Kriterie A – snublestene – andet afsnit i føljetonen

Posted on August 29, 2022 by Birgitte Petersen

Dette indlæg om snublestenene i kriterie A bygger oven på blogindlægget, Lektoranmodning – forstå og bestå den.

Hvor sidste indlæg var generelt om en LA, går dette og det næste indlæg i dybden med de enkelte kriterier i bekendtgørelsen.

Kriterie A - PPtx oplægget fra 29.april — **Screendump fra PPtx oplægget – i kriterie A, april 22**

Kriterie C volder sjældent alvorlige kvaler

Det er især kriterie A og B, der bliver sat under luppen, da disse to kriterier er dem, adjunkter gerne er mest udfordret på i deres lektoranmodning.

Det er sjældent, det er kriterium C, der udgør den altovervejende grund til at en adjunkt dumper. Derfor sættes der ikke spot på dette kriterie i denne omgang.

Har du svært ved at tage hul på skriveprocessen, så vil jeg anbefale dig at starte med at arbejde på kriterium C. Du kan læse mere om, hvorfor det kan være en god ide i indlægget: Udfordret på sin skriveproces

Bekendtgørelsens tekst til kriterie A

Nedenstående er taget fra bekendtgørelsen tekst til kriterie A:

Adjunkten/ansøgeren selvstændigt kan udvikle, tilrettelægge og gennemføre erhvervs- eller professionsrettet samt udviklingsbaseret undervisning. Undervisningen skal inddrage faglige elementer og refleksioner over disse, samspillet mellem teori og praksis samt indsigt i erhvervets eller professionens udøvelse og udvikling.

Kriterie A opleves som værende svært for mange adjunkter. Det er ikke alle adjunkter, der har de samme udfordringer, men der er dog nogle gengangere.

Hvilke kan du læse mere om i næste afsnit.

Snublestenene i kriterie A

Der er gerne flere grunde til, at kriterie A fremstår mangelfuldt.

Nogle af de gengangere jeg ser, som svækker kriterie A ganske betydeligt, er flg.:

Det skrevne er for generelt/for lidt specifikt og giver dermed ikke mulighed for en reel indsigt i adjunktens arbejde
For lidt viden om og/eller brug af pædagogiske fagtermer – herved fremstår anmodningen på et for lavt niveau
Manglende beskrivelser og refleksioner af iterationer i et undervisningsforløb – hvad har du lært fra første til X. gang, du kørte faget?

I det følgende fokuseres hovedsageligt på, hvorfor det at være for generel i en lektoranmodning er et problem, og hvordan du kan løse det.

Når du er for generel i kriterie A

Når jeg bedømmer en lektoranmodning, så har jeg ikke et forudgående kendskab til adjunkten.

Havde jeg det, ville jeg være inhabil og måtte derfor ikke indgå i bedømmelsesudvalget. Den afklaring omkring habilitet foregår, inden adjunktens endelige bedømmerudvalg er nedsat.

Da jeg således ikke kender adjunkten, forventer jeg i anmodningen at blive præsenteret for følgende:

Hvilken uddannelsesmæssig baggrund du selv har
Hvilken uddannelse(r) du underviser på eller hovedsageligt underviser på
Hvor uddannelsen er indplaceret ifht. kvalifikationsrammen
Hvorvidt undervisningen foregår på dansk eller international linje
Hvilke fag, emneområde(r), fagemne(r) du varetager eller hovedsageligt varetager
Hvilke semestre du underviser på eller hovedsageligt underviser på
Hvornår det er foregået, årstal, semester fx F20 – 3.semester

Desværre er det ikke altid muligt eller let at afkode ovenstående.

Så jeg er henvist til at gætte!

Som nævnt i andre indlæg er det at åbne for gætværk, noget du som adjunkt bør undgå for enhver pris.

Undervisning er din hovedforretning

Fordi undervisning for 99% af alle adjunkter er hovedforretningen og årsagen til deres ansættelse, så er det en ualmindelig god ide i din LA at give et konkret eksempel på, hvordan du afvikler din undervisning.

Mange adjunkter undlader dette og forholder sig kun generelt til, hvordan de underviser. Ofte blandes det hele sammen i kriterie A med lidt litteraturhenvisninger til pædagogiske teorier her og der.

Derved får jeg som bedømmer intet reelt indblik i, hvordan adjunkten egentligt bærer sig ad med at udvikle, tilrettelægge og afvikle undevisning. Hvilket som bekendt er grundstenene i kriterie A.

Kender du din modus operandi?

De allerfleste undervisere har en arbejdsform – et skelet, en grundform eller en struktur – som de afvikler deres undervisning efter. Det kan vi også kalde for en modus operandi, M.O.

Dette er uanset, hvilket fag de varetager, men mange adjunkter kender ikke deres egen måde at gøre det på.

Kriterie A - generel og specifik del i en lektoranmodning — **Generel og specifik del,** **screendump fra Birgittes LA, juni 2015**

Jeg oplever derfor tit i vejledningen, at adjunkter har svært ved at sætte ord på, hvordan de egentligt gør i underviserrummet og hvorfor.

For mange adjunkter er det en aha-oplevelse, når de bliver klar over, at de adspurgt ikke kan beskrive deres struktur.

Hvis du ikke er bevidst om, hvorfor du gør, som du gør, så er det så godt som umuligt at beskrive det i din anmodning.

En Ubevidst kompetent underviser

Hvis en adjunkt er bare nogenlunde succesfuld i sit virke som underviser, vil man kalde adjunkten for en:

Ubevidst kompetent underviser!

Det er der overordnet ikke noget i vejen med. Det er i hvert fald uden tvivl et langt bedre udgangspunkt at have end at være ubevidst inkompetent!

Nu er det bare sådan, at du som adjunkt skal bestå en LA for at overgå til lektor på din institution.

I en LA gælder det om at beskrive, reflektere og begrunde, hvorfor du gør, som du gør. Det bliver derfor en meget tydelig mangel i kriterie A, når dette ikke er tilstede.

Du kan se mere her i blogindlægget: Beskriv, begrund og reflekter

Skab et overblik over hvordan du gør – find din M.O

Måden at komme videre på og flytte sig til en bevidst kompetent underviser er, at du bliver klar over, hvordan din struktur/model/skelet ser ud.

Det kan du fx gøre ved at notere de hovedpunkter ned, du har med i din undervisning. Gør det for forskellige moduler/lektioner og fag.

Du vil se, at der tegner sig et mønster, din struktur/model åbenbarer sig, uanset dine fagområder. Så kan der være små variationer, men du har fået vist hovedstrukturen.

Nu har du fået indsigt i, hvordan du generelt griber det at undervise an.

Fra ubevidst til bevidst kompetent underviser

Den indsigt skal du bruge til at dykke ned i hvert punkt, så du kan blive klogere på, hvorfor du gør det på den måde.

Gå derfor nu på opdagelse i den pædagogiske litteratur.

Forhåbentligt opdager du, at lige din måde at præsentere/gennemgå stof på passer som fod i hose med en eller flere af de læringsteoretikere, du er stødt på under dit adjunktforløb.

På den måde flytter du dig fra ubevidst kompetent til bevidst kompetent

Det er den transformation, som skal til for at du kan beskrive fyldestgørende, hvad du foretager dig. Herunder hvorfor du gør det sådan og ikke på en anden måde.

Et eksempel på hovedpunkter

Du kan se en opremsning af mine hovedpunkter for, hvordan jeg afvikler undervisning herunder:

Introduktion til dagens tekst, kort repetition af forrige moduls undervisning, præsentation af dagens emne, spørgsmål/konsulent, gruppearbejde/arbejd selv, opsamling og tak for i dag.

De næste skridt i kriterie A

Når du overordnet har fundet ud af, hvordan du bedriver undervisning, så kan du beskrive, begrunde og reflektere over dette i din anmodning.

For at vise helt tydeligt hvordan det ser ud, så giver du også et konkret eksempel. Det er langt lettere nu, hvor du har trukket de store linjer op for, hvordan du bedriver din undervisergerning.

Det konkrete eksempel i kriterie A

Et konkret eksempel tjener til at vise, hvordan du håndterer en konkret undervisningssituationen.

Du har alt pædagogisk litteratur på plads, du ved, hvorfor du gør, som du gør, og nu skal du gøre det operationelt med det konkrete eksempel.

Her har du en god lejlighed til at vise screendumps af din fagplan samt din lektionsplan, for de er vigtige at have med. Du kan se mere om, hvorfor det er, her i indlægget: Fagplan og lektionsplan…

Husk at være specifik omkring uddannelse, semester, varighed etc., så jeg som bedømmer ikke lades i stikken.

Nej, jeg bliver derimod inviteret med ind i dit underviserrum på 3.semester i klassen 3.A på designuddannelsen i faget XX, i 2. og 3. modul i uge 16.

Her er der ligeledes også rig lejlighed til at komme ind på iterationer, flere refleksioner osv. så jeg som bedømmer kan se, hvordan du har udviklet dig i gennem din adjunkttid.

Hvis du mestrer brugen af den personlige stemme så bare nogenlunde, så får jeg oplevelsen af at kunne se for mig, hvordan du bedriver din undervisningspraksis, din udvikling som underviser, de tips og tricks du bruger etc.

Er du udfordret på brugen af den personlige stemme i den anmodning, så kan du se mere i indlæggene: Den personlige stemme… og Udfordret på din skriveproces…

Det har indlægget især fokuseret på

I dette indlæg er der fokuseret på snublestenene i kriterie A.

Fokus har især været på at beskrive, hvorfor det at være for generel i kriterie A, svækker en lektoranmodning og hvordan du kan være mere konkret.

Lektor.nu hører gerne fra dig: Kriterie A….

Kender du nogle, som kunne have glæde af at læse indlægget om Kriterie A…, så del endelig.

Kriterie A og vi er alle forskellige — **Ikke én adjunkt eller adjunktvejleder er ens**

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Føg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Lektoranmodning: Forstå og bestå den

Posted on May 20, 2022 by Birgitte Petersen

Hvordan bærer man sig bedst ad med at bestå sin lektoranmodning?

Det spørgsmål er der mange, der har. Heriblandt nogle af mine kollegaer, på den uddannelse jeg underviser på.

Så i slutapril afholdt jeg derfor en Q&A session for de af mine kollegaer, som var interesserede.

Forstå og bestå din lektioranmodning — **I slutapril afholdt jeg et oplæg omkring Do and don’ts i en LA**

Emnerne var udvalgt blandt de typiske mangler, jeg ser, når jeg enten vejleder adjunkter eller i bedømmelsesarbejdet.

Føljeton i tre afsnit

På baggrund af oplægget for mine kollegaer, kommer der derfor en føljeton i tre afsnit, hvoraf dette indlæg er det første.

Første indlæg – form

I dette første indlæg fokuserer jeg hovedsageligt på det overordnede eller formen for en lektoranmodning.

I indlægget er der givet praksisnære eksempler, som de fleste undervisere kan relatere til. Ligeledes er der henvisninger til tidligere indlæg, som uddyber de enkelte problematikker yderligere.

De to næste indlæg bliver om snublestenene i hhv. kriterium A og kriterium B.

Læsevejledning til indlægget – forstå og bestå…

Normalt giver jeg ikke læsevejledninger til blogindlæg.

Denne gang vil jeg dog anbefale dig at læse hele indlægget igennem, inden du eventuelt klikker videre på nogle af de mange links i indlægget.

Der findes ingen manual eller skrivevejledning til at bestå

Som alle adjunkter og lektorer ved, gælder det om at bestå sin lektoranmodning og helst også første gang!

Desværre kan man ikke bare sige, hvis du gør sådan og sådan, så er du garanteret at bestå.

Med andre ord er der ingen formel eller opskrift, du kan gå frem efter.

Der er til gengæld en bekendtgørelse, der i kancellistil udstikker retningslinjerne for lektoranmodningen.

Bekendtgørelsen er for mange adjunkter lidt svær at afkode, hvilket jeg tit hører i adjunktvejledningen. Det er også derfor, der tilknyttes en adjunktvejleder for at lette processen

Mange veje til at bestå

En lektoranmodning kan skrives på et utal af måder.

Derfor er det en god strategi at bruge noget tid på at forstå, hvad en lektoranmodning går ud på, hvad der skal være indeholdt i den, de tre kriterier etc.

Har du en forståelse af det, har du et godt værktøj til at afkode, hvad du skal leverere i din lektoranmodning, så du kan bestå.

En lektoranmodning vurderes på sin helhed

Fordi en lektoranmodning også bliver vurderet på sin helhed, kan du derfor godt have et kriterum, der er mindre godt og alligevel bestå.

Men det er klart, at hvis helheden fremstår for svag, så kommer du ikke igennem.

Ligeledes hvis du har graverende fejl og mangler i et eller flere kriterier.

Ja – så er det opad bakke med at få hevet en positiv lektorbedømmelse i land!

Det er derfor klogt, at du sikrer dig, at du i din adjunktperiode får arbejdsopgaver, som gør at du kan opfylde de tre kriterier. Styringsredskabet til det er adjunktplaner. Det kan du læse mere om her i indlægget: Adjunktplaner…

Fordi en lektoranmodning er en skriveøvelse, er det vigtigt, at du præsenterer dit indhold på bedste vis. Hvilket leder til det næste, som er lektoranmodningens form.

To forskellige kategorier – spørgsmål om form versus indhold

Mine kollegaer er på forskellige stadier i adjunktforløbet.

Nogle er næsten lige begyndt på forløbet, andre er halvvejs og et par enkelte skal aflevere om et års tid.

Det gjorde at interessen for og dermed spørgsmålene faldt i forskellige kategorier.

Overordnet kan disse to kategorier opdeles i form og indhold.

Forskellen på form og indhold

Form er, hvordan lektoranmodningen er skrevet. Mens indhold er, hvad du vælger at skrive om i de forskellige kriterier.

Formen på din lektoranmodning

Formen på en lektoranmodning er det skelet, du hænger indholdet op på.

Som du kan se af screendumpet underneden er den personlige stemme, struktur og brugen af metakommunikation eksempler på essentielle bestandele i en anmodning.

De tre vigtige ting at have på plads ifht. at bestå en LA — **Tre must haves i en lektoranmodning**

Det er også de tre områder, som adjunkter gerne er udfordret på.

Den personlige stemme i din lektoranmodning

Er du i tvivl om, du rammer genren rigtigt? Så vil jeg anbefale dig at skrive et par sider og få noget feedback på et adjunktkursus eller af din vejleder.

Du kan blive klogere på, hvordan brugen af den personlige stemme kan se ud i indlægget: Den personlige stemme

Har du svært ved at finde din personlige stemme? Så kan du læse mere om en adjunkt, som havde det samme problem og hvordan det blev løst i indlægget: Udfordret på skriveprocessen

En god struktur gør det nemmere at bestå

At strukturere sin anmodning kan være svært, og du kan komme ud for at måtte starte forfra og skrive om mere end én gang.

Sker det for dig, så er du ikke den eneste, som har en oplevelse af, at du mindst har skrevet tre eller flere anmodninger, før du endelig har en anmodning, du tror på.

Struktur er vigtig af flere grunde

Den nok vigtigste grund til at gøre arbejdet med at strukturere din LA er, at du letter arbejdet for bedømmerudvalget.

Jo nemmere udvalget har ved at overskue, hvad netop din anmodning går ud på, herunder om du har beskrevet de tre kriterier fyldestgørende, jo bedre er det.

Du kender det også fra dig selv, når du retter praktikrapporter, minispecialer og hvad der ellers findes af skriftlige afleveringsopgaver på din uddannelse.

Det kan næsten være en nydelse at læse noget, der er velskrevet, godt struktureret og hvor den røde tråd er nem at se.

Modsat en rapport som ligner noget, der er kastet sammen en sen nat!

Sådan en kaosaflevering kræver gerne den dobbelte tid til at afkode, om den studerende nu også har opfyldt læringsmålene.

Sidst men ikke mindst sender en ustruktureret lektoranmodning endvidere et signal om, hvordan du gebærder dig generelt som adjunkt. Fx i undervisningsrummet, i udviklingsprojekterne osv.

Du kan se mere i indlægget om, hvordan du kan skabe struktur og overblik i din lektoranmodning.

Når noget er velskrevet og med en rød tråd, så involverer det metakommunikation. Det kan du læse om i det følgende.

Metakommunikation aka servicesætninger

Det sidste under form er metakommunikation. Metakommunikation er vigtig i fht. at gøre din anmodning mere letlæst.

Metakommunkation forbereder læseren til, hvad der nu kommer på de næste par sider. Det er altså en form for introduktion.

Brugen af metakommunikation er et must have hvis du vil bestå din LA — **Metakommunikation er et must have i en LA**

Denne intro gør, at man som læser ved, hvad man kan forvente sig.

Du undgår dermed, at bedømmerudvalget oplever at blive kastet ind i fx kriterium B, uden nogen som helst ide om, hvad lige dit take på kriterium B er.

Hvis du vil bestå så undlad at åbne op for gætværk

Hvis det ikke til at vide, hvad der skal ske, åbner det op for gætteri.

Gætteri er farligt for den, som skal bedømmes. Det er det, fordi det medfører spørgsmål, som potentielt kan falde i den kategori, som hedder farlig.

Det ved du, om nogen, som underviser!

Når jeg læser en anmodning, så noterer jeg ned undervejs.

Jeg noterer ned, når noget er godt, hvor det er uklart, hvor jeg mangler oplysninger osv.

Ni ud af ti gange er der mindst en af de to andre i bedømmelsesudvalget, som er slået ned på de samme ting, som jeg syntes, der manglede svar på.

Nu tænker du måske, men hvis det for tydeligt fremgår, at jeg mangler dette og hint, så går det måske for alvor galt!

Men som jeg startede med at skrive, så vurderes en lektoranmodning netop også på sin helhed, så den skal ikke være perfekt, for at du kan bestå.

Den skal bare være god nok.

Sådan kan du selv bruge metakommunikationen

Du kan selv bruge metakommunikation til at se, om du faktisk får beskrevet det, du har nævnt i indledningen til emnet.

Efter du har færdiggjort emnet, kan metakommunikationen tjene som en tjekliste.

Se på din beskrivelse af, hvad indholdet skal være iflg. din metakommunikation, og sammenhold det med dit faktiske indhold.

Hvis det ikke stemmer overens, så ved du, at her skal der altså yderligere redigering til. Måske skal du tilføje noget, omformulere eller måske stryge nogle linjer?

Metakommunikation kan du også bruge, mens du skriver om et emne. Her kan det anvendes som en form for underinddeling af det, du vil skrive om.

Du kan læse mere om metakommuikation i indlægget: Metakommunikation…

I dette indlæg har du kunne læse om, hvorfor formen, den personlige stemme, brugen af struktur og metakommunikation, på din lektoranmodning er vigtig ifht. det at bestå.

Lektor.nu hører gerne fra dig: Lektoranmodning: Forstå og bestå…

Kender du nogle, som kunne have glæde af at læse indlægget om at forstå og bestå sin lektoranmodning, så del endelig.

**Du er ikke alene om at skulle skrive en LA**

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Føg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Roller i et adjunktforløb: Helten, guiderne og skurken

Posted on February 15, 2022 by Birgitte Petersen

Denne gang handler det om de roller, vi indtager i et adjunktforløb.

I et adjunktforløb er der tre hovedaktører.

Disse er adjunkten, adjunktvejlederen og nærmeste leder!

Det er typisk adjunktvejlederen og nærmeste leder, som har det tætteste samarbejde med adjunkten i adjunktforløbet

Men udover adjunktvejlederen og nærmeste leder, kan der også på de forskellige institutioner være andre, som er involveret i et adjunktforløb på den ene eller anden måde.

Disse er:

Dem som varetager didaktikkurserne, eventuelle docenter og bivejledere, det administrative personale, som holder styr på, hvornår der skal holdes møder, afleveringsdatoen osv.

Hvordan agerer disse aktører så?

Vi har altså alle disse aktører og lad os nu kigge nærmere på, hvordan de kan agere mest hensigtsmæssigt i et adjunktforløb.

For at beskrive det, trækkes der paralleller til bogen: “How to build a storybrand” af Donald Miller, som handler om branding og storytelling.

Nu er det måske her, du lige tænker, hvad i alverden har det dog med et adjunktforløb at gøre?

Men det har faktisk meget at gøre med et adjunktforløb og for den sags skyld med alt, hvad der involverer undervisning.

Kender du ikke bogen, vil jeg anbefale dig at læse den!

For mig var bogen en øjenåbner for alt, hvad der vedrører sociale relationer i konteksten vejledning, undervisning og selvfølgelig salg.

Jeg anbefaler den derfor også kraftigt til de af mine kollegaer, som underviser i emneområder, der involverer salg, virksomhedsdrift etc.

Helt, guide og skurk

I bogen er der kun tre mulige roller, man kan have – nemlig:

Helt, guide eller skurk!

I et adjunktforløb er der naturligvis ingen person, der bevidst antager skurkens rolle. Derimod kan der i overført betydning være en skurk, som spænder ben og gør adjunktforløbet svært.

Et eksempel på en skurk i et adjunktforløb kunne være at ramme genren: Den personlige stemme.

De to andre roller; helten og dennes guider, er til gengæld personer.

Hvordan disse roller som helt eller guide håndteres, er i følge forfattteren helt centrale for, hvor succesfuld man er i sit erhverv.

Rollerne ses meget tydeligt udlevet i film og bøger

Et eksempel på de tre roller og hvordan de udleves, ses særligt tydeligt i film og i bøger.

Lad os derfor tage et klassisk eksempel på en helt, en guide og en skurk fra filmens verden, og bagefter drage en analogi til et adjunktforløb.

Herkules – en Disney klassiker

Måske har du set den af Disneys klassikere, som hedder Herkules?
Hvis ikke, får du lige et kort resume af storylinen.

man people art model — Den unge Herkules – photo by Brendana Vallée on Pexels.com

Hades, underverdens hersker og skurken, har planer om at forstøde Zeus fra tronen.

Den eneste, som står i vejen for ham, er Herkules, halvguden, der som spæd har overlevet et attentat fra Hades.

Herkules er nu blevet en næsten voksen mand – med betydelige kræfter, men uden grundlæggende kontrol over dem.

Den unge Herkules må derfor i heltetræning hos Philoktetes, også kaldet Phil, så han kan klare de udfordringer, Hades udsætter ham for.

Udfordringer Herkules ikke selv har bedt om. Ligeledes er han bange for ikke at have det, som skal til og stå distancen.

At give op er for nybegyndere!
Phil – Heltetræner

Herkules går frygteligt meget igennem, men han klarer den med bravour, godt hjulpet af sin guide, Phil.

Han får sin elskede Migare og bliver hyldet som den helt, han er blevet. Trods at det ikke var alt, der var med i den grundtræning, som Herkules fik af Phil.

Hvordan belønnes guiden?

Og Phil, guiden, hvad fik han?

Det eneste han ønskede sig nemlig:

Stjernebilledet Herkules!

Helt og guide i et adjunktforløb

Hvordan forholder det sig så med adjunktforløbet og deltagernes roller?

Det er meget nemt fordi:

I et adjunktforløb er der én og kun én helt, og det er adjunkten!

Fordi det er adjunkten, som skal vinde dagen og bestå sin lektoranmodning.

Ingen andre kan gøre det for ham eller hende.

En helt skal vinde dagen, overkomme strabadserne og vanskelighederne, som han eller hun møder henad vejen i adjunktforløbet.

Aktørerne i et adjunktforløb

Vi, som er med i adjunktforløbet på sidelinjen, er guider i en eller anden form, hvilket er vigtigt at holde sig for øje i den proces, som et adjunktforløb er.

Guiden har selv været en helt engang

De allerfleste adjunktvejledere har selv skrevet og bestået en lektoranmodning, og ved derfor eller burde vide, hvad der skal til for at bestå og overvinde en eventuel skurk.

Derfor kan de heltetræne deres adjunkter, så de også kan vinde dagen, og få den eftertragtede lektortitel i hus.

Dit fornemste job som adjunktforvejleder og dermed guide, er at få dine adjunkter til at blive helte, så lektortitlen kan opnås.

Heltetræning er en del af et adjunktforløb

I det forrige indlæg, om adjunkten som var udfordret på sin skriveproces, kan du se et eksempel på, hvordan det kan foregå. Se indlægget her

Jeg var i guidens rolle og adjunkten havde heltens rolle.

Skurken, der skulle overvindes, var skriveprocessen!

Der skulle en del heltetræning til og også meget mere end både adjunkten og jeg syntes var sjovt.

Hun fik sin lektortitel i hjem.

Jeg fik, hvis vi skal blive i analogien fra Herkules, mit stjernebillede på himlen i form af endnu en bestået adjunkt, en masse viden om pædagogik samt en rigtig god kollegial relation.

Lektor.nu hører gerne fra dig: Roller i et adjunktforløb …

Kender du nogle, som kunne have glæde af at læse indlægget om roller i et adjunktforløb, så del endelig.

I et adjunktforløb er der mange som er involveret

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Når du er udfordret på din skriveproces

Posted on December 10, 2021 by Birgitte Petersen

Årets sidste blogindlæg beskriver de udfordringer, en adjunkt mødte i sin skriveproces.

Jeg har haft en adjunkt, som netop er blevet nyslået lektor. Derfor handler indlægget om de trængsler, denne adjunkt måtte gå igennem, inden lektortitlen endelig var i hus.

Af gode grunde har der på bloggen ikke været vist materiale fra dette adjunktforløb før.

Men nu ser det anderledes ud, og jeg har fået tilladelse til at bruge fra det righoldige skriftlige materiale, skabt igennem vejledningen, på lektorbloggen.

En præmieadjunkt kan også være udfordret på skriveprocessen

Adjunktforløbet startede primo 2017, og blev grundet forlængelse pga. Covid19 først afsluttet i august 2021.

Adjunkten havde på papiret de absolut bedste forudsætninger for at komme igennem et lektorkvalificeringsforløb uden de store problemer!

Her kan fx nævnes mere end 15 års undervisningserfaring i sit fag. Derudover et PG samt en master fra Danmarks Pædagoiske Universitet i voksenlæring og kompetenceudvikling.

Så jeg tænkte, at der ikke skulle ret meget vejledning til.

Men det viste sig dog som adjunktforløbet skred frem, at det langt fra kom til at holde stik.

Lektoranmodningen er en særlig genre

En lektoranmodning er en særlig genre og den skal man ramme, hvilket ikke falder alle lige nemt.

Umiddelbart opdagede jeg ikke i vejledningen, at der var nogle problemer, fordi vi bare snakkede om pædagogik, skolen i al almindelighed etc.

Men da jeg fik lidt skriftligt til gennemsyn, viste det sig, at det var adjunktens skriveproces, som voldte kvaler.

Når jeg som adjunktvejleder får øje på noget som skal styrkes, så gælder det selvfølgelig om at få afdækket præcist, hvor vejledningen skal målrettes hen.

Det viste sig, at adjunkten var udfordret på tre områder

Tre udfordringer der skulle overvindes

Det første udfordring var at lære at skrive kort
Anden udfordring handlede om at finde og fastholde den personlige stemme igennem alle tre kriterier
Tredje udfordring bestod i at skrive kriterium A. Men uden at gøre det til en pædagogisk afhandling.

Så hvordan adjunkten kom i mål, overvandt vanskelighederne og fik lektortitlen i hus, kan du læse mere om i det følgende.

Tilbagemeldingen til adjunkten fra bedømmerudvalget

Når man skal lære at skrive kort

Falder du i den kategori som skriver langt, så skal der en del øvelse til for at ændre en måske livslang vane.

Hvad betyder det egentligt at skrive langt? Det kan der være flere eksempler på.

Fx at du uden problemer kan skrive fire linjer uden et punktum.

Et andet eksempel er, at du bruger for mange ord til at beskrive noget.
Med andre ord er dit skriftsprog ikke koncist nok. Hvorfor du er nødt til at bruge meget plads, når du forklarer noget.

Det er et noget upræcist og måske også et lidt sludrende sprog.

Hvilket der ikke er noget i vejen med, men det duer ikke i en lektoranmodning, fordi du kun har 96.000 anslag at gøre godt med.

Så du løber tør for plads inden du er halvt igennem kriterium B!

Så øvelse er, hvad der skal til!

Din skriveproces forløber nemmere, når du øver dig

Som med alt andet her i verden, bliver man bedre til det, man øver sig på.

Så har du kvaler med din skriveproces ifht. at skrive for langt, så øv dig på alt den skriftlige kommunikation du kan komme i nærheden af.

Mails, referater, tilbagemeldinger til de studerende på deres skriftlige arbejde, opgaveformuleringer etc.

Måske ender du tilsidst der, hvor du faktisk skriver for kort!

Det er en balancegang og det kan tage tid at ramme den gyldne middelvej.

En skriveproces kan volde kvaler, her skrives der for kort — **Når man skriver for kort** **– også kaldet telegrafstil**

Den personlige stemme kan være svær at ramme

Har du problemer med at finde den personlige stemme, vil jeg anbefale dig at starte med at skrive på kriterium C.

Forklaringen er at kriterium C, er det kriterie som de fleste adjunkter finder nemmest at skrive.

Det fylder typisk også mindst i en anmodning.

Endelig er der meget med deltagelse i forskellige konferencer, faggrupper, studieture etc.

Det gør, at det er nemmere at skrive om, fordi det med lidt god vilje kan opleves som noget dagligdags, der beskrives.

Kan du finde din personlige stemme i kriterium C, er grundtanken at så skal du bare overføre det til de to andre kriterier.

Kriterium C og et eksempel på at ens skriveproces kan blive nemmere — **Eksempel på den personlig stemme i kriterium C**

Ikke alle lykkedes det for i hverken første eller andet hug.

En lektoranmodning er ikke en pædagogisk afhandling

Det kan opleves utroligt frustrerende, ikke at kunne foretage en transfer i sprogstil fra det ene kriterium til det andet.

Det gør selvfølgelig, at man som adjunkt føler sig udsat og udfordret i sin skriveproces.

Kriterium A, hvor adjunkten var særlig udfordret i sin skriveproces — **Pædagogisk teori taget fra kriterium A**

Men det kan tage lang tid at lære nye sproglige færdigheder

Især hvis man qua sin tidligere uddannelsesbaggrund har lært, at sådan skriver man altså om pædagogik.

Bliver du en bedre medarbejder?

Bliver man en bedre medarbejder af at kunne finde og fastholde den personlige stemme i sin lektoranmodning?

Det er jo et godt spørgsmål, og jeg mener selv, at svaret på det er ja.

I arbejdslivet som lektor, skifter du ustandselig imellem mange forskellige roller.
Så er du i underviserens rolle, du er med i et udviklingsprojekt, du har kommunikation med branchen osv, osv.

Hver gang du skifter rolle, så skifter du mere eller mindre bevidst kommunikationsstrategi.

Det gælder jo om at blive forstået og helst første gang!

Så jo mere agil du er i stand til at være i dit tale og skriftsprog, jo nemmere flyder kommunikationen og dermed samarbejdet.

I dette indlæg har du kunne læse om, hvordan en adjunkt arbejdede målrettet med at løse de udfordringer, der blev synlige, da skriveprocessen for alvor gik i gang.

Lektor.nu hører gerne fra dig: Når du er udfordret på din skriveproces

Kender du nogle, som også oplever, at de er udfordret i deres skriveproces, så del endelig.

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Udfordret i din skriveproces med den personlige stemme? — **Vejledningsdokumenter – en mail tilbage fra 17.12 – 2020**

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Hvordan får du tid til din lektoranmodning?

Posted on October 11, 2021 by Birgitte Petersen

Denne blogpost handler om, hvordan du får tid til at arbejde med din lektoranmodning.

Mange adjunkter oplever problemer med at få tid i deres adjunktforløb til at fordybe sig i deres lektoranmodning, trods at det på papiret ser ganske fornuftigt ud.

Flere grunde til at tiden føles knap

Som altid kan der være flere grunde til, at du som adjunkt oplever, at du ikke har tid nok.

Nogle af de grunde jeg hører i adjunktvejledningen er følgende:

Det tager længere tid at forberede sig til undervisningen, end jeg tror
Der er mange andre arbejdsrelaterede ting, jeg også skal
Der er ikke nok sammenhængende tid, så jeg kommer ikke nogle vegne

Tid og begrebet knaphedspsykologi

Måske kender du begrebet knaphedspsykologi, som handler om hvordan mangel på penge ikke bare skaber stress, men faktisk også påvirker ens kognitive evner?

Den stress gør, at de beslutninger man tager, kan klare dagen og vejen, men man kan ikke overskue at tage mere langsigtede løsninger.

Men det er ikke kun mangel på penge, som har den effekt. Nej, desværre gør mangel på tid det samme.

Hvad betyder det så for dig, der er i et adjunktforløb?

Det betyder, at du klarer den daglige undervisning, fordi det i det korte tidsperspektiv betyder mest for dig.

Alle som har prøvet at undervise ved, hvor decideret ubehageligt det er ikke at være ordentligt forberedt!

Der er kontant afregning og det er derfor typisk også kun noget, man udsætter sig selv for én gang.

Hvis tid var penge – en analogi

Har du prøvet at leve for få penge, så har du erfaring med, at der er nogle udgifter, du ikke kan spare på. De kaldes faste udgifter, det er husleje, fagforening, pasningsordninger for ens børn bare for at nævne et par stykker.

De variable omkostninger er mad, tøj, ferie osv. Her kan man skære ned, ændre sine forbrugsvaner og måske helt undvære fx en ferie.

Du klarer de faste udgifter hver måned og har til dagen og vejen, men så heller ikke mere.

Tid i adjunktforløbet

I dit adjunktforløb svarer dine faste udgifter til undervisningen, planlægning og afvikling. Det klarer du fint hver måned.

Dine variable udgifter er din lektorkvalificeringsproces. Den skærer du ned på tidsmæssigt, og nogle undlader endda helt at arbejde på den.

Årsagen til det valg er, at det ikke er her og nu du skal aflevere din lektoranmodning

Der er laaaang tid til, mens du ved, at du har undervisning, du skal forberede til i morgen.

Derfor er valget ikke så svært for dig og arbejdet med lektoranmodningen udsættes igen, igen.

Hvad er løsningen på at få mere tid til din anmodning?

Der er flere mulige løsninger og nogle af disse løsninger er nemmere at implementere end andre, både for dig og institutionen.

Lad os først se på den løsning, som ligger i at få gjort det at arbejde på sin lektoranmodning til en fast udgift. Dvs. du er nødt til at sætte aftaler op med at få skrevet og måske også afleveret dit og dat, så din lektoranmodning bliver prioriteret.

Få en aftale med en anden kollega eller flere, som også er i et adjunktforløb, så I kan hjælpe hinanden med at holde fast i prioriteringen.

Er du omgænger, kan du lave faste afleveringsaftaler med din adjunktvejleder eller måske din leder for at sikre fremdriften i opgaven.

En anden løsning som ligger i en anden boldgade er det at føle sig rig på tid, fordi det tager stressen væk, så du kan tage bedre langsigtede beslutninger.

Måske kan du få skabt noget sammenhængende tid, som du kan dedikere til din anmodning? Du kan snakke med din leder, flytte rundt på undervisning etc.

Nogle af de adjunkter jeg har haft, som var på deres andet forsøg, fik en dag om ugen friholdt fra undervisning og andet, så de kunne hellige sig deres lektoranmodning.

Det bedste af alle verdener – sammenhængende tid og fornuftig prioritering

I dette indlæg har du kunne læse om, hvordan oplevelsen af knaphed på tid, påvirker arbejdet med lektorkvalificeringsprocessen.

Du har også fået et indblik i de mekanismer, som ligger bag at arbejdet med lektoranmodningen ikke prioriteres så højt og så meget, som det burde.

Kan du i dit lektorkvalificeringsforløb få:

Sammenhængende tid og en fornuftig prioritering af arbejdsopgaverne

giver du dig selv de mest optimale betingelser.

Vil du vide mere om knaphedspsykologi?

Du kan læse mere i denne artikel i Information om hvad mangel på tid, penge etc. gør ved mennesker.

Lekrorbloggen afslutter dette indlæg med et evigtgyldigt citat af Oscar Wilde:

De eneste som tænker mere på penge end de rige, er de fattige!
Oscar Wilde

Lektor.nu hører gerne fra dig: Hvordan får du tid …

Kender du nogle, som også syntes de mangler tid i deres adjunktforløb, så del endelig.

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

To adjunkter der diskuterer tid i lektorkvalificeringsforløbet

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Adjunktplaner – og hvorfor du skal bruge tid på dem

Posted on August 26, 2021 by Birgitte Petersen

I dette blogindlæg kan du læse om adjunktplaner og hvad de bruges til.

Du kan også blive klogere på, hvordan adjunktplanerne kan udfyldes, hvad de kan indeholde og hvorfor det er en god ide, at planerne er detaljerede.

For at hjælpe dig som adjunkt igennem adjunktforløbet er der tilknyttet de såkaldte adjunktplaner eller adjunktskemaer, som de også kaldes.

Som skrevet under fagplaner og lektionsplaner er planlægning en god ting:

Failing to plan is planning to fail!

Hvorfor de første adjunktplaner kan volde lidt kvaler

Adjunktplaner volder gerne lidt besvær at udfylde og især de første par gange.

Årsagerne til dette er for det første, at adjunkten typisk har travlt med at få styr på alt det andet som stillingen som adjunkt også indeholder. Undervisningsdelen fylder meget det første år, og især hvis du som adjunkt ikke er vant til at undervise.

Dernæst ligger afleveringen af lektoranmodningen godt ude i horisonten, og bliver derfor nedprioriteret.

Men en adjunktplan er et vigtigt dokument og skal derfor også vedlægges i bilaget til din lektoranmodning.

Derfor er adjunktplaner vigtige

Adjunktplanen er et vigtigt dokument, fordi det er et styringsredskab både for dig og din leder.

En adjunktplan giver dig således mulighed for at se, om du får fyldt eventuelle mangler ud ifht. de tre kriterier. Du kan dermed anskue adjunktplanerne som den køreplan, der sikrer at du får de arbejdsopgaver, der kvalificerer dig til at overgå til lektorvilkår.

Sådan er en adjunktplan inddelt

En adjunktplan på KEA er opdelt i de tre kriterier, A, B og C. Derudover er der også en anbefaling til, hvordan du skal udfylde den. Her under at der skal indføres konkrete gøremål.

Udfyld din adjunktplan inden det årlige møde

Det er en god ide, at du som adjunkt har udfyldt din adjunktplan, så godt du kan, inden det årlige møde med din nærmeste leder og din adjunktvejleder.

Årsagen til dette er, at du dermed sikrer dig, at du har overvejet lidt eller måske meget, hvordan du skal bruge det næste år i dit adjunktforløb.

Du skal altså ikke on the fly komme op med noget, som du måske egentlig ikke har lyst til.

Desuden kan du, hvis du er forberedt, få langt større indflydelse på dine arbejdsopgaver og derved sikrer dig, at du kommer til at beskæftige dig med noget, der interesserer dig.

Dernæst giver du også din leder og adjunktvejleder mulighed for at have læst det inden mødet. Herved vil det feedback du får på din adjunktplan også blive mere kvalificeret.

Sidst men ikke mindst vil du og din adjunktvejleder måske også slippe for en lang mailkorrespondance omkring, hvad det er du skal rette til, inden adjunktplanen kan godkendes.

Øv dig når du udfylder din adjunktplan

Er et af dine udviklingspunkter at blive bedre til at skrive, kan du også benytte muligheden til at øve dig på det i din adjunktplan.

Uanset hvad en lektoranmodning ellers går ud på, så handler det om at kunne formulere sig skriftligt.

Er det ikke din stærkeste side, så grib enhver lejlighed til at øve dig på det!

Det bør du undgå, når du udfylder adjunktplanerne

Det jeg ofte ser, når jeg er til det helårlige møde omkring næste års adjunktforløb er løsrevne ukonkrete sætninger. Disse sætninger har egentligt mest karakter af ytringer.

I en adjunktplan vil det ikke være til megen hjælp ét år efter til det næste møde. Foruden at de er ubrugelige som styringsredskaber.

I det følgende kan du se et par eksempler på det.

Eksempel på korte løsrevne og ukonkrete sætninger/ytringer

Undgå kun at skrive et enkelt ord, også selvom det er et langt ord. Det kunne fx være:

Konferencedeltagelse

Ligeledes er det heller ikke videre hensigtsmæssig at skrive:

Deltagelse i forskellige relevante konferencer

Vær specifik og uddybende i dine adjunktplaner

I stedet er det en god ide at skrive mere uddybende og være specifik omkring, hvad du har tænkt dig, der skal foregå i det kommende år inden for det enkelte kriterie.

Har du behov for at deltage i en konference omkring et specifikt emne, så gå i dybden med følgende:

Hvilken konference er der helt præcist tale om? Hvornår bliver konferencen afholdt? Hvad er navnet på konferencen? Hvorfor ønsker du at deltage i den konference?

Dette for at få det præciseret og dermed også gjort mere konkret. På den måde bliver det også mere målbart for dig. Foruden at din adjunktvejleder og leder nu kan gå tilbage i dine gamle adjunktplaner og på den måde let skabe sig et overblik over, hvad der blev aftalt sidst og hvorfor.

Inddrag Videnskredsløbet Hvis du kan

Hvis du er rigtig god, kan du måske også tilføje noget om, hvordan din deltagelse bidrager til videnskredsløbet:

Fx hvordan du har tænkt dig at føre din nyerhvervede viden tilbage til de studerende!

Lad os tage et eksempel på, hvordan en mulig deltagelse i en konference under kriterium C kunne beskrives i en adjunktplan.

Et eksempel til kriterium C – deltagelse i udenlandsk konference

Deltagelse i konferencen OEB Berlin i december 2021. Konferencens fokus er læringsteknologi, her under brugen af digitale værktøjer.

Dette er et område som jeg, i lyset af Covid19, gerne vil vide noget mere om. Jeg ser derfor konferencen i Berlin som en mulighed for at kunne danne mig et bedre overblik over relevante digitale værktøjer, og hvordan disse kan bruges mest hensigtsmæssigt i undervisningen på de semestre, jeg varetager.

Jeg forventer ligeledes, at en større del af undervisningen vil blive afviklet online i fremtiden, Covid19 eller ej.

Derudover er konferencen også en lejlighed til at få vedligeholdt og udvidet mit netværk indenfor undervisningssektoren.

Hvad sker der hvis adjunktplanerne ikke holder?

En adjunktplan er ikke hugget i sten, og det er mere reglen end undtagelsen, at dele af planen må revideres.

Life is what happens to you while you’re busy making other plans!
John Lennon

Måske blev din uddannelse dimensioneret? Det var ikke muligt at rejse udenlands grundet Covid19. Dit forskningsprojekt strandede eller der skete noget i dit privatliv, som gjorde at en deltagelse i fx en konference væk fra DK ikke længere var en option.

Så er der mulighed for at lægge en ny plan, så det sikres at den indholdsmæssige side af dit adjunktforløb er opfyldt i forhold til A,B,C – kritierne.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring indlægget: Adjunktplaner….

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Hvis du kender nogle som kunne have glæde af indlægget “Adjunktplaner – og hvorfor du skal bruge tid på dem” så del endelig.

Lektor.nu har også en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Tillad dig selv at være begynder i adjunktforløbet

Posted on June 17, 2021 by Birgitte Petersen

Dette blogindlæg handler om, hvorfor det er vigtigt, at du tillader dig selv at være begynder i adjunktforløbet.

Adjunktforløbet opfattes forskelligt af hver enkel adjunkt, fordi det afhænger af de kompetencer, den individuelle underviser har.

Derfor er det også meget forskelligt fra adjunkt til adjunkt, hvor meget nyt der skal læres.

Nogle adjunkter har prøvet at undervise før, og andre har ikke.

Nogle adjunkter er vant til at udarbejde store mængder af skriftligt arbejde, mens det for andre er nyt.

Og sådan kunne jeg blive ved.

Giv dig selv lov til at være nybegynder i adjunktforløbet

Når man skal lære noget nyt, skal man give sig selv lov til at være nybegynder.
Det at være begynder, betyder, at man laver fejl og måske også mange fejl.

Men skal du blive bedre, så er der ingen vej udenom det at øve sig og lave fejl, som citatet herunder så rammende siger.

The master has failed more times than the beginner has ever tried
Stephen McCranie

I Danmark er der også en nulfejlskultur, som du kan være mere eller mindre påvirket af igennem din opvækst og uddannelse. Alt efter ens personlighed kan det være svært at tillade sig selv, at noget ikke er perfekt i første forsøg.

Her kan der være tale om stolthed eller andet, du med fordel kan give afkald på i forhold til at komme videre i processen.

Adjunktforløbet er en uddannelse

Adjunktforløbet er at se som en uddannelse. Som adjunkt er du således på begge sider af katederet. Du er både den, som skal undervise og vejlede de studerende, men samtidig er du også selv i en læreproces, præcis som dine studerende også er.

Og ligesom dine studerende laver fejl og lærer af det, således lærer du også af dine fejl.

Måske tænker du så:

Men jeg er jo underviseren!

Ja, det er du. Men hvis du er, som nye undervisere er flest, så gør du det allerbedste, du kan i undervisersituationen.

De eneste som ikke laver fejl er dem, som ikke laver noget. Det opleves bare værre at lave fejl, når man er ny som underviser, end når man har x-antal år på bagen i undervisningsbranchen.

Få et overblik over hvad du skal lære i adjunktforløbet

I starten af adjunktperioden, kan det opleves overvældende med alt det, som også skal passes for at du 3,5 år længere nedad vejen kan få titlen lektor.

Lidt længere inde i forløbet, kan det opleves som om tiden går alt for stærkt i forhold til at du også skal få skrevet på anmodningen.

Hvis du føler dig usikker på, hvordan du skal gribe forløbet an, er det en god ide at få et overblik over, hvad det er du allerede kan og hvad det er, du skal lære.

Med andre ord hvor har du nogle kompetencegab, imellem det du skal kunne og det du kan nu?

Det kan godt være lidt svært at afdække og oplevelsen kan måske ved første øjekast være, at det du skal lære:

Er det hele!

Men sådan er det selvfølgelig ikke. Det ser bare sådan ud.

Hvordan du kommer videre i processen og får indsnævret feltet, handler det følgende om.

Bliv bevidst om hvad du skal lære

Du skal med andre ord blive bevidst om, hvad det helt præcist er, du oplever som svært i adjunktforløbet.

For at blive klogere på det, kan det hjælpe at opdele lektoranmodningen i to dele:

Indholdet – opfyldelse af de tre kriterier A,B og C
Måden det præsenteres på – selve skriveprocessen

Lad os starte med at kigge på indholdet

Indholdet – A,B, C kriterierne

Rammerne for indholdet er givet af bekendtgørelsen. Du har eller vil få arbejdsopgaver i adjunktforløbet, som gør at du kan opfylde de tre kriterier. Det ligger i selve din ansættelse som adjunkt, at dine arbejdsområder skal kvalificere/sikre indholdssiden i lektoranmodningen.

Alt kan ikke opfyldes med det samme. Derfor vælger man flere steder også at lade adjunkten starte ud med undervisningsforpligtigelsen det første halve år. Det giver god mening, især hvis man ikke har prøvet at undervise før.

Oplever du et stykke inde i adjunktperioden, at der mangler noget på indholdsiden, så vil jeg råde dig til at få et møde med din nærmeste leder og din adjunktvejleder for at få lagt en plan for det.

Uanset hvor mange planer der er lagt, og tid der er sat af, kan der stadig være områder, der opleves som svært.

Hvad er svært i det enkelte kriterie?

Her må du gå tættere på det enkelte kriterie og finde ud af, om der er noget, som opleves svært for dig og hvad det er.

Få hjælp fra din leder, din vejleder eller måske en god kollega til at få sat fingeren på, hvad der volder kvaler. Hvis du ikke har konkretiseret det, er det meget svært at gøre noget ved.

Er det undervisningen som giver dig hovedbrud?

Så kan det være en god ide at tale med en mere erfaren kollega, som kan give dig nogle tips og tricks. Du kan også aftale med en anden adjunkt om at overvære hinandens undervisning, og give feedback på udvalgte emner.

Mulighederne er mange, men det kræver at du ved, hvor du har brug for en hjælpende hånd.

Nu har vi tilbage at se på præsentation af indholdet, som er det andet punkt.

Præsentation af indholdet – Skriveprocessen

Til en start kan det være en rigtig god ide at få afdækket, om det er selve skriveprocessen, som volder dig kvaler. Der er også brug af den personlige stemme, som for nogle opleves som en stor udfordring at få styr på.

Typisk er man dog godt selv klar over, hvor skoen trykker. Jeg havde intet problem med selve indholdet, men præsentationen af det var straks en lidt mere kilden sag.

Jeg var i hvert fald meget bevidst om, at jeg skulle blive bedre til metakommunikation, som ikke faldt mig videre let.

Så hvad gjorde jeg for at blive bedre?

Jeg øvede og øvede mig

Jeg skrev sætninger om som indledte et nye emne, jeg ved ikke hvor mange gange, indtil jeg var tilfreds.

Sjovt nok blev jeg da også voldsomt meget bedre, jo mere jeg øvede mig. Fordi det er jo sådan det virker, når man øver sig.

Svært ved at skrive kort – Et andet eksempel

Lad os tage et andet eksempel, hvor det at skrive kort opfattes som svært. Det er i øvrigt en meget almindeligt udfordring, som en del adjunkter har.

Igen er nøgleordet at øve sig. Heldigvis er der nok af muligheder i den mere og mere akademiserede verden, vi har.

Du kan øve dig, når du skriver mails, ved referatskrivning, feedback til de studerende, instruktioner, manualer osv.

Måske ender du med at få besked om, at nu har du altså nærmest tillagt dig telegrafstil!

Det tager tid at finde den gyldne middelvej. Så hvis du rammer det andet yderpunkt på skalaen, så er du godt på vej til at få styr på det. Fordi nu skal du bare korrigere lidt i den anden retning, og så er du der.

Sådan kan du afkorte din periode som begynder

Perioden, hvor man føler sig som begynder, kan føles lang. En af måderne at få afkortet perioden på er ved at få mere viden og erfaring om det, som falder dig svært.

Du kan fx læse andres afleverede lektoranmodninger og på den måde se, hvordan de har gjort.

Her kan du se, hvordan andre har skrevet deres anmodning og få inspiration til sprogbrug, metakommunikation, brug af illustrationer, opsætning, struktur og meget mere.

Det bedste er, hvis du kan få adgang til anmodninger som ligger i begge ender af skalaen.

Dvs. både anmodninger som er bestået og nogle der er dumpet

Få fat på de nyeste du kan, da der er kommet ændringer til i kriterie B.

Når du læst et par stykker, kan du efterhånden godt se, når du sidder med en anmodning som er bestået versus en, der ikke klarede den.

Tricket er så at bruge det, du har lært ved at gennemlæse de andre adjunkters beståede anmodninger. Med andre ord at gøre det operationelt, når du skriver din anmodning.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Adjunktforløbet - tiilad dig selv at være nybegynder

Hvis du kender nogle som kunne have glæde af indlægget “Tillad dig selv at være begynder i adjunktforløbet” så del endelig.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Hvad giver værdi i din lektoranmodning?

Posted on April 27, 2021 by Birgitte Petersen

I dette blogindlæg går lektorbloggen tæt på, hvad der giver værdi i en lektoranmodning.

Det du kan læse om i det følgende er, hvad jeg ser og hører i adjunktvejledningen samt mine oplevelser som lektorbedømmer.

En lektoranmodning er, som jeg ser det, også et stykke salgsarbejde. Din anmodning skal overbevise bedømmerudvalget om, at du egnet til at overgå til lektorvilkår.

Derfor skal du vise den bedste version af dig selv i anmodningen, og medtage det som bidrager med størst værdi.

Jeg får tit spørgsmål i adjunktvejledningen, som omhandler netop dette.

Spørgsmålene falder gerne i disse tre kategorier:

Syntes du, jeg skal tage det her med?
Jeg kan ikke vurdere, om emne X er bedre end emne Y
Det hele er spændende, men jeg har ikke plads nok, hvis alt skal med

Sådan kan du vurdere, om det giver værdi

Det at vurdere om noget er bedre at tage med end andet, kan være ret svært.

Som udgangspunkt foreslår jeg, at du stiller dig selv følgende spørgsmål:

Var det svært? Enten for dig eller i almindelighed?
Syntes du, det var interessant, spændende etc. at arbejde med?
Kræver det særlige kompentencer? Eller er det noget, alle kan gøre?

Når det er svært

Hvis noget er/har været svært for dig, er der rig mulighed for at reflektere over den udvikling, du har været igennem. Herunder hvad du har lært af det.

Er det et emne, som er svært i al almindelighed, forstået på den måde at det kræver ekspertviden, så bidrager det til at give værdi til din anmodning.

Når det er interessant

Er det et spørgsmål om at vælge imellem to projekter, du har deltaget i, hvoraf det ene har været spændende og det andet projekt, har været noget, der skulle gøres?

Så vil jeg anbefale dig at vælge det, som har været interessant for dig!

Årsagen er blandt andet, at det at skrive en lektoranmodning handler om brugen af den personlige stemme.

Det er tydeligt at se i en anmodning, når adjunkten brænder for et emne. Lige netop engagement og begejstring er noget af det nemmeste at få en fornemmelse af ved gennemlæsning af en anmodning.

Når det kræver særlige kompetencer

Tit er man ikke selv i stand til at se, at de kompetencer man har, det være sig faglige som personlige, er det som gør, at netop du kunne løfte opgaven.

Her kan din adjunktvejleder, din leder eller andre som kender dig, være med til at gøre dig opmærksom på dette.

Det du gør i et felt, det gør du også i et andet

Det skrevne ord er afslørende.

**Kollegaer og studerende, to forskellige felter, men samme måde at håndtere det på**

Så hvis du beskriver i din anmodning, hvor struktureret du er i afviklingen af din undervisning og udviklingsprojekter.

Eller hvordan dit store overblik kommer til udtryk, når du står i en undervisningssituation eller når du deltager i projektarbejde.

Men din lektoranmodning ikke afspejler det, ja – så er det nok ikke det, som helt er tilfældet.

Det du gør i et felt, det gør du også i et andet!

En lektoranmodning bedømmes også på sin helhed. Så jo mere sammenhængende og konsistent din anmodning er, desto mere overbevisende fremstår den.

Videnkredsløbet – Grib det struktureret an

I dette blogindlæg har du kunne læse om, hvordan du kan afdække, hvad der kan give værdi i i din anmodning.

Nu er du blevet lidt klogere på værdispørgsmålet og måske har du også fundet ud af, hvad du skal have med i anmodningen?

Så er tiden kommet til at gå et spadestik dybere.

Vis du har gjort det operationelt

Du skal vise, at du har været i stand til at gøre det du har lært, arbejdet med, deltaget i, operationelt!

Ellers er det bare tom snak og det får du ikke mange point for.

For at få et overblik over det, så kan du stille det struktureret op, fx på punktform, så du kan se videnkredsløbet.

Det kan eventuelt se ud som bekrevet nedenfor:

Hvad lærte du af projektet, holdet du underviste, kurset du tog?
Hvordan har du efterfølgende gjort nytte af det? I andre projekter, hold du har undervist siden etc.
Hvilke benefits er der for din institution, uddannelsen du underviser på, de studerende, det erhvervsliv du uddanner de studerende til etc.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Adjunktvejleder og vejledning – sådan kan det foregå” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.

Adjunktvejleder og vejledning – sådan kan det foregå

Posted on January 25, 2021 by Birgitte Petersen

I dette indlæg ser vi på adjunktforløbet med en adjunktvejleders øjne. Det er Birgittes erfaringer som adjunktvejleder på KEA, der bliver delt.

Tre forskellige typer af adjunkter

Der er forskellige typer af adjunkter, man kan blive adjunktvejleder for.

Groft sagt kan de adjunkter, man vejleder, inddeles i følgende tre grupper:

Uden undervisningserfaring
Med undervisningserfaring
Adjunkter der er på deres andet forsøg

Det er klart, at der er forskel på hvilken type adjunkt, man er vejleder for

De to yderpunkter i vejledningssituationen er:

At være adjunktvejleder for en adjunkt, som er ny indenfor undervisning

eller

At være adjunktvejleder for en adjunkt, som er på sit andet forsøg

Hovedsageligt adjunktvejleder for ældre adjunkter

Jeg har i lang tid mest haft adjunkter, som enten havde haft en anden vejleder før eller var på deres andet forsøg. Dvs. de har været ansat på KEA i en årrække, inden jeg får dem som adjunkter.

Men indenfor det sidste 1,5 års tid har jeg også fået nyansatte adjunkter.

Nyansat adjunkt – hvordan er Det?

Så for at blive lidt bedre til at vejlede nyansatte adjunkter, tænkte jeg, at det nok var klogt at vide lidt mere om, hvordan det er at være ny underviser nu.

Ny underviser var jeg selv for mere end 25 år tilbage. Jeg kan tydeligt huske, hvordan det første halve år var nærmest decideret hæsligt. Det handlede om overlevelse kort sagt.

Dette trods det faktum, at jeg altid havde ønsket at blive underviser.

Hvorfor var det så, så svært?

Fordi jeg ikke havde nogen undervisningserfaring!

Jeg vidste ikke noget om undervisningsplanlægning, Class room management, CRM etc.

Ligeledes er der en verden til forskel på at forstå noget selv, og så skulle forklare det til andre.

Så de forstår det vel at mærke!

Det er jo det, undervisning går ud på.

Undervisere over det ganske land, viser små og store undere hver dag

For tiden er det så virtuelt, hvilket ikke gør det meget nemmere.

Onboarding forløbet manglede en adjunktvejleder

Derfor meldte jeg mig til det onboarding forløb, som KEA afholder for nye adjunkter.

Det er et møde af cirka èn times varighed. På møderne deltager, udover adjunkterne, to andre gode kollegaer. Disse to er hhv. en anden adjunktvejleder samt en fra HR.

De nye adjunkter introduceres for adjunktforløbet på dette første møde. Min rolle på mødet er især at fortælle om, hvordan adjunktvejledningen skifter karakter igennem adjunktperioden. Ligeledes snakker jeg også om den særlige genre en lektoranmodning er, og hvad der typisk kan volde kvaler.

Jeg søger altså i min vejledning at styre progressionen i adjunktens forløb. Det er selvfølgelig med udgangspunkt i, hvad den enkelte adjunkt har brug for.

Underviser eller adjunktvejleder – forskellen er ikke stor

Adjunktvejledning adskiller sig dermed ikke meget fra det, jeg gør, når jeg vejleder de studerende. Jeg er nu blot i et andet fagområde og med en kollega. Men måden jeg griber det an på, er meget den samme.

Nemlig at finde ud af, hvor adjunkten er udfordret og helst også hvorfor det er en udfordring. Når jeg ved det, så starter den egentlige vejledning.

Så lad os se på, hvordan vejledningen ser ud henover en adjunktperiode.

En Adjunktvejleder fokuserer på progression

Fokus fra adjunktvejlederens side ændrer sig således fra opstarten, henover kvalificeringen af adjunktplanerne til anmodningens afsluttende skriveproces.

Første år

Her er fokus på opstart af forløbet, underviserdelen og udfyldning af screeningsdokument og adjunktplan.

Andet år

Fokus er på den videre kvalificeringen af adjunktplanerne ifht. til arbejdsopgaverne og de tre kriterier, A, B og C, i bekendtgørelsen. Opstarten på selve skriveprocessen påbegyndes typisk også her.

Tredje år

Fokus er på adjunktplanerne. Her sker den endelig indsnævring af arbejdsopgaverne, ifht. hvad der skal med i lektoranmodningen og A, B, C kriterierne. Vejledningen omkring skriveprocessen bliver mere intensiv.

Kriterium B skal sikres

Som adjunkt har du ikke kun undervisningsdelen, kriterium A, som du skal forholde dig til. Der er også et udviklingsarbejde indeholdt i adjunktstillingen .

For en adjunkt som er ny i undervisningsverdenen, handler det om at sikre, at kriterie B og C også kan opfyldes. Især kriterium B har fået mere vægt de seneste år.

Lige netop kriterium B kræver, at du bl.a. er med i udviklingsprojekter.

Disse er nødt til at være planlagt, så der er tid nok. Især hvis der er noget, som ikke går som forventet. Ikke alle udviklingsprojekter er lige levedygtige heller.

God tid giver dig en buffer, der gør, at du kan deltage i andre projekter om nødvendigt, så du kan opfylde bekendtgørelsens krav.

Skriveprocessen kan volde kvaler

Det at kunne skrive en læsbar lektoranmodning med brug af den personlige stemme, metatekst etc. er en udfordring for mange. Ligeledes er det for mange også en udfordring at gøre det, de skriver operationelt.

Lige brugen af den personlige stemme er essentiel for en lektoranmodning. Det kan være svært at finde sin egen stemme. Derfor anbefaler jeg adjunkter at komme i gang med skriveprocessen tidligt.

Har adjunkten undervisningserfaring eller er på sit andet forsøg, ligger fokus i vejledningen typisk meget på skriveprocessen.

Forskel i uddannelsesmæssig baggrund

Alt efter hvilken uddannelsesmæssig baggrund du har, kan skriveprocessen falde dig mere eller mindre let.

Er du uddannet inden for det humanistiske felt, er selve skriveprocessen velkendt.

Har du derimod en naturvidenskabelig baggrund, såsom fx ingeniør, kan skriveprocessen opleves svær. Min erfaring er her, at det særligt er brugen af metakommunikation, der kan spænde ben.

3 ting som take-away fra onboarding mødet

Jeg har snart været med til en fem stykker af disse møder siden november 2020. De tre ting som jeg ønsker, at de nye adjunkter tager med fra mit bidrag til mødet er:

Få udfyldt screningsdokumentet fyldestgørende, så det første møde med din leder og adjunktvejleder, bliver brugbart.
Vær opmærksom på at du kommer med i udviklingsprojekter, så du kan opfylde kriterium B
Start skriveprocessen op i god tid. På den måde sikrer du dig tid nok til at få styr på den personlige stemme, metakommunikation etc.

Så er der bonussen, som mange adjunkter desværre forsømmer, nemlig:

At arbejde sammen med andre adjunkter, så du ikke sidder alene med din lektoranmodning. Du får på den måde nogle at sparre med, som er i samme båd som dig.

Jeg arbejdede selv sammen med to andre kollegaer, da jeg skrev lektoranmodning tilbage i 2015. Det fik jeg rigtigt meget ud af, hvilket også er derfor, jeg anbefaler det til nye adjunkter.

Når jeg som adjunktvejleder skal have en ny adjunkt

Når jeg bliver spurgt ad, om jeg vil have en ny adjunkt, gør jeg disse to ting.

Den ene er, at jeg tager et opstartsmøde, inden jeg giver et endeligt tilsagn. Det gør jeg for at se, om kemien passer.

Den anden er, at jeg udbeder mig adjunkter med en naturvidenskabelig baggrund, hvis det er muligt.

It takes one to know one

Årsagen til dette er, at jeg selv har den samme baggrund. Derfor har jeg let ved at sætte mig ind i/forstå, hvad der kan give problemer i fx. skriveprocessen.

I indlægget “Rejsen fra adjunkt til lektor”, kan du blive klogere på, hvorfor det tit er en fordel at vejleder og adjunkt har en sammenlignelig uddannelsesbaggrund. Læs mere her: Rejsen fra adjunkt til lektor…

Adjunkter som er på deres andet forsøg

Når jeg vejleder adjunkter, som er på deres andet forsøg eller er ved at være sidst i adjunktforløbet, bruger jeg en del tid på at læse og kommentere i anmodningen. Adjunkten får det kommenterede retur, inden vi mødes, så der er mulighed for at forberede sig.

Møder afvikles typisk efter følgende skabelon:

Det kommenterede gennemgås og diskuteres
Ved hvert møde aftales, hvad der skal arbejdes med til næste gang
Løs snak om skolen, undervisningen og hvad der ellers rører sig. Lige det sidste punkt er meget vigtigere end man tror.

Årsagen til det kommer her

Small talk hjælper med at skabe et fortrolighedsrum

Det er vigtigt, at der er et fortrolighedsrum imellem adjunktvejleder og adjunkten. Dette rum tager noget tid at etablere, men den tid er givet godt ud, er min oplevelse.

Det at kunne snakke om løst og fast gør, at man kommer ind på hinanden.

Ligeledes er der også mulighed for at få indsigt i en anden undervisers fag. Jeg har lært rigtigt meget om, hvad der foregår i undervisningen på fx Digital. Hvordan det område udvikler sig og hvorfor.

Der er et behov for, at vejledningen går i dybden, og især ved en adjunkts andet forsøg. Derfor er en vis indsigt i adjunktens fag og afviklingen af samme essentielt.

Et eksempel kan være:

Hvorfor ser din fagplan sådan ud?

Er det fx en fagplan uden litteraturangivelser ved semesterstart, kræver det en forklaring.

Og det skal være en god forklaring!

Den skal man som adjunkt kunne give i sin anmodning. Du kan læse mere om fagplaner og lektionsplaner her.

Endelig lærer man også undervisere fra andre programområder at kende. Hvilket jeg personligt syntes er rigtig godt.

Mange måder at vejlede på

I dette indlæg har du kunne læse, hvordan jeg arbejder som adjunktvejleder, med de adjunkter jeg vejleder.

Du har også fået et indblik i, hvordan progressionen typisk er i et adjunktforløb.

Sidst men ikke mindst håber jeg, at du vil danne en studiegruppe med andre adjunkter, hvis du ikke allerede er med i en sådan. Det vil give dig et fællesskab med andre kollegaer omkring jeres lektorkvalificeringsforløb, hvor I kan hjælpe hinanden.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Adjunktvejleder og vejledning – sådan kan det foregå” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Struktur og overblik i lektoranmodningen – sådan gør du

Posted on December 15, 2020 by Birgitte Petersen

Som lovet kommer nu indlægget, der går nærmere ind på struktur og overblik i din lektoranmodning.

Spørgsmålet:

Hvilke elementer skal være til stede i en anmodning?

Eller varianter heraf hører vi tit ved adjunktvejledning.

Listen af spørgsmål er lang, og et par eksempler kunne være:

Hvordan skal jeg indlede min anmodning?
Hvilken skrifttype er bedst at bruge?
Hvad med bilag?
Kildehenvisninger – hvordan skal jeg gøre det?

Generel rapportteknik

Overordnet kan man sige, at viden om generel rapportteknik tager dig et langt stykke af vejen. Skulle du ikke vide så meget om lige netop det emne, så kan du blive klogere på det i indlægget.

Sidste indlæg i 2020

Dette indlæg er i øvrigt også årets sidste inden lektorbloggen går på en velfortjent juleferie.

Lad os begynde med den genre en lektoranmodning er.

En speciel genre

Du skal være opmærksom på, at en lektoranmodning er en speciel genre.

Det er ikke en akademisk afhandling og ej heller en teknisk rapport

Nej, det er brugen af den personlige stemme, som kendetegner en lektoranmodning. Hvad det indebærer, kan du læse mere om her.

Nu hvor genren er på plads, er det tid til at kigge nærmere på de formelle krav.

Formelle krav

Der er nogle formelle krav til en lektoranmodning. Disse krav går bl.a på omfanget af anmodningen.

Anmodningens omfang

En lektoranmodning må maksimalt fylde 40 normalsider. En normalside defineres i bekendtgørelsen som 2400 tegn med mellemrum. Dvs. du må altså i alt have 96.000 tegn.

For mange er det et problem at holde sig nede på de 40 sider. Årsagerne til det kan være mange. En af dem er, at der fx. er for mange fyldord i teksten.

En anden årsag er, at du er god til at skrive langt. I indlægget: Beskriv, begrund og reflekter, får du lektorbloggens anbefaling til, hvordan du kan lære at skrive kortere.

Illustrationer og figurer

Der kan være forskellige definitioner på, hvordan illustrationer tæller på de enkelte undervisningsinstitutioner.

På KEA tæller illustrationer ud fra, hvad de fylder på siden. Men som det ses, kan der også være andre holdninger til det:

Nogle definerer en illustration som ét tegn.
Nogle specificerer, at det kun er illustrationer, som er udformet af adjunkten selv, som tæller med. Dvs. illustrationer, som er kopieret fra andre kilder, tæller ikke i antal tegn.
Nogle tæller en illustration som et bestemt antal tegn fx 750

Du skal derfor sørge for at undersøge, hvilke retningslinjer for illustrationer, der gælder på netop din undervisningsinstitution.

Der er også elementer, som benævnes serviceafsnit. Hvad det er, kan du læse om i det følgende.

Serviceafsnittene

Lektoranmodningens serviceafsnit, dvs. indholdsfortegnelse samt litteraturliste, bilag og lignende, udgør ikke en del af normalsiderne. Disse tæller derfor ikke med i de 96.000 tegn.

Du skal dog være opmærksom på, at bedømmerne ikke har pligt til at kigge i bilag!

Layout – Skriftstørrelse, linjeafstand mm.

Det er vigtigt at have en ensartet skriftstørrelse og linjeafstand i brødteksten.

Lektorbloggens anbefaling er at bruge enten fonten Calibri i størrelse 11 eller Times New Roman i størrelse 12. Som linjeafstand finder vi at 1,15 er passende.

Med til layoutet hører også en definition på margenen

Vores anbefaling er at have en to cm margen på venstre og højre side. Og det samme i top og bund. De to cm giver dig plads til et sidehoved med formalia, fx dit navn og institution, samt en sidefod med sidetal.

Struktur giver læsevenlighed

Din tekst skal også være læsevenlig.

Dvs. den skal ikke består af alt for massive tekstblokke. Sådanne blokke kan være svære både at læse og overskue.

Et eksempel på en massiv tekstblok kan ses underneden

**Komprimeret tekstblok uden opdeling i afsnit og med en linjeafstand på 1,0**

Derfor er det en god ide at give overblik og struktur ved at inddele teksten i afsnit. Samme tekst som i det forrige eksempel, men nu inddelt i afsnit og med større linjeafstand.

Mere læsbar tekst, Teksten er nu inddelt i afsnit og linjeastanden er øget til 1,15

Nu har vi arbejdet os igennem en del generel rapportteknik. Men der kommer mere som det kan ses.

Lektoranmodningens forside

På din forside er det vigtigt at have formalia i orden. Dvs. navn, ansættelsessted og dato for aflevering.

Endelig skal der være en overskrift.

Overskriften skal sammenfatte dokumentets indhold. Dvs.

Lektoranmodning

Selve anmodningen

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen er en kronologisk oversigt over opgavens afsnit. Den viser den rækkefølge, afsnittene faktisk kommer i. Den giver læseren et overblik over indhold, omfang samt indtryk af tekstens opbygning.

Vi anbefaler, at du bruger Words autogenerede indholdsfortegnelse. Her kan hver overskrift i anmodningen markeres med et niveau (1, 2, 3 osv.).

På den måde er du sikker på, at de enkelte afsnits navne stemmer overens både i tekstdelen og i indholdsfortegnelsen.

En god indholdsfortegnelse afspejler dispositionen. Dermed er den med til at skabe struktur i din anmodning.

Med andre ord at tydeliggøre den røde tråd i anmodningen

Bilag og bilagslister

Bilag skal også nævnes her.

Du kan dog vente med den detaljerede bilagsliste. Denne placeres på den side, hvor bilagene præsenteres. Bilagslisten er at betragte som en service til læseren.

Hvordan det ser ud, er der mere om længere nede i indlægget.

Struktur i en lektoranmodning kan skabes på mange måder. Så nu handler det om indledning til anmodningen, læsevejledning og ikke mindst – hvordan du sikrer dig, at kriterierne er tydeligt afgrænset.

Indledning

Der er flere måder at indlede en lektoranmodning på.

Men fælles for dem er, at du viser hvordan din adjunkttid og baggrund gør, at du er egnet til at overgå til lektorvilkår.

En af dem er at have ca. én side, som beskriver hvorfor, du er egnet til at overgå til lektorvilkår. Den måde at skrive en indledning på kan du læse mere om her.
En anden måde at gøre det på er ved kort at beskrive din baggrund og her gøre rede for de erfaringer, som du har.

Kunsten er her at gøre det kort!

Derfor skal du også kun medtage det, som giver mest værdi til din anmodning.

Det er således den ultimative form for metakommunikation. Mange vælger derfor også at skrive dette som det sidste, inden de afleverer.

Ligeledes skal det også fremgå her, at det er ud fra den gældende bekendtgørelse.

Læsevejledning

Et andet spørgsmål vi tit får, går på en læsevejledning.

Her på lektor.nu er holdningen lidt forskellig til det spørgsmål. Birgitte ville ikke medtage en sådan, mens Lone er positivt stemt.

Baggrunden for dette er bestemt af hvilken indledning, der er valgt. Så du må gøre op med dig selv, hvad der passer ind i din anmodning.

Redegørelse for kriterierne

Her anbefaler lektorbloggen, at du opdeler i de tre kriterer A, B og C.

Det er vigtigt, at der er en tydelig afgrænsning imellem hvert kriterium!

Opdelingen skal derfor være tydelig. Dette for at undgå misforståelser eller tvivl om, at de enkelte kriterier er blevet blandet sammen.

Når et Kriterium har underpunkter

Kriterium B har endvidere fire underpunkter. Som før er det igen vigtigt, at læseren kan se, hvornår det enkelte underpunkt beskrives.

Husk meta-tekst

Hvert hovedafsnit bør du indlede med meta-tekst. Disse tekstafsnit gør, at læseren på et overordnet plan føres ind i det næste, du skriver om. Læseren forberedes således på afsnittets indhold på forhånd.

Meta-tekst giver altså struktur og hjælper til at fastholde den røde tråd i din anmodning.

Opsummering – perspektivering

Opsummering og perspektivering skal med i en anmodning. Spørgsmålet er, hvordan du vil gribe det an.

Igen er vandene delte på lektorbloggen til, hvordan det kan gøres. Du kan se mere her i dette indlæg, hvor vi netop har gjort det på hver sin måde.

Kildehenvisninger

Du skal altid angive, hvor du har din information fra og du skal være konsekvent i din måde at gøre det på.

I det følgende kan du se ét eksempel på, hvordan det kan gøres.

Frascati-rammen

Når du i din refleksion fx henviser til Frascati-rammen, ja – så er du nødt til at angive, hvor du har det fra.

**Eksempel på én måde at angive en litteraturreference på, taget fra Birgittes anmodning**.

Du kan også her med fordel anvende Words bibliografi-funktion.

litteratur – og kildefortegnelse

I litteratur- og kildefortegnelsen opføres alle de kilder, som er anvendt til din anmodning, også illustrationer, grafer, tabeller osv.

Litteratur skal forstås som alle skrevne kilder – også fx brochurer, tidsskrifter, aviser og tekster fra internettet. Der er ikke angivet en bestemt standard for, hvordan man refererer til sine kilder.

Ved kildehenvisning skriver du så vidt muligt:

Forfatternavn(e) – (efternavn(e) først)
Titel
Udgave
Forlag
Årstal

Hvis du bruger en kilde fra internettet, skal den angives med fuld www-adresse samt dato for, hvornår du har fundet oplysningerne.

Her ses et eksempel på en kilde fra internettet.

**Eksempel på en opskrivning af en litteraturreference, taget fra Birgittes anmodning**.

Bilagslister, herunder opsætning og indhold

I bilag kan placeres studieplaner, studiemateriale, vejledninger i kommenteret form etc. Men de obligatoriske bilag er som nævnt nedenfor:

Dine adjunktplaner for den fire-årige adjunktperiode.
Et opdateret CV, du kan med fordel anvende Europass.
Dine eksamensbeviser

Bilagslister bidrager med struktur

Bilagslister er nyttige til at give et overblik over de bilag, du har valgt at medtage i din anmodning. Ligeledes giver det struktur for både dig og bedømmerudvalget.

Merge filerne til et dokument

Nogle gange ser jeg desværre adjunkter, som ikke har samlet anmodning og bilag i et dokument, men medsender 10-15 bilag udover anmodningen. Her anbefaler lektorbloggen at du merge filerne, så det hele findes samlet i et dokument.

Som underviser ville man nok selv betakke sig for, at skulle åbne så mange filer. Så her er et klassisk eksempel på at tage sin egen medicin.

bilag med mange filer

Har du derfor særligt mange filer, der også fylder mange sider, så vil vi anbefale, at de fremsendes i et dokument for sig. Forsyn dokumentet med en indholdsfortegnelse eller en bilagsliste, så det er nemt at finde rundt i for bedømmerudvalget. Du kan tale med din adjunktvejleder, hvis du er i tvivl om, du skal opdele i anmodning og bilag.

Figurtekst og numre

Dine figurer, skal forsynes med figurtekst og figurnummer. Det første for at fortælle hvad din figur viser.

Figurnumre kan du, som ved indholdsfortegnelsen, udarbejde nemt i Word. På den måde er du sikker på, at numrene er fortløbende. Ret praktisk når der måske skal ændres i rækkefølgen.

Et Billede siger mere end 1000 ord

Når du skriver din lektoranmodning så overvej, om du med fordel kan forklare et emne nemmere ved at anvende figurer, billeder, illustrationer etc. De er altså aldrig kun med for at pynte. Ligeledes kan de heller ikke tale for sig selv.

Du skal derfor præsentere dem, og de skal indgå i tekstens argumentation

Med andre ord skal du udlede noget af de illustrationer, du anvender.

Du skal dog som før nævnt være opmærksom på, hvilke retningslinjer din institution har for den plads en figur fylder. Altså om illustrationerne tæller med i antal tegn.

Meta-tekst igen, igen

Meta-tekst er vigtig at have med. Så selvom det allerede er nævnt flere gange i dette indlæg, påpeges det altså igen.

Meta-tekst er en service til dem, som skal læse din anmodning. Den gør det skrevne mere læsevenligt, ved at give læseren en introduktion til, hvad følgende afsnit handler om.

Du kan læse mere om meta-tekst og se nogle eksempler her.

En tjekliste til at få struktur og overblik over din anmodning

Mister du overblikket, mens du skriver din anmodning, så kan det hjælpe at have en tjekliste.

Den kunne fx se sådan ud:

Har jeg besvaret de tre kriterier fyldestgørende?
Er der en tydelig afgrænsning imellem de tre kriterier og eventuelle underpunkter?
Får jeg sat mig selv i spil godt nok ifht. min baggrund og min adjunktperiode?
Har jeg husket en perspektivering?
Er min tekst læsevenlig?
Anvender jeg meta-tekst?
Overholder jeg de formelle krav til en lektoranmodning? Omfang, obligatoriske bilag mm.
Har jeg styr på de forskellige rapporttekniske elementer? Dvs. indholdsfortegnelse, kildehenvisninger, bilagslister etc.

Lektorbloggen i 2021

Lektorbloggen har i 2020 haft mest fokus på adjunkter, der stod for at skulle aflevere.

I 2021 vil vi derfor sætte mere fokus på de nystartede adjunkter

Der er opstartsmøder, scrreningsdokumenter og adjunktplaner ikke mindst, at holde styr på som ny adjunkt.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Struktur og overblik i lektoranmodningen – sådan gør du” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen