I dette blogindlæg går jeg tæt på, hvad det vil sige, når en lektoranmodning er for beskrivende.
Mange adjunkter begår den fejl, at de beskriver side op og side ned i deres LA. Men i en lektoranmodning handler det udover at beskrive, også om at kunne begrunde og reflektere.
Er du hovedsageligt beskrivende i din LA?
Ja – så kommer du dermed ikke godt nok rundt om det at begrunde og reflektere. Det medfører, at du svækker din lektoranmodning betragtelig og gør det sværere for dig at blive positivt bedømt. Er du heldig, får du lov til at skrive et tillæg, men det er ikke noget, du som adjunkt har krav på.
Brugen af hvorfor koblet op på beskriv, begrund og reflekter i en vejledningssituation
I det næste kan du læse om Simon Sineks The Golden circle – start with why og hvorfor den er interessant i forhold til en LA.
Simon Sinek – Golden circle
Denne gang skal vi forbi Simon Sineks Golden Circle, der er en kommunikationsform, som består af tre ord: WHY, HOW and WHAT. The Golden Circle er en model, som forklarer, hvorfor nogle personer og/eller firmaer har succes og andre ikke, baseret på den måde de kommunikerer.
Du har måske hørt frasen – Start with why? Den stammer netop fra Simon Sineks TED-talk.
Simon Sinek – Tedtalks – The Golden Circle
Den måde at kommunikere på, altså WHY, HOW and WHAT kan også trækkes ned over en lektoranmodning.
Her er det beskrivende at sammenstille med what eller hvad. Sagt på en anden måde er du meget mere optaget af, hvad du har foretaget dig, undervist i, forsket i, udviklet etc. end i at forklare Why/hvorfor og How/hvordan.
Men hvorfor glemmer/nedprioriterer/overser/fortrænger du som adjunkt at få besvaret spørgsmålene om hvorfor og hvordan i din LA? Det søger det næste at give et muligt svar på.
Årsager til at adjunkter er for beskrivende
Der er typisk to hovedårsager til, at hvorfor og hvordan fylder meget lidt i en LA, er min erfaring. De to årsager er vidt forskellige, og syntes jeg, som vejleder i hvert fald, interessante.
De to årsager ligger i hver deres ende af et spektrum, hvor også ens uddannelsesbaggrund kan spille ind.
Mangler indsigt i adjunktarbejdet og/eller manglende skriveerfaring
Den ene årsag er, at du ikke har helt styr på, hvorfor du gør, som du gør. Derved kommer hvordan heller ikke i spil.
Ikke alle uddannelser har eller har haft lige meget fokus på skriftlighed, og du har derfor måske ikke fået megen erfaring fra din uddannelse i at skrive opgaver?
Endelig har de arbejdsopgaver du har haft før adjunktforløbet, ikke krævet rapporter eller anden skriftlig afrapportering/formidling i den store stil.
Hvorfor skal skoleeksempler være simple? Det er et spm. et bedømmerhold vil have besvaret
Teoretisk tung og/eller med arbejdet som hobby
Den anden årsag er, at du finder, at hvad du foretager dig, er meget mere interessant at beskrive i din LA, end hvorfor og hvordan du gør. Du har typisk en baggrund, som er teoretisk tung, måske er du pH.d?
Eller du er så heldig, at dit arbejde også er din hobby. Lige det sidste gør sig tit gældende for adjunkter med en ingeniørmæssig eller naturvidenskabelig baggrund.
Uanset hvilken af de to kategorier du falder i som adjunkt, så glemmer/overser/fortrænger/nedprioriterer du at hvorfor og hvordan, er to meget vigtige spørgsmål at besvare fyldestgørende i en LA.
Med andre ord koncentrerer du dig kun om at beskrive, hvad du gør.
Årsagen til at hvorfor er et meget vigtigt spørgsmål at besvare
Men uanset hvorfor du hovedsageligt er beskrivende i din LA, så er et bedømmerhold interesseret i at få besvaret hvorfor, du gør, som du gør, og hvordan du gør det.
I det næste skal vi derfor se på, hvordan du som adjunkt kan sikre dig, at du i din LA også får hvorfor og hvordan med.
Hvordan bærer du dig ad med at være mindre beskrivende?
For at kunne ændre noget som helst er du først nødt til at være bevidst omkring, hvad det er du gør og ikke gør i den LA, du er ved at udarbejde.
Du kan stille dig selv nogle spørgsmål, disse kan fx. se sådan ud:
Har jeg forklaret godt nok, og gerne også med henvisning til relevant litt, omkring hvordan jeg underviser, udvikler, forsker etc.
Kommer jeg tilstrækkeligt rundt om at forklare, hvorfor jeg vælger fx lige den forskningsmetode fremfor en anden metode? Eller hvorfor jeg vælger at afholde kvalitative interviews efter den og den metode eller fagpersons anvisninger? Eller hvorfor jeg følger disse tre blogs, XX, YY og ZZ, om IT, fremfor nogle andre?
Kunne jeg have en kvalificeret diskussion med en anden adjunkt/lektor omkring det hensigtsmæssige i at følge XX, YY, ZZ fagperson på linked-in, baseret på det der er beskrevet i min LA?
Hvis du ikke kan afkode, om du er for beskrivende selv, og det kan være svært at anlægge en hel anden synsvinkel på eget arbejde, så spørg din adjunktvejleder eller en anden ad, som er stærk i det kommunikative felt.
Eksempel fra en vejledningssession omkring den manglende besvarelse af hvorfor
Det er forholdsvist nemt for en udenforstående at se, at hvorfor og hvordan næsten ikke bliver berørt i en lektoranmodningen. Du har jo også lov til at give den person, der skal kigge din LA igennem et hint om, hvad du ønsker, der skal fokuseres på.
En LA som er for beskrivende åbner op for mange spørgsmål
Når jeg som adjunktvejleder kan blive ved med at stille spørgsmål til det skrevne, ja – så er LA for beskrivende. Spørgsmålene kan fx være:
Hvorfor har du valgt at arbejde med netop det forskningsprojekt? Passer det ind i, hvad du underviser i, dit fagområde eller noget helt tredje?
Hvorfor underviser du meget håndholdt i starten på 1.semester og giver mere og mere slip senere i semestret?
Hvordan bærer du dig ad med at søge systematisk efter faglitteratur? Har du nogle til at hjælpe dig?
Hvorfor udvælger du lige de artikler/databaser etc., og ikke nogle andre?
Hvorfor vælger du at udforme dit spørgeskema på den måde og ikke på en anden måde?
Hvordan vidensdeler du og gør et fagligt stof på et højt fagligt niveau forståeligt, fx. artikler fra post docs etc., til dine 2.semester studerende?
En flittig adjunkt som ikke sælger sig selv godt nok, fordi han er for beskrivende
I indlægget om en beskrivende lektoranmodning
I indlægget om hvornår en lektoranmodning er for beskrivende, har du bl.a kunne læse om flg:
Hvorfor kommunikationsmodellen Why, how, what kan trækkes ned over en LA
De to hovedårsager til at en LA kan være for beskrivende.
Hvordan du kan bære dig ad med at være mindre beskrivende i din LA
Vejledningseksemplerne kommer fra min praksis
De eksempler på vejledning du ser på lektor.nu, kommer alle fra min praksis som adjunktvejleder på KEA.
Alle bliver bedre når der vidensdeles!
Eksemplerne kan kun vises, fordi de tidligere adjunkter har givet tilladelse til, at jeg må bruge materialet efter et endt adjunktforløb.
Lige den del er jeg yderst taknemmelig for. Det letter mit arbejde som vejleder, fordi adjunkterne dermed får adgang til et stort udvalg af eksempler, der viser forskellige problemstillinger og udfordringer, som andre adjunkter har haft med deres LA.
Du er ikke alene!
Sebastian
Mindre heldige formuleringer, udeladelser, fejl og mangler der rettes, er det som gør, at du som adjunkt kan hæve din skriftlige fremstilling.
I en mere og mere akademiseret verden er det til stor gavn for dig som underviser, både i forhold til de studerende, kollegaerne, ledelsen samt de professionelle kontakter i din branche.
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: En beskrivende lektoranmodning…
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Når en lektoranmodning er for beskrivende” med andre.
En lektoranmodning er ikke et enkelt landevejsløb, det er mere at se som en Tour de France
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
En af adjunkterne i FB-gruppen spurgte i medio februar 24, om jeg ville skrive et indlæg omkring, hvordan en lektorbedømmelse kan foregå.
Det har været lidt længe undervejs det indlæg. Det skyldes almindelig travlhed med min hovedforretningen, som jo er at undervise.
Ligeledes havde jeg indlægget omkring rejsen fra adjunkt til lektor. Det indlæg viste sig at være væsentligt sværere at skrive, end jeg havde regnet med.
Sådan er det jo gerne med ting, man ikke har prøvet før, de tager altid voldsomt længere tid end man regner med.
I det følgende kan du altså nu læse om, hvordan en lektorbedømmelse generelt foregår. Endvidere har jeg uddybet og suppleret med mine egne oplevelser og erfaringer omkring lektorbedømmelse.
Oplevelserne kommer fra:
De bedømmerudvalg jeg har deltaget i som medbedømmer siden 2017
Mine adjunkters vej igennem lektorbedømmelsesprocessen og til de krones med lektortitlen
Indlægget om “Lektorbedømmelse – hvordan det kan foregå”, bliver også det sidste indlæg i dette halvår, inden lektorbloggen går på en velfortjent sommerferie.
Lad os starte med at se på bedømmerudvalget, hvordan bedømmerne udpeges, deres forskellige roller og aflønning.
Bedømmerholdet udpeges
Et bedømmerudvalg eller bedømmerhold består af tre personer. En forperson og to medbedømmere.
Sammensætningen af udvalget er udpeget af adjunktens institution og/eller lektor.it.
Institutionen, som har en adjunkt, der skal lektorbedømmes, skriver ud til mulige bedømmere.
En typisk mail fra en institution omkring deltagelse i et bedømmerudvalg ser sådan ud:
Kære Birgitte,
I forbindelse med adjunkt XX, Bygningskonstruktøruddannelsen, Institution YY, aflevering af lektoranmodning den DDMMÅÅ, har Lektor-IT peget på dig som 3. medlem af bedømmelsesudvalget.
Jeg skal venligst forespørge, om du har mulighed for at påtage dig opgaven som 3. bedømmer?
Jeg ser frem til at modtage din tilbagemelding
Med venlig hilsen
ZZ
Hvert 4. år skal man i øvrigt som bedømmer ansøge/bekræfte, at man er tilknyttet en uddannelsesinstitution og angive hvilken uddannelse eller uddannelser man varetager undervisning på.
En lektorbedømmer er underlagt forvaltningsloven
Når bedømmerholdet er på plads har ansøgeren herefter 8 kalenderdage til at komme med en begrundet indsigelse om inhabilitet. Dette er angivet i bekendtgørelsen kap. 3, §5, stk.6
Som lektorbedømmer er man underlagt forvaltningsloven, som angivet i bekendtgørelsens kap.3, §6. Dvs man har som lektorbedømmer pligt til at oplyse sin foresatte om en eventuelt inhabilitet.
Jeg har aldrig været ude for, at en adjunkt er kommet med indsigelse omkring inhabilitet ifht. mig som bedømmer.
Men til gengæld har jeg selv én gang, siden jeg blev lektorbedømmer i 2017, måtte erklære mig inhabil ifht. bedømmelse af en adjunkt, fordi jeg kendte ansøgeren igennem et tværinstitutionelt samarbejde.
Her skrev jeg til adjunktens institution og forklarede, hvorfor jeg ikke kunne påtage mig opgaven som lektorbedømmer af den pågældende adjunkt.
Bedømmerne er lektorer
Alle tre bedømmere af en lektoranmodning er nu lektorer. Men i starten af lektorkvalificeringen på erhvervsakademier og frem til og med 1. januar 2019, kunne der også udpeges bedømmere til udvalget, som ikke var lektorer endnu. Dette er beskrevet i bekendtgørelsen kap.3, §4, stk.3.
I den perfekte verden ville bedømmerudvalgene have en sammensætning, hvor alle bedømmerne underviser på samme eller en beslægtet uddannelse som ansøgeren.
Men det sker sjældent, at det kan opfyldes for de bedømmerudvalg, jeg deltager i, er min oplevelse.
Sammensætning af bedømmerholdet – bedømmerforperson samt to medbedømmer
I bekendtgørelsens kap.3, §3, stk 3, er det beskrevet hvilke kompetencer, et bedømmerudvalg skal besidde.
Et bedømmerudvalg består oftest af to lektorer, der underviser på samme eller en beslægtet uddannelse som ansøgeren, disse er medbedømmerne. Forpersonen kan så have en anden faglig baggrund, varetage undervisning på en ikke beslægtet uddannelse og også fra et helt andet fagligt felt.
Forpersonen kan altså have en humanistisk baggrund, hvorimod de to medbedømmere fx har en naturvidenskabelig baggrund etc.. Uddannelseskombinationerne for et bedømmerudvalg kan altså være mange.
Ligeledes er det også gerne normen, at alle bedømmere kommer fra forskellige akademier/professionshøjskoler. Dette har jeg dog for første gang her i 2024 set ikke er opfyldt.
Det tyder måske på, at færre og færre ønsker at være bedømmere? Hvilket lidt er den samme trend, som jeg oplever gør sig gældende på adjunktvejlederfronten. Som det ser ud nu, bliver jeg den eneste adjunktvejleder, der kommer fra programområdet BYG i E24, dette til trods for at programområdet er KEA’s største.
Timetildelingen for bedømmerne
Timetildelingen til en lektorbedømmelse er forskellig alt after hvilken position, man har i bedømmerudvalget.
Forpersonen aflønnes med 12 timer per lektorbedømmelse og har en højere timesats.
Medbedømmerne aflønnes med 8 timer per lektorbedømmelse og har en noget lavere timesats.
Årsagen til denne forskel i allokerede timer og aflønning, skyldes at forpersonen har ansvaret for udvalgets arbejde, som beskrevet i bekendtgørelsens kap.3, §5, stk.2. Forpersonen skal altså varetage andre opgaver også, udover at udarbejde sin personlige skriftlige vurdering af den afleverede lektoranmodning.
Eksempelvis er det forpersonen, som sammenskriver udtalelsen fra de tre forskellige vurderinger. Forpersonen varetager endvidere al kommunikation med adjunkten og uddannelsesinstitutionen.
Endelig er det forpersonen der, i tilfælde af en afvist lektoranmodning, varetager den efterfølgende kommunikation med/om adjunkten. Det kan fx handle om at udarbejde et endeligt svar til ministeriet på en klage, skulle det komme dertil. Det er klart, at resten af bedømmerudvalget igennem hele processen er behjælpelig med formuleringer, kvalitetssikring af det skrevne etc.
Lektorbedømmelse – deadline
Der er en deadline for, hvornår en lektorbedømmelse skal være afsluttet efter at anmodningen er afleveret. Deadline er i flg. bekendtgørelsens kap.4, §10, efter 2 måneder og 2 uger, hvilket svarer til omkring 10 uger.
Herefter har adjunkten 8 kalenderdage til at komme med en udtalelse vedrørende faktuelle fejl mellem bedømmelsesgrundlaget og bedømmelsesudkastet.
En netop nyslået lektor på KEA 29.maj 2024forespørger om, hvad han skal svarebedømmerforpersonen
Senest 3 måneder efter at ansættelsesinstitutionen har modtaget anmodningen om lektorbedømmelse, afgiver bedømmelsesudvalget resultatet af bedømmelsen til adjunkten og institutionen.
Adjunkten bliver altså adviseret som den første omkring en positiv eller negativ bedømmelse.
Mit svar på spørgsmålet til den nye lektor ultimo maj 2024
En fordel ved at svare hurtigt, hvis den positive bedømmelse kommer tæt opad et månedskifte, som her ultimo maj, er at din nye titel som lektor er gældende fra 1.juni og dermed også lektortillægget fra juni.
I det næste sættes fokus på, hvordan et bedømmerudvalg typisk arbejder med en lektorbedømmelse.
Bedømmerforpersonen tager første skridt i en lektorbedømmelse
Der kan være flere måder som bedømmerudvalget, udfører bedømmerarbejdet på. Det afhænger hovedsageligt af hvilken person, der er forperson for udvalget.
Forpersonen skriver ud med en overordnet tidsplan, som medbedømmerne godkender eller foreslå ændringer til. Der kan være ferie eller andre ting, som gør, at den foreslåede tidsplan må korrigeres.
Nogle forpersoner ønsker endvidere, at der hurtigt tages stilling til hvorvidt anmodningen kan bedømmes, som den er eller hvorvidt bedømmerholdet skal udbede sig ekstra materiale. Det sidste er også kendt som at skrive et tillæg. Du kan læse mere i indlægget “Skrive tillæg” om dette.
Her foretages typisk en hurtig gennemlæsning af den afleverede lektoranmodning. Det er som oftest let at se, hvad der eventuelt mangler i en LA, og disse mangler holdes op imod bekendtgørelsens tre kriterier.
To mulige udfald – antaget eller underkendt
Der er kun to mulige endelige udfald, godkendt eller afvist anmodning. Men der er tre veje dertil:
Lektoranmodningen kan godkendes, som den er, der er beskrevet fyldestgørende omkring de tre kriterier
Lektoranmodningen vurderes til at kunne bestå, i fald der afleveres fyldestgørende supplerende oplysninger til et eller flere kriterier. Det mest almindelige er her, at en adjunkt kan blive bedt om at skrive et tillæg i kun et kriterium, fx kriterium A. Men det hænder også, at en adjunkt kan blive bedt om at aflevere et tillæg i to kriterier, fx kriterium B og C. I de bedømmerudvalg jeg har deltaget i, har jeg kun været med til at bede om tillæg i et kriterium.
Lektoranmodningen er for svag. Den er sine steder decideret mangelfuld eller forkert. Det vurderes derfor, at der er tilstrækkeligt materiale tilgængeligt for at bedømme anmodningen, hvorfor der ikke udbedes ekstramateriale. Anmodningen afvises
Andre forpersoner tager stilling til et eventuelt tillæg senere i bedømmelsesperioden, når alle bedømmere har afleveret deres kommentarer og indstilling.
Der er ikke noget som er hugget i sten, sålænge den endelige bedømmelse ikke er afsluttet. Derfor kan et tillæg stadig komme på tale, selvom bedømmerudvalget som udgangspunkt vurderede, at det ikke var nødvendigt at bede om supplerende materiale/tillæg.
Som adjunkt får du ikke at vide, hvilken måde bedømmerudvalget har valgt at arbejde på. Du kan derfor ikke drage den konklusion, at hvis du ikke hører noget inden for to til – fire uger, så skal du ikke skrive tillæg.
Sådan arbejder jeg med en lektorbedømmelse
Det første jeg gør, når jeg modtager en lektoranmodning til bedømmelse er, at få LA downloadet og placeret i en mappe for sig selv.
Da ikke alle adjunkter merger bilagene ind i selve LA, sikrer jeg mig, at jeg har fået alle bilagene med også.
Jeg vil anbefale dig som adjunkt at samle det hele i et dokument, medmindre du har et voldsomt stort bilag. Skulle det være tilfældet for dig, kan du opdele i to dokumenter. Et dokument til selve anmodningen og et dokument som indeholder alle dine bilag. Du kan se mere i indlægget: Tag din egen medicin…
I bekendtgørelsens kap.4, stk. 5 og 6, beskrives hvad de obligatoriske bilag skal indeholde, stk.5, og hvad der kan vedlægges i begrænset omfang af bilag, stk.6. Så må du selv tolke på, hvad ordet begrænse betyder for dig.
Dernæst får jeg snarest muligt printet selve LA ud. Jeg foretrækker old school, når der er så mange sider, for at kunne bevare overblikket over det skrevne.
Jeg noterer i selve dokumentet. For mig er det langt nemmere at bladre frem og tilbage i et analogt dokument, hvis jeg skal tjekke noget.
Når jeg har gennemlæst dokumentet og noteret ned, har jeg et godt overblik over, hvorvidt adjunkten kan bestå eller ej.
Nu skal kommentarerne underbygges og sammenskrives til en vurdering, hvilket det følgende handler om.
Vurderingen til en lektorbedømmelse tager tid
Jeg udarbejder nu et to til fire siders dokument med sidehenvisninger og citater fra LA, startende med oplysninger om stamdata på adjunkten, herunder uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring etc.
Dernæst tager jeg kriterierne i rækkefølge, A til C. Efter hvert kriterium skriver jeg en kort opsummering, herunder hvorvidt jeg vurderer hvert enkelt kriterium for værende opfyldt. Sluttelig udarbejder jeg en samlet vurdering på baggrund af det skrevne.
Det kan godt tage ret så lang tid at udarbejde de to til fire sider, og jo svagere anmodningen er, desto længere tid tager det også at stykke en underbygget vurdering sammen. Bekendtgørelsen er helt klar på det punkt, kap.4, §10 stk.3. Bedømmelsen skal indeholde en motiveret helhedsvurdering, lige det kendes også som udtalelsen fra bedømmerudvalget.
Er det meldt ud, at der ønskes en tilkendegivelse af, hvorvidt LA kan vurderes som den er eller der skal skrives tillæg, melder jeg tilbage med ja, det kan den eller nej, der mangler supplerende oplysninger med en kort begrundelse.
Nu mangler at fremsende den samlede vurdering til forpersonen for bedømmerudvalget. Jeg fremsender gerne i lidt god tid inden deadline. Jeg kan ikke fordrage at blive presset på tid, hvis der skulle dukke noget uforudset op. Her vedhæfter jeg mit dokument og angiver kort i mailteksten, hvorvidt jeg vurderer om den pågældende LA kan lektorgodkendes eller ej.
Hvordan bedømmerudvalget bliver enige om en bedømmelse?
Det er, som jeg har skrevet i tidligere indlæg, meget sjældent, at jeg oplever, at der er den store uenighed om en afgørelse.
Det er ret nemt at se forskellen på en LA, der kan bestå og en LA, som decideret ikke kan. Der hvor der opstår problemer er, når en LA ligger på vippen.
Da alle i bedømmerudvalget er klar over, at det har konsekvenser for adjunkten at få underkendt sin LA, er det ikke ubegrundet, når en LA underkendes.
Man kan sige, at det er opstået en form for vandrehistorier eller myter omkring bedømmelsen af lektoranmodninger på lærerværelserne. Den sejlivede myte, som florerer på de fleste lærerværelser, er: “Det er et lotteri, om man som adjunkt består eller ej”
Det er et lotteri at bestå en lektoranmodning!
En negativ lektorbedømmelse er ikke en tilfældighed
Men det er hverken min oplevelse eller erfaring, at det er tilfældigt med en negativ lektorbedømmelse.
Det bygger jeg både på det, jeg møder, når jeg er adjunktvejleder for adjunkter på deres andet forsøg og fra de forskellige bedømmerudvalg, jeg har deltaget i. Ligeledes får jeg også tilsendt den enkeltes adjunkts udtalelse, når lektortitlen er i hus.
Lektorbedømmelse – udtalelsen
Adjunkter på deres andet forsøg kommer ni ud af ti gange fra andre programområder, end jeg selv gør. Jeg beder selvfølgelig om at få tilsendt adjunktens underkendte anmodning samt udtalelsen fra bedømmerudvalget. Det gør jeg for at få et overblik over, hvad der skal rettes op og skrives om i det forlængede forløb.
For at undgå bias, gennemlæser jeg først den underkendte LA, og derefter udtalelsen fra bedømmerudvalget. Efter gennemlæsning af disse to dokumenter har jeg endnu til gode at være uenige i en vurdering omkring en ikke godkendt LA for en omgænger.
Du kan læse mere her om arbejdet med adjunkter på deres andet forsøg: Strategi skal der til…
Det samme gælder for bedømmerudvalgene. Det er uhyre sjældent, at der opstår uenighed omkring, hvorvidt en LA kan bedømmes positivt eller ej, i hvert fald i de udvalg, jeg har deltaget i. Men det kan selvfølgelig ske.
I det følgende kan du læse om, hvordan det håndteres, når et bedømmerudvalg er uenige om en bedømmelse.
Ved uenighed – flertalsafgørelse
Opstår der uenighed, og det ikke er muligt at opnå enighed via dialog, så bliver det afgjort ved en flertalsbeslutning. Det er igen angivet i bekendtgørelsen, kap.4, §10, stk. 2.
Jeg har været i en enkelt bedømmersituation, hvor de to andre bedømmere havde indstillet til en positiv bedømmelse, mens jeg vurderede, at anmodningen var for svag og burde underkendes. Det var en af de lektoranmodninger, der lå på vippen, og de er sværere at bedømme end de gode anmodninger og de dårlige anmodninger.
Der blev det en flertalsbeslutning, som blev udslagsgivende, og når der i et bedømmerudvalg er uenighed omkring, hvorvidt en lektorbedømmelse skal have et negativt eller positivt udfald, er der en bekendtgørelse at holde sig til, og så er den ikke længere for mit vedkommende.
Det har du kunne læse om i indlægget: lektorbedømmelse….
I indlægget om hvordan en lektorbedømmelse kan foregå, er der med udgangspunkt i bekendtgørelsen, mine egne erfaringer og oplevelser beskrevet:
Hvordan bedømmerudvalget sammensættes
Bedømmerholdets opgaver – forperson og medbedømmere
De tidsfrister der gælder ved en lektorbedømmelse
Hvordan der arbejdes med bedømmelsen
Hvordan uenighed omkring en lektorbedømmelse håndteres
Lektorbloggen ønsker alle en god og velfortjent sommerferie
Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, og lektorbloggen ønsker alle en god og velfortjent sommerferie. Lektorbloggen er tilbage efter ferien, forhåbentligt godt opladt, og med nye indlæg.
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Lektorbedømmelse – hvordan…
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Lektorbedømmelse – hvordan det kan foregå” med andre.
Der er en bekendtgørelse at holde sig til, der udstikker retningslinjerne
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Sidste blogindlæg inden juleferien handler om køn i undervisningen.
Mange undervisere på uddannelser rundt om i landet glemmer at tage kønnet i betragtning, når de underviser.
Det er der mange grunde til. Den overvejende grund er, at underviseren selv har et køn, som flertallet af de studerende også har.
I det følgende kan du derfor læse om, hvorfor du skal være opmærksom på kønnet i undervisningssituationen, og når du skriver din lektoranmodning.
Majoritet vs minoritet – køn er vigtigt
Jeg har haft et underviserliv de sidste mere end 25 år på mandsdominerede arbejdspladser. Mine kollegaer er fortrinsvis mænd og på uddannelsen til bygninskonstruktør, er der også en majoritet af mandlige studerende.
Dette gør sig især gældende på den danske uddannelse til bygningskonstruktør, mens den engelsksprogede havde en langt større andel af kvindelige studerende.
Jeg tilhører qua mit køn altså en minoritet – på lærerkollegiet, blandt mine fagfæller i faggruppen ingeniør projektering samt i undervisningen.
I min hverdag er jeg bevidst om det, og skulle jeg glemme det, så sker der gerne et eller andet i løbet af en arbejdsdag, som gør mig opmærksom på det.
Mine adjunkter er også overvejende mænd
Det samme billede tegner sig for de adjunkter, jeg er adjunktvejleder for.
Næsten uden undtagelser har mine adjunkter en baggrund i naturvidenskab eller decideret IT. De er altovervejende mænd, er ansat og underviser på en mandsdomineret uddannelse.
Køn er også en rammefaktor i undervisningen
Flyver følgende tanke eller noget sammeligneligt igennem din hjerne:
Du er vist også lidt krænkelsesparat!
Ja – så vil jeg anbefale dig at læse videre.
Fordi pointen er, at hvis du ikke er opmærksom på, at du og dermed dit køn også er en rammefaktor, når du underviser, så er du ikke så god en underviser, som du kunne være.
Derudover signalerer det heller ikke den store refleksionsevne. Lige netop at vise evnen til refleksion i en lektoranmodning er særdeles vigtig. Du kan se mere i indlægget: Beskriv, begrund, og reflekter
Foruden at forskning viser, at diversitet på arbejdspladsen giver øget indtjening på bundlinjen. Erhvervslivet er altså interesseret i at kunne ansætte uddannet arbejdskraft, som ikke kun er kønsstereotyper. Se link til Forbes – 3 benefits of Diversity
Inkluderende undervisning uanset køn
Derfor har KEA også et afsnit omkring krænkende adfærd i medarbejderguiden
På KEA tolererer vi ikke krænkende adfærd såsom seksuel chikane, mobning eller nedværdigelser
Taget fra kEA’s medarbejderguide, august 23
"Når du studerer eller arbejder på KEA, skal du opleve og bidrage til et arbejds- og studiemiljø, hvor alle er i gode og trygge rammer. Grundlaget for det gode arbejds- og studiemiljø er, at vi respekterer hinanden og har en god omgangstone. Dette gælder for alle med deres daglige gang på KEA"
Krænkende handlinger kan fx omfatte:
Nedvurdering, fx på grund af alder, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet eller religiøs overbevisning
Taget fra kEA’s medarbejderguide, august 23
Uddannelsesinstitutionerne uddanner til erhvervslivet og som underviser ligger der dermed en forpligtigelse til at gøre undervisningen inkluderende for de studerende – uanset deres køn.
Fun fact eller…
På en heldagsworkshop i diversitet i E22 for hele mit programområde, BYG, afslørede oplægsholderen følgende:
En del mænd får først øjnene op for, hvordan kvinder behandles, når de selv får en datter!
Det kan man kalde et fun fact eller hold nu k…, alt efter hvem man er.
Underviseren – en rollemodel
Som underviser er du rollemodel for de studerende. Det gælder for dem af dit eget køn, men også for dem af det modsatte køn.
Det du gør og det du tillader, at der foregår i din undervisning, det kopierer dine studerende i større eller mindre grad i underviserrummet, og når der er lærerfri undervisning.
De studerende dimitterer forhåbentligt også en dag. Når de gør, så tager de på godt og ondt det, de har lært på uddannelsen med sig ud i det pulserende liv.
Skal vi fremme diversitet, og det er der et stort ønske om fra erhverslivet at vi skal, er vi som undervisere nødt til at være bevidste om, hvordan vi agerer i undervisningsrummet.
Adjunktvejledning – kønnets betydning
Fordi jeg selv er så bevidst om kønnets betydning, spørger jeg ind til det i adjunktvejledningen.
Generelt er mine adjunkter opmærksomme på, om der er en ulige kønsfordeling i klasserne. Det er også svært at overse, hvis antallet af kvinder udgør i området fra 33 % ned til 10 % eller endnu færre kvindelige studerende i klassen.
Det sker og især inden for uddannelser med IT.
Uddannelser indenfor IT har en majoritet af mandlige undervisere og mandlige studerende!
På andre uddannelser på KEA, fx på programområdet design, ses den omvendte kønsfordeling. Her er sammensætning af køn diametralt modsat, og kvinder udgør nu majoriteten.
Næste spørgsmål jeg stiller er selvfølgelig, hvordan det så tackles i undervisningen.
Her er det ikke alle adjunkter, der lige har svar på rede hånd. Det kunne godt tyde på, at de måske glemmer det i undervisersituationen.
Men det er nemt at blive revet med, når man underviser, og som ny underviser er der også rigeligt at holde styr på.
Planlægning og afvikling af undervisningen
For i det hele taget at kunne tage hånd om det med kønnet i undervisningssituationen, er du nødt til at blive bevidst om, at kønnet har eller kan have en betydning i dit fag.
Når du er kommet til den erkendelse, så kan du i din planlægning af undervisningen også arbejde på at gøre det mere kønsneutralt og dermed mere inkluderende .
Og hvordan kan man egentligt bærer sig ad med at inddrage studerende uden at tale ned til dem?
Det kommer der et par eksempler på i det følgende:
Afvikling af undervisningen når der skal tages hensyn til køn
Du kan herunder se en tidligere adjunkts, nu lektor, overvejelser og tanker omkring, hvordan planlægning og afvikling af undervisning i et IT-fag på Be-IT, søger at imødegå kønssterotypien.
Inklusion af kvindelige studerende ved brug af kønsneutrale stedord
Men kønsneutrale stedord gør det ikke alene. Det er også vigtigt, at de kvindelige studerende ikke bare ser på, når de mandlige studerende koder.
De kvindelige studerende på Be-IT opfordres til at kode
Det med kønnet skal også med i din lektoranmodning
Sidst men ikke mindst skal det også beskrives i lektoranmodningen.
En af mine adjunkter, nu lektor, fik sideløbende med sin adjunktperiode, antaget sin ph.d i engelsk filologi med fokus på Shakespeare.
Da jeg gennemlæste hans LA inden afleveringen, manglede alt om kønnet og betydningen i uv.situationen i kriterie A.
Eksempel på kommentar i adjunktvejledningen omkring kønpå en IT-uddannelse
Det havde vi en lang snak om, hvortil han sagde: “Jeg havde det med i min ph.d, fordi det var vigtigt ifht. til Shakespeare, så hvordan jeg kunne glemme det her, ved jeg ikke”
Hvordan det fremstod i adjunktens endelige lektoranmodningi efteråret 22
Hvad siger bedømmerne?
Bedømmerne bemærker selvfølgelig også, at det omkring kønnet beskrives i en lektoranmodning.
Som nævnt før i indlægget handler det jo om refleksion, og de overvejelser der følger med det.
Klip fra udtalelse til adjunkt på Be-IT i august 2023
Det har du kunne læse om i indlægget: Køn i undervisningssituationen
Hvorfor du som adjunkt skal være opmærksom på en skæv kønsfordeling i undervisningsrummet
Eksempler fra adjunktvejledningen omkring en ulige kønsfordeling
Forslag til hvordan du kan gøre undervisningen mere inkluderende på en uddannelse, hvor kønsfordelingen er skæv
God jul og godt nytår
Tilbage er kun at ønske lektorbloggens læsere en god jul og et velsignet nytår.
Lektorbloggen er selvfølgelig tilbage i 2024 med nye indlæg omkring kunsten at skrive en lektoranmodning.
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Køn i undervisningen og hvorfor det er vigtigt
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Køn i undervisningen og hvorfor det er vigtigt” med andre.
Vinterbillede i sort/hvid fra snefaldet i december 2023
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
I mange af de lektoranmodninger jeg læser, enten som adjunktvejleder eller i bedømmelsesarbejdet, fremkommer der tit påstande.
Definitionen på en påstand er iflg. Den Danske ordbog:
Et udsagn der fremsættes som en kendsgerning uden underbygning eller dokumentation!
Den Danske ordbog
I dette indlæg kan du derfor læse om, hvorfor du skal underbygge dine påstande i lektoranmodningen.
Du får også vist eksempler på do and don’ts. Eksemplerne skulle gerne hjælpe dig til nemmere at kunne identificere uunderbyggede påstande i din egen lektoranmodning og gøre noget ved dem.
Hvordan du underbygger en påstand er vist med udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel.
Endelig er der givet tre spørgsmål, du med fordel kan stille dig selv under skriveprocessen, som gerne skulle hjælpe dig med at underbygge eller udelade eventuelle påstande.
En påstand eller et udsagn skal underbygges, eksempel fra vejledning, november 22
Eksemplerne kommer især fra adjunktvejledningen, men der er også klip fra bedømmerholds udtalelser.
Udtalelse fra bedømmelse til lektor omkring manglende underbygning af udsagnet ovenover, februar 23
Alt materiale stammer fra mine tidligere adjunkter, nu lektorer eller min egen anmodning.
Hvorfor påstande svækker din anmodning
Hvorfor du skal undgå at komme med påstande, er der flere årsager til.
En årsag til at undgå dette er, at du fremstår som en mindre reflekteret adjunkt. Mindre reflekteret er ikke godt, uanset hvilken vinkel du vælger at anlægge. Du kan se mere i de tre grundsten: Bekriv, begrund og reflekter
Udtalelse omkring brugen af påstande fra bedømmelse til tidligere adjunkt, nu lektor
En anden grund er, at selv om en lektoranmodning er en genre, der gør brug af den personlige stemme, så skal du stadig underbygge eller dokumentere det, du skriver. Du kan se mere her om brugen af den personlige stemme i indlægget: Personlig stemme…
Påstande eller konstanterende udsagn falder i samme boldgade
Sådan underbygger du en påstand
Når du kommer med en påstand, skal du derfor bakke den op med litteratur, statistik eller andet datamateriale.
Klip fra Birgittes anmodning, bemærk litteraturhenvisningen i starten af anden linjesamt den tilhørende begrundelse og refleksion
I fagsproget kaldes det for hjemmel, og i den udvidede model af Toulmins argumentationsmodel kaldes det for backing eller på dansk rygdækning. Du kan se mere her om Toulmins argumentationsmodel
Du skal altså overveje nøje, om du har belæg for det, du skriver. Det kan være via litteraturstudier af fx pædagogisk karakter, undersøgelser du har foretaget, data fra fx. underviserevalueringer etc.
Der findes meget pædagogisk litteratur om, hvad der skaber motivation i en læringssituation
Du kender det fra din undervisning
Det samme foregår, når du underviser. Du underviser de studerende ud fra, hvad der er fagligt korrekt.
Det er bakket op af videnskab, empiri osv. og ikke hvad du selv syntes eller fordi det er torsdag i dag, og solen skinner eller hvad det nu måtte være.
Lug ud eller underbyg dine påstande – Sådan kan du gribe det an
I starten af skriveprocessen skriver de fleste adjunkter typisk bare derudaf på anmodningen, for at have noget som de og adjunktvejlederen kan forholde sig til.
Men som tiden nærmer sig for afleveringen, er det klogt at begynde at luge ud i påstande, udsagn og postulater ved enten at underbygge dem eller udelade dem.
Det kan godt være svært, fordi det jo netop er din egen anmodning.
Her kan de følgende tre trin måske hjælpe dig:
Stil dig selv følgende tre spørgsmål:
Er det noget jeg antager?
Er det muligt at finde nogle kilder, eller noget datamateriale etc., der kan underbygge min påstand?
Kan jeg nuancere påstanden, så den fremstår mindre bombastisk og konstaterende og dermed mere reflekteret?
Ordene nuancere og nuancer er, som du kan se højere oppe, brugt i de to eksempler med udtalelser, der kommer fra to forskellige bedømmerhold.
Nuancere handler om at uddybe og beskrive mere omkring, hvorfor du påstår det, du gør i din anmodning. Nuancer er, at det ikke kun er sort og hvidt, og at der er flere vinkler på en oplevelse.
Det har du bl.a kunne læse om i dette indlæg: Påstande…
I dette indlæg har du kunne læse om, hvad en påstand er, og hvorfor uunderbyggede påstande svækker din lektoranmodning.
Du har også kunne se eksempler på uunderbyggede påstande fra lektoranmodninger, og hvordan bedømmere af lektoranmodninger reagerer på dem.
Sidst men ikke mindst er vist, hvorledes du med udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel underbygger en påstand.
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Påstande i en lektoranmodning…
Undlad at drukne – underbyg dine påstande i din lektoranmodning
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Påstande og hvorfor du skal underbygge dem” med andre.
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Meget få, om nogen kan skrive en lektoranmodning uden at få hjælp i en eller anden form.
Jeg har som en del af min arbejdsportefølje at være adjunktvejleder. Men udover det hjælper jeg også indimellem kollegaer, pro bono, med deres lektoranmodning.
Derfor handler dette blogindlæg om, hvordan du som adjunkt sikrer dig, at du får den rette hjælp fra andre, som ikke er din adjunktvejleder.
Når dårlig hjælp er værre end ingen hjælp
Det kan måske for nogle være et lidt provokerende indlæg, men dårlig hjælp kan faktisk være værre end ingen hjælp.
Årsagen er, at hvis den tilbagemelding du får fra din hjælper er, at det er så fint det hele, der er et par små rettelser hist og her, men ellers er du good to go.
Så overvejer du måske ikke, om det kan forholde sig anderledes. Det er menneskeligt, og hvem vil ikke gerne have ros og forsikres om, at alt er i den skønneste orden?
Det er nærmest bare en formalitet det med bedømmelsen, og så har du lektortitlen i hus!
Da jeg tit læser igennem for andre, er jeg vant til, at jeg ikke nødvendigvis forstår det fagfaglige indhold.
Men jeg kan til enhver tid sagtens se, om formen er på plads. Dvs. er der tilpas med metakommunikation, er der figurtekster, mangler der ord, er det grammatisk korrekt mv. Du kan se mere her omstruktur og form…
Sidst men absolut vigtigst er om det, jeg har til gennemlæsning, er læsbart og forståeligt. Det behøver man ikke at være en fagfaglig person for at afgøre.
Hvad skal du have hjælp til?
Det er vigtigt, at du som adjunkt gør dig klart, hvad det er, du vil have hjælp til. Ligeledes også hvor god/dårlig du er til at modtage kritik.
Handler det om læsbarhed, form og retstavning generelt?
Vil du gerne have feedback på det pædagogiske i kriterie A?
Er du efter det fagfaglige i kriterie B?
Eller går du efter revl og krat?
Alt efter hvad din hjælper skal bidrage med, er det klogt at vælge en, der har de rette kompetencer, fagligt som personligt. Det er ikke altid, at det kan indeholdes i en person.
Derfor anbefaler jeg gerne mine adjunkter at få deres leder til at gennemlæse deres anmodning inden aflevering. Lederen bør have det overblik over uddannelsen og dit fagområde, som sikrer, at de mest graverende fagfaglige fejl bliver fanget.
Undlad at aflevere et udkast
Når du skal have andre til at hjælpe dig, er det vigtigt, at den lektoranmodning du afleverer til dem, er så tæt på det færdige produkt som muligt.
Du skal med andre ord aflevere noget til din hjælper, som hvis du ikke havde adgang til hjælp, var din færdigskrevne anmodning. Det kræver et stort arbejde at nå dertil, ingen tvivl om det.
Men noget som ligner en byggeplads – altså under construction, er for det første ret tidskrævende for din hjælper at gennemlæse og give feedback på.
Byggeplads for lektoranmodning – Under construction!
Dernæst får du heller ikke det fulde udbytte af tilbagemeldingen, fordi der typisk er så meget at kommentere på.
Har du en partner kan man typisk overtale denne til at læse igennem flere og også mange gange. Men med andre stiller det sig typisk helt anderledes. Her har du gerne kun et skud i bøssen, og det skud skal du ikke spilde på et udkast.
Vælg en engageret kollega når du beder om hjælp på lærerkollegiet
Vælger du en fra dit lærerkollegie til at hjælpe dig, så gå efter en engageret kollega, som samtidig også besidder de rette faglige kompetencer.
Engagement er noget af det mest værdsatte fra en underviser, viser underviserevalueringerne fra de studerende gang på gang.
Du ved selv som underviser, hvad der er hurtigst og nemmest at have med at gøre, når det kommer til at gennemlæse og give feedback på en opgave fra en studerende.
Det som næsten ingen fejl og mangler har, det tager kun et øjeblik.
Anderledes stiller det sig, hvis det er mangelfuldt, sine steder decideret forkert og måske heller ikke videre letlæst. Så tager det laaaang tid at læse og give feedback, så den studerende kan komme i mål.
Det er nøjagtigt det samme, der er på spil med en lektoranmodning, hvilket er derfor, du skal vælge en hjælper, der er engageret.
Er du coach-able, når du får hjælp?
Som skrevet højere oppe er det vigtigt, at du ved med dig selv, hvordan du har det med kritik. Har du det dårligt med at modtage kritik, uanset hvor konstruktiv kritikken bliver fremlagt?
Ja – så er det måske nok på tide at sadle om.
Hvem gider at slås med folk, som man måske ovenikøbet gør en tjeneste? Det er jo ikke deres anmodning, vel?
Jeg oplever indimellem at adjunkter kaster sig ud i endeløse forsvar. Lange udredninger omkring hvorfor de har skrevet det lige på den måde, inddraget dit i stedet for dat og så videre.
Det er, som du nok kan regne ud, ikke videre konstruktivt. Foruden at det tager tid fra det væsentlige, som er at finde ud af, hvordan det så skal formuleres og præsenteres i anmodningen.
Utydelig vejledning –Sugar-coating og forblommede vendinger
Det der er vigtigt at forstå er, at hvis du ikke kan modtage kritikken konstruktivt, kan du risikere, at din hjælper sugar-coater, glatter ud og måske udtaler sig i så forblommede vendinger at budskabet om, hvad du med fordel burde ændre/rette/skrive om i din lektoranmodning, ikke kommer igennem til dig.
Courage is what it takes to stand up and speak, it’s also what it takes to sit down and listen!
Winston Churchill
Lige sådan en kritik, hvis det går på en adjunktvejleder, hedder at adjunktvejlederen ikke var tydelig nok i vejledningssituationen.
Det kan derfor godt være, at du får nogle kameler at sluge ved gennemgangen af din anmodning. De kan både være store, behårede og ubehagelige, men det overlever du nok. Specielt da alternativet kan være, at du får afvist din anmodning.
Hvad du måske ikke overlever, rent stillingsmæssigt, er at få afvist din lektoranmodning!
Det har du kunne læse om i dette indlæg
I dette indlæg har du kunne læse om, hvordan du bærer dig ad med at få den bedst egnede hjælp til din anmodning. Her under hvilken stand din lektoranmodning skal være i, inden du giver den til din hjælper.
Du har også kunne blive klogere på, hvorfor det er en god ide at være coach-able, når andre søger at hjælpe dig.
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Hjælp til en lektoranmodning…
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Når du får hjælp til din anmodning” med andre.
Hjælp til en lektoranmodning kan brede sig som ringe i vandtil andre adjunkter
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Hvordan bærer man sig bedst ad med at bestå sin lektoranmodning?
Det spørgsmål er der mange, der har. Heriblandt nogle af mine kollegaer, på den uddannelse jeg underviser på.
Så i slutapril afholdt jeg derfor en Q&A session for de af mine kollegaer, som var interesserede.
I slutapril afholdt jeg et oplæg omkring Do and don’ts i en LA
Emnerne var udvalgt blandt de typiske mangler, jeg ser, når jeg enten vejleder adjunkter eller i bedømmelsesarbejdet.
Føljeton i tre afsnit
På baggrund af oplægget for mine kollegaer, kommer der derfor en føljeton i tre afsnit, hvoraf dette indlæg er det første.
Første indlæg – form
I dette første indlæg fokuserer jeg hovedsageligt på det overordnede eller formen for en lektoranmodning.
I indlægget er der givet praksisnære eksempler, som de fleste undervisere kan relatere til. Ligeledes er der henvisninger til tidligere indlæg, som uddyber de enkelte problematikker yderligere.
Normalt giver jeg ikke læsevejledninger til blogindlæg.
Denne gang vil jeg dog anbefale dig at læse hele indlægget igennem, inden du eventuelt klikker videre på nogle af de mange links i indlægget.
Der findes ingen manual eller skrivevejledning til at bestå
Som alle adjunkter og lektorer ved, gælder det om at bestå sin lektoranmodning og helst også første gang!
Desværre kan man ikke bare sige, hvis du gør sådan og sådan, så er du garanteret at bestå.
Med andre ord er der ingen formel eller opskrift, du kan gå frem efter.
Der er til gengæld en bekendtgørelse, der i kancellistil udstikker retningslinjerne for lektoranmodningen.
Bekendtgørelsen er for mange adjunkter lidt svær at afkode, hvilket jeg tit hører i adjunktvejledningen. Det er også derfor, der tilknyttes en adjunktvejleder for at lette processen
Mange veje til at bestå
En lektoranmodning kan skrives på et utal af måder.
Derfor er det en god strategi at bruge noget tid på at forstå, hvad en lektoranmodning går ud på, hvad der skal være indeholdt i den, de tre kriterier etc.
Har du en forståelse af det, har du et godt værktøj til at afkode, hvad du skal leverere i din lektoranmodning, så du kan bestå.
En lektoranmodning vurderes på sin helhed
Fordi en lektoranmodning også bliver vurderet på sin helhed, kan du derfor godt have et kriterum, der er mindre godt og alligevel bestå.
Men det er klart, at hvis helheden fremstår for svag, så kommer du ikke igennem.
Ligeledes hvis du har graverende fejl og mangler i et eller flere kriterier.
Ja – så er det opad bakke med at få hevet en positiv lektorbedømmelse i land!
Det er derfor klogt, at du sikrer dig, at du i din adjunktperiode får arbejdsopgaver, som gør at du kan opfylde de tre kriterier. Styringsredskabet til det er adjunktplaner. Det kan du læse mere om her i indlægget: Adjunktplaner…
Fordi en lektoranmodning er en skriveøvelse, er det vigtigt, at du præsenterer dit indhold på bedste vis. Hvilket leder til det næste, som er lektoranmodningens form.
To forskellige kategorier – spørgsmål om form versus indhold
Mine kollegaer er på forskellige stadier i adjunktforløbet.
Nogle er næsten lige begyndt på forløbet, andre er halvvejs og et par enkelte skal aflevere om et års tid.
Det gjorde at interessen for og dermed spørgsmålene faldt i forskellige kategorier.
Overordnet kan disse to kategorier opdeles i form og indhold.
Forskellen på form og indhold
Form er, hvordan lektoranmodningen er skrevet. Mens indhold er, hvad du vælger at skrive om i de forskellige kriterier.
Formen på din lektoranmodning
Formen på en lektoranmodning er det skelet, du hænger indholdet op på.
Som du kan se af screendumpet underneden er den personlige stemme, struktur og brugen af metakommunikation eksempler på essentielle bestandele i en anmodning.
Tre must haves i en lektoranmodning
Det er også de tre områder, som adjunkter gerne er udfordret på.
Den personlige stemme i din lektoranmodning
Er du i tvivl om, du rammer genren rigtigt? Så vil jeg anbefale dig at skrive et par sider og få noget feedback på et adjunktkursus eller af din vejleder.
Du kan blive klogere på, hvordan brugen af den personlige stemme kan se ud i indlægget: Den personlige stemme
Har du svært ved at finde din personlige stemme? Så kan du læse mere om en adjunkt, som havde det samme problem og hvordan det blev løst i indlægget: Udfordret på skriveprocessen
En god struktur gør det nemmere at bestå
At strukturere sin anmodning kan være svært, og du kan komme ud for at måtte starte forfra og skrive om mere end én gang.
Sker det for dig, så er du ikke den eneste, som har en oplevelse af, at du mindst har skrevet tre eller flere anmodninger, før du endelig har en anmodning, du tror på.
Struktur er vigtig af flere grunde
Den nok vigtigste grund til at gøre arbejdet med at strukturere din LA er, at du letter arbejdet for bedømmerudvalget.
Jo nemmere udvalget har ved at overskue, hvad netop din anmodning går ud på, herunder om du har beskrevet de tre kriterier fyldestgørende, jo bedre er det.
Du kender det også fra dig selv, når du retter praktikrapporter, minispecialer og hvad der ellers findes af skriftlige afleveringsopgaver på din uddannelse.
Det kan næsten være en nydelse at læse noget, der er velskrevet, godt struktureret og hvor den røde tråd er nem at se.
Modsat en rapport som ligner noget, der er kastet sammen en sen nat!
Sådan en kaosaflevering kræver gerne den dobbelte tid til at afkode, om den studerende nu også har opfyldt læringsmålene.
Sidst men ikke mindst sender en ustruktureret lektoranmodning endvidere et signal om, hvordan du gebærder dig generelt som adjunkt. Fx i undervisningsrummet, i udviklingsprojekterne osv.
Når noget er velskrevet og med en rød tråd, så involverer det metakommunikation. Det kan du læse om i det følgende.
Metakommunikation aka servicesætninger
Det sidste under form er metakommunikation. Metakommunikation er vigtig i fht. at gøre din anmodning mere letlæst.
Metakommunkation forbereder læseren til, hvad der nu kommer på de næste par sider. Det er altså en form for introduktion.
Metakommunikation er et must have i en LA
Denne intro gør, at man som læser ved, hvad man kan forvente sig.
Du undgår dermed, at bedømmerudvalget oplever at blive kastet ind i fx kriterium B, uden nogen som helst ide om, hvad lige dit take på kriterium B er.
Hvis du vil bestå så undlad at åbne op for gætværk
Hvis det ikke til at vide, hvad der skal ske, åbner det op for gætteri.
Gætteri er farligt for den, som skal bedømmes. Det er det, fordi det medfører spørgsmål, som potentielt kan falde i den kategori, som hedder farlig.
Det ved du, om nogen, som underviser!
Når jeg læser en anmodning, så noterer jeg ned undervejs.
Jeg noterer ned, når noget er godt, hvor det er uklart, hvor jeg mangler oplysninger osv.
Ni ud af ti gange er der mindst en af de to andre i bedømmelsesudvalget, som er slået ned på de samme ting, som jeg syntes, der manglede svar på.
Nu tænker du måske, men hvis det for tydeligt fremgår, at jeg mangler dette og hint, så går det måske for alvor galt!
Men som jeg startede med at skrive, så vurderes en lektoranmodning netop også på sin helhed, så den skal ikke være perfekt, for at du kan bestå.
Den skal bare være god nok.
Sådan kan du selv bruge metakommunikationen
Du kan selv bruge metakommunikation til at se, om du faktisk får beskrevet det, du har nævnt i indledningen til emnet.
Efter du har færdiggjort emnet, kan metakommunikationen tjene som en tjekliste.
Se på din beskrivelse af, hvad indholdet skal være iflg. din metakommunikation, og sammenhold det med dit faktiske indhold.
Hvis det ikke stemmer overens, så ved du, at her skal der altså yderligere redigering til. Måske skal du tilføje noget, omformulere eller måske stryge nogle linjer?
Metakommunikation kan du også bruge, mens du skriver om et emne. Her kan det anvendes som en form for underinddeling af det, du vil skrive om.
I dette indlæg har du kunne læse om, hvorfor formen, den personlige stemme, brugen af struktur og metakommunikation, på din lektoranmodning er vigtig ifht. det at bestå.
Lektor.nu hører gerne fra dig: Lektoranmodning: Forstå og bestå…
Kender du nogle, som kunne have glæde af at læse indlægget om at forstå og bestå sin lektoranmodning, så del endelig.
Du er ikke alene om at skulle skrive en LA
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Denne blogpost handler om, hvordan du får tid til at arbejde med din lektoranmodning.
Mange adjunkter oplever problemer med at få tid i deres adjunktforløb til at fordybe sig i deres lektoranmodning, trods at det på papiret ser ganske fornuftigt ud.
Flere grunde til at tiden føles knap
Som altid kan der være flere grunde til, at du som adjunkt oplever, at du ikke har tid nok.
Nogle af de grunde jeg hører i adjunktvejledningen er følgende:
Det tager længere tid at forberede sig til undervisningen, end jeg tror
Der er mange andre arbejdsrelaterede ting, jeg også skal
Der er ikke nok sammenhængende tid, så jeg kommer ikke nogle vegne
Tid og begrebetknaphedspsykologi
Måske kender du begrebet knaphedspsykologi, som handler om hvordan mangel på penge ikke bare skaber stress, men faktisk også påvirker ens kognitive evner?
Den stress gør, at de beslutninger man tager, kan klare dagen og vejen, men man kan ikke overskue at tage mere langsigtede løsninger.
Men det er ikke kun mangel på penge, som har den effekt. Nej, desværre gør mangel på tid det samme.
Hvad betyder det så for dig, der er i et adjunktforløb?
Det betyder, at du klarer den daglige undervisning, fordi det i det korte tidsperspektiv betyder mest for dig.
Alle som har prøvet at undervise ved, hvor decideret ubehageligt det er ikke at være ordentligt forberedt!
Der er kontant afregning og det er derfor typisk også kun noget, man udsætter sig selv for én gang.
Hvis tid var penge – en analogi
Har du prøvet at leve for få penge, så har du erfaring med, at der er nogle udgifter, du ikke kan spare på. De kaldes faste udgifter, det er husleje, fagforening, pasningsordninger for ens børn bare for at nævne et par stykker.
De variable omkostninger er mad, tøj, ferie osv. Her kan man skære ned, ændre sine forbrugsvaner og måske helt undvære fx en ferie.
Du klarer de faste udgifter hver måned og har til dagen og vejen, men så heller ikke mere.
Tid i adjunktforløbet
I dit adjunktforløb svarer dine faste udgifter til undervisningen, planlægning og afvikling. Det klarer du fint hver måned.
Dine variable udgifter er din lektorkvalificeringsproces. Den skærer du ned på tidsmæssigt, og nogle undlader endda helt at arbejde på den.
Årsagen til det valg er, at det ikke er her og nu du skal aflevere din lektoranmodning
Der er laaaang tid til, mens du ved, at du har undervisning, du skal forberede til i morgen.
Derfor er valget ikke så svært for dig og arbejdet med lektoranmodningen udsættes igen, igen.
Hvad er løsningen på at få mere tid til din anmodning?
Der er flere mulige løsninger og nogle af disse løsninger er nemmere at implementere end andre, både for dig og institutionen.
Lad os først se på den løsning, som ligger i at få gjort det at arbejde på sin lektoranmodning til en fast udgift. Dvs. du er nødt til at sætte aftaler op med at få skrevet og måske også afleveret dit og dat, så din lektoranmodning bliver prioriteret.
Få en aftale med en anden kollega eller flere, som også er i et adjunktforløb, så I kan hjælpe hinanden med at holde fast i prioriteringen.
Er du omgænger, kan du lave faste afleveringsaftaler med din adjunktvejleder eller måske din leder for at sikre fremdriften i opgaven.
En anden løsning som ligger i en anden boldgade er det at føle sig rig på tid, fordi det tager stressen væk, så du kan tage bedre langsigtede beslutninger.
Måske kan du få skabt noget sammenhængende tid, som du kan dedikere til din anmodning? Du kan snakke med din leder, flytte rundt på undervisning etc.
Nogle af de adjunkter jeg har haft, som var på deres andet forsøg, fik en dag om ugen friholdt fra undervisning og andet, så de kunne hellige sig deres lektoranmodning.
Det bedste af alle verdener – sammenhængende tid og fornuftig prioritering
I dette indlæg har du kunne læse om, hvordan oplevelsen af knaphed på tid, påvirker arbejdet med lektorkvalificeringsprocessen.
Du har også fået et indblik i de mekanismer, som ligger bag at arbejdet med lektoranmodningen ikke prioriteres så højt og så meget, som det burde.
Kan du i dit lektorkvalificeringsforløb få:
Sammenhængende tid og en fornuftig prioritering af arbejdsopgaverne
giver du dig selv de mest optimale betingelser.
Vil du vide mere om knaphedspsykologi?
Du kan læse mere i denne artikel i Informationom hvad mangel på tid, penge etc. gør ved mennesker.
Lekrorbloggen afslutter dette indlæg med et evigtgyldigt citat af Oscar Wilde:
De eneste som tænker mere på penge end de rige, er de fattige!
Oscar Wilde
Lektor.nu hører gerne fra dig: Hvordan får du tid …
Kender du nogle, som også syntes de mangler tid i deres adjunktforløb, så del endelig.
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Som lovet kommer nu indlægget, der går nærmere ind på struktur og overblik i din lektoranmodning.
Spørgsmålet:
Hvilke elementer skal være til stede i en anmodning?
Eller varianter heraf hører vi tit ved adjunktvejledning.
Listen af spørgsmål er lang, og et par eksempler kunne være:
Hvordan skal jeg indlede min anmodning?
Hvilken skrifttype er bedst at bruge?
Hvad med bilag?
Kildehenvisninger –hvordan skal jeg gøre det?
Generel rapportteknik
Overordnet kan man sige, at viden om generel rapportteknik tager dig et langt stykke af vejen. Skulle du ikke vide så meget om lige netop det emne, så kan du blive klogere på det i indlægget.
Sidste indlæg i 2020
Dette indlæg er i øvrigt også årets sidste inden lektorbloggen går på en velfortjent juleferie.
Lad os begynde med den genre en lektoranmodning er.
En speciel genre
Du skal være opmærksom på, at en lektoranmodning er en speciel genre.
Det er ikke en akademisk afhandling og ej heller en teknisk rapport
Nej, det er brugen af den personlige stemme, som kendetegner en lektoranmodning. Hvad det indebærer, kan du læse mere om her.
Nu hvor genren er på plads, er det tid til at kigge nærmere på de formelle krav.
Formelle krav
Der er nogle formelle krav til en lektoranmodning. Disse krav går bl.a på omfanget af anmodningen.
Anmodningens omfang
En lektoranmodning må maksimalt fylde 40 normalsider. En normalside defineres i bekendtgørelsen som 2400 tegn med mellemrum. Dvs. du må altså i alt have 96.000 tegn.
For mange er det et problem at holde sig nede på de 40 sider. Årsagerne til det kan være mange. En af dem er, at der fx. er for mange fyldord i teksten.
En anden årsag er, at du er god til at skrive langt. I indlægget: Beskriv, begrund og reflekter, får du lektorbloggens anbefaling til, hvordan du kan lære at skrive kortere.
Illustrationer og figurer
Der kan være forskellige definitioner på, hvordan illustrationer tæller på de enkelte undervisningsinstitutioner.
På KEA tæller illustrationer ud fra, hvad de fylder på siden. Men som det ses, kan der også være andre holdninger til det:
Nogle definerer en illustration som ét tegn.
Nogle specificerer, at det kun er illustrationer, som er udformet af adjunkten selv, som tæller med. Dvs. illustrationer, som er kopieret fra andre kilder, tæller ikke i antal tegn.
Nogle tæller en illustration som et bestemt antal tegn fx 750
Du skal derfor sørge for at undersøge, hvilke retningslinjer for illustrationer, der gælder på netop din undervisningsinstitution.
Der er også elementer, som benævnes serviceafsnit. Hvad det er, kan du læse om i det følgende.
Serviceafsnittene
Lektoranmodningens serviceafsnit, dvs. indholdsfortegnelse samt litteraturliste, bilag og lignende, udgør ikke en del af normalsiderne. Disse tæller derfor ikke med i de 96.000 tegn.
Du skal dog være opmærksom på, at bedømmerne ikke har pligt til at kigge i bilag!
Layout – Skriftstørrelse, linjeafstand mm.
Det er vigtigt at have en ensartet skriftstørrelse og linjeafstand i brødteksten.
Lektorbloggens anbefaling er at bruge enten fonten Calibri i størrelse 11 eller Times New Roman i størrelse 12. Som linjeafstand finder vi at 1,15 er passende.
Med til layoutet hører også en definition på margenen
Vores anbefaling er at have en to cm margen på venstre og højre side. Og det samme i top og bund. De to cm giver dig plads til et sidehoved med formalia, fx dit navn og institution, samt en sidefod med sidetal.
Struktur giver læsevenlighed
Din tekst skal også være læsevenlig.
Dvs. den skal ikke består af alt for massive tekstblokke. Sådanne blokke kan være svære både at læse og overskue.
Et eksempel på en massiv tekstblok kan ses underneden
Komprimeret tekstblok uden opdeling i afsnit og med en linjeafstand på 1,0
Derfor er det en god ide at give overblik og struktur ved at inddele teksten i afsnit. Samme tekst som i det forrige eksempel, men nu inddelt i afsnit og med større linjeafstand.
Mere læsbar tekst, Teksten er nu inddelt i afsnit og linjeastanden er øget til 1,15
Nu har vi arbejdet os igennem en del generel rapportteknik. Men der kommer mere som det kan ses.
Lektoranmodningens forside
På din forside er det vigtigt at have formalia i orden. Dvs. navn, ansættelsessted og dato for aflevering.
Endelig skal der være en overskrift.
Overskriften skal sammenfatte dokumentets indhold. Dvs.
Lektoranmodning
Selve anmodningen
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelsen er en kronologisk oversigt over opgavens afsnit. Den viser den rækkefølge, afsnittene faktisk kommer i. Den giver læseren et overblik over indhold, omfang samt indtryk af tekstens opbygning.
Vi anbefaler, at du bruger Words autogenerede indholdsfortegnelse. Her kan hver overskrift i anmodningen markeres med et niveau (1, 2, 3 osv.).
På den måde er du sikker på, at de enkelte afsnits navne stemmer overens både i tekstdelen og i indholdsfortegnelsen.
En god indholdsfortegnelse afspejler dispositionen. Dermed er den med til at skabe struktur i din anmodning.
Med andre ord at tydeliggøre den røde tråd i anmodningen
Bilag og bilagslister
Bilag skal også nævnes her.
Du kan dog vente med den detaljerede bilagsliste. Denne placeres på den side, hvor bilagene præsenteres. Bilagslisten er at betragte som en service til læseren.
Hvordan det ser ud, er der mere om længere nede i indlægget.
Struktur i en lektoranmodning kan skabes på mange måder. Så nu handler det om indledning til anmodningen, læsevejledning og ikke mindst – hvordan du sikrer dig, at kriterierne er tydeligt afgrænset.
Indledning
Der er flere måder at indlede en lektoranmodning på.
Men fælles for dem er, at du viser hvordan din adjunkttid og baggrund gør, at du er egnet til at overgå til lektorvilkår.
En af dem er at have ca. én side, som beskriver hvorfor, du er egnet til at overgå til lektorvilkår. Den måde at skrive en indledning på kan du læse mere om her.
En anden måde at gøre det på er ved kort at beskrive din baggrund og her gøre rede for de erfaringer, som du har.
Kunsten er her at gøre det kort!
Derfor skal du også kun medtage det, som giver mest værdi til din anmodning.
Det er således den ultimative form for metakommunikation. Mange vælger derfor også at skrive dette som det sidste, inden de afleverer.
Et andet spørgsmål vi tit får, går på en læsevejledning.
Her på lektor.nu er holdningen lidt forskellig til det spørgsmål. Birgitte ville ikke medtage en sådan, mens Lone er positivt stemt.
Baggrunden for dette er bestemt af hvilken indledning, der er valgt. Så du må gøre op med dig selv, hvad der passer ind i din anmodning.
Redegørelse for kriterierne
Her anbefaler lektorbloggen, at du opdeler i de tre kriterer A, B og C.
Det er vigtigt, at der er en tydelig afgrænsning imellem hvert kriterium!
Opdelingen skal derfor være tydelig. Dette for at undgå misforståelser eller tvivl om, at de enkelte kriterier er blevet blandet sammen.
Når et Kriterium har underpunkter
Kriterium B har endvidere fire underpunkter. Som før er det igen vigtigt, at læseren kan se, hvornår det enkelte underpunkt beskrives.
Husk meta-tekst
Hvert hovedafsnit bør du indlede med meta-tekst. Disse tekstafsnit gør, at læseren på et overordnet plan føres ind i det næste, du skriver om. Læseren forberedes således på afsnittets indhold på forhånd.
Meta-tekst giver altså struktur og hjælper til at fastholde den røde tråd i din anmodning.
Opsummering – perspektivering
Opsummering og perspektivering skal med i en anmodning. Spørgsmålet er, hvordan du vil gribe det an.
Igen er vandene delte på lektorbloggen til, hvordan det kan gøres. Du kan se mere her i dette indlæg, hvor vi netop har gjort det på hver sin måde.
Kildehenvisninger
Du skal altid angive, hvor du har din information fra og du skal være konsekvent i din måde at gøre det på.
I det følgende kan du se ét eksempel på, hvordan det kan gøres.
Frascati-rammen
Når du i din refleksion fx henviser til Frascati-rammen, ja – så er du nødt til at angive, hvor du har det fra.
Eksempel på én måde at angive en litteraturreference på, taget fra Birgittes anmodning.
Du kan også her med fordel anvende Words bibliografi-funktion.
litteratur – og kildefortegnelse
I litteratur- og kildefortegnelsen opføres alle de kilder, som er anvendt til din anmodning, også illustrationer, grafer, tabeller osv.
Litteratur skal forstås som alle skrevne kilder – også fx brochurer, tidsskrifter, aviser og tekster fra internettet. Der er ikke angivet en bestemt standard for, hvordan man refererer til sine kilder.
Ved kildehenvisning skriver du så vidt muligt:
Forfatternavn(e) – (efternavn(e) først)
Titel
Udgave
Forlag
Årstal
Hvis du bruger en kilde fra internettet, skal den angives med fuld www-adresse samt dato for, hvornår du har fundet oplysningerne.
Her ses et eksempel på en kilde fra internettet.
Eksempel på en opskrivning af en litteraturreference, taget fra Birgittes anmodning.
Bilagslister, herunder opsætning og indhold
I bilag kan placeres studieplaner, studiemateriale, vejledninger i kommenteret form etc. Men de obligatoriske bilag er som nævnt nedenfor:
Dine adjunktplaner for den fire-årige adjunktperiode.
Et opdateret CV, du kan med fordel anvende Europass.
Dine eksamensbeviser
Bilagslister bidrager med struktur
Bilagslister er nyttige til at give et overblik over de bilag, du har valgt at medtage i din anmodning. Ligeledes giver det struktur for både dig og bedømmerudvalget.
Eksempel på en bilagsliste, taget fra Birgittes anmodning
Merge filernetil et dokument
Nogle gange ser jeg desværre adjunkter, som ikke har samlet anmodning og bilag i et dokument, men medsender 10-15 bilag udover anmodningen. Her anbefaler lektorbloggen at du merge filerne, så det hele findes samlet i et dokument.
Som underviser ville man nok selv betakke sig for, at skulle åbne så mange filer. Så her er et klassisk eksempel på at tage sin egen medicin.
bilag med mange filer
Har du derfor særligt mange filer, der også fylder mange sider, så vil vi anbefale, at de fremsendes i et dokument for sig. Forsyn dokumentet med en indholdsfortegnelse eller en bilagsliste, så det er nemt at finde rundt i for bedømmerudvalget. Du kan tale med din adjunktvejleder, hvis du er i tvivl om, du skal opdele i anmodning og bilag.
Figurtekst og numre
Dine figurer, skal forsynes med figurtekst og figurnummer. Det første for at fortælle hvad din figur viser.
Eksempel på figurnummer og figurtekst, taget fra Birgittes anmodning
Figurnumre kan du, som ved indholdsfortegnelsen, udarbejde nemt i Word. På den måde er du sikker på, at numrene er fortløbende. Ret praktisk når der måske skal ændres i rækkefølgen.
Et Billede siger mere end 1000 ord
Når du skriver din lektoranmodning så overvej, om du med fordel kan forklare et emne nemmere ved at anvende figurer, billeder, illustrationer etc. De er altså aldrig kun med for at pynte. Ligeledes kan de heller ikke tale for sig selv.
Du skal derfor præsentere dem, og de skal indgå i tekstens argumentation
Med andre ord skal du udlede noget af de illustrationer, du anvender.
Du skal dog som før nævnt være opmærksom på, hvilke retningslinjer din institution har for den plads en figur fylder. Altså om illustrationerne tæller med i antal tegn.
Meta-tekst igen, igen
Meta-tekst er vigtig at have med. Så selvom det allerede er nævnt flere gange i dette indlæg, påpeges det altså igen.
Meta-tekst er en service til dem, som skal læse din anmodning. Den gør det skrevne mere læsevenligt, ved at give læseren en introduktion til, hvad følgende afsnit handler om.
Du kan læse mere om meta-tekst og se nogle eksempler her.
En tjekliste til at få struktur og overblik over din anmodning
Mister du overblikket, mens du skriver din anmodning, så kan det hjælpe at have en tjekliste.
Den kunne fx se sådan ud:
Har jeg besvaret de tre kriterier fyldestgørende?
Er der en tydelig afgrænsning imellem de tre kriterier og eventuelle underpunkter?
Får jeg sat mig selv i spil godt nok ifht. min baggrund og min adjunktperiode?
Overholder jeg de formelle krav til en lektoranmodning? Omfang, obligatoriske bilag mm.
Har jeg styr på de forskellige rapporttekniske elementer? Dvs. indholdsfortegnelse, kildehenvisninger, bilagslister etc.
Lektorbloggen i 2021
Lektorbloggen har i 2020 haft mest fokus på adjunkter, der stod for at skulle aflevere.
I 2021 vil vi derfor sætte mere fokus på de nystartede adjunkter
Der er opstartsmøder, scrreningsdokumenter og adjunktplaner ikke mindst, at holde styr på som ny adjunkt.
Lektor.nu hører gerne fra dig
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Struktur og overblik i lektoranmodningen – sådan gør du” med andre er der mulighed for det også.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
I dette blogindlæg uddybes, hvad der menes, når en adjunktvejleder siger disse følgende tre ord: Beskriv, begrund og reflekter
Til tider fremstår det nærmeste som en messen fra adjunktvejlederen. Beskriv, begrund og reflekter, beskriv, begrund og reflekter.
Beskriv, begrund og reflekter
Det er der en grund til, og årsagen er at:
Du skal redegøre for, hvordan du varetager dit underviservirke, og dermed er du nødt til at beskrive, hvad du gør.
Dernæst skal du begrunde dine valg. Hvorfor har du valgt at gøre det på denne måde og ikke en anden?
Sidst, men ikke mindst skal du reflektere over, hvordan det gik og hvilke aktioner, du så tog på baggund af det.
Beskriv – Første grundsten
Den første grundsten, som er at beskrive, falder nogle let. Men vær opmærksom på at du kun har 40 sider at rutte med.
Du skal med andre ord lærer dig kunsten at skrive kort, hvis du ikke kan det i forvejen.
Det er ikke svært at bruge masser af plads på at skrive noget, hvis det falder dig bare nogenlunde let at skrive.
Men at skære til benet og skrive kort, koncist og korrekt, også kendt som de tre k’er, det er en hel anden sag. Men det er vigtigt at kunne og endelig er det jo også det, som vi gerne ser, at vores studerende skal kunne.
Mestrer du det ikke selv – ja, så er det umuligt for dig at lære de studerende det.
Uddannelsesmæssig baggrund spiller ofte ind
Min erfaring med adjunkter og evnen til at skrive kort er, at det meget tit hænger sammen med adjunktens uddannelsesmæssige baggrund.
Når jeg vejleder adjunkter, har jeg som oftest adjunkter med den samme baggrund, som jeg selv har. Altså inden for det naturvidenvidenskabelige felt og vi er uddannet til at skrive kort.
Er du God til at skrive kort?
Så er øvelsen her at blive bedre til at forklare lidt mere, og ikke fx antage, at fordi man selv finder det naturligt at havefagplaner og lektionsplaner i sine fag, så kan man undlade at beskrive det i sin lektoranmodningen. Efter devisen at det kan de, læs bedømmerudvalget, da nok forstå at enhver underviser har.
På den anden side skal du også være opmærksom på ikke at sætte fyldord ind, i dine bestræbelser på at forklare mere.
Dernæst er det også for alt i verden vigtigt at huske:
Meta-tekst gør at læseren bliver vejledt omkring, hvad der fx foregår i dette kapitel eller afsnit. Uden denne servicetekst oplever læseren at blive kastet ind i kapitlet.
ER du God til at skrive langt?
Er du på den anden side god til at skrive langt?
Så går øvelsen for dig ud på at skære dele af teksten væk og stadig beholde budskabet i en læselig form.
Det kræver øvelse, og atter øvelse
Start med et enkelt afsnit og måske skal du skrive det om både tre og fire gange, før du har fået kortet teksten tilstrækkeligt ned.
Som med alt andet her i livet kan det også læres.
Få hjælp fra illustrationer
Et billede siger som bekendt mere end tusinde ord.
Derfor kan det være en hjælp for alle adjunkter uanset skrivestil, at sætte relevante figurer og illustationer ind i anmodningen.
Det kan være skemaer, procesdiagrammer, tidslinjer etc.
Underneden er vist en tidslinje over et projektforløb. Sådan en illustration sparer mange ord, og giver endvidere også et indtryk af, at du er i stand til at strukturere dit arbejde.
En tidslinje over deltagelse i UddX som projektansvarlig. Birgittes anmodning 2015
Dernæst bryder det også teksten op med illustrationer, således at det undgås at teksten bare kommer i en lang køre.
Begrund – Anden grundsten
Når man skal begrunde sine valg, har man typisk noget at vælge imellem.
Er det fx en undervisningssituation, hvor du eksempelvis har valgt at bruge digitale værktøjer kombineret med tavleundervisning, fremfor tavleundervisning alene?
Så er det vigtigt at komme med argumenterne for at vælge sådan.
Der er altid en baggrund for de valg, man tager, og det er de valg, du skal begrunde i din anmodning.
Underneden kan du se et eksempel på begrundelsen for, at jeg valgte at øge digitaliseringen af min undervisning tilbage i 2013.
Eksempel på en begrundelse for et valg, Birgittes anmodning 2015
Ligeledes vil jeg anbefale dig at henvise til pædagogisk litteratur.
Det er “hvorfor” som er interessant
Om noget virker eller ikke virker er ikke omdrejningspunktet i en anmodning. Det er derimod ligesom i undervisningen:
Hvorfor det er sådan, som er det interessante!
På adjunktkurserne er der netop fokus på pædagogiske teorier, så du er i stand til at anvende det, når du skal skrive din lektoranmodning.
Reflekter – Tredje grundsten
Den tredje grundsten, refleksionen, opleves af mange som den sværeste.
Uden refleksion fremstår anmodning som refererende. Dette er en tungtvejende grund til at bedømme en lektoranmodning negativt.
Et spørgsmål jeg tit får fra adjunkter er:
Giv mig et eksempel på refleksion
Når jeg får det spørgsmål, plejer jeg at trække eksempler frem som omhandler, hvad vi gør med de studerende, som af den ene eller anden grund har svært ved at følge med i undervisningen.
Et emne alle kan relatere til
Det gør jeg, fordi det er et emne alle undervisere kan relatere til.
Alle undervisere har prøvet at have studerende, der er fagligt svage i ens fag.
Det som er interessant i en lektoranmodning er, hvad gør man som underviser ved det?
Jeg studser altid over, hvis der ikke i en anmodning er nogle linjer omkring, hvordan det håndteres.
Håndtering af studerende som er fagligt udfordret i adjunktens fag.
Her er der jo igen en god lejlighed til at henvise til pædagogisk teori.
Refleksion uden handling er spild af plads
Nu er vi der, hvor du har reflekteret og fundet ud af, at der var et eller andet, som ikke helt gik som du forventede. Det kan være i en undervisningssituation, et udviklingsprojekt eller noget helt tredje arbejdsrelateret.
Vælger du nu at skrive om det også i din lektoranmodning?
Hvis ja – så gør du klogt i at vise, hvordan du har søgt at løse problemet.
Her er det sky studerende, som det nedenstående eksempel fra en lektoranmodning viser, hvordan adjunkten tager hånd om.
Refleksion med handling, adjunktens forslag til en løsning for sky studerende
Har du derimod ikke har tænkt dig at komme ind på, hvordan du søger at løse problemet, så undlad at skrive om det overhovedet, og brug din plads på noget der bidrager med mere værdi til din anmodning.
Gælder for hele anmodningen
De tre grundsten: Beskriv, begrund og reflekter gælder selvfølgelig for hele din anmodning. Derfor er det en god ide at have det present, hver gang du skriver på din anmodning.
Det kan falde svært i starten, så du kan gøre det til en vane at stille dig selv følgende syv spørgsmål, når du har skrevet et afsnit eller et kapitel:
Har jeg beskrevet det præcist nok? Hverken for langt eller for kort!
På figuren ovenover ses, at adjunkten har lidt problemer med, hvornår et ord skal være sammensat.
Er du heller ikke helt stiv i denne disciplin, så kan du se mere her under skriveteknik –sammensatte ord.
Her er der også en quiz, så du kan se, hvordan du klarer dig.
Når lektoranmodningen er på engelsk
På engelsk ses ordet summary anvendt i lektoranmodninger.
Summary anvendt i en lektoranmodning udarbejdet på engelsk
Hvorfor ikke anvende begrebet konklusion?
En lektoranmodning er ensærlig genre, hvor denpersonlige stemmeer anvendt.
Dette gør, at det er hensigtsmæssigt at foretage en afrunding, opsummering eller sammenfatning i stedet for en konklusion.
Er der tale om en faglig rapport eller opgave vil det derimod falde naturligt at have en konklusion.
Forskellige tilgange
Der kan være forskellige tilgange til, hvad man anvender i sin lektoranmodning.
Så det er ikke kun blandt adjunkter, der ses forskelle.
Nej, også blandt adjunktvejledere er der delte meninger om den sag
Skal man vælge det ene frem for det andet?
Individuelle overvejelser ligger typisk bag, hvad man vælger.
Så lad os se lidt på argumentationen for de valg, vi bag lektorbloggen traf.
De forskellige valg
Birgitte havde en perspektivering, men ingen decideret sammenfatning.
Hvorimod Lone havde en sammenfatning, men ikke et selvstændigt afsnit om perspektivering.
Kun perspektivering – Uddrag af indholdsfortegnelsen fra Birgittes lektoranmodning fra 2015
Birgittes valg
Birgitte havde som den første side en “Ansøgning om lektorgodkendelse“.
Denne første side fungerede som en opsummering af, hvorfor jeg mente, at jeg var egnet til at overgå til lektorvilkår. Du kan se mere om den måde at betragte en lektoranmodning på her.
Det er i øvrigt den ultimative øvelse i at skrivemeta-tekst.
Perspektivering – giver værdi til din anmodning
Grunde til at medtage perspektivering kan fx være følgende:
Du viser, at du har styr på dit fagområde
Du er på forkant med de nye trends
Du viser, du er holistisk
At give et kvalificeret bud på hvad fremtiden vil bringe, bidrager til at give værdi til din anmodning.
Hvor meget plads skal du afsætte til perspektivering?
Typisk skrives denne del til sidst.
Dette gør også, at der som oftest ikke er mangetegntilbage at rutte med.
Så omkring en lille 1/2 side er et godt bud, hvis du har det som et selvstændigt punkt.
Lones valg
Lone derimod havde opbygget sin lektoranmodning med en problemformulering.
En problemformulering sætter en indre struktur i anmodningen. Denne viser læseren, at der er en fokusering på bestemte aktiviteter.
Nemlig dem som adjunkten vurderer giver mest værdi til anmodningen
Sammenfatningen sikrer, at de væsentligste pointer bliver trukket frem for læseren. Her er det gjort som afslutning på et netop gennemgået kriterium.
Viser Lones brug af sammenfatning i indholdsfortegnelsen i DEL 1, 2015
Udover de del-sammenfatninger som afslutter hvert kriterium, valgte Lone også at foretage en afsluttende sammenfatning af hele anmodningen.
Og i denne sammenfatning indgik perspektiveringen som en naturlig del.
Indholdsfortegnelsen viser den afsluttende sammenfatning i Lones anmodningfra 2015
Dette er altså en anden måde at gøre det på.
Ikke bedre eller dårligere bare anderledes.
Dette viser, at der ikke er en facitliste til, hvordan en anmodning kan udarbejdes
Problemformuleringens spørgsmål
Nedenunder ses begyndelsen på den afsluttende sammenfatning.
Ligeledes ses det spørgsmål, der dannede udgangspunkt for problemformuleringens spørgsmål.
Meta-teksten der indleder den afsluttende sammenfatning i Lones anmodning
Dette spørgsmålet peger tilbage til anmodningens indre struktur. Dette gentages her af hensyn til læseren.
Ingen faste regler for struktur
Eksemplerne i indlægget viser forskellige gangbare tilgange til en lektoranmodnings struktur.
Der er altså ingen regler, som er hugget i sten rent struktur-wise
Så hvordan du vælger at strukturere din lektoranmodning, er derfor dit valg.
Lektor.nu hører gerne fra dig
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Struktur i din anmodning – sammenfatning og perspektivering?” med andre er der mulighed for det også.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
