Årsagen er selvfølgelig, at et adjunktforløb også er et læringsforløb med alt, hvad det indebærer.

Dette blogindlæg bliver også det sidste, inden lektorbloggen går på en velfortjent sommerferie i juli 25.

Hiim og Hippe er nok den model, som ses mest i en LA kriterium A. Modellen bruges så ofte, fordi den er umiddelbar nem at forstå og kommer hele vejen rundt.

Hiim og Hippe – modellen og de seks faktorer

Lad os starte med at se modellen og de faktorer, der udgør modellen.

De seks faktorer der indgår i modellen er: Læringsforudsætninger, rammefaktorer, mål, indhold, læreprocessen, vurdering/evaluering. Som det også ses, er der optegnet linjer imellem de forskellige faktorer. Dissse linjer mødes eller kydser hinanden, og symboliserer faktorernes indbyrdes afhængigheder.

Dette indlæg er langt. Der er derfor indsat en indholdsfortegnelse, så du kan springe rundt i indlægget, som du har lyst til.

Indholdsfortegnelse for indlægget – Hiim og Hippe…

• 1.faktor – Læringsforudsætninger
• 2.faktor – Rammefaktorer
• 3.faktor – Mål
• 4.faktor – Indhold
• 5.faktor – Læreprocessen
• 6.faktor – Evaluering
• Opsummering – Hiim og Hippe

Faktorerne gennemgåes en ad gangen, og jeg starter med læringsforudsætninger.

Hiim og Hippe – læringsforudsætninger

På et adjunktforløb er der selvfølgelig også læringsforudsætninger. De fire læringsforudsætninger, jeg oplever i adjunktvejledningen, der gør et adjunktforløb nemmere eller sværere for adjunkt og vejleder, er flg.

• Undervisningserfaring – nogle adjunkter har undervist før, mange adjunkter har ikke. Du kan her læse mere om, hvorfor det at undervise kan være en udfordring: Tag din egen medicin…
• Udarbejdelse af skriftligt materiale – Ganske mange adjunkter har en uddannelse/baggrund, der har involveret udarbejdelse af skriftligt materiale i stor stil. Andre adjunkter har ikke.
• Branchekendskab – Mange adjunkter har en fortid inden for deres fag eller en branche, som kan strække sig op til 30 år eller mere. Atter andre adjunkter bliver ansat, som jeg selv gjorde det, uden brancheerfaring, men med en for institutionen anvendelig uddannelse.
• Ordinært eller forlænget adjunktforløb – I min vejlederportefølje har jeg gerne en eller to adjunkter på forlænget adjunktforløb per semester, sideløbende med de adjunkter der er på et ordinært adjunktforløb.

I det næste kan du læse om, hvorfor adjunktvejledningens karakter og fokuspunkt meget afhænger af, hvorvidt adjunkten er på et ordinært eller forlænget adjunktforløb.

Vejledningens karakter og fokuspunkt varierer

Klart er det, at vejledningen skifter karakter og fokuspunkt alt efter adjunktens læringsforudsætninger.

Er en adjunkt på et forlænget adjunktforløb udøves en hel anden slags vejledning end for en nystartet adjunkt.

På godt og ondt ved en adjunkt på sit andet forsøg også langt mere om det at skrive en LA. For en adjunkt på andet forsøg handler det således typisk om at få skriftligheden på plads. Lige det at vejlede adjunkter der er på deres andet forsøg, har jeg skrevet ret så meget om. Du kan læse mere i indlægget strategi…, og i indlægget rejsen fra adjunkt til lektor

En nystartet adjunkt uden undervisningserfaring har brug for at lære det håndværk, som undervisning er. Derfor er min vejledning også mest koncentreret om at sikre, at adjunktens adjunktplan understøtter adjunkten, og dermed giver adjunkten mulighed for at kunne opfylde A,B,C -kriterierne i bekendtgørelsen.

Jeg giver undervisertips og tricks, nytten i at føre logbog etc. det første 1,5 år. Du kan se mere i indlægget om, hvorfor adjunktplaner er vigtige: Adjunktplaner…

Jo tættere en adjunkt på et ordinært adjunktforløb kommer på afleveringstidspunktet, jo mere minder vejledningen om den form for vejledning, en adjunkt på et forlænget adjunktforløb modtager. Jeg sikrer, at der er givet skriftligt feedback på alle tre kriterier og endelig tilbyder jeg også adjunkten en summativ evaluering cirka en måned før aflevering af den endelige LA.

Det næste vi skal se på, er rammefaktorer. Måske vil nogle af de listede rammefaktorer overraske dig?

Hiim og Hippe – rammefaktorer

Årsagen til at jeg finder rammefaktorerne så interessante i Hiim og Hippe, er fordi de også rummer det uforudsete, den blinde vinkel hos dig selv og andre, politik, økonomi etc.

Jeg giver lige en af de kendte rammefaktorer, nemlig den med AV-udstyret, der ikke virker.

Vi kender det alle sammen, du er top forberedt, har et godt PPtx/slideshow og måske også et synkront digitalt værktøj tilknyttet, som fx en padlet, kahoot etc. Blot for at finde ud af at den mandag – der virkede AV-udstyret bare ikke.

Du kunne ikke køre skærmen ned og din undervisningen blev nu en anelse, for ikke at sige ret så meget, amputeret. Uanset hvad blev det en anden måde, du kom til at afvikle din undervisning på den dag.

Jeg lister nogle rammefaktorer i det følgende, som du måske ikke selv har overvejet?

• Politiske beslutninger og deres impact
• Den enkelte vejleders vejlederstil, erfaring og tilgang til vejledningsprocessen
• Den enkelte adjunkts valg af sprog og indstilling til adjunktforløbet

Politiske beslutninger og deres impact på undervisningen

Politiske beslutninger, lokalt og nationalt, har/får indflydelse på dit ansættelsesforhold, allokering af tid til adjunktvejledningen, undervisningen, dem du skal undervise osv.

Bekendgørelsen for lektorbedømmelse er at medregne som en rammefaktor. Ændringen i 2019, tror jeg det var, hvor der i bekendtgørelsen blev ændret i kriterium B, gjorde at forskning fik en langt større betydning, end den havde haft før i adjunktforløbet. Det gjorde også, at det blev et mere tungt kriterium at opfylde end før for mange adjunkter.

Ligeledes ramte det også adjunktvejlederne. Ikke mange af os vejledere har en ph.d-grad. I starten støttede jeg mig meget til vores docenter, og sendte adjunkter videre, når jeg var i tvivl, om jeg havde det rigtige svar.

Under politiske beslutninger ligger også allokering af ressourcer til adjunktvejledningen. I det følgende kan du læse om, hvorfor der ikke er en one size fits all ifht. tidsallokeringen, når det kommer til vejledning af adjunkter.

Tidsallokering til adjunktvejledning er en rammefaktor

Adjunkter er vidt forskellige, som du har kunne læse om under punktet, læringsforudsætninger, højere oppe. Men uanset hvilke kompetencer adjunkter har, kommer de ikke uden om at arbejde med LA.

Nothing will work unless you do!

Maya Angelou

Nogle adjunkter skal lægge et langt større arbejde end andre adjunkter i deres LA, for at kunne udarbejde en anmodning, der er på et niveau, hvor en positiv godkendelse kommer på tale.

Det medfører, at der skal være tid nok til vejledning af udfordrede adjunkter.

Intensive forløb forbruger meget vejledertid

Det er mest adjunkter på deres andet forsøg, der forbruger mere tid end afsat. Men der er også adjunkter på deres første forsøg, hvor de allokerede timer til adjunktvejledningen ikke slår til.

For disse adjunkter er der tale om intensive forløb. Varigheden af selv vejledningen, fra start og frem til aflevering af anmodningen, ligger fra en seks måneder til under et år.

Jeg står også standby, i tilfælde af at adjunkten skal udarbejde et evt. tillæg. Du kan se mere om udarbejdelse af tillæg/ekstramateriale i indlægget, og hvilken rolle adjunktvejlederen kan spille der: Tillæg…

Det tager tid at lære at tænke og skrive på en anden måde

At skulle ændre sin måde at skrive på kræver, at du ændrer den måde, du tænker på. Det er en ikke helt let øvelse, og det tager tid.

Det koster også megen energi, og det er et stort arbejde for adjunkten at holde ved, når det opleves som svært. Til tider kan det måske også føles næsten umuligt for adjunkten at tro på, at det kan lykkedes. Men alt kan læres, og især hvis adjunkten virkelig vil.

Flg. to billeder er taget fra et intensivt forløb, og viser klip fra to bedømmelser af den samme adjunkt. Det første billede er fra den afviste anmodning i foråret 24.

Mens det næste billede er taget fra udtalelsen til den beståede anmodning i juni 2025.

Lederen har det afgørende say omkring tidsperioden for andet forsøg

Vurderingen om tildeling af et andet forsøg ligger hos adjunktens leder. Lederen har også det afgørende say, omkring den tidsperiode adjunkten tildeles, inden den næste anmodning skal afleveres.

Det sker, at en leder sætter foden ned og kræver, at det forlængede forløb får en længere tidsperiode, end den adjunkten selv foreslår.

Dette sker for at sikre, at adjunkten ikke handler uovervejet i bar frustration over den netop afviste anmodning, men derimod får mulighed for at få rettet op på de mangler, der var i den underkendte anmodning.

Nye medarbejdere koster både megen tid og mange penge. Det er derfor udøvelse af god ledelse at skabe mulighederne for at kunne holde på en god medarbejder.

Hvorfor adjunktvejlederen selv også er en rammefaktor, kan du læse om i det næste.

Vejlederens vejlederstil, erfaring og tilgang til vejledningsprocessen

Vejledere er vidt forskellige, og alle vejledere er formet af deres personlige liv, professionelle baggrund og erfaring. Vejlederen bliver derfor en rammefaktor, der får indflydelse på og har betydning for, hvilken vejledning en adjunkt modtager eller ikke modtager i sit adjunktforløb.

Følgende faktorer har bl.a formet mig til den vejleder, jeg er i dag:

Jeg er gammel i gårde både som underviser og adjunktvejleder, så jeg har også fået mere erfaring og viden, kundskabsmæssig magt, som jeg kan trække på i vejledningen. Du kan se mere om, hvad kundskabsmæssig magt er, og hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på forvaltningen af sådan en magt i indlægget: Vejlederkursus på DPU…

Jeg har selvfølgelig også tillagt mig en vejlederstil og en tilgang til vejledningsprocessen over årene. Både vejlederstilen og tilgangen er blevet til ud fra devisen:

Sådan ville jeg gerne selv have været vejledt, enten som studerende eller kursist.

Men som du kan læse om i det næste, udgør nogle af adjunktens valg også en rammefaktor i vejledningen.

Adjunktens valg: Sprog og indstilling

Et eksempel på et valg der har indflydelse på vejledningen er, hvis adjunkten af den ene eller anden grund vælger at skrive anmodningen på engelsk. Dette valg er en mulighed iflg. bekendtgørelsen.

Før den internationale linje blev nedlagt, havde jeg også ind imellem adjunkter, hvor selve vejledningen også foregik på engelsk.

Som det er forholdsvist nemt at regne ud, er det et noget andet game at skulle skrive og vejlede på et sprog, der ikke er ens modersmål.

Jeg har, trods en underviserbaggrund på 19 år fra den internationale linje, ikke den spændvidde i det engelske sprog, som jeg har på mit modersmål. En LA er også for mig i et helt andet fagfelt, humanistisk versus naturvidenskabeligt, og skriftligt sine steder på et højere niveau.

Er adjunkten native speaker i engelsk, går det ret nemt. Men hvor adjunkten ikke har engelsk som modersmål, opstår der nogle udfordringer i fx at få valgt de præcise formuleringer, det skal også være så nogenlunde grammatisk korrekt osv.osv.

Ændringen i sproget vejledningen skal foregå på, dansk versus engelsk, får altså uundgåeligt betydning ind i vejledningen. Jeg oplever, at min vejledning bliver anderledes og også mere krævende.

Det sidste vi skal se på omkring rammefaktorer i Hiim og Hippes relationsmodel, er adjunktens egen indstilling til adjunktforløbet.

Adjunktens indstilling til adjunktforløbet.

Indstillingen hos adjunkten er den største betydende faktor for, hvordan det kommer til at gå med LA. Adjunktens holdning til forløbet, interessen for at arbejde med opgaverne, implementeringen af rettelser etc. påvirker mig som vejleder.

En engageret adjunkt får derfor alt andet lige en mere engageret vejleder, fordi engagement eller mangel på samme smitter, hvilket enhver vejleder og underviser ved.

Det næste vi skal se på er mål, og hvorfor det tit kan være nødvendigt at have delmål.

Hiim og Hippe – Mål

Det overordnede mål med adjunktforløbet er selvfølgelig, at adjunkten består sin LA. For at nå det mål er der typisk en række delmål, der leder frem til titlen som lektor.

Disse delmål kan fx se sådan ud:

• Styrkelse af adjunktens skriftlighed, så anmodningen hænger bedre sammen. Brug af de rette pædagogiske fagtermer etc.
• Adjunktens salgsarbejde, mange adjunkter får ikke beskrevet deres baggrund og arbejdet i adjunktperioden godt nok. Dermed får de heller ikke solgt sig selv godt nok.
• Optimering af de tre kriterier, det at optimere på et kriterium, som fremstår svagt, betyder at hver en vinkel er undersøgt. Der er forklaret hvorfor, og hvordan det gik som det gjorde, og måske er der også forslag til, hvordan det kunne gøres bedre? Med andre ord er der altså reflekteret.

Målene står klarere på 2. forsøg

For en adjunkt på sit andet adjunktforløb handler det først og fremmest om som vejleder sammen med adjunkten at afdække, hvor adjunkten især skal sætte ind for at styrke sine kompetencer.

Som vejleder for en adjunkt på andet forsøg, får jeg flere vinkler på det forestående vejledningsarbejde ved at gennemlæse den udarbejdede udtalelse/bedømelse til adjunktens underkendte anmodning. Jeg gennemlæser selvfølgelig først den underkendte anmodning, noterer ned etc. Derefter læser jeg udtalelsen fra bedømmerudvalget til den underkendte anmodning.

Der er tre andre lektorer, som har gennemlæst anmodningen, og jeg oplever meget sjældent fra mit eget bedømmerarbejde, at der ikke er enighed om bedømmelsen af en anmodning. Du kan se mere i indlægget om, hvordan bedømmerarbejdet kan foregå: Lektorbedømmelse…

Udtalelsen fra det forrige bedømmerudvalg bruges aktivt

Udtalelsen fra bedømmerudvalget henviser jeg også til i vejledningen på andet forsøg. Det kan fx være den fortsatte brug af pronomenet vi, som gør det svært at se, hvad adjunkten selvstændigt har bidraget med, fx i et udviklingsprojekt sammen med andre kollegaer. Du kan se mere i indlægget om Snublestene i kriterium B…

Alle mennesker har også deres “favorit mistakes”, som jeg kalder det. Før man bliver bevidst om, hvad disse favorit fejltagelser går ud, så bliver man ved med at gentage dem.

I det nedenstående kan du se et eksempel, hvor der påpeges en favorit fejltagelse hos en tidligere adjunkt.

En anmodning kan falde ned i forskellige kategorier af “ikke godkendt”. En af disse kategorier er, hvis adjunkten er for beskrivende. Dvs. adjunkten er mere i at beskrive, hvad han/hun gør end i at forklare hvorfor og hvordan, det er foregået. Du kan se mere om den problematik i indlægget: Når en LA er for beskrivende…

En anden kategori jeg også tit ser en underkendt anmodning havne i, er når adjunkten er for generel i sine beskrivelser, og dermed ikke er konkret nok. Det er gerne i kriterium A, at det sker. Det kan du læse mere om i indlægget: Kriterium A…

Næste faktor i Hiim og Hippe er indhold, og det kan du læse mere om i det følgende.

Hiim og Hippe – Indhold

Indholdet i en LA skal holde sig indenfor rammerne af bekendtgørelsen. Mange adjunkter finder, at bekendtgørelsen er for upræcis, og dermed ikke angiver tydeligt nok, hvordan vægten skal fordeles i mellem de tre kriterier, hvad skal med og ikke med etc.

Det er derfor meget op til adjunkten, hvordan dennes LA udformes. Da det ikke er noget, der kan laves om, som det ser ud nu, vil jeg foreslå dig at se det som en gave.

Du får som adjunkt netop muligheden for at vise dine stærkeste sider frem, vægtningen er din alene. Klart er det selvfølgelig, at du skal beskrive de tre kriterier fyldestgørende med de 96.000 anslag, du har til rådighed for LA.

En anden indlysende ting er også din adjunktprofil, og dermed de opgaver du har varetaget i din adjunktperiode.

Fx hvis du har bedrevet meget forskning, B4, eller har haft meget at gøre med efterudddannelse, A2/B2? Eller du måske mest har været koncentreret om at bedrive undervisning på fuldtidsuddannelserne, A1, i adjunktperioden?

Ja, så fylder det/de emne/emner ikke overraskende flere sider hos dig, end hos en adjunkt med en anden faglig profil og dermed et andet adjunktforløb. Du kan se mere om rettesnoren for antal sider til de enkelte kriterier her: Strategi…

Nu kigger jeg nærmere ind i Hiim og Hippes læreproces, hvor du bl.a. kan læse om, hvad der kan forårsage fænomenet “a perfect storm” og hvordan det kan tackles i adjunktvejledningen, så adjunkten ikke kuldsejler.

Hiim og Hippe – læreprocessen

For en adjunkt er læreprocessen ret så afhængig af den pågældendes læringsforudsætninger og indgangskompetencer.

Den hermeneutiske cirkel er således passende at inddrage, når det kommer til forstå læreprocesser, og hvorfor disse ikke altid er lineære.

I nedenstående video 2.06 minutter inde til 3.0 minutter, kan du se en hurtig overordnet gennemgang af, hvad en hermenuetisk cirkel er, og hvorfor den har beydning for læreprocesser.

I det næste kan du læse om det, jeg kalder a perfect storm, hvad der kan udløse uvejret for en adjunkt og hvordan et forlis undgåes.

A perfect storm

En perfekt storm er en metafor for det, mange adjunkter oplever at være udsat for i adjunktforløbet.
En perfekt storm opstår gerne, når adjunkten kan sætte et hak ved alle de flg. tre punkter på listen:

• For beskrivende – er kun i hvad og får derfor ikke besvaret hvorfor og hvordan
• Udfordret på skriveprocessen – for akademisk eller det modsatte. Du kan i indlægget, udfordret på skriveprocessen, se, hvordan en for akademisk skrivestil kan se ud. Udfordret…
• Den foretrukne vinkel på et emne – for generel/overordnet eller mest i detaljen

I det følgende får du et eksempel på, hvordan en perfekt storm kan se ud. Eksemplet viser også, hvordan en adjunkt kommer i mål med at beskrive problematikken omkring brugen af de sociale medier, SoMe, her Instagram, IG i sin LA. nr. 2.

Eksempel på a perfect storm – brugen af SoMe

Eksemplet indeholder fire screendumps. Disse er fra den afviste LA, udtalelsen omkring det beskrevne i LA nr. 1, min kommentar til SoMe problematikken i en vejledningssession, juni 2024 samt adjunktens endelige formulering i den godkendte LA nr. 2.

Overordnet viser eksemplet en adjunkt, der er for beskrivende, udfordret på skriveprocessen og hhv. mest i detaljen, første billede, eller for overordnet, tredje billede. Fjerde og sidste billede viser udviklingen i adjunktens sprogbrug. Teksten er nu stramt komponeret og forklarer samt underbygger, hvorfor og hvordan IG anvendes i undervisningen.

Det første billede viser det, adjunkten skrev i det tillæg, som bedømmelsesudvalget udbad sig til den første lektoranmodning:

Det næste billede viser bedømmerudvalgets kommentar til beskrivelsen af brugen af SoMe i den afviste LA.

Tredje billede viser min kommentar som vejleder til, hvordan de studerendes brug af SoMe kan underbygges i adjunktens LA.

Fjerde og sidste billede viser hvad adjunkten afleverede i LA nr. 2 omkring brugen af IG.

Der er ordsammenfald fra min kommentar, men skrivestilen er umiskendeligt adjunktens egen. Det kalder jeg: Same, same – but different.

Det at have en foretrukken vinkel, generel vs detaljeorienteret, og hvad det egentlig betyder for læreprocessen og det at skrive en LA, blev jeg meget opmærksom på i juni 2025.

Generel vs detaljeorienteret – hvordan udmøntes det?

Det jeg ser i adjunktvejledningen, når adjunkter anlægger en for generel vinkel på det skrevne i et kritium er, at de har svært ved at være konkrete. De har styr på det overordnede – fx de pædagogiske teorier, men de har svært ved at beskrive, hvordan teorien/ teorierne operationaliseres i klasserummet, i udviklingsopgaverne etc. De har altså styr på helheden, men ikke delene.

Adjunkter, der er detaljeorienteret, har gerne helt styr på, hvad de gør, fx i klasserummet, men de har svært ved at oversætte det ind i en pædagogisk teori. De skriver tit anekdotisk og mener, at det er forklaring nok. De har altså styr på delene, men ikke helheden.

Hvorfor stillingsstrukturen med adjunkt og lektor blev indført på erhvervsakademier og professionshøjskoler, handler det næste om.

Derfor blev lektoratet indført

Som du nok har regnet ud, så handler det på den korte bane om adjunkten. Det er at få denne til at finde vej igennem adjunktforløbet og lektoranmodningens veje og vildveje, så lektoratet kan komme i hus.

Men det at blive lektor på et erhvervsakademi/professionshøjskole blev indført for at hæve kvaliteten af undervisningen, så det er på den lange bane, når du er overgået fra adjunkt til lektor, at du virkelig skal bidrage og helst i en lang årrække tilbage til undervisningsinstitutionen og de studerende.

Det handler derfor ikke alene om dig som adjunkt, men også om de studerende, kommende som nuværende.

Studerende kommer også ud i voldsomt vejr. Jo mere du ved om, hvad der kan forårsage en perfekt storm, jo bedre undervisning og kvalificeret vejledning vejledning kan du levere til de studerende.

Det du især skal være opmærksom på hos de studerende er: Læringsstile – global versus analytisk læringsstil samt deres helhedsopfattelse – generel versus detaljeorienteret.

Hvorfor eksempler ikke kun er til gavn for adjunkten, men også hjælper dig som vejleder, forklares i det følgende.

Det er win-win, når der gives eksempler

Eksempler muliggør, at adjunkten/den studerende får mulighed for at forstå at delene skal forbindes til helheden eller at der også er brug for viden om delene, for at helheden er tilfredsstillende forklaret.

Et godt eksempel letter forståelsen hos adjunkten, og gør dermed også vejlederens arbejde nemmere.

At give relevante eksempler kan være svært, men som med alt andet hjælper det med øvelse og mere øvelse.

En måde at gøre det lettere for sig selv på er at være nysgerrig på adjunkten og dennes fagfelt. Jeg spørger meget ind til adjunkten, dennes fagområde/fagområder, undervisningspraksis etc.

Den intel hjælper mig meget, når jeg skal komme med eksempler, der passer ind til den enkelte adjunkts undervisningspraksis, udvikling og forskningsarbejde eller hvad det nu måtte være.

I det nedenstående kan du se, hvordan et fagspecifikt eksempel til en adjunkt kan se ud. Ligeledes foreslås en fremgangsmåde, så adjunkten kan blive bedre til brugen af the Golden circle – why, how, what.

Sidste faktor er evaluering. Her kan du læse om de to former for evaluering, formativ og summativ, adjunkten modtager under adjunktforløbet. Du kan også læse om, hvorfor jeg beder om feedback fra dem, jeg vejleder.

Hiim og Hippe – evaluering – formativ og summativ

Summativ og formativ evaluering er i spil her, kilde EMU

Formativ evaluering giver jeg som adjunktvejleder undervejs i forløbet. Den formative evaluering kan både være mundtlig og/eller skriftlig igennem adjunktforløbet. Den formative evaluering har til formål at virke ind på læreprocessen og indeholder både feedback og feedforward.

Jeg bruger meget den vejlederform, jeg kalder detaljeret vejledning, som er at kommentere uddybende skriftligt på afleveret materiale.

Det gør jeg af flere grunde. Den nok vigtigste grund er, at det på den måde er muligt for adjunkten at forberede sig inden mødet. Ligeledes kan adjunkten genbesøge kommentarerne, skulle der være behov for det.

Endelig er det også en hjælp til mig som vejleder omkring hvilke problemstillinger, der var i det afleverede. Du kan se mere om den vejledningsform her i indlægget: Strategi…

Feedback går også den anden vej

Jeg spørger også ind til, om mine adjunkter oplever, at de får noget ud af vejledningen, om de syntes om vejlederstilen etc.

Det gør jeg selvfølgelig for at kunne fintune vejledningen til den enkelte adjunkts behov.
Her for en måneds tid siden var der en adjunkt, som udbad sig at jeg var særlig opmærksom på eventuel feedback til X, Y og Z emner i det dokument, jeg skulle kommentere på.

Det syntes jeg var meget reflekteret, og tænkte bagefter, smart! Det skal jeg huske at sige, er en mulighed også til mine andre adjunkter.

Summativ evaluering fra adjunktvejlederens side

Den summative evaluering fra min side er en gennemlæsning og kommentering af den samlede LA. Dette følges op af et ca to-timers møde med adjunkten.

Gennemlæsning med efterfølgende møde er typisk placeret en måned før den endelige aflevering af adjunktens LA. Årsagen til placeringen er, at så burde der være tid nok for adjunkten til at få rettet til og skrevet om. Ligeledes er det også en måde at undgå flaskehalse på ifht. eventuelle andre adjunkter, som måske også skal aflevere.

I forbindelse med den summative evaluering, kan det desværre ske, at jeg må komme med den udmelding, der hedder: “Det her kan du, efter min vurdering, ikke bestå på”. Heldigvis sker det ikke ofte, men det forekommer.

Det er en ubehagelig situation, men det nytter ikke noget at lade som ingenting, når adjunkten har tid til at rette det op. Hos de adjunkter, hvor jeg har måtte give den besked, er alle sejl blevet sat til i denne sidste fase. Venner, kollegaer, voksne børn og nogle gange også dem fra vejen hjælper til i denne sidste måned.

Ingen skriver en lektoranmodning alene, uanset hvad du måske ellers hører på lærerværelset.

Du kan se mere i indlægget omkring: Hjælp til …

Den summative evaluering fra systemet

Den summative evaluering fra systemet kommer, når adjunkten af bedømmerforpersonen får svar på, hvorvidt han/hun er egnet til at overgå til lektorvilkår.

Her kan det i øvrigt være en fordel at have et lige personnummer, viser en evaluering af adjunktuddannelsen på KEA udført i F25.

Kun 9% af de kvindelige adjunkter består ikke deres LA i første forsøg versus de mandlige adjunkter, hvor procentdelen, der ikke består deres første forsøg, er oppe på 25%.

Det har du kunne læse om i indlægget om Hiim og Hippe…

I indlægget blev du taget igennem de seks faktorer, læringsforudsætninger, rammefaktorer, mål, indhold, læreprocessen, vurdering/evaluering, som udgør Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel.

For hver faktor er det beskrevet, hvordan det ser ud, når det er et adjunktforløb, der er under luppen. Ideen er selvfølgelig, at du kan spejle det over i et almindeligt undervisningsforløb.

Der er givet eksempler fra min vejledningspraksis på KEA, EK fra 1. juli 2025, og du har dermed fået muligheden for et indblik “behind the scenes” og komme tættere på, hvordan andre adjunkters adjunktforløb kan se ud.

Du har også kunne blive klogere på det fænomen, jeg kalder ” A perfect storm”. En perfekt storm er noget, man let kan rammes af, når man er uden for sit kompetencefelt, det være sig som studerende, adjunkt, lektor etc.

Ligeledes har du kunne læse om, hvorfor jeg giver så mange eksempler i vejledningen. Hvorfor jeg igen, igen fremhæver det med at give eksempler, handler om undervisningsdifferentiering. Alle har brug for at se et eksempel eller flere, hvis/når man er usikker på, hvordan noget skal gøres, regnes, programmeres, se ud, skrives, præsenteres etc.

Sidst men ikke mindst kan de eksempler fra adjunktforløbene, du ser på lektorbloggen, kun vises, fordi mine tidligere adjunkter tillader det, hvilket jeg er yderst taknemmelig for.

Tilbage er bare at sige rigtig god sommerferie til bloggens læsere. Lektorbloggen vender tilbage efter ferien med nye indlæg og vinkler på det at skrive en lektoranmodning.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Hiim og Hippe…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Hiim og Hippe brugt på et adjunktforløb” med andre.

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang, der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

The post Hiim og Hippe brugt på et adjunktforløb appeared first on lektor.nu.

En lidt provokerende titel er “Tag din egen medicin, adjunkt!”.

Ordene:

faldt til et vejledermøde, jeg var til for nogle år siden.

Det blev sagt i forbindelse med, at jeg som sædvanlig havde siddet og snakket om de mest almindelige fejl og mangler, der ses i lektoranmodninger.

Kan du gøre det operationelt?

En af disse typiske fejl eller mangler handler om manglen på operationalitet.

Med andre ord:

Tit og ofte er der i en lektoranmodning beskrevet noget, som ikke bliver brugt.

Det er der bare!

Men det bidrager ikke til at give værdi til anmodningen.

Det kan opleves påklistret, måske også sludrende og nogle gange fuldstændigt irrelevant og uinteressant.

Derfor kan du i dette blogindlæg se et praksisnært eksempel på, hvordan man kan gøre.

Studerende og adjunkter – hvad er fællesnævneren?

Selvfølgelig er der en fællesnævner imellem det at være studerende og det at være adjunkt.

Det som vi søger at lære vore studerende, der skal være i en skriftlig aflevering, er også meget det, som en adjunkt skal demonstrere i sin lektoranmodning.

Skriftlige afleveringer for studerende kan være:

Her skal de studerende blandt meget andet vise, hvordan de har gjort deres læring operationel. Hvilket er det samme, som en adjunkt skal i sin lektoranmodning.

Men her hører sammenligningen så stort set også op. I hvert fald efter min mening.

Sammenfatning af 3,5 års arbejde

Der er en stor forskel på at skulle udarbejde en lektoranmodning versus fx en praktikrapport.

En lektoranmodning sammenfatter 3,5 års arbejde med undervisning, erhvervskontakt, forskning/udvikling og internationalt samarbejde.

Har du prøvet at undervise før?

Har man ikke prøvet at undervise før, man er blevet ansat som adjunkt?

Årsagen er jo den, at undervisning er et håndværk. Derfor ser det også så nemt ud, når man betragter en rutineret underviser.

Hvilket skyldes øvelse, øvelse og mere øvelse!

Men netop øvelse har man jo ikke, hvis man ikke har prøvet at undervise før. Det koster tid, kræfter og for nogle også blod, sved og tårer at få styr på det.

Men tilbage til kunsten at være operationel.

En klassisker

Lad os tage klassikeren læringsforudsætninger, der kommer fra Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Uden sammenligning er den vel nok den mest brugte illustration, når der tales lektoranmodninger.

Her listes typisk alle de karakteristika en klasse har.

Så og så mange mandlige studerende. Så og så mange kvindelige studerende. Deres uddannelsesmæssige baggrund, hvilken nationalitet de har etc.

Men når det så kommer til, hvordan denne viden om de studerendes forudsætninger spiller ind i undervisningen, bliver det meget ofte ikke nævnt med et ord.

Det er med fordi det har man hørt, det skal være.

Men man kan ikke anvende det!

KEA’s Slogan: Du skal ikke bare vide – du skal kunne

I mange af de lektoranmodninger jeg har bedømt mangler netop dette. Det som viser, hvordan tingene bliver sat i spil.

Ligeledes er det også, hvad jeg ser som adjunktvejleder.

Det kan jo også ske, at man glemmer at vise, at man faktisk bruger det i sin undervisning.

Men uanset årsagen svækker det en anmodning betragteligt.

Hvilket alene er grund nok til at gøre noget ved det.

KEA’s slogan, som jo er møntet på kommende studerende, ses i denne tid overalt i gadebilledet:

Netop det at kunne anvende viden er vigtigt og altså ikke kun for de studerende.

Sådan bliver det gjort operationelt i undervisningen

Når man har sådan en information, ja – så skal den selvfølgelig bruges i undervisningssammenhænge.

Nedenstående klip viser, hvordan denne viden anvendes i adjunktens undervisning.

Tag de operationelle briller på

Eksemplet viser, hvordan man kan gøre sin viden operationel.

Det er klart at i starten af skrivefasen er det ikke så nemt at få alting med. Men når man er tættere på at skulle aflevere sin anmodning, er det en anden sag.

Tag derfor dine operationelle briller på og læs så teksten grundigt igennem.

Finder du noget som er påklistret:

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Tag din egen medicin, adjunkt!” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

The post Tag din egen medicin, adjunkt! appeared first on lektor.nu.