Når en lektoranmodning er for beskrivende

Posted on August 22, 2024 by Birgitte Petersen

I dette blogindlæg går jeg tæt på, hvad det vil sige, når en lektoranmodning er for beskrivende.

Mange adjunkter begår den fejl, at de beskriver side op og side ned i deres LA. Men i en lektoranmodning handler det udover at beskrive, også om at kunne begrunde og reflektere.

Er du hovedsageligt beskrivende i din LA?

Ja – så kommer du dermed ikke godt nok rundt om det at begrunde og reflektere. Det medfører, at du svækker din lektoranmodning betragtelig og gør det sværere for dig at blive positivt bedømt. Er du heldig, får du lov til at skrive et tillæg, men det er ikke noget, du som adjunkt har krav på.

**Brugen af hvorfor koblet op på beskriv, begrund og reflekter i en vejledningssituation**

Du kan se mere her i indlægget af samme navn: Beskriv, begrund og reflekter

I det næste kan du læse om Simon Sineks The Golden circle – start with why og hvorfor den er interessant i forhold til en LA.

Simon Sinek – Golden circle

Denne gang skal vi forbi Simon Sineks Golden Circle, der er en kommunikationsform, som består af tre ord: WHY, HOW and WHAT. The Golden Circle er en model, som forklarer, hvorfor nogle personer og/eller firmaer har succes og andre ikke, baseret på den måde de kommunikerer.

Du har måske hørt frasen – Start with why? Den stammer netop fra Simon Sineks TED-talk.

Simon Sinek – Tedtalks – The Golden Circle

Den måde at kommunikere på, altså WHY, HOW and WHAT kan også trækkes ned over en lektoranmodning.

Her er det beskrivende at sammenstille med what eller hvad. Sagt på en anden måde er du meget mere optaget af, hvad du har foretaget dig, undervist i, forsket i, udviklet etc. end i at forklare Why/hvorfor og How/hvordan.

Men hvorfor glemmer/nedprioriterer/overser/fortrænger du som adjunkt at få besvaret spørgsmålene om hvorfor og hvordan i din LA? Det søger det næste at give et muligt svar på.

Årsager til at adjunkter er for beskrivende

Der er typisk to hovedårsager til, at hvorfor og hvordan fylder meget lidt i en LA, er min erfaring. De to årsager er vidt forskellige, og syntes jeg, som vejleder i hvert fald, interessante.

De to årsager ligger i hver deres ende af et spektrum, hvor også ens uddannelsesbaggrund kan spille ind.

Mangler indsigt i adjunktarbejdet og/eller manglende skriveerfaring

Den ene årsag er, at du ikke har helt styr på, hvorfor du gør, som du gør. Derved kommer hvordan heller ikke i spil.

Ikke alle uddannelser har eller har haft lige meget fokus på skriftlighed, og du har derfor måske ikke fået megen erfaring fra din uddannelse i at skrive opgaver?

Endelig har de arbejdsopgaver du har haft før adjunktforløbet, ikke krævet rapporter eller anden skriftlig afrapportering/formidling i den store stil.

Et eksempel på at være for beskrivende i en LA — **Hvorfor skal skoleeksempler være simple? Det er et spm. et bedømmerhold vil have besvaret**

Teoretisk tung og/eller med arbejdet som hobby

Den anden årsag er, at du finder, at hvad du foretager dig, er meget mere interessant at beskrive i din LA, end hvorfor og hvordan du gør. Du har typisk en baggrund, som er teoretisk tung, måske er du pH.d?

Eller du er så heldig, at dit arbejde også er din hobby. Lige det sidste gør sig tit gældende for adjunkter med en ingeniørmæssig eller naturvidenskabelig baggrund.

Uanset hvilken af de to kategorier du falder i som adjunkt, så glemmer/overser/fortrænger/nedprioriterer du at hvorfor og hvordan, er to meget vigtige spørgsmål at besvare fyldestgørende i en LA.

Med andre ord koncentrerer du dig kun om at beskrive, hvad du gør.

Årsagen til at hvorfor er et meget vigtigt spørgsmål at besvare, hvis adjunkten skal undgå at fremstå for beskrivende — **Årsagen til at hvorfor er et meget vigtigt spørgsmål at besvare**

Men uanset hvorfor du hovedsageligt er beskrivende i din LA, så er et bedømmerhold interesseret i at få besvaret hvorfor, du gør, som du gør, og hvordan du gør det.

I det næste skal vi derfor se på, hvordan du som adjunkt kan sikre dig, at du i din LA også får hvorfor og hvordan med.

Hvordan bærer du dig ad med at være mindre beskrivende?

For at kunne ændre noget som helst er du først nødt til at være bevidst omkring, hvad det er du gør og ikke gør i den LA, du er ved at udarbejde.

Du kan stille dig selv nogle spørgsmål, disse kan fx. se sådan ud:

Har jeg forklaret godt nok, og gerne også med henvisning til relevant litt, omkring hvordan jeg underviser, udvikler, forsker etc.
Kommer jeg tilstrækkeligt rundt om at forklare, hvorfor jeg vælger fx lige den forskningsmetode fremfor en anden metode? Eller hvorfor jeg vælger at afholde kvalitative interviews efter den og den metode eller fagpersons anvisninger? Eller hvorfor jeg følger disse tre blogs, XX, YY og ZZ, om IT, fremfor nogle andre?
Kunne jeg have en kvalificeret diskussion med en anden adjunkt/lektor omkring det hensigtsmæssige i at følge XX, YY, ZZ fagperson på linked-in, baseret på det der er beskrevet i min LA?

Hvis du ikke kan afkode, om du er for beskrivende selv, og det kan være svært at anlægge en hel anden synsvinkel på eget arbejde, så spørg din adjunktvejleder eller en anden ad, som er stærk i det kommunikative felt.

For beskrivende - Eksempel fra en vejledningssession omkring den manglende besvarelse af hvorfor — **Eksempel fra en vejledningssession omkring den manglende besvarelse af hvorfor**

Det er forholdsvist nemt for en udenforstående at se, at hvorfor og hvordan næsten ikke bliver berørt i en lektoranmodningen. Du har jo også lov til at give den person, der skal kigge din LA igennem et hint om, hvad du ønsker, der skal fokuseres på.

En LA som er for beskrivende åbner op for mange spørgsmål

Når jeg som adjunktvejleder kan blive ved med at stille spørgsmål til det skrevne, ja – så er LA for beskrivende. Spørgsmålene kan fx være:

Hvorfor har du valgt at arbejde med netop det forskningsprojekt? Passer det ind i, hvad du underviser i, dit fagområde eller noget helt tredje?
Hvorfor underviser du meget håndholdt i starten på 1.semester og giver mere og mere slip senere i semestret?
Hvordan bærer du dig ad med at søge systematisk efter faglitteratur? Har du nogle til at hjælpe dig?
Hvorfor udvælger du lige de artikler/databaser etc., og ikke nogle andre?
Hvorfor vælger du at udforme dit spørgeskema på den måde og ikke på en anden måde?
Hvordan vidensdeler du og gør et fagligt stof på et højt fagligt niveau forståeligt, fx. artikler fra post docs etc., til dine 2.semester studerende?

**En flittig adjunkt som ikke sælger sig selv godt nok, fordi han er for beskrivende**

I indlægget om en beskrivende lektoranmodning

I indlægget om hvornår en lektoranmodning er for beskrivende, har du bl.a kunne læse om flg:

Hvorfor kommunikationsmodellen Why, how, what kan trækkes ned over en LA
De to hovedårsager til at en LA kan være for beskrivende.
Hvordan du kan bære dig ad med at være mindre beskrivende i din LA

Vejledningseksemplerne kommer fra min praksis

De eksempler på vejledning du ser på lektor.nu, kommer alle fra min praksis som adjunktvejleder på KEA.

Alle bliver bedre når der vidensdeles!

Eksemplerne kan kun vises, fordi de tidligere adjunkter har givet tilladelse til, at jeg må bruge materialet efter et endt adjunktforløb.

Lige den del er jeg yderst taknemmelig for. Det letter mit arbejde som vejleder, fordi adjunkterne dermed får adgang til et stort udvalg af eksempler, der viser forskellige problemstillinger og udfordringer, som andre adjunkter har haft med deres LA.

Du er ikke alene!
Sebastian

Mindre heldige formuleringer, udeladelser, fejl og mangler der rettes, er det som gør, at du som adjunkt kan hæve din skriftlige fremstilling.

I en mere og mere akademiseret verden er det til stor gavn for dig som underviser, både i forhold til de studerende, kollegaerne, ledelsen samt de professionelle kontakter i din branche.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: En beskrivende lektoranmodning…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Når en lektoranmodning er for beskrivende” med andre.

En lektoranmodning er ikke et enkelt løb, det er mere en Tour de France — **En lektoranmodning er ikke et enkelt landevejsløb, det er mere at se som en Tour de France**

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Rejsen fra adjunkt til lektor på KEA

Posted on April 29, 2024 by Birgitte Petersen

I dette blogindlæg kan du læse om, hvordan rejsen fra adjunkt til lektor på andet forsøg har været for en af mine kollegaer på KEA.

Det er min ingeniørkollega på KEA, nu lektor, Jens Rasmussen fra programområdet Digital, som har sagt ja til at fortælle om sin rejse fra adjunkt til lektor under min vejledning.

Samtalen fandt sted i februar 2024, og der er suppleret med uddybende kommentarer, hvor jeg syntes, det gav mening. Ligeledes henvises der også til relevante tidligere blogindlæg for yderligere info.

Inden vi gik i gang med samtalen, spurgte jeg Jens ad, hvor ærlig han ville være? Hertil svarede Jens:

Jeg har ikke noget at skamme mig over!
JEns Rasmussen

Jens har selvfølgelig haft indlægget til godkendelse inden publicering.

Vi starter med en indflyvning til forløbet, nemlig optakten, så det er sat i kontekst til spørgsmålene, du kan se længere nede.

Optakten til rejsen fra adjunkt til lektor

Jens havde desværre fået underkendt sin første LA. Da det er almindelig praksis på KEA at få en ny adjunktvejleder tilknyttet til det andet forsøg, blev jeg derfor adjunktvejleder for Jens.

Adjunktperioden for dette andet forsøg løb fra december 2022 til 30. juni 2023.

For Jens havde det udviklet sig til et pres med den lektoranmodning under det første forsøg.

Lektoranmodningen fyldte alt for meget ikke bare i en ledig stund i hverdagen, men også i undervisningen samt i weekender og ferier.

Bortset fra når jeg stod og underviste, fx når jeg skulle forberede mig, tænkte jeg tit på, at jeg måtte have en plan B, hvis jeg ikke bestod min lektoranmodning!
Jens Rasmussen

Det var derfor Jens’s eget valg, at adjunktperioden for andet forsøg kun skulle vare et halvt år, og så måtte det briste eller bære med den lektorgodkendelse.

Jeg følte mig svag, hvis jeg gav op uden at give lektoranmodningen et forsøg til!
Jens Rasmussen

Rejsen fra adjunkt til lektor som omgænger

At være på sit andet forsøg og med en kort adjunktperiode er væsentligt anderledes, end at være nystartet adjunkt eller have fået en ny adjunktperiode på 1,5 år eller mere.

En lektoranmodning på andet forsøg og med en kort adjunktperiode er først og fremmest en skriveøvelse!

Når adjunktperioden er så kort, handler det om at arbejde med det materiale, der er.

Der er fx ikke mulighed for at lave ny forskning, nye kurser eller anden undervisning på EVU. Det er derfor på mange måder en langt mere bunden opgave at arbejde med for både adjunkt og vejleder.

Materialet som lå til grund for de to anmodninger var altså stort set det samme, forskellen ligger i måden, det blev præsenteret på.

I indlægget omkring EVU kan du se, hvad der kan skabe en bunden opgave: EVU – A2 vs B2

Jens er selvfølgelig blevet spurgt af venner, bekendte og kollegaer, hvori forskellen på de to lektoranmodninger lå, når nu der ikke var sket nogle ændringer ifht. de opgaver, der var blevet udført i den forrige adjunktperiode.

I det næste giver Jens sin analyse af forskellen på de to lektoranmodninger.

Forskellen på de to rejser fra adjunkt til lektor

Jens’s analyse af forskellen på de to afleverede anmodninger er kort og klar:

I LA version 2 var alt, som ikke gav værdi i anmodningen skåret væk. Ligeledes var argumentationen i orden igennem hele anmodningen og det skrevne velunderbygget.

Nemt at formulere efter endt resultat, men et stort arbejde at komme dertil.

Rejsen fra adjunkt til lektor: Klip fra den samlede bedømmelse — **Klip fra udtalelsen, den samlede bedømmelse i august 23**

Du kan se mere om dette i indlæggene: Værdi i anmodningen… samt undgå påstande…

Overordnede spørgsmål til Jens om rejsen fra adjunkt til lektor

Under samtalen kom vi godt omkring adjunktforløbet. Jeg havde på forhånd udformet en liste med spørgsmål, der var blevet budt ind fra FB-gruppen, se billede.

Endelig var der også emner, som dukkede op under samtalen og bagefter ved skrivningen af blogindlægget.

Herunder kan du se hovedspørgsmålene:

Det Jens havde brug for hjælp til
Vejlederen
Udfordringer og læring i adjunktforløbet
Råd til vejledere og adjunkter
Hvordan er det så at være lektor?

Vi starter med det spørgsmål som for adjunkter, og i særdeleshed omgængere, nok fylder mest, nemlig hvordan kommer jeg i mål med lektoranmodningen?

Jens havde en klar holdning til, hvad han havde brug for af sin nye vejleder.

Jeg havde ikke brug for en vejleder, der syntes det var synd for mig, det kunne jeg så rigeligt finde ud af at gøre selv!

Det jeg havde brug for, var hjælp til at få anmodningen skrevet på en sådan måde, at jeg kunne bestå.
Jens Rasmussen

Vejlederen – har denne betydning for rejsen fra adjunkt til lektor?

Forholdet til vejleder er altid interessant. Derfor var spørgsmålet opdelt i tre underspørgsmål:

Vejlederstil
Vejlederfaglighed
Kemi

Det siger sig selv, at alle adjunkter vil have den bedste vejleder, de kan få, udfra devisen om at så er det nemmere at bestå lektoranmodningen.

Men der er også nogle andre ting på spil i vejledningen. Hvad det er, kan du blive klogere på i det følgende.

Matchet i uddannelsesbaggrund

Et forhold som man ikke taler så meget om, er matchet i uddannelsesbaggrund vejleder og adjunkt imellem.

Fagligheden påvirker ens personlighed og omvendt, og dermed den måde man tænker på.

It takes one to know one!

Til spørgsmålet om ønsker til den nye vejleder havde Jens udbedt sig, at den nye vejleder på andet forsøg forstod ingeniørtankegangen og var tydelig i sin vejledning.

Hvad kendetegner en ingeniør?

Hvad menes der så med ingeniørtankegang? Det handler om struktur og overblik, at være præcis og koncis og bruge fagtermer. At kunne forklare hvorfor noget er på en måde og ikke en anden, og helst underbygget med empiri eller kilder.

Som ingeniør vil man også rigtig gerne se eksempler på, hvordan noget kan beskrives, begrundes, forklares, reflekteres over, sættes op etc.

Er der givet eksempler, så skal man som adjunkt ikke længere opfinde inden for et måske knap så kendt felt, men kan i stedet omsætte fra eksemplet til egen tekst i lektoranmodningen.

Dvs. nu handler det om evnen til at kunne operationalisere fx fra et eksempel på en metatekst til sin egen udgave af samme.

Same, same but different!

Tænker du her, at det er da meget det samme princip, som du selv benytter dig af i din undervisning?

Ja, så har du helt ret!

Du kan i indlægget om strategi læse mere om dette i: Strategi skal der til...

I det næste kan du se nogle overvejelser og spørgsmål om/til faglighed og vejledning, som måske giver stof til eftertanke.

Adjunkten og vejlederen rejser sammen

Overvejelsen om hvorvidt faglighederne passer sammen, er værd at have med i baghovedet, når man taler om vejledning.

Hvilken faglighed er du som adjunkt eller vejleder selv rundet af?

Hvor bredt er dit forståelsesspænd, når du møder en adjunkt eller vejleder med en helt anden faglighed end din egen?

Kan du som adjunkt følge med, og formår vejlederen at vejlede på en måde, der passer ind i det univers, som er dit? På HR-sprog kaldes det gerne, at vejlederen er “tydelig i sin vejldning”

En vejleder skal også have forståelse for, at noget kan være svært!
JEns Rasmussen

Man kan altså sagtens være en ganske god vejleder for en adjunkt, men en pokkers dårlig vejleder for en anden adjunkt, trods det at man som vejleder oplever at have gjort sit absolut ypperste for begge adjunkter.

Vejlederstil

På andet forsøg er der en tættere dialog og samarbejde imellem adjunkt og vejleder. Da forløbet var så kort, mødtes Jens og jeg flere gange om måneden over Teams.

Teams egner sig rigtig godt til vejledning, og fordi man kan dele skærm, er man hele tiden på det samme sted i det kommenterede dokument, der diskuteres.

Det kan ikke undgåes, at man kommer tæt på hinanden, og det opleves derfor også som et fælles projekt at ankomme til den slutdestination, som hedder godkendt lektoranmodning.

Det som Jens fremhæver omkring sin oplevelse af vejledningen på sit andet forsøg, er den kompromisløse tilgang til vejledningen og lektoranmodningen, vi havde på vejledermøderne.

Hvilket handler om, at er man som adjunkt på sit andet forsøg, så er der ikke plads til at lave ret mange fejl – om nogen.

Underkendes lektoranmodning anden gang, så venter der en fyring. Den viden hang over hovedet på Jens som et Damokles sværd.

Alt skal derfor være så gennembearbejdet som overhovedet muligt, så helhedsbetragtningen kan komme adjunkten til gode, skulle der opstå tvivl hos bedømmerudvalget.

Nu berører vi et andet vejlederrelateret emne, nemlig vejlederfaglighed.

Vejlederfaglighed

Vejlederfaglighed kan være mange ting. Der indgår også personlige kompetencer her.

Jens fremhæver her de to vejlederfaglige kompetencer, som var med til at gøre hans rejse fra adjunkt til lektor nemmere.

Disse er hhv. overblikket over anmodningen koblet sammen med den strukturede tilgang til arbejdet med lektoranmodningen på vejledermøderne. Endelig er der den didaktisk faglighed, som særligt var i spil under kriterium A.

Lad os se på hvert område for sig, startende med struktur og overblik.

Struktur og overblik hører sammen

Det er overblikket over lektoranmodningen, både i detaljen og som helhed og endelig i fht. bekendtgørelsen. Hvad mangler i anmodningen? Hvor er de svage punkter, hvordan kan de bedst muligt rettes op, hvad skal fremhæves, nedtones eller skæres væk i anmodningen?

Jens sammenligner det med en byggeproces, hvor man hele tiden er bevidst omkring, hvor langt man er nået med byggeriet, og hvad der så skal ske dernæst.

Det andet handler om den strukturerede tilgang til de opgaver, der skulle løses i adjunktperioden. Det kaldte Jens i samtalen for en slagplan.

Hvad skal der arbejdes med til næste gang? Skal der indhentes yderligere viden fx omkring Frascatimanualen, så kriterium B4 underbygges endnu bedre? Hvem kan kontaktes i organisationen omkring det osv., osv.

Adjunkt til lektor:
Klip fra bedømmelsen - delkriterium B4 — **Klip fra udtalelsen, her er det specifikt om kriterium B4**

Til spørgsmålet om hvad Jens oplevede som den største udfordring under adjunktforløbet, svarer Jens, at det var, hvor et delkriterium stod svagt.

Min største udfordring lå i at skrive mig ud af de svage punkter i anmodningen!
Jens Rasmussen

Det næste Jens nævner under vejlederfaglighed, er den didaktiske faglighed. Det ser vi på i det følgende.

Didaktisk faglighed

Didaktisk faglighed kan være mange ting, derfor uddybede Jens det med følgende forklaring: Med didaktisk faglighed menes referencerne til relevant pædagogisk litteratur i anmodningen og at den pædagogiske argumentation var i orden.

En lektoranmodning er ikke en pædagogisk afhandling, men der skal referes til relevant pædagogisk teori i kriterium A. Ligeledes skal du, som adjunkt, vise at du er i stand til at anvende de nævnte teorier.

Som adjunktvejleder skal man ikke have en pædagogisk grad, men det er nyttigt at have et vist overblik over og indsigt i de hyppigst anvendte pædagogiske teoretikere.

Kemi imellem vejleder og adjunkt

En af de ting som også er på spil i vejlederrummet, er kemien imellem vejleder og adjunkt. Men som Jens siger:

Kemi gør det ikke alene!
Jens Rasmussen

Gensidig respekt er et must og god kemi er nice to have, men det skal også rykke på det faglige plan. Ellers har man dybest set bare haft en hyggelig vejledningstime med sin vejleder men måske uden det helt store læringsudbytte.

Råd til adjunkter som er på rejsen fra adjunkt til lektor

Adspurgt har Jens følgende råd til adjunkter:

Det er vigtigt, at du som adjunkt tilbunds forstår, hvad de forskellige kriterier i bekendtgørelsen går ud på, og hvad de skal indeholde.
Hvis det er muligt, så prøv at være mere proaktiv og få et større say i F&I projekterne og EVU-kurserne. Måske kan du selv komme med ideer til forskningsprojekter og/eller forslag til kurser på EVU? Set i bakspejlet er min oplevelse som adjunkt, at jeg ikke var proaktiv nok mht. kriterium B2 og B4. Jeg tog de F&I projekter, jeg blev tilbudt, og ligeledes med det EVU-kursus, jeg afholdte. Det gav så nogle andre problemer, men det så jeg først for alvor langt senere under skriveprocessen.
Du får brug for at kunne skrive underbyggede påstande, så det er en god ide at øve sig på, hvis du ikke kan det i forvejen.

Der er også råd til vejledere, dem kan du se nedenunder.

Råd til vejledere

Jens har også følgende råd til dig, som er vejleder:

En afstemt kemi og en fælles forståelse er vigtig, og noget som vejlederen skal være opmærksom på. Med en fælles forståelse menes der uddannelsesbaggrund.
Have et overblik over hvordan adjunktforløbet skal gribes an, så målene opfyldes. Fx. hvornår det kan passe med at deltage i EVU-arbejde, F&I projekter etc.

Livet som lektor – når rejsen fra adjunkt til lektor er endebragt

Når den første eufori over at have bestået lektoranmodningen har lagt sig, bliver det selvfølgelig igen hverdag.

Men det er en anden hverdag, og det som Jens beskriver er den enorme lettelse, der indtrådte, da anmodningen var godtaget.

Jeg vågner op om morgenen nu, og føler mig fri!
Jens Rasmussen

Al den energi som var gået til at bekymre sig og være urolig, blev nu omsat til at optimere og redigere undervisningsmaterialet til den kommende undervisning i slut august.

I de to fag jeg havde på egen hånd i efteråret ’23 optimerede jeg indholdet til at matche kravene for det følgende semester. Nu havde jeg endelig overskuddet og energien til det!
Jens rasmussen

Et af de spørgsmål, som blev stillet i FB-gruppen var, om Jens oplever, at han er blevet en bedre underviser efter den beståede lektoranmodning.

Svaret fra Jens på det spørgsmål er:

Jeg kan mærke, at jeg er mere afslappet, når jeg er i undervisning!
Jens RAsmussen

Desuden anvender jeg i min egen vejledning af studerende det med, at ethvert argument, man kommer med, skal underbygges!
Jens Rasmussen

Det har du bl.a kunne læse om i indlægget: Adjunkt til lektor…

Hvordan et adjunktforløb på andet forsøg på KEA blev afviklet
Hvorfor matchet i uddannelsesbaggrund kan have en betydning i vejledningssituationen
Gode råd til adjunkter og vejledere

Rejsen fra adjunkt til lektor: Mail fra Jens omkring den godkendte lektoranmodning — **Mail fra Jens med tilkendegivelse af at lektoratet var kommet i hus**

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Adjunkt til lektor…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Rejsen fra adjunkt til lektor på KEA” med andre.

**Lykønskningsmail til den nyslåede lektor, start august 2023**

EVU, eftervidereuddannelse – kriterium A2 og B2

Posted on January 29, 2024 by Birgitte Petersen

Årets første blogindlæg i 2024, stiller skarpt på arbejdsområdet eftervidereuddannelse, EVU, i en lektoranmodning. Det er især B2, som volder problemer, hvorfor der i blogindlægget er mest fokus på det.

Der er kommet en opstramning omkring dispensation for EVU, og på KEA, hvor jeg er ansat, gives der derfor ikke længere så mange dispensationer for EVU som tidligere.

Derfor dukker problematikken nu også oftere op i min vejledning af adjunkter. Jeg har bare det seneste år haft fire adjunkter, hvor EVU har fyldt en del i vejledningsarbejdet.

I dette indlæg finder du også screen-dumps fra min adjunktvejledning omkring tackling af EVU, som du måske kan blive inspireret af.

EVU er i kategorien formelle arbejdsopgaver

Det at kunne varetage undervisning på EVU er, hvad jeg kalder en formel arbejdsopgave. Du kan se mere i indlægget: Formelle og uformelle opgaver

Men lad os starte med at definere hvad der hører til hvor i fht. til bekendtgørelsen

Hvad er indeholdt i A2 VS B2?

Kriterium A2 handler om tilrettelæggelse, udvikling og gennemførelse af undervisningen på EVU. Det er voksenundervisning det drejer sig om, og det kræver gerne nogle andre pædagogiske greb end dem, du betjener dig af på fuldtidsuddannelserne.

Hvorimod kriterium B2 handler om, hvordan du udvikler uddannelsen på EVU.

Det er altså nogle forskellige kompetencer, du skal beskrive fyldestgørende i din LA, så bedømmerudvalget kan se, at det er et arbejde, du også kan varetage.

Men tit er det svært for adjunkter at skelne imellem kriterium A2 og B2, opgaverne blandes simpelthen sammen, oplever jeg i vejledningen.

Hvis du ikke ved, hvad der hører til hvor og hvorfor, kan du ikke beskrive det korrekt i lektoranmodningen. Bedømmerholdet kan derfor heller ikke afkode, om du opfylder hhv. A2 og B2 og dermed kravet til EVU.

EVU -forslag til metakommunikation — **Eksempel på forslag til metakommunikation til indledning af B2**

En god hjælp til dig, som er adjunkt, er derfor, at du sætter dig godt ind i, hvad hvert enkelt kriterium og dets underinddelinger skal indeholde.

Det minder jo meget om det, vi som undervisere kræver af de studerende. Det kan du se mere om i et blogindlæg fra juni 2020 med titlen: Tag din egen medicin, adjunkt!

Adjunktplaner er et styringsredskab til dit adjunktforløb, og i det næste skal vi kigge på, hvordan de kan bruges i forbindelse med EVU.

Adjunktplanen og EVU

Det er vigtigt at du, din leder samt adjunktvejleder er opmærksom på, hvorvidt du faktisk kan opfylde betingelserne i bekendtgørelsen.

Derfor er det en rigtig god ide, at du allokerer nogle ressourcer til at udarbejde adjunktplanen og holde den opdateret. På den måde kan du sikre dig, at du ikke ender med en måske problematisk løsning ifht. A2 og B2. Du kan læse mere i blogindlægget: Adjunktplaner…

Det er hverken din leder eller din adjunktvejleder, der skal består din lektoranmodning. Det er dig, og derfor vil jeg anbefale dig, at du er opmærksom på eventuelle knap så lektoranmodningsvenlige løsninger på EVU-arbejdet.

I det følgende kan du se nogle af eksempler på sådanne uhensigtsmæssige løsninger eller aftaler omkring EVU for adjunkter, jeg møder i vejledningen.

Eksempler på uhensigtsmæssige løsninger for EVU-arbejdet ifht. B2

Det her gælder især for de adjunkter, jeg har overtaget fra andre vejledere samt adjunkter på andet forsøg. Men adjunkter, som jeg har haft fra starten af deres adjunktforløb, kan selvfølgelig også opleve udfordringer med EVU.

Ikke optimale løsninger for EVU falder typisk i tre hovedgrupper:

EVU-kurset har kørt en del gange, og materialet er fastlagt. Et eksempel her kunne være certificeringskurser. Det giver dig derfor ikke de store muligheder, om overhovedet, for at udvikle noget som helst til det kursus. Kriterium B2 bliver derfor ikke helt nem at beskrive tilfredsstillende.
Kursusindholdet på EVU er det samme som på et af de fag, du varetager i forvejen på din fuldtidsuddannelse. Igen er det i kriterium B2, du bliver udfordret, når du skal skrive din lektoranmodning.
Samarbejde med en kollega omkring et EVU-kursus, hvor du, af den ene eller anden grund, bliver henvist til en passiv rolle. Et eksempel på en passiv rolle kan være som korrekturlæser af din kollegas slides, og ja, den slags forekommer. Her kan du, hvis du er rigtig uheldig, få problemer både med kriterium A2 og B2.

EVU - udvikling af allerede eksisterende kursus — **Et allerede udviklet kursus og forslag til adjunktens take på udvikling af kurset i kommentaren**

Nu er du blevet gjort opmærksom på de tre hovedgrupper og hvilke udfordringer, det kan udløse ifht. at skrive din LA.

I det næste skal vi se på, hvad du som adjunkt kan gøre, hvis dit kriterium B2 er svagt af den ene eller den anden grund.

Det kan ske for alle adjunkter. Men dem som er mest udsatte for et svagt kriterium B2, er i følge min erfaring, adjunkter på andet forsøg samt adjunkter med et sent vejlederskift,

Står dit kriterium B2 svagt i EVU?

Det er klart, at er en adjunkt på andet forsøg og med kun et halvt år til afleveringsdatoen, så er det tidsmæssigt meget svært for ikke at sige umuligt at udarbejde en helt ny B2.

Det samme gør sig selvfølgelig gældende, hvis der har været et vejlederskift, af den ene eller anden årsag, tæt på afleveringsdatoen for lektoranmodningen. Men det kan også optræde i et helt almindeligt adjunktforløb.

Er din situation, at dit kriterium B2 er svagt og du må acceptere, at der ikke er mulighed for at få det fikset? Dette kunne fx være ved at være med til at udvikle et andet EVU kursus, så du bliver tilfredsstillende dækket ind på pind 2 i kriterium B.

Ja – så er der kun et råd at give, nemlig at du skriver dig ud af det.

Skriv dig ud af det!

Samtidigt skal du sikre dig, at din lektoranmodning er så gennemarbejdet og stærk i de andre afsnit, som overhovedet muligt.

Helhedsbetragtningen giver dig noget slack

Baggrunden for det råd er, at der også indgår en helhedsbetragtning omkring bedømmelsen af en lektoranmodning.

EVU - hvordan du kan fremhæve dine stærke sider — **I kommentaren ses** **hvordan du som adjunkt kan fremhæve dine stærke sider**

Det er et såkaldt generisk råd. Derfor gælder det alle de steder i din LA, hvor du måske kunne have ønsket dig, at den lektoranmodning var nemmere at have med at gøre.

Fx. at du havde mere og bedre data til dit F&I-projekt eller at dit F&I projekt ikke strandede, så du måtte være med i et nyt projekt. At du havde forskererfaring eller undervisningserfaring, inden du startede, at du havde flere industrikontakter, større pædagogisk viden osv. osv.

Men din lektoranmodning skal ikke være perfekt for, at du kan få den godtaget, den skal bare være god nok. Det er baggrunden for helhedsbetragtningen, som gør, at der er noget slack.

Adjunktvejlederens rolle som sparringspartner omkring EVU til de årlige statusmøder er temaet for det næste afsnit.

Brug de årlige møder med leder og adjunktvejleder klogt

Når jeg sidder med til de årlige møder med adjunkten og dennes leder, er jeg meget opmærksom på, hvorvidt det mulige EVU-arbejde kan opfylde betingelserne i bekendtgørelsen.

Jeg har typisk også afholdt et formøde med adjunkten, inden det egentlige møde. Det gør jeg for at sikre mig, at adjunkten er klar over, hvad han/hun går ind til på det område.

Formøder afholder jeg især, hvis der har været, det jeg kalder, røde flag i kontakten med adjunkten.

Ligeledes er det nemmere at kunne påpege eventuelle ikke optimale løsninger på EVU-området for adjunkten og måske også for lederen, når jeg kender mulighederne i forvejen.

Endelig kan der også være spørgsmålet om opkvalificerende kurser, for at adjunkten kan varetage et eventuelt EVU-kursus på en for adjunkten tilfredsstillende måde. Det kan være svært som ny og måske også ung medarbejder at stille krav omkring kurser.

Hvor meget A2 skal fylde i lektoranmodningen, er et spørgsmål jeg ofte får. I det følgende kan du læse om, hvad jeg anbefaler mine adjunkter.

Fordeling imellem A1 og A2

De fleste adjunkter har som hovedforretning at undervise på en fuldtidsuddannelse. Derfor skal A1 også fylde forholdsvis mere tekstmæssig i LA end A2, hvis det er sådan for dig.

Skulle din arbejdsportefølje være omvendt, ja – så vender du bare det følgende om.

Det som er fordelen ved at gå i dybden med A1 er, at du kan trække på det over i A2. I A2 beskriver du nu bare forskellen på at have at gøre med fuldtidsstuderende versus voksne kursister.

EVU - A2 og Hiim og Hippe — **Klip fra udtalelse til en nyslået lektor i august 23 omkring A2 og brugen af Hiim og Hippe**

Ved at gøre sådan udviser du samtidig evnen til refleksion. Du har også sparet en masse plads/tegn, som du kan bruge på noget andet nyttigt. I indlægget for mange tegn…, kan du læse mere om den problematik.

Det har du bl.a kunne læse om i indlægget: EVU…

Hvorfor du som adjunkt skal være opmærksom på, hvilke opgaver du skal løse i EVU-regi
De tre hovedgrupper af aftaler for EVU som kan medføre hovedbrud, når din LA skal skrives
Forslag til hvordan du kan spare anslag ved at uddybe A1 og derefter trække forskellen frem ifht. A2

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: EVU…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “EVU, eftervidereuddannelse – kriterium A2 og B2” med andre.

**Vinteren har for alvor fat – Utterslev mose, januar 2024**

Strategi skal der til for at bestå en lektoranmodning

Posted on August 23, 2023 by Birgitte Petersen

I dette blogindlæg går jeg i detaljer omkring den strategi, jeg anvender for at hjælpe mine adjunkter med at bestå en lektoranmodning.

Betragtningerne kommer fra adjunktvejledningen og især med adjunkter på andet forsøg samt det bedømmerarbejder, jeg udfører for Lektor – IT.

Bestå en lektoranmodning – strategi skal der til

Det største arbejde jeg har som adjunktvejleder foregår med de adjunkter, der er på deres andet forsøg.

At være på sit andet forsøg som adjunkt indebærer, at hvis det kikser og lektoranmodningen ikke bliver godtaget, så skal der igangsættes en afvikling af ansættelsesforholdet. Med andre ord bliver adjunkten fyret.

Det gør, at der er meget på spil i adjunktvejledningen og selvfølgelig mest for adjunkten.

Derfor er det vigtigt, at der ligger en form for strategi bagved den måde, arbejdet med lektoranmodningen bliver grebet an på. Uden en plan at styre efter, formindskes chancen drastisk for at komme i mål.

En one size fits all strategi findes ikke!

Hver adjunkt er unik og med forskellige behov. Derfor har jeg ikke en one size fits all strategi. Men der er alligevel nogle ting, som går igen i de forskellige adjunktforløb.

I indlægget “Rejsen fra adjunkt til lektor…”, får du et indblik i en adjunkts oplevelser af forløbet, herunder adjunktvejledningen etc., på sit andet forsøg. Du kan læse mere her: Adjunkt til lektor…

Den overordnede strategi for at bestå en lektoranmodning

Jeg har opdelt den overordnede strategi i tre hovedafsnit, disse er:

Believe you can
Close the gaps
Win the crowd

Det er ikke sådan, at processen er lineær. Nej, jeg arbejder sammen med adjunkten på alle tre områder samtidigt.

Det tager tid at få puslet det på plads. Nogle gange tages der kun små skridt i vejledningen, det er gerne i starten. Mens andre gange er det syvmilestøvlerne, der er på.

Men lad os se hvad der gemmer sig bag de tre punkter.

Jeg starter med det nok vigtigste punkt, som er: Believe you can eller empowerment

Believe you can

En del adjunkter er opskræmte og nogle er deciderede bange for ikke at komme igennem, og dermed bestå. Det gør sig især gældende for adjunkter på andet forsøg, men også for nogle adjunkter på deres første forsøg.

Noget af det vigtigste for at kunne blive ved med at hænge i som adjunkt med lektoranmodningen, er ikke at være defineret af have fejlet/dumpet/mislykkedes.

Don’t let failure define you!

Derfor bruger jeg ret meget tid i vejledningen på at få adjunkten til at tro på, at selvfølgelig kan det lykkedes. Selvfølgelig kan du også blive lektor.

Men det er ikke nok bare at tro på det. Det skal opleves og føles som en reel mulighed at blive lektor.

Er det en omgænger, kan det fx godt tage det halve eller mere af den tid, der er sat af til afleveringsdatoen for lektoranmodning nummer to til at få følelsen og oplevelsen af, at lektoranmodningen kan bestås.

For at det skal blive håndgribeligt og dermed til at tro på, må adjunkten se og opleve fremskridtene. Det sker når adjunkten igennem arbejdet med sin lektoranmodning ser, hvordan det hele begynder at give mere og mere mening.

Det er nu lige pludselig fx blevet nemmere at metakommunikere. Ligeledes kan det nu også lade sig gøre at skrive sig ud af problemstillinger etc. Når den erkendelse indfinder sig, så sker der et skift i vejledningen.

Skiftet gør at hele settingen ændres, fordi oplevelsen og følelsen af at det kan lykkedes, nu er til stede. Lektortitlen er altså indenfor rækkevidde, og så begynder det for alvor at rykke.

Næste punkt i strategien handler om at lukke huller, og det kan du læse om i det følgende.

Close the gaps

Når en adjunkt har dumpet sin anmodning eller jeg læser igennem for en kollega, der skal til at aflevere, så er det nemt at se, hvor der er huller. Det kan være deciderede mangler eller hvor det skrevne stiller flere spørgsmål, end det besvarer.

Begge dele er et no go, og i vejledningen arbejder jeg meget med at lukke eventuelle huller.

Eksempler på close the gaps

Et eksempel på sådan et hul kan fx være et forskningsprojekt i kriterium B4, der ikke forløb som det skulle. Det er ingen skam, men der er nødt til at være en forklaring på hvorfor, det gik sådan.

Eller hvordan et fejlslagent forskningsprojekt kan bruges som stepping stone til det næste forskningsprojekt. Når dette forskningsprojekt er en stepping stone, får adjunkten på den måde kredit for alt sit arbejde med forskningsdelen, og ikke kun det, som er lykkedes.

Det hæver ligeledes lektoranmodningens kriterium B4, og viser evnen til refleksion.

Bestå en lektoranmodning - brug stepping stones fra fejlslagne projekter — **Eksempel på en stepping stone der kan bruges videre i B4**, **foråret 23**

Et tredje eksempel kan være, hvordan kriterium A2, undervisning af voksne, spiller sammen med kriterium B2, planlægning af VEU osv.

Undlad formuleringer der åbner op for alverdens spørgsmål

En anden ting som er vigtig, er at undlade formuleringer, der åbner op for flere spørgsmål end de besvarer.

Du kan se et eksempel på sådan en formulering herunder. I kommentarboblen ses de spørgsmål, som jeg uden problemer kunne komme i tanke om at stille.

Formuleringer der åbner for endnu flere spørgsmål - bestå en lektoranmodning — **Formuleringer der åbner op for endnu flere spørgsmål**, **foråret 23**

I den endelige lektoranmodning blev der lukket af for spørgsmålene ved at omformulere den sidste sætning:

**Adjunktens endelige formulering i lektoranmodningen**, **foråret 23**

Jeg kalder den form for vejledning – detaljeret vejledning. I det næste får du en forklaring på, hvorfor jeg bedriver detaljeret vejledning.

Detaljeret vejledning tager adjunkterne ved hånden

Adjunktvejledere vejleder forskelligt, og jeg tilhører de vejledere, der er detaljerede i deres vejledning.

Årsagen er den enkelte, at jeg selv har behov for at se eksempler på, hvordan noget kan se ud eller gøres, hvis jeg er inden for et fagområde, jeg har lidt svært ved, er usikker på eller ikke har prøvet før.

Ligeledes er jeg heller ikke verdensmester i at transformere viden fra et felt til et andet og gøre det operationelt, hvis jeg er uden for mit kompetencefelt.

At kunne bestå en lektoranmodning kræver nogle gange en hjælpende hånd — **En hjælpende hånd – det kan alle have brug for!**

Med andre ord har jeg altså også selv brug for en hjælpende hånd i ny og næ.

De af mine adjunkter som har brug for mere vejledning, ja – de er også havnet inden for et område, hvor de føler sig usikre. Ellers gjorde de det jo bare af sig selv og havde ikke brug for andet end et touch down med deres vejleder i ny og næ.

Letter vejledningen

Derudover letter det også vejledningen utroligt, at adjunkterne kan se mine kommentarer. De kan forberede sig inden mødet, og måske også begynde at implementere nogle af de mest indlysende rettelser.

Ligeledes er det langt nemmere for mig selv at holde fast i tankerne bag kommentarerne, når vi har en diskussion omkring, hvorfor jeg har skrevet dette eller hint.

Eksempel på detaljeret vejledning fra foråret 23 - bestå en lektoranmodning — **Eksempel på detaljeret vejledning, foråret 23**

Endelig handler det om kombinationen af feedback og feedforward, og da adjunktforløbet også er en dannelsesrejse, er både feedback og feedforward vigtige for at kunne vokse og udvikle sig som adjunkt og som menneske.

Her gør den detaljerede vejledning det muligt for adjunkter at blive klogere på, hvordan en lektoranmodning kan skrives.

Den viden ligger i de mange eksempler enten fra vejledningsseancerne eller på lektorbloggen og skal nu omsættes, så den passer ind i den enkeltes lektoranmodning.

Kan detaljeret vejledning give problemer?

Som ny vejleder tænker du måske, at det kan være farligt at være for detaljeret i vejledningen, fordi hvad nu hvis du tager fejl?

Der har jeg det sådan, at som vejleder der giver man sit bedste bud.

En detaljeret vejledning åbner op for en dialog, som igen gør at både adjunkt og adjunktvejleder har mulighed for at blive klogere. I dialogen vil du typisk som vejleder ret hurtigt få øje på noget, der ikke hænger sammen.

Det sker i alle arbejdssammenhænge hver eneste dag, at der bliver lavet fejl, og når fejlen er rettet, er det ikke en fejl mere.

Alle bliver bedre, når der ikke skal gættes i vejledningen

Jeg er af den overbevisning, at alle bliver bedre, når der ikke skal gættes på, hvad en lektoranmodning går ud på, eller hvad en vejleder tænker eller mener.

Det var og er fortsat grundtanken med bloggen lektor.nu, at det ikke skal være en hemmelighed for de særligt indviede, hvordan man skriver en lektoranmodning. Du kan se mere her i indlægget: Hvorfor en lektorblog…

Jo nemmere du selv har ved et fagområde, jo sværere er det også tit at forstå og huske på, at andre kan være udfordret på noget, som for dig er hel basal viden.

En adjunkt der får detaljeret og tydelig hjælp til at komme videre med sin lektoranmodning, tænker måske at det kunne da også være, at det var en god ide at gøre sådan i sin egen vejledningspraksis?

Don’t tell it – show it!

På den måde får studerende, der kommer fra en uddannelsesfremmed baggrund, hvor underviseren typisk er den eneste, man kan få kvalificeret hjælp fra, en langt bedre mulighed for at klare sig igennem et studie.

Når hjælp er hjælp til at komme igennem og bestå en lektoranmodning

Nogle gange sker det desværre, at jeg må meddele en adjunkt, enten en af mine egne eller en kollega, at efter min bedste overbevisning, kan adjunkten ikke bestå på det, jeg har modtaget til gennemlæsning.

Det siger sig selv, at det absolut ikke er sjovt, hverken at sige eller modtage en sådan besked.

Men så længe der stadig er tid til at få rettet anmodningen op, ser jeg det som det, det er – nemlig hjælp til at bestå.

Det er klart, at sådan en udmelding kommer med behørige og detaljerede rettelser og forslag til, hvad der skal ændres, for at adjunkten kan komme i mål.

Det sidste punkt i strategien handler om at give bedømmerne et positivt indtryk af din lektoranmodning og dig som adjunkt. Med andre ord: Win the crowd

Win the crowd

Fordi en lektoranmodning er at se som en ansøgning, gælder det om at bedømmerne får et positivt helhedsindtryk.

Her er den vigtigste regel at gøre det nemt for bedømmerholdet!

Eller sagt på en anden måde du skal sikre dig, at formen er i orden, anmodningen er letlæst og hænger sammen.

Dvs. alt hvad der har med struktur at gøre, retstavning, billedtekster, henvisninger, bilagslister etc., you name it, det kan der ikke sættes en finger på.

Derudover skal dit sprog være letlæst og anmodningen skal hænge sammen på kryds og tværs. Lige det sidste er ikke helt nemt, fordi det er nemt at miste overblikket i en lektoranmodning.

Har du svært ved det, så spørg om hjælp hos din vejleder, i din bekendtsskabskreds eller i underviserkollegiet. Du kan se mere omkring hjælp og struktur i en LA:

Struktur i din LA…

Når du får hjælp til din anmodning…

Sidst, men ikke mindst, så undlad at fremstille dig selv på en måde, som andre kan opfatte som selvfed eller arrogant. Du kan se et eksempel på netop det i indlægget: Den personlige stemme…

En lektoranmodning vurderes også på sin helhed. Den skal derfor ikke være perfekt, den skal bare være god nok.

Hvis din lektoranmodning har lidt svagheder her og der, så kommer du igennem alligevel. Det gør du, fordi svaghederne opvejes af alt det andet gennemarbejdede materiale i din anmodning.

Det har du kunne læse om i dette indlæg: Bestå en lektoranmodning

Hvorfor jeg som adjunktvejleder har en strategi for vejledningsarbejdet
De tre overordnede punkter som strategien består af
Hvorfor detaljeret adjunktvejledning letter vejledningen

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Strategi skal der til for at bestå en lektoranmodning

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Strategi skal der til for at bestå en lektoranmodning” med andre.

Empowerment - Cykle nedad bakke med rygvind — **Empowerment** **– kombinationen af at køre nedad bakke på cykel med vinden i ryggen**

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Påstande og hvorfor du skal underbygge dem

Posted on March 30, 2023 by Birgitte Petersen

I mange af de lektoranmodninger jeg læser, enten som adjunktvejleder eller i bedømmelsesarbejdet, fremkommer der tit påstande.

Definitionen på en påstand er iflg. Den Danske ordbog:

Et udsagn der fremsættes som en kendsgerning uden underbygning eller dokumentation!
Den Danske ordbog

I dette indlæg kan du derfor læse om, hvorfor du skal underbygge dine påstande i lektoranmodningen.

Du får også vist eksempler på do and don’ts. Eksemplerne skulle gerne hjælpe dig til nemmere at kunne identificere uunderbyggede påstande i din egen lektoranmodning og gøre noget ved dem.

Hvordan du underbygger en påstand er vist med udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel.

Endelig er der givet tre spørgsmål, du med fordel kan stille dig selv under skriveprocessen, som gerne skulle hjælpe dig med at underbygge eller udelade eventuelle påstande.

Påstande eller udsagn kan se ud på mange forskellige måder — **En påstand eller et udsagn skal underbygges, eksempel fra vejledning, november 22**

Eksemplerne kommer især fra adjunktvejledningen, men der er også klip fra bedømmerholds udtalelser.

Bedømmelsesudvalg falder over også over påstande og påtaler dem — **Udtalelse fra bedømmelse til lektor omkring manglende underbygning af udsagnet ovenover, februar 23**

Alt materiale stammer fra mine tidligere adjunkter, nu lektorer eller min egen anmodning.

Hvorfor påstande svækker din anmodning

Hvorfor du skal undgå at komme med påstande, er der flere årsager til.

En årsag til at undgå dette er, at du fremstår som en mindre reflekteret adjunkt. Mindre reflekteret er ikke godt, uanset hvilken vinkel du vælger at anlægge. Du kan se mere i de tre grundsten: Bekriv, begrund og reflekter

**Udtalelse omkring brugen af påstande fra bedømmelse til tidligere adjunkt, nu lektor**

En anden grund er, at selv om en lektoranmodning er en genre, der gør brug af den personlige stemme, så skal du stadig underbygge eller dokumentere det, du skriver. Du kan se mere her om brugen af den personlige stemme i indlægget: Personlig stemme…

**Påstande eller konstanterende udsagn falder i samme boldgade**

Sådan underbygger du en påstand

Når du kommer med en påstand, skal du derfor bakke den op med litteratur, statistik eller andet datamateriale.

**Klip fra Birgittes anmodning, bemærk litteraturhenvisningen i starten af anden linje** **samt den tilhørende begrundelse og refleksion**

I fagsproget kaldes det for hjemmel, og i den udvidede model af Toulmins argumentationsmodel kaldes det for backing eller på dansk rygdækning. Du kan se mere her om Toulmins argumentationsmodel

Du skal altså overveje nøje, om du har belæg for det, du skriver. Det kan være via litteraturstudier af fx pædagogisk karakter, undersøgelser du har foretaget, data fra fx. underviserevalueringer etc.

**Der findes meget pædagogisk litteratur om, hvad der skaber motivation i en læringssituation**

Du kender det fra din undervisning

Det samme foregår, når du underviser. Du underviser de studerende ud fra, hvad der er fagligt korrekt.

Det er bakket op af videnskab, empiri osv. og ikke hvad du selv syntes eller fordi det er torsdag i dag, og solen skinner eller hvad det nu måtte være.

Lug ud eller underbyg dine påstande – Sådan kan du gribe det an

I starten af skriveprocessen skriver de fleste adjunkter typisk bare derudaf på anmodningen, for at have noget som de og adjunktvejlederen kan forholde sig til.

Men som tiden nærmer sig for afleveringen, er det klogt at begynde at luge ud i påstande, udsagn og postulater ved enten at underbygge dem eller udelade dem.

Det kan godt være svært, fordi det jo netop er din egen anmodning.

Her kan de følgende tre trin måske hjælpe dig:

Stil dig selv følgende tre spørgsmål:

Er det noget jeg antager?
Er det muligt at finde nogle kilder, eller noget datamateriale etc., der kan underbygge min påstand?
Kan jeg nuancere påstanden, så den fremstår mindre bombastisk og konstaterende og dermed mere reflekteret?

Ordene nuancere og nuancer er, som du kan se højere oppe, brugt i de to eksempler med udtalelser, der kommer fra to forskellige bedømmerhold.

Nuancere handler om at uddybe og beskrive mere omkring, hvorfor du påstår det, du gør i din anmodning.
Nuancer er, at det ikke kun er sort og hvidt, og at der er flere vinkler på en oplevelse.

Det har du bl.a kunne læse om i dette indlæg: Påstande…

I dette indlæg har du kunne læse om, hvad en påstand er, og hvorfor uunderbyggede påstande svækker din lektoranmodning.

Du har også kunne se eksempler på uunderbyggede påstande fra lektoranmodninger, og hvordan bedømmere af lektoranmodninger reagerer på dem.

Sidst men ikke mindst er vist, hvorledes du med udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel underbygger en påstand.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Påstande i en lektoranmodning…

**Undlad at drukne – underbyg dine påstande i din lektoranmodning**

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Påstande og hvorfor du skal underbygge dem” med andre.

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen