I mange af de lektoranmodninger jeg læser, enten som adjunktvejleder eller i bedømmelsesarbejdet, fremkommer der tit påstande.
Definitionen på en påstand er iflg. Den Danske ordbog:
Et udsagn der fremsættes som en kendsgerning uden underbygning eller dokumentation!
Den Danske ordbog
I dette indlæg kan du derfor læse om, hvorfor du skal underbygge dine påstande i lektoranmodningen.
Du får også vist eksempler på do and don’ts. Eksemplerne skulle gerne hjælpe dig til nemmere at kunne identificere uunderbyggede påstande i din egen lektoranmodning og gøre noget ved dem.
Hvordan du underbygger en påstand er vist med udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel.
Endelig er der givet tre spørgsmål, du med fordel kan stille dig selv under skriveprocessen, som gerne skulle hjælpe dig med at underbygge eller udelade eventuelle påstande.
En påstand eller et udsagn skal underbygges, eksempel fra vejledning, november 22
Eksemplerne kommer især fra adjunktvejledningen, men der er også klip fra bedømmerholds udtalelser.
Udtalelse fra bedømmelse til lektor omkring manglende underbygning af udsagnet ovenover, februar 23
Alt materiale stammer fra mine tidligere adjunkter, nu lektorer eller min egen anmodning.
Hvorfor påstande svækker din anmodning
Hvorfor du skal undgå at komme med påstande, er der flere årsager til.
En årsag til at undgå dette er, at du fremstår som en mindre reflekteret adjunkt. Mindre reflekteret er ikke godt, uanset hvilken vinkel du vælger at anlægge. Du kan se mere i de tre grundsten: Bekriv, begrund og reflekter
Udtalelse omkring brugen af påstande fra bedømmelse til tidligere adjunkt, nu lektor
En anden grund er, at selv om en lektoranmodning er en genre, der gør brug af den personlige stemme, så skal du stadig underbygge eller dokumentere det, du skriver. Du kan se mere her om brugen af den personlige stemme i indlægget: Personlig stemme…
Påstande eller konstanterende udsagn falder i samme boldgade
Sådan underbygger du en påstand
Når du kommer med en påstand, skal du derfor bakke den op med litteratur, statistik eller andet datamateriale.
Klip fra Birgittes anmodning, bemærk litteraturhenvisningen i starten af anden linjesamt den tilhørende begrundelse og refleksion
I fagsproget kaldes det for hjemmel, og i den udvidede model af Toulmins argumentationsmodel kaldes det for backing eller på dansk rygdækning. Du kan se mere her om Toulmins argumentationsmodel
Du skal altså overveje nøje, om du har belæg for det, du skriver. Det kan være via litteraturstudier af fx pædagogisk karakter, undersøgelser du har foretaget, data fra fx. underviserevalueringer etc.
Der findes meget pædagogisk litteratur om, hvad der skaber motivation i en læringssituation
Du kender det fra din undervisning
Det samme foregår, når du underviser. Du underviser de studerende ud fra, hvad der er fagligt korrekt.
Det er bakket op af videnskab, empiri osv. og ikke hvad du selv syntes eller fordi det er torsdag i dag, og solen skinner eller hvad det nu måtte være.
Lug ud eller underbyg dine påstande – Sådan kan du gribe det an
I starten af skriveprocessen skriver de fleste adjunkter typisk bare derudaf på anmodningen, for at have noget som de og adjunktvejlederen kan forholde sig til.
Men som tiden nærmer sig for afleveringen, er det klogt at begynde at luge ud i påstande, udsagn og postulater ved enten at underbygge dem eller udelade dem.
Det kan godt være svært, fordi det jo netop er din egen anmodning.
Her kan de følgende tre trin måske hjælpe dig:
Stil dig selv følgende tre spørgsmål:
Er det noget jeg antager?
Er det muligt at finde nogle kilder, eller noget datamateriale etc., der kan underbygge min påstand?
Kan jeg nuancere påstanden, så den fremstår mindre bombastisk og konstaterende og dermed mere reflekteret?
Ordene nuancere og nuancer er, som du kan se højere oppe, brugt i de to eksempler med udtalelser, der kommer fra to forskellige bedømmerhold.
Nuancere handler om at uddybe og beskrive mere omkring, hvorfor du påstår det, du gør i din anmodning. Nuancer er, at det ikke kun er sort og hvidt, og at der er flere vinkler på en oplevelse.
Det har du bl.a kunne læse om i dette indlæg: Påstande…
I dette indlæg har du kunne læse om, hvad en påstand er, og hvorfor uunderbyggede påstande svækker din lektoranmodning.
Du har også kunne se eksempler på uunderbyggede påstande fra lektoranmodninger, og hvordan bedømmere af lektoranmodninger reagerer på dem.
Sidst men ikke mindst er vist, hvorledes du med udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel underbygger en påstand.
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Påstande i en lektoranmodning…
Undlad at drukne – underbyg dine påstande i din lektoranmodning
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Påstande og hvorfor du skal underbygge dem” med andre.
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Årets sidste blogindlæg beskriver de udfordringer, en adjunkt mødte i sin skriveproces.
Jeg har haft en adjunkt, som netop er blevet nyslået lektor. Derfor handler indlægget om de trængsler, denne adjunkt måtte gå igennem, inden lektortitlen endelig var i hus.
Af gode grunde har der på bloggen ikke været vist materiale fra dette adjunktforløb før.
Men nu ser det anderledes ud, og jeg har fået tilladelse til at bruge fra det righoldige skriftlige materiale, skabt igennem vejledningen, på lektorbloggen.
En præmieadjunkt kan også være udfordret på skriveprocessen
Adjunktforløbet startede primo 2017, og blev grundet forlængelse pga. Covid19 først afsluttet i august 2021.
Adjunkten havde på papiret de absolut bedste forudsætninger for at komme igennem et lektorkvalificeringsforløb uden de store problemer!
Her kan fx nævnes mere end 15 års undervisningserfaring i sit fag. Derudover et PG samt en master fra Danmarks Pædagoiske Universitet i voksenlæring og kompetenceudvikling.
Så jeg tænkte, at der ikke skulle ret meget vejledning til.
Men det viste sig dog som adjunktforløbet skred frem, at det langt fra kom til at holde stik.
Lektoranmodningen er en særlig genre
En lektoranmodning er en særlig genre og den skal man ramme, hvilket ikke falder alle lige nemt.
Umiddelbart opdagede jeg ikke i vejledningen, at der var nogle problemer, fordi vi bare snakkede om pædagogik, skolen i al almindelighed etc.
Men da jeg fik lidt skriftligt til gennemsyn, viste det sig, at det var adjunktens skriveproces, som voldte kvaler.
Når jeg som adjunktvejleder får øje på noget som skal styrkes, så gælder det selvfølgelig om at få afdækket præcist, hvor vejledningen skal målrettes hen.
Det viste sig, at adjunkten var udfordret på tre områder
Tre udfordringer der skulle overvindes
Det første udfordring var at lære at skrive kort
Anden udfordring handlede om at finde og fastholde den personlige stemme igennem alle tre kriterier
Tredje udfordring bestod i at skrive kriterium A. Men uden at gøre det til en pædagogisk afhandling.
Så hvordan adjunkten kom i mål, overvandt vanskelighederne og fik lektortitlen i hus, kan du læse mere om i det følgende.
Tilbagemeldingen til adjunkten fra bedømmerudvalget
Klip fra tilbagemeldingen til adjunkten fra bedømmerudvalgets udtalelse
Når man skal lære at skrive kort
Falder du i den kategori som skriver langt, så skal der en del øvelse til for at ændre en måske livslang vane.
Hvad betyder det egentligt at skrive langt? Det kan der være flere eksempler på.
Fx at du uden problemer kan skrive fire linjer uden et punktum.
Et eksempel på at skrive langt
Et andet eksempel er, at du bruger for mange ord til at beskrive noget. Med andre ord er dit skriftsprog ikke koncist nok. Hvorfor du er nødt til at bruge meget plads, når du forklarer noget.
Det er et noget upræcist og måske også et lidt sludrende sprog.
Hvilket der ikke er noget i vejen med, men det duer ikke i en lektoranmodning, fordi du kun har 96.000 anslag at gøre godt med.
Så du løber tør for plads inden du er halvt igennem kriterium B!
Så øvelse er, hvad der skal til!
Din skriveproces forløber nemmere, når du øver dig
Som med alt andet her i verden, bliver man bedre til det, man øver sig på.
Så har du kvaler med din skriveproces ifht. at skrive for langt, så øv dig på alt den skriftlige kommunikation du kan komme i nærheden af.
Mails, referater, tilbagemeldinger til de studerende på deres skriftlige arbejde, opgaveformuleringer etc.
Måske ender du tilsidst der, hvor du faktisk skriver for kort!
Det er en balancegang og det kan tage tid at ramme den gyldne middelvej.
Når man skriver for kort– også kaldet telegrafstil
Den personlige stemme kan være svær at ramme
Har du problemer med at finde den personlige stemme, vil jeg anbefale dig at starte med at skrive på kriterium C.
Forklaringen er at kriterium C, er det kriterie som de fleste adjunkter finder nemmest at skrive.
Det fylder typisk også mindst i en anmodning.
Endelig er der meget med deltagelse i forskellige konferencer, faggrupper, studieture etc.
Det gør, at det er nemmere at skrive om, fordi det med lidt god vilje kan opleves som noget dagligdags, der beskrives.
Kan du finde din personlige stemme i kriterium C, er grundtanken at så skal du bare overføre det til de to andre kriterier.
Eksempel på den personlig stemme i kriterium C
Ikke alle lykkedes det for i hverken første eller andet hug.
En lektoranmodning er ikke en pædagogisk afhandling
Det kan opleves utroligt frustrerende, ikke at kunne foretage en transfer i sprogstil fra det ene kriterium til det andet.
Det gør selvfølgelig, at man som adjunkt føler sig udsat og udfordret i sin skriveproces.
Pædagogisk teori taget fra kriterium A
Men det kan tage lang tid at lære nye sproglige færdigheder
Især hvis man qua sin tidligere uddannelsesbaggrund har lært, at sådan skriver man altså om pædagogik.
Pædagogisk teori i kriterium B
Bliver du en bedre medarbejder?
Bliver man en bedre medarbejder af at kunne finde og fastholde den personlige stemme i sin lektoranmodning?
Det er jo et godt spørgsmål, og jeg mener selv, at svaret på det er ja.
I arbejdslivet som lektor, skifter du ustandselig imellem mange forskellige roller. Så er du i underviserens rolle, du er med i et udviklingsprojekt, du har kommunikation med branchen osv, osv.
Hver gang du skifter rolle, så skifter du mere eller mindre bevidst kommunikationsstrategi.
Det gælder jo om at blive forstået og helst første gang!
Så jo mere agil du er i stand til at være i dit tale og skriftsprog, jo nemmere flyder kommunikationen og dermed samarbejdet.
I dette indlæg har du kunne læse om, hvordan en adjunkt arbejdede målrettet med at løse de udfordringer, der blev synlige, da skriveprocessen for alvor gik i gang.
Lektor.nu hører gerne fra dig: Når du er udfordret på din skriveproces
Kender du nogle, som også oplever, at de er udfordret i deres skriveproces, så del endelig.
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Vejledningsdokumenter – en mail tilbage fra 17.12 – 2020
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
I dette blogindlæg går lektorbloggen tæt på, hvad der giver værdi i en lektoranmodning.
Det du kan læse om i det følgende er, hvad jeg ser og hører i adjunktvejledningen samt mine oplevelser som lektorbedømmer.
En lektoranmodning er, som jeg ser det, også et stykke salgsarbejde. Din anmodning skal overbevise bedømmerudvalget om, at du egnet til at overgå til lektorvilkår.
Derfor skal du vise den bedste version af dig selv i anmodningen, og medtage det som bidrager med størst værdi.
Jeg kan ikke vurdere, om emne X er bedre end emne Y
Det hele er spændende, men jeg har ikke plads nok, hvis alt skal med
Sådan kan du vurdere, om det giver værdi
Det at vurdere om noget er bedre at tage med end andet, kan være ret svært.
Som udgangspunkt foreslår jeg, at du stiller dig selv følgende spørgsmål:
Var det svært? Enten for dig eller i almindelighed?
Syntes du, det var interessant, spændende etc. at arbejde med?
Kræver det særlige kompentencer? Eller er det noget, alle kan gøre?
Når det er svært
Hvis noget er/har været svært for dig, er der rig mulighed for at reflektere over den udvikling, du har været igennem. Herunder hvad du har lært af det.
Er det et emne, som er svært i al almindelighed, forstået på den måde at det kræver ekspertviden, så bidrager det til at give værdi til din anmodning.
Når det er interessant
Er det et spørgsmål om at vælge imellem to projekter, du har deltaget i, hvoraf det ene har været spændende og det andet projekt, har været noget, der skulle gøres?
Så vil jeg anbefale dig at vælge det, som har været interessant for dig!
Årsagen er blandt andet, at det at skrive en lektoranmodning handler om brugen af den personlige stemme.
Det er tydeligt at se i en anmodning, når adjunkten brænder for et emne. Lige netop engagement og begejstring er noget af det nemmeste at få en fornemmelse af ved gennemlæsning af en anmodning.
Når det kræver særlige kompetencer
Tit er man ikke selv i stand til at se, at de kompetencer man har, det være sig faglige som personlige, er det som gør, at netop du kunne løfte opgaven.
Her kan din adjunktvejleder, din leder eller andre som kender dig, være med til at gøre dig opmærksom på dette.
Det du gør i et felt, det gør du også i et andet
Det skrevne ord er afslørende.
Kollegaer og studerende, to forskellige felter, men samme måde at håndtere det på
Så hvis du beskriver i din anmodning, hvor struktureret du er i afviklingen af din undervisning og udviklingsprojekter.
Eller hvordan dit store overblik kommer til udtryk, når du står i en undervisningssituation eller når du deltager i projektarbejde.
Men din lektoranmodning ikke afspejler det, ja – så er det nok ikke det, som helt er tilfældet.
Det du gør i et felt, det gør du også i et andet!
En lektoranmodning bedømmes også på sin helhed. Så jo mere sammenhængende og konsistent din anmodning er, desto mere overbevisende fremstår den.
Videnkredsløbet – Grib det struktureret an
I dette blogindlæg har du kunne læse om, hvordan du kan afdække, hvad der kan give værdi i i din anmodning.
Nu er du blevet lidt klogere på værdispørgsmålet og måske har du også fundet ud af, hvad du skal have med i anmodningen?
Så er tiden kommet til at gå et spadestik dybere.
Vis du har gjort det operationelt
Du skal vise, at du har været i stand til at gøre det du har lært, arbejdet med, deltaget i, operationelt!
Ellers er det bare tom snakog det får du ikke mange point for.
For at få et overblik over det, så kan du stille det struktureret op, fx på punktform, så du kan se videnkredsløbet.
Det kan eventuelt se ud som bekrevet nedenfor:
Hvad lærte du af projektet, holdet du underviste, kurset du tog?
Hvordan har du efterfølgende gjort nytte af det? I andre projekter, hold du har undervist siden etc.
Hvilke benefits er der for din institution, uddannelsen du underviser på, de studerende, det erhvervsliv du uddanner de studerende til etc.
Lektor.nu hører gerne fra dig
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Adjunktvejleder og vejledning – sådan kan det foregå” med andre er der mulighed for det også.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.
I dette indlæg ser vi på adjunktforløbet med en adjunktvejleders øjne. Det er Birgittes erfaringer som adjunktvejleder på KEA, der bliver delt.
Tre forskellige typer af adjunkter
Der er forskellige typer af adjunkter, man kan blive adjunktvejleder for.
Groft sagt kan de adjunkter, man vejleder, inddeles i følgende tre grupper:
Uden undervisningserfaring
Med undervisningserfaring
Adjunkter der er på deres andet forsøg
Det er klart, at der er forskel på hvilken type adjunkt, man er vejleder for
De to yderpunkter i vejledningssituationen er:
At være adjunktvejleder for en adjunkt, som er ny indenfor undervisning
eller
At være adjunktvejleder for en adjunkt, som er på sit andet forsøg
Hovedsageligt adjunktvejleder for ældre adjunkter
Jeg har i lang tid mest haft adjunkter, som enten havde haft en anden vejleder før eller var på deres andet forsøg. Dvs. de har været ansat på KEA i en årrække, inden jeg får dem som adjunkter.
Men indenfor det sidste 1,5 års tid har jeg også fået nyansatte adjunkter.
Nyansat adjunkt – hvordan er Det?
Så for at blive lidt bedre til at vejlede nyansatte adjunkter, tænkte jeg, at det nok var klogt at vide lidt mere om, hvordan det er at være ny underviser nu.
Ny underviser var jeg selv for mere end 25 år tilbage. Jeg kan tydeligt huske, hvordan det første halve år var nærmest decideret hæsligt. Det handlede om overlevelse kort sagt.
Dette trods det faktum, at jeg altid havde ønsket at blive underviser.
Hvorfor var det så, så svært?
Fordi jeg ikke havde nogen undervisningserfaring!
Jeg vidste ikke noget om undervisningsplanlægning, Class room management, CRM etc.
Ligeledes er der en verden til forskel på at forstå noget selv, og så skulle forklare det til andre.
Så de forstår det vel at mærke!
Det er jo det, undervisning går ud på.
Undervisere over det ganske land, viser små og store undere hver dag
For tiden er det så virtuelt, hvilket ikke gør det meget nemmere.
Onboarding forløbet manglede en adjunktvejleder
Derfor meldte jeg mig til det onboarding forløb, som KEA afholder for nye adjunkter.
Det er et møde af cirka èn times varighed. På møderne deltager, udover adjunkterne, to andre gode kollegaer. Disse to er hhv. en anden adjunktvejleder samt en fra HR.
De nye adjunkter introduceres for adjunktforløbet på dette første møde. Min rolle på mødet er især at fortælle om, hvordan adjunktvejledningen skifter karakter igennem adjunktperioden. Ligeledes snakker jeg også om den særlige genre en lektoranmodning er, og hvad der typisk kan volde kvaler.
Jeg søger altså i min vejledning at styre progressionen i adjunktens forløb. Det er selvfølgelig med udgangspunkt i, hvad den enkelte adjunkt har brug for.
Underviser eller adjunktvejleder – forskellen er ikke stor
Adjunktvejledning adskiller sig dermed ikke meget fra det, jeg gør, når jeg vejleder de studerende. Jeg er nu blot i et andet fagområde og med en kollega. Men måden jeg griber det an på, er meget den samme.
Nemlig at finde ud af, hvor adjunkten er udfordret og helst også hvorfor det er en udfordring. Når jeg ved det, så starter den egentlige vejledning.
Så lad os se på, hvordan vejledningen ser ud henover en adjunktperiode.
En Adjunktvejleder fokuserer på progression
Fokus fra adjunktvejlederens side ændrer sig således fra opstarten, henover kvalificeringen af adjunktplanerne til anmodningens afsluttende skriveproces.
Første år
Her er fokus på opstart af forløbet, underviserdelen og udfyldning af screeningsdokument og adjunktplan.
Andet år
Fokus er på den videre kvalificeringen af adjunktplanerne ifht. til arbejdsopgaverne og de tre kriterier, A, B og C, i bekendtgørelsen. Opstarten på selve skriveprocessen påbegyndes typisk også her.
Tredje år
Fokus er på adjunktplanerne. Her sker den endelig indsnævring af arbejdsopgaverne, ifht. hvad der skal med i lektoranmodningen og A, B, C kriterierne. Vejledningen omkring skriveprocessen bliver mere intensiv.
Kriterium B skal sikres
Som adjunkt har du ikke kun undervisningsdelen, kriterium A, som du skal forholde dig til. Der er også et udviklingsarbejde indeholdt i adjunktstillingen .
For en adjunkt som er ny i undervisningsverdenen, handler det om at sikre, at kriterie B og C også kan opfyldes. Især kriterium B har fået mere vægt de seneste år.
Lige netop kriterium B kræver, at du bl.a. er med i udviklingsprojekter.
Disse er nødt til at være planlagt, så der er tid nok. Især hvis der er noget, som ikke går som forventet. Ikke alle udviklingsprojekter er lige levedygtige heller.
God tid giver dig en buffer, der gør, at du kan deltage i andre projekter om nødvendigt, så du kan opfylde bekendtgørelsens krav.
Skriveprocessen kan volde kvaler
Det at kunne skrive en læsbar lektoranmodning med brug af den personlige stemme, metatekst etc. er en udfordring for mange. Ligeledes er det for mange også en udfordring at gøre det, de skriver operationelt.
Lige brugen af den personlige stemme er essentiel for en lektoranmodning. Det kan være svært at finde sin egen stemme. Derfor anbefaler jeg adjunkter at komme i gang med skriveprocessen tidligt.
Har adjunkten undervisningserfaring eller er på sit andet forsøg, ligger fokus i vejledningen typisk meget på skriveprocessen.
Forskel i uddannelsesmæssig baggrund
Alt efter hvilken uddannelsesmæssig baggrund du har, kan skriveprocessen falde dig mere eller mindre let.
Er du uddannet inden for det humanistiske felt, er selve skriveprocessen velkendt.
Har du derimod en naturvidenskabelig baggrund, såsom fx ingeniør, kan skriveprocessen opleves svær. Min erfaring er her, at det særligt er brugen af metakommunikation, der kan spænde ben.
3 ting som take-away fra onboarding mødet
Jeg har snart været med til en fem stykker af disse møder siden november 2020. De tre ting som jeg ønsker, at de nye adjunkter tager med fra mit bidrag til mødet er:
Få udfyldt screningsdokumentet fyldestgørende, så det første møde med din leder og adjunktvejleder, bliver brugbart.
Vær opmærksom på at du kommer med i udviklingsprojekter, så du kan opfylde kriterium B
Start skriveprocessen op i god tid. På den måde sikrer du dig tid nok til at få styr på den personlige stemme, metakommunikation etc.
Så er der bonussen, som mange adjunkter desværre forsømmer, nemlig:
At arbejde sammen med andre adjunkter, så du ikke sidder alene med din lektoranmodning. Du får på den måde nogle at sparre med, som er i samme båd som dig.
Jeg arbejdede selv sammen med to andre kollegaer, da jeg skrev lektoranmodning tilbage i 2015. Det fik jeg rigtigt meget ud af, hvilket også er derfor, jeg anbefaler det til nye adjunkter.
Når jeg som adjunktvejleder skal have en ny adjunkt
Når jeg bliver spurgt ad, om jeg vil have en ny adjunkt, gør jeg disse to ting.
Den ene er, at jeg tager et opstartsmøde, inden jeg giver et endeligt tilsagn. Det gør jeg for at se, om kemien passer.
Den anden er, at jeg udbeder mig adjunkter med en naturvidenskabelig baggrund, hvis det er muligt.
It takes one to know one
Årsagen til dette er, at jeg selv har den samme baggrund. Derfor har jeg let ved at sætte mig ind i/forstå, hvad der kan give problemer i fx. skriveprocessen.
I indlægget “Rejsen fra adjunkt til lektor”, kan du blive klogere på, hvorfor det tit er en fordel at vejleder og adjunkt har en sammenlignelig uddannelsesbaggrund. Læs mere her: Rejsen fra adjunkt til lektor…
Adjunkter som er på deres andet forsøg
Når jeg vejleder adjunkter, som er på deres andet forsøg eller er ved at være sidst i adjunktforløbet, bruger jeg en del tid på at læse og kommentere i anmodningen. Adjunkten får det kommenterede retur, inden vi mødes, så der er mulighed for at forberede sig.
Møder afvikles typisk efter følgende skabelon:
Det kommenterede gennemgås og diskuteres
Ved hvert møde aftales, hvad der skal arbejdes med til næste gang
Løs snak om skolen, undervisningen og hvad der ellers rører sig. Lige det sidste punkt er meget vigtigere end man tror.
Årsagen til det kommer her
Small talk hjælper med at skabe et fortrolighedsrum
Det er vigtigt, at der er et fortrolighedsrum imellem adjunktvejleder og adjunkten. Dette rum tager noget tid at etablere, men den tid er givet godt ud, er min oplevelse.
Det at kunne snakke om løst og fast gør, at man kommer ind på hinanden.
Ligeledes er der også mulighed for at få indsigt i en anden undervisers fag. Jeg har lært rigtigt meget om, hvad der foregår i undervisningen på fx Digital. Hvordan det område udvikler sig og hvorfor.
Der er et behov for, at vejledningen går i dybden, og især ved en adjunkts andet forsøg. Derfor er en vis indsigt i adjunktens fag og afviklingen af samme essentielt.
Et eksempel kan være:
Hvorfor ser din fagplan sådan ud?
Er det fx en fagplan uden litteraturangivelser ved semesterstart, kræver det en forklaring.
Og det skal være en god forklaring!
Den skal man som adjunkt kunne give i sin anmodning. Du kan læse mere om fagplaner og lektionsplaner her.
Endelig lærer man også undervisere fra andre programområder at kende. Hvilket jeg personligt syntes er rigtig godt.
Mange måder at vejlede på
I dette indlæg har du kunne læse, hvordan jeg arbejder som adjunktvejleder, med de adjunkter jeg vejleder.
Du har også fået et indblik i, hvordan progressionen typisk er i et adjunktforløb.
Sidst men ikke mindst håber jeg, at du vil danne en studiegruppe med andre adjunkter, hvis du ikke allerede er med i en sådan. Det vil give dig et fællesskab med andre kollegaer omkring jeres lektorkvalificeringsforløb, hvor I kan hjælpe hinanden.
Lektor.nu hører gerne fra dig
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Adjunktvejleder og vejledning – sådan kan det foregå” med andre er der mulighed for det også.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
I dette blogindlæg er der fokus på den personlige stemme.
Netop brugen af den personlige stemme er særegent for en lektoranmodning. Hvilket gør at det er en helt anden genre end fx. videnskabelige artikler.
Det at anvende den personlige stemme i lektoranmodningen, volder gerne kvaler.
Du har måske også stillet dig selv følgende spørgsmål?
Hvor personlig skal den personlige stemme være?
Omdrejningspunktet er dig
Lad os starte med at tage brugen af jeg-formen i lektoranmodningen. Brugen af jeg-formen adskiller den fra en videnskabelig artikel.
Du beskriver altså i din lektoranmodning, dine oplevelser, erfaringer, udfordringer etc.
Det er således dig, der er fokus på.
Dermed er det også dig, som skal redegøre for, hvorfor du er egnet til at overgå til lektorvilkår. Så du dermed forhåbentlig opnår en positiv bedømmelse af din lektoranmodning.
Objektiv tilgang med en jeg-fortællers rolle
Det er ikke noget generelt eller overordnet du skal beskrive.
Helt præcist skal du beskrive, hvordan du varetager dit underviservirke.
Herunder hvordan du:
Bedriver undervisning,
Deltager i forsknings og udviklingsarbejde
Anvender international forskning eller tendenser i dit arbejde som underviser.
Altså en fyldestgørende redegørelse for de tre kriterier, A, B og C i bekendtgørelsen. Du kan se mere om de tre kriterier under formalia.
Du skal anvende en objektiv tilgang til lektoranmodningen, hvor din rolle er jeg-fortællerens.
Eksempel på brugen af den personlige stemme
Lad os tage et eksempel på brugen af den personlige stemme.
Eksempel på brugen af den personlige stemme fra Birgittes anmodning
Som du kan se i eksemplet bruges der jeg-form. Endvidere beskrives der på en saglig og objektiv måde, hvordan faglig viden bliver indhentet.
Der er heller ikke anvendt talesprog og/eller unødige fyldord i det viste eksempel. Hvilket gør at teksten fremstår stramt komponeret. Du kan se mere om brug af talesprog og fyldord her.
Undgå at fremstå underreflekteret
Pas på med ikke at fremstå selvfed, hoven, arrogant eller nedladende, når du beskriver dine meritter.
Man kommer nemt til at afsløre mere om sig selv, end man egentlig ville i et skriftligt arbejde, som omhandler en selv. Det er en af de fejl, der er nem at begå, når den personlige stemme bruges.
Det er ikke et godt signal at sende til lektorbedømmerne. Da det om noget signalerer en mangel på refleksion.
Se på din lektoranmodning som en jobansøgning
Lektorbedømmerne skal se den bedste version af dig, og så må det andet gemmes til et eventuelt Facebook-opslag.
Et eksempel på forkert brug af den personlige stemme
Et eksempel på det at være selvfed eller arrogant, kan du se nedenunder.
Eksemplet er fra en lektoranmodning under udarbejdelse
Du kender det sikkert selv fra dit underviservirke, når en studerende eller kollega fremhæver sig selv?
Det er uskønt
Dette er uanset hvor god, klog og fantastisk personen er, og det samme gør sig gældende i en lektoranmodning.
Lug derfor ud med hård hånd og omformuler, når du bliver opmærksom på sådanne tilløb.
Lektor.nu hører gerne fra dig
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Den personlige stemme i lektoranmodningen” med andre er der mulighed for det også.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
