ved, hvad bekendtgørelsen om lektorkvalificering indeholder, bliver det sværere at skrive anmodningen. Det besværliggør også adjunktvejledningen, hvis adjunkten tæt på aflevering fortsat ikke ved, hvad de tre kriterier A,B og C, skal indeholde.
Et andet eksempel kunne være i kriterium A. Adjunkten viser ikke i sin LA, at der findes en bekendtgørelse for den uddannelse, som adjunkten underviser på.
Eller at der er noget, der hedder kvalifikationsrammen. Herunder hvilket trin den pågældende uddannelse hører til på, og hvilken betydning det har for undervisningsniveauet.
Du kan se et link til bekendtgørelsen for en LA her: Bekendtgørelse…
I det næste skal vi se på, hvorfor det er svært for et bedømmerhold at gennemskue, hvad du som adjunkt har bidraget med, når der mangler en beskrivelse af de rammer, du har arbejdet under.
Manglende rammer: Hvad bidrager du med?
I nedenstående eksempel skriver adjunkten, at han har haft væsentlig indflydelse på den seneste studieordning. Men hvad er væsentlig indflydelse? Her mangler en beskrivelse af de rammer, adjunkten har arbejdet under. Derved bliver det mindre transparent for bedømmerne, hvad adjunkten har bidraget med. Herunder hans specifikke rolle og et estimeret timeforbrug for opgaven.
Manglende beskrivelse af de rammer, der var sat op for projektet
Næste eksempel omhandler kriterium B1, hvor en beskrivelse af rammerne ligeledes mangler. Her har et bedømmerhold ud fra det skrevne ikke nogen mulighed for at afkode, hvornår det fandt sted, hvor længe arbejdet har pågået osv, osv.
En manglende beskrivelse af rammerne for et projekt i kriterium B1
Det sidste eksempel handler om hvorfor de manglende rammer, gør det sværere at få struktur på anmodningen.
Manglende rammer giver manglende struktur
Eksemplet omhandler feedback på kriterium B4. Her hænger adjunkten i bremsen med at forholde sig til rammerne. Dermed mangler adjunkten at få defineret de mest basale rammer for sit forskningsprojekt. Det gør ligeledes, at strukturen i anmodningen også lider under det.
Et forskningsprojekt hvor rammerne for projektet ikke beskrives
I det følgende skal vi se et par eksempler på rammer, som er genkendelige fra hverdagen som adjunkt og lektor.
Bliver bedre til at være opmærksom på de rammer du arbejder under
Skal du blive bedre til at forholde dig til begrebet rammer i din LA, kommer her et par eksempler fra den virkelige verden, du kan relatere til.
Første eksempel på rammer er en ansættelsekontrakt som adjunkt.
Ved din ansættelse som adjunkt, er det blevet aftalt, hvad du skal arbejde med i din adjunktperiode. De fag du skal varetage undervisning i på din institution, din deltagelse i adjunktkurser, eventuel efteruddannelse, den leder du referer til, hvorvidt du er på heltid eller deltid osv. osv.
Det som også er aftalt ved din ansættelse, er de rammer, der er sat for dit arbejde som adjunkt. Ligeledes også den tid, der er afsat til det. Har du også en funktion, hvor du måske er lånt ud til en anden afdeling, er det også udspecificeret. Fx at der skql bruges 10 timer om ugen på arbejdet i en af din institutions administrative funktioner.
Et andet eksempel på rammer kan være det, der angår din undervisning. Det skal vi se på i det næste.
Der ligger også rammer til grund for din lektionsplan
For at sikre dig, at du når igennem dit stof for de enkelte lektioner/moduler, anvendes der det, som i fagsproget kaldes for en lektionsplan.
Din lektionsplan er blevet til, fordi der er en bekendtgørelse, som angiver de rammer, der gælder for din uddannelse. Fra bekendtgørelsen siver det videre ned til en national studieordning, den lokale studieordning osv.
I din lektionsplan har du sikkert søgt dig at skabe et overblik over, hvordan du vil afvikle dine lektioner/modul for den pågældende dag i et af de fag, du varetager.
Hvad er dagens emne for undervisningen? Hvor lang tid skal afsættes til intro, repetition, gennemgang, spørgsmål og/eller diskussion, arbejd selv, opsamling og måske intro til næste gang?
Din lektionsplan angiver således nogle rammer for lektionens indhold, og hvordan afviklingen af lektionerne skal foregå. Er du I tvivl om forskellen imellem en fagplan og en lektionsplan? Så kan du tage et kig i indlægget: Fagplan…
I det næste skal vi se på, hvorfor det at være udfordret på sin skriveproces, gør det svært at holde overblikket over anmodningen
Manglende overblik over rammerne
Er du lidt eller meget udfordret på, hvad et skriftligt arbejde/rapport etc. skal indeholde?
Dette trods at du som adjunkt er struktureret indenfor dit fagfelt og dit andet adjunktarbejde i øvrigt? Så bunder det ofte i, at du af den ene eller anden grund ikke har lært nok om, hvad et skriftligt arbejde skal indeholde. Dermed kommer du let ud på dybt vand, når du ikke længere er i dit fagfelt.
En af mine nu pensionerede kollegaer i kommunikation på KEA har på sin blog “Om at skrive” et rigtigt godt indlæg omkring, hvorfor rammer er vigtige at få beskrevet i en skriftlig opgave. Se link: Per Salling metodeafsnit…
Du kan se mere omkring dette at være for beskrivende og dermed ikke lægge nok vægt på at forholde sig til de to vigtige spørgsmål: Hvorfor og hvordan i lektoranmodningen: For beskrivende…
Som det sidste skal vi se på, hvad du kan gøre for at komme videre.
Få styr på rammerne – beskrivelse og refleksion
Først skal du blive opmærksom på, om det er noget, der mangler i din LA.
Her er det en god ide at få lidt feedback fra din vejleder eller en anden omkring, hvad han/hun syntes. Når du ved, om du er udfordret på området, handler det om at få gjort noget ved det.
Spørgsmålene du fx kan stille dig selv er:
Hvilke rammer gælder her? Eksempler kan være lovgivning og tid. Er der tale om en studieordning? Er der tale om at skulle være inden for Frascatimanualen eller bekendtgørelsen for lektorkvalificering? Hvilken tidsramme skal projektet afvilkes indenfor?
Hvorfor gør jeg det på den måde? Er der fx en særlig forskningsmetode, jeg skal følge? Hvorfor og hvordan gør jeg det?
Hvad er din rolle i et projekt? Er du menig medarbejder? Er du projektlederen? Hvad er dine ansvarsområder, og hvorfor har du lige netop fået de ansvarsområder og ikke nogle andre?
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Rammer…
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Hvorfor rammer er vigtige at få beskrevet i din LA” med andre.
Skrøbelige er både isnåle og en LA uden beskrivelse af rammer
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang, der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Årets første blogindlæg i 2024, stiller skarpt på arbejdsområdet eftervidereuddannelse, EVU, i en lektoranmodning. Det er især B2, som volder problemer, hvorfor der i blogindlægget er mest fokus på det.
Der er kommet en opstramning omkring dispensation for EVU, og på KEA, hvor jeg er ansat, gives der derfor ikke længere så mange dispensationer for EVU som tidligere.
Derfor dukker problematikken nu også oftere op i min vejledning af adjunkter. Jeg har bare det seneste år haft fire adjunkter, hvor EVU har fyldt en del i vejledningsarbejdet.
I dette indlæg finder du også screen-dumps fra min adjunktvejledning omkring tackling af EVU, som du måske kan blive inspireret af.
EVU er i kategorien formelle arbejdsopgaver
Det at kunne varetage undervisning på EVU er, hvad jeg kalder en formel arbejdsopgave. Du kan se mere i indlægget: Formelle og uformelle opgaver
Men lad os starte med at definere hvad der hører til hvor i fht. til bekendtgørelsen
Hvad er indeholdt i A2 VS B2?
Kriterium A2 handler om tilrettelæggelse, udvikling oggennemførelseaf undervisningen på EVU. Det er voksenundervisning det drejer sig om, og det kræver gerne nogle andre pædagogiske greb end dem, du betjener dig af på fuldtidsuddannelserne.
Hvorimod kriterium B2 handler om, hvordan du udvikler uddannelsen på EVU.
Det er altså nogle forskellige kompetencer, du skal beskrive fyldestgørende i din LA, så bedømmerudvalget kan se, at det er et arbejde, du også kan varetage.
Men tit er det svært for adjunkter at skelne imellem kriterium A2 og B2, opgaverne blandes simpelthen sammen, oplever jeg i vejledningen.
Hvis du ikke ved, hvad der hører til hvor og hvorfor, kan du ikke beskrive det korrekt i lektoranmodningen. Bedømmerholdet kan derfor heller ikke afkode, om du opfylder hhv. A2 og B2 og dermed kravet til EVU.
Eksempel på forslag til metakommunikation til indledning af B2
En god hjælp til dig, som er adjunkt, er derfor, at du sætter dig godt ind i, hvad hvert enkelt kriterium og dets underinddelinger skal indeholde.
Det minder jo meget om det, vi som undervisere kræver af de studerende. Det kan du se mere om i et blogindlæg fra juni 2020 med titlen: Tag din egen medicin, adjunkt!
Adjunktplaner er et styringsredskab til dit adjunktforløb, og i det næste skal vi kigge på, hvordan de kan bruges i forbindelse med EVU.
Adjunktplanen og EVU
Det er vigtigt at du, din leder samt adjunktvejleder er opmærksom på, hvorvidt du faktisk kan opfylde betingelserne i bekendtgørelsen.
Derfor er det en rigtig god ide, at du allokerer nogle ressourcer til at udarbejde adjunktplanen og holde den opdateret. På den måde kan du sikre dig, at du ikke ender med en måske problematisk løsning ifht. A2 og B2. Du kan læse mere i blogindlægget: Adjunktplaner…
Det er hverken din leder eller din adjunktvejleder, der skal består din lektoranmodning. Det er dig, og derfor vil jeg anbefale dig, at du er opmærksom på eventuelle knap så lektoranmodningsvenlige løsninger på EVU-arbejdet.
I det følgende kan du se nogle af eksempler på sådanne uhensigtsmæssige løsninger eller aftaler omkring EVU for adjunkter, jeg møder i vejledningen.
Eksempler på uhensigtsmæssige løsninger for EVU-arbejdet ifht. B2
Det her gælder især for de adjunkter, jeg har overtaget fra andre vejledere samt adjunkter på andet forsøg. Men adjunkter, som jeg har haft fra starten af deres adjunktforløb, kan selvfølgelig også opleve udfordringer med EVU.
Ikke optimale løsninger for EVU falder typisk i tre hovedgrupper:
EVU-kurset har kørt en del gange, og materialet er fastlagt. Et eksempel her kunne være certificeringskurser. Det giver dig derfor ikke de store muligheder, om overhovedet, for at udvikle noget som helst til det kursus. Kriterium B2 bliver derfor ikke helt nem at beskrive tilfredsstillende.
Kursusindholdet på EVU er det samme som på et af de fag, du varetager i forvejen på din fuldtidsuddannelse. Igen er det i kriterium B2, du bliver udfordret, når du skal skrive din lektoranmodning.
Samarbejde med en kollega omkring et EVU-kursus, hvor du, af den ene eller anden grund, bliver henvist til en passiv rolle. Et eksempel på en passiv rolle kan være som korrekturlæser af din kollegas slides, og ja, den slags forekommer. Her kan du, hvis du er rigtig uheldig, få problemer både med kriterium A2 og B2.
Et allerede udviklet kursus og forslag til adjunktens take på udvikling af kurset i kommentaren
Nu er du blevet gjort opmærksom på de tre hovedgrupper og hvilke udfordringer, det kan udløse ifht. at skrive din LA.
I det næste skal vi se på, hvad du som adjunkt kan gøre, hvis dit kriterium B2 er svagt af den ene eller den anden grund.
Det kan ske for alle adjunkter. Men dem som er mest udsatte for et svagt kriterium B2, er i følge min erfaring, adjunkter på andet forsøg samt adjunkter med et sent vejlederskift,
Står dit kriterium B2 svagt i EVU?
Det er klart, at er en adjunkt på andet forsøg og med kun et halvt år til afleveringsdatoen, så er det tidsmæssigt meget svært for ikke at sige umuligt at udarbejde en helt ny B2.
Det samme gør sig selvfølgelig gældende, hvis der har været et vejlederskift, af den ene eller anden årsag, tæt på afleveringsdatoen for lektoranmodningen. Men det kan også optræde i et helt almindeligt adjunktforløb.
Er din situation, at dit kriterium B2 er svagt og du må acceptere, at der ikke er mulighed for at få det fikset? Dette kunne fx være ved at være med til at udvikle et andet EVU kursus, så du bliver tilfredsstillende dækket ind på pind 2 i kriterium B.
Ja – så er der kun et råd at give, nemlig at du skriver dig ud af det.
Skriv dig ud af det!
Samtidigt skal du sikre dig, at din lektoranmodning er så gennemarbejdet og stærk i de andre afsnit, som overhovedet muligt.
Helhedsbetragtningen giver dig noget slack
Baggrunden for det råd er, at der også indgår en helhedsbetragtning omkring bedømmelsen af en lektoranmodning.
I kommentaren seshvordan du som adjunkt kan fremhæve dine stærke sider
Det er et såkaldt generisk råd. Derfor gælder det alle de steder i din LA, hvor du måske kunne have ønsket dig, at den lektoranmodning var nemmere at have med at gøre.
Fx. at du havde mere og bedre data til dit F&I-projekt eller at dit F&I projekt ikke strandede, så du måtte være med i et nyt projekt. At du havde forskererfaring eller undervisningserfaring, inden du startede, at du havde flere industrikontakter, større pædagogisk viden osv. osv.
Men din lektoranmodning skal ikke være perfekt for, at du kan få den godtaget, den skal bare være god nok. Det er baggrunden for helhedsbetragtningen, som gør, at der er noget slack.
Adjunktvejlederens rolle som sparringspartner omkring EVU til de årlige statusmøder er temaet for det næste afsnit.
Brug de årlige møder med leder og adjunktvejleder klogt
Når jeg sidder med til de årlige møder med adjunkten og dennes leder, er jeg meget opmærksom på, hvorvidt det mulige EVU-arbejde kan opfylde betingelserne i bekendtgørelsen.
Jeg har typisk også afholdt et formøde med adjunkten, inden det egentlige møde. Det gør jeg for at sikre mig, at adjunkten er klar over, hvad han/hun går ind til på det område.
Formøder afholder jeg især, hvis der har været, det jeg kalder, røde flag i kontakten med adjunkten.
Ligeledes er det nemmere at kunne påpege eventuelle ikke optimale løsninger på EVU-området for adjunkten og måske også for lederen, når jeg kender mulighederne i forvejen.
Endelig kan der også være spørgsmålet om opkvalificerende kurser, for at adjunkten kan varetage et eventuelt EVU-kursus på en for adjunkten tilfredsstillende måde. Det kan være svært som ny og måske også ung medarbejder at stille krav omkring kurser.
Hvor meget A2 skal fylde i lektoranmodningen, er et spørgsmål jeg ofte får. I det følgende kan du læse om, hvad jeg anbefaler mine adjunkter.
Fordeling imellem A1 og A2
De fleste adjunkter har som hovedforretning at undervise på en fuldtidsuddannelse. Derfor skal A1 også fylde forholdsvis mere tekstmæssig i LA end A2, hvis det er sådan for dig.
Skulle din arbejdsportefølje være omvendt, ja – så vender du bare det følgende om.
Det som er fordelen ved at gå i dybden med A1 er, at du kan trække på det over i A2. I A2 beskriver du nu bare forskellen på at have at gøre med fuldtidsstuderende versus voksne kursister.
Klip fra udtalelse til en nyslået lektor i august 23 omkring A2 og brugen af Hiim og Hippe
Ved at gøre sådan udviser du samtidig evnen til refleksion. Du har også sparet en masse plads/tegn, som du kan bruge på noget andet nyttigt. I indlægget for mange tegn…, kan du læse mere om den problematik.
Det har du bl.a kunne læse om i indlægget: EVU…
Hvorfor du som adjunkt skal være opmærksom på, hvilke opgaver du skal løse i EVU-regi
De tre hovedgrupper af aftaler for EVU som kan medføre hovedbrud, når din LA skal skrives
Forslag til hvordan du kan spare anslag ved at uddybe A1 og derefter trække forskellen frem ifht. A2
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: EVU…
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “EVU, eftervidereuddannelse – kriterium A2 og B2” med andre.
Vinteren har for alvor fat – Utterslev mose, januar 2024
Kriterium B er gerne det kriterium, som volder mest hovedbrud hos adjunkter.
Derfor sættes der i dette blogindlæg fokus på de formelle og uformelle opgaver, der ligger i kriterium B. Ligeledes kommer jeg også ind på et såkaldt værdihieraki, som du med fordel kan lægge ned over kriterium B.
Indlægget skal gerne sætte dig i stand til at blive bedre til at vurdere, hvad der giver værdi i din anmodning i Kriterium B.
Når du bliver bedre til at vurdere værdien af det arbejde, du udfører som adjunkt, så bliver det også nemmere for dig at strukturere kriterium B og dermed skrive din lektoranmodning.
Ligeledes kan du også læse mere omkring, hvad de mest almindelige snublestene er i kriterium B i blogindlægget: Kriterie B – snublestene
Indlægget om Kriterium B – de formelle og uformelle opgaver, bliver også det sidste indlæg i dette halvår, inden lektorbloggen går på en velfortjent sommerferie.
Lad os starte med at se på, hvad kriterium B skal indeholde iflg. bekendtgørelsen.
Hvad indeholder kriterium B?
Kriterium B skal indeholde følgende og udmærker sig ved at have fire pinde, der skal beskrives:
Adjunkten/ansøgeren er i stand til selvstændigt og innovativt at arbejde med institutionens udviklingsopgaver, herunder både udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser, efter- og videreuddannelse, erhvervs- eller professionsudvikling i praksis, samt forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Det er kun muligt at undlade at skrive om pind B2, som er efter-videreuddannelse. Dette kan kun ske efter forudgående aftale med nærmeste leder.
I de næste afsnit detaljeres, hvad jeg mener med formelle og uformelle opgaver, og hvordan de hænger sammen med begrebet værdihieraki.
Men det skal også kunne gøres operationelt, så det sættes i relation til din lektoranmodning. Det får du også vist eksempler på.
Værdihieraki – hvad er det?
Med begrebet værdihieraki menes den forskel, der er på de opgaver, som du kan varetage i din adjunktperiode.
Opgaverne man kan påtage sig i sin adjunktperiode i kriterium B falder i to kategorier, som jeg har inddelt i de formelle opgaver og de uformelle opgaver. Ikke alle pinde i kriteriet rummer begge kategorier.
Formelle opgaver er kendetegnet ved at være et arbejdsområde som alle undervisere, adjunkter som lektorer, skal kunne varetage uanset deres fagfaglighed.
Uformelle opgaver er derimod meget mere interessestyret, og er ikke et arbejdsområde, alle undervisere skal kunne varetage i deres ansættelse.
Qui bono? Hvem får gavn af det arbejde, du varetager?
Det er i B1 de rene uformelle opgaver falder. I de andre pinde vil der enten kun være formelle opgaver eller en kombination af formelle og uformelle opgaver.
Videnskredsløbet i kriterium B
For alle de opgaver du vælger at skrive om i din LA, er det vigtigt, at du hele tiden har i baghovedet, hvem det gavner.
Det er videnskredsløbet, det handler om. Du skal derfor have fokus på, hvordan du fører dit arbejde i adjunktperioden tilbage til interessenterne. Det kan eksempelvis være til de studerende, dine kollegaer, institutionen du arbejder på, branchen etc.
Eksempler på formelle og uformelle opgaver
Pind B1 er den pind i kriterium B, hvor både de formelle og de uformelle opgaver optræder.
B1 er den pind, hvor institutionens udviklingsopgaver er rettet mod udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser
De andre tre pinde er defineret skarpt i forhold til bekendtgørelsen. Der er, som jeg ser det, ikke den store mulighed for rene uformelle opgaver, medmindre opgaven optræder som en kombination af formelle og uformelle opgavet.
Har du en anden holdning eller indsigt i dette, så er du meget velkommen til at lægge en kommentar.
Eksempel på en formel opgave i kriterium B
Et eksempel på en formel opgave i pind B1, vil være at arbejde med studieordningen på en uddannelse.
Det er en formel opgave, fordi der er en bekendtgørelse for din uddannelse, der skal udmøntes i en studieordning.
Det at kunne bidrage til en studieordning er en opgave, som alle undervisere skal kunne udføre.
Eksempel på en uformel opgave
Et eksempel på en uformel opgave i B1, som er meget interessedrevent, er det at drive en blog.
En af mine, nu pensionerede, kollegaer på BYG, har en blog omkring kommunikation. I sin adjunktperiode som kommunikationsunderviser anvendte han også bloggen som uv.materiale. Du kan se bloggen her: Om at skrive
I bloggen “Om at skrive” er der et stort fokus på rapportskrivning, så du kan med fordel få nogle tips og tricks der.
Fra formel til uformel opgave – Adjunktvejlederopgaven
Ikke meget er statisk i denne verden. Derfor kan en formel opgave over tid ændres til at være en uformel opgave. Et eksempel på sådan en opgave, der har skiftet kategori er adjunktvejlederrollen.
For nogle år siden skulle alle undervisere på KEA, der havde bestået en lektoranmodning, kunne vejlede adjunkter. For lektorer var arbejdet med adjunktuddannelsen en af institutionens udviklingsopgaver, og var således en del af arbejdsporteføljen.
Men der er som bekendt stor forskel på at skrive en lektoranmodning og bestå og så til at vejlede andre om, hvordan de skal gøre.
Vejlederopgaven gik derfor fra at være en formel opgave til at være en uformel opgave. På KEA er adjunktvejlederopgaven blevet professionaliseret og vi har nu et decideret vejlederkorps.
I det næste går jeg mere i detaljer omkring, hvad de formelle og uformelle opgaver er inden for hver pind i kriterium B.
Kriterium B – Pind B1
Vi starter med at se på den første pind – institutionens udviklingsopgaver, herunder både udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser
De formelle opgaver som ligger her, er typisk arbejdet med studieordning og udvikling af valgfag. Som før nævnt er det arbejdsområder, som alle undervisere skal kunne udføre.
Et eksempel på en anden uformel opgave i pind B1, kunne være arbejdet som superbruger eller administrator på uddannelsens LMS system, fx fronter eller Moodle. Her vælges typisk undervisere, som har interesse og sans for struktur, er gode til systemer etc.
Eksempel på metakommunikation til pind B1, formel og en uformel opgave
Kriterium B – pind B1: Først beskrives mit arbejde med udarbejdelsen af ny studieordning for uddannelsen XX. Dernæst redegører jeg for, hvordan jeg også varetager mit arbejde som fronteradm. på uddannelsen.
Kriterium B – Pind B2
I pind B2 ligger videre-efteruddannelse, VEU. Der findes kun formelle opgaver i B2, da det er et område, hvor alle undervisere forventes at kunne byde ind. Undtagelsen sker kun, når der ikke er et udbud fra institutionens side, som passer med den enkelte adjunkts fagfaglighed.
Hvad er værdihierakiet så her? Det afgør du selv. Men som udgangspunkt skal du se på, hvilken slags kursus i dette regi, du som adjunkt skal varetage. Så ved du, hvad udfordringerne kan være og hvorfor.
Kurser på AU-niveau
Er det på AU-niveau, altså akademiuddannelsesniveau, så vil en rimelig forventning være at det faglige det har du, som adjunkt, styr på. Til gengæld vil udfordringen ligge i, at du nu skal undervise rigtige voksne, for hvem det koster både penge og tid at dygtiggøre sig. De har en anden approach og det kræver en anden pædagogik i underviserrummet.
Skræddersyede kurser
Er det derimod skræddersyede kurser afholdt i virksomheder, så kan niveauet godt sine steder ligge over det niveau, du normalt bevæger dig på i din daglige undervisning med dine fuldtidsstuderende.
Du kan med andre ord være nødt til at oppe dit faglige game, hvis du ikke skal komme til kort i undervisningen. Igen har du så også den anderledes pædagogiske vinkel at tage hensyn til.
Har du været med til undervise på begge typer kursus, så nævner du det det i din LA. Derudover skriver du i metakommunikationen til B2, at du hovedsageligt vil fokusere på at beskrive AU-kurset eller det skræddersyede kursus.
På den måde kan du gå i dybden med en af delene. Derved undgår du, at det skrevne bliver for generelt og overfladisk.
Kriterium B – Pind B3
Pind B3 handler om erhvervs-og professionsudvikling i praksis.
Formelle opgaver kan her være et samarbejde med udvalgte virksomheder. Det kan være med henblik på at starte et nyt valgfag eller en ny uddannelse op. Eller måske at være behjælpelig med at udvikle en virksomhed på et specifikt område.
Det sidste gør sig typisk gældende indenfor fagområder, der ikke hører til den specifikke virksomheds kernekompetence.
Sammenkobling af B1 og B3
Her har du muligheden for at sammenkoble B3 med pind B1. Vælger du at behandle to eller flere pinde på en gang i kriterium B, er det en god ide, at det klart fremgår i det skrevne, at du inddrager fx. både pind B1 og B3 i din beskrivelse.
En uformel opgave i B1 trækker altså ofte en formel opgave til sig i B3. Hvilket egentligt ikke er så underligt, da det interessedrevne ofte giver adgang til andre ideer, kontakter og relationer indenfor branchen end de andre kollegaer på din uddannelse har. Det bliver derfor meget personbårent.
Kriterium B – Pind B4
Forsknings- og udviklingsaktiviteter er den fjerde og sidste pind i kriterium B. I det følgende behandler jeg kun forskningsaktiviteterne.
Som under pind B3 er der igen mulighed for at foretage en kombination af en uformel opgave med en formel opgave. Som før nævnt er det en god ide at gøre opmærksom på, at du behandler flere kritierier på en gang.
Det er meget sværere at trække et værdihieraki nedover pind B4, fordi den enkelte adjunkts kompetencer og uddannelse spiller meget mere ind.
Er du som adjunkter er flest, har du typisk en kandidatgrad eller en master oven på din bachelor. I enderne af spektrummet er der også adjunkter, der har en bachelor som højeste uddannelsesniveau, og atter andre som har en Ph.d grad.
Vi tilhører forskellige ligaer
Sagt på en anden måde er der forskellige ligaer du kan tilhøre her, alt efter hvor i uddannelsesspektrummet du befinder dig.
Har du fx en ph.d-grad, har du også en tættere tilknytning til forskningsmiljøet og har typisk dermed også lettere mulighed for at samarbejde med et universitet.
Du er uddannet til at bedrive forskning og dermed vil din tilgang til og deltagelse i et forskningsprojekt være mere professionel.
Har du ikke forskningserfaring, så er det et nyt felt for dig at sætte dig ind. Det kan være svært, og nogle gange går et forskningsprojekt også i vasken eller løber ud i sandet.
Årsagerne til at et forskningsprojekt staller er mange. Men en af årsagerme er gerne, at potentialet i projektet var for lille. Lige dette er svært at afgøre som adjunkt uden forskningserfaring.
Lær af et fejlslagent projekt og tag det med videre
Men at et forskningsprojekt slår fejl, er ikke det samme som, at du ikke har lært noget af det fejlslagne projekt.
Du kan derfor med fordel bruge dine erfaringer med forskningen som stepping stones til det næste projekt.
På den måde viser du, hvordan du er i stand til at anvende din netop erhvervede viden om forskningsmetoder etc. ind i det næste projekt.
Husk Frascati-manualen
Sidst med ikke mindst er der Frascati-manualen i B4. Når der tales forskning kommer du ikke uden om at forholde dig til den.
Som minimum bør du undersøge om dit forskningsprojekt ligger inde eller udenfor denne. Alt efter hvor forskningsvant du er eller hvor meget du har arbejdet med manualen, kan du beskrive mere indgående fra denne.
Rækkefølgen i din lektoranmodning
Struktur i en LA er godt. Det giver nemlig et godt overblik for dem, der skal bedømme din LA, hvis du tager pindene i kriterium B i rækkefølge.
Kriterium B1 er det eneste kriterium, som indeholder både de formelle og de uformelle opgaver i deres rene form.
I pind B1 ville jeg starte med at beskrive de formelle opgaver først, fordi disse forventes udført af alle adjunkter. Derfor er det vigtigt, at du får dokumenteret fyldestgørende i din LA, at det er en arbejdsopgave, du som adjunkt, og forhåbentlig kommende lektor, kan varetage.
Dernæst ville jeg i B1 skrive om de uformelle opgaver, jeg havde påtaget mig under min adjunktperiode. Ikke alle adjunkter påtager sig uformelle opgaver, og det er heller ikke et krav for at bestå en lektoranmodning.
Dernæst kommer beskrivelserne af pind B2, B3 og B4. Har du en blanding af pindene, så tager du dem i den rækkefølge, som giver mening for dig og din LA.
Det har du bl.a kunne læse om i dette indlæg: Kriterium B – de formelle …
I dette indlæg har du kunne læse om, hvad en formel og en uformel opgave kan være og hvad begrebet værdihieraki går ud på.
Du har også fået vist eksempler på de forskellige typer af opgaver, og hvordan disse nogle gange kan optræde i blandingsformer.
Vi har alle forskellige udfordringer og styrker qua vores uddannelsebaggrund, og det kommer særligt til udtryk under pind B4. Her har du også kunne se, hvordan du uddrager det lærte fra et fejlslagent forskningsprojekt, så det giver værdi til det næste projekt.
Sidst men ikke mindst kan du læse om, hvordan du strukturerer din LA mht. kriterium B. Det er vigtig at få dokumenteret, at du er i stand til at arbejde tilfredsstillende med de formelle opgaver. Derfor er det også naturligt, at det er de formelle opgaver, du beskriver først i B1.
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Kriterium B – de formelle og uformelle…
Vejen til at bestå en lektoranmodning kan godt være en stenet affære
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Kriterium B – de formelle og uformelle opgaver” med andre.
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Kriterie B er det sidste afsnit i føljetonen om de mest almindelige snublestene i en lektoranmodning.
Sidste indlæg i 2022
Dette indlæg om kriterie B er i øvrigt også årets sidste, inden lektorbloggen går på en velfortjentjuleferie.
Kriterie B: Adjunkten/ansøgeren er i stand til selvstændigt og innovativt at arbejde med institutionens udviklingsopgaver, herunder både udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser, efter- og videreuddannelse, erhvervs- eller professionsudvikling i praksis, samt forsknings- og udviklingsaktiviteter.
I kriterie B er der således fire pinde, du skal beskrive.
Disse er:
Institutionens udviklingsopgaver
VEU – efter/videreuddannelse, adjunkter har nogle gange fået fritagelse fra denne. Dette er dog på KEA ikke længere muligt
Kriterie B er et kriterie, som mange adjunkter finder svært. Som adjunktvejleder er det også det kriterie, jeg finder sværest at vejlede i.
Men hvorfor er kriterie B så svært?
Det er der flere forklaringer på, og de falder i to kategorier.
I den første kategori befinder sig alt det, du ikke selv har indflydelse på. Dvs. bekendtgørelsen, hvordan den udmøntes i de enkelte bedømmerudvalg etc.
Lige netop det giver anledning til en umådelig frustration. Der bliver bitchet i rigt mål om det på alle niveauer, er min erfaring.
Men som altid er rådet om ikke at spilde sin energi på noget, man ikke har indflydelse på, et særdeles nyttigt råd.
Brug din energi på det du kan forandre!
I den anden kategori ligger det, du som adjunkt kan gøre af tiltag for bedst muligt at arbejde med og præsentere dit arbejde med kriterie B.
Som det fremgår af ovenstående, ser vi kun på den anden kategori i dette blogindlæg.
Præsentation af arbejdet med kriterie B
Da en lektoranmodning også er en skriveøvelse, er det en god ide, at du holder dig nogle ting for øje. Hvad det er, kommer jeg ind på i det følgende.
Gør det klart hvilken pind du beskriver i kriterie B
I din lektoranmodning er det en god ide at at gøre opmærksom på, hvilken pind i kriterie B du beskriver.
For det første fremstår din lektoranmodning mere struktureret på den måde. Mere struktureret tekst, bidrager også positivt til læsevenligheden.
Dernæst gør du også bedømmerne opmærksom på, at du nu går i detaljer med fx. institutionens udviklingsopgaver. På den måde undgås gætværk omkring hvor i kriterie B, det du beskriver hører hjemme.
Du kan se mere her i indlægget om, hvordan du kan strukturere og give overblik i din lektoranmoding: Struktur og overblik…
VEU – udvikling ikke undervisning
Har du ikke fået fritagelse fra VEU, så er det i kriterie B, du skal beskrive, hvordan du har udviklet fx et kursus til VEU på din institution.
Selve afviklingen af undervisningen hører hjemme i kriterie A, hvilket er vigtigt at være opmærksom på under skriveprocessen.
Et spørgsmål jeg ofte får i vejledningen, handler om hvad deltagerne på VEU skal kaldes. Her anbefaler jeg benævnelserne kursister eller slet og ret deltagere.
Brugen af de personlige pronominer – jeg versus vi
Det skal fremgå helt tydeligt, hvad du har bidraget med i de enkelte projekter. Dvs. dine arbejdsopgaver i projekterne skal være beskrevet entydigt.
Nogle adjunkter gemmer sig bag det uforpligtende personlige pronomen vi, når der skal beskrives, hvad der er foregået i et projekt.
Lige det er et no go i en lektoranmodning, her skal du bruge det personlige pronomen jeg. Det skal du, så bedømmerudvalget kan se helt præcist, hvad du har bidraget med i et projekt eller en udviklingsopgave.
Når man som bedømmer ser det uforpligtende vi i en lektoranmodning, så kan der let opstå en formodning om, at adjunkten måske ikke har bidraget med så meget igen i et projekt. For adjunkten er det en knap så heldig situation at befinde sig i.
Men det er, som du ser, ikke nok at være med på et projekt. Du skal også sikre dig, at du rent faktisk bidrager med noget nyttigt til projektet, da kriterie B ellers bliversvær at skrive om.
Som adjunkt skal du derfor være meget opmærksom på, at du deltager i projekter og udviklingsopgaver, som fyldestgørende kan dække de fire pinde i kriterie B.
Manglende brug af fagspecifikke termer som hører til inden for forskning. Hvis du hæver dit sprogbrug, så fremstår du mere professionel.
Har du fx udført en spørgeskemaundersøgelse, så brug de fagrelaterede begreber der hører med til sådan en undersøgelse. Dem som besvarede spørgeskemaet hedder respondenter, og du udførte en kvantitativ analyse.
Har du interviews med respondenter, ja, så kaldes det en kvalitativ analyse
Produkt – artikel, video, oplægetc.
Når du arbejder med dit projekt, kommer der tit et vidensprodukt ud af det. Det kan være en artikel, en video, en poster til en konference, indlæg i en bog osv.
Det er selvfølgelig vigtigt at få gjort opmærksom på og henvist til i din lektoranmodning.
Henvisning til Frascatimanualen i kriterie B
Der er delte meninger omkring Frascatimanualen i de bedømmerudvalg, jeg har deltaget i. Ligeledes kan jeg også se, at de adjunkter jeg har været adjunktvejleder for, ofte får kommentarer omkring henvisningen til, og brugen af Frascatimanualen i deres udtalelse.
Her under kan du se et eksempel på en henvisning til brugen af Frascatimanualen fra en af mine tidligere adjunkter, nu lektor. Som du kan se, er det ikke bare en henslængt bemærkning om Frascatimanualen. Adjunkten refererer til det relevante afsnit i manualen, som hans forskningsprojekt hører under.
En tidligere adjunkts henvisning til Frascatimanualen i kriterie B
Det eneste som jeg helt sikkert ved om forskning og brugen af Frascatimanualen er, at bedriver du pædagogisk forskning, ja – så falder det uden for Frascatimanualens rammer.
Derfor anbefaler jeg altid mine adjunkter at kontakte den docent, som er tilknyttet deres programområde på KEA, og få en snak om manualen og deres projekt.
Er der ikke tilknyttet en docent på din institution, eller kan din adjunktvejleder ikke selv hjælpe dig, så spørg din adjunktvejleder ad om hjælp til at finde en person, der kan.
Hvordan du arbejder med projektet – udviklingsopgaven
Alfa og omega når man arbejder med et projekt, det være sig et forskningsprojekt eller en udviklingsopgave, er at arbejdet er struktureret.
Er arbejdet i projektet udført sådan lidt laissez faire og uden dokumentation, så bliver din beskrivelse af det vagt og uklart.
Dvs. det er ikke let at se, hvad der er foregået hvornår, hvordan du har arbejdet med det, om der er udført iterationer, om det er reproducerbart, hvad resultatet blev etc.
Du kender det fra din egen underviserpraksis. Det er meget nemt at se, om en studerende “har levereret varen”.
Det samme gør sig selvfølgelig gældende for den lektoranmodning, du afleverer. Du kan med fordel reflekterer over de krav, du stiller til dine studerende. Disse vil typisk være læsbarhed, dokumentation, arbejdsmetode, brug af modeller, litteraturhenvisninger, opsætning osv.
Brug af videnskredsløbet – hvordan fører du det tilbage til fx studerende eller branchen
Dine projekter skal bidrage med værdi for interessenterne!
Alle de projekter og udviklingsopgaver du er med i, skal give mening. Du deltager med andre ord i et projekt, fordi du skaber værdi for nogle interessenter. Det være sig din institution, de studerende, branchen eller det hele på en gang. Denne tilbageførsel skal tydeligt fremgå i din lektoranmodning.
Du skal være specifik omkring, hvem der drager nytte af din viden!
Det kan du gøre ved at skrive at projekt XX, blev benyttet på 3.semester i faget YY på den uddannelse, du underviser på.
God jul og godt nytår
I dette indlæg har du kunne læse om de mest almindelige fejl i kriterie B, som adjunkter begår i deres lektoranmodning.
Tilbage er kun at ønske lektorbloggens læsere en god jul og et godt nytår.
Lektorbloggen er selvfølgelig tilbage i 2023 med nye indlæg omkring kunsten at skrive en lektoranmodning.
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Kriterie B – snublestene…
Kender du nogle adjunkter, som er udfordret på kriterie B, så del gerne indlægget “Kriterie B, snublestene – tredje afsnit i føljetonen” med andre.
Decembersne på røde bær – juleferien er nær
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Som lovet i blogindlægget før sommerferien, går lektor.nu her mere i dybden med, hvordan du som adjunkt, gør det du beskriver operationelt
En lidt provokerende titel er “Tag din egen medicin, adjunkt!”.
Ordene:
Tag din egen medicin!
faldt til et vejledermøde,jeg var til for nogle år siden.
Det blev sagt i forbindelse med, at jeg som sædvanlig havde siddet og snakket om de mest almindelige fejl og mangler, der ses i lektoranmodninger.
Kan du gøre det operationelt?
En af disse typiske fejl eller mangler handler om manglen på operationalitet.
Med andre ord:
Du skal vise i din lektoranmodning, hvordan du anvender det, du skriver om!
Tit og ofte er der i en lektoranmodning beskrevet noget, som ikke bliver brugt.
Det er der bare!
Men det bidrager ikke til at give værdi til anmodningen.
Det kan opleves påklistret, måske også sludrende og nogle gange fuldstændigt irrelevant og uinteressant.
Derfor kan du i dette blogindlæg se et praksisnært eksempel på, hvordan man kan gøre.
Studerende og adjunkter – hvad er fællesnævneren?
Selvfølgelig er der en fællesnævner imellem det at være studerende og det at være adjunkt.
Det som vi søger at lære vore studerende, der skal være i en skriftlig aflevering, er også meget det, som en adjunkt skal demonstrere i sin lektoranmodning.
Skriftlige afleveringer for studerende kan være:
Bachelorprojekt, specialerapport, praktikrapport og hvad det nu hedder altsammen
Her skal de studerende blandt meget andet vise, hvordan de har gjort deres læring operationel. Hvilket er det samme, som en adjunkt skal i sin lektoranmodning.
Men her hører sammenligningen så stort set også op. I hvert fald efter min mening.
Sammenfatning af 3,5 års arbejde
Der er en storforskel på at skulle udarbejde en lektoranmodning versus fx en praktikrapport.
En lektoranmodning sammenfatter 3,5 års arbejde med undervisning, erhvervskontakt, forskning/udvikling og internationalt samarbejde.
Har du prøvet at undervise før?
Har man ikke prøvet at undervise før, man er blevet ansatsom adjunkt?
Ja, så venter der for de fleste adjunkter en overraskelse af de større!
Årsagen er jo den, at undervisning er et håndværk. Derfor ser det også så nemt ud, når man betragter en rutineret underviser.
Hvilket skyldes øvelse, øvelse og mere øvelse!
Men netopøvelsehar man jo ikke, hvis man ikke har prøvet at undervise før. Det koster tid, kræfter og for nogle også blod, sved og tårer at få styr på det.
Men tilbage til kunsten at være operationel.
En klassisker
Lad os tage klassikeren læringsforudsætninger, der kommer fra Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Uden sammenligning er den vel nok den mest brugte illustration, når der tales lektoranmodninger.
Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel
Et klassisk eksempel er studenterforudsætningerne!
Her listes typisk alle de karakteristika en klasse har.
Så og så mange mandlige studerende. Så og så mange kvindelige studerende. Deres uddannelsesmæssige baggrund, hvilken nationalitet de har etc.
Men når det så kommer til, hvordan denne viden om de studerendes forudsætninger spiller ind i undervisningen, bliver det meget ofte ikke nævnt med et ord.
Med andre ord er det ikke gjort operationelt
Det er med fordi det har man hørt, det skal være.
Men man kan ikke anvende det!
KEA’s Slogan: Du skal ikke bare vide – du skal kunne
I mange af de lektoranmodninger jeg har bedømt mangler netop dette. Det som viser, hvordan tingene bliver sat i spil.
Ligeledes er det også, hvad jeg ser som adjunktvejleder.
Det kan jo også ske, at man glemmer at vise, at man faktisk bruger det i sin undervisning.
Men uanset årsagen svækker det en anmodning betragteligt.
Hvilket alene er grund nok til at gøre noget ved det.
KEA’s slogan, som jo er møntet på kommende studerende, ses i denne tid overalt i gadebilledet:
Du skal ikke bare vide Du skal kunne
Netop det at kunne anvende viden er vigtigt og altså ikke kun for de studerende.
Sådan bliver det gjort operationelt i undervisningen
Dette referer til de lidt nørdede studerende som vist på forrige billede
Når man har sådan en information, ja – så skal den selvfølgelig bruges i undervisningssammenhænge.
Nedenstående klip viser, hvordan denne viden anvendes i adjunktens undervisning.
Tag de operationelle briller på
Eksemplet viser, hvordan man kan gøre sin viden operationel.
Det er klart at i starten af skrivefasen er det ikke så nemt at få alting med. Men når man er tættere på at skulle aflevere sin anmodning, er det en anden sag.
Tag derfor dine operationelle briller på og læs så teksten grundigt igennem.
Finder du noget som er påklistret:
Så overvej om det skal stryges, eller du vil underbygge det med et eksempel!
Lektor.nu hører gerne fra dig
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Tag din egen medicin, adjunkt!” med andre er der mulighed for det også.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
