I efterårets første indlæg kan du læse mere om, hvad dit sprog sender af signaler til adjunktvejleder og bedømmere.
To af mine adjunkter er blevet lektorer i august 2026
Jeg har gået og ventet en stor del af august i spænding omkring tilbagemelding for to af mine adjunkter. De afleverede begge i juni, 2026, og naturligvis stiger spændingen, jo tættere på deadline vi kommer.
Heldigvis kom de begge igennem, og tak for det. Ligeledes har en anden tidligere adjunkt, nu lektor, også givet grønt lys for brug af vejledningsmaterialet.
Som altid åbner det op for nyt materiale til lektorbloggen. Alle adjunkter er unikke, og der er ikke en one size fits all.
I mit vejledervirke møder jeg mange forskellige slags adjunkter, og fælles for dem er, at de har vidt forskellig baggrund. Spændet går fra en professionsbachelor, over en master eller kandidatgrad til adjunkter, der også har en ph.d.
Selvom man som adjunkt er dygtig til at formulere sig skriftligt, handler det også om at blive bekendt med den genre, en LA er. Brugen af den personlige stemme, det fagsprog der anvendes på institutionen, uddannelsen etc. samt at kunne formulere sig på en sådan måde, at du præsenterer dig selv og dine meritter bedst muligt.
Dit sprog afslører dig
Dit sprog afslører langt mere om dig, end du måske lige selv er klar over. Derfor kan du i det følgende se nogle eksempler på, hvad jeg tænker, og hvilke konklusioner jeg når frem til, når jeg som vejleder læser igennem og kommenterer for adjunkter. Klart er det også, at jeg i adjunktvejledningen har mine bedømmerbriller på.
Jeg har altså et ben i begge lejre, vejleder samt bedømmer. Samtidig ser jeg også på adjunktforløbet både som en indsats på den korte bane, hvor adjunkten består sit lektorat. Men også på den lange bane, hvor lektoren leverer tilbage til institutionen.
Der er brug for dygtige undervisere, undervisere der kan deres fag/metier og især med AI’s fremmarch.
Jeg bruger derfor megen tid i vejledningen på at fokusere på de blind spots, jeg ser i det afleverede skriftlige materiale. Blind spots kaldes i fagsprog for ubevidst inkompetent.
Sprog – sandheden men ikke hele sandheden
Sandheden har mange ansigter, som et kinesisk ordsprog lyder. Og i en LA vil jeg råde dig til at holde dig tæt på sandheden.
Men når det er sagt, behøver du ikke at fremstille dit karriereskift fra en travl branche til underviserstilling, så du fremstår, som en der bare vil have det lidt nemt og gå og hygge dig som underviser.
Nu tænker du måske som læser, at det kunne man da sige sig selv. Men ingen vælger bevidst at præsentere sig selv på en dårlig måde i en LA. Så hvorfor sker det så?
Her handler det om ærlighed, og at adjunkten slet ikke ser, hvordan det skrevne også kunne opfattes.
Som jeg skriver i kommentaren, handler det om: Win the crowd. Du skal have bedømmerne til at få et positivt indtryk af dig fra start. Indtrykket skal give et billede af en adjunkt, der er værdig til at blive en kommende lektor
Det gør du bedst ved at sikre dig, at dit sprog er objektivt positivt. I det her tilfælde at fokusere på at vælge til i et karriereskift og ikke fra.
I det følgende kan du læse om, hvorfor det er vigtigt at signalere, at du er værdig til at rykke op i hierarkiet og dermed skifte rolle fra adjunkt til lektor. Overordnet handler det at være værdig eller ej – om kommunikation i en institutionel kontekst.
Værdig som adjunkt og lektor
Kommunikation i en institutionel kontekst og det med at være værdig som adjunkt og til at blive lektor, lærte jeg på DPU kurset i efteråret 2024. Du kan læse mere om mine refleksioner over kurset her og her
Begrebet er taget fra sygeplejen, hvor det handler om at være værdig til behandling enten hos lægen eller på hospitalet. Her kaldes det behandlingsværdighed.
Jeg har klippet fra slidedecket, der blev udleveret på kurset. Det er taget fra bogen “Kommunikation i kontekst”, af Helle M. Nordentoft og Birgitte R. Olesen.
Du kan se herunder, hvad der skal til for at være en behandlingsværdig patient:
Behandlingsværdighed – patient
Patienten overholder de pligter der
- hører til ”rollen” (og gør sig dermed fortjent til de rettigheder, som følger med rollen)
- er et fornuftigt, ansvarligt, ikke-hypokondrisk menneske, som udviser modstandskraft: Præsenterer relevante symptomer og kommer med relevante overvejelser omkring sin situation
- men udviser respekt overfor den professionelles faglige autoritet
Nu er det jo adjunkter, og jeg har derfor tilladt mig at omformulere, hvordan det så kunne se ud:
Vejlednings og beståelsesværdighed – adjunkt
Adjunkten overholder de pligter der
- hører til ”rollen” (og gør sig dermed fortjent til de rettigheder, som følger med rollen)
- er et fornuftigt, ansvarligt menneske, der er præsenterer relevante problemstillinger og kommer med relevante overvejelser omkring sin undervisning, udviklingsarbejde og inddragelse af relevant international forskning eller udviklingstendenser
- men udviser respekt overfor den professionelles, læs adjunktvejleder og bedømmerholds, faglige autoritet
Nu tænker du måske, at man kan da ikke overføre det at være værdig imellem to så vidt forskellige fagområder?
Dertil kan jeg bare sige, at i den periode jeg har været vejleder, har jeg haft nogle adjunkter, der har udtrykt bekymring omkring, hvorvidt de var værdige og dermed ikke for vanskelige/besværlige eller for fagligt svage til fortsat at have mig tilknyttet som deres vejleder.
Det næste skal handle om at forholde sig objektivt og ikke hænge hverken kollegaer, ledelse eller din institution ud.
Undlad at slå på kollegaer eller andre med dit sprog
Du kommer ikke til at tage dig bedre ud, fordi du kritiserer dine kollegaer, ledelsen eller din institution, uanset hvor sandt det er. Det er, som jeg har skrevet før, uskønt.
Det er meget menneskeligt, og jeg ser det hos mange adjunkter. Derfor søger jeg at tage det i opløbet i adjunktvejledningen.
Det kan fx tage sig sådan her ud, som du kan se i det næste klip fra en anmodning
Men uanset om udgangspunktet for arbejdet har været urimeligt eller ej, gælder det om, at dit sprog viser, at du er konstruktiv objektiv i beskrivelsen af “fortidens synder”, og hvordan du har rettet op på dem.
Derfor påpeger jeg det igen i opsummeringen til det kommenterede dokument om kriterium A.
Men det er jo sandt
Nu tænker du måske, som mange adjunkter har gjort før dig, men det er jo sandt, hvad jeg skriver.
Det er lige præcist sådan, det er foregået. Det er sådan min(e) kollega(er)/ledelsen gør, har gjort eller undladt og så videre derudad.
Men det du signalerer, det er, at du er en lidt besværlig eller måske ovenikøbet en meget besværlig medarbejder. Du fremstår rethaverisk, som en ihærdig brokker eller hvad der nu kan springe op i hovedet på en bedømmer. Et negativt indtryk giver du i hvert fald læseren, også selvom du egentlig bare ville forklare, hvordan det har foregået.
Det er dig, som har “skin in the game” og skal bestå dit lektorat. Det er derfor et strategisk klogt valg, at du belægger dine ord, så du får budskabet frem og det på en måde, der ikke giver bagslag for dig.
Link til: Strategi skal der til… og Mere strategisk…
Nu skal vi til påstande, og det er igen en af gengangerne hos mange adjunkter.
Påstande og hvad det giver af signaler
I starten af skriveprocessen har mange adjunkter gerne en del påstande i det materiale, jeg får til kommentering.
Påstande opstår typisk fordi:
- Du er mere i det talte sprog end det skrevne i din LA
- Du vil gerne fremstå dygtig og dermed værdig for at blive i terminologien fra før. Fx som en god underviser, adjunkt, medarbejder etc. men du ved ikke helt, hvordan du skal formulere det
- Du ved ikke nok om at skrive akademisk
I det flg. kan du se to eksempler på dette:
Den første påstand fremstår som talesprog, og du har nok hørt den på lærerkollegiet.
Til påstanden om at det skal være sjovt at undervise, er jo bare at sige, at hvor står det?
Du kan se mere i indlægget om påstande og underbygning af disse: Påstande…
Dit sproglige niveau udgør en barriere
Den næste handler om, at du sprogligt ikke kan/ved endnu, hvordan du skal vise i din LA, at du er god til det arbejde, du udfører. I eksemplet herunder handler det om for adjunkten at vise, at bedømmerholdet har at gøre med en god underviser.
Det som brugen af påstande signalerer i din LA er, at du som adjunkt ikke ved/har gjort dig klart, at du skal underbygge, det du skriver.
Den positive vinkel er, at du ikke så god til transfer. Forstået på den måde at du godt ved, at du skal underbygge en påstand, når du er i dit eget fagområde. Men i en LA er du udenfor dit fagområde, og det med at underbygge påstande glipper derfor for dig.
Men som vejleder eller bedømmer vil vinklen være, at det skrevne giver et signal om, at adjunktens generelle akademiske kompetencer ikke er gode nok, og at du dermed heller ikke ved nok om akademisk skrivning.
Du kan se mere her om, hvad akademisk vejledning indebærer.
Det du gør i et felt, det gør du også i et andet
Hvorfor det er problematisk at udelade at underbygge en påstand, handler især om det flg.:
Det du gør i et felt, det gør du også i et andet felt. Overfører vi det til en undervisningssituation, så er du nødt til at kunne underbygge dit svar/forklaring til de studerende.
Du kan ikke bare “synes” noget, uden at du argumenterer for det med henvisning til relevant faglig viden eller lukke det ned med ordene, fordi jeg siger det!
Det er på den måde/rigtigt/forkert fordi det står i lovgivningen, fx BR18 med henvisning til paragraffer og stk. dit og dat etc.. Det er termodynamikkens første lov, det er reglerne for ligningsløsning, designprincipper eller hvad det nu kan være.
Kender du ikke svaret, og det kan sagtens ske og især som ny underviser, kan I hjælpes ad i klassen med at finde det. Du kan også undersøge det efter endt lektion og vende tilbage næste gang med en uddybning.
Som underviser kan man ikke vide eller huske alt, og tit skal man også lige overveje, om der kunne være andre svar, der også kunne være brugbare/lige relevante.
Endelig er du som underviser typisk også vejleder, og /eller bedømmer på de studerendes skriftlige arbejde. Det være sig praktikrapporter, specialerapporter og hvad det ellers kan hedde.
Hvis du ikke ved, at en påstand skal underbygges, kan du heller ikke vejlede de studerende omkring det. Din bedømmelse/evaluering/feedback af en skriftligt aflevering vil derfor indeholde nogle mangler på det område, der omhandler de generelle akademiske kompetencer.
I det næste skal det handle om den lingo, der bruges på din institution. Her kan dit sprog afsløre, at du ikke helt ved, at du befinder dig på et erhvervsakademi, og hvad det sender af signaler.
Indsigt i sprog på et universitet VS et erhvervsakademi
Mange undervisere ansat på institutioner, der ikke udbyder uddannelse højere end kvalifikationsrammens niveau 6, har en master, kandidatgrad eller højere fra et universitet.
Derfor er det nærliggende at tro at på et erhvervsakademi, der bruges ordet fakultet også som betegnelse for et hovedområde for en række beslægtede fag. Men som du kan se i kommentaren herunder, så kaldes det for et programområde på ek, tidligere KEA. Dog har det også heddet søjler tilbage i 10’erne, men det har aldrig heddet et fakultet.
Det som det siger mig som vejleder/bedømmer, det er, at for det første ved adjunkten tydeligvis ikke, hvad det kaldes.
Det kan handle om flere ting. Den positive vinkel er, at adjunkten er ny underviser på dette uddannelsesniveau og derfor ikke helt ved endnu, hvilke betegnelser der bruges på institutionen. Det var tilfældet her, og det var også første gang, jeg fik noget til kommentering fra adjunkten.
Den anden vinkel er mere negativ. Den sender signalet om, at adjunkten, uvist af hvilken grund, ikke har sat sig ind i, hvad ting hedder. Ligeledes antyder det også, at adjunkten måske så hellere ikke ved, hvad niveauet er i undervisningen?
En sammenligning af hvilket signal, det sender en vejleder/bedømmer, får du her:
Brugen af ordet fakultet på et erhvervsakademi svarer til at kalde de studerende for elever på en uddannelse, der ligger på kvalifikationsramme niveau 5 eller 6. Det er i hver sin ende af skalaen – men lige forkert.
I indlægget om sprog… har du kunne læse om flg.:
- Forskellen på at være ærlig og helt ærlig
- Hvorfor kommunikation i en professionel kontekst kan handle om at være værdig til både vejledning og lektortitel
- Hvorfor du skal forholde dig objektiv i beskrivelser fra dit adjunktur
- Hvorfor påstande er et no go, og hvilke signaler det sender i din LA
- Hvilke signaler du sender, når du bruger den forkerte institutionslingo
Tre ting du selv kan gøre for at hæve dit sprog
- Læse flere bøger så du får et større ordforråd at trække på, og dermed en større spændvidde i dit sprog
- Skrive mere. Du kan fx tilbyde at skrive referater til møder. Du kan føre en regelmæssig logbog over, hvad der sker i dit adjunktforløb. Som noget nyt på ek er det nu indført, at nye adjunkter skal udarbejde en portfolio
- Bruge synonymer så dit sprog bliver mere varieret
Lige til sidst kommer en anbefaling til et website, som en af de beståede adjunkter havde god glæde af under skriveprocessen i foråret. Det er websitet skriv sikkert
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring:
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Hvad dit sprog signalerer i din LA” med andre.
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang, der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen
