I dette indlæg ser vi på adjunktforløbet med en adjunktvejleders øjne. Det er Birgittes erfaringer som adjunktvejleder på KEA, der bliver delt.

Tre forskellige typer af adjunkter

Der er forskellige typer af adjunkter, man kan blive adjunktvejleder for.

Groft sagt kan de adjunkter, man vejleder, inddeles i følgende tre grupper:

• Uden undervisningserfaring
• Med undervisningserfaring
• Adjunkter der er på deres andet forsøg

Det er klart, at der er forskel på hvilken type adjunkt, man er vejleder for

De to yderpunkter i vejledningssituationen er:

At være adjunktvejleder for en adjunkt, som er ny indenfor undervisning

eller

At være adjunktvejleder for en adjunkt, som er på sit andet forsøg

Hovedsageligt adjunktvejleder for ældre adjunkter

Jeg har i lang tid mest haft adjunkter, som enten havde haft en anden vejleder før eller var på deres andet forsøg. Dvs. de har været ansat på KEA i en årrække, inden jeg får dem som adjunkter.

Men indenfor det sidste 1,5 års tid har jeg også fået nyansatte adjunkter.

Nyansat adjunkt – hvordan er Det?

Så for at blive lidt bedre til at vejlede nyansatte adjunkter, tænkte jeg, at det nok var klogt at vide lidt mere om, hvordan det er at være ny underviser nu.

Ny underviser var jeg selv for mere end 25 år tilbage. Jeg kan tydeligt huske, hvordan det første halve år var nærmest decideret hæsligt. Det handlede om overlevelse kort sagt.

Dette trods det faktum, at jeg altid havde ønsket at blive underviser.

Hvorfor var det så, så svært?

Fordi jeg ikke havde nogen undervisningserfaring!

Jeg vidste ikke noget om undervisningsplanlægning, Class room management, CRM etc.

Ligeledes er der en verden til forskel på at forstå noget selv, og så skulle forklare det til andre.

Så de forstår det vel at mærke!

Det er jo det, undervisning går ud på.

Undervisere over det ganske land, viser små og store undere hver dag

For tiden er det så virtuelt, hvilket ikke gør det meget nemmere.

Onboarding forløbet manglede en adjunktvejleder

Derfor meldte jeg mig til det onboarding forløb, som KEA afholder for nye adjunkter.

Det er et møde af cirka èn times varighed. På møderne deltager, udover adjunkterne, to andre gode kollegaer. Disse to er hhv. en anden adjunktvejleder samt en fra HR.

De nye adjunkter introduceres for adjunktforløbet på dette første møde. Min rolle på mødet er især at fortælle om, hvordan adjunktvejledningen skifter karakter igennem adjunktperioden. Ligeledes snakker jeg også om den særlige genre en lektoranmodning er, og hvad der typisk kan volde kvaler.

Jeg søger altså i min vejledning at styre progressionen i adjunktens forløb. Det er selvfølgelig med udgangspunkt i, hvad den enkelte adjunkt har brug for.

Underviser eller adjunktvejleder – forskellen er ikke stor

Adjunktvejledning adskiller sig dermed ikke meget fra det, jeg gør, når jeg vejleder de studerende. Jeg er nu blot i et andet fagområde og med en kollega. Men måden jeg griber det an på, er meget den samme.

Nemlig at finde ud af, hvor adjunkten er udfordret og helst også hvorfor det er en udfordring. Når jeg ved det, så starter den egentlige vejledning.

Så lad os se på, hvordan vejledningen ser ud henover en adjunktperiode.

En Adjunktvejleder fokuserer på progression

Fokus fra adjunktvejlederens side ændrer sig således fra opstarten, henover kvalificeringen af adjunktplanerne til anmodningens afsluttende skriveproces.

• Første år

Her er fokus på opstart af forløbet, underviserdelen og udfyldning af screeningsdokument og adjunktplan.

• Andet år

Fokus er på den videre kvalificeringen af adjunktplanerne ifht. til arbejdsopgaverne og de tre kriterier, A, B og C, i bekendtgørelsen. Opstarten på selve skriveprocessen påbegyndes typisk også her.

• Tredje år

Fokus er på adjunktplanerne. Her sker den endelig indsnævring af arbejdsopgaverne, ifht. hvad der skal med i lektoranmodningen og A, B, C kriterierne. Vejledningen omkring skriveprocessen bliver mere intensiv.

Kriterium B skal sikres

Som adjunkt har du ikke kun undervisningsdelen, kriterium A, som du skal forholde dig til. Der er også et udviklingsarbejde indeholdt i adjunktstillingen .

For en adjunkt som er ny i undervisningsverdenen, handler det om at sikre, at kriterie B og C også kan opfyldes. Især kriterium B har fået mere vægt de seneste år.

Lige netop kriterium B kræver, at du bl.a. er med i udviklingsprojekter.

Disse er nødt til at være planlagt, så der er tid nok. Især hvis der er noget, som ikke går som forventet. Ikke alle udviklingsprojekter er lige levedygtige heller.

God tid giver dig en buffer, der gør, at du kan deltage i andre projekter om nødvendigt, så du kan opfylde bekendtgørelsens krav.

Skriveprocessen kan volde kvaler

Det at kunne skrive en læsbar lektoranmodning med brug af den personlige stemme, metatekst etc. er en udfordring for mange. Ligeledes er det for mange også en udfordring at gøre det, de skriver operationelt.

Lige brugen af den personlige stemme er essentiel for en lektoranmodning. Det kan være svært at finde sin egen stemme. Derfor anbefaler jeg adjunkter at komme i gang med skriveprocessen tidligt.

Har adjunkten undervisningserfaring eller er på sit andet forsøg, ligger fokus i vejledningen typisk meget på skriveprocessen.

Forskel i uddannelsesmæssig baggrund

Alt efter hvilken uddannelsesmæssig baggrund du har, kan skriveprocessen falde dig mere eller mindre let.

Er du uddannet inden for det humanistiske felt, er selve skriveprocessen velkendt.

Har du derimod en naturvidenskabelig baggrund, såsom fx ingeniør, kan skriveprocessen opleves svær. Min erfaring er her, at det særligt er brugen af metakommunikation, der kan spænde ben.

3 ting som take-away fra onboarding mødet

Jeg har snart været med til en fem stykker af disse møder siden november 2020. De tre ting som jeg ønsker, at de nye adjunkter tager med fra mit bidrag til mødet er:

• Få udfyldt screningsdokumentet fyldestgørende, så det første møde med din leder og adjunktvejleder, bliver brugbart.
• Vær opmærksom på at du kommer med i udviklingsprojekter, så du kan opfylde kriterium B
• Start skriveprocessen op i god tid. På den måde sikrer du dig tid nok til at få styr på den personlige stemme, metakommunikation etc.

Så er der bonussen, som mange adjunkter desværre forsømmer, nemlig:

• At arbejde sammen med andre adjunkter, så du ikke sidder alene med din lektoranmodning. Du får på den måde nogle at sparre med, som er i samme båd som dig.

Jeg arbejdede selv sammen med to andre kollegaer, da jeg skrev lektoranmodning tilbage i 2015. Det fik jeg rigtigt meget ud af, hvilket også er derfor, jeg anbefaler det til nye adjunkter.

Når jeg som adjunktvejleder skal have en ny adjunkt

Når jeg bliver spurgt ad, om jeg vil have en ny adjunkt, gør jeg disse to ting.

Den ene er, at jeg tager et opstartsmøde, inden jeg giver et endeligt tilsagn. Det gør jeg for at se, om kemien passer.

Den anden er, at jeg udbeder mig adjunkter med en naturvidenskabelig baggrund, hvis det er muligt.

It takes one to know one

Årsagen til dette er, at jeg selv har den samme baggrund. Derfor har jeg let ved at sætte mig ind i/forstå, hvad der kan give problemer i fx. skriveprocessen.

I indlægget “Rejsen fra adjunkt til lektor”, kan du blive klogere på, hvorfor det tit er en fordel at vejleder og adjunkt har en sammenlignelig uddannelsesbaggrund. Læs mere her: Rejsen fra adjunkt til lektor…

Adjunkter som er på deres andet forsøg

Når jeg vejleder adjunkter, som er på deres andet forsøg eller er ved at være sidst i adjunktforløbet, bruger jeg en del tid på at læse og kommentere i anmodningen. Adjunkten får det kommenterede retur, inden vi mødes, så der er mulighed for at forberede sig.

Møder afvikles typisk efter følgende skabelon:

• Det kommenterede gennemgås og diskuteres
• Ved hvert møde aftales, hvad der skal arbejdes med til næste gang
• Løs snak om skolen, undervisningen og hvad der ellers rører sig. Lige det sidste punkt er meget vigtigere end man tror.

Årsagen til det kommer her

Small talk hjælper med at skabe et fortrolighedsrum

Det er vigtigt, at der er et fortrolighedsrum imellem adjunktvejleder og adjunkten. Dette rum tager noget tid at etablere, men den tid er givet godt ud, er min oplevelse.

Det at kunne snakke om løst og fast gør, at man kommer ind på hinanden.

Ligeledes er der også mulighed for at få indsigt i en anden undervisers fag. Jeg har lært rigtigt meget om, hvad der foregår i undervisningen på fx Digital. Hvordan det område udvikler sig og hvorfor.

Der er et behov for, at vejledningen går i dybden, og især ved en adjunkts andet forsøg. Derfor er en vis indsigt i adjunktens fag og afviklingen af samme essentielt.

Et eksempel kan være:

Hvorfor ser din fagplan sådan ud?

Er det fx en fagplan uden litteraturangivelser ved semesterstart, kræver det en forklaring.

Og det skal være en god forklaring!

Den skal man som adjunkt kunne give i sin anmodning. Du kan læse mere om fagplaner og lektionsplaner her.

Endelig lærer man også undervisere fra andre programområder at kende. Hvilket jeg personligt syntes er rigtig godt.

Mange måder at vejlede på

I dette indlæg har du kunne læse, hvordan jeg arbejder som adjunktvejleder, med de adjunkter jeg vejleder.

Du har også fået et indblik i, hvordan progressionen typisk er i et adjunktforløb.

Sidst men ikke mindst håber jeg, at du vil danne en studiegruppe med andre adjunkter, hvis du ikke allerede er med i en sådan. Det vil give dig et fællesskab med andre kollegaer omkring jeres lektorkvalificeringsforløb, hvor I kan hjælpe hinanden.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Adjunktvejleder og vejledning – sådan kan det foregå” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen