Hvorfor du skal være mere strategisk, når du skriver din LA

Sharing is caring!

I årets sidste indlæg, retter jeg opmærksomheden på, hvorfor du med fordel kan være mere strategisk, når du skriver din lektoranmodning.

Igen stammer observationerne fra de vejledningsseancer, jeg har som adjunktvejleder på KEA.

Jeg har ret mange adjunkter. Netop fordi jeg har så mange, viser der sig også indimellem et eller andet i vejledningen hos de forskellige adjunkter, der gør, at jeg tænker, at det nok er et generelt issue.

Her sidst handlede det om adjunkter, der var for beskrivende, og det indlæg kan du se her: Beskrivende…

Denne gang har jeg det sidste halve år eller mere i vejledningsarbejdet oplevet, at en væsentlig mere strategisk tilgang til en LA, vil/ville være nyttig for de adjunkter, jeg har.

Screendumps fra adjunkter som har afsluttet adjunktforløbet

Jeg viser kun screendumps fra vejledningen fra de af mine adjunkter, som har afsluttet adjunktforløbet. Dette er selvfølgelig for at undgå, at det interfererer med adjunkternes lektorbedømmelse.

Vi starter med at se på de tre hovedårsager til, hvorfor det er smart/klogt/hensigtsmæssigt at tænke mere strategisk ifht. din lektoranmodningen.

Hvorfor det kan betale sig at være mere strategisk

Begrundelserne for at det så absolut kan betale sig at overveje en lidt mere strategisk tilgang til det, du skriver om, kommer her:

  • Få mere plads et andet sted i din LA. Når du skriver mere strategisk, kan du reducere mængden af antal tegn i et afsnit, delkriterie eller kriterie. Herved får du mere plads et andet sted.
  • Sælg dig selv bedst muligt. At skrive mere strategisk supporterer den synsvinkel, at en lektoranmodning også handler om at sælge sig selv bedst muligt. Du skal med andre ord altså fremhæve aaaalt det fra dit adjunktforløb, som giver værdi, og dette på en sådan måde at du også fremstår sympatisk. Det du har lært, særlige måder at løse udfordringer på, unikke ting som du og måske kun, du kan og har gjort med den adjunktprofil, du har etc.
Mere strategisk - sælg dig selv bedre
Særlige kompetencer indenfor et felt er et godt kort at have som adjunkt
  • Sammenhæng giver synergieffekt. Sidst men ikke mindst vil din LA fremstå mere sammenhængende, hvis du skriver den mere strategisk. Dvs. i stedet for at skrive løs for dog at få skrevet noget, skal du begynde at tænke mere over og overveje, hvordan de forskellige opgaver i dit adjunktforløb kan komplementere hinanden. Det kan man også kalde at skabe en synergieffekt.

Konkrete eksempler når du skal skrive mere strategisk

I det næste skal vi se på nogle konkrete eksempler på det at skrive mere strategisk.

Start bagfra i din beskrivelse af adjunktforløbet

At starte bagfra er også et mere strategisk træk. Det træk gør, at du får det positive frem i det, du beskriver. På den måde kan du dermed bruge dine hårdttjente erfaringer som stepping stones, i stedet for at se dem som tumbling blocks.

Her er tre eksempler på, hvad jeg typisk møder i adjunktvejledningen af tilgange til en lektoranmodning, som ikke er videre hensigtsmæssige:

  • Du udpensler dine beskrivelser omkring alt det, du ikke vidste, og alt det som gik galt i undervisningen af en klasse.
  • Hvorfor det og det EVU projektet ikke blev oprettet, intet er for småt og intet er for stort til at blive beskrevet
Udpensling af et fejlslagent EVU projekt er ikke et mere strategisk valgt
Et fejlslagent EVU projekt beskrives ned til mindste detalje
  • Du vælger at beskrive et fejlslagent FoU projekt helt ned i mindste detalje. Desværre glemmer du at vurdere om det er relevant eller giver værdi til din LA.
At gå i detaljer med et FoU-projekt som måtte skrottes er ikke et mere strategisk valg
Et fejlslagent FoU projekt som adjunkten også valgte at trække sig fra

Fejl er at se som mulighed for refleksion og læring, og det vil et bedømmerhold rigtig gerne læse om.

Fokuser på det som er lykkedes for dig

Du kan altså med fordel i stedet starte med at beskrive det, som er lykkedes for dig. I den beskrivelse er der rig lejlighed til at komme med et eller flere korte eksempler fra dine stepping stones på, hvorfor du nu valgte at angribe fx undervisningen næste semester i dit fag på en ny måde eller hvad det nu måtte være.

Intet fastsat sideantal til de forskellige kriterier

I dette semester fik jeg spørgsmålet til en adjunktvejledningssession omkring min holdning til et fastsat sideantal til de forskellige kriterier. Fx at kriterium A skulle fylde 20 sider osv.

I bekendtgørelsen omkring lektorkvalificering og lektorbedømmelse er der intet sted angivet, at adjunkten skal skrive et fast sideantal til de forskellige kriterier. Det åbner derfor op for forskellige holdninger til den sag.

Den holdning jeg har er, at adjunkten er bedst tjent med at bruge sin plads der, hvor den giver mest værdi.

Adjunkter har vidt forskellige profiler. Hos nogle adjunkter fylder undervisningen meget, hos andre adjunkter er det arbejdet med institutionens udviklingsopgaver. For nogle adjunkter er det forskningen og atter andre adjunkter har meget internationalt samarbejde i deres adjunktforløb.

Analogien i mellem skolæster og et fast sideantal i en lektoranmodning
There is no size fits all brede fødder kan ikke passe sko med smal læst

Skal jeg give en analogi, så svarer det til at købe sko. Det er ikke dig, der skal passe til skoene, men skoene der skal passe til dig. Er du den lykkelige indehaver af brede fødder, så ved du godt, at du kan ikke passe sko, der har en smal læst.

Sådan er det også med din LA, den skal passe til dig og din unikke adjunktprofil, og ikke omvendt. Derfor er bekendtgørelsen også udformet således, at der netop er mulighed for det.

Der kan gives rettesnorer i adjunktvejledningen for, hvad der generelt anses for et passende sideantal til hvert kriterium. De skal ses, som det de netop er – rettesnorer.

En mere strategisk tilgang til allokeringen af arbejdstid vs sideantal i LA

Et andet eksempel på at være mere strategisk er omkring det antal sider, du dedikerer til et kriterium eller delkriterium.

En adjunkt med et forkert forhold imellem plads i LA og forbrugt arbejdstid på opgaverne

Det jeg nogle gange ser, er adjunkter, der har brugt ganske lidt af deres arbejdstid på afholdelse af et EVU kursus. Vi taler om 1% forbrugt tid eller meget mindre end det af adjunktens samlede undervisningstid på adjunktforløbet.

Uagtet det syntes adjunkterne, at de ville bruge 1/3 eller flere sider i kriterium A til at beskrive dette.

Overførsel af viden fra A1 til A2

Her kan du med fordel overveje, om det ikke ville være mere strategisk at skrive A1 således, at du kan trække ligheder og forskelle frem mellem fuldtidsstuderende og kursister/deltidsstuderende på EVU i A2?

Skrive mere strategisk og sælg dig selv bedre

Når man skal sælge sig selv bedre, så handler det også om at WIN the crowd.

Sælg dig selv bedre via refleksion over dine kompetencer

Et godt strategisk træk er derfor, at du fremstiller dig selv på en sympatisk måde. Med andre ord skal du undgå at fremstå selvfed og/eller selvhævdende.

Det er en udfordring for mange adjunkter at fremhæve deres kompetencer, faglige som personlige, uden at det fremstår pralende. Noget af det har også at gøre med den personlige stemme, som en del adjunkter har problemer med at ramme. Du kan se mere her indlægget: Den personlige stemme…

En måde at komme uden om det at fremstå pralende eller selvfed er ved at underspille, og i stedet lade de opgaver du bliver udpeget til at varetage tale for sig selv.

At redegøre for sine kompetencer på en sympatisk måde er bare et spørgsmål om ordvalg

Det kan være svært selv at få øje på, om man fremhæver sig selv på en uhensigtsmæssig måde. Er du i tvivl om den sag, så kan du lade din partner eller en god ven kigge de afsnit igennem, hvor du er i en form for salgssituation.

God jul og godt nytår

Tilbage er kun at ønske lektorbloggens læsere en god jul og et velsignet nytår.

Lektorbloggen er selvfølgelig tilbage i 2025 med nye indlæg omkring kunsten at skrive en lektoranmodning.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Skriv mere strategisk…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Hvorfor du skal være mere strategisk, når du skriver din LA” med andre.

Skriver du mere strategisk er det mindre opad bakke med din lektoranmodning
Ved at skrive mere strategisk kan du undgå en del stejle bakker i din LA

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Please follow and like us:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *