Dette indlæg omhandler brugen af AI i almindelighed på uddannelsesinstitutioner og i en lektoranmodning.
Brugen af AI er stormet frem, og det giver nogle udfordringer rundt om på uddannelsesinstitutionerne.
I dette indlæg kan du derfor bl.a læse om:
- De AI modeller, der er mest relevante for vidensbaseret uddannelse, Disse kaldes for Generative AI.
- De udfordringer brugen af AI kan give som underviser
- Det særlige kursus, Women4AI, jeg deltog i, i E25
- Endelig kan du også læse om årsagen til, hvorfor du som underviser ikke rigtigt længere kan undlade at forholde dig til brugen af AI i din undervisning. Er du adjunkt – ja, så handler det jo selvfølgelig også om din LA.
Lad os starte med at se på hvad generative AI er.
Generative AI for vidensbaseret uddannelse
AI er under rivende udvikling og er endnu ikke modnet til et marked, hvor man med fasthed i stemmen kan sige, at man med fordel kan bruge et bestemt firmas model. Det bølger frem og tilbage mellem de forskellige aktører, hvem der har den bedste model.
De modeller, der er mest relevante i forbindelse med vidensbaseret uddannelse, er de såkaldte Generative AI systemer, hvoraf ChatGPT blev synonymt med “AI”, da OpenAI introducerede ChatGPT (version 3.5), d. 30 november 2022.
Den korte liste, der ses herunder, er kun for at vise, at der er andet end ChatGPT. Det er fortsat også helt åbent, hvem der ender med at få en rentabel forretning på benene.
- Google har siden introduceret deres Germini, der er online.
- Anthropic (der er udbrydere fra OpenAI) har Claude, der er specielt egnet til at uddrage viden af store og tunge dokumenter.
- xAI har deres Grok, der er fuldt integreret på platformen X og som har meget få begrænsninger programmeret ind i modellen.
Brugen af AI kræver sand faglig viden af brugeren
Uanset model og version, så er alle de Generative AI systemer trænet på eksisterende skriftligt materiale og til at formulere sig og indgå i en dialog, som et menneske.
Hermed ligger et af de store problemer, når de anvendes til faglig sparring. Idet systemerne initielt er sat op til at være meget rosende i deres feedback.
I dialogen med de studerende, vil modellerne derfor sjældent udfordre den studerende. Modellen “glider” af på problemer. Den kan fint skrive faktuelt forkerte svar, som når de ikke fanges, går videre i dialogen.
Det kræver sand faglig viden, at udnytte den sparring, der vitterlig er muligt via modellerne. Men der hvor de studerende ofte anvender AI, er på områder, de ikke selv har indsigt i endnu. Dermed kan de studerende hverken forholde sig til resultatet – eller spørge ind undervejs i dialogen.
Via linket herunder, kan du se lidt mere om, hvordan begrebet sand faglig viden udlægges: Videnskabsteori…
Ophavsret
Der er en lang række juridiske problemer omkring ophavsret, der endnu ikke er løst.
Men det er f.eks. ikke lovligt at uploade en studiebog, for at få AI til at skrive et sammendrag – eller for at løse en opgave, baseret på bogens indhold. Er indholdet først uploaded, vil modellen efterfølgende have adgang til bogen – og ophavsretten er dermed brudt.
Det næste skal handle om det kursus jeg deltog i, i E25. Kurset hed Women4AI.
Women4AI – kursus i E25
I efteråret 25 var jeg på et særligt AI-kursus for kvinder, afholdt af Microsoft. Det daværende KEA var blevet tilbudt kurset i sommeren 25, og jeg, samt mange af mine kvindelige underviserkollegaer fra det daværende KEA, deltog i dette kursus.
Årsagen til at kurset kun blev udbudt for kvinder var, at kvinder bruger AI langt mindre end mænd. Link til opslag på EK: Kvinder og fremtidens AI…
Iflg. Microsoft risikerer kvinder at blive sat af/komme bagud, når AI overtager en større og større del af alles arbejdsområde.
Alt efter hvor man tidsmæssigt befinder sig i sit arbejdsliv og ens arbejdes karakter, kan det være en større eller mindre trussel.
Jeg fik utroligt meget ud af det kursus. Jeg gennemså samtlige videoer udarbejdet af Microsoft, og der var også nogle aha-oplevelser i videoerne.
Vi havde derudover meet-ups med de andre undervisere fra institutionen, hvor der blev vidensdelt. Jeg fik derfor et indblik i, hvordan andre undervisere fra andre fagområder og uddannelser, bruger eller ikke bruger AI, og hvorfor.
Historien gentager sig
AI’s stormskridt ind i vores arbejdsliv som undervisere, er på mange måder fortællingen om historien, der gentager sig. Denne gang er det bare AI og ikke Bring Your Own Device, BYOD.
Derfor kan du i det næste læse om, hvad der skete sidst der kom en massiv ændring i underviserlivet. Det skete nemlig med indførslen af BYOD i E11.
BYOD og brugen af AI har mange sammenfald
I nyere tid har der været COVID-situationen med opstart i F20, der gav en voldsom ændring af undervisningsrummet. Men det blev gudskelov et forholdsvist kort indslag i vores underviserliv. Alt vendte mere eller mindre tilbage som før.
Så lad os i stedet rette blikket mod den drastiske ændring i undervisningen, som BYOD i E11 medførte. Den ændring kom for at blive.
Det var blevet annonceret på møder, at nu skulle de studerende have deres egen bærbare computer med. Men vi undervisere, og mange andre med os, forstod først langt senere, hvilket impact BYOD fik på underviserrummet og læringssituationen.
I det følgende kan du se to klip fra min LA tilbage fra S15, hvor jeg beskriver netop dette.
Historien gentager sig med brugen af AI. AI er kommet snigende, og lige pludselig er det nye fænomen for alvor tilstede i underviserrummet og i læringssituation. Det på måder vi slet ikke har og havde forestillet os.
En rammefaktor er blevet ændret ret så eftertrykkeligt, og det burde diskuteres langt mere på lærermøder, hvad det gør ved undervisningen, afleveringsopgaverne etc.
Til mere inspiration omkring brugen af AI kan du se fra evalueringsinstituttet, der i februar 26 kom med en rapport omkring gymnasieelevers brug af AI. Link: EVA…
Det næste skal handle om et selvoplevet eksempel fra E25. Eksemplet beskriver, hvordan undervisningsrummet og læringssituationen pludselig ændrede sig, og hvad jeg gjorde i forbindelse dermed.
Når undervisningsrummet ændrer sig pga. AI
Har du undervist en rum tid, så ved du også så nogenlunde hvilke svar, du får på de spm. eller småopgaver, du stiller de studerende. Du har typisk også nemt ved at gruppere de fejlagtige svar. I mit fag handler det fx om enheder, afrunding af tal, forkert indtastning, omregning etc.
Men i dette efterår fik jeg svar, jeg aldrig havde set før. Til oplysning bruger jeg student respons systemet Socrative. Det muliggør, at jeg kan sætte de studerende til at løse en opgave på klassen og derefter få svarene op på skærmen. Ligeledes er det anonymt, så ingen bliver hængt ud, dette for at sikre størst mulig aktiv deltagelse fra de studerende.
Det giver muligheden for, at kan jeg tale om, hvorfor et svar er rigtigt eller forkert. Hvorfor der er svar, der er bedre end andre, eller hvorfor det med påstande ikke duer. De studerende får derved feedback på deres svar og kan også se, hvordan et rigtigt svar kan se ud.
Jeg har seks parallelle klasser i mit fag matematik og fysik på bygningskonstruktøruddannelsen, første semester på EK i KBH. Men lige pludselig i E25, så jeg de helt samme forkerte svar på tværs af klasserne.
Ukritisk brug af ChatGPT
Da de studerende nok havde lidt på fornemmelsen, at det ikke var helt legit at bruge ChatGPT, når de var blevet bedt om at beregne det selv. Ja – så kom det ikke frem, når jeg gik igennem svarene på skærmen sammen med klassen.
Derfor gik der selvfølgelig også lidt tid, inden det gik op for mig, hvad årsagen var til de enslydende anderledes forkerte svar. Nemlig at nogle studerende brugte ChatGPT, i stedet for at bruge en lommeregner eller anden device og dermed regne det selv.
Da de studerende, som før nævnt kan have svært ved at vurdere et resultats rigtighed og især på 1.semester, – ja, så afleverede de ukritisk svaret fra ChatGPT.
Som underviser på et erhvervsakademi kender jeg selvfølgelig til Donald Schøn og den reflekterende praktiker. Det handler om at reflektere over, hvad der foregår i ens praksis, mens det foregår. Dernæst hvordan du handler, når du ikke ser det, du forventer at se. Det kaldes for refleksion i handling, og du kan se en kort introduktion til hans bog her: Donald Schøn…
En underviser skal altså helst være i stand til at foretage de rigtige og nødvendige justeringer, hvis påkrævet. Refleksion uden handling er som bekendt værdiløs, hvilket du kan læse mere om i indlægget – Beskriv, begriund og reflekter: Reflekter…
Et oplæg omkring faldgruberne ved AI
Det medførte, at jeg på stående fod sidst på den uge i E-klassen, måtte give et oplæg omkring brugen af AI og vigtigheden af at kunne forholde sig kritisk til et AI-frembragt resultat.
At man som studerende ikke ukritisk kan foretage copy-paste af tekst, beregne U-værdier og andet AI-frembragt og tro, at det er rigtigt.
Sidst men ikke mindst at AI ikke har adgang til alt intel på den gratis platform, som de studerende og også mange undervisere benytter. Den gratis version af ChatGPT har altså ikke adgang til betalte sider.
Det er derfor vigtigt som underviser at vide, hvordan det forholder sig indenfor netop dit fagområde, så du kan vejlede de studerende i korrekt brug.
På min uddannelse er det fx DS, Dansk standard XYZ, der skal være adgang til. De studerende bruger den gratis udgave, hvorfor opgaveløsningen bliver fejlbehæftet. Men de studerende aner det ikke. Årsagen er, at de ved for lidt om, hvad der er adgang til på den version af ChatGPT, de anvender.
I de resterende fem klasser indledte jeg så undervisningen med mere eller mindre det samme oplæg.
I dette semester, F26, har jeg været på forkant med at tale om brugen af AI med de studerende og hvad de skal være opmærksom på. Det har medført, at jeg har set langt færre af disse AI genererede svar. Der er stadigvæk en eller to studerende, som bruger det i hver klasse, og det lever jeg så med.
Det næste skal handle om undervisernes kompetencer, når der tales AI.
Den enkelte undervisers AI-kompetencer
Ikke alle undervisere, mandlige som kvindelige, har lige gode AI-kompetencer.
På holdet for AI4Women var de undervisere, som er ansat på programområdet Digital, langt bedre kørende end mange af os andre mht. IT, og havde derfor også bedre kompetencer inden for brugen af AI.
På mit lærerkollegium er den overvejende del mandlige undervisere, og mange af disse har en teknisk baggrund som ingeniør også. Dvs. set ud fra statistikken omkring at kvinder bruger AI mindre, sætter det selvfølgelig også sit aftryk på undervisningen og dermed de studerende.
Her kommer problematikken omkring de studerende og deres AI-kompetencer i spil. På BYG og ENERGI er der en overvægt af mandlige studerende, der er maks. 20 % kvindelige studerende i en klasse på uddannelsen til bygningskonstruktør. Hvis veluddannede kvindelige undervisere, unge som ældre, sakker bagud ifht. brugen af AI, hvad så med de kvinder, der er under uddannelse?
Det stiller spørgsmålet om, hvordan man kan imødegå, at den enkelte undervisers kompetencer eller mangel på samme gør, at ikke alle studerende får en basal indføring i brugen af AI, opsætning etc.?
En mulig løsning på denne problematik kunne være at udbyde et obligatorisk introkursus til AI i starten af de studerendes uddannelse. Kurserne bør afholdes af medarbejdere, der arbejder med brugen af AI til daglig.
I det næste skal vi se på de studerendes kompetencer og fremtidens arbejdsmarked
De studerende og fremtidens arbejdsmarked
Fordi vi uddanner til fremtidens arbejdsmarked, er vi som undervisere nødt til at have et basalt kendskab til brugen af AI.
Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke bruger AI i min hverdag. I mit privatliv er jeg ikke interesseret i AI-genererede madplaner, motionsforslag og hvad ved jeg.
I mit underviserliv har jeg ikke brug for AI til at hjælpe med fx definitionen på et organisk materiale og/eller et uorganisk materiale. Ligeledes ved jeg også godt, hvordan en cirkels radius og diameter er defineret. Eller at man skal starte med stort efter punktum.
Som adjunktvejleder og bedømmer ved jeg også tilstrækkeligt til, at jeg læser, kommenterer og opsummere afleveret materiale på egen hånd.
Jeg skriver også selv blogindlæggene til lektor.nu og bruger derfor ikke AI-genereret tekst i indlæggene.
Hvorfor skulle jeg også det? Jeg har tilstrækkelig med sand faglig viden oparbejdet igennem en uddannelse fra DTU og et langt underviserliv, til at undervise i det fag og de opgaver jeg varetager som lektor på EK.
Denne approach er i øvrigt ikke noget, som er enestående blandt undervisere med mange år på bagen.
Der hvor vi/jeg som undervisere skal passe på er, hvis vi ikke ved nok om faldgruberne ved brugen af AI. Hvis vi fx ikke er i stand til at kunne foretage en elementær søgning og køre et prompt – ja, så er det ikke så godt.
Det næste skal handle om brugen af AI i en lektoranmodning
Brugen af AI i en lektoranmodning
Som du nok har kunne læse i indlægget, kan du som adjunkt, vejleder, bedømmer etc. ikke længere ignorere det impact, brugen af AI har fået ind i undervisningen.
Derfor vil jeg anbefale, at du som adjunkt især er opmærksom på, hvor og hvordan AI bruges i din undervisning. Hvad du gør som underviser for at vejlede, understøtte, stilladsere og hvad en underviser ellers foretager sig ifht. de studerende mht. brugen af AI.
Jeg ser i øvrigt også nu som bedømmer, at AI bruges aktivt ind i de andre kriterier. Her sidst var det i forskningsøjemed altså B4.
Din personlige brug af AI i LA.
AI er en god hjælp til korrekturlæsning herunder stavning, kommatering etc. Tidligere adjunkter fortæller også, at de har brugt AI til afkortning af afsnit, når der er for mange anslag i udkastet til din LA.
Det er meget den samme hjælp, man kan få af en partner, god kollega og hvem der ellers stiller op for en. Meget få skriver en LA anmodning alene, som du kan se mere om i indlægget: Hjælp til din LA…
Det har du kunne læse om i indlægget: AI og din lektoranmodning
I dette indlæg omkring brugen af AI og din lektoranmodning har du bl.a kunne læse om :
- Hvorfor sand faglig viden er nødvendig at sætte i spil ved brugen af AI i en læringssituation
- Ændring af rammefaktorer – parallellen imellem BYOD fra E11 og brugen af AI på uddannelsesinstitutioner
- Brugen af AI ændrer læringssituationen – eksempel fra en undervisningssituation der viser, at de studerende har brug for vejledning i brugen af AI, her ChatGPT.
- Hvorfor du skal være opmærksom på de features, gratis versionen af ChatGPT har indenfor dit fagområde
- Den enkelte undervisers AI-kompetencer og forklaringen på hvorfor ældre undervisere ikke anvender ChatGPT videre meget
- Hvorfor du ikke kan ignorere AI og brugen af samme i din adjunktperiode, når du skriver din LA
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: AI og din LA
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “AI og din lektoranmodning” med andre.
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang, der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
