I dette indlæg, som er det første af to, kommer jeg ind på nogle af de refleksioner, jeg tog med fra adjunktvejlederkurset, “Vejledningssamtalen i praksis” i efteråret 24 på DPU i Emdrup.
De refleksioner jeg især har gjort mig fra kurset i efteråret, omhandler de flg. fem punkter:
- Menneskearbejdet
- Asymmetri – institutionel magt og vidensmagt
- Tab af ansigt – loose your face, hold your face, hold your line
- Video -Tid fra et stillet spørgsmål til der svares i adjunktvejledningen
- Dilemmalinjen
Som nævnt har jeg valgt at opdele mine refleksioner og take aways fra adjunktvejlederkurset på DPU i to indlæg. Del to kommer efter sommerferien. Du kan se indlægget om del 2 her: Del 2…
I dette første indlæg går jeg i detaljer med adjunktvejlederkursets rammer etc. samt de første to listede punkter. Disse punkter er menneskearbejdet og asymmetrien.
Det som jeg altid syntes er interessant, er at få bundet/sat litteratur på det, jeg foretager mig som vejleder/underviser. Ligeledes kommer der også gerne noget op, der relaterer sig til de sociale interaktioner, jeg har – både professionelt fx som kollega og privat.
Lad os starte med kursets rammer og indhold.
Adjunktvejlederkursets rammer og overordnet indhold
Kurset blev afholdt på DPU i Emdrup i E24 og alle adjunktvejledere fra KEA deltog. Der var tre kursusgange a seks timers varighed, hvor vi vekslede imellem oplæg og gruppearbejde, hhv. i firemandsgrupper, der på forhånd var sat af kursuslederen, samt to og to.
Til hver kursusgang var der angivet relevant faglitteratur, der belyste emnet omkring vejledningssamtalen fra mange vinkler. Der var udarbejdelse af skriftlige opgaver, samarbejde med medkursister, og endelig indgik der også en videooptagelse af en vejledersituation.
Bestået kursus gav fem ECTS point og arbejdsbelastningen var angivet til 100 timer. Kriterierne for et bestået kursus var fremmøde og aktiv deltagelse ifht. de stillede opgaver.
Arbejdsbelastningen passede nok meget godt med den tid, jeg brugte. Jeg er forlængst forbi den tid, hvor jeg bare skulle bestå et fag/kursus eller modul, og er derfor i det, jeg kalder:
All in or all out!
Der er mange måder at arbejde på, men jeg har fundet ud af/lært, at det for mig kan betale sig at have en struktureret tilgang til især læsning af faglitteratur. Fordi jeg selv er underviser, ved jeg også, at det gælder om at få fagudtrykkene på plads inden for det specifikke emne og forstå, hvad de står for.
I det følgende kan du læse, hvordan jeg gjorde.
Sådan arbejdede jeg med kurset
Jeg læste alt det listede faglitteratur. Faglitteratur indenfor det humanistiske felt falder mig ikke altid helt nemt at forstå. Da den udvalgte litteratur gav eksempler på alt imellem himmel og jord, og ikke tit fra undervisningssituationer, var jeg derfor tvunget ud i at fortolke det ind i mit eget praksisfelt, hvis jeg ville forstå det skrevne.
Derfor skrev jeg til hver artikel mine egne små og store fortolkninger af teorierne, bundet op på hvad jeg møder i adjunktvejledningen, undervisningen og i mit sociale liv i øvrigt, og søgte dermed at gøre det så praksisnært som muligt for mig selv.
Voldsomt frustreret blev jeg, og i indlægget “Tag din egen medicin, adjunkt!“, kan du læse om, hvorfor det at kunne operationalisere viden til handling er så vigtig for adjunkter, studerende og selvfølgelig også for lektorer.
Du kan også læse mere i indlægget strategi… om, hvorfor et godt eksempel er guld værd, og især når man er udenfor sit kompetencefelt.
Skriftligt materiale og videoer
Derudover udarbejdede jeg skriftligt materiale. Her skrev jeg først laaaangt, for derefter at skære det ned til det sideantal, der blev stillet af kursusholderen.
”Undskyld, det blev så langt.
Blaise Pascal, 1600-tallet
Jeg havde ikke tid til at gøre det kort”
Vi skulle også optage en video af en vejledningsseance. Så jeg skulle finde en villig adjunkt, sikre mig at udstyret virkede, som det skulle, booke lokale etc.
En prøveoptagelse skulle tjekke at udstyret virkede, og blev efterfølgende lagt op i den lukkede FB-gruppe, der er tilknyttet bloggen: Lektor.nu. Det du ser underneden er et stillbillede fra videoen.
Videoen fra samtalen med adjunkten brugte jeg en del tid på at gennemse, inden jeg udvalgte de tre minutter, jeg fandt var interessante. Videoen blev efterfølgende transkriberet og analyseret.
I det næste kan du læse om menneskearbejdet, som optager mig voldsomt både i adjunktvejledningen og i min hovedforretning, som er undervisning.
Refleksioner over menneskearbejdet
Mennneskearbejdet har mange facetter, men det absolut vigtigste for mig, er at få skabt troen og tilliden hos adjunkten til, at han/hun også kan blive lektor.
Nedenstående er et klip fra en afleveret tekst, der skulle udarbejdes inden anden kursusgang i september.
Men det er især at få gjort menneskearbejdet, som det benævnes i teksten af Sævvareid – 2012, der er krævende for mig som vejleder.
Det at vise adjunkten og få denne til at tro på, at der er muligt for adjunkten at udvikle en mestringsstrategi omkring arbejdet med den skriftlige formulering, der gør, at LA kan bestås.
Ordet mestringsstrategi er et nøgleord i mit professionelle liv. Har en adjunkt svært ved at få et godt greb om sin LA, handler det i de allerfleste tilfælde om, at adjunkten mangler de nødvendige instrumentelle kundskaber. De relevante, faglige kundskaber er her viden om relevant pæd.litt, og det jeg kalder for strategisk skriftlig formidling.
Menneskearbejdet og professionaliseringen af følelser
Professionalisering af ens følelser indgår også, når der tales menneskearbejdet. Det berøres i en artikel af Jærvinin, Mik Meyer, 2009, som omhandler netop dette.
Det er en balancegang, som jeg nok kunne blive væsentligt bedre til at mestre. At involvere sig uden at involvere sig, at udvise empati uden egentligt at være interesseret i mine adjunkter, det magter jeg ikke ret godt. Men det koster dyrt på energikontoen, er min oplevelse.
Så til spørgsmålet omkring: Kan jeg undgå at blive involveret i en adjunkts bekymringer omkring det ikke at kunne få en positiv godkendelse, må jeg svare nej. For mig opleves det tit som et ekstra pres, hvilket også kan ses i nedenstående klip fra indleveret materiale til anden kursusgang.
Med baggrund i min praksis som vejleder, og især for adjunkter på andet forsøg, er min opgave selvfølgelig som vejleder at hjælpe adjunkten til at bestå.
Dette gælder for alle adjunktvejledere, men der hvor det bliver lidt mere udfordrende, er det pres, der er på omgængere for at bestå, og dermed, oplever jeg, også på vejlederen.
Der hvor jeg med held er i stand til at skrue ned for min empati og engagement har været de få gange i min adjunktvejlederkarriere, hvor jeg har været så uheldig at få tildelt en adjunkt, som ikke havde det som mål at blive lektor. Og ja – de findes selvfølgelig også.
Nu skal vi til refleksioner over asymmetri i adjunktvejledningen. Herunder hvorfor det er vigtigt at forvalte magten som vejleder og/eller underviser professionelt.
Refleksioner over asymmetri i vejledningen – Den institutionelle magt
På adjunktvejlederkurset fik vi præsenteret en artikel, som beskæftigede sig med den institutionelle magt. Artiklen er af Nijnatten: Meta-communication in institutional Talks.
Institutionel magt er, når der refereres til de retningslinjer, der er givet af institutionen. Den institutionelle magt anvendes typisk, når der skal forklares, at der ikke er flere ressourcer til dette eller hint. Eksempler på ressourcer kan være allokeret tid eller penge.
Men det kan også være ifht. andre ting, at den institutionelle magt bruges. Fx blev jeg i dette forår spurgt ad, om jeg ville skrive en anbefaling for en studerende, som den studerende ville vedlægge praktikansøgningen. Det tænkte jeg, at der nok var nogle regler for, og ganske rigtigt kunne den praktikansvarlige oplyse mig om, at det ikke er noget en underviser må iflg. KEA’s retningslinjer.
I det følgende kan du se et par eksempler på brugen af denne magt, som handler om allokeret tid.
Eksempler på brugen af den institutionelle magt – Tid
Som undervisere kender vi det alle sammen. Har du fx. SPS – studerende, har du fået tildelt 20 timer per semester til den studerende. Det er kendt på forhånd af den studerende og underviseren.
Når disse 20 timer er brugt, og den studerende måske ønsker mere, trækkes kortet fra bunken med den institutionelle magt.
Det lyder gerne som følger:
Der er tildelt 20 timer til funktionen og de er brugt nu. Derfor kan jeg desværre ikke mødes med dig mere i dette semester i dette regi.
I adjunktvejledningen kan det måske lyde sådan her:
Der er ikke et ubegrænset antal timer til rådighed, og derfor skal vi bruge timerne klogt. Underforstået vi skal videre, og jeg kan ikke gennemlæse og kommentere på alt, hvad du ønsker at sende frem til mig.
Eller
Timerne der er givet af institutionen til at være adjunktvejleder for dig, inden du afleverer din LA, er desværre opbrugt nu.
Men asymmetri i vejledningssituationen kan også opstå via vidensmagten. Det er et emne, jeg finder ret så interessant, og hvorfor kan du blive klogere på i det næste.
Refleksioner over asymmetri i vejledningen – Vidensmagten
Hvad der gik op for mig, da jeg læste artiklen om institutionelle magt, var at der også måtte være en anden asymmetri tilstede, skabt af det, jeg i mangel af et bedre ord på det tidspunkt, benævnte vidensmagten.
Vidensmagten kaldes også for den kundskabsmæssige asymmetri, og handler om forskellen i uddannelsesbaggrund og erfaring. I denne artikel omkring adjunktvejledning på universiteter kan du læse mere om den kundskabsmæssige asymmetri, via linket: Kundskabsmæssig magt – øverst på s.66, anden spalte
I det følgende kan du se et uddrag fra min fortolkning af vejledersituationen holdt op imod artiklen af Nijnatten, om den institutionelle magt/givne magt og vidensmagten.
Der er en indbygget asymmetri i konstellationen vejleder og adjunkt, Nijnatten, det kalder jeg den givne magt. Men der er ligeledes også en stor asymmetri i fx uddannelsesniveau, uv.erfaring og alder imellem adjunkten og jeg som vejleder. Det kan man kalde vidensmagt.
Det gør, at det hurtigt kan blive ”nu kører jeg dig over”, hvis jeg som vejleder ikke tænker mig om/belægger mine ord, når jeg skal forklare/uddybe et eller andet lektoranmodningsfagligt for adjunkten.
Refleksioner over asymmetri i undervisningen – Vidensmagten
Det er også et forhold, man som underviser skal være opmærksom på i mødet med de studerende. Er du godt hjemme i dit fagområde, overvejer du måske ikke, at de studerende ikke kender og dermed heller ikke forstår alle de fagtermer, du bruger?
Ligeledes forholder det sig med brugen af fremmedord. Jeg fik brugt ordet negligibelt i en samtale med en studerende forleden, men det ord kendte den studerende ikke. Heldigvis gjorde han opmærksom på det, så jeg kunne give et synonym.
I indlægget: Refleksioner… har du kunne læse om
I dette første af to indlæg omhandlende refleksioner og takeaways fra adjunktvejlederkurset på DPU, har du kunne læse om følgende:
- Rammerne for kurset og det overordnede indhold
- Hvordan jeg bar mig ad med at omsætte adjunktvejlederkursets teori ind i mit eget praksisfelt, både som vejleder og underviser.
- Hvorfor menneskearbejdet er vigtigt
- At asymmetri ikke kun handler om den institutionelle magt men også om at forvalte vidensmagten.
Det næste indlæg
Opfølgeren forventer jeg bliver postet efter sommerferien, og indlæg nr to sætter især fokus på de sidste tre punkter:
- Tab af ansigt – loose your face, hold your face, hold your line
- Video -Tid fra et stillet spørgsmål til der svares i adjunktvejledningen
- Dilemmalinjen
Er du til en cliffhanger?
Sidder du tilbage med det ubesvarede spørgsmål, som er: Hvorfor jeg udvalgte netop de tre minutter i videoen med adjunkten, jeg gjorde og ikke andre tre minutter? Der var over to timers materiale at tage af, så for lidt materiale var ikke årsagen.
Så kommer forklaringen på det i næste indlæg, og jeg har selvfølgelig op til flere velargumenterede gode grunde til forklaringen på det spørgsmål.
Du kan se del 2 i indlægget: Del 2…
Men udeladelsen omkring uddybningen af det manglende hvorfor, peger ind i blogindlægget, der handler om at være for beskrivende…. Når man er for beskrivende, udelader man at komme ind på, hvorfor man tager de valg, man tager.
Det åbner op for spørgsmål både hos bloglæsere og lektorbedømmere. For bloglæsere er det fint med en cliffhanger, for lektorbedømmere – not so much!
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Refleksioner…
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Refleksioner og take aways fra adjunktvejlederkurset, DPU” med andre.
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang, der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen
