Category Archives: Formalia

Hvorfor rammer er vigtige at forholde sig til i en LA

Posted on by
Reply

Godt nytår og velkommen til 2025’s første blogindlæg. Indlægget går denne gang tæt på, hvorfor rammer er vigtige at forholde sig til, og dermed også at få beskrevet og reflekteret over i en LA.

Ligesom de to forrige blogindlæg, der hhv. handlede om at være for beskrivende og hvorfor det at skrive mere strategisk, er noget det kan betale sig at bruge tid på, bygger også dette indlæg om vigtigheden af rammer på, hvad jeg ser i vejledningen af mine adjunkter. Du kan se de to forrige blogindlæg her: For beskrivende… og mere strategisk…

Vi starter med at se på, hvorfor det at undlade at beskrive de rammer du arbejder under, svækker din LA.

Derfor er en manglende beskrivelse af rammerne uhensigtsmæssig

Manglende beskrivelse af rammer er uhensigtsmæssigt af flere grunde. Herunder nævner jeg de tre bedste grunde til, hvorfor det vil styrke din LA betragteligt at have fokus på rammerne.

  • Kendskab til og brug af formalia: En manglende beskrivelse af de rammer, der ligger til grund for dit arbejde, antyder, at du ikke helt ved, hvad der er af formalia. Hverken i forhold til for eksempel din undervisningsforpligtigelse eller til bekendtgørelsen for LA.
  • Hvad bidrager du med? Når du ikke beskriver de rammer, du arbejder under, gør du det svært for bedømmerne at finde ud af helt præcist, hvad du arbejder og bidrager med i dit adjunktforløb.
  • Manglende overblik og struktur: Når du undlader at forholde dig til rammerne udviser du ikke det store overblik i din lektoranmodning og kan få svært ved at strukturere anmodningen. Dette kan stamme fra et manglende kendskab til de rammer eller betingelser, der er for dig som medarbejder og adjunkt. Er du også udfordret på skriveprocessen gør dette sammenfald typisk, at du mister overblikket over og strukturen i anmodningen.

Det næste handler om de handlingsmønstre vi har som mennesker, transfer af disse til andre felter og hvordan det afkodes af andre.

Transfer af personlige træk fra et felt til et andet

Almindeligvis er det sådan, at det som vi mennesker gør i et felt, det gør vi også i et andet felt.

Det du gør i et felt, det gør du typisk også i et andet felt.

Du kender det fra dig selv, dine kollegaer, de studerende, de mennesker du omgiver dig med, såsom børn, partner, venner og veninder osv.

Forholder du dig ikke til de rammer, som er givet for en lektoranmodning, så forholder du dig måske heller ikke til de rammer, der er udstykket for, hvad fx en praktikrapport skal indeholde?

Er du en en adjunkt, som tit og ofte kommer for sent til møder på din institution? Ja, så kommer du sikkert også tit for sent til den undervisning, du skal afvikle.

Undlader du at underbygge påstande i din LA? Kan du prøve at tage et nærmere kig på, om du måske også i din undervisning, undlader at referere til sand faglig viden i en diskussion med de studerende?

Ligeledes også hvorvidt du lader de studerende slippe afsted med et ja eller et nej-svar, så de ikke lærer at underbygge deres argumenter for svaret. Du kan se nærmere i indlægget om påstande: Påstande…

I det næste skal vi se på nogle eksempler på, hvorfor manglende rammer svækker din LA.

Eksempler på manglende rammer:

Jeg har valgt at fokusere på de følgende tre områder: Kendskab og brug af formalia, hvad bidrager du med samt manglende overblik.

Manglende rammer: Kendskab til og brug af formalia:

Der hvor det bliver endog meget tydeligt i en LA, at kendskab til formalia og brug af samme mangler, er fx. når adjunkten af den ene eller anden grund ikke har sat sig ind i bekendtgørelsen for en lektoranmodning. Når det mangler, er det svært for adjunkten at vide, hvad de forskellige kriterier skal indeholde.

Det er en fordel, at du som adjunkt har sat dig ind i, hvad de forskellige kriterier skal indeholde

Hvis du som adjunkt ikke ved, hvad bekendtgørelsen om lektorkvalificering indeholder, bliver det sværere at skrive anmodningen. Det besværliggør også adjunktvejledningen, hvis adjunkten tæt på aflevering fortsat ikke ved, hvad de tre kriterier A,B og C, skal indeholde.

Et andet eksempel kunne være i kriterium A. Adjunkten viser ikke i sin LA, at der findes en bekendtgørelse for den uddannelse, som adjunkten underviser på.

Eller at der er noget, der hedder kvalifikationsrammen. Herunder hvilket trin den pågældende uddannelse hører til på, og hvilken betydning det har for undervisningsniveauet.

Du kan se et link til bekendtgørelsen for en LA her: Bekendtgørelse…

I det næste skal vi se på, hvorfor det er svært for et bedømmerhold at gennemskue, hvad du som adjunkt har bidraget med, når der mangler en beskrivelse af de rammer, du har arbejdet under.

Manglende rammer: Hvad bidrager du med?

I nedenstående eksempel skriver adjunkten, at han har haft væsentlig indflydelse på den seneste studieordning. Men hvad er væsentlig indflydelse? Her mangler en beskrivelse af de rammer, adjunkten har arbejdet under. Derved bliver det mindre transparent for bedømmerne, hvad adjunkten har bidraget med. Herunder hans specifikke rolle og et estimeret timeforbrug for opgaven.

Manglende beskrivelse af de rammer, der var sat op for projektet
Manglende beskrivelse af de rammer, der var sat op for projektet

Næste eksempel omhandler kriterium B1, hvor en beskrivelse af rammerne ligeledes mangler. Her har et bedømmerhold ud fra det skrevne ikke nogen mulighed for at afkode, hvornår det fandt sted, hvor længe arbejdet har pågået osv, osv.

En manglende beskrivelse af rammerne for et projekt i kriterium B1

Det sidste eksempel handler om hvorfor de manglende rammer, gør det sværere at få struktur på anmodningen.

Manglende rammer giver manglende struktur

Eksemplet omhandler feedback på kriterium B4. Her hænger adjunkten i bremsen med at forholde sig til rammerne. Dermed mangler adjunkten at få defineret de mest basale rammer for sit forskningsprojekt. Det gør ligeledes, at strukturen i anmodningen også lider under det.

Et forskningsprojekt hvor rammerne for projektet ikke beskrives
Et forskningsprojekt hvor rammerne for projektet ikke beskrives

I det følgende skal vi se et par eksempler på rammer, som er genkendelige fra hverdagen som adjunkt og lektor.

Bliver bedre til at være opmærksom på de rammer du arbejder under

Skal du blive bedre til at forholde dig til begrebet rammer i din LA, kommer her et par eksempler fra den virkelige verden, du kan relatere til.

Første eksempel på rammer er en ansættelsekontrakt som adjunkt.

Ved din ansættelse som adjunkt, er det blevet aftalt, hvad du skal arbejde med i din adjunktperiode. De fag du skal varetage undervisning i på din institution, din deltagelse i adjunktkurser, eventuel efteruddannelse, den leder du referer til, hvorvidt du er på heltid eller deltid osv. osv.

Det som også er aftalt ved din ansættelse, er de rammer, der er sat for dit arbejde som adjunkt. Ligeledes også den tid, der er afsat til det. Har du også en funktion, hvor du måske er lånt ud til en anden afdeling, er det også udspecificeret. Fx at der skql bruges 10 timer om ugen på arbejdet i en af din institutions administrative funktioner.

Et andet eksempel på rammer kan være det, der angår din undervisning. Det skal vi se på i det næste.

Der ligger også rammer til grund for din lektionsplan

For at sikre dig, at du når igennem dit stof for de enkelte lektioner/moduler, anvendes der det, som i fagsproget kaldes for en lektionsplan.

Din lektionsplan er blevet til, fordi der er en bekendtgørelse, som angiver de rammer, der gælder for din uddannelse. Fra bekendtgørelsen siver det videre ned til en national studieordning, den lokale studieordning osv.

I din lektionsplan har du sikkert søgt dig at skabe et overblik over, hvordan du vil afvikle dine lektioner/modul for den pågældende dag i et af de fag, du varetager.

Hvad er dagens emne for undervisningen? Hvor lang tid skal afsættes til intro, repetition, gennemgang, spørgsmål og/eller diskussion, arbejd selv, opsamling og måske intro til næste gang?

Din lektionsplan angiver således nogle rammer for lektionens indhold, og hvordan afviklingen af lektionerne skal foregå. Er du I tvivl om forskellen imellem en fagplan og en lektionsplan? Så kan du tage et kig i indlægget: Fagplan…

I det næste skal vi se på, hvorfor det at være udfordret på sin skriveproces, gør det svært at holde overblikket over anmodningen

Manglende overblik over rammerne

Er du lidt eller meget udfordret på, hvad et skriftligt arbejde/rapport etc. skal indeholde?

Dette trods at du som adjunkt er struktureret indenfor dit fagfelt og dit andet adjunktarbejde i øvrigt? Så bunder det ofte i, at du af den ene eller anden grund ikke har lært nok om, hvad et skriftligt arbejde skal indeholde. Dermed kommer du let ud på dybt vand, når du ikke længere er i dit fagfelt.

En af mine nu pensionerede kollegaer i kommunikation på KEA har på sin blog “Om at skrive” et rigtigt godt indlæg omkring, hvorfor rammer er vigtige at få beskrevet i en skriftlig opgave. Se link: Per Salling metodeafsnit…

Du kan se mere omkring dette at være for beskrivende og dermed ikke lægge nok vægt på at forholde sig til de to vigtige spørgsmål: Hvorfor og hvordan i lektoranmodningen: For beskrivende…

Som det sidste skal vi se på, hvad du kan gøre for at komme videre.

Få styr på rammerne – beskrivelse og refleksion

Først skal du blive opmærksom på, om det er noget, der mangler i din LA.

Her er det en god ide at få lidt feedback fra din vejleder eller en anden omkring, hvad han/hun syntes. Når du ved, om du er udfordret på området, handler det om at få gjort noget ved det.

Spørgsmålene du fx kan stille dig selv er:

  • Hvilke rammer gælder her? Eksempler kan være lovgivning og tid. Er der tale om en studieordning? Er der tale om at skulle være inden for Frascatimanualen eller bekendtgørelsen for lektorkvalificering? Hvilken tidsramme skal projektet afvilkes indenfor?
  • Hvorfor gør jeg det på den måde? Er der fx en særlig forskningsmetode, jeg skal følge? Hvorfor og hvordan gør jeg det?
  • Hvad er din rolle i et projekt? Er du menig medarbejder? Er du projektlederen? Hvad er dine ansvarsområder, og hvorfor har du lige netop fået de ansvarsområder og ikke nogle andre?

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Rammer…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Hvorfor rammer er vigtige at få beskrevet i din LA” med andre.

Isnåle og en LA uden beskrivelse af rammer er ikke langtidsholdbare
Skrøbelige er både isnåle og en LA uden beskrivelse af rammer

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang, der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

EVU, eftervidereuddannelse – kriterium A2 og B2

Posted on by
Reply

Årets første blogindlæg i 2024, stiller skarpt på arbejdsområdet eftervidereuddannelse, EVU, i en lektoranmodning. Det er især B2, som volder problemer, hvorfor der i blogindlægget er mest fokus på det.

Der er kommet en opstramning omkring dispensation for EVU, og på KEA, hvor jeg er ansat, gives der derfor ikke længere så mange dispensationer for EVU som tidligere.

Derfor dukker problematikken nu også oftere op i min vejledning af adjunkter. Jeg har bare det seneste år haft fire adjunkter, hvor EVU har fyldt en del i vejledningsarbejdet.

I dette indlæg finder du også screen-dumps fra min adjunktvejledning omkring tackling af EVU, som du måske kan blive inspireret af.

EVU er i kategorien formelle arbejdsopgaver

Det at kunne varetage undervisning på EVU er, hvad jeg kalder en formel arbejdsopgave. Du kan se mere i indlægget: Formelle og uformelle opgaver

Men lad os starte med at definere hvad der hører til hvor i fht. til bekendtgørelsen

Hvad er indeholdt i A2 VS B2?

Kriterium A2 handler om tilrettelæggelse, udvikling og gennemførelse af undervisningen på EVU. Det er voksenundervisning det drejer sig om, og det kræver gerne nogle andre pædagogiske greb end dem, du betjener dig af på fuldtidsuddannelserne.

Hvorimod kriterium B2 handler om, hvordan du udvikler uddannelsen på EVU.

Det er altså nogle forskellige kompetencer, du skal beskrive fyldestgørende i din LA, så bedømmerudvalget kan se, at det er et arbejde, du også kan varetage.

Men tit er det svært for adjunkter at skelne imellem kriterium A2 og B2, opgaverne blandes simpelthen sammen, oplever jeg i vejledningen.

Hvis du ikke ved, hvad der hører til hvor og hvorfor, kan du ikke beskrive det korrekt i lektoranmodningen. Bedømmerholdet kan derfor heller ikke afkode, om du opfylder hhv. A2 og B2 og dermed kravet til EVU.

EVU -forslag til metakommunikation
Eksempel på forslag til metakommunikation til indledning af B2

En god hjælp til dig, som er adjunkt, er derfor, at du sætter dig godt ind i, hvad hvert enkelt kriterium og dets underinddelinger skal indeholde.

Det minder jo meget om det, vi som undervisere kræver af de studerende. Det kan du se mere om i et blogindlæg fra juni 2020 med titlen: Tag din egen medicin, adjunkt!

Adjunktplaner er et styringsredskab til dit adjunktforløb, og i det næste skal vi kigge på, hvordan de kan bruges i forbindelse med EVU.

Adjunktplanen og EVU

Det er vigtigt at du, din leder samt adjunktvejleder er opmærksom på, hvorvidt du faktisk kan opfylde betingelserne i bekendtgørelsen.

Derfor er det en rigtig god ide, at du allokerer nogle ressourcer til at udarbejde adjunktplanen og holde den opdateret. På den måde kan du sikre dig, at du ikke ender med en måske problematisk løsning ifht. A2 og B2. Du kan læse mere i blogindlægget: Adjunktplaner…

Det er hverken din leder eller din adjunktvejleder, der skal består din lektoranmodning. Det er dig, og derfor vil jeg anbefale dig, at du er opmærksom på eventuelle knap så lektoranmodningsvenlige løsninger på EVU-arbejdet.

I det følgende kan du se nogle af eksempler på sådanne uhensigtsmæssige løsninger eller aftaler omkring EVU for adjunkter, jeg møder i vejledningen.

Eksempler på uhensigtsmæssige løsninger for EVU-arbejdet ifht. B2

Det her gælder især for de adjunkter, jeg har overtaget fra andre vejledere samt adjunkter på andet forsøg. Men adjunkter, som jeg har haft fra starten af deres adjunktforløb, kan selvfølgelig også opleve udfordringer med EVU.

Ikke optimale løsninger for EVU falder typisk i tre hovedgrupper:

  1. EVU-kurset har kørt en del gange, og materialet er fastlagt. Et eksempel her kunne være certificeringskurser. Det giver dig derfor ikke de store muligheder, om overhovedet, for at udvikle noget som helst til det kursus. Kriterium B2 bliver derfor ikke helt nem at beskrive tilfredsstillende.
  2. Kursusindholdet på EVU er det samme som på et af de fag, du varetager i forvejen på din fuldtidsuddannelse. Igen er det i kriterium B2, du bliver udfordret, når du skal skrive din lektoranmodning.
  3. Samarbejde med en kollega omkring et EVU-kursus, hvor du, af den ene eller anden grund, bliver henvist til en passiv rolle. Et eksempel på en passiv rolle kan være som korrekturlæser af din kollegas slides, og ja, den slags forekommer. Her kan du, hvis du er rigtig uheldig, få problemer både med kriterium A2 og B2.
EVU - udvikling af allerede eksisterende kursus
Et allerede udviklet kursus og forslag til adjunktens take på udvikling af kurset i kommentaren

Nu er du blevet gjort opmærksom på de tre hovedgrupper og hvilke udfordringer, det kan udløse ifht. at skrive din LA.

I det næste skal vi se på, hvad du som adjunkt kan gøre, hvis dit kriterium B2 er svagt af den ene eller den anden grund.

Det kan ske for alle adjunkter. Men dem som er mest udsatte for et svagt kriterium B2, er i følge min erfaring, adjunkter på andet forsøg samt adjunkter med et sent vejlederskift,

Står dit kriterium B2 svagt i EVU?

Det er klart, at er en adjunkt på andet forsøg og med kun et halvt år til afleveringsdatoen, så er det tidsmæssigt meget svært for ikke at sige umuligt at udarbejde en helt ny B2.

Det samme gør sig selvfølgelig gældende, hvis der har været et vejlederskift, af den ene eller anden årsag, tæt på afleveringsdatoen for lektoranmodningen. Men det kan også optræde i et helt almindeligt adjunktforløb.

Er din situation, at dit kriterium B2 er svagt og du må acceptere, at der ikke er mulighed for at få det fikset? Dette kunne fx være ved at være med til at udvikle et andet EVU kursus, så du bliver tilfredsstillende dækket ind på pind 2 i kriterium B.

Ja – så er der kun et råd at give, nemlig at du skriver dig ud af det.

Skriv dig ud af det!

Samtidigt skal du sikre dig, at din lektoranmodning er så gennemarbejdet og stærk i de andre afsnit, som overhovedet muligt.

Helhedsbetragtningen giver dig noget slack

Baggrunden for det råd er, at der også indgår en helhedsbetragtning omkring bedømmelsen af en lektoranmodning.

EVU - hvordan du kan fremhæve dine stærke sider
I kommentaren ses hvordan du som adjunkt kan fremhæve dine stærke sider

Det er et såkaldt generisk råd. Derfor gælder det alle de steder i din LA, hvor du måske kunne have ønsket dig, at den lektoranmodning var nemmere at have med at gøre.

Fx. at du havde mere og bedre data til dit F&I-projekt eller at dit F&I projekt ikke strandede, så du måtte være med i et nyt projekt. At du havde forskererfaring eller undervisningserfaring, inden du startede, at du havde flere industrikontakter, større pædagogisk viden osv. osv.

Men din lektoranmodning skal ikke være perfekt for, at du kan få den godtaget, den skal bare være god nok. Det er baggrunden for helhedsbetragtningen, som gør, at der er noget slack.

Adjunktvejlederens rolle som sparringspartner omkring EVU til de årlige statusmøder er temaet for det næste afsnit.

Brug de årlige møder med leder og adjunktvejleder klogt

Når jeg sidder med til de årlige møder med adjunkten og dennes leder, er jeg meget opmærksom på, hvorvidt det mulige EVU-arbejde kan opfylde betingelserne i bekendtgørelsen.

Jeg har typisk også afholdt et formøde med adjunkten, inden det egentlige møde. Det gør jeg for at sikre mig, at adjunkten er klar over, hvad han/hun går ind til på det område.

Formøder afholder jeg især, hvis der har været, det jeg kalder, røde flag i kontakten med adjunkten.

Ligeledes er det nemmere at kunne påpege eventuelle ikke optimale løsninger på EVU-området for adjunkten og måske også for lederen, når jeg kender mulighederne i forvejen.

Endelig kan der også være spørgsmålet om opkvalificerende kurser, for at adjunkten kan varetage et eventuelt EVU-kursus på en for adjunkten tilfredsstillende måde. Det kan være svært som ny og måske også ung medarbejder at stille krav omkring kurser.

Hvor meget A2 skal fylde i lektoranmodningen, er et spørgsmål jeg ofte får. I det følgende kan du læse om, hvad jeg anbefaler mine adjunkter.

Fordeling imellem A1 og A2

De fleste adjunkter har som hovedforretning at undervise på en fuldtidsuddannelse. Derfor skal A1 også fylde forholdsvis mere tekstmæssig i LA end A2, hvis det er sådan for dig.

Skulle din arbejdsportefølje være omvendt, ja – så vender du bare det følgende om.

Det som er fordelen ved at gå i dybden med A1 er, at du kan trække på det over i A2. I A2 beskriver du nu bare forskellen på at have at gøre med fuldtidsstuderende versus voksne kursister.

EVU - A2 og Hiim og Hippe
Klip fra udtalelse til en nyslået lektor i august 23 omkring A2 og brugen af Hiim og Hippe

Ved at gøre sådan udviser du samtidig evnen til refleksion. Du har også sparet en masse plads/tegn, som du kan bruge på noget andet nyttigt. I indlægget for mange tegn…, kan du læse mere om den problematik.

Det har du bl.a kunne læse om i indlægget: EVU…

  • Hvorfor du som adjunkt skal være opmærksom på, hvilke opgaver du skal løse i EVU-regi
  • De tre hovedgrupper af aftaler for EVU som kan medføre hovedbrud, når din LA skal skrives
  • Forslag til hvordan du kan spare anslag ved at uddybe A1 og derefter trække forskellen frem ifht. A2

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: EVU…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “EVU, eftervidereuddannelse – kriterium A2 og B2” med andre.

Vinteren har for alvor fat – Utterslev mose, januar 2024

Strategi skal der til for at bestå en lektoranmodning

Posted on by
Reply

I dette blogindlæg går jeg i detaljer omkring den strategi, jeg anvender for at hjælpe mine adjunkter med at bestå en lektoranmodning.

Betragtningerne kommer fra adjunktvejledningen og især med adjunkter på andet forsøg samt det bedømmerarbejder, jeg udfører for Lektor – IT.

Bestå en lektoranmodning – strategi skal der til

Det største arbejde jeg har som adjunktvejleder foregår med de adjunkter, der er på deres andet forsøg.

At være på sit andet forsøg som adjunkt indebærer, at hvis det kikser og lektoranmodningen ikke bliver godtaget, så skal der igangsættes en afvikling af ansættelsesforholdet. Med andre ord bliver adjunkten fyret.

Det gør, at der er meget på spil i adjunktvejledningen og selvfølgelig mest for adjunkten.

Derfor er det vigtigt, at der ligger en form for strategi bagved den måde, arbejdet med lektoranmodningen bliver grebet an på. Uden en plan at styre efter, formindskes chancen drastisk for at komme i mål.

En one size fits all strategi findes ikke!

Hver adjunkt er unik og med forskellige behov. Derfor har jeg ikke en one size fits all strategi. Men der er alligevel nogle ting, som går igen i de forskellige adjunktforløb.

I indlægget “Rejsen fra adjunkt til lektor…”, får du et indblik i en adjunkts oplevelser af forløbet, herunder adjunktvejledningen etc., på sit andet forsøg. Du kan læse mere her: Adjunkt til lektor…

Den overordnede strategi for at bestå en lektoranmodning

Jeg har opdelt den overordnede strategi i tre hovedafsnit, disse er:

  • Believe you can
  • Close the gaps
  • Win the crowd

Det er ikke sådan, at processen er lineær. Nej, jeg arbejder sammen med adjunkten på alle tre områder samtidigt.

Det tager tid at få puslet det på plads. Nogle gange tages der kun små skridt i vejledningen, det er gerne i starten. Mens andre gange er det syvmilestøvlerne, der er på.

Men lad os se hvad der gemmer sig bag de tre punkter.

Jeg starter med det nok vigtigste punkt, som er: Believe you can eller empowerment

Believe you can

En del adjunkter er opskræmte og nogle er deciderede bange for ikke at komme igennem, og dermed bestå. Det gør sig især gældende for adjunkter på andet forsøg, men også for nogle adjunkter på deres første forsøg.

Noget af det vigtigste for at kunne blive ved med at hænge i som adjunkt med lektoranmodningen, er ikke at være defineret af have fejlet/dumpet/mislykkedes.

Don’t let failure define you!

Derfor bruger jeg ret meget tid i vejledningen på at få adjunkten til at tro på, at selvfølgelig kan det lykkedes. Selvfølgelig kan du også blive lektor.

Men det er ikke nok bare at tro på det. Det skal opleves og føles som en reel mulighed at blive lektor.

Er det en omgænger, kan det fx godt tage det halve eller mere af den tid, der er sat af til afleveringsdatoen for lektoranmodning nummer to til at få følelsen og oplevelsen af, at lektoranmodningen kan bestås.

For at det skal blive håndgribeligt og dermed til at tro på, må adjunkten se og opleve fremskridtene. Det sker når adjunkten igennem arbejdet med sin lektoranmodning ser, hvordan det hele begynder at give mere og mere mening.

Det er nu lige pludselig fx blevet nemmere at metakommunikere. Ligeledes kan det nu også lade sig gøre at skrive sig ud af problemstillinger etc. Når den erkendelse indfinder sig, så sker der et skift i vejledningen.

Skiftet gør at hele settingen ændres, fordi oplevelsen og følelsen af at det kan lykkedes, nu er til stede. Lektortitlen er altså indenfor rækkevidde, og så begynder det for alvor at rykke.

Næste punkt i strategien handler om at lukke huller, og det kan du læse om i det følgende.

Close the gaps

Når en adjunkt har dumpet sin anmodning eller jeg læser igennem for en kollega, der skal til at aflevere, så er det nemt at se, hvor der er huller. Det kan være deciderede mangler eller hvor det skrevne stiller flere spørgsmål, end det besvarer.

Begge dele er et no go, og i vejledningen arbejder jeg meget med at lukke eventuelle huller.

Eksempler på close the gaps

Et eksempel på sådan et hul kan fx være et forskningsprojekt i kriterium B4, der ikke forløb som det skulle. Det er ingen skam, men der er nødt til at være en forklaring på hvorfor, det gik sådan.

Eller hvordan et fejlslagent forskningsprojekt kan bruges som stepping stone til det næste forskningsprojekt. Når dette forskningsprojekt er en stepping stone, får adjunkten på den måde kredit for alt sit arbejde med forskningsdelen, og ikke kun det, som er lykkedes.

Det hæver ligeledes lektoranmodningens kriterium B4, og viser evnen til refleksion.

Bestå en lektoranmodning - brug stepping stones fra fejlslagne projekter
Eksempel på en stepping stone der kan bruges videre i B4, foråret 23

Et tredje eksempel kan være, hvordan kriterium A2, undervisning af voksne, spiller sammen med kriterium B2, planlægning af VEU osv.

Undlad formuleringer der åbner op for alverdens spørgsmål

En anden ting som er vigtig, er at undlade formuleringer, der åbner op for flere spørgsmål end de besvarer.

Du kan se et eksempel på sådan en formulering herunder. I kommentarboblen ses de spørgsmål, som jeg uden problemer kunne komme i tanke om at stille.

Formuleringer der åbner for endnu flere spørgsmål - bestå en lektoranmodning
Formuleringer der åbner op for endnu flere spørgsmål, foråret 23

I den endelige lektoranmodning blev der lukket af for spørgsmålene ved at omformulere den sidste sætning:

Adjunktens endelige formulering i lektoranmodningen, foråret 23

Jeg kalder den form for vejledning – detaljeret vejledning. I det næste får du en forklaring på, hvorfor jeg bedriver detaljeret vejledning.

Detaljeret vejledning tager adjunkterne ved hånden

Adjunktvejledere vejleder forskelligt, og jeg tilhører de vejledere, der er detaljerede i deres vejledning.

Årsagen er den enkelte, at jeg selv har behov for at se eksempler på, hvordan noget kan se ud eller gøres, hvis jeg er inden for et fagområde, jeg har lidt svært ved, er usikker på eller ikke har prøvet før.

Ligeledes er jeg heller ikke verdensmester i at transformere viden fra et felt til et andet og gøre det operationelt, hvis jeg er uden for mit kompetencefelt.

At kunne bestå en lektoranmodning kræver nogle gange en hjælpende hånd
En hjælpende hånd – det kan alle have brug for!

Med andre ord har jeg altså også selv brug for en hjælpende hånd i ny og næ.

De af mine adjunkter som har brug for mere vejledning, ja – de er også havnet inden for et område, hvor de føler sig usikre. Ellers gjorde de det jo bare af sig selv og havde ikke brug for andet end et touch down med deres vejleder i ny og næ.

Letter vejledningen

Derudover letter det også vejledningen utroligt, at adjunkterne kan se mine kommentarer. De kan forberede sig inden mødet, og måske også begynde at implementere nogle af de mest indlysende rettelser.

Ligeledes er det langt nemmere for mig selv at holde fast i tankerne bag kommentarerne, når vi har en diskussion omkring, hvorfor jeg har skrevet dette eller hint.

Eksempel på detaljeret vejledning fra foråret 23 - bestå en lektoranmodning
Eksempel på detaljeret vejledning, foråret 23

Endelig handler det om kombinationen af feedback og feedforward, og da adjunktforløbet også er en dannelsesrejse, er både feedback og feedforward vigtige for at kunne vokse og udvikle sig som adjunkt og som menneske.

Her gør den detaljerede vejledning det muligt for adjunkter at blive klogere på, hvordan en lektoranmodning kan skrives.

Den viden ligger i de mange eksempler enten fra vejledningsseancerne eller på lektorbloggen og skal nu omsættes, så den passer ind i den enkeltes lektoranmodning.

Kan detaljeret vejledning give problemer?

Som ny vejleder tænker du måske, at det kan være farligt at være for detaljeret i vejledningen, fordi hvad nu hvis du tager fejl?

Der har jeg det sådan, at som vejleder der giver man sit bedste bud.

En detaljeret vejledning åbner op for en dialog, som igen gør at både adjunkt og adjunktvejleder har mulighed for at blive klogere. I dialogen vil du typisk som vejleder ret hurtigt få øje på noget, der ikke hænger sammen.

Det sker i alle arbejdssammenhænge hver eneste dag, at der bliver lavet fejl, og når fejlen er rettet, er det ikke en fejl mere.

Alle bliver bedre, når der ikke skal gættes i vejledningen

Jeg er af den overbevisning, at alle bliver bedre, når der ikke skal gættes på, hvad en lektoranmodning går ud på, eller hvad en vejleder tænker eller mener.

Det var og er fortsat grundtanken med bloggen lektor.nu, at det ikke skal være en hemmelighed for de særligt indviede, hvordan man skriver en lektoranmodning. Du kan se mere her i indlægget: Hvorfor en lektorblog…

Jo nemmere du selv har ved et fagområde, jo sværere er det også tit at forstå og huske på, at andre kan være udfordret på noget, som for dig er hel basal viden.

En adjunkt der får detaljeret og tydelig hjælp til at komme videre med sin lektoranmodning, tænker måske at det kunne da også være, at det var en god ide at gøre sådan i sin egen vejledningspraksis?

Don’t tell it – show it!

På den måde får studerende, der kommer fra en uddannelsesfremmed baggrund, hvor underviseren typisk er den eneste, man kan få kvalificeret hjælp fra, en langt bedre mulighed for at klare sig igennem et studie.

Når hjælp er hjælp til at komme igennem og bestå en lektoranmodning

Nogle gange sker det desværre, at jeg må meddele en adjunkt, enten en af mine egne eller en kollega, at efter min bedste overbevisning, kan adjunkten ikke bestå på det, jeg har modtaget til gennemlæsning.

Det siger sig selv, at det absolut ikke er sjovt, hverken at sige eller modtage en sådan besked.

Men så længe der stadig er tid til at få rettet anmodningen op, ser jeg det som det, det er – nemlig hjælp til at bestå.

Det er klart, at sådan en udmelding kommer med behørige og detaljerede rettelser og forslag til, hvad der skal ændres, for at adjunkten kan komme i mål.

Det sidste punkt i strategien handler om at give bedømmerne et positivt indtryk af din lektoranmodning og dig som adjunkt. Med andre ord: Win the crowd

Win the crowd

Fordi en lektoranmodning er at se som en ansøgning, gælder det om at bedømmerne får et positivt helhedsindtryk.

Her er den vigtigste regel at gøre det nemt for bedømmerholdet!

Eller sagt på en anden måde du skal sikre dig, at formen er i orden, anmodningen er letlæst og hænger sammen.

Dvs. alt hvad der har med struktur at gøre, retstavning, billedtekster, henvisninger, bilagslister etc., you name it, det kan der ikke sættes en finger på.

Derudover skal dit sprog være letlæst og anmodningen skal hænge sammen på kryds og tværs. Lige det sidste er ikke helt nemt, fordi det er nemt at miste overblikket i en lektoranmodning.

Har du svært ved det, så spørg om hjælp hos din vejleder, i din bekendtsskabskreds eller i underviserkollegiet. Du kan se mere omkring hjælp og struktur i en LA:

Struktur i din LA…

Når du får hjælp til din anmodning…

Sidst, men ikke mindst, så undlad at fremstille dig selv på en måde, som andre kan opfatte som selvfed eller arrogant. Du kan se et eksempel på netop det i indlægget: Den personlige stemme…

En lektoranmodning vurderes også på sin helhed. Den skal derfor ikke være perfekt, den skal bare være god nok.

Hvis din lektoranmodning har lidt svagheder her og der, så kommer du igennem alligevel. Det gør du, fordi svaghederne opvejes af alt det andet gennemarbejdede materiale i din anmodning.

Det har du kunne læse om i dette indlæg: Bestå en lektoranmodning

  • Hvorfor jeg som adjunktvejleder har en strategi for vejledningsarbejdet
  • De tre overordnede punkter som strategien består af
  • Hvorfor detaljeret adjunktvejledning letter vejledningen

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Strategi skal der til for at bestå en lektoranmodning

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Strategi skal der til for at bestå en lektoranmodning” med andre.

Empowerment - Cykle nedad bakke med rygvind
Empowerment – kombinationen af at køre nedad bakke på cykel med vinden i ryggen

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Kriterium B – de formelle og uformelle opgaver

Posted on by
7

Kriterium B er gerne det kriterium, som volder mest hovedbrud hos adjunkter.

Derfor sættes der i dette blogindlæg fokus på de formelle og uformelle opgaver, der ligger i kriterium B. Ligeledes kommer jeg også ind på et såkaldt værdihieraki, som du med fordel kan lægge ned over kriterium B.

Indlægget skal gerne sætte dig i stand til at blive bedre til at vurdere, hvad der giver værdi i din anmodning i Kriterium B.

Når du bliver bedre til at vurdere værdien af det arbejde, du udfører som adjunkt, så bliver det også nemmere for dig at strukturere kriterium B og dermed skrive din lektoranmodning.

Du kan se mere om struktur i indlægget: Struktur i anmodningen

Ligeledes kan du også læse mere omkring, hvad de mest almindelige snublestene er i kriterium B i blogindlægget: Kriterie B – snublestene

Indlægget om Kriterium B – de formelle og uformelle opgaver, bliver også det sidste indlæg i dette halvår, inden lektorbloggen går på en velfortjent sommerferie.

Lad os starte med at se på, hvad kriterium B skal indeholde iflg. bekendtgørelsen.

Hvad indeholder kriterium B?

Kriterium B skal indeholde følgende og udmærker sig ved at have fire pinde, der skal beskrives:

Adjunkten/ansøgeren er i stand til selvstændigt og innovativt at arbejde med institutionens udviklingsopgaver, herunder både udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser, efter- og videreuddannelse, erhvervs- eller professionsudvikling i praksis, samt forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Det er kun muligt at undlade at skrive om pind B2, som er efter-videreuddannelse. Dette kan kun ske efter forudgående aftale med nærmeste leder.

I de næste afsnit detaljeres, hvad jeg mener med formelle og uformelle opgaver, og hvordan de hænger sammen med begrebet værdihieraki.

Men det skal også kunne gøres operationelt, så det sættes i relation til din lektoranmodning. Det får du også vist eksempler på.

Værdihieraki – hvad er det?

Med begrebet værdihieraki menes den forskel, der er på de opgaver, som du kan varetage i din adjunktperiode.

Opgaverne man kan påtage sig i sin adjunktperiode i kriterium B falder i to kategorier, som jeg har inddelt i de formelle opgaver og de uformelle opgaver. Ikke alle pinde i kriteriet rummer begge kategorier.

Formelle opgaver er kendetegnet ved at være et arbejdsområde som alle undervisere, adjunkter som lektorer, skal kunne varetage uanset deres fagfaglighed.

Uformelle opgaver er derimod meget mere interessestyret, og er ikke et arbejdsområde, alle undervisere skal kunne varetage i deres ansættelse.

Qui bono?
Hvem får gavn af det arbejde, du varetager?

Det er i B1 de rene uformelle opgaver falder. I de andre pinde vil der enten kun være formelle opgaver eller en kombination af formelle og uformelle opgaver.

Videnskredsløbet i kriterium B

For alle de opgaver du vælger at skrive om i din LA, er det vigtigt, at du hele tiden har i baghovedet, hvem det gavner.

Det er videnskredsløbet, det handler om. Du skal derfor have fokus på, hvordan du fører dit arbejde i adjunktperioden tilbage til interessenterne. Det kan eksempelvis være til de studerende, dine kollegaer, institutionen du arbejder på, branchen etc.

Eksempler på formelle og uformelle opgaver

Pind B1 er den pind i kriterium B, hvor både de formelle og de uformelle opgaver optræder.

B1 er den pind, hvor institutionens udviklingsopgaver er rettet mod udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser

De andre tre pinde er defineret skarpt i forhold til bekendtgørelsen. Der er, som jeg ser det, ikke den store mulighed for rene uformelle opgaver, medmindre opgaven optræder som en kombination af formelle og uformelle opgavet.

Har du en anden holdning eller indsigt i dette, så er du meget velkommen til at lægge en kommentar.

Eksempel på en formel opgave i kriterium B

Et eksempel på en formel opgave i pind B1, vil være at arbejde med studieordningen på en uddannelse.

Det er en formel opgave, fordi der er en bekendtgørelse for din uddannelse, der skal udmøntes i en studieordning.

Det at kunne bidrage til en studieordning er en opgave, som alle undervisere skal kunne udføre.

Eksempel på en uformel opgave

Et eksempel på en uformel opgave i B1, som er meget interessedrevent, er det at drive en blog.

En af mine, nu pensionerede, kollegaer på BYG, har en blog omkring kommunikation. I sin adjunktperiode som kommunikationsunderviser anvendte han også bloggen som uv.materiale. Du kan se bloggen her: Om at skrive

I bloggen “Om at skrive” er der et stort fokus på rapportskrivning, så du kan med fordel få nogle tips og tricks der.

Fra formel til uformel opgave – Adjunktvejlederopgaven

Ikke meget er statisk i denne verden. Derfor kan en formel opgave over tid ændres til at være en uformel opgave. Et eksempel på sådan en opgave, der har skiftet kategori er adjunktvejlederrollen.

For nogle år siden skulle alle undervisere på KEA, der havde bestået en lektoranmodning, kunne vejlede adjunkter. For lektorer var arbejdet med adjunktuddannelsen en af institutionens udviklingsopgaver, og var således en del af arbejdsporteføljen.

Men der er som bekendt stor forskel på at skrive en lektoranmodning og bestå og så til at vejlede andre om, hvordan de skal gøre.

Vejlederopgaven gik derfor fra at være en formel opgave til at være en uformel opgave. På KEA er adjunktvejlederopgaven blevet professionaliseret og vi har nu et decideret vejlederkorps.

I det næste går jeg mere i detaljer omkring, hvad de formelle og uformelle opgaver er inden for hver pind i kriterium B.

Kriterium B – Pind B1

Vi starter med at se på den første pind – institutionens udviklingsopgaver, herunder både udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser

De formelle opgaver som ligger her, er typisk arbejdet med studieordning og udvikling af valgfag. Som før nævnt er det arbejdsområder, som alle undervisere skal kunne udføre.

Et eksempel på en anden uformel opgave i pind B1, kunne være arbejdet som superbruger eller administrator på uddannelsens LMS system, fx fronter eller Moodle. Her vælges typisk undervisere, som har interesse og sans for struktur, er gode til systemer etc.

Eksempel på metakommunikation til pind B1, formel og en uformel opgave

Kriterium B – pind B1: Først beskrives mit arbejde med udarbejdelsen af ny studieordning for uddannelsen XX. Dernæst redegører jeg for, hvordan jeg også varetager mit arbejde som fronteradm. på uddannelsen.

Kriterium B – Pind B2

I pind B2 ligger videre-efteruddannelse, VEU. Der findes kun formelle opgaver i B2, da det er et område, hvor alle undervisere forventes at kunne byde ind. Undtagelsen sker kun, når der ikke er et udbud fra institutionens side, som passer med den enkelte adjunkts fagfaglighed.

Hvad er værdihierakiet så her? Det afgør du selv. Men som udgangspunkt skal du se på, hvilken slags kursus i dette regi, du som adjunkt skal varetage. Så ved du, hvad udfordringerne kan være og hvorfor.

Kurser på AU-niveau

Er det på AU-niveau, altså akademiuddannelsesniveau, så vil en rimelig forventning være at det faglige det har du, som adjunkt, styr på. Til gengæld vil udfordringen ligge i, at du nu skal undervise rigtige voksne, for hvem det koster både penge og tid at dygtiggøre sig. De har en anden approach og det kræver en anden pædagogik i underviserrummet.

Skræddersyede kurser

Er det derimod skræddersyede kurser afholdt i virksomheder, så kan niveauet godt sine steder ligge over det niveau, du normalt bevæger dig på i din daglige undervisning med dine fuldtidsstuderende.

Du kan med andre ord være nødt til at oppe dit faglige game, hvis du ikke skal komme til kort i undervisningen. Igen har du så også den anderledes pædagogiske vinkel at tage hensyn til.

Har du været med til undervise på begge typer kursus, så nævner du det det i din LA. Derudover skriver du i metakommunikationen til B2, at du hovedsageligt vil fokusere på at beskrive AU-kurset eller det skræddersyede kursus.

På den måde kan du gå i dybden med en af delene. Derved undgår du, at det skrevne bliver for generelt og overfladisk.

Kriterium B – Pind B3

Pind B3 handler om erhvervs-og professionsudvikling i praksis.

Formelle opgaver kan her være et samarbejde med udvalgte virksomheder. Det kan være med henblik på at starte et nyt valgfag eller en ny uddannelse op. Eller måske at være behjælpelig med at udvikle en virksomhed på et specifikt område.

Det sidste gør sig typisk gældende indenfor fagområder, der ikke hører til den specifikke virksomheds kernekompetence.

Sammenkobling af B1 og B3

Her har du muligheden for at sammenkoble B3 med pind B1. Vælger du at behandle to eller flere pinde på en gang i kriterium B, er det en god ide, at det klart fremgår i det skrevne, at du inddrager fx. både pind B1 og B3 i din beskrivelse.

En uformel opgave i B1 trækker altså ofte en formel opgave til sig i B3. Hvilket egentligt ikke er så underligt, da det interessedrevne ofte giver adgang til andre ideer, kontakter og relationer indenfor branchen end de andre kollegaer på din uddannelse har. Det bliver derfor meget personbårent.

Kriterium B – Pind B4

Forsknings- og udviklingsaktiviteter er den fjerde og sidste pind i kriterium B. I det følgende behandler jeg kun forskningsaktiviteterne.

Som under pind B3 er der igen mulighed for at foretage en kombination af en uformel opgave med en formel opgave. Som før nævnt er det en god ide at gøre opmærksom på, at du behandler flere kritierier på en gang.

Det er meget sværere at trække et værdihieraki nedover pind B4, fordi den enkelte adjunkts kompetencer og uddannelse spiller meget mere ind.

Er du som adjunkter er flest, har du typisk en kandidatgrad eller en master oven på din bachelor. I enderne af spektrummet er der også adjunkter, der har en bachelor som højeste uddannelsesniveau, og atter andre som har en Ph.d grad.

Vi tilhører forskellige ligaer

Sagt på en anden måde er der forskellige ligaer du kan tilhøre her, alt efter hvor i uddannelsesspektrummet du befinder dig.

Har du fx en ph.d-grad, har du også en tættere tilknytning til forskningsmiljøet og har typisk dermed også lettere mulighed for at samarbejde med et universitet.

Du er uddannet til at bedrive forskning og dermed vil din tilgang til og deltagelse i et forskningsprojekt være mere professionel.

Har du ikke forskningserfaring, så er det et nyt felt for dig at sætte dig ind. Det kan være svært, og nogle gange går et forskningsprojekt også i vasken eller løber ud i sandet.

Årsagerne til at et forskningsprojekt staller er mange. Men en af årsagerme er gerne, at potentialet i projektet var for lille. Lige dette er svært at afgøre som adjunkt uden forskningserfaring.

Lær af et fejlslagent projekt og tag det med videre

Men at et forskningsprojekt slår fejl, er ikke det samme som, at du ikke har lært noget af det fejlslagne projekt.

Du kan derfor med fordel bruge dine erfaringer med forskningen som stepping stones til det næste projekt.

På den måde viser du, hvordan du er i stand til at anvende din netop erhvervede viden om forskningsmetoder etc. ind i det næste projekt.

Husk Frascati-manualen

Sidst med ikke mindst er der Frascati-manualen i B4. Når der tales forskning kommer du ikke uden om at forholde dig til den.

Som minimum bør du undersøge om dit forskningsprojekt ligger inde eller udenfor denne. Alt efter hvor forskningsvant du er eller hvor meget du har arbejdet med manualen, kan du beskrive mere indgående fra denne.

Rækkefølgen i din lektoranmodning

Struktur i en LA er godt. Det giver nemlig et godt overblik for dem, der skal bedømme din LA, hvis du tager pindene i kriterium B i rækkefølge.

Kriterium B1 er det eneste kriterium, som indeholder både de formelle og de uformelle opgaver i deres rene form.

I pind B1 ville jeg starte med at beskrive de formelle opgaver først, fordi disse forventes udført af alle adjunkter. Derfor er det vigtigt, at du får dokumenteret fyldestgørende i din LA, at det er en arbejdsopgave, du som adjunkt, og forhåbentlig kommende lektor, kan varetage.

Dernæst ville jeg i B1 skrive om de uformelle opgaver, jeg havde påtaget mig under min adjunktperiode. Ikke alle adjunkter påtager sig uformelle opgaver, og det er heller ikke et krav for at bestå en lektoranmodning.

Dernæst kommer beskrivelserne af pind B2, B3 og B4. Har du en blanding af pindene, så tager du dem i den rækkefølge, som giver mening for dig og din LA.

Det har du bl.a kunne læse om i dette indlæg: Kriterium B – de formelle …

I dette indlæg har du kunne læse om, hvad en formel og en uformel opgave kan være og hvad begrebet værdihieraki går ud på.

Du har også fået vist eksempler på de forskellige typer af opgaver, og hvordan disse nogle gange kan optræde i blandingsformer.

Vi har alle forskellige udfordringer og styrker qua vores uddannelsebaggrund, og det kommer særligt til udtryk under pind B4. Her har du også kunne se, hvordan du uddrager det lærte fra et fejlslagent forskningsprojekt, så det giver værdi til det næste projekt.

Sidst men ikke mindst kan du læse om, hvordan du strukturerer din LA mht. kriterium B. Det er vigtig at få dokumenteret, at du er i stand til at arbejde tilfredsstillende med de formelle opgaver. Derfor er det også naturligt, at det er de formelle opgaver, du beskriver først i B1.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Kriterium B – de formelle og uformelle…

Vejen til at bestå en lektoranmodning kan godt være en stenet affære

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Kriterium B – de formelle og uformelle opgaver” med andre.

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Kriterie A – snublestene – andet afsnit i føljetonen

Posted on by
Reply

Dette indlæg om snublestenene i kriterie A bygger oven på blogindlægget, Lektoranmodning – forstå og bestå den.

Hvor sidste indlæg var generelt om en LA, går dette og det næste indlæg i dybden med de enkelte kriterier i bekendtgørelsen.

Kriterie A - PPtx oplægget fra 29.april
Screendump fra PPtx oplægget – i kriterie A, april 22

Kriterie C volder sjældent alvorlige kvaler

Det er især kriterie A og B, der bliver sat under luppen, da disse to kriterier er dem, adjunkter gerne er mest udfordret på i deres lektoranmodning.

Det er sjældent, det er kriterium C, der udgør den altovervejende grund til at en adjunkt dumper. Derfor sættes der ikke spot på dette kriterie i denne omgang.

Har du svært ved at tage hul på skriveprocessen, så vil jeg anbefale dig at starte med at arbejde på kriterium C. Du kan læse mere om, hvorfor det kan være en god ide i indlægget: Udfordret på sin skriveproces

Bekendtgørelsens tekst til kriterie A

Nedenstående er taget fra bekendtgørelsen tekst til kriterie A:

Adjunkten/ansøgeren selvstændigt kan udvikle, tilrettelægge og gennemføre erhvervs- eller professionsrettet samt udviklingsbaseret undervisning. Undervisningen skal inddrage faglige elementer og refleksioner over disse, samspillet mellem teori og praksis samt indsigt i erhvervets eller professionens udøvelse og udvikling.

Kriterie A opleves som værende svært for mange adjunkter. Det er ikke alle adjunkter, der har de samme udfordringer, men der er dog nogle gengangere.

Hvilke kan du læse mere om i næste afsnit.

Snublestenene i kriterie A

Der er gerne flere grunde til, at kriterie A fremstår mangelfuldt.

Nogle af de gengangere jeg ser, som svækker kriterie A ganske betydeligt, er flg.:

  • Det skrevne er for generelt/for lidt specifikt og giver dermed ikke mulighed for en reel indsigt i adjunktens arbejde
  • For lidt viden om og/eller brug af pædagogiske fagtermer – herved fremstår anmodningen på et for lavt niveau
  • Manglende beskrivelser og refleksioner af iterationer i et undervisningsforløb – hvad har du lært fra første til X. gang, du kørte faget?

I det følgende fokuseres hovedsageligt på, hvorfor det at være for generel i en lektoranmodning er et problem, og hvordan du kan løse det.

Når du er for generel i kriterie A

Når jeg bedømmer en lektoranmodning, så har jeg ikke et forudgående kendskab til adjunkten.

Havde jeg det, ville jeg være inhabil og måtte derfor ikke indgå i bedømmelsesudvalget. Den afklaring omkring habilitet foregår, inden adjunktens endelige bedømmerudvalg er nedsat.

Da jeg således ikke kender adjunkten, forventer jeg i anmodningen at blive præsenteret for følgende:

  • Hvilken uddannelsesmæssig baggrund du selv har
  • Hvilken uddannelse(r) du underviser på eller hovedsageligt underviser på
  • Hvor uddannelsen er indplaceret ifht. kvalifikationsrammen
  • Hvorvidt undervisningen foregår på dansk eller international linje
  • Hvilke fag, emneområde(r), fagemne(r) du varetager eller hovedsageligt varetager
  • Hvilke semestre du underviser på eller hovedsageligt underviser på
  • Hvornår det er foregået, årstal, semester fx F20 – 3.semester

Desværre er det ikke altid muligt eller let at afkode ovenstående.

Så jeg er henvist til at gætte!

Som nævnt i andre indlæg er det at åbne for gætværk, noget du som adjunkt bør undgå for enhver pris.

Undervisning er din hovedforretning

Fordi undervisning for 99% af alle adjunkter er hovedforretningen og årsagen til deres ansættelse, så er det en ualmindelig god ide i din LA at give et konkret eksempel på, hvordan du afvikler din undervisning.

Mange adjunkter undlader dette og forholder sig kun generelt til, hvordan de underviser. Ofte blandes det hele sammen i kriterie A med lidt litteraturhenvisninger til pædagogiske teorier her og der.

Derved får jeg som bedømmer intet reelt indblik i, hvordan adjunkten egentligt bærer sig ad med at udvikle, tilrettelægge og afvikle undevisning. Hvilket som bekendt er grundstenene i kriterie A.

Kender du din modus operandi?

De allerfleste undervisere har en arbejdsform – et skelet, en grundform eller en struktur – som de afvikler deres undervisning efter. Det kan vi også kalde for en modus operandi, M.O.

Dette er uanset, hvilket fag de varetager, men mange adjunkter kender ikke deres egen måde at gøre det på.

Kriterie A - generel og specifik del i en lektoranmodning
Generel og specifik del, screendump fra Birgittes LA, juni 2015

Jeg oplever derfor tit i vejledningen, at adjunkter har svært ved at sætte ord på, hvordan de egentligt gør i underviserrummet og hvorfor.

For mange adjunkter er det en aha-oplevelse, når de bliver klar over, at de adspurgt ikke kan beskrive deres struktur.

Hvis du ikke er bevidst om, hvorfor du gør, som du gør, så er det så godt som umuligt at beskrive det i din anmodning.

En Ubevidst kompetent underviser

Hvis en adjunkt er bare nogenlunde succesfuld i sit virke som underviser, vil man kalde adjunkten for en:

Ubevidst kompetent underviser!

Det er der overordnet ikke noget i vejen med. Det er i hvert fald uden tvivl et langt bedre udgangspunkt at have end at være ubevidst inkompetent!

Nu er det bare sådan, at du som adjunkt skal bestå en LA for at overgå til lektor på din institution.

I en LA gælder det om at beskrive, reflektere og begrunde, hvorfor du gør, som du gør. Det bliver derfor en meget tydelig mangel i kriterie A, når dette ikke er tilstede.

Du kan se mere her i blogindlægget: Beskriv, begrund og reflekter

Skab et overblik over hvordan du gør – find din M.O

Måden at komme videre på og flytte sig til en bevidst kompetent underviser er, at du bliver klar over, hvordan din struktur/model/skelet ser ud.

Det kan du fx gøre ved at notere de hovedpunkter ned, du har med i din undervisning. Gør det for forskellige moduler/lektioner og fag.

Du vil se, at der tegner sig et mønster, din struktur/model åbenbarer sig, uanset dine fagområder. Så kan der være små variationer, men du har fået vist hovedstrukturen.

Nu har du fået indsigt i, hvordan du generelt griber det at undervise an.

Fra ubevidst til bevidst kompetent underviser

Den indsigt skal du bruge til at dykke ned i hvert punkt, så du kan blive klogere på, hvorfor du gør det på den måde.

Gå derfor nu på opdagelse i den pædagogiske litteratur.

Forhåbentligt opdager du, at lige din måde at præsentere/gennemgå stof på passer som fod i hose med en eller flere af de læringsteoretikere, du er stødt på under dit adjunktforløb.

På den måde flytter du dig fra ubevidst kompetent til bevidst kompetent

Det er den transformation, som skal til for at du kan beskrive fyldestgørende, hvad du foretager dig. Herunder hvorfor du gør det sådan og ikke på en anden måde.

Et eksempel på hovedpunkter

Du kan se en opremsning af mine hovedpunkter for, hvordan jeg afvikler undervisning herunder:

Introduktion til dagens tekst, kort repetition af forrige moduls undervisning, præsentation af dagens emne, spørgsmål/konsulent, gruppearbejde/arbejd selv, opsamling og tak for i dag.

De næste skridt i kriterie A

Når du overordnet har fundet ud af, hvordan du bedriver undervisning, så kan du beskrive, begrunde og reflektere over dette i din anmodning.

For at vise helt tydeligt hvordan det ser ud, så giver du også et konkret eksempel. Det er langt lettere nu, hvor du har trukket de store linjer op for, hvordan du bedriver din undervisergerning.

Det konkrete eksempel i kriterie A

Et konkret eksempel tjener til at vise, hvordan du håndterer en konkret undervisningssituationen.

Du har alt pædagogisk litteratur på plads, du ved, hvorfor du gør, som du gør, og nu skal du gøre det operationelt med det konkrete eksempel.

Her har du en god lejlighed til at vise screendumps af din fagplan samt din lektionsplan, for de er vigtige at have med. Du kan se mere om, hvorfor det er, her i indlægget: Fagplan og lektionsplan…

Husk at være specifik omkring uddannelse, semester, varighed etc., så jeg som bedømmer ikke lades i stikken.

Nej, jeg bliver derimod inviteret med ind i dit underviserrum på 3.semester i klassen 3.A på designuddannelsen i faget XX, i 2. og 3. modul i uge 16.

Her er der ligeledes også rig lejlighed til at komme ind på iterationer, flere refleksioner osv. så jeg som bedømmer kan se, hvordan du har udviklet dig i gennem din adjunkttid.

Hvis du mestrer brugen af den personlige stemme så bare nogenlunde, så får jeg oplevelsen af at kunne se for mig, hvordan du bedriver din undervisningspraksis, din udvikling som underviser, de tips og tricks du bruger etc.

Er du udfordret på brugen af den personlige stemme i den anmodning, så kan du se mere i indlæggene: Den personlige stemme… og Udfordret på din skriveproces…

Det har indlægget især fokuseret på

I dette indlæg er der fokuseret på snublestenene i kriterie A.

Fokus har især været på at beskrive, hvorfor det at være for generel i kriterie A, svækker en lektoranmodning og hvordan du kan være mere konkret.

Lektor.nu hører gerne fra dig: Kriterie A….

Kender du nogle, som kunne have glæde af at læse indlægget om Kriterie A…, så del endelig.

Kriterie A og vi er alle forskellige
Ikke én adjunkt eller adjunktvejleder er ens

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Føg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Adjunktplaner – og hvorfor du skal bruge tid på dem

Posted on by
Reply

I dette blogindlæg kan du læse om adjunktplaner og hvad de bruges til.

Du kan også blive klogere på, hvordan adjunktplanerne kan udfyldes, hvad de kan indeholde og hvorfor det er en god ide, at planerne er detaljerede.

For at hjælpe dig som adjunkt igennem adjunktforløbet er der tilknyttet de såkaldte adjunktplaner eller adjunktskemaer, som de også kaldes.

Som skrevet under fagplaner og lektionsplaner er planlægning en god ting:

Failing to plan is planning to fail!

Hvorfor de første adjunktplaner kan volde lidt kvaler

Adjunktplaner volder gerne lidt besvær at udfylde og især de første par gange.

Årsagerne til dette er for det første, at adjunkten typisk har travlt med at få styr på alt det andet som stillingen som adjunkt også indeholder. Undervisningsdelen fylder meget det første år, og især hvis du som adjunkt ikke er vant til at undervise.

Dernæst ligger afleveringen af lektoranmodningen godt ude i horisonten, og bliver derfor nedprioriteret.

Men en adjunktplan er et vigtigt dokument og skal derfor også vedlægges i bilaget til din lektoranmodning.

Derfor er adjunktplaner vigtige

Adjunktplanen er et vigtigt dokument, fordi det er et styringsredskab både for dig og din leder.

En adjunktplan giver dig således mulighed for at se, om du får fyldt eventuelle mangler ud ifht. de tre kriterier. Du kan dermed anskue adjunktplanerne som den køreplan, der sikrer at du får de arbejdsopgaver, der kvalificerer dig til at overgå til lektorvilkår.

Sådan er en adjunktplan inddelt

En adjunktplan på KEA er opdelt i de tre kriterier, A, B og C. Derudover er der også en anbefaling til, hvordan du skal udfylde den. Her under at der skal indføres konkrete gøremål.

Udfyld din adjunktplan inden det årlige møde

Det er en god ide, at du som adjunkt har udfyldt din adjunktplan, så godt du kan, inden det årlige møde med din nærmeste leder og din adjunktvejleder.

Årsagen til dette er, at du dermed sikrer dig, at du har overvejet lidt eller måske meget, hvordan du skal bruge det næste år i dit adjunktforløb.

Du skal altså ikke on the fly komme op med noget, som du måske egentlig ikke har lyst til.

Desuden kan du, hvis du er forberedt, få langt større indflydelse på dine arbejdsopgaver og derved sikrer dig, at du kommer til at beskæftige dig med noget, der interesserer dig.

Dernæst giver du også din leder og adjunktvejleder mulighed for at have læst det inden mødet. Herved vil det feedback du får på din adjunktplan også blive mere kvalificeret.

Sidst men ikke mindst vil du og din adjunktvejleder måske også slippe for en lang mailkorrespondance omkring, hvad det er du skal rette til, inden adjunktplanen kan godkendes.

Øv dig når du udfylder din adjunktplan

Er et af dine udviklingspunkter at blive bedre til at skrive, kan du også benytte muligheden til at øve dig på det i din adjunktplan.

Uanset hvad en lektoranmodning ellers går ud på, så handler det om at kunne formulere sig skriftligt.

Er det ikke din stærkeste side, så grib enhver lejlighed til at øve dig på det!

Det bør du undgå, når du udfylder adjunktplanerne

Det jeg ofte ser, når jeg er til det helårlige møde omkring næste års adjunktforløb er løsrevne ukonkrete sætninger. Disse sætninger har egentligt mest karakter af ytringer.

I en adjunktplan vil det ikke være til megen hjælp ét år efter til det næste møde. Foruden at de er ubrugelige som styringsredskaber.

I det følgende kan du se et par eksempler på det.

Eksempel på korte løsrevne og ukonkrete sætninger/ytringer

Undgå kun at skrive et enkelt ord, også selvom det er et langt ord. Det kunne fx være:

Konferencedeltagelse

Ligeledes er det heller ikke videre hensigtsmæssig at skrive:

Deltagelse i forskellige relevante konferencer

Vær specifik og uddybende i dine adjunktplaner

I stedet er det en god ide at skrive mere uddybende og være specifik omkring, hvad du har tænkt dig, der skal foregå i det kommende år inden for det enkelte kriterie.

Har du behov for at deltage i en konference omkring et specifikt emne, så gå i dybden med følgende:

Hvilken konference er der helt præcist tale om? Hvornår bliver konferencen afholdt? Hvad er navnet på konferencen? Hvorfor ønsker du at deltage i den konference?

Dette for at få det præciseret og dermed også gjort mere konkret. På den måde bliver det også mere målbart for dig. Foruden at din adjunktvejleder og leder nu kan gå tilbage i dine gamle adjunktplaner og på den måde let skabe sig et overblik over, hvad der blev aftalt sidst og hvorfor.

Inddrag Videnskredsløbet Hvis du kan

Hvis du er rigtig god, kan du måske også tilføje noget om, hvordan din deltagelse bidrager til videnskredsløbet:

Fx hvordan du har tænkt dig at føre din nyerhvervede viden tilbage til de studerende!

Lad os tage et eksempel på, hvordan en mulig deltagelse i en konference under kriterium C kunne beskrives i en adjunktplan.

Et eksempel til kriterium C – deltagelse i udenlandsk konference

Deltagelse i konferencen OEB Berlin i december 2021. Konferencens fokus er læringsteknologi, her under brugen af digitale værktøjer.

Dette er et område som jeg, i lyset af Covid19, gerne vil vide noget mere om. Jeg ser derfor konferencen i Berlin som en mulighed for at kunne danne mig et bedre overblik over relevante digitale værktøjer, og hvordan disse kan bruges mest hensigtsmæssigt i undervisningen på de semestre, jeg varetager.

Jeg forventer ligeledes, at en større del af undervisningen vil blive afviklet online i fremtiden, Covid19 eller ej.

Derudover er konferencen også en lejlighed til at få vedligeholdt og udvidet mit netværk indenfor undervisningssektoren.

Hvad sker der hvis adjunktplanerne ikke holder?

En adjunktplan er ikke hugget i sten, og det er mere reglen end undtagelsen, at dele af planen må revideres.

Life is what happens to you while you’re busy making other plans!

John Lennon

Måske blev din uddannelse dimensioneret? Det var ikke muligt at rejse udenlands grundet Covid19. Dit forskningsprojekt strandede eller der skete noget i dit privatliv, som gjorde at en deltagelse i fx en konference væk fra DK ikke længere var en option.

Så er der mulighed for at lægge en ny plan, så det sikres at den indholdsmæssige side af dit adjunktforløb er opfyldt i forhold til A,B,C – kritierne.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring indlægget: Adjunktplaner….

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Hvis du kender nogle som kunne have glæde af indlægget “Adjunktplaner – og hvorfor du skal bruge tid på dem” så del endelig.

Lektor.nu har også en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Struktur og overblik i lektoranmodningen – sådan gør du

Posted on by
2

Som lovet kommer nu indlægget, der går nærmere ind på struktur og overblik i din lektoranmodning.

Spørgsmålet:

Hvilke elementer skal være til stede i en anmodning?

Eller varianter heraf hører vi tit ved adjunktvejledning.

Listen af spørgsmål er lang, og et par eksempler kunne være:

  • Hvordan skal jeg indlede min anmodning?
  • Hvilken skrifttype er bedst at bruge?
  • Hvad med bilag?
  • Kildehenvisninger – hvordan skal jeg gøre det?

Generel rapportteknik

Overordnet kan man sige, at viden om generel rapportteknik tager dig et langt stykke af vejen. Skulle du ikke vide så meget om lige netop det emne, så kan du blive klogere på det i indlægget.

Sidste indlæg i 2020

Dette indlæg er i øvrigt også årets sidste inden lektorbloggen går på en velfortjent juleferie.

Lad os begynde med den genre en lektoranmodning er.

En speciel genre

Du skal være opmærksom på, at en lektoranmodning er en speciel genre.

Det er ikke en akademisk afhandling og ej heller en teknisk rapport

Nej, det er brugen af den personlige stemme, som kendetegner en lektoranmodning. Hvad det indebærer, kan du læse mere om her.

Nu hvor genren er på plads, er det tid til at kigge nærmere på de formelle krav.

Formelle krav

Der er nogle formelle krav til en lektoranmodning. Disse krav går bl.a på omfanget af anmodningen.

Anmodningens omfang

En lektoranmodning må maksimalt fylde 40 normalsider. En normalside defineres i bekendtgørelsen som 2400 tegn med mellemrum. Dvs. du må altså i alt have 96.000 tegn.

For mange er det et problem at holde sig nede på de 40 sider. Årsagerne til det kan være mange. En af dem er, at der fx. er for mange fyldord i teksten.

En anden årsag er, at du er god til at skrive langt. I indlægget: Beskriv, begrund og reflekter, får du lektorbloggens anbefaling til, hvordan du kan lære at skrive kortere.

Illustrationer og figurer

Der kan være forskellige definitioner på, hvordan illustrationer tæller på de enkelte undervisningsinstitutioner.

På KEA tæller illustrationer ud fra, hvad de fylder på siden. Men som det ses, kan der også være andre holdninger til det:

  • Nogle definerer en illustration som ét tegn.
  • Nogle specificerer, at det kun er illustrationer, som er udformet af adjunkten selv, som tæller med. Dvs. illustrationer, som er kopieret fra andre kilder, tæller ikke i antal tegn.
  • Nogle tæller en illustration som et bestemt antal tegn fx 750

Du skal derfor sørge for at undersøge, hvilke retningslinjer for illustrationer, der gælder på netop din undervisningsinstitution.

Der er også elementer, som benævnes serviceafsnit. Hvad det er, kan du læse om i det følgende.

Serviceafsnittene

Lektoranmodningens serviceafsnit, dvs. indholdsfortegnelse samt litteraturliste, bilag og lignende, udgør ikke en del af normalsiderne. Disse tæller derfor ikke med i de 96.000 tegn.

Du skal dog være opmærksom på, at bedømmerne ikke har pligt til at kigge i bilag!

Layout – Skriftstørrelse, linjeafstand mm.

Det er vigtigt at have en ensartet skriftstørrelse og linjeafstand i brødteksten.

Lektorbloggens anbefaling er at bruge enten fonten Calibri i størrelse 11 eller Times New Roman i størrelse 12. Som linjeafstand finder vi at 1,15 er passende.

Med til layoutet hører også en definition på margenen

Vores anbefaling er at have en to cm margen på venstre og højre side. Og det samme i top og bund. De to cm giver dig plads til et sidehoved med formalia, fx dit navn og institution, samt en sidefod med sidetal.

Struktur giver læsevenlighed

Din tekst skal også være læsevenlig.

Dvs. den skal ikke består af alt for massive tekstblokke. Sådanne blokke kan være svære både at læse og overskue.

Et eksempel på en massiv tekstblok kan ses underneden

Komprimeret tekstblok uden opdeling i afsnit og med en linjeafstand på 1,0

Derfor er det en god ide at give overblik og struktur ved at inddele teksten i afsnit. Samme tekst som i det forrige eksempel, men nu inddelt i afsnit og med større linjeafstand.

Mere læsbar tekst, Teksten er nu inddelt i afsnit og linjeastanden er øget til 1,15

Nu har vi arbejdet os igennem en del generel rapportteknik. Men der kommer mere som det kan ses.

Lektoranmodningens forside

På din forside er det vigtigt at have formalia i orden. Dvs. navn, ansættelsessted og dato for aflevering.

Endelig skal der være en overskrift.

Overskriften skal sammenfatte dokumentets indhold. Dvs.

Lektoranmodning

Selve anmodningen

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen er en kronologisk oversigt over opgavens afsnit. Den viser den rækkefølge, afsnittene faktisk kommer i. Den giver læseren et overblik over indhold, omfang samt indtryk af tekstens opbygning. 

Vi anbefaler, at du bruger Words autogenerede indholdsfortegnelse. Her kan hver overskrift i anmodningen markeres med et niveau (1, 2, 3 osv.).

På den måde er du sikker på, at de enkelte afsnits navne stemmer overens både i tekstdelen og i indholdsfortegnelsen.

En god indholdsfortegnelse afspejler dispositionen. Dermed er den med til at skabe struktur i din anmodning.

Med andre ord at tydeliggøre den røde tråd i anmodningen

Bilag og bilagslister

Bilag skal også nævnes her.

Du kan dog vente med den detaljerede bilagsliste. Denne placeres på den side, hvor bilagene præsenteres. Bilagslisten er at betragte som en service til læseren.

Hvordan det ser ud, er der mere om længere nede i indlægget.

Struktur i en lektoranmodning kan skabes på mange måder. Så nu handler det om indledning til anmodningen, læsevejledning og ikke mindst – hvordan du sikrer dig, at kriterierne er tydeligt afgrænset.

Indledning

Der er flere måder at indlede en lektoranmodning på.

Men fælles for dem er, at du viser hvordan din adjunkttid og baggrund gør, at du er egnet til at overgå til lektorvilkår.

  • En af dem er at have ca. én side, som beskriver hvorfor, du er egnet til at overgå til lektorvilkår. Den måde at skrive en indledning på kan du læse mere om her.
  • En anden måde at gøre det på er ved kort at beskrive din baggrund og her gøre rede for de erfaringer, som du har.

Kunsten er her at gøre det kort!

Derfor skal du også kun medtage det, som giver mest værdi til din anmodning.

Det er således den ultimative form for metakommunikation. Mange vælger derfor også at skrive dette som det sidste, inden de afleverer.

Ligeledes skal det også fremgå her, at det er ud fra den gældende bekendtgørelse.

Læsevejledning

Et andet spørgsmål vi tit får, går på en læsevejledning.

Her på lektor.nu er holdningen lidt forskellig til det spørgsmål. Birgitte ville ikke medtage en sådan, mens Lone er positivt stemt.

Baggrunden for dette er bestemt af hvilken indledning, der er valgt. Så du må gøre op med dig selv, hvad der passer ind i din anmodning.

Redegørelse for kriterierne

Her anbefaler lektorbloggen, at du opdeler i de tre kriterer A, B og C.

Det er vigtigt, at der er en tydelig afgrænsning imellem hvert kriterium!

Opdelingen skal derfor være tydelig. Dette for at undgå misforståelser eller tvivl om, at de enkelte kriterier er blevet blandet sammen.

Når et Kriterium har underpunkter

Kriterium B har endvidere fire underpunkter. Som før er det igen vigtigt, at læseren kan se, hvornår det enkelte underpunkt beskrives.

Husk meta-tekst

Hvert hovedafsnit bør du indlede med meta-tekst. Disse tekstafsnit gør, at læseren på et overordnet plan føres ind i det næste, du skriver om. Læseren forberedes således på afsnittets indhold på forhånd.

Meta-tekst giver altså struktur og hjælper til at fastholde den røde tråd i din anmodning.

Opsummering – perspektivering

Opsummering og perspektivering skal med i en anmodning. Spørgsmålet er, hvordan du vil gribe det an.

Igen er vandene delte på lektorbloggen til, hvordan det kan gøres. Du kan se mere her i dette indlæg, hvor vi netop har gjort det på hver sin måde.

Kildehenvisninger

Du skal altid angive, hvor du har din information fra og du skal være konsekvent i din måde at gøre det på.

I det følgende kan du se ét eksempel på, hvordan det kan gøres.

Frascati-rammen

Når du i din refleksion fx henviser til Frascati-rammen, ja – så er du nødt til at angive, hvor du har det fra.

Eksempel på én måde at angive en litteraturreference på, taget fra Birgittes anmodning.

Du kan også her med fordel anvende Words bibliografi-funktion.

litteratur – og kildefortegnelse

I litteratur- og kildefortegnelsen opføres alle de kilder, som er anvendt til din anmodning, også illustrationer, grafer, tabeller osv.

Litteratur skal forstås som alle skrevne kilder – også fx brochurer, tidsskrifter, aviser og tekster fra internettet. Der er ikke angivet en bestemt standard for, hvordan man refererer til sine kilder.

Ved kildehenvisning skriver du så vidt muligt:

  • Forfatternavn(e) – (efternavn(e) først) 
  • Titel 
  • Udgave 
  • Forlag 
  • Årstal 

Hvis du bruger en kilde fra internettet, skal den angives med fuld www-adresse samt dato for, hvornår du har fundet oplysningerne.

Her ses et eksempel på en kilde fra internettet.

Eksempel på en opskrivning af en litteraturreference, taget fra Birgittes anmodning.

Bilagslister, herunder opsætning og indhold

I bilag kan placeres studieplaner, studiemateriale, vejledninger i kommenteret form etc. Men de obligatoriske bilag er som nævnt nedenfor:

  • Dine adjunktplaner for den fire-årige adjunktperiode.
  • Et opdateret CV, du kan med fordel anvende Europass.
  • Dine eksamensbeviser

Bilagslister bidrager med struktur

Bilagslister er nyttige til at give et overblik over de bilag, du har valgt at medtage i din anmodning. Ligeledes giver det struktur for både dig og bedømmerudvalget.

Struktur
Eksempel på en bilagsliste, taget fra Birgittes anmodning

Merge filerne til et dokument

Nogle gange ser jeg desværre adjunkter, som ikke har samlet anmodning og bilag i et dokument, men medsender 10-15 bilag udover anmodningen. Her anbefaler lektorbloggen at du merge filerne, så det hele findes samlet i et dokument.

Som underviser ville man nok selv betakke sig for, at skulle åbne så mange filer. Så her er et klassisk eksempel på at tage sin egen medicin.

bilag med mange filer

Har du derfor særligt mange filer, der også fylder mange sider, så vil vi anbefale, at de fremsendes i et dokument for sig. Forsyn dokumentet med en indholdsfortegnelse eller en bilagsliste, så det er nemt at finde rundt i for bedømmerudvalget. Du kan tale med din adjunktvejleder, hvis du er i tvivl om, du skal opdele i anmodning og bilag.

Figurtekst og numre

Dine figurer, skal forsynes med figurtekst og figurnummer. Det første for at fortælle hvad din figur viser.

Struktur
Eksempel på figurnummer og figurtekst, taget fra Birgittes anmodning

Figurnumre kan du, som ved indholdsfortegnelsen, udarbejde nemt i Word. På den måde er du sikker på, at numrene er fortløbende. Ret praktisk når der måske skal ændres i rækkefølgen.

Et Billede siger mere end 1000 ord

Når du skriver din lektoranmodning så overvej, om du med fordel kan forklare et emne nemmere ved at anvende figurer, billeder, illustrationer etc. De er altså aldrig kun med for at pynte. Ligeledes kan de heller ikke tale for sig selv.

Du skal derfor præsentere dem, og de skal indgå i tekstens argumentation

Med andre ord skal du udlede noget af de illustrationer, du anvender. 

Du skal dog som før nævnt være opmærksom på, hvilke retningslinjer din institution har for den plads en figur fylder. Altså om illustrationerne tæller med i antal tegn.

Meta-tekst igen, igen

Meta-tekst er vigtig at have med. Så selvom det allerede er nævnt flere gange i dette indlæg, påpeges det altså igen.

Meta-tekst er en service til dem, som skal læse din anmodning. Den gør det skrevne mere læsevenligt, ved at give læseren en introduktion til, hvad følgende afsnit handler om.

Du kan læse mere om meta-tekst og se nogle eksempler her.

En tjekliste til at få struktur og overblik over din anmodning

Mister du overblikket, mens du skriver din anmodning, så kan det hjælpe at have en tjekliste.

Den kunne fx se sådan ud:

  • Har jeg besvaret de tre kriterier fyldestgørende?
  • Er der en tydelig afgrænsning imellem de tre kriterier og eventuelle underpunkter?
  • Får jeg sat mig selv i spil godt nok ifht. min baggrund og min adjunktperiode?
  • Har jeg husket en perspektivering?
  • Er min tekst læsevenlig?
  • Anvender jeg meta-tekst?
  • Overholder jeg de formelle krav til en lektoranmodning? Omfang, obligatoriske bilag mm.
  • Har jeg styr på de forskellige rapporttekniske elementer? Dvs. indholdsfortegnelse, kildehenvisninger, bilagslister etc.

Lektorbloggen i 2021

Lektorbloggen har i 2020 haft mest fokus på adjunkter, der stod for at skulle aflevere.

I 2021 vil vi derfor sætte mere fokus på de nystartede adjunkter

Der er opstartsmøder, scrreningsdokumenter og adjunktplaner ikke mindst, at holde styr på som ny adjunkt.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Struktur og overblik i lektoranmodningen – sådan gør du” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Nogle almindelige fejl og mangler i lektoranmodninger

Posted on by
Reply

I dette blogindlæg kan du læse om nogle af de mest almindelige fejl, der begåes i lektoranmodninger.

Når jeg hjælper adjunkter, som enten er på deres andet forsøg eller er bedømmer, er det meget de samme fejl og mangler, jeg ser igen og igen.

For at du kan undgå dem i din anmodning, kommer der her nogle eksempler og forklaringer på, hvad og hvorfor det er en fejl.

Lektoranmodninger uden meta-tekst

Skriver du din lektoranmodning uden brug af metakommunikation AKA meta-tekst, ja så fremstår den ikke videre sammenhængende.

Eksempel på metakommunikation. Formålet er at forberede læseren på, hvad der skal komme

Ligeledes er den heller ikke videre læsevenlig. Læseren, i det her tilfælde bedømmerne, oplever at blive kastet ind i kapitler, afsnit osv. uden en vejledende tekst.

Det kan være en udfordring at lære at skrive metakommunikerende tekst.

Har du ikke prøvet at skrive en sådan meta-tekst før?

Så fortvivl ikke hvis du ender med et tidsforbrug på én til to timer på den første sætning, du forsøger dig med.

Som med alt andet tager det tid at lære noget nyt.

Frameworket er mangelfuldt

I nogle lektoranmodninger mangler frameworket delvist.

Med framework menes følgende:

  • Bekendtgørelsen for lektorkvalificering
  • Bekendtgørelsen og studieordning for den uddannelsen du underviser på
  • Kvalifikationsrammen som angiver, hvilket trin din uddannelse befinder sig på

Bekendtgørelse Lektoranmodning

I bekendtgørelsen for lektorkvalificering udstikkes de tre kriterier, du skal berøre i din anmodning. Kort sagt skal der i din anmodning være en fyldestgørende beskrivelse af kriterium A,B og C.

Er der udeladt noget i forhold til de tre kriterier?

Fx. at der i kriterium B mangler en redegørelse for varetagelse af videre-efteruddannelse og du ikke har fået dispensation for dette?

Ja, så kan du rende ind i den knap så spændende situation, det er at skulle skrive et tillæg.

Du kan her finde en henvisning til senest gældende bekendtgørelse.

Bekendtgørelse for uddannelsen og studieordning

Nu tænker du måske, hvorfor er det så vigtigt?

Det er det, fordi en studieordning er en udmøntning af bekendtgørelsen. Dermed har det betydning for, hvad du underviser i. Hvilken afspejles i din fagplan og lektionsplan. Har du rod i de to sidstnævnte begreber, så se her.

Kvalifikationsrammen

Kvalifikationsrammen beskriver som før nævnt, hvilket trin din uddannelse befinder sig på. Du kan se mere her.

Er du ikke bevidst om, hvor din uddannelse er indplaceret?

Så kalder du typisk dine studerende for elever og måske behandler du dem også sådan?

Hvordan kan det være et problem, tænker du måske?

Elev eller studerende? De er jo begge på skolebænken.

Men:

Det giver et billede af en underviser, som ikke helt har styr på termerne.

Og selvfølgelig endnu værre:

Det faglige niveau, der skal undervises på.

Brugen af elever i stedet for studerende

Så gå din anmodning igennem med en tættekam. Støder du på ordet elev i en eller anden form, så fjern det.

Dit sprog er for sludrende

Der er problemer med brugen af den personlige stemme. Ligeledes er der alt for mange fyldord og der anvendes talesprog i anmodningen. Hvilket gør, at du har for lidt plads til det væsentlige. I øvrigt er 96,000 tegn det antal tegn du må have i følge bekendtgørelsen.

Ikke operationelt

Tit ser jeg at der er skrevet noget, som bare er med, men ikke anvendes aktivt.

Det kan være alt fra hobbies til studenterforudsætninger over til en beskrivelse af udsigten fra et hotelværelse, man boede på under et kursusforløb.

Men når du nævner noget i din lektoranmodning, så skal det give værdi til anmodningen.

Hvis det ikke giver værdi, så skal det ikke med

Lad os tage et eksempel.

Udøver af Taekwondo

En adjunkt har Taekwondo som hobby og beskriver det i sin lektoranmodning i starten.

Lektoranmodninger
Taekwondo som hobby

Er sådan en information interessant?

Ja, det er den, hvis den bliver sat i spil i anmodningen.

Med andre ord er informationen gjort operationel?

Hvis ikke er det bare spildt plads, som kunne have været udnyttet bedre.

10 sider længere inde i lektoranmodningen, hvor adjunkten nu bevæger sig ind på class room management, CRM, er følgende beskrevet:

Lektoranmodninger
Adjunkten sætter sin hobby i spil i undervisningen

Netop det at være i stand til at anvende information er et emne, som der vil blive sat mere fokus på efter sommerferien.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Nogle almindelige fejl og mangler i lektoranmodninger” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

For mange tegn eller anslag i din anmodning? Sådan løser du det

Posted on by
Reply

I blogindlægget tages der fat om det positive problem, man har når der er for mange tegn eller anslag i lektoranmodningen.

Tegn og anslag bruges i øvrigt i flæng, men rent danskfagligt er tegn det korrekte ord.

Du kan i indlægget læse om, hvor mange tegn du må have, herunder reglerne for optælling af tegn.

Endvidere kan du se konkrete eksempler fra en lektoranmodning, som indeholdt for mange tegn. Der er også givet forskellige forslag til, hvordan en tekst kan strammes op og kortes ned.

96.000 tegn med mellemrum er tallet

Der er regler for hvor mange tegn, du må have i din lektoranmodning. Tallet er 96.000 tegn med mellemrum, dette er uden forside, indholdsfortegnelse og bilag. I formalia kan du læse mere om det.

To typer af anmodninger

Generelt sagt findes der to typer af anmodninger med for mange tegn.

  • De anmodninger hvor det hele hænger sammen. Her er det svært at bortskære afsnit, hvis ikke det hele skal gennemskrives.
  • De anmodninger, hvor det er langt mere opdelt. Her er det typisk bare et spørgsmål om at vælge, hvad der giver mindst værdi til anmodningen, og så fjerne det.

En anmodning med for meget tekst, hvor det er svært at skære afsnit fra

Problemet med den aktuelle anmodning var, at det var svært at tage hele afsnit væk, fordi det skrevne hang så godt sammen. Det efterlader kun en mulighed, nemlig at fjerne alt unødig tekst.

Når du gør det, går du ikke på kompromis med kvaliteten i det skrevne, tværtom øger du den. Årsagen er, at teksten nu fremstår langt mere koncist og præcist formuleret.

Fjern fyldord

En lektoranmodning er, trods brugen af den personlige stemme, ikke skrevet i talesprog, hvor der bruges langt flere fyldord.

Er du som de fleste andre, er der typisk masser af fyldord i din anmodning, som med fordel kan tages væk.

Jo, ja og så er eksempler på talesprog og fyldord

I det nedenstående eksempel ses, hvordan fyldordet jo er brugt.

For meget tekst
Brug af fyldordet jo og valgfagskursus er et sammenskrevet ord

Skriv kortere

Omformuler og skriv kortere

Det at omformulere kræver tid, og alt afhængig af hvor meget tid der er til rådighed, må du måske fravælge at gennemskrive hele anmodningen.

I stedet for kan du gå efter de sætninger, hvor du gentager dig selv eller beskriver noget som er indlysende.

Et eksempel kan ses nedenunder, hvor jeg foreslår at tage ordet underviser væk, samt informationen om hvor længe ansættelsesforholdet har været. Ligeledes gælder for sidehenvisningen til billedet.

for mange tegn
For mange tegn

Brug anerkendte forkortelser

En anden måde at få færre tegn/anslag på i anmodningen er ved at bruge forkortelser. Fx er henvisning til en side, meget almindeligt brugt i en anmodning.

Derfor er der ingen grund til at skrive ordet side ud, når det kan forkortes med et s.

For mange tegn

Et billede siger mere end 1000 ord – men billeder tæller også med i antal tegn

Brug illustrationer, hvor det giver mening i din lektoranmodning.

Du skal dog være opmærksom på, om den plads illustrationen fylder, modsvarer det samme antal tegn i tekst. Det kan variere fra institution, så det er en god ide at vide, hvordan det forholder sig, hvor du er ansat.

Dermed tæller de altså med i det totale antal tegn.

Nedenstående figur er vel nok den enkeltstående figur, der benyttes mest i en lektoranmodning. Og det giver god mening at vise den, fremfor at skulle beskrive hvordan det hele hænger sammen med ord.

Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel

Beskær dine illustrationer – måske et uddrag er nok?

Ligeledes er det en god ide at beskære illustrationerne, så de ikke tager for meget plads op.

Et eksempel kan fx. være ved at udvise et uddrag af en fagplan og så henvise til bilag for hele planen.

Find anslag i marginalerne

At finde de anslag som ligger i ord, der skulle have været skrevet som sammensatte ord samt dobbelte mellemrum er at arbejde med marginalerne.

Men har du tilpas mange ord, der skulle have været skrevet sammen, ja så løber det også op.

Mange bække små….

Ligeledes fremstår anmodningen også langt mere professionel, når sproget er grammatisk korrekt/retstavningsreglerne er fulgt.

Sammensatte ord

For mange tegn
Eksempel på et ord der skulle have været sammenskrevet

Har du brug for at opfriske reglerne for sammensatte ord? Så kan du her læse mere om reglerne for, hvornår ord skrives sammen.

Fjern dobbelt mellemrum

Tit er der en del af disse dobbelte mellemrum, og da antal tegn inkluderer mellemrum, kan du også hente nogle der.

Dobbelt mellemrum kan du søge efter i Word i funktionen søg erstat.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele “For mange tegn eller anslag i din lektoranmodning? Sådan løser du det” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen