Sharing is caring!

Dette blogindlæg sætter spot på den del af adjunktvejledningen, som beskæftiger sig med akademisk vejledning.

Årsagen til at jeg belyser denne del af adjunktvejledningen er, at mange adjunkter oplever udfordringer, når de skal kommunikere skriftligt uden for deres fagfelt. I fagsproget benævnes dette som manglende eller utilstrækkelige generelle akademiske kompetencer.

Kursusdag i kollektiv akademisk vejledning

I august 25 var jeg i øvrigt til en kursusdag omkring kollektiv akademisk vejledning for de tidligere adjunktvejledere på KEA.

Det var med en oplægsholder fra DPU, og en bog med titlen: “Kollektiv akademisk vejledning”. Du kan se link til bogen her: Kollektiv akademisk vejl…

Som titlen siger, handlede oplægget om, hvordan man kan udøve akademisk vejledning kollektivt i stedet for individuelt i adjunktvejledningen.

Interessant at høre om, men der var enighed blandt vejlederne om, at udfordringerne med at få skemalagt vejleder og adjunkter til disse sessioner var for store.

Adjunktuddannelsen har skiftet navn til lektoruddannelse på EK

Ved sammenlægningen til EK i sommeren 2025 kaldes adjunktuddannelsen nu for en lektoruddannelse i stedet. Termen adjunktvejledning er dog blevet bibeholdt.

Beståede adjunkter giver nyt vejledningsmateriale – egne og via pro bono

En til af mine adjunkter er heldigvis også blevet lektor i det forløbne år, og dermed lukket ind i det forjættede lektorland. Ligeledes gennemlæste og kommenterede jeg også en kollegas LA i efteråret 25.

Det åbner således op for nyt vejledningsmateriale, hvor netop det at skrive akademisk var et af fokuspunkterne i adjunktvejledningen.

Hvorfor er akademisk vejledning nødvendig?

I adjunktvejledningen møder jeg mange forskellige adjunkter, der kommer med vidt forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Men fælles for alle adjunkter er, at de skal gennemføre et adjunktforløb og udarbejde en LA, og også helst bestå den.

Selvom en LA skrives med en personlig stemme, og derfor ikke er at se som en videnskabelig artikel eller rapport, så skal anmodningen vise, at adjunkten forstår at formulere sig skriftligt, kan argumentere, foretage metodevalg, inddrage relevant information etc.

Det er jo fordi, at hvis du ikke som underviser kan argumentere uden at bruge påstande, ikke kan formulere dig sammenhængende på skrift etc., så kan du heller ikke lære dine studerende det.

De studerende er en undervisers eksistensberettigelse, og derfor skal vi i det næste se på akademiske kompetencer, nærmere bestemt de generelle og de fagspecifikke.

Akademiske generelle kompetencer – hvad er det?

Et adjunktforløb er for mange adjunkter også en opkvalificering af deres generelle akademiske kompetencer.

Udfordringerne opstår gerne, fordi adjunkterne ikke kan være i deres fagspecifikke kompetencer, fx viden om kodning, tekstilers egenskaber, tekniske installationer osv., når de udarbejder deres LA.

I stedet skal adjunkterne bruge af den værktøjskasse, som hedder akademiske generelle kompetencer.

Generelle akademiske kompetencer handler typisk om følgende: Information og databehandling, analyse, metode, samarbejde og samarbejdsprocesser samt kommunikation.

Du kan se en uddybning her i link til Syddansk universitet, SDU – Hvad er akademiske generelle kompetencer?

Det næste skal handle om brugen af relevante eksempler i adjunktvejledningen. Lige det var omdrejningspunktet på kursusdagen om kollektiv akademisk vejledning i august 2025.

Akademisk vejledning – brugen af Imitatio

I det akademiske fagsprog, er der et begreb, som hedder imitatio. Imitatio betyder at efterligne, dog uden at plagiere.

Indtil da havde jeg bare kaldt imitatio – brugen af relevante eksempler eller same, same but different.

Everyday is a school day!

Imitatio anvender jeg som et didaktisk greb både i min vejledningspraksis og i mit virke som underviser.

Eksemplerne gives for, at adjunkten kan se, hvordan en tekst kan omformuleres på en mere passende akademisk måde.

Omskrivningerne præsenterer samtidigt adjunktens arbejde i adjunktperioden på en mere værdiskabende måde i lektoranmodningen. Du kan se mere i indlægget: Værdi…

I det følgende kan du se et eksempel på, hvordan imitatio anvendes som et didaktisk greb i adjunktvejledningen.

Eksempel på akademisk vejledning – med forklaringer

Først vises et screendump som adjunkten har skrevet, og nedenunder vises, hvordan det kan omformuleres. Til sidst kommer forklaringen på, hvad der er skrevet om og hvorfor.

Det med blåt markeret er omskrevet herunder

Jeg blev inspireret af et seminar i 2022 om “Ansvarlig indkøbspraksis – En nøgle til vellykket Due Diligence”.

En af facilitatorerne på seminaret, Helene Regnell, partner hos LEAD S.., har udarbejdet en model, der kan medvirke til at sikre ansvarlig indkøbspraksis – eller hvad den nu går ud på.

Modellen: ”Plan for at opnå indflydelse, et led i udvikling af en forankringsstrategi for at overbevise ledelsen om værdien af en grøn omstilling”, blev præsenteret på seminaret.

Denne model har jeg bl.a. anvendt til et casestudy på XX semester i YY fag. De studerendes opgave var…

Hvilke ændringer og hvorfor

Som det ses, står der meget det samme – bare på en anden måde. Men det skrevne er nu mere læsbart, da sætningslængden er mere ens.

Ligeledes startes med hvor inspirationen kommer fra, på den måde henledes opmærksomheden med det samme på, at det kommer fra branchen.

Videnskredsløbet/Videnstilbageførslen til de studerende er vist ved, hvorfor det er relevant, XX semester og YY fag. Endelig hvordan videnstilbageførslen til de studerende er foregået, casestudy.

I det følgende kan du se, hvordan en påstand kan blødes op.

Akademisk vejledning – undgå påstande

Det næste billede viser, hvordan en påstand kan ændres.

Som underviser ved du helt sikkert, at nok ikke alle studerende syntes, at de bliver fastholdt eller forstærket i lysten til at lære i dine lektioner. Derfor blødes sprogvalget op ved at inddrage målet – lyst til at lære.

Når jeg gennemlæser en LA inden aflevering, så afleverer adjunkten et udprintet eksemplar, som jeg kommenterer i direkte. Årsagen er, at jeg har brug for at slå frem og tilbage i dokumentet, og for mig er det langt nemmere med et fysisk dokument.

Næste eksempel handler om at få et mere flydende sprog i lektoranmodningen.

Akademisk vejledning – mere flydende sprog

Adjunkten beskriver her et eksempel med feedback til en gruppe studerende, og som du kan se, er den næstnederste linje nærmest på punktform eller telegrafstil, hvilket bryder rytmen i sproget.

Det anbefaler jeg adjunkten at skrive det om, således at sproget bliver mere flydende. Jeg giver også et eksempel på, hvordan det kunne se ud.

I det næste fortæller jeg om, hvordan den akademiske vejledning implementeres i lektoruddannelsen, for de adjunkter jeg vejleder, hvis der er et behov for det.

Implementering af den akademiske vejledning

Det er desværre ikke nok at se et eksempel eller fem, eller forstå hvordan det kunne se ud i den tekst, der var afleveret til kommentering.

Et er et søkort at forstå
Et andet et skib at føre!

Nej, du er som adjunkt også nødt til at kunne implementere den akademiske skrivemåde i de andre afsnit/kapitler, som din LA består af.

Herunder ser du et eksempel på en adjunkt, som er meget beskrivende, i stedet for at forholde sig til hvorfor og hvordan i hhv. B3 og B4.

Du kan se mere om, hvilke to årsager der kan være til, at du måske som adjunkt er for beskrivende i indlægget: For beskrivende…

Herunder kan du se resten af kommentaren fra opsamlingen til adjunkten

• Dvs. du mangler rammesætningen, her handler det bla. om Frascatimanualen indenfor eller udenfor, og hvorfor det er sådan
• Hvor længe har du været i gang –  dvs. starttidspunkt og slut
• Hvem har du arbejdet sammen med, hvordan fordelte I rollerne, er du projektleder på det? Og hvis ikke hvem er så? Hvad er forskningspm. Antal allokeret timer osv.osv
• Hvordan du har søgt viden, fx via litteraturstudier
• Har du brugt spørgeskemaundersøgelser? Fagtermerne hedder kvalitative/kvantitative analysemetoder, du må lige tjekke, hvad du har brugt

Hvorfor det med rammer er vigtigt, kan du se mere om i indlægget: Rammer…

Særlig brug for akademisk vejledning – Adjunkter på andet forsøg

Nogle gange må adjunkten skrive det samme om flere gange, og dermed sende det til kommentering igen.

Det er særligt adjunkter, som er i starten af deres andet forsøg, der har brug for en mere håndholdt tilgang i starten, og for nogle adjunkter måske også et godt stykke inde i det forlængede forløb.

Men jo hurtigere det at skrive akademisk læres, jo nemmere bliver det forlængede forløb for alle involverede.

Som alle kan regne ud, så koster det både tid og engagement for de involverede partnere. Jeg har yderst sjældent haft adjunkter på andet forsøg, som ikke går all-in på det at blive positivt bedømt.

Akademisk vejledning og synsninger

Det næste eksempel viser, hvorfor brugen af ordet synes ikke hører hjemme i et akademisk sprogbrug. Synes er subjektivt og kommer også let til at fremstå som en påstand. Du kan se i kommentaren, hvad jeg foreslår adjunkten at skrive i stedet.

Det næste handler om din sprogstil, og hvordan du med forholdsvis simple skrivemæssige greb, kan hæve kvaliteten af din LA.

Akademisk vejledning – brugen af vi og jeg

Mange adjunkter er udfordret på at få bragt sig selv i spil på en måde i deres LA, der ikke fremstår selvfed, pralende eller på anden måde knap så flatterende. Derfor bruger mange adjunkter det personlige flertals pronomen vi i stedet for entals pronomenet jeg.

Men det som skal til, er i stedet at skrive mere strategisk og forholde sig objektivt til sine kompetencer

Et af de gyldne trick er at skifte til et mere generelt sprogbrug og dermed udelade brugen af det personlige flertalspronomen vi.

Jeg har med gult markeret i screendumpet, det jeg har skrevet om, så adjunkten kunne se et eksempel på, hvordan det kunne formuleres, hvorfor det netop var hende, der deltog i diverse konferencer.

Det kom til at se sådan ud:

Det vurderes nøje indenfor mit uv.team, hvilke uv. der vil have størst gavn af at deltage. Måden det gøres på er…

Jeg blev fx udvalgt til at deltage i XX og YY konferencer, fordi mine spidskompetencer er ZZ og ÆÆ.

Efterfølgende videndeles den opnåede viden fx. ved oplæg på møder eller…

I det næste kan du se endnu et eksempel på det at skrive strategisk. Her er det viden om, hvad vi som institution er sat i verden for, der er vigtigt at få frem.

Akademisk vejledning – hvad er vigtigst?

Herunder kan du se, hvordan viden om institutionens værdikæde i en LA kan fremhæves, så det som er vigtigst, nemlig de studerende og branchen, bliver nævnt først, og derefter kommer at institutionens, her det daværende KEA, strategi understøttes.

Du kan se mere om det at skrive strategisk i indlæggene: Strategi… og Strategi til at bestå…

Sådan hæver du dit sproglige niveau

Det handler ikke om at få et så højt lixtal som muligt ved at bruge en masse fremmedord, som du måske ovenikøbet ender med at bruge forkert.

Du kan i stedet med fordel højne sproget i din LA, ved at bruge synonymer, hvor du bevidst vælger de lidt længere ord. På den måde sker der også et skift fra talesproget over mod skriftsproget.

Hvad der også er meget vigtigt at finde ud af er, om du måske skal ændre din skrivestil? Men før du kan ændre din skrivestil, er du nødt til at være bevidst om, hvad du gør, når du skriver.

I eksemplet herunder kan du se i min opsummering, at adjunkten har meget lange sætninger. Ligeledes er de meget lange sætninger efterfulgt af meget korte. Hvilket ødelægger læsbarheden.

Men det tager tid, og det er svært at ændre sin skrivestil, også selvom adjunkten er blevet gjort opmærksom på det før. Du kan se, at jeg har nævnt det i indlæggets tredje eksempel under brugen af Imitatio, og igen i eksemplet ovenover.

Du kan se mere i indlægget: Hiim og Hippe brugt på et adjunktforløb, hvis du har brug for at se, at det kan lade sig gøre at lære at skrive akademisk. I denne adjunkts tilfælde indeholdt udtalelsen en påpegning af, hvor velskrevet anmodningen var.

Fagrelevante udtryk er vigtige

I det flg. kan du blive klogere på, hvorfor brugen af fagudtryk, hæver kvaliteten af din LA og hvorfor det er sådan.

Det er et klogt træk fx at bruge de rigtige pædagogiske fagudtryk i kriterium A og bruge de relevante forskningsmæssige fagudtryk i B4.

Når du anvender de rigtige fagudtryk, hæver du niveauet i din LA. Det gør du, fordi du demonstrerer, at du forstår og behersker den lingo, der hersker inden for de forskellige fagområder.

I eksemplet nedenunder, der omhandler kriterium A2, kan du se nogle af de eksempler, jeg har givet til en adjunkt i kommentaren på pædagogiske fagudtryk.

Begge disse fagområder, her pædagogik og forskning, er områder, du er blevet præsenteret for i dit adjunktforløb. Det er du, fordi du iflg. bekendtgørelsens A,B,C – kriterier skal redegøre for dem i din LA.

Hjælp dig selv – læs bøger

En rigtig god måde at udvide sit ordforråd på er ved at læse bøger, og helst mange af slagsen. Jeg læser alt fra fantasy over sci-fi, chick lit, krimier, biografier og til faglitteratur.

Jeg læser, fordi jeg kan!

Det har du kunne læse om i indlægget om akademisk vejledning…

I indlægget om akademisk vejledning har du bl.a. kunne læse om:

• Hvorfor nogle adjunkter har brug for mere akademisk vejledning i adjunktvejledningen end andre
• Hvad generelle akademiske kompetencer er
• Hvad begrebet imitatio betyder i akademisk fagsprog, og hvordan det benyttes i adjunktvejledningen
• Hvorfor du skal undgå synsninger i din LA
• Hvordan du kan opbløde en påstand
• Hvordan du kan nedtone brugen af det personlige flertals pronomen, vi
• Hvorfor det er vigtigt at bruge fagrelevante termer i din LA
• Hvordan du kan hæve dit sproglige niveau ved at vælge synonymer
• Hvordan du kan udvide dit ordforråd og dermed også blive bedre til at skrive

God sommerferie

Meget tyder på at dette blogindlæg bliver det sidste, inden lektorbloggen går på en velfortjent sommerferie i juli 26.

Tilbage er bare at sige rigtig god sommerferie til bloggens læsere. Lektorbloggen vender tilbage efter ferien med nye indlæg og vinkler på det at skrive en lektoranmodning.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Akademisk vejledning…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Adjunktvejledning er også akademisk vejledning” med andre.

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang, der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen