I dette blogindlæg kan du læse om lektorbloggens holdning til brugen af sammenfatning og perspektivering i en lektoranmodning.
Overordnet set handler det om lektoranmodningens struktur. I øvrigt et emne som vi vil beskæftige os mere med her i efteråret.
Men hvorfor skrive et indlæg om det?
Årsagen til det er, at der kan være ret så forskellige holdninger til, hvordan det kan gøres i en anmodning.
Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi bag lektorbloggen også greb det forskelligt an.
Hvad er en perspektivering?
Definitionen på en perspektivering er at sætte sin professions udvikling ind i en større faglig og/eller samfundsmæssig kontekst.
En perspektivering løfter en skriftlig aflevering.
Dette er uanset afleveringens karakter.
Synonymer for sammenfatning
Synonymer for sammenfatning kan fx være afrunding eller opsummering.
På figuren ovenover ses, at adjunkten har lidt problemer med, hvornår et ord skal være sammensat.
Er du heller ikke helt stiv i denne disciplin, så kan du se mere her under skriveteknik – sammensatte ord.
Her er der også en quiz, så du kan se, hvordan du klarer dig.
Når lektoranmodningen er på engelsk
På engelsk ses ordet summary anvendt i lektoranmodninger.
Hvorfor ikke anvende begrebet konklusion?
En lektoranmodning er en særlig genre, hvor den personlige stemme er anvendt.
Dette gør, at det er hensigtsmæssigt at foretage en afrunding, opsummering eller sammenfatning i stedet for en konklusion.
Er der tale om en faglig rapport eller opgave vil det derimod falde naturligt at have en konklusion.
Forskellige tilgange
Der kan være forskellige tilgange til, hvad man anvender i sin lektoranmodning.
Så det er ikke kun blandt adjunkter, der ses forskelle.
Nej, også blandt adjunktvejledere er der delte meninger om den sag
Skal man vælge det ene frem for det andet?
Individuelle overvejelser ligger typisk bag, hvad man vælger.
Så lad os se lidt på argumentationen for de valg, vi bag lektorbloggen traf.
De forskellige valg
Birgitte havde en perspektivering, men ingen decideret sammenfatning.
Hvorimod Lone havde en sammenfatning, men ikke et selvstændigt afsnit om perspektivering.
Birgittes valg
Birgitte havde som den første side en “Ansøgning om lektorgodkendelse“.
Denne første side fungerede som en opsummering af, hvorfor jeg mente, at jeg var egnet til at overgå til lektorvilkår. Du kan se mere om den måde at betragte en lektoranmodning på her.
Det er i øvrigt den ultimative øvelse i at skrive meta-tekst.
Perspektivering – giver værdi til din anmodning
Grunde til at medtage perspektivering kan fx være følgende:
- Du viser, at du har styr på dit fagområde
- Du er på forkant med de nye trends
- Du viser, du er holistisk
At give et kvalificeret bud på hvad fremtiden vil bringe, bidrager til at give værdi til din anmodning.
Hvor meget plads skal du afsætte til perspektivering?
Typisk skrives denne del til sidst.
Dette gør også, at der som oftest ikke er mange tegn tilbage at rutte med.
Så omkring en lille 1/2 side er et godt bud, hvis du har det som et selvstændigt punkt.
Lones valg
Lone derimod havde opbygget sin lektoranmodning med en problemformulering.
En problemformulering sætter en indre struktur i anmodningen. Denne viser læseren, at der er en fokusering på bestemte aktiviteter.
Nemlig dem som adjunkten vurderer giver mest værdi til anmodningen
Sammenfatningen sikrer, at de væsentligste pointer bliver trukket frem for læseren. Her er det gjort som afslutning på et netop gennemgået kriterium.
Udover de del-sammenfatninger som afslutter hvert kriterium, valgte Lone også at foretage en afsluttende sammenfatning af hele anmodningen.
Og i denne sammenfatning indgik perspektiveringen som en naturlig del.
Dette er altså en anden måde at gøre det på.
Ikke bedre eller dårligere bare anderledes.
Dette viser, at der ikke er en facitliste til, hvordan en anmodning kan udarbejdes
Problemformuleringens spørgsmål
Nedenunder ses begyndelsen på den afsluttende sammenfatning.
Ligeledes ses det spørgsmål, der dannede udgangspunkt for problemformuleringens spørgsmål.
Dette spørgsmålet peger tilbage til anmodningens indre struktur. Dette gentages her af hensyn til læseren.
Ingen faste regler for struktur
Eksemplerne i indlægget viser forskellige gangbare tilgange til en lektoranmodnings struktur.
Der er altså ingen regler, som er hugget i sten rent struktur-wise
Så hvordan du vælger at strukturere din lektoranmodning, er derfor dit valg.
Lektor.nu hører gerne fra dig
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Struktur i din anmodning – sammenfatning og perspektivering?” med andre er der mulighed for det også.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen
