I dette blogindlæg går jeg tæt på, hvad det vil sige, når en lektoranmodning er for beskrivende.
Mange adjunkter begår den fejl, at de beskriver side op og side ned i deres LA. Men i en lektoranmodning handler det udover at beskrive, også om at kunne begrunde og reflektere.
Er du hovedsageligt beskrivende i din LA?
Ja – så kommer du dermed ikke godt nok rundt om det at begrunde og reflektere. Det medfører, at du svækker din lektoranmodning betragtelig og gør det sværere for dig at blive positivt bedømt. Er du heldig, får du lov til at skrive et tillæg, men det er ikke noget, du som adjunkt har krav på.
Brugen af hvorfor koblet op på beskriv, begrund og reflekter i en vejledningssituation
I det næste kan du læse om Simon Sineks The Golden circle – start with why og hvorfor den er interessant i forhold til en LA.
Simon Sinek – Golden circle
Denne gang skal vi forbi Simon Sineks Golden Circle, der er en kommunikationsform, som består af tre ord: WHY, HOW and WHAT. The Golden Circle er en model, som forklarer, hvorfor nogle personer og/eller firmaer har succes og andre ikke, baseret på den måde de kommunikerer.
Du har måske hørt frasen – Start with why? Den stammer netop fra Simon Sineks TED-talk.
Simon Sinek – Tedtalks – The Golden Circle
Den måde at kommunikere på, altså WHY, HOW and WHAT kan også trækkes ned over en lektoranmodning.
Her er det beskrivende at sammenstille med what eller hvad. Sagt på en anden måde er du meget mere optaget af, hvad du har foretaget dig, undervist i, forsket i, udviklet etc. end i at forklare Why/hvorfor og How/hvordan.
Men hvorfor glemmer/nedprioriterer/overser/fortrænger du som adjunkt at få besvaret spørgsmålene om hvorfor og hvordan i din LA? Det søger det næste at give et muligt svar på.
Årsager til at adjunkter er for beskrivende
Der er typisk to hovedårsager til, at hvorfor og hvordan fylder meget lidt i en LA, er min erfaring. De to årsager er vidt forskellige, og syntes jeg, som vejleder i hvert fald, interessante.
De to årsager ligger i hver deres ende af et spektrum, hvor også ens uddannelsesbaggrund kan spille ind.
Mangler indsigt i adjunktarbejdet og/eller manglende skriveerfaring
Den ene årsag er, at du ikke har helt styr på, hvorfor du gør, som du gør. Derved kommer hvordan heller ikke i spil.
Ikke alle uddannelser har eller har haft lige meget fokus på skriftlighed, og du har derfor måske ikke fået megen erfaring fra din uddannelse i at skrive opgaver?
Endelig har de arbejdsopgaver du har haft før adjunktforløbet, ikke krævet rapporter eller anden skriftlig afrapportering/formidling i den store stil.
Hvorfor skal skoleeksempler være simple? Det er et spm. et bedømmerhold vil have besvaret
Teoretisk tung og/eller med arbejdet som hobby
Den anden årsag er, at du finder, at hvad du foretager dig, er meget mere interessant at beskrive i din LA, end hvorfor og hvordan du gør. Du har typisk en baggrund, som er teoretisk tung, måske er du pH.d?
Eller du er så heldig, at dit arbejde også er din hobby. Lige det sidste gør sig tit gældende for adjunkter med en ingeniørmæssig eller naturvidenskabelig baggrund.
Uanset hvilken af de to kategorier du falder i som adjunkt, så glemmer/overser/fortrænger/nedprioriterer du at hvorfor og hvordan, er to meget vigtige spørgsmål at besvare fyldestgørende i en LA.
Med andre ord koncentrerer du dig kun om at beskrive, hvad du gør.
Årsagen til at hvorfor er et meget vigtigt spørgsmål at besvare
Men uanset hvorfor du hovedsageligt er beskrivende i din LA, så er et bedømmerhold interesseret i at få besvaret hvorfor, du gør, som du gør, og hvordan du gør det.
I det næste skal vi derfor se på, hvordan du som adjunkt kan sikre dig, at du i din LA også får hvorfor og hvordan med.
Hvordan bærer du dig ad med at være mindre beskrivende?
For at kunne ændre noget som helst er du først nødt til at være bevidst omkring, hvad det er du gør og ikke gør i den LA, du er ved at udarbejde.
Du kan stille dig selv nogle spørgsmål, disse kan fx. se sådan ud:
Har jeg forklaret godt nok, og gerne også med henvisning til relevant litt, omkring hvordan jeg underviser, udvikler, forsker etc.
Kommer jeg tilstrækkeligt rundt om at forklare, hvorfor jeg vælger fx lige den forskningsmetode fremfor en anden metode? Eller hvorfor jeg vælger at afholde kvalitative interviews efter den og den metode eller fagpersons anvisninger? Eller hvorfor jeg følger disse tre blogs, XX, YY og ZZ, om IT, fremfor nogle andre?
Kunne jeg have en kvalificeret diskussion med en anden adjunkt/lektor omkring det hensigtsmæssige i at følge XX, YY, ZZ fagperson på linked-in, baseret på det der er beskrevet i min LA?
Hvis du ikke kan afkode, om du er for beskrivende selv, og det kan være svært at anlægge en hel anden synsvinkel på eget arbejde, så spørg din adjunktvejleder eller en anden ad, som er stærk i det kommunikative felt.
Eksempel fra en vejledningssession omkring den manglende besvarelse af hvorfor
Det er forholdsvist nemt for en udenforstående at se, at hvorfor og hvordan næsten ikke bliver berørt i en lektoranmodningen. Du har jo også lov til at give den person, der skal kigge din LA igennem et hint om, hvad du ønsker, der skal fokuseres på.
En LA som er for beskrivende åbner op for mange spørgsmål
Når jeg som adjunktvejleder kan blive ved med at stille spørgsmål til det skrevne, ja – så er LA for beskrivende. Spørgsmålene kan fx være:
Hvorfor har du valgt at arbejde med netop det forskningsprojekt? Passer det ind i, hvad du underviser i, dit fagområde eller noget helt tredje?
Hvorfor underviser du meget håndholdt i starten på 1.semester og giver mere og mere slip senere i semestret?
Hvordan bærer du dig ad med at søge systematisk efter faglitteratur? Har du nogle til at hjælpe dig?
Hvorfor udvælger du lige de artikler/databaser etc., og ikke nogle andre?
Hvorfor vælger du at udforme dit spørgeskema på den måde og ikke på en anden måde?
Hvordan vidensdeler du og gør et fagligt stof på et højt fagligt niveau forståeligt, fx. artikler fra post docs etc., til dine 2.semester studerende?
En flittig adjunkt som ikke sælger sig selv godt nok, fordi han er for beskrivende
I indlægget om en beskrivende lektoranmodning
I indlægget om hvornår en lektoranmodning er for beskrivende, har du bl.a kunne læse om flg:
Hvorfor kommunikationsmodellen Why, how, what kan trækkes ned over en LA
De to hovedårsager til at en LA kan være for beskrivende.
Hvordan du kan bære dig ad med at være mindre beskrivende i din LA
Vejledningseksemplerne kommer fra min praksis
De eksempler på vejledning du ser på lektor.nu, kommer alle fra min praksis som adjunktvejleder på KEA.
Alle bliver bedre når der vidensdeles!
Eksemplerne kan kun vises, fordi de tidligere adjunkter har givet tilladelse til, at jeg må bruge materialet efter et endt adjunktforløb.
Lige den del er jeg yderst taknemmelig for. Det letter mit arbejde som vejleder, fordi adjunkterne dermed får adgang til et stort udvalg af eksempler, der viser forskellige problemstillinger og udfordringer, som andre adjunkter har haft med deres LA.
Du er ikke alene!
Sebastian
Mindre heldige formuleringer, udeladelser, fejl og mangler der rettes, er det som gør, at du som adjunkt kan hæve din skriftlige fremstilling.
I en mere og mere akademiseret verden er det til stor gavn for dig som underviser, både i forhold til de studerende, kollegaerne, ledelsen samt de professionelle kontakter i din branche.
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: En beskrivende lektoranmodning…
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Når en lektoranmodning er for beskrivende” med andre.
En lektoranmodning er ikke et enkelt landevejsløb, det er mere at se som en Tour de France
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
En af adjunkterne i FB-gruppen spurgte i medio februar 24, om jeg ville skrive et indlæg omkring, hvordan en lektorbedømmelse kan foregå.
Det har været lidt længe undervejs det indlæg. Det skyldes almindelig travlhed med min hovedforretningen, som jo er at undervise.
Ligeledes havde jeg indlægget omkring rejsen fra adjunkt til lektor. Det indlæg viste sig at være væsentligt sværere at skrive, end jeg havde regnet med.
Sådan er det jo gerne med ting, man ikke har prøvet før, de tager altid voldsomt længere tid end man regner med.
I det følgende kan du altså nu læse om, hvordan en lektorbedømmelse generelt foregår. Endvidere har jeg uddybet og suppleret med mine egne oplevelser og erfaringer omkring lektorbedømmelse.
Oplevelserne kommer fra:
De bedømmerudvalg jeg har deltaget i som medbedømmer siden 2017
Mine adjunkters vej igennem lektorbedømmelsesprocessen og til de krones med lektortitlen
Indlægget om “Lektorbedømmelse – hvordan det kan foregå”, bliver også det sidste indlæg i dette halvår, inden lektorbloggen går på en velfortjent sommerferie.
Lad os starte med at se på bedømmerudvalget, hvordan bedømmerne udpeges, deres forskellige roller og aflønning.
Bedømmerholdet udpeges
Et bedømmerudvalg eller bedømmerhold består af tre personer. En forperson og to medbedømmere.
Sammensætningen af udvalget er udpeget af adjunktens institution og/eller lektor.it.
Institutionen, som har en adjunkt, der skal lektorbedømmes, skriver ud til mulige bedømmere.
En typisk mail fra en institution omkring deltagelse i et bedømmerudvalg ser sådan ud:
Kære Birgitte,
I forbindelse med adjunkt XX, Bygningskonstruktøruddannelsen, Institution YY, aflevering af lektoranmodning den DDMMÅÅ, har Lektor-IT peget på dig som 3. medlem af bedømmelsesudvalget.
Jeg skal venligst forespørge, om du har mulighed for at påtage dig opgaven som 3. bedømmer?
Jeg ser frem til at modtage din tilbagemelding
Med venlig hilsen
ZZ
Hvert 4. år skal man i øvrigt som bedømmer ansøge/bekræfte, at man er tilknyttet en uddannelsesinstitution og angive hvilken uddannelse eller uddannelser man varetager undervisning på.
En lektorbedømmer er underlagt forvaltningsloven
Når bedømmerholdet er på plads har ansøgeren herefter 8 kalenderdage til at komme med en begrundet indsigelse om inhabilitet. Dette er angivet i bekendtgørelsen kap. 3, §5, stk.6
Som lektorbedømmer er man underlagt forvaltningsloven, som angivet i bekendtgørelsens kap.3, §6. Dvs man har som lektorbedømmer pligt til at oplyse sin foresatte om en eventuelt inhabilitet.
Jeg har aldrig været ude for, at en adjunkt er kommet med indsigelse omkring inhabilitet ifht. mig som bedømmer.
Men til gengæld har jeg selv én gang, siden jeg blev lektorbedømmer i 2017, måtte erklære mig inhabil ifht. bedømmelse af en adjunkt, fordi jeg kendte ansøgeren igennem et tværinstitutionelt samarbejde.
Her skrev jeg til adjunktens institution og forklarede, hvorfor jeg ikke kunne påtage mig opgaven som lektorbedømmer af den pågældende adjunkt.
Bedømmerne er lektorer
Alle tre bedømmere af en lektoranmodning er nu lektorer. Men i starten af lektorkvalificeringen på erhvervsakademier og frem til og med 1. januar 2019, kunne der også udpeges bedømmere til udvalget, som ikke var lektorer endnu. Dette er beskrevet i bekendtgørelsen kap.3, §4, stk.3.
I den perfekte verden ville bedømmerudvalgene have en sammensætning, hvor alle bedømmerne underviser på samme eller en beslægtet uddannelse som ansøgeren.
Men det sker sjældent, at det kan opfyldes for de bedømmerudvalg, jeg deltager i, er min oplevelse.
Sammensætning af bedømmerholdet – bedømmerforperson samt to medbedømmer
I bekendtgørelsens kap.3, §3, stk 3, er det beskrevet hvilke kompetencer, et bedømmerudvalg skal besidde.
Et bedømmerudvalg består oftest af to lektorer, der underviser på samme eller en beslægtet uddannelse som ansøgeren, disse er medbedømmerne. Forpersonen kan så have en anden faglig baggrund, varetage undervisning på en ikke beslægtet uddannelse og også fra et helt andet fagligt felt.
Forpersonen kan altså have en humanistisk baggrund, hvorimod de to medbedømmere fx har en naturvidenskabelig baggrund etc.. Uddannelseskombinationerne for et bedømmerudvalg kan altså være mange.
Ligeledes er det også gerne normen, at alle bedømmere kommer fra forskellige akademier/professionshøjskoler. Dette har jeg dog for første gang her i 2024 set ikke er opfyldt.
Det tyder måske på, at færre og færre ønsker at være bedømmere? Hvilket lidt er den samme trend, som jeg oplever gør sig gældende på adjunktvejlederfronten. Som det ser ud nu, bliver jeg den eneste adjunktvejleder, der kommer fra programområdet BYG i E24, dette til trods for at programområdet er KEA’s største.
Timetildelingen for bedømmerne
Timetildelingen til en lektorbedømmelse er forskellig alt after hvilken position, man har i bedømmerudvalget.
Forpersonen aflønnes med 12 timer per lektorbedømmelse og har en højere timesats.
Medbedømmerne aflønnes med 8 timer per lektorbedømmelse og har en noget lavere timesats.
Årsagen til denne forskel i allokerede timer og aflønning, skyldes at forpersonen har ansvaret for udvalgets arbejde, som beskrevet i bekendtgørelsens kap.3, §5, stk.2. Forpersonen skal altså varetage andre opgaver også, udover at udarbejde sin personlige skriftlige vurdering af den afleverede lektoranmodning.
Eksempelvis er det forpersonen, som sammenskriver udtalelsen fra de tre forskellige vurderinger. Forpersonen varetager endvidere al kommunikation med adjunkten og uddannelsesinstitutionen.
Endelig er det forpersonen der, i tilfælde af en afvist lektoranmodning, varetager den efterfølgende kommunikation med/om adjunkten. Det kan fx handle om at udarbejde et endeligt svar til ministeriet på en klage, skulle det komme dertil. Det er klart, at resten af bedømmerudvalget igennem hele processen er behjælpelig med formuleringer, kvalitetssikring af det skrevne etc.
Lektorbedømmelse – deadline
Der er en deadline for, hvornår en lektorbedømmelse skal være afsluttet efter at anmodningen er afleveret. Deadline er i flg. bekendtgørelsens kap.4, §10, efter 2 måneder og 2 uger, hvilket svarer til omkring 10 uger.
Herefter har adjunkten 8 kalenderdage til at komme med en udtalelse vedrørende faktuelle fejl mellem bedømmelsesgrundlaget og bedømmelsesudkastet.
En netop nyslået lektor på KEA 29.maj 2024forespørger om, hvad han skal svarebedømmerforpersonen
Senest 3 måneder efter at ansættelsesinstitutionen har modtaget anmodningen om lektorbedømmelse, afgiver bedømmelsesudvalget resultatet af bedømmelsen til adjunkten og institutionen.
Adjunkten bliver altså adviseret som den første omkring en positiv eller negativ bedømmelse.
Mit svar på spørgsmålet til den nye lektor ultimo maj 2024
En fordel ved at svare hurtigt, hvis den positive bedømmelse kommer tæt opad et månedskifte, som her ultimo maj, er at din nye titel som lektor er gældende fra 1.juni og dermed også lektortillægget fra juni.
I det næste sættes fokus på, hvordan et bedømmerudvalg typisk arbejder med en lektorbedømmelse.
Bedømmerforpersonen tager første skridt i en lektorbedømmelse
Der kan være flere måder som bedømmerudvalget, udfører bedømmerarbejdet på. Det afhænger hovedsageligt af hvilken person, der er forperson for udvalget.
Forpersonen skriver ud med en overordnet tidsplan, som medbedømmerne godkender eller foreslå ændringer til. Der kan være ferie eller andre ting, som gør, at den foreslåede tidsplan må korrigeres.
Nogle forpersoner ønsker endvidere, at der hurtigt tages stilling til hvorvidt anmodningen kan bedømmes, som den er eller hvorvidt bedømmerholdet skal udbede sig ekstra materiale. Det sidste er også kendt som at skrive et tillæg. Du kan læse mere i indlægget “Skrive tillæg” om dette.
Her foretages typisk en hurtig gennemlæsning af den afleverede lektoranmodning. Det er som oftest let at se, hvad der eventuelt mangler i en LA, og disse mangler holdes op imod bekendtgørelsens tre kriterier.
To mulige udfald – antaget eller underkendt
Der er kun to mulige endelige udfald, godkendt eller afvist anmodning. Men der er tre veje dertil:
Lektoranmodningen kan godkendes, som den er, der er beskrevet fyldestgørende omkring de tre kriterier
Lektoranmodningen vurderes til at kunne bestå, i fald der afleveres fyldestgørende supplerende oplysninger til et eller flere kriterier. Det mest almindelige er her, at en adjunkt kan blive bedt om at skrive et tillæg i kun et kriterium, fx kriterium A. Men det hænder også, at en adjunkt kan blive bedt om at aflevere et tillæg i to kriterier, fx kriterium B og C. I de bedømmerudvalg jeg har deltaget i, har jeg kun været med til at bede om tillæg i et kriterium.
Lektoranmodningen er for svag. Den er sine steder decideret mangelfuld eller forkert. Det vurderes derfor, at der er tilstrækkeligt materiale tilgængeligt for at bedømme anmodningen, hvorfor der ikke udbedes ekstramateriale. Anmodningen afvises
Andre forpersoner tager stilling til et eventuelt tillæg senere i bedømmelsesperioden, når alle bedømmere har afleveret deres kommentarer og indstilling.
Der er ikke noget som er hugget i sten, sålænge den endelige bedømmelse ikke er afsluttet. Derfor kan et tillæg stadig komme på tale, selvom bedømmerudvalget som udgangspunkt vurderede, at det ikke var nødvendigt at bede om supplerende materiale/tillæg.
Som adjunkt får du ikke at vide, hvilken måde bedømmerudvalget har valgt at arbejde på. Du kan derfor ikke drage den konklusion, at hvis du ikke hører noget inden for to til – fire uger, så skal du ikke skrive tillæg.
Sådan arbejder jeg med en lektorbedømmelse
Det første jeg gør, når jeg modtager en lektoranmodning til bedømmelse er, at få LA downloadet og placeret i en mappe for sig selv.
Da ikke alle adjunkter merger bilagene ind i selve LA, sikrer jeg mig, at jeg har fået alle bilagene med også.
Jeg vil anbefale dig som adjunkt at samle det hele i et dokument, medmindre du har et voldsomt stort bilag. Skulle det være tilfældet for dig, kan du opdele i to dokumenter. Et dokument til selve anmodningen og et dokument som indeholder alle dine bilag. Du kan se mere i indlægget: Tag din egen medicin…
I bekendtgørelsens kap.4, stk. 5 og 6, beskrives hvad de obligatoriske bilag skal indeholde, stk.5, og hvad der kan vedlægges i begrænset omfang af bilag, stk.6. Så må du selv tolke på, hvad ordet begrænse betyder for dig.
Dernæst får jeg snarest muligt printet selve LA ud. Jeg foretrækker old school, når der er så mange sider, for at kunne bevare overblikket over det skrevne.
Jeg noterer i selve dokumentet. For mig er det langt nemmere at bladre frem og tilbage i et analogt dokument, hvis jeg skal tjekke noget.
Når jeg har gennemlæst dokumentet og noteret ned, har jeg et godt overblik over, hvorvidt adjunkten kan bestå eller ej.
Nu skal kommentarerne underbygges og sammenskrives til en vurdering, hvilket det følgende handler om.
Vurderingen til en lektorbedømmelse tager tid
Jeg udarbejder nu et to til fire siders dokument med sidehenvisninger og citater fra LA, startende med oplysninger om stamdata på adjunkten, herunder uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring etc.
Dernæst tager jeg kriterierne i rækkefølge, A til C. Efter hvert kriterium skriver jeg en kort opsummering, herunder hvorvidt jeg vurderer hvert enkelt kriterium for værende opfyldt. Sluttelig udarbejder jeg en samlet vurdering på baggrund af det skrevne.
Det kan godt tage ret så lang tid at udarbejde de to til fire sider, og jo svagere anmodningen er, desto længere tid tager det også at stykke en underbygget vurdering sammen. Bekendtgørelsen er helt klar på det punkt, kap.4, §10 stk.3. Bedømmelsen skal indeholde en motiveret helhedsvurdering, lige det kendes også som udtalelsen fra bedømmerudvalget.
Er det meldt ud, at der ønskes en tilkendegivelse af, hvorvidt LA kan vurderes som den er eller der skal skrives tillæg, melder jeg tilbage med ja, det kan den eller nej, der mangler supplerende oplysninger med en kort begrundelse.
Nu mangler at fremsende den samlede vurdering til forpersonen for bedømmerudvalget. Jeg fremsender gerne i lidt god tid inden deadline. Jeg kan ikke fordrage at blive presset på tid, hvis der skulle dukke noget uforudset op. Her vedhæfter jeg mit dokument og angiver kort i mailteksten, hvorvidt jeg vurderer om den pågældende LA kan lektorgodkendes eller ej.
Hvordan bedømmerudvalget bliver enige om en bedømmelse?
Det er, som jeg har skrevet i tidligere indlæg, meget sjældent, at jeg oplever, at der er den store uenighed om en afgørelse.
Det er ret nemt at se forskellen på en LA, der kan bestå og en LA, som decideret ikke kan. Der hvor der opstår problemer er, når en LA ligger på vippen.
Da alle i bedømmerudvalget er klar over, at det har konsekvenser for adjunkten at få underkendt sin LA, er det ikke ubegrundet, når en LA underkendes.
Man kan sige, at det er opstået en form for vandrehistorier eller myter omkring bedømmelsen af lektoranmodninger på lærerværelserne. Den sejlivede myte, som florerer på de fleste lærerværelser, er: “Det er et lotteri, om man som adjunkt består eller ej”
Det er et lotteri at bestå en lektoranmodning!
En negativ lektorbedømmelse er ikke en tilfældighed
Men det er hverken min oplevelse eller erfaring, at det er tilfældigt med en negativ lektorbedømmelse.
Det bygger jeg både på det, jeg møder, når jeg er adjunktvejleder for adjunkter på deres andet forsøg og fra de forskellige bedømmerudvalg, jeg har deltaget i. Ligeledes får jeg også tilsendt den enkeltes adjunkts udtalelse, når lektortitlen er i hus.
Lektorbedømmelse – udtalelsen
Adjunkter på deres andet forsøg kommer ni ud af ti gange fra andre programområder, end jeg selv gør. Jeg beder selvfølgelig om at få tilsendt adjunktens underkendte anmodning samt udtalelsen fra bedømmerudvalget. Det gør jeg for at få et overblik over, hvad der skal rettes op og skrives om i det forlængede forløb.
For at undgå bias, gennemlæser jeg først den underkendte LA, og derefter udtalelsen fra bedømmerudvalget. Efter gennemlæsning af disse to dokumenter har jeg endnu til gode at være uenige i en vurdering omkring en ikke godkendt LA for en omgænger.
Du kan læse mere her om arbejdet med adjunkter på deres andet forsøg: Strategi skal der til…
Det samme gælder for bedømmerudvalgene. Det er uhyre sjældent, at der opstår uenighed omkring, hvorvidt en LA kan bedømmes positivt eller ej, i hvert fald i de udvalg, jeg har deltaget i. Men det kan selvfølgelig ske.
I det følgende kan du læse om, hvordan det håndteres, når et bedømmerudvalg er uenige om en bedømmelse.
Ved uenighed – flertalsafgørelse
Opstår der uenighed, og det ikke er muligt at opnå enighed via dialog, så bliver det afgjort ved en flertalsbeslutning. Det er igen angivet i bekendtgørelsen, kap.4, §10, stk. 2.
Jeg har været i en enkelt bedømmersituation, hvor de to andre bedømmere havde indstillet til en positiv bedømmelse, mens jeg vurderede, at anmodningen var for svag og burde underkendes. Det var en af de lektoranmodninger, der lå på vippen, og de er sværere at bedømme end de gode anmodninger og de dårlige anmodninger.
Der blev det en flertalsbeslutning, som blev udslagsgivende, og når der i et bedømmerudvalg er uenighed omkring, hvorvidt en lektorbedømmelse skal have et negativt eller positivt udfald, er der en bekendtgørelse at holde sig til, og så er den ikke længere for mit vedkommende.
Det har du kunne læse om i indlægget: lektorbedømmelse….
I indlægget om hvordan en lektorbedømmelse kan foregå, er der med udgangspunkt i bekendtgørelsen, mine egne erfaringer og oplevelser beskrevet:
Hvordan bedømmerudvalget sammensættes
Bedømmerholdets opgaver – forperson og medbedømmere
De tidsfrister der gælder ved en lektorbedømmelse
Hvordan der arbejdes med bedømmelsen
Hvordan uenighed omkring en lektorbedømmelse håndteres
Lektorbloggen ønsker alle en god og velfortjent sommerferie
Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, og lektorbloggen ønsker alle en god og velfortjent sommerferie. Lektorbloggen er tilbage efter ferien, forhåbentligt godt opladt, og med nye indlæg.
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Lektorbedømmelse – hvordan…
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Lektorbedømmelse – hvordan det kan foregå” med andre.
Der er en bekendtgørelse at holde sig til, der udstikker retningslinjerne
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
I dette blogindlæg kan du læse om, hvordan rejsen fra adjunkt til lektor på andet forsøg har været for en af mine kollegaer på KEA.
Det er min ingeniørkollega på KEA, nu lektor, Jens Rasmussen fra programområdet Digital, som har sagt ja til at fortælle om sin rejse fra adjunkt til lektor under min vejledning.
Samtalen fandt sted i februar 2024, og der er suppleret med uddybende kommentarer, hvor jeg syntes, det gav mening. Ligeledes henvises der også til relevante tidligere blogindlæg for yderligere info.
Inden vi gik i gang med samtalen, spurgte jeg Jens ad, hvor ærlig han ville være? Hertil svarede Jens:
Jeg har ikke noget at skamme mig over!
JEns Rasmussen
Jens har selvfølgelig haft indlægget til godkendelse inden publicering.
Vi starter med en indflyvning til forløbet, nemlig optakten, så det er sat i kontekst til spørgsmålene, du kan se længere nede.
Optakten til rejsen fra adjunkt til lektor
Jens havde desværre fået underkendt sin første LA. Da det er almindelig praksis på KEA at få en ny adjunktvejleder tilknyttet til det andet forsøg, blev jeg derfor adjunktvejleder for Jens.
Adjunktperioden for dette andet forsøg løb fra december 2022 til 30. juni 2023.
For Jens havde det udviklet sig til et pres med den lektoranmodning under det første forsøg.
Lektoranmodningen fyldte alt for meget ikke bare i en ledig stund i hverdagen, men også i undervisningen samt i weekender og ferier.
Bortset fra når jeg stod og underviste, fx når jeg skulle forberede mig, tænkte jeg tit på, at jeg måtte have en plan B, hvis jeg ikke bestod min lektoranmodning!
Jens Rasmussen
Det var derfor Jens’s eget valg, at adjunktperioden for andet forsøg kun skulle vare et halvt år, og så måtte det briste eller bære med den lektorgodkendelse.
Jeg følte mig svag, hvis jeg gav op uden at give lektoranmodningen et forsøg til!
Jens Rasmussen
Rejsen fra adjunkt til lektorsom omgænger
At være på sit andet forsøg og med en kort adjunktperiode er væsentligt anderledes, end at være nystartet adjunkt eller have fået en ny adjunktperiode på 1,5 år eller mere.
En lektoranmodning på andet forsøg og med en kort adjunktperiode er først og fremmest en skriveøvelse!
Når adjunktperioden er så kort, handler det om at arbejde med det materiale, der er.
Der er fx ikke mulighed for at lave ny forskning, nye kurser eller anden undervisning på EVU. Det er derfor på mange måder en langt mere bunden opgave at arbejde med for både adjunkt og vejleder.
Materialet som lå til grund for de to anmodninger var altså stort set det samme, forskellen ligger i måden, det blev præsenteret på.
I indlægget omkring EVU kan du se, hvad der kan skabe en bunden opgave: EVU – A2 vs B2
Jens er selvfølgelig blevet spurgt af venner, bekendte og kollegaer, hvori forskellen på de to lektoranmodninger lå, når nu der ikke var sket nogle ændringer ifht. de opgaver, der var blevet udført i den forrige adjunktperiode.
I det næste giver Jens sin analyse af forskellen på de to lektoranmodninger.
Forskellen på de to rejser fra adjunkt til lektor
Jens’s analyse af forskellen på de to afleverede anmodninger er kort og klar:
I LA version 2 var alt, som ikke gav værdi i anmodningen skåret væk. Ligeledes var argumentationen i orden igennem hele anmodningen og det skrevne velunderbygget.
Nemt at formulere efter endt resultat, men et stort arbejde at komme dertil.
Klip fra udtalelsen, den samlede bedømmelse i august 23
Overordnede spørgsmål til Jens om rejsen fra adjunkt til lektor
Under samtalen kom vi godt omkring adjunktforløbet. Jeg havde på forhånd udformet en liste med spørgsmål, der var blevet budt ind fra FB-gruppen, se billede.
Endelig var der også emner, som dukkede op under samtalen og bagefter ved skrivningen af blogindlægget.
Herunder kan du se hovedspørgsmålene:
Det Jens havde brug for hjælp til
Vejlederen
Udfordringer og læring i adjunktforløbet
Råd til vejledere og adjunkter
Hvordan er det så at være lektor?
Vi starter med det spørgsmål som for adjunkter, og i særdeleshed omgængere, nok fylder mest, nemlig hvordan kommer jeg i mål med lektoranmodningen?
Jens havde en klar holdning til, hvad han havde brug for af sin nye vejleder.
Jeg havde ikke brug for en vejleder, der syntes det var synd for mig, det kunne jeg så rigeligt finde ud af at gøre selv!
Det jeg havde brug for, var hjælp til at få anmodningen skrevet på en sådan måde, at jeg kunne bestå.
Jens Rasmussen
Vejlederen – har denne betydning for rejsen fra adjunkt til lektor?
Forholdet til vejleder er altid interessant. Derfor var spørgsmålet opdelt i tre underspørgsmål:
Vejlederstil
Vejlederfaglighed
Kemi
Det siger sig selv, at alle adjunkter vil have den bedste vejleder, de kan få, udfra devisen om at så er det nemmere at bestå lektoranmodningen.
Men der er også nogle andre ting på spil i vejledningen. Hvad det er, kan du blive klogere på i det følgende.
Matchet i uddannelsesbaggrund
Et forhold som man ikke taler så meget om, er matchet i uddannelsesbaggrund vejleder og adjunkt imellem.
Fagligheden påvirker ens personlighed og omvendt, og dermed den måde man tænker på.
It takes one to know one!
Til spørgsmålet om ønsker til den nye vejleder havde Jens udbedt sig, at den nye vejleder på andet forsøg forstod ingeniørtankegangen og var tydelig i sin vejledning.
Hvad kendetegner en ingeniør?
Hvad menes der så med ingeniørtankegang? Det handler om struktur og overblik, at være præcis og koncis og bruge fagtermer. At kunne forklare hvorfor noget er på en måde og ikke en anden, og helst underbygget med empiri eller kilder.
Som ingeniør vil man også rigtig gerne se eksempler på, hvordan noget kan beskrives, begrundes, forklares, reflekteres over, sættes op etc.
Er der givet eksempler, så skal man som adjunkt ikke længere opfinde inden for et måske knap så kendt felt, men kan i stedet omsætte fra eksemplet til egen tekst i lektoranmodningen.
Dvs. nu handler det om evnen til at kunne operationalisere fx fra et eksempel på en metatekst til sin egen udgave af samme.
Same, same but different!
Tænker du her, at det er da meget det samme princip, som du selv benytter dig af i din undervisning?
I det næste kan du se nogle overvejelser og spørgsmål om/til faglighed og vejledning, som måske giver stof til eftertanke.
Adjunkten og vejlederen rejser sammen
Overvejelsen om hvorvidt faglighederne passer sammen, er værd at have med i baghovedet, når man taler om vejledning.
Hvilken faglighed er du som adjunkt eller vejleder selv rundet af?
Hvor bredt er dit forståelsesspænd, når du møder en adjunkt eller vejleder med en helt anden faglighed end din egen?
Kan du som adjunkt følge med, og formår vejlederen at vejlede på en måde, der passer ind i det univers, som er dit? På HR-sprog kaldes det gerne, at vejlederen er “tydelig i sin vejldning”
En vejleder skal også have forståelse for, at noget kan være svært!
JEns Rasmussen
Man kan altså sagtens være en ganske god vejleder for en adjunkt, men en pokkers dårlig vejleder for en anden adjunkt, trods det at man som vejleder oplever at have gjort sit absolut ypperste for begge adjunkter.
Vejlederstil
På andet forsøg er der en tættere dialog og samarbejde imellem adjunkt og vejleder. Da forløbet var så kort, mødtes Jens og jeg flere gange om måneden over Teams.
Teams egner sig rigtig godt til vejledning, og fordi man kan dele skærm, er man hele tiden på det samme sted i det kommenterede dokument, der diskuteres.
Det kan ikke undgåes, at man kommer tæt på hinanden, og det opleves derfor også som et fælles projekt at ankomme til den slutdestination, som hedder godkendt lektoranmodning.
Det som Jens fremhæver omkring sin oplevelse af vejledningen på sit andet forsøg, er den kompromisløse tilgang til vejledningen og lektoranmodningen, vi havde på vejledermøderne.
Hvilket handler om, at er man som adjunkt på sit andet forsøg, så er der ikke plads til at lave ret mange fejl – om nogen.
Underkendes lektoranmodning anden gang, så venter der en fyring. Den viden hang over hovedet på Jens som et Damokles sværd.
Alt skal derfor være så gennembearbejdet som overhovedet muligt, så helhedsbetragtningen kan komme adjunkten til gode, skulle der opstå tvivl hos bedømmerudvalget.
Nu berører vi et andet vejlederrelateret emne, nemlig vejlederfaglighed.
Vejlederfaglighed
Vejlederfaglighed kan være mange ting. Der indgår også personlige kompetencer her.
Jens fremhæver her de to vejlederfaglige kompetencer, som var med til at gøre hans rejse fra adjunkt til lektor nemmere.
Disse er hhv. overblikket over anmodningen koblet sammen med den strukturede tilgang til arbejdet med lektoranmodningen på vejledermøderne. Endelig er der den didaktisk faglighed, som særligt var i spil under kriterium A.
Lad os se på hvert område for sig, startende med struktur og overblik.
Struktur og overblik hører sammen
Det er overblikket over lektoranmodningen, både i detaljen og som helhed og endelig i fht. bekendtgørelsen. Hvad mangler i anmodningen? Hvor er de svage punkter, hvordan kan de bedst muligt rettes op, hvad skal fremhæves, nedtones eller skæres væk i anmodningen?
Jens sammenligner det med en byggeproces, hvor man hele tiden er bevidst omkring, hvor langt man er nået med byggeriet, og hvad der så skal ske dernæst.
Det andet handler om den strukturerede tilgang til de opgaver, der skulle løses i adjunktperioden. Det kaldte Jens i samtalen for en slagplan.
Hvad skal der arbejdes med til næste gang? Skal der indhentes yderligere viden fx omkring Frascatimanualen, så kriterium B4 underbygges endnu bedre? Hvem kan kontaktes i organisationen omkring det osv., osv.
Klip fra udtalelsen, her er det specifikt om kriterium B4
Til spørgsmålet om hvad Jens oplevede som den største udfordring under adjunktforløbet, svarer Jens, at det var, hvor et delkriterium stod svagt.
Min største udfordring lå i at skrive mig ud af de svage punkter i anmodningen!
Jens Rasmussen
Det næste Jens nævner under vejlederfaglighed, er den didaktiske faglighed. Det ser vi på i det følgende.
Didaktisk faglighed
Didaktisk faglighed kan være mange ting, derfor uddybede Jens det med følgende forklaring: Med didaktisk faglighed menes referencerne til relevant pædagogisk litteratur i anmodningen og at den pædagogiske argumentation var i orden.
En lektoranmodning er ikke en pædagogisk afhandling, men der skal referes til relevant pædagogisk teori i kriterium A. Ligeledes skal du, som adjunkt, vise at du er i stand til at anvende de nævnte teorier.
Som adjunktvejleder skal man ikke have en pædagogisk grad, men det er nyttigt at have et vist overblik over og indsigt i de hyppigst anvendte pædagogiske teoretikere.
Kemi imellem vejleder og adjunkt
En af de ting som også er på spil i vejlederrummet, er kemien imellem vejleder og adjunkt. Men som Jens siger:
Kemi gør det ikke alene!
Jens Rasmussen
Gensidig respekt er et must og god kemi er nice to have, men det skal også rykke på det faglige plan. Ellers har man dybest set bare haft en hyggelig vejledningstime med sin vejleder men måske uden det helt store læringsudbytte.
Råd til adjunkter som er på rejsen fra adjunkt til lektor
Adspurgt har Jens følgende råd til adjunkter:
Det er vigtigt, at du som adjunkt tilbunds forstår, hvad de forskellige kriterier i bekendtgørelsen går ud på, og hvad de skal indeholde.
Hvis det er muligt, så prøv at være mere proaktiv og få et større say i F&I projekterne og EVU-kurserne. Måske kan du selv komme med ideer til forskningsprojekter og/eller forslag til kurser på EVU? Set i bakspejlet er min oplevelse som adjunkt, at jeg ikke var proaktiv nok mht. kriterium B2 og B4. Jeg tog de F&I projekter, jeg blev tilbudt, og ligeledes med det EVU-kursus, jeg afholdte. Det gav så nogle andre problemer, men det så jeg først for alvor langt senere under skriveprocessen.
Du får brug for at kunne skrive underbyggede påstande, så det er en god ide at øve sig på, hvis du ikke kan det i forvejen.
Der er også råd til vejledere, dem kan du se nedenunder.
Råd til vejledere
Jens har også følgende råd til dig, som er vejleder:
En afstemt kemi og en fælles forståelse er vigtig, og noget som vejlederen skal være opmærksom på. Med en fælles forståelse menes der uddannelsesbaggrund.
Have et overblik over hvordan adjunktforløbet skal gribes an, så målene opfyldes. Fx. hvornår det kan passe med at deltage i EVU-arbejde, F&I projekter etc.
Livet som lektor – når rejsen fra adjunkt til lektor er endebragt
Når den første eufori over at have bestået lektoranmodningen har lagt sig, bliver det selvfølgelig igen hverdag.
Men det er en anden hverdag, og det som Jens beskriver er den enorme lettelse, der indtrådte, da anmodningen var godtaget.
Jeg vågner op om morgenen nu, og føler mig fri!
Jens Rasmussen
Al den energi som var gået til at bekymre sig og være urolig, blev nu omsat til at optimere og redigere undervisningsmaterialet til den kommende undervisning i slut august.
I de to fag jeg havde på egen hånd i efteråret ’23 optimerede jeg indholdet til at matche kravene for det følgende semester. Nu havde jeg endelig overskuddet og energien til det!
Jens rasmussen
Et af de spørgsmål, som blev stillet i FB-gruppen var, om Jens oplever, at han er blevet en bedre underviser efter den beståede lektoranmodning.
Svaret fra Jens på det spørgsmål er:
Jeg kan mærke, at jeg er mere afslappet, når jeg er i undervisning!
Jens RAsmussen
Desuden anvender jeg i min egen vejledning af studerende det med, at ethvert argument, man kommer med, skal underbygges!
Jens Rasmussen
Det har du bl.a kunne læse om i indlægget: Adjunkt til lektor…
Hvordan et adjunktforløb på andet forsøg på KEA blev afviklet
Hvorfor matchet i uddannelsesbaggrund kan have en betydning i vejledningssituationen
Gode råd til adjunkter og vejledere
Mail fra Jens med tilkendegivelse af at lektoratet var kommet i hus
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Adjunkt til lektor…
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Rejsen fra adjunkt til lektor på KEA” med andre.
Lykønskningsmail til den nyslåede lektor, start august 2023
Årets første blogindlæg i 2024, stiller skarpt på arbejdsområdet eftervidereuddannelse, EVU, i en lektoranmodning. Det er især B2, som volder problemer, hvorfor der i blogindlægget er mest fokus på det.
Der er kommet en opstramning omkring dispensation for EVU, og på KEA, hvor jeg er ansat, gives der derfor ikke længere så mange dispensationer for EVU som tidligere.
Derfor dukker problematikken nu også oftere op i min vejledning af adjunkter. Jeg har bare det seneste år haft fire adjunkter, hvor EVU har fyldt en del i vejledningsarbejdet.
I dette indlæg finder du også screen-dumps fra min adjunktvejledning omkring tackling af EVU, som du måske kan blive inspireret af.
EVU er i kategorien formelle arbejdsopgaver
Det at kunne varetage undervisning på EVU er, hvad jeg kalder en formel arbejdsopgave. Du kan se mere i indlægget: Formelle og uformelle opgaver
Men lad os starte med at definere hvad der hører til hvor i fht. til bekendtgørelsen
Hvad er indeholdt i A2 VS B2?
Kriterium A2 handler om tilrettelæggelse, udvikling oggennemførelseaf undervisningen på EVU. Det er voksenundervisning det drejer sig om, og det kræver gerne nogle andre pædagogiske greb end dem, du betjener dig af på fuldtidsuddannelserne.
Hvorimod kriterium B2 handler om, hvordan du udvikler uddannelsen på EVU.
Det er altså nogle forskellige kompetencer, du skal beskrive fyldestgørende i din LA, så bedømmerudvalget kan se, at det er et arbejde, du også kan varetage.
Men tit er det svært for adjunkter at skelne imellem kriterium A2 og B2, opgaverne blandes simpelthen sammen, oplever jeg i vejledningen.
Hvis du ikke ved, hvad der hører til hvor og hvorfor, kan du ikke beskrive det korrekt i lektoranmodningen. Bedømmerholdet kan derfor heller ikke afkode, om du opfylder hhv. A2 og B2 og dermed kravet til EVU.
Eksempel på forslag til metakommunikation til indledning af B2
En god hjælp til dig, som er adjunkt, er derfor, at du sætter dig godt ind i, hvad hvert enkelt kriterium og dets underinddelinger skal indeholde.
Det minder jo meget om det, vi som undervisere kræver af de studerende. Det kan du se mere om i et blogindlæg fra juni 2020 med titlen: Tag din egen medicin, adjunkt!
Adjunktplaner er et styringsredskab til dit adjunktforløb, og i det næste skal vi kigge på, hvordan de kan bruges i forbindelse med EVU.
Adjunktplanen og EVU
Det er vigtigt at du, din leder samt adjunktvejleder er opmærksom på, hvorvidt du faktisk kan opfylde betingelserne i bekendtgørelsen.
Derfor er det en rigtig god ide, at du allokerer nogle ressourcer til at udarbejde adjunktplanen og holde den opdateret. På den måde kan du sikre dig, at du ikke ender med en måske problematisk løsning ifht. A2 og B2. Du kan læse mere i blogindlægget: Adjunktplaner…
Det er hverken din leder eller din adjunktvejleder, der skal består din lektoranmodning. Det er dig, og derfor vil jeg anbefale dig, at du er opmærksom på eventuelle knap så lektoranmodningsvenlige løsninger på EVU-arbejdet.
I det følgende kan du se nogle af eksempler på sådanne uhensigtsmæssige løsninger eller aftaler omkring EVU for adjunkter, jeg møder i vejledningen.
Eksempler på uhensigtsmæssige løsninger for EVU-arbejdet ifht. B2
Det her gælder især for de adjunkter, jeg har overtaget fra andre vejledere samt adjunkter på andet forsøg. Men adjunkter, som jeg har haft fra starten af deres adjunktforløb, kan selvfølgelig også opleve udfordringer med EVU.
Ikke optimale løsninger for EVU falder typisk i tre hovedgrupper:
EVU-kurset har kørt en del gange, og materialet er fastlagt. Et eksempel her kunne være certificeringskurser. Det giver dig derfor ikke de store muligheder, om overhovedet, for at udvikle noget som helst til det kursus. Kriterium B2 bliver derfor ikke helt nem at beskrive tilfredsstillende.
Kursusindholdet på EVU er det samme som på et af de fag, du varetager i forvejen på din fuldtidsuddannelse. Igen er det i kriterium B2, du bliver udfordret, når du skal skrive din lektoranmodning.
Samarbejde med en kollega omkring et EVU-kursus, hvor du, af den ene eller anden grund, bliver henvist til en passiv rolle. Et eksempel på en passiv rolle kan være som korrekturlæser af din kollegas slides, og ja, den slags forekommer. Her kan du, hvis du er rigtig uheldig, få problemer både med kriterium A2 og B2.
Et allerede udviklet kursus og forslag til adjunktens take på udvikling af kurset i kommentaren
Nu er du blevet gjort opmærksom på de tre hovedgrupper og hvilke udfordringer, det kan udløse ifht. at skrive din LA.
I det næste skal vi se på, hvad du som adjunkt kan gøre, hvis dit kriterium B2 er svagt af den ene eller den anden grund.
Det kan ske for alle adjunkter. Men dem som er mest udsatte for et svagt kriterium B2, er i følge min erfaring, adjunkter på andet forsøg samt adjunkter med et sent vejlederskift,
Står dit kriterium B2 svagt i EVU?
Det er klart, at er en adjunkt på andet forsøg og med kun et halvt år til afleveringsdatoen, så er det tidsmæssigt meget svært for ikke at sige umuligt at udarbejde en helt ny B2.
Det samme gør sig selvfølgelig gældende, hvis der har været et vejlederskift, af den ene eller anden årsag, tæt på afleveringsdatoen for lektoranmodningen. Men det kan også optræde i et helt almindeligt adjunktforløb.
Er din situation, at dit kriterium B2 er svagt og du må acceptere, at der ikke er mulighed for at få det fikset? Dette kunne fx være ved at være med til at udvikle et andet EVU kursus, så du bliver tilfredsstillende dækket ind på pind 2 i kriterium B.
Ja – så er der kun et råd at give, nemlig at du skriver dig ud af det.
Skriv dig ud af det!
Samtidigt skal du sikre dig, at din lektoranmodning er så gennemarbejdet og stærk i de andre afsnit, som overhovedet muligt.
Helhedsbetragtningen giver dig noget slack
Baggrunden for det råd er, at der også indgår en helhedsbetragtning omkring bedømmelsen af en lektoranmodning.
I kommentaren seshvordan du som adjunkt kan fremhæve dine stærke sider
Det er et såkaldt generisk råd. Derfor gælder det alle de steder i din LA, hvor du måske kunne have ønsket dig, at den lektoranmodning var nemmere at have med at gøre.
Fx. at du havde mere og bedre data til dit F&I-projekt eller at dit F&I projekt ikke strandede, så du måtte være med i et nyt projekt. At du havde forskererfaring eller undervisningserfaring, inden du startede, at du havde flere industrikontakter, større pædagogisk viden osv. osv.
Men din lektoranmodning skal ikke være perfekt for, at du kan få den godtaget, den skal bare være god nok. Det er baggrunden for helhedsbetragtningen, som gør, at der er noget slack.
Adjunktvejlederens rolle som sparringspartner omkring EVU til de årlige statusmøder er temaet for det næste afsnit.
Brug de årlige møder med leder og adjunktvejleder klogt
Når jeg sidder med til de årlige møder med adjunkten og dennes leder, er jeg meget opmærksom på, hvorvidt det mulige EVU-arbejde kan opfylde betingelserne i bekendtgørelsen.
Jeg har typisk også afholdt et formøde med adjunkten, inden det egentlige møde. Det gør jeg for at sikre mig, at adjunkten er klar over, hvad han/hun går ind til på det område.
Formøder afholder jeg især, hvis der har været, det jeg kalder, røde flag i kontakten med adjunkten.
Ligeledes er det nemmere at kunne påpege eventuelle ikke optimale løsninger på EVU-området for adjunkten og måske også for lederen, når jeg kender mulighederne i forvejen.
Endelig kan der også være spørgsmålet om opkvalificerende kurser, for at adjunkten kan varetage et eventuelt EVU-kursus på en for adjunkten tilfredsstillende måde. Det kan være svært som ny og måske også ung medarbejder at stille krav omkring kurser.
Hvor meget A2 skal fylde i lektoranmodningen, er et spørgsmål jeg ofte får. I det følgende kan du læse om, hvad jeg anbefaler mine adjunkter.
Fordeling imellem A1 og A2
De fleste adjunkter har som hovedforretning at undervise på en fuldtidsuddannelse. Derfor skal A1 også fylde forholdsvis mere tekstmæssig i LA end A2, hvis det er sådan for dig.
Skulle din arbejdsportefølje være omvendt, ja – så vender du bare det følgende om.
Det som er fordelen ved at gå i dybden med A1 er, at du kan trække på det over i A2. I A2 beskriver du nu bare forskellen på at have at gøre med fuldtidsstuderende versus voksne kursister.
Klip fra udtalelse til en nyslået lektor i august 23 omkring A2 og brugen af Hiim og Hippe
Ved at gøre sådan udviser du samtidig evnen til refleksion. Du har også sparet en masse plads/tegn, som du kan bruge på noget andet nyttigt. I indlægget for mange tegn…, kan du læse mere om den problematik.
Det har du bl.a kunne læse om i indlægget: EVU…
Hvorfor du som adjunkt skal være opmærksom på, hvilke opgaver du skal løse i EVU-regi
De tre hovedgrupper af aftaler for EVU som kan medføre hovedbrud, når din LA skal skrives
Forslag til hvordan du kan spare anslag ved at uddybe A1 og derefter trække forskellen frem ifht. A2
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: EVU…
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “EVU, eftervidereuddannelse – kriterium A2 og B2” med andre.
Vinteren har for alvor fat – Utterslev mose, januar 2024
I dette blogindlæg går jeg i detaljer omkring den strategi, jeg anvender for at hjælpe mine adjunkter med at bestå en lektoranmodning.
Betragtningerne kommer fra adjunktvejledningen og især med adjunkter på andet forsøg samt det bedømmerarbejder, jeg udfører for Lektor – IT.
Bestå en lektoranmodning – strategi skal der til
Det største arbejde jeg har som adjunktvejleder foregår med de adjunkter, der er på deres andet forsøg.
At være på sit andet forsøg som adjunkt indebærer, at hvis det kikser og lektoranmodningen ikke bliver godtaget, så skal der igangsættes en afvikling af ansættelsesforholdet. Med andre ord bliver adjunkten fyret.
Det gør, at der er meget på spil i adjunktvejledningen og selvfølgelig mest for adjunkten.
Derfor er det vigtigt, at der ligger en form for strategi bagved den måde, arbejdet med lektoranmodningen bliver grebet an på. Uden en plan at styre efter, formindskes chancen drastisk for at komme i mål.
Enone size fits all strategi findes ikke!
Hver adjunkt er unik og med forskellige behov. Derfor har jeg ikke en one size fits all strategi. Men der er alligevel nogle ting, som går igen i de forskellige adjunktforløb.
I indlægget “Rejsen fra adjunkt til lektor…”, får du et indblik i en adjunkts oplevelser af forløbet, herunder adjunktvejledningen etc., på sit andet forsøg. Du kan læse mere her: Adjunkt til lektor…
Den overordnede strategi for at bestå en lektoranmodning
Jeg har opdelt den overordnede strategi i tre hovedafsnit, disse er:
Believe you can
Close the gaps
Win the crowd
Det er ikke sådan, at processen er lineær. Nej, jeg arbejder sammen med adjunkten på alle tre områder samtidigt.
Det tager tid at få puslet det på plads. Nogle gange tages der kun små skridt i vejledningen, det er gerne i starten. Mens andre gange er det syvmilestøvlerne, der er på.
Men lad os se hvad der gemmer sig bag de tre punkter.
Jeg starter med det nok vigtigste punkt, som er: Believe you can eller empowerment
Believe you can
En del adjunkter er opskræmte og nogle er deciderede bange for ikke at komme igennem, og dermed bestå. Det gør sig især gældende for adjunkter på andet forsøg, men også for nogle adjunkter på deres første forsøg.
Noget af det vigtigste for at kunne blive ved med at hænge i som adjunkt med lektoranmodningen, er ikke at være defineret af have fejlet/dumpet/mislykkedes.
Don’t let failure define you!
Derfor bruger jeg ret meget tid i vejledningen på at få adjunkten til at tro på, at selvfølgelig kan det lykkedes. Selvfølgelig kan du også blive lektor.
Men det er ikke nok bare at tro på det. Det skal opleves og føles som en reel mulighed at blive lektor.
Er det en omgænger, kan det fx godt tage det halve eller mere af den tid, der er sat af til afleveringsdatoen for lektoranmodning nummer to til at få følelsen og oplevelsen af, at lektoranmodningen kan bestås.
For at det skal blive håndgribeligt og dermed til at tro på, må adjunkten se og opleve fremskridtene. Det sker når adjunkten igennem arbejdet med sin lektoranmodning ser, hvordan det hele begynder at give mere og mere mening.
Det er nu lige pludselig fx blevet nemmere at metakommunikere. Ligeledes kan det nu også lade sig gøre at skrive sig ud af problemstillinger etc. Når den erkendelse indfinder sig, så sker der et skift i vejledningen.
Skiftet gør at hele settingen ændres, fordi oplevelsen og følelsen af at det kan lykkedes, nu er til stede. Lektortitlen er altså indenfor rækkevidde, og så begynder det for alvor at rykke.
Næste punkt i strategien handler om at lukke huller, og det kan du læse om i det følgende.
Close the gaps
Når en adjunkt har dumpet sin anmodning eller jeg læser igennem for en kollega, der skal til at aflevere, så er det nemt at se, hvor der er huller. Det kan være deciderede mangler eller hvor det skrevne stiller flere spørgsmål, end det besvarer.
Begge dele er et no go, og i vejledningen arbejder jeg meget med at lukke eventuelle huller.
Eksempler på close the gaps
Et eksempel på sådan et hul kan fx være et forskningsprojekt i kriterium B4, der ikke forløb som det skulle. Det er ingen skam, men der er nødt til at være en forklaring på hvorfor, det gik sådan.
Eller hvordan et fejlslagent forskningsprojekt kan bruges som stepping stone til det næste forskningsprojekt. Når dette forskningsprojekt er en stepping stone, får adjunkten på den måde kredit for alt sit arbejde med forskningsdelen, og ikke kun det, som er lykkedes.
Det hæver ligeledes lektoranmodningens kriterium B4, og viser evnen til refleksion.
Eksempel på en stepping stone der kan bruges videre i B4, foråret 23
Et tredje eksempel kan være, hvordan kriterium A2, undervisning af voksne, spiller sammen med kriterium B2, planlægning af VEU osv.
Undlad formuleringer der åbner op for alverdens spørgsmål
En anden ting som er vigtig, er at undlade formuleringer, der åbner op for flere spørgsmål end de besvarer.
Du kan se et eksempel på sådan en formulering herunder. I kommentarboblen ses de spørgsmål, som jeg uden problemer kunne komme i tanke om at stille.
Formuleringer der åbner op for endnu flere spørgsmål, foråret 23
I den endelige lektoranmodning blev der lukket af for spørgsmålene ved at omformulere den sidste sætning:
Adjunktens endelige formulering i lektoranmodningen, foråret 23
Jeg kalder den form for vejledning – detaljeret vejledning. I det næste får du en forklaring på, hvorfor jeg bedriver detaljeret vejledning.
Detaljeret vejledning tager adjunkterne ved hånden
Adjunktvejledere vejleder forskelligt, og jeg tilhører de vejledere, der er detaljerede i deres vejledning.
Årsagen er den enkelte, at jeg selv har behov for at se eksempler på, hvordan noget kan se ud eller gøres, hvis jeg er inden for et fagområde, jeg har lidt svært ved, er usikker på eller ikke har prøvet før.
Ligeledes er jeg heller ikke verdensmester i at transformere viden fra et felt til et andet og gøre det operationelt, hvis jeg er uden for mit kompetencefelt.
En hjælpende hånd – det kan alle have brug for!
Med andre ord har jeg altså også selv brug for en hjælpende hånd i ny og næ.
De af mine adjunkter som har brug for mere vejledning, ja – de er også havnet inden for et område, hvor de føler sig usikre. Ellers gjorde de det jo bare af sig selv og havde ikke brug for andet end et touch down med deres vejleder i ny og næ.
Letter vejledningen
Derudover letter det også vejledningen utroligt, at adjunkterne kan se mine kommentarer. De kan forberede sig inden mødet, og måske også begynde at implementere nogle af de mest indlysende rettelser.
Ligeledes er det langt nemmere for mig selv at holde fast i tankerne bag kommentarerne, når vi har en diskussion omkring, hvorfor jeg har skrevet dette eller hint.
Eksempel på detaljeret vejledning, foråret 23
Endelig handler det om kombinationen af feedback og feedforward, og da adjunktforløbet også er en dannelsesrejse, er både feedback og feedforward vigtige for at kunne vokse og udvikle sig som adjunkt og som menneske.
Her gør den detaljerede vejledning det muligt for adjunkter at blive klogere på, hvordan en lektoranmodning kan skrives.
Den viden ligger i de mange eksempler enten fra vejledningsseancerne eller på lektorbloggen og skal nu omsættes, så den passer ind i den enkeltes lektoranmodning.
Kan detaljeret vejledning give problemer?
Som ny vejleder tænker du måske, at det kan være farligt at være for detaljeret i vejledningen, fordi hvad nu hvis du tager fejl?
Der har jeg det sådan, at som vejleder der giver man sit bedste bud.
En detaljeret vejledning åbner op for en dialog, som igen gør at både adjunkt og adjunktvejleder har mulighed for at blive klogere. I dialogen vil du typisk som vejleder ret hurtigt få øje på noget, der ikke hænger sammen.
Det sker i alle arbejdssammenhænge hver eneste dag, at der bliver lavet fejl, og når fejlen er rettet, er det ikke en fejl mere.
Alle bliver bedre, når der ikke skal gættes i vejledningen
Jeg er af den overbevisning, at alle bliver bedre, når der ikke skal gættes på, hvad en lektoranmodning går ud på, eller hvad en vejleder tænker eller mener.
Det var og er fortsat grundtanken med bloggen lektor.nu, at det ikke skal være en hemmelighed for de særligt indviede, hvordan man skriver en lektoranmodning. Du kan se mere her i indlægget: Hvorfor en lektorblog…
Jo nemmere du selv har ved et fagområde, jo sværere er det også tit at forstå og huske på, at andre kan være udfordret på noget, som for dig er hel basal viden.
En adjunkt der får detaljeret og tydelig hjælp til at komme videre med sin lektoranmodning, tænker måske at det kunne da også være, at det var en god ide at gøre sådan i sin egen vejledningspraksis?
Don’t tell it – show it!
På den måde får studerende, der kommer fra en uddannelsesfremmed baggrund, hvor underviseren typisk er den eneste, man kan få kvalificeret hjælp fra, en langt bedre mulighed for at klare sig igennem et studie.
Når hjælp er hjælp til at komme igennem og bestå en lektoranmodning
Nogle gange sker det desværre, at jeg må meddele en adjunkt, enten en af mine egne eller en kollega, at efter min bedste overbevisning, kan adjunkten ikke bestå på det, jeg har modtaget til gennemlæsning.
Det siger sig selv, at det absolut ikke er sjovt, hverken at sige eller modtage en sådan besked.
Men så længe der stadig er tid til at få rettet anmodningen op, ser jeg det som det, det er – nemlig hjælp til at bestå.
Det er klart, at sådan en udmelding kommer med behørige og detaljerede rettelser og forslag til, hvad der skal ændres, for at adjunkten kan komme i mål.
Det sidste punkt i strategien handler om at give bedømmerne et positivt indtryk af din lektoranmodning og dig som adjunkt. Med andre ord: Win the crowd
Win the crowd
Fordi en lektoranmodning er at se som en ansøgning, gælder det om at bedømmerne får et positivt helhedsindtryk.
Her er den vigtigste regel at gøre det nemt for bedømmerholdet!
Eller sagt på en anden måde du skal sikre dig, at formen er i orden, anmodningen er letlæst og hænger sammen.
Dvs. alt hvad der har med struktur at gøre, retstavning, billedtekster, henvisninger, bilagslister etc., you name it, det kan der ikke sættes en finger på.
Derudover skal dit sprog være letlæst og anmodningen skal hænge sammen på kryds og tværs. Lige det sidste er ikke helt nemt, fordi det er nemt at miste overblikket i en lektoranmodning.
Har du svært ved det, så spørg om hjælp hos din vejleder, i din bekendtsskabskreds eller i underviserkollegiet. Du kan se mere omkring hjælp og struktur i en LA:
Sidst, men ikke mindst, så undlad at fremstille dig selv på en måde, som andre kan opfatte som selvfed eller arrogant. Du kan se et eksempel på netop det i indlægget: Den personlige stemme…
En lektoranmodning vurderes også på sin helhed. Den skal derfor ikke være perfekt, den skal bare være god nok.
Hvis din lektoranmodning har lidt svagheder her og der, så kommer du igennem alligevel. Det gør du, fordi svaghederne opvejes af alt det andet gennemarbejdede materiale i din anmodning.
Det har du kunne læse om i dette indlæg: Bestå en lektoranmodning
Hvorfor jeg som adjunktvejleder har en strategi for vejledningsarbejdet
De tre overordnede punkter som strategien består af
Hvorfor detaljeret adjunktvejledning letter vejledningen
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Strategi skal der til for at bestå en lektoranmodning
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Strategi skal der til for at bestå en lektoranmodning” med andre.
Empowerment– kombinationen af at køre nedad bakke på cykel med vinden i ryggen
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Kriterium B er gerne det kriterium, som volder mest hovedbrud hos adjunkter.
Derfor sættes der i dette blogindlæg fokus på de formelle og uformelle opgaver, der ligger i kriterium B. Ligeledes kommer jeg også ind på et såkaldt værdihieraki, som du med fordel kan lægge ned over kriterium B.
Indlægget skal gerne sætte dig i stand til at blive bedre til at vurdere, hvad der giver værdi i din anmodning i Kriterium B.
Når du bliver bedre til at vurdere værdien af det arbejde, du udfører som adjunkt, så bliver det også nemmere for dig at strukturere kriterium B og dermed skrive din lektoranmodning.
Ligeledes kan du også læse mere omkring, hvad de mest almindelige snublestene er i kriterium B i blogindlægget: Kriterie B – snublestene
Indlægget om Kriterium B – de formelle og uformelle opgaver, bliver også det sidste indlæg i dette halvår, inden lektorbloggen går på en velfortjent sommerferie.
Lad os starte med at se på, hvad kriterium B skal indeholde iflg. bekendtgørelsen.
Hvad indeholder kriterium B?
Kriterium B skal indeholde følgende og udmærker sig ved at have fire pinde, der skal beskrives:
Adjunkten/ansøgeren er i stand til selvstændigt og innovativt at arbejde med institutionens udviklingsopgaver, herunder både udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser, efter- og videreuddannelse, erhvervs- eller professionsudvikling i praksis, samt forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Det er kun muligt at undlade at skrive om pind B2, som er efter-videreuddannelse. Dette kan kun ske efter forudgående aftale med nærmeste leder.
I de næste afsnit detaljeres, hvad jeg mener med formelle og uformelle opgaver, og hvordan de hænger sammen med begrebet værdihieraki.
Men det skal også kunne gøres operationelt, så det sættes i relation til din lektoranmodning. Det får du også vist eksempler på.
Værdihieraki – hvad er det?
Med begrebet værdihieraki menes den forskel, der er på de opgaver, som du kan varetage i din adjunktperiode.
Opgaverne man kan påtage sig i sin adjunktperiode i kriterium B falder i to kategorier, som jeg har inddelt i de formelle opgaver og de uformelle opgaver. Ikke alle pinde i kriteriet rummer begge kategorier.
Formelle opgaver er kendetegnet ved at være et arbejdsområde som alle undervisere, adjunkter som lektorer, skal kunne varetage uanset deres fagfaglighed.
Uformelle opgaver er derimod meget mere interessestyret, og er ikke et arbejdsområde, alle undervisere skal kunne varetage i deres ansættelse.
Qui bono? Hvem får gavn af det arbejde, du varetager?
Det er i B1 de rene uformelle opgaver falder. I de andre pinde vil der enten kun være formelle opgaver eller en kombination af formelle og uformelle opgaver.
Videnskredsløbet i kriterium B
For alle de opgaver du vælger at skrive om i din LA, er det vigtigt, at du hele tiden har i baghovedet, hvem det gavner.
Det er videnskredsløbet, det handler om. Du skal derfor have fokus på, hvordan du fører dit arbejde i adjunktperioden tilbage til interessenterne. Det kan eksempelvis være til de studerende, dine kollegaer, institutionen du arbejder på, branchen etc.
Eksempler på formelle og uformelle opgaver
Pind B1 er den pind i kriterium B, hvor både de formelle og de uformelle opgaver optræder.
B1 er den pind, hvor institutionens udviklingsopgaver er rettet mod udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser
De andre tre pinde er defineret skarpt i forhold til bekendtgørelsen. Der er, som jeg ser det, ikke den store mulighed for rene uformelle opgaver, medmindre opgaven optræder som en kombination af formelle og uformelle opgavet.
Har du en anden holdning eller indsigt i dette, så er du meget velkommen til at lægge en kommentar.
Eksempel på en formel opgave i kriterium B
Et eksempel på en formel opgave i pind B1, vil være at arbejde med studieordningen på en uddannelse.
Det er en formel opgave, fordi der er en bekendtgørelse for din uddannelse, der skal udmøntes i en studieordning.
Det at kunne bidrage til en studieordning er en opgave, som alle undervisere skal kunne udføre.
Eksempel på en uformel opgave
Et eksempel på en uformel opgave i B1, som er meget interessedrevent, er det at drive en blog.
En af mine, nu pensionerede, kollegaer på BYG, har en blog omkring kommunikation. I sin adjunktperiode som kommunikationsunderviser anvendte han også bloggen som uv.materiale. Du kan se bloggen her: Om at skrive
I bloggen “Om at skrive” er der et stort fokus på rapportskrivning, så du kan med fordel få nogle tips og tricks der.
Fra formel til uformel opgave – Adjunktvejlederopgaven
Ikke meget er statisk i denne verden. Derfor kan en formel opgave over tid ændres til at være en uformel opgave. Et eksempel på sådan en opgave, der har skiftet kategori er adjunktvejlederrollen.
For nogle år siden skulle alle undervisere på KEA, der havde bestået en lektoranmodning, kunne vejlede adjunkter. For lektorer var arbejdet med adjunktuddannelsen en af institutionens udviklingsopgaver, og var således en del af arbejdsporteføljen.
Men der er som bekendt stor forskel på at skrive en lektoranmodning og bestå og så til at vejlede andre om, hvordan de skal gøre.
Vejlederopgaven gik derfor fra at være en formel opgave til at være en uformel opgave. På KEA er adjunktvejlederopgaven blevet professionaliseret og vi har nu et decideret vejlederkorps.
I det næste går jeg mere i detaljer omkring, hvad de formelle og uformelle opgaver er inden for hver pind i kriterium B.
Kriterium B – Pind B1
Vi starter med at se på den første pind – institutionens udviklingsopgaver, herunder både udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser
De formelle opgaver som ligger her, er typisk arbejdet med studieordning og udvikling af valgfag. Som før nævnt er det arbejdsområder, som alle undervisere skal kunne udføre.
Et eksempel på en anden uformel opgave i pind B1, kunne være arbejdet som superbruger eller administrator på uddannelsens LMS system, fx fronter eller Moodle. Her vælges typisk undervisere, som har interesse og sans for struktur, er gode til systemer etc.
Eksempel på metakommunikation til pind B1, formel og en uformel opgave
Kriterium B – pind B1: Først beskrives mit arbejde med udarbejdelsen af ny studieordning for uddannelsen XX. Dernæst redegører jeg for, hvordan jeg også varetager mit arbejde som fronteradm. på uddannelsen.
Kriterium B – Pind B2
I pind B2 ligger videre-efteruddannelse, VEU. Der findes kun formelle opgaver i B2, da det er et område, hvor alle undervisere forventes at kunne byde ind. Undtagelsen sker kun, når der ikke er et udbud fra institutionens side, som passer med den enkelte adjunkts fagfaglighed.
Hvad er værdihierakiet så her? Det afgør du selv. Men som udgangspunkt skal du se på, hvilken slags kursus i dette regi, du som adjunkt skal varetage. Så ved du, hvad udfordringerne kan være og hvorfor.
Kurser på AU-niveau
Er det på AU-niveau, altså akademiuddannelsesniveau, så vil en rimelig forventning være at det faglige det har du, som adjunkt, styr på. Til gengæld vil udfordringen ligge i, at du nu skal undervise rigtige voksne, for hvem det koster både penge og tid at dygtiggøre sig. De har en anden approach og det kræver en anden pædagogik i underviserrummet.
Skræddersyede kurser
Er det derimod skræddersyede kurser afholdt i virksomheder, så kan niveauet godt sine steder ligge over det niveau, du normalt bevæger dig på i din daglige undervisning med dine fuldtidsstuderende.
Du kan med andre ord være nødt til at oppe dit faglige game, hvis du ikke skal komme til kort i undervisningen. Igen har du så også den anderledes pædagogiske vinkel at tage hensyn til.
Har du været med til undervise på begge typer kursus, så nævner du det det i din LA. Derudover skriver du i metakommunikationen til B2, at du hovedsageligt vil fokusere på at beskrive AU-kurset eller det skræddersyede kursus.
På den måde kan du gå i dybden med en af delene. Derved undgår du, at det skrevne bliver for generelt og overfladisk.
Kriterium B – Pind B3
Pind B3 handler om erhvervs-og professionsudvikling i praksis.
Formelle opgaver kan her være et samarbejde med udvalgte virksomheder. Det kan være med henblik på at starte et nyt valgfag eller en ny uddannelse op. Eller måske at være behjælpelig med at udvikle en virksomhed på et specifikt område.
Det sidste gør sig typisk gældende indenfor fagområder, der ikke hører til den specifikke virksomheds kernekompetence.
Sammenkobling af B1 og B3
Her har du muligheden for at sammenkoble B3 med pind B1. Vælger du at behandle to eller flere pinde på en gang i kriterium B, er det en god ide, at det klart fremgår i det skrevne, at du inddrager fx. både pind B1 og B3 i din beskrivelse.
En uformel opgave i B1 trækker altså ofte en formel opgave til sig i B3. Hvilket egentligt ikke er så underligt, da det interessedrevne ofte giver adgang til andre ideer, kontakter og relationer indenfor branchen end de andre kollegaer på din uddannelse har. Det bliver derfor meget personbårent.
Kriterium B – Pind B4
Forsknings- og udviklingsaktiviteter er den fjerde og sidste pind i kriterium B. I det følgende behandler jeg kun forskningsaktiviteterne.
Som under pind B3 er der igen mulighed for at foretage en kombination af en uformel opgave med en formel opgave. Som før nævnt er det en god ide at gøre opmærksom på, at du behandler flere kritierier på en gang.
Det er meget sværere at trække et værdihieraki nedover pind B4, fordi den enkelte adjunkts kompetencer og uddannelse spiller meget mere ind.
Er du som adjunkter er flest, har du typisk en kandidatgrad eller en master oven på din bachelor. I enderne af spektrummet er der også adjunkter, der har en bachelor som højeste uddannelsesniveau, og atter andre som har en Ph.d grad.
Vi tilhører forskellige ligaer
Sagt på en anden måde er der forskellige ligaer du kan tilhøre her, alt efter hvor i uddannelsesspektrummet du befinder dig.
Har du fx en ph.d-grad, har du også en tættere tilknytning til forskningsmiljøet og har typisk dermed også lettere mulighed for at samarbejde med et universitet.
Du er uddannet til at bedrive forskning og dermed vil din tilgang til og deltagelse i et forskningsprojekt være mere professionel.
Har du ikke forskningserfaring, så er det et nyt felt for dig at sætte dig ind. Det kan være svært, og nogle gange går et forskningsprojekt også i vasken eller løber ud i sandet.
Årsagerne til at et forskningsprojekt staller er mange. Men en af årsagerme er gerne, at potentialet i projektet var for lille. Lige dette er svært at afgøre som adjunkt uden forskningserfaring.
Lær af et fejlslagent projekt og tag det med videre
Men at et forskningsprojekt slår fejl, er ikke det samme som, at du ikke har lært noget af det fejlslagne projekt.
Du kan derfor med fordel bruge dine erfaringer med forskningen som stepping stones til det næste projekt.
På den måde viser du, hvordan du er i stand til at anvende din netop erhvervede viden om forskningsmetoder etc. ind i det næste projekt.
Husk Frascati-manualen
Sidst med ikke mindst er der Frascati-manualen i B4. Når der tales forskning kommer du ikke uden om at forholde dig til den.
Som minimum bør du undersøge om dit forskningsprojekt ligger inde eller udenfor denne. Alt efter hvor forskningsvant du er eller hvor meget du har arbejdet med manualen, kan du beskrive mere indgående fra denne.
Rækkefølgen i din lektoranmodning
Struktur i en LA er godt. Det giver nemlig et godt overblik for dem, der skal bedømme din LA, hvis du tager pindene i kriterium B i rækkefølge.
Kriterium B1 er det eneste kriterium, som indeholder både de formelle og de uformelle opgaver i deres rene form.
I pind B1 ville jeg starte med at beskrive de formelle opgaver først, fordi disse forventes udført af alle adjunkter. Derfor er det vigtigt, at du får dokumenteret fyldestgørende i din LA, at det er en arbejdsopgave, du som adjunkt, og forhåbentlig kommende lektor, kan varetage.
Dernæst ville jeg i B1 skrive om de uformelle opgaver, jeg havde påtaget mig under min adjunktperiode. Ikke alle adjunkter påtager sig uformelle opgaver, og det er heller ikke et krav for at bestå en lektoranmodning.
Dernæst kommer beskrivelserne af pind B2, B3 og B4. Har du en blanding af pindene, så tager du dem i den rækkefølge, som giver mening for dig og din LA.
Det har du bl.a kunne læse om i dette indlæg: Kriterium B – de formelle …
I dette indlæg har du kunne læse om, hvad en formel og en uformel opgave kan være og hvad begrebet værdihieraki går ud på.
Du har også fået vist eksempler på de forskellige typer af opgaver, og hvordan disse nogle gange kan optræde i blandingsformer.
Vi har alle forskellige udfordringer og styrker qua vores uddannelsebaggrund, og det kommer særligt til udtryk under pind B4. Her har du også kunne se, hvordan du uddrager det lærte fra et fejlslagent forskningsprojekt, så det giver værdi til det næste projekt.
Sidst men ikke mindst kan du læse om, hvordan du strukturerer din LA mht. kriterium B. Det er vigtig at få dokumenteret, at du er i stand til at arbejde tilfredsstillende med de formelle opgaver. Derfor er det også naturligt, at det er de formelle opgaver, du beskriver først i B1.
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Kriterium B – de formelle og uformelle…
Vejen til at bestå en lektoranmodning kan godt være en stenet affære
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Kriterium B – de formelle og uformelle opgaver” med andre.
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
I mange af de lektoranmodninger jeg læser, enten som adjunktvejleder eller i bedømmelsesarbejdet, fremkommer der tit påstande.
Definitionen på en påstand er iflg. Den Danske ordbog:
Et udsagn der fremsættes som en kendsgerning uden underbygning eller dokumentation!
Den Danske ordbog
I dette indlæg kan du derfor læse om, hvorfor du skal underbygge dine påstande i lektoranmodningen.
Du får også vist eksempler på do and don’ts. Eksemplerne skulle gerne hjælpe dig til nemmere at kunne identificere uunderbyggede påstande i din egen lektoranmodning og gøre noget ved dem.
Hvordan du underbygger en påstand er vist med udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel.
Endelig er der givet tre spørgsmål, du med fordel kan stille dig selv under skriveprocessen, som gerne skulle hjælpe dig med at underbygge eller udelade eventuelle påstande.
En påstand eller et udsagn skal underbygges, eksempel fra vejledning, november 22
Eksemplerne kommer især fra adjunktvejledningen, men der er også klip fra bedømmerholds udtalelser.
Udtalelse fra bedømmelse til lektor omkring manglende underbygning af udsagnet ovenover, februar 23
Alt materiale stammer fra mine tidligere adjunkter, nu lektorer eller min egen anmodning.
Hvorfor påstande svækker din anmodning
Hvorfor du skal undgå at komme med påstande, er der flere årsager til.
En årsag til at undgå dette er, at du fremstår som en mindre reflekteret adjunkt. Mindre reflekteret er ikke godt, uanset hvilken vinkel du vælger at anlægge. Du kan se mere i de tre grundsten: Bekriv, begrund og reflekter
Udtalelse omkring brugen af påstande fra bedømmelse til tidligere adjunkt, nu lektor
En anden grund er, at selv om en lektoranmodning er en genre, der gør brug af den personlige stemme, så skal du stadig underbygge eller dokumentere det, du skriver. Du kan se mere her om brugen af den personlige stemme i indlægget: Personlig stemme…
Påstande eller konstanterende udsagn falder i samme boldgade
Sådan underbygger du en påstand
Når du kommer med en påstand, skal du derfor bakke den op med litteratur, statistik eller andet datamateriale.
Klip fra Birgittes anmodning, bemærk litteraturhenvisningen i starten af anden linjesamt den tilhørende begrundelse og refleksion
I fagsproget kaldes det for hjemmel, og i den udvidede model af Toulmins argumentationsmodel kaldes det for backing eller på dansk rygdækning. Du kan se mere her om Toulmins argumentationsmodel
Du skal altså overveje nøje, om du har belæg for det, du skriver. Det kan være via litteraturstudier af fx pædagogisk karakter, undersøgelser du har foretaget, data fra fx. underviserevalueringer etc.
Der findes meget pædagogisk litteratur om, hvad der skaber motivation i en læringssituation
Du kender det fra din undervisning
Det samme foregår, når du underviser. Du underviser de studerende ud fra, hvad der er fagligt korrekt.
Det er bakket op af videnskab, empiri osv. og ikke hvad du selv syntes eller fordi det er torsdag i dag, og solen skinner eller hvad det nu måtte være.
Lug ud eller underbyg dine påstande – Sådan kan du gribe det an
I starten af skriveprocessen skriver de fleste adjunkter typisk bare derudaf på anmodningen, for at have noget som de og adjunktvejlederen kan forholde sig til.
Men som tiden nærmer sig for afleveringen, er det klogt at begynde at luge ud i påstande, udsagn og postulater ved enten at underbygge dem eller udelade dem.
Det kan godt være svært, fordi det jo netop er din egen anmodning.
Her kan de følgende tre trin måske hjælpe dig:
Stil dig selv følgende tre spørgsmål:
Er det noget jeg antager?
Er det muligt at finde nogle kilder, eller noget datamateriale etc., der kan underbygge min påstand?
Kan jeg nuancere påstanden, så den fremstår mindre bombastisk og konstaterende og dermed mere reflekteret?
Ordene nuancere og nuancer er, som du kan se højere oppe, brugt i de to eksempler med udtalelser, der kommer fra to forskellige bedømmerhold.
Nuancere handler om at uddybe og beskrive mere omkring, hvorfor du påstår det, du gør i din anmodning. Nuancer er, at det ikke kun er sort og hvidt, og at der er flere vinkler på en oplevelse.
Det har du bl.a kunne læse om i dette indlæg: Påstande…
I dette indlæg har du kunne læse om, hvad en påstand er, og hvorfor uunderbyggede påstande svækker din lektoranmodning.
Du har også kunne se eksempler på uunderbyggede påstande fra lektoranmodninger, og hvordan bedømmere af lektoranmodninger reagerer på dem.
Sidst men ikke mindst er vist, hvorledes du med udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel underbygger en påstand.
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Påstande i en lektoranmodning…
Undlad at drukne – underbyg dine påstande i din lektoranmodning
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Påstande og hvorfor du skal underbygge dem” med andre.
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Meget få, om nogen kan skrive en lektoranmodning uden at få hjælp i en eller anden form.
Jeg har som en del af min arbejdsportefølje at være adjunktvejleder. Men udover det hjælper jeg også indimellem kollegaer, pro bono, med deres lektoranmodning.
Derfor handler dette blogindlæg om, hvordan du som adjunkt sikrer dig, at du får den rette hjælp fra andre, som ikke er din adjunktvejleder.
Når dårlig hjælp er værre end ingen hjælp
Det kan måske for nogle være et lidt provokerende indlæg, men dårlig hjælp kan faktisk være værre end ingen hjælp.
Årsagen er, at hvis den tilbagemelding du får fra din hjælper er, at det er så fint det hele, der er et par små rettelser hist og her, men ellers er du good to go.
Så overvejer du måske ikke, om det kan forholde sig anderledes. Det er menneskeligt, og hvem vil ikke gerne have ros og forsikres om, at alt er i den skønneste orden?
Det er nærmest bare en formalitet det med bedømmelsen, og så har du lektortitlen i hus!
Da jeg tit læser igennem for andre, er jeg vant til, at jeg ikke nødvendigvis forstår det fagfaglige indhold.
Men jeg kan til enhver tid sagtens se, om formen er på plads. Dvs. er der tilpas med metakommunikation, er der figurtekster, mangler der ord, er det grammatisk korrekt mv. Du kan se mere her omstruktur og form…
Sidst men absolut vigtigst er om det, jeg har til gennemlæsning, er læsbart og forståeligt. Det behøver man ikke at være en fagfaglig person for at afgøre.
Hvad skal du have hjælp til?
Det er vigtigt, at du som adjunkt gør dig klart, hvad det er, du vil have hjælp til. Ligeledes også hvor god/dårlig du er til at modtage kritik.
Handler det om læsbarhed, form og retstavning generelt?
Vil du gerne have feedback på det pædagogiske i kriterie A?
Er du efter det fagfaglige i kriterie B?
Eller går du efter revl og krat?
Alt efter hvad din hjælper skal bidrage med, er det klogt at vælge en, der har de rette kompetencer, fagligt som personligt. Det er ikke altid, at det kan indeholdes i en person.
Derfor anbefaler jeg gerne mine adjunkter at få deres leder til at gennemlæse deres anmodning inden aflevering. Lederen bør have det overblik over uddannelsen og dit fagområde, som sikrer, at de mest graverende fagfaglige fejl bliver fanget.
Undlad at aflevere et udkast
Når du skal have andre til at hjælpe dig, er det vigtigt, at den lektoranmodning du afleverer til dem, er så tæt på det færdige produkt som muligt.
Du skal med andre ord aflevere noget til din hjælper, som hvis du ikke havde adgang til hjælp, var din færdigskrevne anmodning. Det kræver et stort arbejde at nå dertil, ingen tvivl om det.
Men noget som ligner en byggeplads – altså under construction, er for det første ret tidskrævende for din hjælper at gennemlæse og give feedback på.
Byggeplads for lektoranmodning – Under construction!
Dernæst får du heller ikke det fulde udbytte af tilbagemeldingen, fordi der typisk er så meget at kommentere på.
Har du en partner kan man typisk overtale denne til at læse igennem flere og også mange gange. Men med andre stiller det sig typisk helt anderledes. Her har du gerne kun et skud i bøssen, og det skud skal du ikke spilde på et udkast.
Vælg en engageret kollega når du beder om hjælp på lærerkollegiet
Vælger du en fra dit lærerkollegie til at hjælpe dig, så gå efter en engageret kollega, som samtidig også besidder de rette faglige kompetencer.
Engagement er noget af det mest værdsatte fra en underviser, viser underviserevalueringerne fra de studerende gang på gang.
Du ved selv som underviser, hvad der er hurtigst og nemmest at have med at gøre, når det kommer til at gennemlæse og give feedback på en opgave fra en studerende.
Det som næsten ingen fejl og mangler har, det tager kun et øjeblik.
Anderledes stiller det sig, hvis det er mangelfuldt, sine steder decideret forkert og måske heller ikke videre letlæst. Så tager det laaaang tid at læse og give feedback, så den studerende kan komme i mål.
Det er nøjagtigt det samme, der er på spil med en lektoranmodning, hvilket er derfor, du skal vælge en hjælper, der er engageret.
Er du coach-able, når du får hjælp?
Som skrevet højere oppe er det vigtigt, at du ved med dig selv, hvordan du har det med kritik. Har du det dårligt med at modtage kritik, uanset hvor konstruktiv kritikken bliver fremlagt?
Ja – så er det måske nok på tide at sadle om.
Hvem gider at slås med folk, som man måske ovenikøbet gør en tjeneste? Det er jo ikke deres anmodning, vel?
Jeg oplever indimellem at adjunkter kaster sig ud i endeløse forsvar. Lange udredninger omkring hvorfor de har skrevet det lige på den måde, inddraget dit i stedet for dat og så videre.
Det er, som du nok kan regne ud, ikke videre konstruktivt. Foruden at det tager tid fra det væsentlige, som er at finde ud af, hvordan det så skal formuleres og præsenteres i anmodningen.
Utydelig vejledning –Sugar-coating og forblommede vendinger
Det der er vigtigt at forstå er, at hvis du ikke kan modtage kritikken konstruktivt, kan du risikere, at din hjælper sugar-coater, glatter ud og måske udtaler sig i så forblommede vendinger at budskabet om, hvad du med fordel burde ændre/rette/skrive om i din lektoranmodning, ikke kommer igennem til dig.
Courage is what it takes to stand up and speak, it’s also what it takes to sit down and listen!
Winston Churchill
Lige sådan en kritik, hvis det går på en adjunktvejleder, hedder at adjunktvejlederen ikke var tydelig nok i vejledningssituationen.
Det kan derfor godt være, at du får nogle kameler at sluge ved gennemgangen af din anmodning. De kan både være store, behårede og ubehagelige, men det overlever du nok. Specielt da alternativet kan være, at du får afvist din anmodning.
Hvad du måske ikke overlever, rent stillingsmæssigt, er at få afvist din lektoranmodning!
Det har du kunne læse om i dette indlæg
I dette indlæg har du kunne læse om, hvordan du bærer dig ad med at få den bedst egnede hjælp til din anmodning. Her under hvilken stand din lektoranmodning skal være i, inden du giver den til din hjælper.
Du har også kunne blive klogere på, hvorfor det er en god ide at være coach-able, når andre søger at hjælpe dig.
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Hjælp til en lektoranmodning…
Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Når du får hjælp til din anmodning” med andre.
Hjælp til en lektoranmodning kan brede sig som ringe i vandtil andre adjunkter
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Kriterie B er det sidste afsnit i føljetonen om de mest almindelige snublestene i en lektoranmodning.
Sidste indlæg i 2022
Dette indlæg om kriterie B er i øvrigt også årets sidste, inden lektorbloggen går på en velfortjentjuleferie.
Kriterie B: Adjunkten/ansøgeren er i stand til selvstændigt og innovativt at arbejde med institutionens udviklingsopgaver, herunder både udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser, efter- og videreuddannelse, erhvervs- eller professionsudvikling i praksis, samt forsknings- og udviklingsaktiviteter.
I kriterie B er der således fire pinde, du skal beskrive.
Disse er:
Institutionens udviklingsopgaver
VEU – efter/videreuddannelse, adjunkter har nogle gange fået fritagelse fra denne. Dette er dog på KEA ikke længere muligt
Kriterie B er et kriterie, som mange adjunkter finder svært. Som adjunktvejleder er det også det kriterie, jeg finder sværest at vejlede i.
Men hvorfor er kriterie B så svært?
Det er der flere forklaringer på, og de falder i to kategorier.
I den første kategori befinder sig alt det, du ikke selv har indflydelse på. Dvs. bekendtgørelsen, hvordan den udmøntes i de enkelte bedømmerudvalg etc.
Lige netop det giver anledning til en umådelig frustration. Der bliver bitchet i rigt mål om det på alle niveauer, er min erfaring.
Men som altid er rådet om ikke at spilde sin energi på noget, man ikke har indflydelse på, et særdeles nyttigt råd.
Brug din energi på det du kan forandre!
I den anden kategori ligger det, du som adjunkt kan gøre af tiltag for bedst muligt at arbejde med og præsentere dit arbejde med kriterie B.
Som det fremgår af ovenstående, ser vi kun på den anden kategori i dette blogindlæg.
Præsentation af arbejdet med kriterie B
Da en lektoranmodning også er en skriveøvelse, er det en god ide, at du holder dig nogle ting for øje. Hvad det er, kommer jeg ind på i det følgende.
Gør det klart hvilken pind du beskriver i kriterie B
I din lektoranmodning er det en god ide at at gøre opmærksom på, hvilken pind i kriterie B du beskriver.
For det første fremstår din lektoranmodning mere struktureret på den måde. Mere struktureret tekst, bidrager også positivt til læsevenligheden.
Dernæst gør du også bedømmerne opmærksom på, at du nu går i detaljer med fx. institutionens udviklingsopgaver. På den måde undgås gætværk omkring hvor i kriterie B, det du beskriver hører hjemme.
Du kan se mere her i indlægget om, hvordan du kan strukturere og give overblik i din lektoranmoding: Struktur og overblik…
VEU – udvikling ikke undervisning
Har du ikke fået fritagelse fra VEU, så er det i kriterie B, du skal beskrive, hvordan du har udviklet fx et kursus til VEU på din institution.
Selve afviklingen af undervisningen hører hjemme i kriterie A, hvilket er vigtigt at være opmærksom på under skriveprocessen.
Et spørgsmål jeg ofte får i vejledningen, handler om hvad deltagerne på VEU skal kaldes. Her anbefaler jeg benævnelserne kursister eller slet og ret deltagere.
Brugen af de personlige pronomier – jeg versus vi
Det skal fremgå helt tydeligt, hvad du har bidraget med i de enkelte projekter. Dvs. dine arbejdsopgaver i projekterne skal være beskrevet entydigt.
Nogle adjunkter gemmer sig bag det uforpligtende personlige pronomen vi, når der skal beskrives, hvad der er foregået i et projekt.
Lige det er et no go i en lektoranmodning, her skal du bruge det personlige pronomen jeg. Det skal du, så bedømmerudvalget kan se helt præcist, hvad du har bidraget med i et projekt eller en udviklingsopgave.
Når man som bedømmer ser det uforpligtende vi i en lektoranmodning, så kan der let opstå en formodning om, at adjunkten måske ikke har bidraget med så meget igen i et projekt. For adjunkten er det en knap så heldig situation at befinde sig i.
Men det er, som du ser, ikke nok at være med på et projekt. Du skal også sikre dig, at du rent faktisk bidrager med noget nyttigt til projektet, da kriterie B ellers bliversvær at skrive om.
Som adjunkt skal du derfor være meget opmærksom på, at du deltager i projekter og udviklingsopgaver, som fyldestgørende kan dække de fire pinde i kriterie B.
Manglende brug af fagspecifikke termer som hører til inden for forskning. Hvis du hæver dit sprogbrug, så fremstår du mere professionel.
Har du fx udført en spørgeskemaundersøgelse, så brug de fagrelaterede begreber der hører med til sådan en undersøgelse. Dem som besvarede spørgeskemaet hedder respondenter, og du udførte en kvantitativ analyse.
Har du interviews med respondenter, ja, så kaldes det en kvalitativ analyse
Produkt – artikel, video, oplægetc.
Når du arbejder med dit projekt, kommer der tit et vidensprodukt ud af det. Det kan være en artikel, en video, en poster til en konference, indlæg i en bog osv.
Det er selvfølgelig vigtigt at få gjort opmærksom på og henvist til i din lektoranmodning.
Henvisning til Frascatimanualen i kriterie B
Der er delte meninger omkring Frascatimanualen i de bedømmerudvalg, jeg har deltaget i. Ligeledes kan jeg også se, at de adjunkter jeg har været adjunktvejleder for, ofte får kommentarer omkring henvisningen til, og brugen af Frascatimanualen i deres udtalelse.
Her under kan du se et eksempel på en henvisning til brugen af Frascatimanualen fra en af mine tidligere adjunkter, nu lektor. Som du kan se, er det ikke bare en henslængt bemærkning om Frascatimanualen. Adjunkten refererer til det relevante afsnit i manualen, som hans forskningsprojekt hører under.
En tidligere adjunkts henvisning til Frascatimanualen i kriterie B
Det eneste som jeg helt sikkert ved om forskning og brugen af Frascatimanualen er, at bedriver du pædagogisk forskning, ja – så falder det uden for Frascatimanualens rammer.
Derfor anbefaler jeg altid mine adjunkter at kontakte den docent, som er tilknyttet deres programområde på KEA, og få en snak om manualen og deres projekt.
Er der ikke tilknyttet en docent på din institution, eller kan din adjunktvejleder ikke selv hjælpe dig, så spørg din adjunktvejleder ad om hjælp til at finde en person, der kan.
Hvordan du arbejder med projektet – udviklingsopgaven
Alfa og omega når man arbejder med et projekt, det være sig et forskningsprojekt eller en udviklingsopgave, er at arbejdet er struktureret.
Er arbejdet i projektet udført sådan lidt laissez faire og uden dokumentation, så bliver din beskrivelse af det vagt og uklart.
Dvs. det er ikke let at se, hvad der er foregået hvornår, hvordan du har arbejdet med det, om der er udført iterationer, om det er reproducerbart, hvad resultatet blev etc.
Du kender det fra din egen underviserpraksis. Det er meget nemt at se, om en studerende “har levereret varen”.
Det samme gør sig selvfølgelig gældende for den lektoranmodning, du afleverer. Du kan med fordel reflekterer over de krav, du stiller til dine studerende. Disse vil typisk være læsbarhed, dokumentation, arbejdsmetode, brug af modeller, litteraturhenvisninger, opsætning osv.
Brug af videnskredsløbet – hvordan fører du det tilbage til fx studerende eller branchen
Dine projekter skal bidrage med værdi for interessenterne!
Alle de projekter og udviklingsopgaver du er med i, skal give mening. Du deltager med andre ord i et projekt, fordi du skaber værdi for nogle interessenter. Det være sig din institution, de studerende, branchen eller det hele på en gang. Denne tilbageførsel skal tydeligt fremgå i din lektoranmodning.
Du skal være specifik omkring, hvem der drager nytte af din viden!
Det kan du gøre ved at skrive at projekt XX, blev benyttet på 3.semester i faget YY på den uddannelse, du underviser på.
God jul og godt nytår
I dette indlæg har du kunne læse om de mest almindelige fejl i kriterie B, som adjunkter begår i deres lektoranmodning.
Tilbage er kun at ønske lektorbloggens læsere en god jul og et godt nytår.
Lektorbloggen er selvfølgelig tilbage i 2023 med nye indlæg omkring kunsten at skrive en lektoranmodning.
Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Kriterie B – snublestene…
Kender du nogle adjunkter, som er udfordret på kriterie B, så del gerne indlægget “Kriterie B, snublestene – tredje afsnit i føljetonen” med andre.
Decembersne på røde bær – juleferien er nær
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Hvordan bærer man sig bedst ad med at bestå sin lektoranmodning?
Det spørgsmål er der mange, der har. Heriblandt nogle af mine kollegaer, på den uddannelse jeg underviser på.
Så i slutapril afholdt jeg derfor en Q&A session for de af mine kollegaer, som var interesserede.
I slutapril afholdt jeg et oplæg omkring Do and don’ts i en LA
Emnerne var udvalgt blandt de typiske mangler, jeg ser, når jeg enten vejleder adjunkter eller i bedømmelsesarbejdet.
Føljeton i tre afsnit
På baggrund af oplægget for mine kollegaer, kommer der derfor en føljeton i tre afsnit, hvoraf dette indlæg er det første.
Første indlæg – form
I dette første indlæg fokuserer jeg hovedsageligt på det overordnede eller formen for en lektoranmodning.
I indlægget er der givet praksisnære eksempler, som de fleste undervisere kan relatere til. Ligeledes er der henvisninger til tidligere indlæg, som uddyber de enkelte problematikker yderligere.
Normalt giver jeg ikke læsevejledninger til blogindlæg.
Denne gang vil jeg dog anbefale dig at læse hele indlægget igennem, inden du eventuelt klikker videre på nogle af de mange links i indlægget.
Der findes ingen manual eller skrivevejledning til at bestå
Som alle adjunkter og lektorer ved, gælder det om at bestå sin lektoranmodning og helst også første gang!
Desværre kan man ikke bare sige, hvis du gør sådan og sådan, så er du garanteret at bestå.
Med andre ord er der ingen formel eller opskrift, du kan gå frem efter.
Der er til gengæld en bekendtgørelse, der i kancellistil udstikker retningslinjerne for lektoranmodningen.
Bekendtgørelsen er for mange adjunkter lidt svær at afkode, hvilket jeg tit hører i adjunktvejledningen. Det er også derfor, der tilknyttes en adjunktvejleder for at lette processen
Mange veje til at bestå
En lektoranmodning kan skrives på et utal af måder.
Derfor er det en god strategi at bruge noget tid på at forstå, hvad en lektoranmodning går ud på, hvad der skal være indeholdt i den, de tre kriterier etc.
Har du en forståelse af det, har du et godt værktøj til at afkode, hvad du skal leverere i din lektoranmodning, så du kan bestå.
En lektoranmodning vurderes på sin helhed
Fordi en lektoranmodning også bliver vurderet på sin helhed, kan du derfor godt have et kriterum, der er mindre godt og alligevel bestå.
Men det er klart, at hvis helheden fremstår for svag, så kommer du ikke igennem.
Ligeledes hvis du har graverende fejl og mangler i et eller flere kriterier.
Ja – så er det opad bakke med at få hevet en positiv lektorbedømmelse i land!
Det er derfor klogt, at du sikrer dig, at du i din adjunktperiode får arbejdsopgaver, som gør at du kan opfylde de tre kriterier. Styringsredskabet til det er adjunktplaner. Det kan du læse mere om her i indlægget: Adjunktplaner…
Fordi en lektoranmodning er en skriveøvelse, er det vigtigt, at du præsenterer dit indhold på bedste vis. Hvilket leder til det næste, som er lektoranmodningens form.
To forskellige kategorier – spørgsmål om form versus indhold
Mine kollegaer er på forskellige stadier i adjunktforløbet.
Nogle er næsten lige begyndt på forløbet, andre er halvvejs og et par enkelte skal aflevere om et års tid.
Det gjorde at interessen for og dermed spørgsmålene faldt i forskellige kategorier.
Overordnet kan disse to kategorier opdeles i form og indhold.
Forskellen på form og indhold
Form er, hvordan lektoranmodningen er skrevet. Mens indhold er, hvad du vælger at skrive om i de forskellige kriterier.
Formen på din lektoranmodning
Formen på en lektoranmodning er det skelet, du hænger indholdet op på.
Som du kan se af screendumpet underneden er den personlige stemme, struktur og brugen af metakommunikation eksempler på essentielle bestandele i en anmodning.
Tre must haves i en lektoranmodning
Det er også de tre områder, som adjunkter gerne er udfordret på.
Den personlige stemme i din lektoranmodning
Er du i tvivl om, du rammer genren rigtigt? Så vil jeg anbefale dig at skrive et par sider og få noget feedback på et adjunktkursus eller af din vejleder.
Du kan blive klogere på, hvordan brugen af den personlige stemme kan se ud i indlægget: Den personlige stemme
Har du svært ved at finde din personlige stemme? Så kan du læse mere om en adjunkt, som havde det samme problem og hvordan det blev løst i indlægget: Udfordret på skriveprocessen
En god struktur gør det nemmere at bestå
At strukturere sin anmodning kan være svært, og du kan komme ud for at måtte starte forfra og skrive om mere end én gang.
Sker det for dig, så er du ikke den eneste, som har en oplevelse af, at du mindst har skrevet tre eller flere anmodninger, før du endelig har en anmodning, du tror på.
Struktur er vigtig af flere grunde
Den nok vigtigste grund til at gøre arbejdet med at strukturere din LA er, at du letter arbejdet for bedømmerudvalget.
Jo nemmere udvalget har ved at overskue, hvad netop din anmodning går ud på, herunder om du har beskrevet de tre kriterier fyldestgørende, jo bedre er det.
Du kender det også fra dig selv, når du retter praktikrapporter, minispecialer og hvad der ellers findes af skriftlige afleveringsopgaver på din uddannelse.
Det kan næsten være en nydelse at læse noget, der er velskrevet, godt struktureret og hvor den røde tråd er nem at se.
Modsat en rapport som ligner noget, der er kastet sammen en sen nat!
Sådan en kaosaflevering kræver gerne den dobbelte tid til at afkode, om den studerende nu også har opfyldt læringsmålene.
Sidst men ikke mindst sender en ustruktureret lektoranmodning endvidere et signal om, hvordan du gebærder dig generelt som adjunkt. Fx i undervisningsrummet, i udviklingsprojekterne osv.
Når noget er velskrevet og med en rød tråd, så involverer det metakommunikation. Det kan du læse om i det følgende.
Metakommunikation aka servicesætninger
Det sidste under form er metakommunikation. Metakommunikation er vigtig i fht. at gøre din anmodning mere letlæst.
Metakommunkation forbereder læseren til, hvad der nu kommer på de næste par sider. Det er altså en form for introduktion.
Metakommunikation er et must have i en LA
Denne intro gør, at man som læser ved, hvad man kan forvente sig.
Du undgår dermed, at bedømmerudvalget oplever at blive kastet ind i fx kriterium B, uden nogen som helst ide om, hvad lige dit take på kriterium B er.
Hvis du vil bestå så undlad at åbne op for gætværk
Hvis det ikke til at vide, hvad der skal ske, åbner det op for gætteri.
Gætteri er farligt for den, som skal bedømmes. Det er det, fordi det medfører spørgsmål, som potentielt kan falde i den kategori, som hedder farlig.
Det ved du, om nogen, som underviser!
Når jeg læser en anmodning, så noterer jeg ned undervejs.
Jeg noterer ned, når noget er godt, hvor det er uklart, hvor jeg mangler oplysninger osv.
Ni ud af ti gange er der mindst en af de to andre i bedømmelsesudvalget, som er slået ned på de samme ting, som jeg syntes, der manglede svar på.
Nu tænker du måske, men hvis det for tydeligt fremgår, at jeg mangler dette og hint, så går det måske for alvor galt!
Men som jeg startede med at skrive, så vurderes en lektoranmodning netop også på sin helhed, så den skal ikke være perfekt, for at du kan bestå.
Den skal bare være god nok.
Sådan kan du selv bruge metakommunikationen
Du kan selv bruge metakommunikation til at se, om du faktisk får beskrevet det, du har nævnt i indledningen til emnet.
Efter du har færdiggjort emnet, kan metakommunikationen tjene som en tjekliste.
Se på din beskrivelse af, hvad indholdet skal være iflg. din metakommunikation, og sammenhold det med dit faktiske indhold.
Hvis det ikke stemmer overens, så ved du, at her skal der altså yderligere redigering til. Måske skal du tilføje noget, omformulere eller måske stryge nogle linjer?
Metakommunikation kan du også bruge, mens du skriver om et emne. Her kan det anvendes som en form for underinddeling af det, du vil skrive om.
I dette indlæg har du kunne læse om, hvorfor formen, den personlige stemme, brugen af struktur og metakommunikation, på din lektoranmodning er vigtig ifht. det at bestå.
Lektor.nu hører gerne fra dig: Lektoranmodning: Forstå og bestå…
Kender du nogle, som kunne have glæde af at læse indlægget om at forstå og bestå sin lektoranmodning, så del endelig.
Du er ikke alene om at skulle skrive en LA
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
