Der er kommet en opstramning omkring dispensation for EVU, og på KEA, hvor jeg er ansat, gives der derfor ikke længere så mange dispensationer for EVU som tidligere.

Derfor dukker problematikken nu også oftere op i min vejledning af adjunkter. Jeg har bare det seneste år haft fire adjunkter, hvor EVU har fyldt en del i vejledningsarbejdet.

I dette indlæg finder du også screen-dumps fra min adjunktvejledning omkring tackling af EVU, som du måske kan blive inspireret af.

EVU er i kategorien formelle arbejdsopgaver

Det at kunne varetage undervisning på EVU er, hvad jeg kalder en formel arbejdsopgave. Du kan se mere i indlægget: Formelle og uformelle opgaver

Men lad os starte med at definere hvad der hører til hvor i fht. til bekendtgørelsen

Hvad er indeholdt i A2 VS B2?

Kriterium A2 handler om tilrettelæggelse, udvikling og gennemførelse af undervisningen på EVU. Det er voksenundervisning det drejer sig om, og det kræver gerne nogle andre pædagogiske greb end dem, du betjener dig af på fuldtidsuddannelserne.

Hvorimod kriterium B2 handler om, hvordan du udvikler uddannelsen på EVU.

Det er altså nogle forskellige kompetencer, du skal beskrive fyldestgørende i din LA, så bedømmerudvalget kan se, at det er et arbejde, du også kan varetage.

Men tit er det svært for adjunkter at skelne imellem kriterium A2 og B2, opgaverne blandes simpelthen sammen, oplever jeg i vejledningen.

Hvis du ikke ved, hvad der hører til hvor og hvorfor, kan du ikke beskrive det korrekt i lektoranmodningen. Bedømmerholdet kan derfor heller ikke afkode, om du opfylder hhv. A2 og B2 og dermed kravet til EVU.

En god hjælp til dig, som er adjunkt, er derfor, at du sætter dig godt ind i, hvad hvert enkelt kriterium og dets underinddelinger skal indeholde.

Det minder jo meget om det, vi som undervisere kræver af de studerende. Det kan du se mere om i et blogindlæg fra juni 2020 med titlen: Tag din egen medicin, adjunkt!

Adjunktplaner er et styringsredskab til dit adjunktforløb, og i det næste skal vi kigge på, hvordan de kan bruges i forbindelse med EVU.

Adjunktplanen og EVU

Det er vigtigt at du, din leder samt adjunktvejleder er opmærksom på, hvorvidt du faktisk kan opfylde betingelserne i bekendtgørelsen.

Derfor er det en rigtig god ide, at du allokerer nogle ressourcer til at udarbejde adjunktplanen og holde den opdateret. På den måde kan du sikre dig, at du ikke ender med en måske problematisk løsning ifht. A2 og B2. Du kan læse mere i blogindlægget: Adjunktplaner…

Det er hverken din leder eller din adjunktvejleder, der skal består din lektoranmodning. Det er dig, og derfor vil jeg anbefale dig, at du er opmærksom på eventuelle knap så lektoranmodningsvenlige løsninger på EVU-arbejdet.

I det følgende kan du se nogle af eksempler på sådanne uhensigtsmæssige løsninger eller aftaler omkring EVU for adjunkter, jeg møder i vejledningen.

Eksempler på uhensigtsmæssige løsninger for EVU-arbejdet ifht. B2

Det her gælder især for de adjunkter, jeg har overtaget fra andre vejledere samt adjunkter på andet forsøg. Men adjunkter, som jeg har haft fra starten af deres adjunktforløb, kan selvfølgelig også opleve udfordringer med EVU.

Ikke optimale løsninger for EVU falder typisk i tre hovedgrupper:

1. EVU-kurset har kørt en del gange, og materialet er fastlagt. Et eksempel her kunne være certificeringskurser. Det giver dig derfor ikke de store muligheder, om overhovedet, for at udvikle noget som helst til det kursus. Kriterium B2 bliver derfor ikke helt nem at beskrive tilfredsstillende.
2. Kursusindholdet på EVU er det samme som på et af de fag, du varetager i forvejen på din fuldtidsuddannelse. Igen er det i kriterium B2, du bliver udfordret, når du skal skrive din lektoranmodning.
3. Samarbejde med en kollega omkring et EVU-kursus, hvor du, af den ene eller anden grund, bliver henvist til en passiv rolle. Et eksempel på en passiv rolle kan være som korrekturlæser af din kollegas slides, og ja, den slags forekommer. Her kan du, hvis du er rigtig uheldig, få problemer både med kriterium A2 og B2.

Nu er du blevet gjort opmærksom på de tre hovedgrupper og hvilke udfordringer, det kan udløse ifht. at skrive din LA.

I det næste skal vi se på, hvad du som adjunkt kan gøre, hvis dit kriterium B2 er svagt af den ene eller den anden grund.

Det kan ske for alle adjunkter. Men dem som er mest udsatte for et svagt kriterium B2, er i følge min erfaring, adjunkter på andet forsøg samt adjunkter med et sent vejlederskift,

Står dit kriterium B2 svagt i EVU?

Det er klart, at er en adjunkt på andet forsøg og med kun et halvt år til afleveringsdatoen, så er det tidsmæssigt meget svært for ikke at sige umuligt at udarbejde en helt ny B2.

Det samme gør sig selvfølgelig gældende, hvis der har været et vejlederskift, af den ene eller anden årsag, tæt på afleveringsdatoen for lektoranmodningen. Men det kan også optræde i et helt almindeligt adjunktforløb.

Er din situation, at dit kriterium B2 er svagt og du må acceptere, at der ikke er mulighed for at få det fikset? Dette kunne fx være ved at være med til at udvikle et andet EVU kursus, så du bliver tilfredsstillende dækket ind på pind 2 i kriterium B.

Ja – så er der kun et råd at give, nemlig at du skriver dig ud af det.

Samtidigt skal du sikre dig, at din lektoranmodning er så gennemarbejdet og stærk i de andre afsnit, som overhovedet muligt.

Helhedsbetragtningen giver dig noget slack

Baggrunden for det råd er, at der også indgår en helhedsbetragtning omkring bedømmelsen af en lektoranmodning.

Det er et såkaldt generisk råd. Derfor gælder det alle de steder i din LA, hvor du måske kunne have ønsket dig, at den lektoranmodning var nemmere at have med at gøre.

Fx. at du havde mere og bedre data til dit F&I-projekt eller at dit F&I projekt ikke strandede, så du måtte være med i et nyt projekt. At du havde forskererfaring eller undervisningserfaring, inden du startede, at du havde flere industrikontakter, større pædagogisk viden osv. osv.

Men din lektoranmodning skal ikke være perfekt for, at du kan få den godtaget, den skal bare være god nok. Det er baggrunden for helhedsbetragtningen, som gør, at der er noget slack.

Adjunktvejlederens rolle som sparringspartner omkring EVU til de årlige statusmøder er temaet for det næste afsnit.

Brug de årlige møder med leder og adjunktvejleder klogt

Når jeg sidder med til de årlige møder med adjunkten og dennes leder, er jeg meget opmærksom på, hvorvidt det mulige EVU-arbejde kan opfylde betingelserne i bekendtgørelsen.

Jeg har typisk også afholdt et formøde med adjunkten, inden det egentlige møde. Det gør jeg for at sikre mig, at adjunkten er klar over, hvad han/hun går ind til på det område.

Formøder afholder jeg især, hvis der har været, det jeg kalder, røde flag i kontakten med adjunkten.

Ligeledes er det nemmere at kunne påpege eventuelle ikke optimale løsninger på EVU-området for adjunkten og måske også for lederen, når jeg kender mulighederne i forvejen.

Endelig kan der også være spørgsmålet om opkvalificerende kurser, for at adjunkten kan varetage et eventuelt EVU-kursus på en for adjunkten tilfredsstillende måde. Det kan være svært som ny og måske også ung medarbejder at stille krav omkring kurser.

Hvor meget A2 skal fylde i lektoranmodningen, er et spørgsmål jeg ofte får. I det følgende kan du læse om, hvad jeg anbefaler mine adjunkter.

Fordeling imellem A1 og A2

De fleste adjunkter har som hovedforretning at undervise på en fuldtidsuddannelse. Derfor skal A1 også fylde forholdsvis mere tekstmæssig i LA end A2, hvis det er sådan for dig.

Skulle din arbejdsportefølje være omvendt, ja – så vender du bare det følgende om.

Det som er fordelen ved at gå i dybden med A1 er, at du kan trække på det over i A2. I A2 beskriver du nu bare forskellen på at have at gøre med fuldtidsstuderende versus voksne kursister.

Ved at gøre sådan udviser du samtidig evnen til refleksion. Du har også sparet en masse plads/tegn, som du kan bruge på noget andet nyttigt. I indlægget for mange tegn…, kan du læse mere om den problematik.

Det har du bl.a kunne læse om i indlægget: EVU…

• Hvorfor du som adjunkt skal være opmærksom på, hvilke opgaver du skal løse i EVU-regi
• De tre hovedgrupper af aftaler for EVU som kan medføre hovedbrud, når din LA skal skrives
• Forslag til hvordan du kan spare anslag ved at uddybe A1 og derefter trække forskellen frem ifht. A2

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: EVU…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “EVU, eftervidereuddannelse – kriterium A2 og B2” med andre.

The post EVU, eftervidereuddannelse – kriterium A2 og B2 appeared first on lektor.nu.

Sidste indlæg i 2022

Dette indlæg om kriterie B er i øvrigt også årets sidste, inden lektorbloggen går på en velfortjent juleferie.

Kriterie B: Adjunkten/ansøgeren er i stand til selvstændigt og innovativt at arbejde med institutionens udviklingsopgaver, herunder både udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser, efter- og videreuddannelse, erhvervs- eller professionsudvikling i praksis, samt forsknings- og udviklingsaktiviteter.

I kriterie B er der således fire pinde, du skal beskrive.

Disse er:

• Institutionens udviklingsopgaver
• VEU – efter/videreuddannelse, adjunkter har nogle gange fået fritagelse fra denne. Dette er dog på KEA ikke længere muligt
• Branche og professionsudvikling
• FoU – forsknings og innovationsprojekter

Du kan se mere i de to andre afsnit: “Lektoranmodning forstå og bestå den” og “Kriterie A – snublestene…”

Kriterie B er et kriterie, som mange adjunkter finder svært. Som adjunktvejleder er det også det kriterie, jeg finder sværest at vejlede i.

Men hvorfor er kriterie B så svært?

Det er der flere forklaringer på, og de falder i to kategorier.

I den første kategori befinder sig alt det, du ikke selv har indflydelse på. Dvs. bekendtgørelsen, hvordan den udmøntes i de enkelte bedømmerudvalg etc.

Lige netop det giver anledning til en umådelig frustration. Der bliver bitchet i rigt mål om det på alle niveauer, er min erfaring.

Men som altid er rådet om ikke at spilde sin energi på noget, man ikke har indflydelse på, et særdeles nyttigt råd.

I den anden kategori ligger det, du som adjunkt kan gøre af tiltag for bedst muligt at arbejde med og præsentere dit arbejde med kriterie B.

Som det fremgår af ovenstående, ser vi kun på den anden kategori i dette blogindlæg.

Præsentation af arbejdet med kriterie B

Da en lektoranmodning også er en skriveøvelse, er det en god ide, at du holder dig nogle ting for øje. Hvad det er, kommer jeg ind på i det følgende.

Gør det klart hvilken pind du beskriver i kriterie B

I din lektoranmodning er det en god ide at at gøre opmærksom på, hvilken pind i kriterie B du beskriver.

For det første fremstår din lektoranmodning mere struktureret på den måde. Mere struktureret tekst, bidrager også positivt til læsevenligheden.

Dernæst gør du også bedømmerne opmærksom på, at du nu går i detaljer med fx. institutionens udviklingsopgaver. På den måde undgås gætværk omkring hvor i kriterie B, det du beskriver hører hjemme.

Du kan se mere her i indlægget om, hvordan du kan strukturere og give overblik i din lektoranmoding: Struktur og overblik…

VEU – udvikling ikke undervisning

Har du ikke fået fritagelse fra VEU, så er det i kriterie B, du skal beskrive, hvordan du har udviklet fx et kursus til VEU på din institution.

Selve afviklingen af undervisningen hører hjemme i kriterie A, hvilket er vigtigt at være opmærksom på under skriveprocessen.

Et spørgsmål jeg ofte får i vejledningen, handler om hvad deltagerne på VEU skal kaldes. Her anbefaler jeg benævnelserne kursister eller slet og ret deltagere.

Brugen af de personlige pronominer – jeg versus vi

Det skal fremgå helt tydeligt, hvad du har bidraget med i de enkelte projekter. Dvs. dine arbejdsopgaver i projekterne skal være beskrevet entydigt.

Nogle adjunkter gemmer sig bag det uforpligtende personlige pronomen vi, når der skal beskrives, hvad der er foregået i et projekt.

Lige det er et no go i en lektoranmodning, her skal du bruge det personlige pronomen jeg. Det skal du, så bedømmerudvalget kan se helt præcist, hvad du har bidraget med i et projekt eller en udviklingsopgave.

Når man som bedømmer ser det uforpligtende vi i en lektoranmodning, så kan der let opstå en formodning om, at adjunkten måske ikke har bidraget med så meget igen i et projekt. For adjunkten er det en knap så heldig situation at befinde sig i.

Men det er, som du ser, ikke nok at være med på et projekt. Du skal også sikre dig, at du rent faktisk bidrager med noget nyttigt til projektet, da kriterie B ellers bliver svær at skrive om.

Som adjunkt skal du derfor være meget opmærksom på, at du deltager i projekter og udviklingsopgaver, som fyldestgørende kan dække de fire pinde i kriterie B.

Du kan se mere i indlæggene: Adjunktplaner samt Adjunktvejleder…

Brug af fagspecifikke termer

Manglende brug af fagspecifikke termer som hører til inden for forskning. Hvis du hæver dit sprogbrug, så fremstår du mere professionel.

Har du fx udført en spørgeskemaundersøgelse, så brug de fagrelaterede begreber der hører med til sådan en undersøgelse. Dem som besvarede spørgeskemaet hedder respondenter, og du udførte en kvantitativ analyse.

Har du interviews med respondenter, ja, så kaldes det en kvalitativ analyse

Produkt – artikel, video, oplæg etc.

Når du arbejder med dit projekt, kommer der tit et vidensprodukt ud af det. Det kan være en artikel, en video, en poster til en konference, indlæg i en bog osv.

Det er selvfølgelig vigtigt at få gjort opmærksom på og henvist til i din lektoranmodning.

Henvisning til Frascatimanualen i kriterie B

Der er delte meninger omkring Frascatimanualen i de bedømmerudvalg, jeg har deltaget i. Ligeledes kan jeg også se, at de adjunkter jeg har været adjunktvejleder for, ofte får kommentarer omkring henvisningen til, og brugen af Frascatimanualen i deres udtalelse.

Her under kan du se et eksempel på en henvisning til brugen af Frascatimanualen fra en af mine tidligere adjunkter, nu lektor. Som du kan se, er det ikke bare en henslængt bemærkning om Frascatimanualen. Adjunkten refererer til det relevante afsnit i manualen, som hans forskningsprojekt hører under.

Det eneste som jeg helt sikkert ved om forskning og brugen af Frascatimanualen er, at bedriver du pædagogisk forskning, ja – så falder det uden for Frascatimanualens rammer.

Derfor anbefaler jeg altid mine adjunkter at kontakte den docent, som er tilknyttet deres programområde på KEA, og få en snak om manualen og deres projekt.

Er der ikke tilknyttet en docent på din institution, eller kan din adjunktvejleder ikke selv hjælpe dig, så spørg din adjunktvejleder ad om hjælp til at finde en person, der kan.

Hvordan du arbejder med projektet – udviklingsopgaven

Alfa og omega når man arbejder med et projekt, det være sig et forskningsprojekt eller en udviklingsopgave, er at arbejdet er struktureret.

Er arbejdet i projektet udført sådan lidt laissez faire og uden dokumentation, så bliver din beskrivelse af det vagt og uklart.

Dvs. det er ikke let at se, hvad der er foregået hvornår, hvordan du har arbejdet med det, om der er udført iterationer, om det er reproducerbart, hvad resultatet blev etc.

Du kender det fra din egen underviserpraksis. Det er meget nemt at se, om en studerende “har levereret varen”.

Det samme gør sig selvfølgelig gældende for den lektoranmodning, du afleverer. Du kan med fordel reflekterer over de krav, du stiller til dine studerende. Disse vil typisk være læsbarhed, dokumentation, arbejdsmetode, brug af modeller, litteraturhenvisninger, opsætning osv.

Du kan se mere i indlægget: Tag din egen medicin

Brug af videnskredsløbet i kriterie B

Brug af videnskredsløbet – hvordan fører du det tilbage til fx studerende eller branchen

Alle de projekter og udviklingsopgaver du er med i, skal give mening. Du deltager med andre ord i et projekt, fordi du skaber værdi for nogle interessenter.
Det være sig din institution, de studerende, branchen eller det hele på en gang. Denne tilbageførsel skal tydeligt fremgå i din lektoranmodning.

Det kan du gøre ved at skrive at projekt XX, blev benyttet på 3.semester i faget YY på den uddannelse, du underviser på.

God jul og godt nytår

I dette indlæg har du kunne læse om de mest almindelige fejl i kriterie B, som adjunkter begår i deres lektoranmodning.

Tilbage er kun at ønske lektorbloggens læsere en god jul og et godt nytår.

Lektorbloggen er selvfølgelig tilbage i 2023 med nye indlæg omkring kunsten at skrive en lektoranmodning.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Kriterie B – snublestene…

Kender du nogle adjunkter, som er udfordret på kriterie B, så del gerne indlægget “Kriterie B, snublestene – tredje afsnit i føljetonen” med andre.

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

This entry was posted in Adjunktvejledning, Den personlige stemme i lektoranmodningen, Meta-tekst by Birgitte Petersen. Bookmark the permalink. Edit

The post Kriterie B, snublestene – tredje afsnit i føljetonen appeared first on lektor.nu.

Spørgsmålet:

Eller varianter heraf hører vi tit ved adjunktvejledning.

Listen af spørgsmål er lang, og et par eksempler kunne være:

• Hvordan skal jeg indlede min anmodning?
• Hvilken skrifttype er bedst at bruge?
• Hvad med bilag?
• Kildehenvisninger – hvordan skal jeg gøre det?

Generel rapportteknik

Overordnet kan man sige, at viden om generel rapportteknik tager dig et langt stykke af vejen. Skulle du ikke vide så meget om lige netop det emne, så kan du blive klogere på det i indlægget.

Sidste indlæg i 2020

Dette indlæg er i øvrigt også årets sidste inden lektorbloggen går på en velfortjent juleferie.

Lad os begynde med den genre en lektoranmodning er.

En speciel genre

Du skal være opmærksom på, at en lektoranmodning er en speciel genre.

Nej, det er brugen af den personlige stemme, som kendetegner en lektoranmodning. Hvad det indebærer, kan du læse mere om her.

Nu hvor genren er på plads, er det tid til at kigge nærmere på de formelle krav.

Formelle krav

Der er nogle formelle krav til en lektoranmodning. Disse krav går bl.a på omfanget af anmodningen.

Anmodningens omfang

En lektoranmodning må maksimalt fylde 40 normalsider. En normalside defineres i bekendtgørelsen som 2400 tegn med mellemrum. Dvs. du må altså i alt have 96.000 tegn.

For mange er det et problem at holde sig nede på de 40 sider. Årsagerne til det kan være mange. En af dem er, at der fx. er for mange fyldord i teksten.

En anden årsag er, at du er god til at skrive langt. I indlægget: Beskriv, begrund og reflekter, får du lektorbloggens anbefaling til, hvordan du kan lære at skrive kortere.

Illustrationer og figurer

Der kan være forskellige definitioner på, hvordan illustrationer tæller på de enkelte undervisningsinstitutioner.

På KEA tæller illustrationer ud fra, hvad de fylder på siden. Men som det ses, kan der også være andre holdninger til det:

• Nogle definerer en illustration som ét tegn.
• Nogle specificerer, at det kun er illustrationer, som er udformet af adjunkten selv, som tæller med. Dvs. illustrationer, som er kopieret fra andre kilder, tæller ikke i antal tegn.
• Nogle tæller en illustration som et bestemt antal tegn fx 750

Du skal derfor sørge for at undersøge, hvilke retningslinjer for illustrationer, der gælder på netop din undervisningsinstitution.

Der er også elementer, som benævnes serviceafsnit. Hvad det er, kan du læse om i det følgende.

Serviceafsnittene

Lektoranmodningens serviceafsnit, dvs. indholdsfortegnelse samt litteraturliste, bilag og lignende, udgør ikke en del af normalsiderne. Disse tæller derfor ikke med i de 96.000 tegn.

Layout – Skriftstørrelse, linjeafstand mm.

Det er vigtigt at have en ensartet skriftstørrelse og linjeafstand i brødteksten.

Lektorbloggens anbefaling er at bruge enten fonten Calibri i størrelse 11 eller Times New Roman i størrelse 12. Som linjeafstand finder vi at 1,15 er passende.

Vores anbefaling er at have en to cm margen på venstre og højre side. Og det samme i top og bund. De to cm giver dig plads til et sidehoved med formalia, fx dit navn og institution, samt en sidefod med sidetal.

Struktur giver læsevenlighed

Din tekst skal også være læsevenlig.

Dvs. den skal ikke består af alt for massive tekstblokke. Sådanne blokke kan være svære både at læse og overskue.

Et eksempel på en massiv tekstblok kan ses underneden

Derfor er det en god ide at give overblik og struktur ved at inddele teksten i afsnit. Samme tekst som i det forrige eksempel, men nu inddelt i afsnit og med større linjeafstand.

Nu har vi arbejdet os igennem en del generel rapportteknik. Men der kommer mere som det kan ses.

Lektoranmodningens forside

På din forside er det vigtigt at have formalia i orden. Dvs. navn, ansættelsessted og dato for aflevering.

Endelig skal der være en overskrift.

Overskriften skal sammenfatte dokumentets indhold. Dvs.

Selve anmodningen

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen er en kronologisk oversigt over opgavens afsnit. Den viser den rækkefølge, afsnittene faktisk kommer i. Den giver læseren et overblik over indhold, omfang samt indtryk af tekstens opbygning. 

Vi anbefaler, at du bruger Words autogenerede indholdsfortegnelse. Her kan hver overskrift i anmodningen markeres med et niveau (1, 2, 3 osv.).

På den måde er du sikker på, at de enkelte afsnits navne stemmer overens både i tekstdelen og i indholdsfortegnelsen.

En god indholdsfortegnelse afspejler dispositionen. Dermed er den med til at skabe struktur i din anmodning.

Bilag og bilagslister

Bilag skal også nævnes her.

Du kan dog vente med den detaljerede bilagsliste. Denne placeres på den side, hvor bilagene præsenteres. Bilagslisten er at betragte som en service til læseren.

Hvordan det ser ud, er der mere om længere nede i indlægget.

Struktur i en lektoranmodning kan skabes på mange måder. Så nu handler det om indledning til anmodningen, læsevejledning og ikke mindst – hvordan du sikrer dig, at kriterierne er tydeligt afgrænset.

Indledning

Der er flere måder at indlede en lektoranmodning på.

Men fælles for dem er, at du viser hvordan din adjunkttid og baggrund gør, at du er egnet til at overgå til lektorvilkår.

• En af dem er at have ca. én side, som beskriver hvorfor, du er egnet til at overgå til lektorvilkår. Den måde at skrive en indledning på kan du læse mere om her.
• En anden måde at gøre det på er ved kort at beskrive din baggrund og her gøre rede for de erfaringer, som du har.

Derfor skal du også kun medtage det, som giver mest værdi til din anmodning.

Det er således den ultimative form for metakommunikation. Mange vælger derfor også at skrive dette som det sidste, inden de afleverer.

Ligeledes skal det også fremgå her, at det er ud fra den gældende bekendtgørelse.

Læsevejledning

Et andet spørgsmål vi tit får, går på en læsevejledning.

Her på lektor.nu er holdningen lidt forskellig til det spørgsmål. Birgitte ville ikke medtage en sådan, mens Lone er positivt stemt.

Baggrunden for dette er bestemt af hvilken indledning, der er valgt. Så du må gøre op med dig selv, hvad der passer ind i din anmodning.

Redegørelse for kriterierne

Her anbefaler lektorbloggen, at du opdeler i de tre kriterer A, B og C.

Opdelingen skal derfor være tydelig. Dette for at undgå misforståelser eller tvivl om, at de enkelte kriterier er blevet blandet sammen.

Når et Kriterium har underpunkter

Kriterium B har endvidere fire underpunkter. Som før er det igen vigtigt, at læseren kan se, hvornår det enkelte underpunkt beskrives.

Husk meta-tekst

Hvert hovedafsnit bør du indlede med meta-tekst. Disse tekstafsnit gør, at læseren på et overordnet plan føres ind i det næste, du skriver om. Læseren forberedes således på afsnittets indhold på forhånd.

Meta-tekst giver altså struktur og hjælper til at fastholde den røde tråd i din anmodning.

Opsummering – perspektivering

Opsummering og perspektivering skal med i en anmodning. Spørgsmålet er, hvordan du vil gribe det an.

Igen er vandene delte på lektorbloggen til, hvordan det kan gøres. Du kan se mere her i dette indlæg, hvor vi netop har gjort det på hver sin måde.

Kildehenvisninger

Du skal altid angive, hvor du har din information fra og du skal være konsekvent i din måde at gøre det på.

I det følgende kan du se ét eksempel på, hvordan det kan gøres.

Frascati-rammen

Når du i din refleksion fx henviser til Frascati-rammen, ja – så er du nødt til at angive, hvor du har det fra.

Du kan også her med fordel anvende Words bibliografi-funktion.

litteratur – og kildefortegnelse

I litteratur- og kildefortegnelsen opføres alle de kilder, som er anvendt til din anmodning, også illustrationer, grafer, tabeller osv.

Litteratur skal forstås som alle skrevne kilder – også fx brochurer, tidsskrifter, aviser og tekster fra internettet. Der er ikke angivet en bestemt standard for, hvordan man refererer til sine kilder.

Ved kildehenvisning skriver du så vidt muligt:

• Forfatternavn(e) – (efternavn(e) først) 
• Titel 
• Udgave 
• Forlag 
• Årstal 

Hvis du bruger en kilde fra internettet, skal den angives med fuld www-adresse samt dato for, hvornår du har fundet oplysningerne.

Her ses et eksempel på en kilde fra internettet.

Bilagslister, herunder opsætning og indhold

I bilag kan placeres studieplaner, studiemateriale, vejledninger i kommenteret form etc. Men de obligatoriske bilag er som nævnt nedenfor:

• Dine adjunktplaner for den fire-årige adjunktperiode.
• Et opdateret CV, du kan med fordel anvende Europass.
• Dine eksamensbeviser

Bilagslister bidrager med struktur

Bilagslister er nyttige til at give et overblik over de bilag, du har valgt at medtage i din anmodning. Ligeledes giver det struktur for både dig og bedømmerudvalget.

Merge filerne til et dokument

Nogle gange ser jeg desværre adjunkter, som ikke har samlet anmodning og bilag i et dokument, men medsender 10-15 bilag udover anmodningen. Her anbefaler lektorbloggen at du merge filerne, så det hele findes samlet i et dokument.

Som underviser ville man nok selv betakke sig for, at skulle åbne så mange filer. Så her er et klassisk eksempel på at tage sin egen medicin.

bilag med mange filer

Har du derfor særligt mange filer, der også fylder mange sider, så vil vi anbefale, at de fremsendes i et dokument for sig. Forsyn dokumentet med en indholdsfortegnelse eller en bilagsliste, så det er nemt at finde rundt i for bedømmerudvalget. Du kan tale med din adjunktvejleder, hvis du er i tvivl om, du skal opdele i anmodning og bilag.

Figurtekst og numre

Dine figurer, skal forsynes med figurtekst og figurnummer. Det første for at fortælle hvad din figur viser.

Figurnumre kan du, som ved indholdsfortegnelsen, udarbejde nemt i Word. På den måde er du sikker på, at numrene er fortløbende. Ret praktisk når der måske skal ændres i rækkefølgen.

Et Billede siger mere end 1000 ord

Når du skriver din lektoranmodning så overvej, om du med fordel kan forklare et emne nemmere ved at anvende figurer, billeder, illustrationer etc. De er altså aldrig kun med for at pynte. Ligeledes kan de heller ikke tale for sig selv.

Med andre ord skal du udlede noget af de illustrationer, du anvender. 

Du skal dog som før nævnt være opmærksom på, hvilke retningslinjer din institution har for den plads en figur fylder. Altså om illustrationerne tæller med i antal tegn.

Meta-tekst igen, igen

Meta-tekst er vigtig at have med. Så selvom det allerede er nævnt flere gange i dette indlæg, påpeges det altså igen.

Meta-tekst er en service til dem, som skal læse din anmodning. Den gør det skrevne mere læsevenligt, ved at give læseren en introduktion til, hvad følgende afsnit handler om.

Du kan læse mere om meta-tekst og se nogle eksempler her.

En tjekliste til at få struktur og overblik over din anmodning

Mister du overblikket, mens du skriver din anmodning, så kan det hjælpe at have en tjekliste.

Den kunne fx se sådan ud:

• Har jeg besvaret de tre kriterier fyldestgørende?
• Er der en tydelig afgrænsning imellem de tre kriterier og eventuelle underpunkter?
• Får jeg sat mig selv i spil godt nok ifht. min baggrund og min adjunktperiode?
• Har jeg husket en perspektivering?
• Er min tekst læsevenlig?
• Anvender jeg meta-tekst?
• Overholder jeg de formelle krav til en lektoranmodning? Omfang, obligatoriske bilag mm.
• Har jeg styr på de forskellige rapporttekniske elementer? Dvs. indholdsfortegnelse, kildehenvisninger, bilagslister etc.

Lektorbloggen i 2021

Lektorbloggen har i 2020 haft mest fokus på adjunkter, der stod for at skulle aflevere.

Der er opstartsmøder, scrreningsdokumenter og adjunktplaner ikke mindst, at holde styr på som ny adjunkt.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Struktur og overblik i lektoranmodningen – sådan gør du” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

The post Struktur og overblik i lektoranmodningen – sådan gør du appeared first on lektor.nu.