Denne gang kigger jeg på, hvordan man kan bruge Hiim og Hippe, også kendt som H&H’s relationsmodel, på et adjunktforløb.
Årsagen er selvfølgelig, at et adjunktforløb også er et læringsforløb med alt, hvad det indebærer.
Dette blogindlæg bliver også det sidste, inden lektorbloggen går på en velfortjent sommerferie i juli 25.
Hiim og Hippe er nok den model, som ses mest i en LA kriterium A. Modellen bruges så ofte, fordi den er umiddelbar nem at forstå og kommer hele vejen rundt.
Hiim og Hippe – modellen og de seks faktorer
Lad os starte med at se modellen og de faktorer, der udgør modellen.
Hiim og Hippe – den didaktiske relationsmodel
De seks faktorer der indgår i modellen er: Læringsforudsætninger, rammefaktorer, mål, indhold, læreprocessen, vurdering/evaluering. Som det også ses, er der optegnet linjer imellem de forskellige faktorer. Dissse linjer mødes eller kydser hinanden, og symboliserer faktorernes indbyrdes afhængigheder.
Dette indlæg er langt. Der er derfor indsat en indholdsfortegnelse, så du kan springe rundt i indlægget, som du har lyst til.
Indholdsfortegnelse for indlægget – Hiim og Hippe…
Faktorerne gennemgåes en ad gangen, og jeg starter med læringsforudsætninger.
Hiim og Hippe – læringsforudsætninger
På et adjunktforløb er der selvfølgelig også læringsforudsætninger. De fire læringsforudsætninger, jeg oplever i adjunktvejledningen, der gør et adjunktforløb nemmere eller sværere for adjunkt og vejleder, er flg.
Undervisningserfaring – nogle adjunkter har undervist før, mange adjunkter har ikke. Du kan her læse mere om, hvorfor det at undervise kan være en udfordring: Tag din egen medicin…
Udarbejdelse af skriftligt materiale – Ganske mange adjunkter har en uddannelse/baggrund, der har involveret udarbejdelse af skriftligt materiale i stor stil. Andre adjunkter har ikke.
Branchekendskab – Mange adjunkter har en fortid inden for deres fag eller en branche, som kan strække sig op til 30 år eller mere. Atter andre adjunkter bliver ansat, som jeg selv gjorde det, uden brancheerfaring, men med en for institutionen anvendelig uddannelse.
Ordinært eller forlænget adjunktforløb – I min vejlederportefølje har jeg gerne en eller to adjunkter på forlænget adjunktforløb per semester, sideløbende med de adjunkter der er på et ordinært adjunktforløb.
I det næste kan du læse om, hvorfor adjunktvejledningens karakter og fokuspunkt meget afhænger af, hvorvidt adjunkten er på et ordinært eller forlænget adjunktforløb.
Vejledningens karakter og fokuspunkt varierer
Klart er det, at vejledningen skifter karakter og fokuspunkt alt efter adjunktens læringsforudsætninger.
Er en adjunkt på et forlænget adjunktforløb udøves en hel anden slags vejledning end for en nystartet adjunkt.
På godt og ondt ved en adjunkt på sit andet forsøg også langt mere om det at skrive en LA. For en adjunkt på andet forsøg handler det således typisk om at få skriftligheden på plads. Lige det at vejlede adjunkter der er på deres andet forsøg, har jeg skrevet ret så meget om. Du kan læse mere i indlægget strategi…, og i indlægget rejsen fra adjunkt til lektor
En nystartet adjunkt uden undervisningserfaring har brug for at lære det håndværk, som undervisning er. Derfor er min vejledning også mest koncentreret om at sikre, at adjunktens adjunktplan understøtter adjunkten, og dermed giver adjunkten mulighed for at kunne opfylde A,B,C -kriterierne i bekendtgørelsen.
Jeg giver undervisertips og tricks, nytten i at føre logbog etc. det første 1,5 år. Du kan se mere i indlægget om, hvorfor adjunktplaner er vigtige: Adjunktplaner…
Jo tættere en adjunkt på et ordinært adjunktforløb kommer på afleveringstidspunktet, jo mere minder vejledningen om den form for vejledning, en adjunkt på et forlænget adjunktforløb modtager. Jeg sikrer, at der er givet skriftligt feedback på alle tre kriterier og endelig tilbyder jeg også adjunkten en summativ evaluering cirka en måned før aflevering af den endelige LA.
Det næste vi skal se på, er rammefaktorer. Måske vil nogle af de listede rammefaktorer overraske dig?
Hiim og Hippe – rammefaktorer
Årsagen til at jeg finder rammefaktorerne så interessante i Hiim og Hippe, er fordi de også rummer det uforudsete, den blinde vinkel hos dig selv og andre, politik, økonomi etc.
Jeg giver lige en af de kendte rammefaktorer, nemlig den med AV-udstyret, der ikke virker.
Vi kender det alle sammen, du er top forberedt, har et godt PPtx/slideshow og måske også et synkront digitalt værktøj tilknyttet, som fx en padlet, kahoot etc. Blot for at finde ud af at den mandag – der virkede AV-udstyret bare ikke.
Du kunne ikke køre skærmen ned og din undervisningen blev nu en anelse, for ikke at sige ret så meget, amputeret. Uanset hvad blev det en anden måde, du kom til at afvikle din undervisning på den dag.
Jeg lister nogle rammefaktorer i det følgende, som du måske ikke selv har overvejet?
Politiske beslutninger og deres impact
Den enkelte vejleders vejlederstil, erfaring og tilgang til vejledningsprocessen
Den enkelte adjunkts valg af sprog og indstilling til adjunktforløbet
Politiske beslutninger og deres impact på undervisningen
Politiske beslutninger, lokalt og nationalt, har/får indflydelse på dit ansættelsesforhold, allokering af tid til adjunktvejledningen, undervisningen, dem du skal undervise osv.
Bekendgørelsen for lektorbedømmelse er at medregne som en rammefaktor. Ændringen i 2019, tror jeg det var, hvor der i bekendtgørelsen blev ændret i kriterium B, gjorde at forskning fik en langt større betydning, end den havde haft før i adjunktforløbet. Det gjorde også, at det blev et mere tungt kriterium at opfylde end før for mange adjunkter.
Ligeledes ramte det også adjunktvejlederne. Ikke mange af os vejledere har en ph.d-grad. I starten støttede jeg mig meget til vores docenter, og sendte adjunkter videre, når jeg var i tvivl, om jeg havde det rigtige svar.
Under politiske beslutninger ligger også allokering af ressourcer til adjunktvejledningen. I det følgende kan du læse om, hvorfor der ikke er en one size fits all ifht. tidsallokeringen, når det kommer til vejledning af adjunkter.
Tidsallokering til adjunktvejledning er en rammefaktor
Adjunkter er vidt forskellige, som du har kunne læse om under punktet, læringsforudsætninger, højere oppe. Men uanset hvilke kompetencer adjunkter har, kommer de ikke uden om at arbejde med LA.
Nothing willwork unless you do!
Maya Angelou
Nogle adjunkter skal lægge et langt større arbejde end andre adjunkter i deres LA, for at kunne udarbejde en anmodning, der er på et niveau, hvor en positiv godkendelse kommer på tale.
Det medfører, at der skal være tid nok til vejledning af udfordrede adjunkter.
Intensive forløb forbruger meget vejledertid
Det er mest adjunkter på deres andet forsøg, der forbruger mere tid end afsat. Men der er også adjunkter på deres første forsøg, hvor de allokerede timer til adjunktvejledningen ikke slår til.
For disse adjunkter er der tale om intensive forløb. Varigheden af selv vejledningen, fra start og frem til aflevering af anmodningen, ligger fra en seks måneder til under et år.
Jeg står også standby, i tilfælde af at adjunkten skal udarbejde et evt. tillæg. Du kan se mere om udarbejdelse af tillæg/ekstramateriale i indlægget, og hvilken rolle adjunktvejlederen kan spille der: Tillæg…
Det tager tid at lære at tænke og skrive på en anden måde
At skulle ændre sin måde at skrive på kræver, at du ændrer den måde, du tænker på. Det er en ikke helt let øvelse, og det tager tid.
Det koster også megen energi, og det er et stort arbejde for adjunkten at holde ved, når det opleves som svært. Til tider kan det måske også føles næsten umuligt for adjunkten at tro på, at det kan lykkedes. Men alt kan læres, og især hvis adjunkten virkelig vil.
Flg. to billeder er taget fra et intensivt forløb, og viser klip fra to bedømmelser af den samme adjunkt. Det første billede er fra den afviste anmodning i foråret 24.
Klip fra udtalelse til den underkendte anmodning i foråret 24 til adjunkten
Mens det næste billede er taget fra udtalelsen til den beståede anmodning i juni 2025.
Klip fra udtalelse til den godkendte anmodning i juni 25 til adjunkten, nu lektor
Lederen har det afgørende say omkring tidsperioden for andet forsøg
Vurderingen om tildeling af et andet forsøg ligger hos adjunktens leder. Lederen har også det afgørende say, omkring den tidsperiode adjunkten tildeles, inden den næste anmodning skal afleveres.
Det sker, at en leder sætter foden ned og kræver, at det forlængede forløb får en længere tidsperiode, end den adjunkten selv foreslår.
Dette sker for at sikre, at adjunkten ikke handler uovervejet i bar frustration over den netop afviste anmodning, men derimod får mulighed for at få rettet op på de mangler, der var i den underkendte anmodning.
Nye medarbejdere koster både megen tid og mange penge. Det er derfor udøvelse af god ledelse at skabe mulighederne for at kunne holde på en god medarbejder.
Hvorfor adjunktvejlederen selv også er en rammefaktor, kan du læse om i det næste.
Vejlederens vejlederstil, erfaring og tilgang til vejledningsprocessen
Vejledere er vidt forskellige, og alle vejledere er formet af deres personlige liv, professionelle baggrund og erfaring. Vejlederen bliver derfor en rammefaktor, der får indflydelse på og har betydning for, hvilken vejledning en adjunkt modtager eller ikke modtager i sit adjunktforløb.
Følgende faktorer har bl.a formet mig til den vejleder, jeg er i dag:
Jeg er gammel i gårde både som underviser og adjunktvejleder, så jeg har også fået mere erfaring og viden, kundskabsmæssig magt, som jeg kan trække på i vejledningen. Du kan se mere om, hvad kundskabsmæssig magt er, og hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på forvaltningen af sådan en magt i indlægget: Vejlederkursus på DPU…
Jeg har selvfølgelig også tillagt mig en vejlederstil og en tilgang til vejledningsprocessen over årene. Både vejlederstilen og tilgangen er blevet til ud fra devisen:
Sådan ville jeg gerne selv have været vejledt, enten som studerende eller kursist.
Men som du kan læse om i det næste, udgør nogle af adjunktens valg også en rammefaktor i vejledningen.
Adjunktens valg: Sprog og indstilling
Et eksempel på et valg der har indflydelse på vejledningen er, hvis adjunkten af den ene eller anden grund vælger at skrive anmodningen på engelsk. Dette valg er en mulighed iflg. bekendtgørelsen.
Før den internationale linje blev nedlagt, havde jeg også ind imellem adjunkter, hvor selve vejledningen også foregik på engelsk.
Som det er forholdsvist nemt at regne ud, er det et noget andet game at skulle skrive og vejlede på et sprog, der ikke er ens modersmål.
Jeg har, trods en underviserbaggrund på 19 år fra den internationale linje, ikke den spændvidde i det engelske sprog, som jeg har på mit modersmål. En LA er også for mig i et helt andet fagfelt, humanistisk versus naturvidenskabeligt, og skriftligt sine steder på et højere niveau.
Er adjunkten native speaker i engelsk, går det ret nemt. Men hvor adjunkten ikke har engelsk som modersmål, opstår der nogle udfordringer i fx at få valgt de præcise formuleringer, det skal også være så nogenlunde grammatisk korrekt osv.osv.
Ændringen i sproget vejledningen skal foregå på, dansk versus engelsk, får altså uundgåeligt betydning ind i vejledningen. Jeg oplever, at min vejledning bliver anderledes og også mere krævende.
Det sidste vi skal se på omkring rammefaktorer i Hiim og Hippes relationsmodel, er adjunktens egen indstilling til adjunktforløbet.
Adjunktens indstilling til adjunktforløbet.
Indstillingen hos adjunkten er den største betydende faktor for, hvordan det kommer til at gå med LA. Adjunktens holdning til forløbet, interessen for at arbejde med opgaverne, implementeringen af rettelser etc. påvirker mig som vejleder.
En engageret adjunkt får derfor alt andet lige en mere engageret vejleder, fordi engagement eller mangel på samme smitter, hvilket enhver vejleder og underviser ved.
Det næste vi skal se på er mål, og hvorfor det tit kan være nødvendigt at have delmål.
Hiim og Hippe – Mål
Det overordnede mål med adjunktforløbet er selvfølgelig, at adjunkten består sin LA. For at nå det mål er der typisk en række delmål, der leder frem til titlen som lektor.
Disse delmål kan fx se sådan ud:
Styrkelse af adjunktens skriftlighed, så anmodningen hænger bedre sammen. Brug af de rette pædagogiske fagtermer etc.
Adjunktens salgsarbejde, mange adjunkter får ikke beskrevet deres baggrund og arbejdet i adjunktperioden godt nok. Dermed får de heller ikke solgt sig selv godt nok.
Optimering af de tre kriterier, det at optimere på et kriterium, som fremstår svagt, betyder at hver en vinkel er undersøgt. Der er forklaret hvorfor, og hvordan det gik som det gjorde, og måske er der også forslag til, hvordan det kunne gøres bedre? Med andre ord er der altså reflekteret.
Målene står klarere på 2. forsøg
For en adjunkt på sit andet adjunktforløb handler det først og fremmest om som vejleder sammen med adjunkten at afdække, hvor adjunkten især skal sætte ind for at styrke sine kompetencer.
Som vejleder for en adjunkt på andet forsøg, får jeg flere vinkler på det forestående vejledningsarbejde ved at gennemlæse den udarbejdede udtalelse/bedømelse til adjunktens underkendte anmodning. Jeg gennemlæser selvfølgelig først den underkendte anmodning, noterer ned etc. Derefter læser jeg udtalelsen fra bedømmerudvalget til den underkendte anmodning.
Der er tre andre lektorer, som har gennemlæst anmodningen, og jeg oplever meget sjældent fra mit eget bedømmerarbejde, at der ikke er enighed om bedømmelsen af en anmodning. Du kan se mere i indlægget om, hvordan bedømmerarbejdet kan foregå: Lektorbedømmelse…
Udtalelsen fra det forrige bedømmerudvalg bruges aktivt
Udtalelsen fra bedømmerudvalget henviser jeg også til i vejledningen på andet forsøg. Det kan fx være den fortsatte brug af pronomenet vi, som gør det svært at se, hvad adjunkten selvstændigt har bidraget med, fx i et udviklingsprojekt sammen med andre kollegaer. Du kan se mere i indlægget om Snublestene i kriterium B…
Alle mennesker har også deres “favorit mistakes”, som jeg kalder det. Før man bliver bevidst om, hvad disse favorit fejltagelser går ud, så bliver man ved med at gentage dem.
I det nedenstående kan du se et eksempel, hvor der påpeges en favorit fejltagelse hos en tidligere adjunkt.
Favorit fejltagelsen, hvor de lange sætninger efterfulgt af helt korte sætninger ødelægger læsbarheden
En anmodning kan falde ned i forskellige kategorier af “ikke godkendt”. En af disse kategorier er, hvis adjunkten er for beskrivende. Dvs. adjunkten er mere i at beskrive, hvad han/hun gør end i at forklare hvorfor og hvordan, det er foregået. Du kan se mere om den problematik i indlægget: Når en LA er for beskrivende…
En anden kategori jeg også tit ser en underkendt anmodning havne i, er når adjunkten er for generel i sine beskrivelser, og dermed ikke er konkret nok. Det er gerne i kriterium A, at det sker. Det kan du læse mere om i indlægget: Kriterium A…
Påpegning af det at være for generel
Næste faktor i Hiim og Hippe er indhold, og det kan du læse mere om i det følgende.
Hiim og Hippe – Indhold
Indholdet i en LA skal holde sig indenfor rammerne af bekendtgørelsen. Mange adjunkter finder, at bekendtgørelsen er for upræcis, og dermed ikke angiver tydeligt nok, hvordan vægten skal fordeles i mellem de tre kriterier, hvad skal med og ikke med etc.
Det er derfor meget op til adjunkten, hvordan dennes LA udformes. Da det ikke er noget, der kan laves om, som det ser ud nu, vil jeg foreslå dig at se det som en gave.
Du får som adjunkt netop muligheden for at vise dine stærkeste sider frem, vægtningen er din alene. Klart er det selvfølgelig, at du skal beskrive de tre kriterier fyldestgørende med de 96.000 anslag, du har til rådighed for LA.
En anden indlysende ting er også din adjunktprofil, og dermed de opgaver du har varetaget i din adjunktperiode.
Fx hvis du har bedrevet meget forskning, B4, eller har haft meget at gøre med efterudddannelse, A2/B2? Eller du måske mest har været koncentreret om at bedrive undervisning på fuldtidsuddannelserne, A1, i adjunktperioden?
Ja, så fylder det/de emne/emner ikke overraskende flere sider hos dig, end hos en adjunkt med en anden faglig profil og dermed et andet adjunktforløb. Du kan se mere om rettesnoren for antal sider til de enkelte kriterier her: Strategi…
Nu kigger jeg nærmere ind i Hiim og Hippes læreproces, hvor du bl.a. kan læse om, hvad der kan forårsage fænomenet “a perfect storm” og hvordan det kan tackles i adjunktvejledningen, så adjunkten ikke kuldsejler.
Hiim og Hippe – læreprocessen
For en adjunkt er læreprocessen ret så afhængig af den pågældendes læringsforudsætninger og indgangskompetencer.
Den hermeneutiske cirkel er således passende at inddrage, når det kommer til forstå læreprocesser, og hvorfor disse ikke altid er lineære.
Den hermenutiske cirkel passer fint ind i Hiim og Hippes faktor om læreprocessen
I nedenstående video 2.06 minutter inde til 3.0 minutter, kan du se en hurtig overordnet gennemgang af, hvad en hermenuetisk cirkel er, og hvorfor den har beydning for læreprocesser.
Video omkring de overordnede pointer i hermeneutikken – 2.06 – 3.0 minutter inde
I det næste kan du læse om det, jeg kalder a perfect storm, hvad der kan udløse uvejret for en adjunkt og hvordan et forlis undgåes.
A perfect storm
En perfekt storm er en metafor for det, mange adjunkter oplever at være udsat for i adjunktforløbet. En perfekt storm opstår gerne, når adjunkten kan sætte et hak ved alle de flg. tre punkter på listen:
For beskrivende – er kun i hvad og får derfor ikke besvaret hvorfor og hvordan
Udfordret på skriveprocessen – for akademisk eller det modsatte. Du kan i indlægget, udfordret på skriveprocessen, se, hvordan en for akademisk skrivestil kan se ud. Udfordret…
Den foretrukne vinkel på et emne – for generel/overordnet eller mest i detaljen
I det følgende får du et eksempel på, hvordan en perfekt storm kan se ud. Eksemplet viser også, hvordan en adjunkt kommer i mål med at beskrive problematikken omkring brugen af de sociale medier, SoMe, her Instagram, IG i sin LA. nr. 2.
Eksempel på a perfect storm – brugen af SoMe
Eksemplet indeholder fire screendumps. Disse er fra den afviste LA, udtalelsen omkring det beskrevne i LA nr. 1, min kommentar til SoMe problematikken i en vejledningssession, juni 2024 samt adjunktens endelige formulering i den godkendte LA nr. 2.
Overordnet viser eksemplet en adjunkt, der er for beskrivende, udfordret på skriveprocessen og hhv. mest i detaljen, første billede, eller for overordnet, tredje billede. Fjerde og sidste billede viser udviklingen i adjunktens sprogbrug. Teksten er nu stramt komponeret og forklarer samt underbygger, hvorfor og hvordan IG anvendes i undervisningen.
Det første billede viser det, adjunkten skrev i det tillæg, som bedømmelsesudvalget udbad sig til den første lektoranmodning:
Brug af SoMe uden en forklaring på hvorfor lige disse profiler er undervisningsfaglige relevante
Det næste billede viser bedømmerudvalgets kommentar til beskrivelsen af brugen af SoMe i den afviste LA.
Kommentaren fra bedømmerholdet, der selvfølgelig ønsker at få at vide, hvorfor lige de profiler?
Tredje billede viser min kommentar som vejleder til, hvordan de studerendes brug af SoMe kan underbygges i adjunktens LA.
Underbygning af hvorfor visse profiler på SoMe er undervisningsfagligt validt at følge for de studerende
Fjerde og sidste billede viser hvad adjunkten afleverede i LA nr. 2 omkring brugen af IG.
Stramt komponeret sprogbrug der forklarer og underbygger, hvorfor og hvordan IG anvendes i undervisningen
Der er ordsammenfald fra min kommentar, men skrivestilen er umiskendeligt adjunktens egen. Det kalder jeg: Same, same – but different.
Det at have en foretrukken vinkel, generel vs detaljeorienteret, og hvad det egentlig betyder for læreprocessen og det at skrive en LA, blev jeg meget opmærksom på i juni 2025.
Generel vs detaljeorienteret – hvordan udmøntes det?
Det jeg ser i adjunktvejledningen, når adjunkter anlægger en for generel vinkel på det skrevne i et kritium er, at de har svært ved at være konkrete. De har styr på det overordnede – fx de pædagogiske teorier, men de har svært ved at beskrive, hvordan teorien/ teorierne operationaliseres i klasserummet, i udviklingsopgaverne etc. De har altså styr på helheden, men ikke delene.
Adjunkter, der er detaljeorienteret, har gerne helt styr på, hvad de gør, fx i klasserummet, men de har svært ved at oversætte det ind i en pædagogisk teori. De skriver tit anekdotisk og mener, at det er forklaring nok. De har altså styr på delene, men ikke helheden.
Hvorfor stillingsstrukturen med adjunkt og lektor blev indført på erhvervsakademier og professionshøjskoler, handler det næste om.
Derfor blev lektoratet indført
Som du nok har regnet ud, så handler det på den korte bane om adjunkten. Det er at få denne til at finde vej igennem adjunktforløbet og lektoranmodningens veje og vildveje, så lektoratet kan komme i hus.
Men det at blive lektor på et erhvervsakademi/professionshøjskole blev indført for at hæve kvaliteten af undervisningen, så det er på den lange bane, når du er overgået fra adjunkt til lektor, at du virkelig skal bidrage og helst i en lang årrække tilbage til undervisningsinstitutionen og de studerende.
Det handler derfor ikke alene om dig som adjunkt, men også om de studerende, kommende som nuværende.
Studerende kommer også ud i voldsomt vejr. Jo mere du ved om, hvad der kan forårsage en perfekt storm, jo bedre undervisning og kvalificeret vejledning vejledning kan du levere til de studerende.
Det du især skal være opmærksom på hos de studerende er: Læringsstile – global versus analytisk læringsstil samt deres helhedsopfattelse – generel versus detaljeorienteret.
Hvorfor eksempler ikke kun er til gavn for adjunkten, men også hjælper dig som vejleder, forklares i det følgende.
Det er win-win, når der gives eksempler
Eksempler muliggør, at adjunkten/den studerende får mulighed for at forstå at delene skal forbindes til helheden eller at der også er brug for viden om delene, for at helheden er tilfredsstillende forklaret.
Et godt eksempel letter forståelsen hos adjunkten, og gør dermed også vejlederens arbejde nemmere.
At give relevante eksempler kan være svært, men som med alt andet hjælper det med øvelse og mere øvelse.
En måde at gøre det lettere for sig selv på er at være nysgerrig på adjunkten og dennes fagfelt. Jeg spørger meget ind til adjunkten, dennes fagområde/fagområder, undervisningspraksis etc.
Den intel hjælper mig meget, når jeg skal komme med eksempler, der passer ind til den enkelte adjunkts undervisningspraksis, udvikling og forskningsarbejde eller hvad det nu måtte være.
I det nedenstående kan du se, hvordan et fagspecifikt eksempel til en adjunkt kan se ud. Ligeledes foreslås en fremgangsmåde, så adjunkten kan blive bedre til brugen af the Golden circle – why, how, what.
Eksempel på fagspecifik adjunktvejledning hvor der tages udgangspunkt i The Golden Circle
Sidste faktor er evaluering. Her kan du læse om de to former for evaluering, formativ og summativ, adjunkten modtager under adjunktforløbet. Du kan også læse om, hvorfor jeg beder om feedback fra dem, jeg vejleder.
Hiim og Hippe – evaluering – formativ og summativ
Summativ og formativ evaluering er i spil her, kilde EMU
Formativ evaluering giver jeg som adjunktvejleder undervejs i forløbet. Den formative evaluering kan både være mundtlig og/eller skriftlig igennem adjunktforløbet. Den formative evaluering har til formål at virke ind på læreprocessen og indeholder både feedback og feedforward.
Feedback og feedforward på en tekst der er for generel, og hvad adjunkten med fordel kan gøre i stedet.
Jeg bruger meget den vejlederform, jeg kalder detaljeret vejledning, som er at kommentere uddybende skriftligt på afleveret materiale.
Det gør jeg af flere grunde. Den nok vigtigste grund er, at det på den måde er muligt for adjunkten at forberede sig inden mødet. Ligeledes kan adjunkten genbesøge kommentarerne, skulle der være behov for det.
Endelig er det også en hjælp til mig som vejleder omkring hvilke problemstillinger, der var i det afleverede. Du kan se mere om den vejledningsform her i indlægget: Strategi…
Feedback går også den anden vej
Jeg spørger også ind til, om mine adjunkter oplever, at de får noget ud af vejledningen, om de syntes om vejlederstilen etc.
Det gør jeg selvfølgelig for at kunne fintune vejledningen til den enkelte adjunkts behov. Her for en måneds tid siden var der en adjunkt, som udbad sig at jeg var særlig opmærksom på eventuel feedback til X, Y og Z emner i det dokument, jeg skulle kommentere på.
Det syntes jeg var meget reflekteret, og tænkte bagefter, smart! Det skal jeg huske at sige, er en mulighed også til mine andre adjunkter.
Summativ evaluering fra adjunktvejlederens side
Den summative evaluering fra min side er en gennemlæsning og kommentering af den samlede LA. Dette følges op af et ca to-timers møde med adjunkten.
Guldkorn fra Samuel Beckett – forfatteren til “Venter på Godot“
Gennemlæsning med efterfølgende møde er typisk placeret en måned før den endelige aflevering af adjunktens LA. Årsagen til placeringen er, at så burde der være tid nok for adjunkten til at få rettet til og skrevet om. Ligeledes er det også en måde at undgå flaskehalse på ifht. eventuelle andre adjunkter, som måske også skal aflevere.
I forbindelse med den summative evaluering, kan det desværre ske, at jeg må komme med den udmelding, der hedder: “Det her kan du, efter min vurdering, ikke bestå på”. Heldigvis sker det ikke ofte, men det forekommer.
Det er en ubehagelig situation, men det nytter ikke noget at lade som ingenting, når adjunkten har tid til at rette det op. Hos de adjunkter, hvor jeg har måtte give den besked, er alle sejl blevet sat til i denne sidste fase. Venner, kollegaer, voksne børn og nogle gange også dem fra vejen hjælper til i denne sidste måned.
Ingen skriver en lektoranmodning alene, uanset hvad du måske ellers hører på lærerværelset.
Den summative evaluering fra systemet kommer, når adjunkten af bedømmerforpersonen får svar på, hvorvidt han/hun er egnet til at overgå til lektorvilkår.
Her kan det i øvrigt være en fordel at have et lige personnummer, viser en evaluering af adjunktuddannelsen på KEA udført i F25.
Kun 9% af de kvindelige adjunkter består ikke deres LA i første forsøg versus de mandlige adjunkter, hvor procentdelen, der ikke består deres første forsøg, er oppe på 25%.
Det har du kunne læse om i indlægget om Hiim og Hippe…
I indlægget blev du taget igennem de seks faktorer, læringsforudsætninger, rammefaktorer, mål, indhold, læreprocessen, vurdering/evaluering, som udgør Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel.
For hver faktor er det beskrevet, hvordan det ser ud, når det er et adjunktforløb, der er under luppen. Ideen er selvfølgelig, at du kan spejle det over i et almindeligt undervisningsforløb.
Der er givet eksempler fra min vejledningspraksis på KEA, EK fra 1. juli 2025, og du har dermed fået muligheden for et indblik “behind the scenes” og komme tættere på, hvordan andre adjunkters adjunktforløb kan se ud.
Du har også kunne blive klogere på det fænomen, jeg kalder ” A perfect storm”. En perfekt storm er noget, man let kan rammes af, når man er uden for sit kompetencefelt, det være sig som studerende, adjunkt, lektor etc.
Ligeledes har du kunne læse om, hvorfor jeg giver så mange eksempler i vejledningen. Hvorfor jeg igen, igen fremhæver det med at give eksempler, handler om undervisningsdifferentiering. Alle har brug for at se et eksempel eller flere, hvis/når man er usikker på, hvordan noget skal gøres, regnes, programmeres, se ud, skrives, præsenteres etc.
Sidst men ikke mindst kan de eksempler fra adjunktforløbene, du ser på lektorbloggen, kun vises, fordi mine tidligere adjunkter tillader det, hvilket jeg er yderst taknemmelig for.
Tilbage er bare at sige rigtig god sommerferie til bloggens læsere. Lektorbloggen vender tilbage efter ferien med nye indlæg og vinkler på det at skrive en lektoranmodning.
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Hiim og Hippe…
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Hiim og Hippe brugt på et adjunktforløb” med andre.
Ingen optræk til storm med derimod smukt vejr ved Hornbæk strand i pinsen, 2025.
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang, der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Godt nytår og velkommen til 2025’s første blogindlæg. Indlægget går denne gang tæt på, hvorfor rammer er vigtige at forholde sig til, og dermed også at få beskrevet og reflekteret over i en LA.
Ligesom de to forrige blogindlæg, der hhv. handlede om at være for beskrivende og hvorfor det at skrive mere strategisk, er noget det kan betale sig at bruge tid på, bygger også dette indlæg om vigtigheden af rammer på, hvad jeg ser i vejledningen af mine adjunkter. Du kan se de to forrige blogindlæg her: For beskrivende… og mere strategisk…
Vi starter med at se på, hvorfor det at undlade at beskrive de rammer du arbejder under, svækker din LA.
Derfor er en manglende beskrivelse af rammerne uhensigtsmæssig
Manglende beskrivelse af rammer er uhensigtsmæssigt af flere grunde. Herunder nævner jeg de tre bedste grunde til, hvorfor det vil styrke din LA betragteligt at have fokus på rammerne.
Kendskab til og brug af formalia: En manglende beskrivelse af de rammer, der ligger til grund for dit arbejde, antyder, at du ikke helt ved, hvad der er af formalia. Hverken i forhold til for eksempel din undervisningsforpligtigelse eller til bekendtgørelsen for LA.
Hvad bidrager du med? Når du ikke beskriver de rammer, du arbejder under, gør du det svært for bedømmerne at finde ud af helt præcist, hvad du arbejder og bidrager med i dit adjunktforløb.
Manglende overblik og struktur: Når du undlader at forholde dig til rammerne udviser du ikke det store overblik i din lektoranmodning og kan få svært ved at strukturere anmodningen. Dette kan stamme fra et manglende kendskab til de rammer eller betingelser, der er for dig som medarbejder og adjunkt. Er du også udfordret på skriveprocessen gør dette sammenfald typisk, at du mister overblikket over og strukturen i anmodningen.
Det næste handler om de handlingsmønstre vi har som mennesker, transfer af disse til andre felter og hvordan det afkodes af andre.
Transfer af personlige træk fra et felt til et andet
Almindeligvis er det sådan, at det som vi mennesker gør i et felt, det gør vi også i et andet felt.
Det du gør i et felt, det gør du typisk også i et andet felt.
Du kender det fra dig selv, dine kollegaer, de studerende, de mennesker du omgiver dig med, såsom børn, partner, venner og veninder osv.
Forholder du dig ikke til de rammer, som er givet for en lektoranmodning, så forholder du dig måske heller ikke til de rammer, der er udstykket for, hvad fx en praktikrapport skal indeholde?
Er du en en adjunkt, som tit og ofte kommer for sent til møder på din institution? Ja, så kommer du sikkert også tit for sent til den undervisning, du skal afvikle.
Undlader du at underbygge påstande i din LA? Kan du prøve at tage et nærmere kig på, om du måske også i din undervisning, undlader at referere til sand faglig viden i en diskussion med de studerende?
Ligeledes også hvorvidt du lader de studerende slippe afsted med et ja eller et nej-svar, så de ikke lærer at underbygge deres argumenter for svaret. Du kan se nærmere i indlægget om påstande: Påstande…
I det næste skal vi se på nogle eksempler på, hvorfor manglende rammer svækker din LA.
Eksempler på manglende rammer:
Jeg har valgt at fokusere på de følgende tre områder: Kendskab og brug af formalia, hvad bidrager du med samt manglende overblik.
Manglende rammer: Kendskab til og brug af formalia:
Der hvor det bliver endog meget tydeligt i en LA, at kendskab til formalia og brug af samme mangler, er fx. når adjunkten af den ene eller anden grund ikke har sat sig ind i bekendtgørelsen for en lektoranmodning. Når det mangler, er det svært for adjunkten at vide, hvad de forskellige kriterier skal indeholde.
Det er en fordel, at du som adjunkt har sat dig ind i, hvad de forskellige kriterier skal indeholde
Hvis du som adjunkt ikke ved, hvad bekendtgørelsen om lektorkvalificering indeholder, bliver det sværere at skrive anmodningen. Det besværliggør også adjunktvejledningen, hvis adjunkten tæt på aflevering fortsat ikke ved, hvad de tre kriterier A,B og C, skal indeholde.
Et andet eksempel kunne være i kriterium A. Adjunkten viser ikke i sin LA, at der findes en bekendtgørelse for den uddannelse, som adjunkten underviser på.
Eller at der er noget, der hedder kvalifikationsrammen. Herunder hvilket trin den pågældende uddannelse hører til på, og hvilken betydning det har for undervisningsniveauet.
Du kan se et link til bekendtgørelsen for en LA her: Bekendtgørelse…
I det næste skal vi se på, hvorfor det er svært for et bedømmerhold at gennemskue, hvad du som adjunkt har bidraget med, når der mangler en beskrivelse af de rammer, du har arbejdet under.
Manglende rammer: Hvad bidrager du med?
I nedenstående eksempel skriver adjunkten, at han har haft væsentlig indflydelse på den seneste studieordning. Men hvad er væsentlig indflydelse? Her mangler en beskrivelse af de rammer, adjunkten har arbejdet under. Derved bliver det mindre transparent for bedømmerne, hvad adjunkten har bidraget med. Herunder hans specifikke rolle og et estimeret timeforbrug for opgaven.
Manglende beskrivelse af de rammer, der var sat op for projektet
Næste eksempel omhandler kriterium B1, hvor en beskrivelse af rammerne ligeledes mangler. Her har et bedømmerhold ud fra det skrevne ikke nogen mulighed for at afkode, hvornår det fandt sted, hvor længe arbejdet har pågået osv, osv.
En manglende beskrivelse af rammerne for et projekt i kriterium B1
Det sidste eksempel handler om hvorfor de manglende rammer, gør det sværere at få struktur på anmodningen.
Manglende rammer giver manglende struktur
Eksemplet omhandler feedback på kriterium B4. Her hænger adjunkten i bremsen med at forholde sig til rammerne. Dermed mangler adjunkten at få defineret de mest basale rammer for sit forskningsprojekt. Det gør ligeledes, at strukturen i anmodningen også lider under det.
Et forskningsprojekt hvor rammerne for projektet ikke beskrives
I det følgende skal vi se et par eksempler på rammer, som er genkendelige fra hverdagen som adjunkt og lektor.
Bliver bedre til at være opmærksom på de rammer du arbejder under
Skal du blive bedre til at forholde dig til begrebet rammer i din LA, kommer her et par eksempler fra den virkelige verden, du kan relatere til.
Første eksempel på rammer er en ansættelsekontrakt som adjunkt.
Ved din ansættelse som adjunkt, er det blevet aftalt, hvad du skal arbejde med i din adjunktperiode. De fag du skal varetage undervisning i på din institution, din deltagelse i adjunktkurser, eventuel efteruddannelse, den leder du referer til, hvorvidt du er på heltid eller deltid osv. osv.
Det som også er aftalt ved din ansættelse, er de rammer, der er sat for dit arbejde som adjunkt. Ligeledes også den tid, der er afsat til det. Har du også en funktion, hvor du måske er lånt ud til en anden afdeling, er det også udspecificeret. Fx at der skql bruges 10 timer om ugen på arbejdet i en af din institutions administrative funktioner.
Et andet eksempel på rammer kan være det, der angår din undervisning. Det skal vi se på i det næste.
Der ligger også rammer til grund for din lektionsplan
For at sikre dig, at du når igennem dit stof for de enkelte lektioner/moduler, anvendes der det, som i fagsproget kaldes for en lektionsplan.
Din lektionsplan er blevet til, fordi der er en bekendtgørelse, som angiver de rammer, der gælder for din uddannelse. Fra bekendtgørelsen siver det videre ned til en national studieordning, den lokale studieordning osv.
I din lektionsplan har du sikkert søgt dig at skabe et overblik over, hvordan du vil afvikle dine lektioner/modul for den pågældende dag i et af de fag, du varetager.
Hvad er dagens emne for undervisningen? Hvor lang tid skal afsættes til intro, repetition, gennemgang, spørgsmål og/eller diskussion, arbejd selv, opsamling og måske intro til næste gang?
Din lektionsplan angiver således nogle rammer for lektionens indhold, og hvordan afviklingen af lektionerne skal foregå. Er du I tvivl om forskellen imellem en fagplan og en lektionsplan? Så kan du tage et kig i indlægget: Fagplan…
I det næste skal vi se på, hvorfor det at være udfordret på sin skriveproces, gør det svært at holde overblikket over anmodningen
Manglende overblik over rammerne
Er du lidt eller meget udfordret på, hvad et skriftligt arbejde/rapport etc. skal indeholde?
Dette trods at du som adjunkt er struktureret indenfor dit fagfelt og dit andet adjunktarbejde i øvrigt? Så bunder det ofte i, at du af den ene eller anden grund ikke har lært nok om, hvad et skriftligt arbejde skal indeholde. Dermed kommer du let ud på dybt vand, når du ikke længere er i dit fagfelt.
En af mine nu pensionerede kollegaer i kommunikation på KEA har på sin blog “Om at skrive” et rigtigt godt indlæg omkring, hvorfor rammer er vigtige at få beskrevet i en skriftlig opgave. Se link: Per Salling metodeafsnit…
Du kan se mere omkring dette at være for beskrivende og dermed ikke lægge nok vægt på at forholde sig til de to vigtige spørgsmål: Hvorfor og hvordan i lektoranmodningen: For beskrivende…
Som det sidste skal vi se på, hvad du kan gøre for at komme videre.
Få styr på rammerne – beskrivelse og refleksion
Først skal du blive opmærksom på, om det er noget, der mangler i din LA.
Her er det en god ide at få lidt feedback fra din vejleder eller en anden omkring, hvad han/hun syntes. Når du ved, om du er udfordret på området, handler det om at få gjort noget ved det.
Spørgsmålene du fx kan stille dig selv er:
Hvilke rammer gælder her? Eksempler kan være lovgivning og tid. Er der tale om en studieordning? Er der tale om at skulle være inden for Frascatimanualen eller bekendtgørelsen for lektorkvalificering? Hvilken tidsramme skal projektet afvilkes indenfor?
Hvorfor gør jeg det på den måde? Er der fx en særlig forskningsmetode, jeg skal følge? Hvorfor og hvordan gør jeg det?
Hvad er din rolle i et projekt? Er du menig medarbejder? Er du projektlederen? Hvad er dine ansvarsområder, og hvorfor har du lige netop fået de ansvarsområder og ikke nogle andre?
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Rammer…
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Hvorfor rammer er vigtige at få beskrevet i din LA” med andre.
Skrøbelige er både isnåle og en LA uden beskrivelse af rammer
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang, der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Årets første blogindlæg i 2024, stiller skarpt på arbejdsområdet eftervidereuddannelse, EVU, i en lektoranmodning. Det er især B2, som volder problemer, hvorfor der i blogindlægget er mest fokus på det.
Der er kommet en opstramning omkring dispensation for EVU, og på KEA, hvor jeg er ansat, gives der derfor ikke længere så mange dispensationer for EVU som tidligere.
Derfor dukker problematikken nu også oftere op i min vejledning af adjunkter. Jeg har bare det seneste år haft fire adjunkter, hvor EVU har fyldt en del i vejledningsarbejdet.
I dette indlæg finder du også screen-dumps fra min adjunktvejledning omkring tackling af EVU, som du måske kan blive inspireret af.
EVU er i kategorien formelle arbejdsopgaver
Det at kunne varetage undervisning på EVU er, hvad jeg kalder en formel arbejdsopgave. Du kan se mere i indlægget: Formelle og uformelle opgaver
Men lad os starte med at definere hvad der hører til hvor i fht. til bekendtgørelsen
Hvad er indeholdt i A2 VS B2?
Kriterium A2 handler om tilrettelæggelse, udvikling oggennemførelseaf undervisningen på EVU. Det er voksenundervisning det drejer sig om, og det kræver gerne nogle andre pædagogiske greb end dem, du betjener dig af på fuldtidsuddannelserne.
Hvorimod kriterium B2 handler om, hvordan du udvikler uddannelsen på EVU.
Det er altså nogle forskellige kompetencer, du skal beskrive fyldestgørende i din LA, så bedømmerudvalget kan se, at det er et arbejde, du også kan varetage.
Men tit er det svært for adjunkter at skelne imellem kriterium A2 og B2, opgaverne blandes simpelthen sammen, oplever jeg i vejledningen.
Hvis du ikke ved, hvad der hører til hvor og hvorfor, kan du ikke beskrive det korrekt i lektoranmodningen. Bedømmerholdet kan derfor heller ikke afkode, om du opfylder hhv. A2 og B2 og dermed kravet til EVU.
Eksempel på forslag til metakommunikation til indledning af B2
En god hjælp til dig, som er adjunkt, er derfor, at du sætter dig godt ind i, hvad hvert enkelt kriterium og dets underinddelinger skal indeholde.
Det minder jo meget om det, vi som undervisere kræver af de studerende. Det kan du se mere om i et blogindlæg fra juni 2020 med titlen: Tag din egen medicin, adjunkt!
Adjunktplaner er et styringsredskab til dit adjunktforløb, og i det næste skal vi kigge på, hvordan de kan bruges i forbindelse med EVU.
Adjunktplanen og EVU
Det er vigtigt at du, din leder samt adjunktvejleder er opmærksom på, hvorvidt du faktisk kan opfylde betingelserne i bekendtgørelsen.
Derfor er det en rigtig god ide, at du allokerer nogle ressourcer til at udarbejde adjunktplanen og holde den opdateret. På den måde kan du sikre dig, at du ikke ender med en måske problematisk løsning ifht. A2 og B2. Du kan læse mere i blogindlægget: Adjunktplaner…
Det er hverken din leder eller din adjunktvejleder, der skal består din lektoranmodning. Det er dig, og derfor vil jeg anbefale dig, at du er opmærksom på eventuelle knap så lektoranmodningsvenlige løsninger på EVU-arbejdet.
I det følgende kan du se nogle af eksempler på sådanne uhensigtsmæssige løsninger eller aftaler omkring EVU for adjunkter, jeg møder i vejledningen.
Eksempler på uhensigtsmæssige løsninger for EVU-arbejdet ifht. B2
Det her gælder især for de adjunkter, jeg har overtaget fra andre vejledere samt adjunkter på andet forsøg. Men adjunkter, som jeg har haft fra starten af deres adjunktforløb, kan selvfølgelig også opleve udfordringer med EVU.
Ikke optimale løsninger for EVU falder typisk i tre hovedgrupper:
EVU-kurset har kørt en del gange, og materialet er fastlagt. Et eksempel her kunne være certificeringskurser. Det giver dig derfor ikke de store muligheder, om overhovedet, for at udvikle noget som helst til det kursus. Kriterium B2 bliver derfor ikke helt nem at beskrive tilfredsstillende.
Kursusindholdet på EVU er det samme som på et af de fag, du varetager i forvejen på din fuldtidsuddannelse. Igen er det i kriterium B2, du bliver udfordret, når du skal skrive din lektoranmodning.
Samarbejde med en kollega omkring et EVU-kursus, hvor du, af den ene eller anden grund, bliver henvist til en passiv rolle. Et eksempel på en passiv rolle kan være som korrekturlæser af din kollegas slides, og ja, den slags forekommer. Her kan du, hvis du er rigtig uheldig, få problemer både med kriterium A2 og B2.
Et allerede udviklet kursus og forslag til adjunktens take på udvikling af kurset i kommentaren
Nu er du blevet gjort opmærksom på de tre hovedgrupper og hvilke udfordringer, det kan udløse ifht. at skrive din LA.
I det næste skal vi se på, hvad du som adjunkt kan gøre, hvis dit kriterium B2 er svagt af den ene eller den anden grund.
Det kan ske for alle adjunkter. Men dem som er mest udsatte for et svagt kriterium B2, er i følge min erfaring, adjunkter på andet forsøg samt adjunkter med et sent vejlederskift,
Står dit kriterium B2 svagt i EVU?
Det er klart, at er en adjunkt på andet forsøg og med kun et halvt år til afleveringsdatoen, så er det tidsmæssigt meget svært for ikke at sige umuligt at udarbejde en helt ny B2.
Det samme gør sig selvfølgelig gældende, hvis der har været et vejlederskift, af den ene eller anden årsag, tæt på afleveringsdatoen for lektoranmodningen. Men det kan også optræde i et helt almindeligt adjunktforløb.
Er din situation, at dit kriterium B2 er svagt og du må acceptere, at der ikke er mulighed for at få det fikset? Dette kunne fx være ved at være med til at udvikle et andet EVU kursus, så du bliver tilfredsstillende dækket ind på pind 2 i kriterium B.
Ja – så er der kun et råd at give, nemlig at du skriver dig ud af det.
Skriv dig ud af det!
Samtidigt skal du sikre dig, at din lektoranmodning er så gennemarbejdet og stærk i de andre afsnit, som overhovedet muligt.
Helhedsbetragtningen giver dig noget slack
Baggrunden for det råd er, at der også indgår en helhedsbetragtning omkring bedømmelsen af en lektoranmodning.
I kommentaren seshvordan du som adjunkt kan fremhæve dine stærke sider
Det er et såkaldt generisk råd. Derfor gælder det alle de steder i din LA, hvor du måske kunne have ønsket dig, at den lektoranmodning var nemmere at have med at gøre.
Fx. at du havde mere og bedre data til dit F&I-projekt eller at dit F&I projekt ikke strandede, så du måtte være med i et nyt projekt. At du havde forskererfaring eller undervisningserfaring, inden du startede, at du havde flere industrikontakter, større pædagogisk viden osv. osv.
Men din lektoranmodning skal ikke være perfekt for, at du kan få den godtaget, den skal bare være god nok. Det er baggrunden for helhedsbetragtningen, som gør, at der er noget slack.
Adjunktvejlederens rolle som sparringspartner omkring EVU til de årlige statusmøder er temaet for det næste afsnit.
Brug de årlige møder med leder og adjunktvejleder klogt
Når jeg sidder med til de årlige møder med adjunkten og dennes leder, er jeg meget opmærksom på, hvorvidt det mulige EVU-arbejde kan opfylde betingelserne i bekendtgørelsen.
Jeg har typisk også afholdt et formøde med adjunkten, inden det egentlige møde. Det gør jeg for at sikre mig, at adjunkten er klar over, hvad han/hun går ind til på det område.
Formøder afholder jeg især, hvis der har været, det jeg kalder, røde flag i kontakten med adjunkten.
Ligeledes er det nemmere at kunne påpege eventuelle ikke optimale løsninger på EVU-området for adjunkten og måske også for lederen, når jeg kender mulighederne i forvejen.
Endelig kan der også være spørgsmålet om opkvalificerende kurser, for at adjunkten kan varetage et eventuelt EVU-kursus på en for adjunkten tilfredsstillende måde. Det kan være svært som ny og måske også ung medarbejder at stille krav omkring kurser.
Hvor meget A2 skal fylde i lektoranmodningen, er et spørgsmål jeg ofte får. I det følgende kan du læse om, hvad jeg anbefaler mine adjunkter.
Fordeling imellem A1 og A2
De fleste adjunkter har som hovedforretning at undervise på en fuldtidsuddannelse. Derfor skal A1 også fylde forholdsvis mere tekstmæssig i LA end A2, hvis det er sådan for dig.
Skulle din arbejdsportefølje være omvendt, ja – så vender du bare det følgende om.
Det som er fordelen ved at gå i dybden med A1 er, at du kan trække på det over i A2. I A2 beskriver du nu bare forskellen på at have at gøre med fuldtidsstuderende versus voksne kursister.
Klip fra udtalelse til en nyslået lektor i august 23 omkring A2 og brugen af Hiim og Hippe
Ved at gøre sådan udviser du samtidig evnen til refleksion. Du har også sparet en masse plads/tegn, som du kan bruge på noget andet nyttigt. I indlægget for mange tegn…, kan du læse mere om den problematik.
Det har du bl.a kunne læse om i indlægget: EVU…
Hvorfor du som adjunkt skal være opmærksom på, hvilke opgaver du skal løse i EVU-regi
De tre hovedgrupper af aftaler for EVU som kan medføre hovedbrud, når din LA skal skrives
Forslag til hvordan du kan spare anslag ved at uddybe A1 og derefter trække forskellen frem ifht. A2
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: EVU…
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “EVU, eftervidereuddannelse – kriterium A2 og B2” med andre.
Vinteren har for alvor fat – Utterslev mose, januar 2024
Sidste blogindlæg inden juleferien handler om køn i undervisningen.
Mange undervisere på uddannelser rundt om i landet glemmer at tage kønnet i betragtning, når de underviser.
Det er der mange grunde til. Den overvejende grund er, at underviseren selv har et køn, som flertallet af de studerende også har.
I det følgende kan du derfor læse om, hvorfor du skal være opmærksom på kønnet i undervisningssituationen, og når du skriver din lektoranmodning.
Majoritet vs minoritet – køn er vigtigt
Jeg har haft et underviserliv de sidste mere end 25 år på mandsdominerede arbejdspladser. Mine kollegaer er fortrinsvis mænd og på uddannelsen til bygninskonstruktør, er der også en majoritet af mandlige studerende.
Dette gør sig især gældende på den danske uddannelse til bygningskonstruktør, mens den engelsksprogede havde en langt større andel af kvindelige studerende.
Jeg tilhører qua mit køn altså en minoritet – på lærerkollegiet, blandt mine fagfæller i faggruppen ingeniør projektering samt i undervisningen.
I min hverdag er jeg bevidst om det, og skulle jeg glemme det, så sker der gerne et eller andet i løbet af en arbejdsdag, som gør mig opmærksom på det.
Mine adjunkter er også overvejende mænd
Det samme billede tegner sig for de adjunkter, jeg er adjunktvejleder for.
Næsten uden undtagelser har mine adjunkter en baggrund i naturvidenskab eller decideret IT. De er altovervejende mænd, er ansat og underviser på en mandsdomineret uddannelse.
Køn er også en rammefaktor i undervisningen
Flyver følgende tanke eller noget sammeligneligt igennem din hjerne:
Du er vist også lidt krænkelsesparat!
Ja – så vil jeg anbefale dig at læse videre.
Fordi pointen er, at hvis du ikke er opmærksom på, at du og dermed dit køn også er en rammefaktor, når du underviser, så er du ikke så god en underviser, som du kunne være.
Derudover signalerer det heller ikke den store refleksionsevne. Lige netop at vise evnen til refleksion i en lektoranmodning er særdeles vigtig. Du kan se mere i indlægget: Beskriv, begrund, og reflekter
Foruden at forskning viser, at diversitet på arbejdspladsen giver øget indtjening på bundlinjen. Erhvervslivet er altså interesseret i at kunne ansætte uddannet arbejdskraft, som ikke kun er kønsstereotyper. Se link til Forbes – 3 benefits of Diversity
Inkluderende undervisning uanset køn
Derfor har KEA også et afsnit omkring krænkende adfærd i medarbejderguiden
På KEA tolererer vi ikke krænkende adfærd såsom seksuel chikane, mobning eller nedværdigelser
Taget fra kEA’s medarbejderguide, august 23
"Når du studerer eller arbejder på KEA, skal du opleve og bidrage til et arbejds- og studiemiljø, hvor alle er i gode og trygge rammer. Grundlaget for det gode arbejds- og studiemiljø er, at vi respekterer hinanden og har en god omgangstone. Dette gælder for alle med deres daglige gang på KEA"
Krænkende handlinger kan fx omfatte:
Nedvurdering, fx på grund af alder, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet eller religiøs overbevisning
Taget fra kEA’s medarbejderguide, august 23
Uddannelsesinstitutionerne uddanner til erhvervslivet og som underviser ligger der dermed en forpligtigelse til at gøre undervisningen inkluderende for de studerende – uanset deres køn.
Fun fact eller…
På en heldagsworkshop i diversitet i E22 for hele mit programområde, BYG, afslørede oplægsholderen følgende:
En del mænd får først øjnene op for, hvordan kvinder behandles, når de selv får en datter!
Det kan man kalde et fun fact eller hold nu k…, alt efter hvem man er.
Underviseren – en rollemodel
Som underviser er du rollemodel for de studerende. Det gælder for dem af dit eget køn, men også for dem af det modsatte køn.
Det du gør og det du tillader, at der foregår i din undervisning, det kopierer dine studerende i større eller mindre grad i underviserrummet, og når der er lærerfri undervisning.
De studerende dimitterer forhåbentligt også en dag. Når de gør, så tager de på godt og ondt det, de har lært på uddannelsen med sig ud i det pulserende liv.
Skal vi fremme diversitet, og det er der et stort ønske om fra erhverslivet at vi skal, er vi som undervisere nødt til at være bevidste om, hvordan vi agerer i undervisningsrummet.
Adjunktvejledning – kønnets betydning
Fordi jeg selv er så bevidst om kønnets betydning, spørger jeg ind til det i adjunktvejledningen.
Generelt er mine adjunkter opmærksomme på, om der er en ulige kønsfordeling i klasserne. Det er også svært at overse, hvis antallet af kvinder udgør i området fra 33 % ned til 10 % eller endnu færre kvindelige studerende i klassen.
Det sker og især inden for uddannelser med IT.
Uddannelser indenfor IT har en majoritet af mandlige undervisere og mandlige studerende!
På andre uddannelser på KEA, fx på programområdet design, ses den omvendte kønsfordeling. Her er sammensætning af køn diametralt modsat, og kvinder udgør nu majoriteten.
Næste spørgsmål jeg stiller er selvfølgelig, hvordan det så tackles i undervisningen.
Her er det ikke alle adjunkter, der lige har svar på rede hånd. Det kunne godt tyde på, at de måske glemmer det i undervisersituationen.
Men det er nemt at blive revet med, når man underviser, og som ny underviser er der også rigeligt at holde styr på.
Planlægning og afvikling af undervisningen
For i det hele taget at kunne tage hånd om det med kønnet i undervisningssituationen, er du nødt til at blive bevidst om, at kønnet har eller kan have en betydning i dit fag.
Når du er kommet til den erkendelse, så kan du i din planlægning af undervisningen også arbejde på at gøre det mere kønsneutralt og dermed mere inkluderende .
Og hvordan kan man egentligt bærer sig ad med at inddrage studerende uden at tale ned til dem?
Det kommer der et par eksempler på i det følgende:
Afvikling af undervisningen når der skal tages hensyn til køn
Du kan herunder se en tidligere adjunkts, nu lektor, overvejelser og tanker omkring, hvordan planlægning og afvikling af undervisning i et IT-fag på Be-IT, søger at imødegå kønssterotypien.
Inklusion af kvindelige studerende ved brug af kønsneutrale stedord
Men kønsneutrale stedord gør det ikke alene. Det er også vigtigt, at de kvindelige studerende ikke bare ser på, når de mandlige studerende koder.
De kvindelige studerende på Be-IT opfordres til at kode
Det med kønnet skal også med i din lektoranmodning
Sidst men ikke mindst skal det også beskrives i lektoranmodningen.
En af mine adjunkter, nu lektor, fik sideløbende med sin adjunktperiode, antaget sin ph.d i engelsk filologi med fokus på Shakespeare.
Da jeg gennemlæste hans LA inden afleveringen, manglede alt om kønnet og betydningen i uv.situationen i kriterie A.
Eksempel på kommentar i adjunktvejledningen omkring kønpå en IT-uddannelse
Det havde vi en lang snak om, hvortil han sagde: “Jeg havde det med i min ph.d, fordi det var vigtigt ifht. til Shakespeare, så hvordan jeg kunne glemme det her, ved jeg ikke”
Hvordan det fremstod i adjunktens endelige lektoranmodningi efteråret 22
Hvad siger bedømmerne?
Bedømmerne bemærker selvfølgelig også, at det omkring kønnet beskrives i en lektoranmodning.
Som nævnt før i indlægget handler det jo om refleksion, og de overvejelser der følger med det.
Klip fra udtalelse til adjunkt på Be-IT i august 2023
Det har du kunne læse om i indlægget: Køn i undervisningssituationen
Hvorfor du som adjunkt skal være opmærksom på en skæv kønsfordeling i undervisningsrummet
Eksempler fra adjunktvejledningen omkring en ulige kønsfordeling
Forslag til hvordan du kan gøre undervisningen mere inkluderende på en uddannelse, hvor kønsfordelingen er skæv
God jul og godt nytår
Tilbage er kun at ønske lektorbloggens læsere en god jul og et velsignet nytår.
Lektorbloggen er selvfølgelig tilbage i 2024 med nye indlæg omkring kunsten at skrive en lektoranmodning.
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Køn i undervisningen og hvorfor det er vigtigt
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Køn i undervisningen og hvorfor det er vigtigt” med andre.
Vinterbillede i sort/hvid fra snefaldet i december 2023
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Hvor sidste indlæg var generelt om en LA, går dette og det næste indlæg i dybden med de enkelte kriterier i bekendtgørelsen.
Screendump fra PPtx oplægget – i kriterie A, april 22
Kriterie C volder sjældent alvorlige kvaler
Det er især kriterie A og B, der bliver sat under luppen, da disse to kriterier er dem, adjunkter gerne er mest udfordret på i deres lektoranmodning.
Det er sjældent, det er kriterium C, der udgør den altovervejende grund til at en adjunkt dumper. Derfor sættes der ikke spot på dette kriterie i denne omgang.
Har du svært ved at tage hul på skriveprocessen, så vil jeg anbefale dig at starte med at arbejde på kriterium C. Du kan læse mere om, hvorfor det kan være en god ide i indlægget: Udfordret på sin skriveproces
Adjunkten/ansøgeren selvstændigt kan udvikle, tilrettelægge og gennemføre erhvervs- eller professionsrettet samt udviklingsbaseret undervisning. Undervisningen skal inddrage faglige elementer og refleksioner over disse, samspillet mellem teori og praksis samt indsigt i erhvervets eller professionens udøvelse og udvikling.
Kriterie A opleves som værende svært for mange adjunkter. Det er ikke alle adjunkter, der har de samme udfordringer, men der er dog nogle gengangere.
Hvilke kan du læse mere om i næste afsnit.
Snublestenene i kriterie A
Der er gerne flere grunde til, at kriterie A fremstår mangelfuldt.
Nogle af de gengangere jeg ser, som svækker kriterie A ganske betydeligt, er flg.:
Det skrevne er for generelt/for lidt specifikt og giver dermed ikke mulighed for en reel indsigt i adjunktens arbejde
For lidt viden om og/eller brug af pædagogiske fagtermer – herved fremstår anmodningen på et for lavt niveau
Manglende beskrivelser og refleksioner af iterationer i et undervisningsforløb – hvad har du lært fra første til X. gang, du kørte faget?
I det følgende fokuseres hovedsageligt på, hvorfor det at være for generel i en lektoranmodning er et problem, og hvordan du kan løse det.
Når du er for generel i kriterie A
Når jeg bedømmer en lektoranmodning, så har jeg ikke et forudgående kendskab til adjunkten.
Havde jeg det, ville jeg være inhabil og måtte derfor ikke indgå i bedømmelsesudvalget. Den afklaring omkring habilitet foregår, inden adjunktens endelige bedømmerudvalg er nedsat.
Da jeg således ikke kender adjunkten, forventer jeg i anmodningen at blive præsenteret for følgende:
Hvilken uddannelsesmæssig baggrund du selv har
Hvilken uddannelse(r) du underviser på eller hovedsageligt underviser på
Hvor uddannelsen er indplaceret ifht. kvalifikationsrammen
Hvorvidt undervisningen foregår på dansk eller international linje
Hvilke fag, emneområde(r), fagemne(r) du varetager eller hovedsageligt varetager
Hvilke semestre du underviser på eller hovedsageligt underviser på
Hvornår det er foregået, årstal, semester fx F20 – 3.semester
Desværre er det ikke altid muligt eller let at afkode ovenstående.
Så jeg er henvist til at gætte!
Som nævnt i andre indlæg er det at åbne for gætværk, noget du som adjunkt bør undgå for enhver pris.
Undervisning er din hovedforretning
Fordi undervisning for 99% af alle adjunkter er hovedforretningen og årsagen til deres ansættelse, så er det en ualmindelig god ide i din LA at give et konkret eksempel på, hvordan du afvikler din undervisning.
Mange adjunkter undlader dette og forholder sig kun generelt til, hvordan de underviser. Ofte blandes det hele sammen i kriterie A med lidt litteraturhenvisninger til pædagogiske teorier her og der.
Derved får jeg som bedømmer intet reelt indblik i, hvordan adjunkten egentligt bærer sig ad med at udvikle, tilrettelægge og afvikle undevisning. Hvilket som bekendt er grundstenene i kriterie A.
Kender du din modus operandi?
De allerfleste undervisere har en arbejdsform – et skelet, en grundform eller en struktur – som de afvikler deres undervisning efter. Det kan vi også kalde for en modus operandi, M.O.
Dette er uanset, hvilket fag de varetager, men mange adjunkter kender ikke deres egen måde at gøre det på.
Generel og specifik del,screendump fra Birgittes LA, juni 2015
Jeg oplever derfor tit i vejledningen, at adjunkter har svært ved at sætte ord på, hvordan de egentligt gør i underviserrummet og hvorfor.
For mange adjunkter er det en aha-oplevelse, når de bliver klar over, at de adspurgt ikke kan beskrive deres struktur.
Hvis du ikke er bevidst om, hvorfor du gør, som du gør, så er det så godt som umuligt at beskrive det i din anmodning.
En Ubevidst kompetent underviser
Hvis en adjunkt er bare nogenlunde succesfuld i sit virke som underviser, vil man kalde adjunkten for en:
Ubevidst kompetent underviser!
Det er der overordnet ikke noget i vejen med. Det er i hvert fald uden tvivl et langt bedre udgangspunkt at have end at være ubevidst inkompetent!
Nu er det bare sådan, at du som adjunkt skal bestå en LA for at overgå til lektor på din institution.
I en LA gælder det om at beskrive, reflektere og begrunde, hvorfor du gør, som du gør. Det bliver derfor en meget tydelig mangel i kriterie A, når dette ikke er tilstede.
Skab et overblik over hvordan du gør – find din M.O
Måden at komme videre på og flytte sig til en bevidst kompetent underviser er, at du bliver klar over, hvordan din struktur/model/skelet ser ud.
Det kan du fx gøre ved at notere de hovedpunkter ned, du har med i din undervisning. Gør det for forskellige moduler/lektioner og fag.
Du vil se, at der tegner sig et mønster, din struktur/model åbenbarer sig, uanset dine fagområder. Så kan der være små variationer, men du har fået vist hovedstrukturen.
Nu har du fået indsigt i, hvordan du generelt griber det at undervise an.
Fra ubevidst til bevidst kompetent underviser
Den indsigt skal du bruge til at dykke ned i hvert punkt, så du kan blive klogere på, hvorfor du gør det på den måde.
Gå derfor nu på opdagelse i den pædagogiske litteratur.
Forhåbentligt opdager du, at lige din måde at præsentere/gennemgå stof på passer som fod i hose med en eller flere af de læringsteoretikere, du er stødt på under dit adjunktforløb.
På den måde flytter du dig fra ubevidst kompetent til bevidst kompetent
Det er den transformation, som skal til for at du kan beskrive fyldestgørende, hvad du foretager dig. Herunder hvorfor du gør det sådan og ikke på en anden måde.
Et eksempel på hovedpunkter
Du kan se en opremsning af mine hovedpunkter for, hvordan jeg afvikler undervisning herunder:
Introduktion til dagens tekst, kort repetition af forrige moduls undervisning, præsentation af dagens emne, spørgsmål/konsulent, gruppearbejde/arbejd selv, opsamling og tak for i dag.
De næste skridt i kriterie A
Når du overordnet har fundet ud af, hvordan du bedriver undervisning, så kan du beskrive, begrunde og reflektere over dette i din anmodning.
For at vise helt tydeligt hvordan det ser ud, så giver du også et konkret eksempel. Det er langt lettere nu, hvor du har trukket de store linjer op for, hvordan du bedriver din undervisergerning.
Det konkrete eksempel i kriterie A
Et konkret eksempel tjener til at vise, hvordan du håndterer en konkret undervisningssituationen.
Du har alt pædagogisk litteratur på plads, du ved, hvorfor du gør, som du gør, og nu skal du gøre det operationelt med det konkrete eksempel.
Her har du en god lejlighed til at vise screendumps af din fagplan samt din lektionsplan, for de er vigtige at have med. Du kan se mere om, hvorfor det er, her i indlægget: Fagplan og lektionsplan…
Husk at være specifik omkring uddannelse, semester, varighed etc., så jeg som bedømmer ikke lades i stikken.
Nej, jeg bliver derimod inviteret med ind i dit underviserrum på 3.semester i klassen 3.A på designuddannelsen i faget XX, i 2. og 3. modul i uge 16.
Her er der ligeledes også rig lejlighed til at komme ind på iterationer, flere refleksioner osv. så jeg som bedømmer kan se, hvordan du har udviklet dig i gennem din adjunkttid.
Hvis du mestrer brugen af den personlige stemme så bare nogenlunde, så får jeg oplevelsen af at kunne se for mig, hvordan du bedriver din undervisningspraksis, din udvikling som underviser, de tips og tricks du bruger etc.
Som lovet i blogindlægget før sommerferien, går lektor.nu her mere i dybden med, hvordan du som adjunkt, gør det du beskriver operationelt
En lidt provokerende titel er “Tag din egen medicin, adjunkt!”.
Ordene:
Tag din egen medicin!
faldt til et vejledermøde,jeg var til for nogle år siden.
Det blev sagt i forbindelse med, at jeg som sædvanlig havde siddet og snakket om de mest almindelige fejl og mangler, der ses i lektoranmodninger.
Kan du gøre det operationelt?
En af disse typiske fejl eller mangler handler om manglen på operationalitet.
Med andre ord:
Du skal vise i din lektoranmodning, hvordan du anvender det, du skriver om!
Tit og ofte er der i en lektoranmodning beskrevet noget, som ikke bliver brugt.
Det er der bare!
Men det bidrager ikke til at give værdi til anmodningen.
Det kan opleves påklistret, måske også sludrende og nogle gange fuldstændigt irrelevant og uinteressant.
Derfor kan du i dette blogindlæg se et praksisnært eksempel på, hvordan man kan gøre.
Studerende og adjunkter – hvad er fællesnævneren?
Selvfølgelig er der en fællesnævner imellem det at være studerende og det at være adjunkt.
Det som vi søger at lære vore studerende, der skal være i en skriftlig aflevering, er også meget det, som en adjunkt skal demonstrere i sin lektoranmodning.
Skriftlige afleveringer for studerende kan være:
Bachelorprojekt, specialerapport, praktikrapport og hvad det nu hedder altsammen
Her skal de studerende blandt meget andet vise, hvordan de har gjort deres læring operationel. Hvilket er det samme, som en adjunkt skal i sin lektoranmodning.
Men her hører sammenligningen så stort set også op. I hvert fald efter min mening.
Sammenfatning af 3,5 års arbejde
Der er en storforskel på at skulle udarbejde en lektoranmodning versus fx en praktikrapport.
En lektoranmodning sammenfatter 3,5 års arbejde med undervisning, erhvervskontakt, forskning/udvikling og internationalt samarbejde.
Har du prøvet at undervise før?
Har man ikke prøvet at undervise før, man er blevet ansatsom adjunkt?
Ja, så venter der for de fleste adjunkter en overraskelse af de større!
Årsagen er jo den, at undervisning er et håndværk. Derfor ser det også så nemt ud, når man betragter en rutineret underviser.
Hvilket skyldes øvelse, øvelse og mere øvelse!
Men netopøvelsehar man jo ikke, hvis man ikke har prøvet at undervise før. Det koster tid, kræfter og for nogle også blod, sved og tårer at få styr på det.
Men tilbage til kunsten at være operationel.
En klassisker
Lad os tage klassikeren læringsforudsætninger, der kommer fra Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Uden sammenligning er den vel nok den mest brugte illustration, når der tales lektoranmodninger.
Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel
Et klassisk eksempel er studenterforudsætningerne!
Her listes typisk alle de karakteristika en klasse har.
Så og så mange mandlige studerende. Så og så mange kvindelige studerende. Deres uddannelsesmæssige baggrund, hvilken nationalitet de har etc.
Men når det så kommer til, hvordan denne viden om de studerendes forudsætninger spiller ind i undervisningen, bliver det meget ofte ikke nævnt med et ord.
Med andre ord er det ikke gjort operationelt
Det er med fordi det har man hørt, det skal være.
Men man kan ikke anvende det!
KEA’s Slogan: Du skal ikke bare vide – du skal kunne
I mange af de lektoranmodninger jeg har bedømt mangler netop dette. Det som viser, hvordan tingene bliver sat i spil.
Ligeledes er det også, hvad jeg ser som adjunktvejleder.
Det kan jo også ske, at man glemmer at vise, at man faktisk bruger det i sin undervisning.
Men uanset årsagen svækker det en anmodning betragteligt.
Hvilket alene er grund nok til at gøre noget ved det.
KEA’s slogan, som jo er møntet på kommende studerende, ses i denne tid overalt i gadebilledet:
Du skal ikke bare vide Du skal kunne
Netop det at kunne anvende viden er vigtigt og altså ikke kun for de studerende.
Sådan bliver det gjort operationelt i undervisningen
Dette referer til de lidt nørdede studerende som vist på forrige billede
Når man har sådan en information, ja – så skal den selvfølgelig bruges i undervisningssammenhænge.
Nedenstående klip viser, hvordan denne viden anvendes i adjunktens undervisning.
Tag de operationelle briller på
Eksemplet viser, hvordan man kan gøre sin viden operationel.
Det er klart at i starten af skrivefasen er det ikke så nemt at få alting med. Men når man er tættere på at skulle aflevere sin anmodning, er det en anden sag.
Tag derfor dine operationelle briller på og læs så teksten grundigt igennem.
Finder du noget som er påklistret:
Så overvej om det skal stryges, eller du vil underbygge det med et eksempel!
Lektor.nu hører gerne fra dig
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Tag din egen medicin, adjunkt!” med andre er der mulighed for det også.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
I dette blogindlæg kan du læse om nogle af de mest almindelige fejl, der begåes i lektoranmodninger.
Når jeg hjælper adjunkter, som enten er på deres andet forsøg eller er bedømmer, er det meget de samme fejl og mangler, jeg ser igen og igen.
For at du kan undgå dem i din anmodning, kommer der her nogle eksempler og forklaringer på, hvad og hvorfor det er en fejl.
Lektoranmodninger uden meta-tekst
Skriver du din lektoranmodning uden brug af metakommunikation AKA meta-tekst, ja så fremstår den ikke videre sammenhængende.
Eksempel på metakommunikation. Formålet er at forberede læseren på, hvad der skal komme
Ligeledes er den heller ikke videre læsevenlig. Læseren, i det her tilfælde bedømmerne, oplever at blive kastet ind i kapitler, afsnit osv. uden en vejledende tekst.
Det kan være en udfordring at lære at skrive metakommunikerende tekst.
Har du ikke prøvet at skrive en sådan meta-tekst før?
Så fortvivl ikke hvis du ender med et tidsforbrug på én til to timer på den første sætning, du forsøger dig med.
Som med alt andet tager det tid at lære noget nyt.
Frameworket er mangelfuldt
I nogle lektoranmodninger mangler frameworket delvist.
Med framework menes følgende:
Bekendtgørelsen for lektorkvalificering
Bekendtgørelsen og studieordning for den uddannelsen du underviser på
Kvalifikationsrammen som angiver, hvilket trin din uddannelse befinder sig på
Bekendtgørelse Lektoranmodning
I bekendtgørelsen for lektorkvalificering udstikkes de tre kriterier, du skal berøre i din anmodning. Kort sagt skal der i din anmodning være en fyldestgørende beskrivelse af kriterium A,B og C.
Er der udeladt noget i forhold til de tre kriterier?
Fx. at der i kriterium B mangler en redegørelse for varetagelse af videre-efteruddannelse og du ikke har fået dispensation for dette?
Ja, så kan du rende ind i den knap så spændende situation, det er at skulle skrive et tillæg.
Du kan her finde en henvisning til senest gældende bekendtgørelse.
Bekendtgørelse for uddannelsen og studieordning
Nu tænker du måske, hvorfor er det så vigtigt?
Det er det, fordi en studieordning er en udmøntning af bekendtgørelsen. Dermed har det betydning for, hvad du underviser i. Hvilken afspejles i din fagplan og lektionsplan. Har du rod i de to sidstnævnte begreber, så se her.
Kvalifikationsrammen
Kvalifikationsrammen beskriver som før nævnt, hvilket trin din uddannelse befinder sig på. Du kan se mere her.
Er du ikke bevidst om, hvor din uddannelse er indplaceret?
Så kalder du typisk dine studerende for elever og måske behandler du dem også sådan?
Hvordan kan det være et problem, tænker du måske?
Elev eller studerende? De er jo begge på skolebænken.
Men:
Det giver et billede af en underviser, som ikke helt har styr på termerne.
Og selvfølgelig endnu værre:
Det faglige niveau, der skal undervises på.
Brugen af elever i stedet for studerende
Så gå din anmodning igennem med en tættekam. Støder du på ordet elev i en eller anden form, så fjern det.
Dit sprog er for sludrende
Der er problemer med brugen af den personlige stemme. Ligeledes er der alt for mange fyldord og der anvendes talesprog i anmodningen. Hvilket gør, at du har for lidt plads til det væsentlige. I øvrigt er 96,000 tegn det antal tegn du må have i følge bekendtgørelsen.
Ikke operationelt
Tit ser jeg at der er skrevet noget, som bare er med, men ikke anvendes aktivt.
Det kan være alt fra hobbies til studenterforudsætninger over til en beskrivelse af udsigten fra et hotelværelse, man boede på under et kursusforløb.
Men når du nævner noget i din lektoranmodning, så skal det give værdi til anmodningen.
Hvis det ikke giver værdi, så skal det ikke med
Lad os tage et eksempel.
Udøver af Taekwondo
En adjunkt har Taekwondo som hobby og beskriver det i sin lektoranmodning i starten.
Taekwondo som hobby
Er sådan en information interessant?
Ja, det er den, hvis den bliver sat i spil i anmodningen.
Med andre ord er informationen gjort operationel?
Hvis ikke er det bare spildt plads, som kunne have været udnyttet bedre.
10 sider længere inde i lektoranmodningen, hvor adjunkten nu bevæger sig ind på class room management, CRM, er følgende beskrevet:
Adjunkten sætter sin hobby i spil i undervisningen
Netop det at være i stand til at anvende information er et emne, som der vil blive sat mere fokus på efter sommerferien.
Lektor.nu hører gerne fra dig
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Nogle almindelige fejl og mangler i lektoranmodninger” med andre er der mulighed for det også.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
I dette blogindlæg kan du læse om, hvad jeg og andre har fået ud af at skrive en lektoranmodning.
Årsagen til at jeg deler ud af den erfaring er, at når jeg snakker med adjunkter, genkender jeg meget af deres frustration omkring det at skrive lektoranmodning.
Hvad skal det til for med den lektoranmodning?
Lige netop det spørgsmål får jeg tit og gerne kombineret med det andet spørgsmål også:
Hvad skal jeg så bruge det til bagefter?
Det du typisk opdager, når du har afleveret og forhåbentligt er blevet positivt bedømt, er at du har lært en masse. Du har erhvervet dig nye kompetencer så at sige.
Det kan så tage et stykke tid inden det for alvor går op for én, hvad det er man har lært.
Uddannelsesmæssig baggrund – humanist eller naturvidenskabelig?
Alt efter den uddannelsesmæssige baggrund du selv har, kan det være mere eller mindre svært rent skrivemæssigt at få lektoranmodningen færdiggjort.
Har du en humanistisk baggund, er det måske ikke det store rent skrive-wise, du kan tage med fra udarbejdelsen af din lektoranmodning.
Er du derimod naturvidenskabeligt uddannet, som fx. ingeniør, er det for mange en hel ny måde at skrive på. Det skal man vænne sig til og det tager lidt tid.
Det er her især brugen af metakommunikation som giver anledning til kvaler. Men metakommunikation, også kendt som serviceafsnit/tekst, gør din lektoranmodning mere læsbar. Alene derfor kan det betale sig at få det lært.
En større akademisering
I en verden, der bliver mere og mere akademiseret er lige netop upgradering af ens skrivekompetencer nok så vigtig. Den kompetence er også direkte anvendelig i en underviserfunktion.
DIn skriftlige kommunikation løftes
De studerende, du har, skal også aflevere skriftligt arbejde såsom praktikrapporter, bachelorprojekter etc.
Jo bedre og mere du selv ved om at skrive, jo bedre kan du derfor også vejlede og hjælpe de studerende.
Dette var for mig en kæmpebonus, at blive bedre til at vejlede studerende skriftligt. Det være sig i deres skriveproces, men også ved feedback på logbøger, rapporter, specialer etc.
Jeg oplevede, at de studerende blev bedre fagligt og sjovt nok, blev jeg også hele tiden endnu bedre til at skrive, jo flere jeg vejledte.
Fra ubevidst kompetent til bevidst kompetent
Er man gammel i gårde indenfor undervisning, har man typisk fundet en underviserstil, der duer.
Som en af de kollegaer jeg var på hold med på PG tilbage i slut-90erne, sagde så smukt:
Pædagogik er jo det, der virker
Det er meget sandt.
Pædagogikken skal hænges op på teori
Men i en lektoranmodning er man nødt til at hænge den pædagogik, man bedriver i underviserrummet op på noget teori. Kan man ikke det, er chancerne for at få en positiv bedømmelse forsvindende.
Så hvis du har erfaring for, at den måde du underviser på virker, men du ikke ved hvorfor.
Så er du det, der kaldes:
Ubevidst kompetent
Processen med at gå fra at være ubevidst kompetent til at blive bevidst kompetent er hvad mange oplever, når de skriver deres lektoranmodning.
Lige pludselig kan der hæftes teori på det, man foretager sig i undervisningen. Ganske nyttigt når man diskuterer undervisningsmetoder med kollegaer.
Aha-oplevelser kan man også få
Et eksempel på en aha-oplevelse er fx når man finder ud af, at den måde man kommunikerer på til de studerende, er enten en direkte kopi eller en variant af The Golden Circle:
Why, How, What
Simon SINEk
Man vidste det bare ikke, men man gjorde det, fordi det virkede.
I samme moment indser man måske også, at man selv har en global/holistisk læringstil, da de fleste undervisere typisk kommunikerer ud fra den læringsstil, de selv har.
Hvilket var derfor, det var så frusterende til forelæsninger på universitetet ikke at kunne få givet et overblik over, hvad teorien skulle bruges til.
Var man heldig blev det givet til allersidst, men sådan gik det sjældent.
Større indsigt i egen underviserpraksis
Synet på egen underviserpraksis ændrer sig også, når man går i gang med at beskrive den.
Er du som de fleste undervisere, finder du af at det faktisk er ret komplekst, det du foretager dig.
Udover at have styr på det rent fagfaglige stof, kommer der formidlingen af stoffet.
Derudover er der også en del classroom mangement involveret i det at være underviser. Alt det får man sat ned på papir og den proces gør, at man bliver mere bevidst om sig selv og egen underviserpraksis.
Jo mere bevidst man er om egen praksis, desto bedre bliver man også til at navigere i klasserummet
Lektor.nu hører gerne fra dig
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Det kan du få ud af at skrive en lektoranmodning” med andre er der mulighed for det også.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Lektorbloggen har ligget lidt stille grundet Corona. Men nu er presset taget lidt af rent undervisningmæssigt. Det betyder at der er tid til andet end undervisning.
Derfor kan du i dette indlæg, læse lidt om det impact COVID-19 har haft i undervisningen. Men også hvad vi på lektorbloggen forventer, at der kommer til at ske til efteråret. Endelig gives der et bud på, hvad det betyder for din lektoranmodning.
Coronaferie, krise eller arbejde med forhindringer?
For nogle blev lockdown en coronaferie, for andre en krise og for samtlige af de undervisere, vi på lektorbloggen er i kontakt med, virtuelt selvfølgeligt, blev det arbejdemed forhindringer.
Som alle andre undervisere i det ganske land, uanset hvilket niveau man varetager undervisning på, har det været en omstilling.
Det at gå fra fysisk tilstedeværelse til at afvikle undervisning online kræver noget helt andet.
Både af underviseren, undervisningsmaterialetog de studerende, ikke mindst.
Benspænd i undervisningen
Mange garvede undervisere har haft travlt, som den gang de var nye i undervisningsbranchen.
Hvis rutinerede undervisere har rigtigt travlt, er det ikke svært at regne ud, at adjunkter med lidt eller ingen undervisningserfaring har ligget næsten vandret.
Har der også været mindre børn at passe?
Ja – så er der nok indtrådt det, som vi undervisere elsker at kalde et benspænd.
Verden kommer nok til at se anderledes ud efter Corona
Det er svært at tro på, at underviserlivet bliver som før Corona. Dvs. som det så ud i midten af marts i 2020, når efterårssemestret starter til august.
I tider med fortætning, hvor der skal være flere studerende per kvadratmeter, er det at kunne afvikle en del af undervisningen virtuelt, en måde at få skabt mere fysisk plads på.
Opgradering af digitale kompetencer
Underviserne er blevet opgraderet indenfor brugen af digitale læremidler, online-undervisning etc.
Det samme gør sig gældende for de studerende.
Denne opgradering af undervisernes og de studerendes digitale kompetencer er nok det mest positive, der er at sige om Corona.
Vi ser dog stadig studerende, som fortsat ikke kan dele skærm. LIgeledes er de heller ikke i stand til at indkalde til et virtuelt møde via Teams.
Det er klart at med det fokus, der er på 21st Century skills, er det et no go.
En vigtig kompetence at besidde
Ligeledes er det at kunne arbejde virtuelt også en vigtig kompetence at besidde i 2020 og fremover. Så det skal vi selvfølgelig også lære vore nye studerende, som starter efter sommerferien.
Alene af den grund bliver alt ikke som før
Hvorfor har Corona betydning for en lektoranmodning?
Der kom en lockdown som varede tæt på et helt semester. Det er noget som har gjort et væsentligt impact i undervisningen.
Det må naturligvis afspejle sig i lektoranmodningen. Alt andet vil være højst besynderligt.
Derfor vil jeg forvente at se noget om dette i lektoranmodninger afleveret efter lockdown indtrådte.
Afleverer du inden september 2020 er det en mindre indflydelse Corona har haft på dit underviserliv.
Her er det måske bare en kort beskrivelse af, hvad du gjorde i din undervisning eller en perspektivering til, hvad de virtuelle tider kommer til at betyde fremover for uddannelsen og erhvervet.
Men står du ikke for at skulle aflevere lige nu?
Ja, så har Corona medført og kommer til at medføre en ret så stor ændring i din underviserpraksis.
Udelade det kan du i hvert fald ikke
Adjunktperioden forlænges
Ikke uventet er der mulighed for en forlængelse af adjunktperioden grundet Corona.
Adjunktvejledning er der også blevet afviklet virtuelt.
Hvad der gør sig gældende med de studerende, gælder selvfølgelig også i en adjunktvejledersituation.
Er det adjunkter man kender, er det meget som det plejer. Det er klart, man har mødtes i det fysiske rum og skal ikke bruge tid på at komme ind på hinanden.
e-socialisering er sværere med mennesker man ikke kender
Er det nye adjunkter, er det en anderledes situation. For mig handler det om, at jeg ikke kan aflæse andre lige så nemt på et virtuelt møde og derfor slet ikke mennesker, jeg aldrig har mødt før.
Som alle undervisere har prøvet i disse tider, er e-socialisering bare sværere end ved det fysiske møde.
Siden lockdown har jeg haft en del møder med forskellige adjunkter. Der har været opfølgningsmøder samt opstartsmøder med og uden leder.
De fire af dem havde jeg mødt før, og en adjunkt var ny.
Mødet hvor jeg ikke kendte adjunkten, var lidt mere stift. Men vi fik da hilst på hinanden, og snakket lidt om løst og fast. Ligeledes fik vi aftalt, at når det her var overstået, så måtte vi have et fysisk møde.
Opstartsmødet med deltagelse af adjunktens leder forløb også ganske nemt. Alle har jo lært at dele skærm i disse tider. Det gjorde det nemt at gå igennem formalia.
Lektor.nu hører gerne fra dig
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Corona, adjunktvejledning og din lektoranmodning” med andre er der mulighed for det også.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
I dette blogindlæg er der fokus på, hvorfor der under kriterie A skal være indgå fagplan og lektionsplan i en anmodning. Du kan læse mere om kriterie A under formalia.
Disse planer kaldes også under ét for forløbsplaner.
Begreberne fagplan og lektionsplan bruges i flæng
Når jeg vejleder adjunkter eller bedømmer anmodninger ser jeg tit, at der er en begrebsforvirring omkring hvad en fagplan er og hvad en lektionsplan er.
Begreberne bruges i flæng, hvilket ikke demonstrerer det store pædagogiske overblik i en anmodning.
Du kan dermed ende med, at der står sådan i din tilbagemelding fra bedømmerudvalget:
Planerne er et styringsværktøj, som skal sikre at målene i studieordningen og dermed bekendtgørelsen nås.
De bruges derfor, når du beskriver, hvordan du planlægger og afvikler din undervisning.
Det er således vigtigt, at du både har planerne med og at du også bruger dem rigtigt i din anmodning.
I det følgende beskrives begreberne mere detaljeret.
Forskellen på en fagplan og en lektionsplan
En fagplan er som det ligger i ordet:
En plan over faget
Fagplanen viser altså, hvordan underviseren har planlagt afviklingen af faget i den periode, det kører. Det kan være et helt semester, tre uger eller en anden tidsperiode.
Fagplanen bliver til på baggrund af studieordningen. Studieordningen er igen blevet til på baggrund af den bekendtgørelse, som ligger til grund for uddannelsen.
Man kan sige at jo længere ned i fødekæden man kommer, jo mere konkret og beskrevet bliver de emner, der undervises i. Fagplanen er her næstsidste led i denne kæde.
Nederst i kæden findes lektionsplanen. Og en lektionsplan er:
En plan over lektionen
En anden måde at sige det på er, at en lektionsplan er køreplanen for, hvordan de to lektioner du skal have i 2A i morgen i faget design skal afvikles.
Skal man afvikle en lektion, er det derfor nødvendigt at man på baggrund af fagplanen har gjort sig nogle overvejelser over, hvad den skal indeholde. Herunder hvor lang tid man har tænkt sig at bruge på lektionens forskellige emner .
Eksempler kan her være oplæg af underviseren, de studerende arbejder selv, opsamling etc.
Jo mere garvet man er som underviser, jo mere ved man typisk også, hvor lang tid noget tager.
Det gør også, at de lektionsplaner man udarbejder som ny underviser er langt mere detaljerede og udspecificerede end hvad man gør i, når man bliver mere rutineret.
Det første år jeg underviste var mine lektionsplaner fx delt op i 10 minutters intervaller.
Failing to plan…..
Næsten alle undervisere har mindst én gang i deres underviserkarriere prøvet ikke at have planlagt og forberedt en lektion godt nok.
Failing to plan is planning to fail
Det er også typisk noget, man kun gør én gang.
Som alle undervisere ved, er der kontant afregning i en klasse, hvis man ikke som underviser har så nogenlunde styr på, hvad der skal foregå i en pågældende lektion. Det handler også om det, man kalder class room management.
To yderpunkter – håndskrevet note eller digital lektionsplan
Der er mange måder en lektionsplan kan se ud på og blive præsenteret til klassen på.
Her er to yderpunkter:
Det kan være en håndskrevet note til dig selv om, hvordan du har planlagt tiden.
Den kan være digital, så den efter endt lektion let kan opdateres i fald, der er ændringer. Ligeledes kan den indeholde videoer eller links til teori
Jeg bruger ofte en Prezi, som forlæg for min lektionsplan. Andre gange er det bare et worddokument, afhængig af hvad der skal foregå.
Lektionsplanerne er tilgængelige på skolens LMS i god tid inden der er undervisning i den pågældende lektion. Herved kan de studerende se, hvad der er planlagt og måske ovenikøbet sætte sig lidt ind i teorien på forkant.
Giv et overblik over hvad der skal foregå inden lektionen rigtig går i gang
Det er i øvrigt en god ide i begyndelsen af lektionen at fortælle/vise, hvordan du som underviser har tænkt dig at det skal forløbe, herunder gerne hvorfor de studerende skal lære det.
Global eller Analytisk læringsstil
Det at give et overblik over, hvad dagens tekst går ud på, gør også at du rammer den læringstil som hedder global, som rigtig mange unge mennesker i dag har. Du kan se mere her
Det at have en global læringsstil betyder, at man er nødt til at kende helheden og konteksten for at forstå detaljerne.
Altså hvad går det ud på, hvorfor skal jeg lære det og hvor kan jeg bruge det i min uddannelse.
Får man ikke leveret det overblik fra start, sidder man som studerende forgæves og måske også fortvivlet og prøver at finde mening i, hvad det hele dog går ud på!
Så for de studerende med en global læringstil, og det er typisk 55% eller flere, undgår du at det bliver en gættekonkurrence.
Mindre frustration i læringssituationen giver mere tilfredse studerende.
Lektor.nu hører gerne fra dig
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Fagplan og lektionsplan – hvorfor skal de med i en anmodning?” med andre er der mulighed for det også.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
