Når en lektoranmodning er for beskrivende

Posted on August 22, 2024 by Birgitte Petersen

I dette blogindlæg går jeg tæt på, hvad det vil sige, når en lektoranmodning er for beskrivende.

Mange adjunkter begår den fejl, at de beskriver side op og side ned i deres LA. Men i en lektoranmodning handler det udover at beskrive, også om at kunne begrunde og reflektere.

Er du hovedsageligt beskrivende i din LA?

Ja – så kommer du dermed ikke godt nok rundt om det at begrunde og reflektere. Det medfører, at du svækker din lektoranmodning betragtelig og gør det sværere for dig at blive positivt bedømt. Er du heldig, får du lov til at skrive et tillæg, men det er ikke noget, du som adjunkt har krav på.

**Brugen af hvorfor koblet op på beskriv, begrund og reflekter i en vejledningssituation**

Du kan se mere her i indlægget af samme navn: Beskriv, begrund og reflekter

I det næste kan du læse om Simon Sineks The Golden circle – start with why og hvorfor den er interessant i forhold til en LA.

Simon Sinek – Golden circle

Denne gang skal vi forbi Simon Sineks Golden Circle, der er en kommunikationsform, som består af tre ord: WHY, HOW and WHAT. The Golden Circle er en model, som forklarer, hvorfor nogle personer og/eller firmaer har succes og andre ikke, baseret på den måde de kommunikerer.

Du har måske hørt frasen – Start with why? Den stammer netop fra Simon Sineks TED-talk.

Simon Sinek – Tedtalks – The Golden Circle

Den måde at kommunikere på, altså WHY, HOW and WHAT kan også trækkes ned over en lektoranmodning.

Her er det beskrivende at sammenstille med what eller hvad. Sagt på en anden måde er du meget mere optaget af, hvad du har foretaget dig, undervist i, forsket i, udviklet etc. end i at forklare Why/hvorfor og How/hvordan.

Men hvorfor glemmer/nedprioriterer/overser/fortrænger du som adjunkt at få besvaret spørgsmålene om hvorfor og hvordan i din LA? Det søger det næste at give et muligt svar på.

Årsager til at adjunkter er for beskrivende

Der er typisk to hovedårsager til, at hvorfor og hvordan fylder meget lidt i en LA, er min erfaring. De to årsager er vidt forskellige, og syntes jeg, som vejleder i hvert fald, interessante.

De to årsager ligger i hver deres ende af et spektrum, hvor også ens uddannelsesbaggrund kan spille ind.

Mangler indsigt i adjunktarbejdet og/eller manglende skriveerfaring

Den ene årsag er, at du ikke har helt styr på, hvorfor du gør, som du gør. Derved kommer hvordan heller ikke i spil.

Ikke alle uddannelser har eller har haft lige meget fokus på skriftlighed, og du har derfor måske ikke fået megen erfaring fra din uddannelse i at skrive opgaver?

Endelig har de arbejdsopgaver du har haft før adjunktforløbet, ikke krævet rapporter eller anden skriftlig afrapportering/formidling i den store stil.

Et eksempel på at være for beskrivende i en LA — **Hvorfor skal skoleeksempler være simple? Det er et spm. et bedømmerhold vil have besvaret**

Teoretisk tung og/eller med arbejdet som hobby

Den anden årsag er, at du finder, at hvad du foretager dig, er meget mere interessant at beskrive i din LA, end hvorfor og hvordan du gør. Du har typisk en baggrund, som er teoretisk tung, måske er du pH.d?

Eller du er så heldig, at dit arbejde også er din hobby. Lige det sidste gør sig tit gældende for adjunkter med en ingeniørmæssig eller naturvidenskabelig baggrund.

Uanset hvilken af de to kategorier du falder i som adjunkt, så glemmer/overser/fortrænger/nedprioriterer du at hvorfor og hvordan, er to meget vigtige spørgsmål at besvare fyldestgørende i en LA.

Med andre ord koncentrerer du dig kun om at beskrive, hvad du gør.

Årsagen til at hvorfor er et meget vigtigt spørgsmål at besvare, hvis adjunkten skal undgå at fremstå for beskrivende — **Årsagen til at hvorfor er et meget vigtigt spørgsmål at besvare**

Men uanset hvorfor du hovedsageligt er beskrivende i din LA, så er et bedømmerhold interesseret i at få besvaret hvorfor, du gør, som du gør, og hvordan du gør det.

I det næste skal vi derfor se på, hvordan du som adjunkt kan sikre dig, at du i din LA også får hvorfor og hvordan med.

Hvordan bærer du dig ad med at være mindre beskrivende?

For at kunne ændre noget som helst er du først nødt til at være bevidst omkring, hvad det er du gør og ikke gør i den LA, du er ved at udarbejde.

Du kan stille dig selv nogle spørgsmål, disse kan fx. se sådan ud:

Har jeg forklaret godt nok, og gerne også med henvisning til relevant litt, omkring hvordan jeg underviser, udvikler, forsker etc.
Kommer jeg tilstrækkeligt rundt om at forklare, hvorfor jeg vælger fx lige den forskningsmetode fremfor en anden metode? Eller hvorfor jeg vælger at afholde kvalitative interviews efter den og den metode eller fagpersons anvisninger? Eller hvorfor jeg følger disse tre blogs, XX, YY og ZZ, om IT, fremfor nogle andre?
Kunne jeg have en kvalificeret diskussion med en anden adjunkt/lektor omkring det hensigtsmæssige i at følge XX, YY, ZZ fagperson på linked-in, baseret på det der er beskrevet i min LA?

Hvis du ikke kan afkode, om du er for beskrivende selv, og det kan være svært at anlægge en hel anden synsvinkel på eget arbejde, så spørg din adjunktvejleder eller en anden ad, som er stærk i det kommunikative felt.

For beskrivende - Eksempel fra en vejledningssession omkring den manglende besvarelse af hvorfor — **Eksempel fra en vejledningssession omkring den manglende besvarelse af hvorfor**

Det er forholdsvist nemt for en udenforstående at se, at hvorfor og hvordan næsten ikke bliver berørt i en lektoranmodningen. Du har jo også lov til at give den person, der skal kigge din LA igennem et hint om, hvad du ønsker, der skal fokuseres på.

En LA som er for beskrivende åbner op for mange spørgsmål

Når jeg som adjunktvejleder kan blive ved med at stille spørgsmål til det skrevne, ja – så er LA for beskrivende. Spørgsmålene kan fx være:

Hvorfor har du valgt at arbejde med netop det forskningsprojekt? Passer det ind i, hvad du underviser i, dit fagområde eller noget helt tredje?
Hvorfor underviser du meget håndholdt i starten på 1.semester og giver mere og mere slip senere i semestret?
Hvordan bærer du dig ad med at søge systematisk efter faglitteratur? Har du nogle til at hjælpe dig?
Hvorfor udvælger du lige de artikler/databaser etc., og ikke nogle andre?
Hvorfor vælger du at udforme dit spørgeskema på den måde og ikke på en anden måde?
Hvordan vidensdeler du og gør et fagligt stof på et højt fagligt niveau forståeligt, fx. artikler fra post docs etc., til dine 2.semester studerende?

**En flittig adjunkt som ikke sælger sig selv godt nok, fordi han er for beskrivende**

I indlægget om en beskrivende lektoranmodning

I indlægget om hvornår en lektoranmodning er for beskrivende, har du bl.a kunne læse om flg:

Hvorfor kommunikationsmodellen Why, how, what kan trækkes ned over en LA
De to hovedårsager til at en LA kan være for beskrivende.
Hvordan du kan bære dig ad med at være mindre beskrivende i din LA

Vejledningseksemplerne kommer fra min praksis

De eksempler på vejledning du ser på lektor.nu, kommer alle fra min praksis som adjunktvejleder på KEA.

Alle bliver bedre når der vidensdeles!

Eksemplerne kan kun vises, fordi de tidligere adjunkter har givet tilladelse til, at jeg må bruge materialet efter et endt adjunktforløb.

Lige den del er jeg yderst taknemmelig for. Det letter mit arbejde som vejleder, fordi adjunkterne dermed får adgang til et stort udvalg af eksempler, der viser forskellige problemstillinger og udfordringer, som andre adjunkter har haft med deres LA.

Du er ikke alene!
Sebastian

Mindre heldige formuleringer, udeladelser, fejl og mangler der rettes, er det som gør, at du som adjunkt kan hæve din skriftlige fremstilling.

I en mere og mere akademiseret verden er det til stor gavn for dig som underviser, både i forhold til de studerende, kollegaerne, ledelsen samt de professionelle kontakter i din branche.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: En beskrivende lektoranmodning…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Når en lektoranmodning er for beskrivende” med andre.

En lektoranmodning er ikke et enkelt løb, det er mere en Tour de France — **En lektoranmodning er ikke et enkelt landevejsløb, det er mere at se som en Tour de France**

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Når du får hjælp til din lektoranmodning

Posted on January 26, 2023 by Birgitte Petersen

Meget få, om nogen kan skrive en lektoranmodning uden at få hjælp i en eller anden form.

Jeg har som en del af min arbejdsportefølje at være adjunktvejleder. Men udover det hjælper jeg også indimellem kollegaer, pro bono, med deres lektoranmodning.

Derfor handler dette blogindlæg om, hvordan du som adjunkt sikrer dig, at du får den rette hjælp fra andre, som ikke er din adjunktvejleder.

Når dårlig hjælp er værre end ingen hjælp

Det kan måske for nogle være et lidt provokerende indlæg, men dårlig hjælp kan faktisk være værre end ingen hjælp.

Årsagen er, at hvis den tilbagemelding du får fra din hjælper er, at det er så fint det hele, der er et par små rettelser hist og her, men ellers er du good to go.

Så overvejer du måske ikke, om det kan forholde sig anderledes. Det er menneskeligt, og hvem vil ikke gerne have ros og forsikres om, at alt er i den skønneste orden?

Det er nærmest bare en formalitet det med bedømmelsen, og så har du lektortitlen i hus!

Du kan se mere i indlægget om guider og helte

Når jeg læser igennem for andre

Da jeg tit læser igennem for andre, er jeg vant til, at jeg ikke nødvendigvis forstår det fagfaglige indhold.

Men jeg kan til enhver tid sagtens se, om formen er på plads. Dvs. er der tilpas med metakommunikation, er der figurtekster, mangler der ord, er det grammatisk korrekt mv. Du kan se mere her om struktur og form…

Sidst men absolut vigtigst er om det, jeg har til gennemlæsning, er læsbart og forståeligt. Det behøver man ikke at være en fagfaglig person for at afgøre.

Hvad skal du have hjælp til?

Det er vigtigt, at du som adjunkt gør dig klart, hvad det er, du vil have hjælp til. Ligeledes også hvor god/dårlig du er til at modtage kritik.

Handler det om læsbarhed, form og retstavning generelt?
Vil du gerne have feedback på det pædagogiske i kriterie A?
Er du efter det fagfaglige i kriterie B?
Eller går du efter revl og krat?

Alt efter hvad din hjælper skal bidrage med, er det klogt at vælge en, der har de rette kompetencer, fagligt som personligt. Det er ikke altid, at det kan indeholdes i en person.

Derfor anbefaler jeg gerne mine adjunkter at få deres leder til at gennemlæse deres anmodning inden aflevering. Lederen bør have det overblik over uddannelsen og dit fagområde, som sikrer, at de mest graverende fagfaglige fejl bliver fanget.

Undlad at aflevere et udkast

Når du skal have andre til at hjælpe dig, er det vigtigt, at den lektoranmodning du afleverer til dem, er så tæt på det færdige produkt som muligt.

Du skal med andre ord aflevere noget til din hjælper, som hvis du ikke havde adgang til hjælp, var din færdigskrevne anmodning. Det kræver et stort arbejde at nå dertil, ingen tvivl om det.

Men noget som ligner en byggeplads – altså under construction, er for det første ret tidskrævende for din hjælper at gennemlæse og give feedback på.

Byggeplads for lektoranmodning –
Under construction!

Dernæst får du heller ikke det fulde udbytte af tilbagemeldingen, fordi der typisk er så meget at kommentere på.

Har du en partner kan man typisk overtale denne til at læse igennem flere og også mange gange. Men med andre stiller det sig typisk helt anderledes. Her har du gerne kun et skud i bøssen, og det skud skal du ikke spilde på et udkast.

Vælg en engageret kollega når du beder om hjælp på lærerkollegiet

Vælger du en fra dit lærerkollegie til at hjælpe dig, så gå efter en engageret kollega, som samtidig også besidder de rette faglige kompetencer.

Engagement er noget af det mest værdsatte fra en underviser, viser underviserevalueringerne fra de studerende gang på gang.

Du ved selv som underviser, hvad der er hurtigst og nemmest at have med at gøre, når det kommer til at gennemlæse og give feedback på en opgave fra en studerende.

Det som næsten ingen fejl og mangler har, det tager kun et øjeblik.

Anderledes stiller det sig, hvis det er mangelfuldt, sine steder decideret forkert og måske heller ikke videre letlæst. Så tager det laaaang tid at læse og give feedback, så den studerende kan komme i mål.

Det er nøjagtigt det samme, der er på spil med en lektoranmodning, hvilket er derfor, du skal vælge en hjælper, der er engageret.

Er du coach-able, når du får hjælp?

Som skrevet højere oppe er det vigtigt, at du ved med dig selv, hvordan du har det med kritik. Har du det dårligt med at modtage kritik, uanset hvor konstruktiv kritikken bliver fremlagt?

Ja – så er det måske nok på tide at sadle om.

Hvem gider at slås med folk, som man måske ovenikøbet gør en tjeneste? Det er jo ikke deres anmodning, vel?

Jeg oplever indimellem at adjunkter kaster sig ud i endeløse forsvar. Lange udredninger omkring hvorfor de har skrevet det lige på den måde, inddraget dit i stedet for dat og så videre.

Det er, som du nok kan regne ud, ikke videre konstruktivt. Foruden at det tager tid fra det væsentlige, som er at finde ud af, hvordan det så skal formuleres og præsenteres i anmodningen.

Utydelig vejledning – Sugar-coating og forblommede vendinger

Det der er vigtigt at forstå er, at hvis du ikke kan modtage kritikken konstruktivt, kan du risikere, at din hjælper sugar-coater, glatter ud og måske udtaler sig i så forblommede vendinger at budskabet om, hvad du med fordel burde ændre/rette/skrive om i din lektoranmodning, ikke kommer igennem til dig.

Courage is what it takes to stand up and speak,
it’s also what it takes to sit down and listen!
Winston Churchill

Lige sådan en kritik, hvis det går på en adjunktvejleder, hedder at adjunktvejlederen ikke var tydelig nok i vejledningssituationen.

Det kan derfor godt være, at du får nogle kameler at sluge ved gennemgangen af din anmodning. De kan både være store, behårede og ubehagelige, men det overlever du nok. Specielt da alternativet kan være, at du får afvist din anmodning.

Hvad du måske ikke overlever, rent stillingsmæssigt, er at få afvist din lektoranmodning!

Det har du kunne læse om i dette indlæg

I dette indlæg har du kunne læse om, hvordan du bærer dig ad med at få den bedst egnede hjælp til din anmodning. Her under hvilken stand din lektoranmodning skal være i, inden du giver den til din hjælper.

Du har også kunne blive klogere på, hvorfor det er en god ide at være coach-able, når andre søger at hjælpe dig.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Hjælp til en lektoranmodning…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Når du får hjælp til din anmodning” med andre.

**Hjælp til en lektoranmodning kan brede sig som ringe i vand** **til andre adjunkter**

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Beskriv, begrund og reflekter – de tre grundsten

Posted on October 9, 2020 by Birgitte Petersen

I dette blogindlæg uddybes, hvad der menes, når en adjunktvejleder siger disse følgende tre ord: Beskriv, begrund og reflekter

Til tider fremstår det nærmeste som en messen fra adjunktvejlederen. Beskriv, begrund og reflekter, beskriv, begrund og reflekter.

Beskriv, begrund og reflekter

Det er der en grund til, og årsagen er at:

Du skal redegøre for, hvordan du varetager dit underviservirke, og dermed er du nødt til at beskrive, hvad du gør.

Dernæst skal du begrunde dine valg. Hvorfor har du valgt at gøre det på denne måde og ikke en anden?

Sidst, men ikke mindst skal du reflektere over, hvordan det gik og hvilke aktioner, du så tog på baggund af det.

Beskriv – Første grundsten

Den første grundsten, som er at beskrive, falder nogle let. Men vær opmærksom på at du kun har 40 sider at rutte med.

Du skal med andre ord lærer dig kunsten at skrive kort, hvis du ikke kan det i forvejen.

Det er ikke svært at bruge masser af plads på at skrive noget, hvis det falder dig bare nogenlunde let at skrive.

Men at skære til benet og skrive kort, koncist og korrekt, også kendt som de tre k’er, det er en hel anden sag. Men det er vigtigt at kunne og endelig er det jo også det, som vi gerne ser, at vores studerende skal kunne.

Mestrer du det ikke selv – ja, så er det umuligt for dig at lære de studerende det.

Uddannelsesmæssig baggrund spiller ofte ind

Min erfaring med adjunkter og evnen til at skrive kort er, at det meget tit hænger sammen med adjunktens uddannelsesmæssige baggrund.

Når jeg vejleder adjunkter, har jeg som oftest adjunkter med den samme baggrund, som jeg selv har. Altså inden for det naturvidenvidenskabelige felt og vi er uddannet til at skrive kort.

Er du God til at skrive kort?

Så er øvelsen her at blive bedre til at forklare lidt mere, og ikke fx antage, at fordi man selv finder det naturligt at have fagplaner og lektionsplaner i sine fag, så kan man undlade at beskrive det i sin lektoranmodningen. Efter devisen at det kan de, læs bedømmerudvalget, da nok forstå at enhver underviser har.

På den anden side skal du også være opmærksom på ikke at sætte fyldord ind, i dine bestræbelser på at forklare mere.

Dernæst er det også for alt i verden vigtigt at huske:

At metakommunikation er essentiel og skal med

Meta-tekst gør at læseren bliver vejledt omkring, hvad der fx foregår i dette kapitel eller afsnit. Uden denne servicetekst oplever læseren at blive kastet ind i kapitlet.

ER du God til at skrive langt?

Er du på den anden side god til at skrive langt?

Så går øvelsen for dig ud på at skære dele af teksten væk og stadig beholde budskabet i en læselig form.

Det kræver øvelse, og atter øvelse

Start med et enkelt afsnit og måske skal du skrive det om både tre og fire gange, før du har fået kortet teksten tilstrækkeligt ned.

Som med alt andet her i livet kan det også læres.

Få hjælp fra illustrationer

Et billede siger som bekendt mere end tusinde ord.

Derfor kan det være en hjælp for alle adjunkter uanset skrivestil, at sætte relevante figurer og illustationer ind i anmodningen.

Det kan være skemaer, procesdiagrammer, tidslinjer etc.

Underneden er vist en tidslinje over et projektforløb. Sådan en illustration sparer mange ord, og giver endvidere også et indtryk af, at du er i stand til at strukturere dit arbejde.

**En tidslinje over deltagelse i UddX som projektansvarlig. Birgittes anmodning 2015**

Dernæst bryder det også teksten op med illustrationer, således at det undgås at teksten bare kommer i en lang køre.

Begrund – Anden grundsten

Når man skal begrunde sine valg, har man typisk noget at vælge imellem.

Er det fx en undervisningssituation, hvor du eksempelvis har valgt at bruge digitale værktøjer kombineret med tavleundervisning, fremfor tavleundervisning alene?

Så er det vigtigt at komme med argumenterne for at vælge sådan.

Der er altid en baggrund for de valg, man tager, og det er de valg, du skal begrunde i din anmodning.

Underneden kan du se et eksempel på begrundelsen for, at jeg valgte at øge digitaliseringen af min undervisning tilbage i 2013.

**Eksempel på en begrundelse for et valg, Birgittes anmodning 2015**

Ligeledes vil jeg anbefale dig at henvise til pædagogisk litteratur.

Det er “hvorfor” som er interessant

Om noget virker eller ikke virker er ikke omdrejningspunktet i en anmodning. Det er derimod ligesom i undervisningen:

Hvorfor det er sådan, som er det interessante!

På adjunktkurserne er der netop fokus på pædagogiske teorier, så du er i stand til at anvende det, når du skal skrive din lektoranmodning.

Reflekter – Tredje grundsten

Den tredje grundsten, refleksionen, opleves af mange som den sværeste.

Uden refleksion fremstår anmodning som refererende. Dette er en tungtvejende grund til at bedømme en lektoranmodning negativt.

Et spørgsmål jeg tit får fra adjunkter er:

Giv mig et eksempel på refleksion

Når jeg får det spørgsmål, plejer jeg at trække eksempler frem som omhandler, hvad vi gør med de studerende, som af den ene eller anden grund har svært ved at følge med i undervisningen.

Et emne alle kan relatere til

Det gør jeg, fordi det er et emne alle undervisere kan relatere til.

Alle undervisere har prøvet at have studerende, der er fagligt svage i ens fag.

Det som er interessant i en lektoranmodning er, hvad gør man som underviser ved det?

Jeg studser altid over, hvis der ikke i en anmodning er nogle linjer omkring, hvordan det håndteres.

**Håndtering af studerende som er fagligt udfordret i adjunktens fag.**

Her er der jo igen en god lejlighed til at henvise til pædagogisk teori.

Refleksion uden handling er spild af plads

Nu er vi der, hvor du har reflekteret og fundet ud af, at der var et eller andet, som ikke helt gik som du forventede. Det kan være i en undervisningssituation, et udviklingsprojekt eller noget helt tredje arbejdsrelateret.

Vælger du nu at skrive om det også i din lektoranmodning?

Hvis ja – så gør du klogt i at vise, hvordan du har søgt at løse problemet.

Her er det sky studerende, som det nedenstående eksempel fra en lektoranmodning viser, hvordan adjunkten tager hånd om.

**Refleksion med handling, adjunktens forslag til en løsning for sky studerende**

Har du derimod ikke har tænkt dig at komme ind på, hvordan du søger at løse problemet, så undlad at skrive om det overhovedet, og brug din plads på noget der bidrager med mere værdi til din anmodning.

Gælder for hele anmodningen

De tre grundsten: Beskriv, begrund og reflekter gælder selvfølgelig for hele din anmodning. Derfor er det en god ide at have det present, hver gang du skriver på din anmodning.

Det kan falde svært i starten, så du kan gøre det til en vane at stille dig selv følgende syv spørgsmål, når du har skrevet et afsnit eller et kapitel:

Har jeg beskrevet det præcist nok? Hverken for langt eller for kort!
Begrunder jeg mine valg tilstrækkeligt?
Har jeg reflekteret med tilhørende handling?
Anvender jeg meta-tekst?
Kunne jeg med fordel erstatte noget tekst med illustrationer eller figurer?
Er der inddraget/refereret/henvist til relevant litteratur?
Giver det værdi til min anmodning? Hvis ikke, så stryg det!

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Beskriv, begrund og reflekter – de tre grundsten” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Tag din egen medicin, adjunkt!

Posted on August 14, 2020 by Birgitte Petersen

Som lovet i blogindlægget før sommerferien, går lektor.nu her mere i dybden med, hvordan du som adjunkt, gør det du beskriver operationelt

En lidt provokerende titel er “Tag din egen medicin, adjunkt!”.

Ordene:

Tag din egen medicin!

faldt til et vejledermøde, jeg var til for nogle år siden.

Det blev sagt i forbindelse med, at jeg som sædvanlig havde siddet og snakket om de mest almindelige fejl og mangler, der ses i lektoranmodninger.

Kan du gøre det operationelt?

En af disse typiske fejl eller mangler handler om manglen på operationalitet.

Med andre ord:

Du skal vise i din lektoranmodning, hvordan du anvender det, du skriver om!

Tit og ofte er der i en lektoranmodning beskrevet noget, som ikke bliver brugt.

Det er der bare!

Men det bidrager ikke til at give værdi til anmodningen.

Det kan opleves påklistret, måske også sludrende og nogle gange fuldstændigt irrelevant og uinteressant.

Derfor kan du i dette blogindlæg se et praksisnært eksempel på, hvordan man kan gøre.

Studerende og adjunkter – hvad er fællesnævneren?

Selvfølgelig er der en fællesnævner imellem det at være studerende og det at være adjunkt.

Det som vi søger at lære vore studerende, der skal være i en skriftlig aflevering, er også meget det, som en adjunkt skal demonstrere i sin lektoranmodning.

Skriftlige afleveringer for studerende kan være:

Bachelorprojekt, specialerapport, praktikrapport og hvad det nu hedder altsammen

Her skal de studerende blandt meget andet vise, hvordan de har gjort deres læring operationel. Hvilket er det samme, som en adjunkt skal i sin lektoranmodning.

Men her hører sammenligningen så stort set også op. I hvert fald efter min mening.

Sammenfatning af 3,5 års arbejde

Der er en stor forskel på at skulle udarbejde en lektoranmodning versus fx en praktikrapport.

En lektoranmodning sammenfatter 3,5 års arbejde med undervisning, erhvervskontakt, forskning/udvikling og internationalt samarbejde.

Har du prøvet at undervise før?

Har man ikke prøvet at undervise før, man er blevet ansat som adjunkt?

Ja, så venter der for de fleste adjunkter en overraskelse af de større!

Årsagen er jo den, at undervisning er et håndværk. Derfor ser det også så nemt ud, når man betragter en rutineret underviser.

Hvilket skyldes øvelse, øvelse og mere øvelse!

Men netop øvelse har man jo ikke, hvis man ikke har prøvet at undervise før. Det koster tid, kræfter og for nogle også blod, sved og tårer at få styr på det.

Men tilbage til kunsten at være operationel.

En klassisker

Lad os tage klassikeren læringsforudsætninger, der kommer fra Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Uden sammenligning er den vel nok den mest brugte illustration, når der tales lektoranmodninger.

Et klassisk eksempel er studenterforudsætningerne!

Her listes typisk alle de karakteristika en klasse har.

Så og så mange mandlige studerende. Så og så mange kvindelige studerende. Deres uddannelsesmæssige baggrund, hvilken nationalitet de har etc.

Men når det så kommer til, hvordan denne viden om de studerendes forudsætninger spiller ind i undervisningen, bliver det meget ofte ikke nævnt med et ord.

Med andre ord er det ikke gjort operationelt

Det er med fordi det har man hørt, det skal være.

Men man kan ikke anvende det!

KEA’s Slogan: Du skal ikke bare vide – du skal kunne

I mange af de lektoranmodninger jeg har bedømt mangler netop dette. Det som viser, hvordan tingene bliver sat i spil.

Ligeledes er det også, hvad jeg ser som adjunktvejleder.

Det kan jo også ske, at man glemmer at vise, at man faktisk bruger det i sin undervisning.

Men uanset årsagen svækker det en anmodning betragteligt.

Hvilket alene er grund nok til at gøre noget ved det.

KEA’s slogan, som jo er møntet på kommende studerende, ses i denne tid overalt i gadebilledet:

Du skal ikke bare vide
Du skal kunne

Netop det at kunne anvende viden er vigtigt og altså ikke kun for de studerende.

Sådan bliver det gjort operationelt i undervisningen

Når man har sådan en information, ja – så skal den selvfølgelig bruges i undervisningssammenhænge.

Nedenstående klip viser, hvordan denne viden anvendes i adjunktens undervisning.

Tag de operationelle briller på

Eksemplet viser, hvordan man kan gøre sin viden operationel.

Det er klart at i starten af skrivefasen er det ikke så nemt at få alting med. Men når man er tættere på at skulle aflevere sin anmodning, er det en anden sag.

Tag derfor dine operationelle briller på og læs så teksten grundigt igennem.

Finder du noget som er påklistret:

Så overvej om det skal stryges, eller du vil underbygge det med et eksempel!

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Tag din egen medicin, adjunkt!” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Skal du skrive tillæg AKA kendt som ekstra materiale?

Posted on April 22, 2020 by Birgitte Petersen

Dette blogindlæg fokuserer på, hvordan du bedst håndterer det at skulle aflevere tillæg til din lektoranmodning, LA.

Baggrunden for indlægget er, at jeg havde to adjunkter lige i rap, som begge blev bedt om at aflevere tillæg.

Sådan en situation er ikke videre rar og selvfølgelig uden sammenligning absolut værst for adjunkten.

Men som med alt andet her i livet, så lærer man noget af udfordringer.

Hvad jeg lærte og hvordan jeg sammen med adjunkterne og deres pågældende leder fik styret processen i mål, kan du læse om i det følgende.

Det positive i situationen

Det eneste positive, der er at sige, når man finder en mail i sin indboks, der udbeder sig et tillæg til den indsendte LA, er at man dog så ikke er dumpet endnu.

Sagt på en anden måde:

Du er stadig med i opløbet og i fald du leverer et ordentligt tillæg, bliver du også lektorgodkendt

Var der intet håb om at din anmodning kunne bedømmes positivt, bruger bedømmerudvalget ikke tid på at udbede sig ekstra materiale.

Det er altså at se, som en absolut sidste chance for at blive positivt lektorbedømt.

Inddrag din leder og din adjunktvejleder i processen

Skulle du bliver bedt om at skrive et tillæg til din afleverede lektoranmodning, så gør du klogt i at inddrage din leder og din adjunktvejleder i processen.

Årsagen til dette er følgende:

Din leder har/burde havde et overblik over, hvad der foregår på den uddannelse, du underviser på og har måske også kendskab til den genre en lektoranmodning er. Med andre ord kan din leder bidrage til den proces, det er at skulle aflevere et tillæg
Din adjunktvejleder kan hjælpe dig med at få et overblik over, hvilke mangler du har i din LA, på baggrund af den følgetekst bedømmerudvalget sender med. Den er nogle gange lidt kryptisk formuleret og tit i meget generelle vendinger.

Som med al andet krisestyring gælder det om at få et overblik og dernæst finde ud af, hvordan man bedst manøvrere igennem krisen.

Indkald til et møde og læg en plan

Indkald hurtigst muligt til et møde med din nærmeste leder og din adjunktvejleder. Der er typisk givet en 14 dages periode fra bedømmerudvalgets side, til at udarbejde tillægget i.

Det gælder derfor om ikke at spilde tiden.

Til mødet lægger I sammen en plan om, hvordan du kommer i mål med at skrive det ønskede tillæg.

Forslag til en dagsorden:

Afklaring af hvad der mangler eller skal uddybes i LA, ud fra den medsendte uddybende kommentar
Hvem skal eventuelt inddrages fra institutionen?
Skal der være et opfølgende møde med din adjunktvejleder, inden du afleverer? Så få aftalt tid og dag med det samme.

Hvorfor så adjunktvejlederen ikke det?

Nu tænker du måske, hvordan kan det være at min adjunktvejleder ikke så det her komme?

Det er der én overordnet forklaring på:

Bedømmerudvalg er forskellige, og fokus kan derfor være vægtet ret så forskelligt

Det kan man hidse sig op over og syntes er uretfærdigt, men sådan er det.

Et godt råd er derfor at undlade at spilde krudt på, hvor urimeligt det er, at du skal aflevere et tillæg.

Brug i stedet din energi konstruktivt og fokuser på at få tillægget skrevet, rettet til og sendt frem.

Hjælp fra andre kollegaer på din institution

Mangler der noget i et kriterie, kan det ligeledes være en god ide at indhente noget vejledning eller hjælp fra andre kollegaer på din institution.

Kriterium B er mere udsat

Kriterie B er blevet strammet op ifht. tidligere.

Netop kriterie B’s præcisering af pinden forskning og udvikling, har voldt lidt problemer på erhvervsakademierne.

Årsagen er, at der ikke er så meget erfaring på dette område. Det gør at den pind i kriterie B, er mere udsat for at fremstå svagt i en LA.

Skulle det være tilfældet for dig, at det er der udvalget slår ned, så sæt et møde op med en docent, som kan hjælpe dig.

Dyrt for institutionen, når en adjunkt dumper

Det er dyrt for uddannelsesinstitutionen, når en adjunkt dumper.

I bedste fald kan man få et forsøg til.

Men er du på dit andet forsøg og din lektoranmodning ikke bliver godkendt, så sker der en terminering af ansættelsesforholdet. Sådan er reglerne.

Dvs. i værste fald skal institutionen finde en anden til at varetage din underviserfunktion. Det er tit og ofte både en dyr og besværlig proces.

Foruden at underviserne udgør ryggraden på en uddannelsesinstitution, hvilket de fleste ganske udmærket er klar over.

Så kan man måske få lov til at blive tilknyttet som timelærer. Men er man ikke i afslutningen af sin underviserkarriere, er det nok ikke den mest attraktive løsning.

de ekstra timer er godt givet ud

Har du arbejdet efter bedste evne?

Så se om du ikke kan få din leder og din adjunktvejleder til at læse det skrevne igennem, og komme med forslag og rettelser. Der er typisk brugt så meget tid på en LA, at de sidste ekstra timer er mere end godt givet ud.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Skal du skrive tillæg AKA kendt som ekstra materiale?” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.