Denne gang handler det om de roller, vi indtager i et adjunktforløb.
I et adjunktforløb er der tre hovedaktører.
Disse er adjunkten, adjunktvejlederen og nærmeste leder!
Det er typisk adjunktvejlederen og nærmeste leder, som har det tætteste samarbejde med adjunkten i adjunktforløbet
Men udover adjunktvejlederen og nærmeste leder, kan der også på de forskellige institutioner være andre, som er involveret i et adjunktforløb på den ene eller anden måde.
Disse er:
Dem som varetager didaktikkurserne, eventuelle docenter og bivejledere, det administrative personale, som holder styr på, hvornår der skal holdes møder, afleveringsdatoen osv.
Hvordan agerer disse aktører så?
Vi har altså alle disse aktører og lad os nu kigge nærmere på, hvordan de kan agere mest hensigtsmæssigt i et adjunktforløb.
Nu er det måske her, du lige tænker, hvad i alverden har det dog med et adjunktforløb at gøre?
Men det har faktisk meget at gøre med et adjunktforløb og for den sags skyld med alt, hvad der involverer undervisning.
Kender du ikke bogen, vil jeg anbefale dig at læse den!
For mig var bogen en øjenåbner for alt, hvad der vedrører sociale relationer i konteksten vejledning, undervisning og selvfølgelig salg.
Jeg anbefaler den derfor også kraftigt til de af mine kollegaer, som underviser i emneområder, der involverer salg, virksomhedsdrift etc.
Helt, guide og skurk
I bogen er der kun tre mulige roller, man kan have – nemlig:
Helt, guide eller skurk!
I et adjunktforløb er der naturligvis ingen person, der bevidst antager skurkens rolle. Derimod kan der i overført betydning være en skurk, som spænder ben og gør adjunktforløbet svært.
Et eksempel på en skurk i et adjunktforløb kunne være at ramme genren: Den personlige stemme.
De to andre roller; helten og dennes guider, er til gengæld personer.
Hvordan disse roller som helt eller guide håndteres, er i følge forfattteren helt centrale for, hvor succesfuld man er i sit erhverv.
Rollerne ses meget tydeligt udlevet i film og bøger
Et eksempel på de tre roller og hvordan de udleves, ses særligt tydeligt i film og i bøger.
Lad os derfor tage et klassisk eksempel på en helt, en guide og en skurk fra filmens verden, og bagefter drage en analogi til et adjunktforløb.
Herkules – en Disney klassiker
Måske har du set den af Disneys klassikere, som hedder Herkules? Hvis ikke, får du lige et kort resume af storylinen.
Den unge Herkules – photo by Brendana Vallée on Pexels.com
Hades, underverdens hersker og skurken, har planer om at forstøde Zeus fra tronen.
Den eneste, som står i vejen for ham, er Herkules, halvguden, der som spæd har overlevet et attentat fra Hades.
Herkules er nu blevet en næsten voksen mand – med betydelige kræfter, men uden grundlæggende kontrol over dem.
Den unge Herkules må derfor i heltetræning hos Philoktetes, også kaldet Phil, så han kan klare de udfordringer, Hades udsætter ham for.
Udfordringer Herkules ikke selv har bedt om. Ligeledes er han bange for ikke at have det, som skal til og stå distancen.
At give op er for nybegyndere!
Phil – Heltetræner
Herkules går frygteligt meget igennem, men han klarer den med bravour, godt hjulpet af sin guide, Phil.
Han får sin elskede Migare og bliver hyldet som den helt, han er blevet. Trods at det ikke var alt, der var med i den grundtræning, som Herkules fik af Phil.
Hvordan belønnes guiden?
Og Phil, guiden, hvad fik han?
Det eneste han ønskede sig nemlig:
Stjernebilledet Herkules!
Helt og guide i et adjunktforløb
Hvordan forholder det sig så med adjunktforløbet og deltagernes roller?
Det er meget nemt fordi:
I et adjunktforløb er der én og kun én helt, og det er adjunkten!
Fordi det er adjunkten, som skal vinde dagen og bestå sin lektoranmodning.
Ingen andre kan gøre det for ham eller hende.
En helt skal vinde dagen, overkomme strabadserne og vanskelighederne, som han eller hun møder henad vejen i adjunktforløbet.
Aktørerne i et adjunktforløb
Vi, som er med i adjunktforløbet på sidelinjen, er guider i en eller anden form, hvilket er vigtigt at holde sig for øje i den proces, som et adjunktforløb er.
Guiden har selv været en helt engang
De allerfleste adjunktvejledere har selv skrevet og bestået en lektoranmodning, og ved derfor eller burde vide, hvad der skal til for at bestå og overvinde en eventuel skurk.
Derfor kan de heltetræne deres adjunkter, så de også kan vinde dagen, og få den eftertragtede lektortitel i hus.
Dit fornemste job som adjunktforvejleder og dermed guide, er at få dine adjunkter til at blive helte, så lektortitlen kan opnås.
Heltetræning er en del af et adjunktforløb
I det forrige indlæg, om adjunkten som var udfordret på sin skriveproces, kan du se et eksempel på, hvordan det kan foregå. Se indlægget her
Jeg var i guidens rolle og adjunkten havde heltens rolle.
Skurken, der skulle overvindes, var skriveprocessen!
Der skulle en del heltetræning til og også meget mere end både adjunkten og jeg syntes var sjovt.
Hun fik sin lektortitel i hjem.
Jeg fik, hvis vi skal blive i analogien fra Herkules, mit stjernebillede på himlen i form af endnu en bestået adjunkt, en masse viden om pædagogik samt en rigtig god kollegial relation.
Lektor.nu hører gerne fra dig: Roller i et adjunktforløb …
Kender du nogle, som kunne have glæde af at læse indlægget om roller i et adjunktforløb, så del endelig.
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Årets sidste blogindlæg beskriver de udfordringer, en adjunkt mødte i sin skriveproces.
Jeg har haft en adjunkt, som netop er blevet nyslået lektor. Derfor handler indlægget om de trængsler, denne adjunkt måtte gå igennem, inden lektortitlen endelig var i hus.
Af gode grunde har der på bloggen ikke været vist materiale fra dette adjunktforløb før.
Men nu ser det anderledes ud, og jeg har fået tilladelse til at bruge fra det righoldige skriftlige materiale, skabt igennem vejledningen, på lektorbloggen.
En præmieadjunkt kan også være udfordret på skriveprocessen
Adjunktforløbet startede primo 2017, og blev grundet forlængelse pga. Covid19 først afsluttet i august 2021.
Adjunkten havde på papiret de absolut bedste forudsætninger for at komme igennem et lektorkvalificeringsforløb uden de store problemer!
Her kan fx nævnes mere end 15 års undervisningserfaring i sit fag. Derudover et PG samt en master fra Danmarks Pædagoiske Universitet i voksenlæring og kompetenceudvikling.
Så jeg tænkte, at der ikke skulle ret meget vejledning til.
Men det viste sig dog som adjunktforløbet skred frem, at det langt fra kom til at holde stik.
Lektoranmodningen er en særlig genre
En lektoranmodning er en særlig genre og den skal man ramme, hvilket ikke falder alle lige nemt.
Umiddelbart opdagede jeg ikke i vejledningen, at der var nogle problemer, fordi vi bare snakkede om pædagogik, skolen i al almindelighed etc.
Men da jeg fik lidt skriftligt til gennemsyn, viste det sig, at det var adjunktens skriveproces, som voldte kvaler.
Når jeg som adjunktvejleder får øje på noget som skal styrkes, så gælder det selvfølgelig om at få afdækket præcist, hvor vejledningen skal målrettes hen.
Det viste sig, at adjunkten var udfordret på tre områder
Tre udfordringer der skulle overvindes
Det første udfordring var at lære at skrive kort
Anden udfordring handlede om at finde og fastholde den personlige stemme igennem alle tre kriterier
Tredje udfordring bestod i at skrive kriterium A. Men uden at gøre det til en pædagogisk afhandling.
Så hvordan adjunkten kom i mål, overvandt vanskelighederne og fik lektortitlen i hus, kan du læse mere om i det følgende.
Tilbagemeldingen til adjunkten fra bedømmerudvalget
Klip fra tilbagemeldingen til adjunkten fra bedømmerudvalgets udtalelse
Når man skal lære at skrive kort
Falder du i den kategori som skriver langt, så skal der en del øvelse til for at ændre en måske livslang vane.
Hvad betyder det egentligt at skrive langt? Det kan der være flere eksempler på.
Fx at du uden problemer kan skrive fire linjer uden et punktum.
Et eksempel på at skrive langt
Et andet eksempel er, at du bruger for mange ord til at beskrive noget. Med andre ord er dit skriftsprog ikke koncist nok. Hvorfor du er nødt til at bruge meget plads, når du forklarer noget.
Det er et noget upræcist og måske også et lidt sludrende sprog.
Hvilket der ikke er noget i vejen med, men det duer ikke i en lektoranmodning, fordi du kun har 96.000 anslag at gøre godt med.
Så du løber tør for plads inden du er halvt igennem kriterium B!
Så øvelse er, hvad der skal til!
Din skriveproces forløber nemmere, når du øver dig
Som med alt andet her i verden, bliver man bedre til det, man øver sig på.
Så har du kvaler med din skriveproces ifht. at skrive for langt, så øv dig på alt den skriftlige kommunikation du kan komme i nærheden af.
Mails, referater, tilbagemeldinger til de studerende på deres skriftlige arbejde, opgaveformuleringer etc.
Måske ender du tilsidst der, hvor du faktisk skriver for kort!
Det er en balancegang og det kan tage tid at ramme den gyldne middelvej.
Når man skriver for kort– også kaldet telegrafstil
Den personlige stemme kan være svær at ramme
Har du problemer med at finde den personlige stemme, vil jeg anbefale dig at starte med at skrive på kriterium C.
Forklaringen er at kriterium C, er det kriterie som de fleste adjunkter finder nemmest at skrive.
Det fylder typisk også mindst i en anmodning.
Endelig er der meget med deltagelse i forskellige konferencer, faggrupper, studieture etc.
Det gør, at det er nemmere at skrive om, fordi det med lidt god vilje kan opleves som noget dagligdags, der beskrives.
Kan du finde din personlige stemme i kriterium C, er grundtanken at så skal du bare overføre det til de to andre kriterier.
Eksempel på den personlig stemme i kriterium C
Ikke alle lykkedes det for i hverken første eller andet hug.
En lektoranmodning er ikke en pædagogisk afhandling
Det kan opleves utroligt frustrerende, ikke at kunne foretage en transfer i sprogstil fra det ene kriterium til det andet.
Det gør selvfølgelig, at man som adjunkt føler sig udsat og udfordret i sin skriveproces.
Pædagogisk teori taget fra kriterium A
Men det kan tage lang tid at lære nye sproglige færdigheder
Især hvis man qua sin tidligere uddannelsesbaggrund har lært, at sådan skriver man altså om pædagogik.
Pædagogisk teori i kriterium B
Bliver du en bedre medarbejder?
Bliver man en bedre medarbejder af at kunne finde og fastholde den personlige stemme i sin lektoranmodning?
Det er jo et godt spørgsmål, og jeg mener selv, at svaret på det er ja.
I arbejdslivet som lektor, skifter du ustandselig imellem mange forskellige roller. Så er du i underviserens rolle, du er med i et udviklingsprojekt, du har kommunikation med branchen osv, osv.
Hver gang du skifter rolle, så skifter du mere eller mindre bevidst kommunikationsstrategi.
Det gælder jo om at blive forstået og helst første gang!
Så jo mere agil du er i stand til at være i dit tale og skriftsprog, jo nemmere flyder kommunikationen og dermed samarbejdet.
I dette indlæg har du kunne læse om, hvordan en adjunkt arbejdede målrettet med at løse de udfordringer, der blev synlige, da skriveprocessen for alvor gik i gang.
Lektor.nu hører gerne fra dig: Når du er udfordret på din skriveproces
Kender du nogle, som også oplever, at de er udfordret i deres skriveproces, så del endelig.
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Vejledningsdokumenter – en mail tilbage fra 17.12 – 2020
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Denne blogpost handler om, hvordan du får tid til at arbejde med din lektoranmodning.
Mange adjunkter oplever problemer med at få tid i deres adjunktforløb til at fordybe sig i deres lektoranmodning, trods at det på papiret ser ganske fornuftigt ud.
Flere grunde til at tiden føles knap
Som altid kan der være flere grunde til, at du som adjunkt oplever, at du ikke har tid nok.
Nogle af de grunde jeg hører i adjunktvejledningen er følgende:
Det tager længere tid at forberede sig til undervisningen, end jeg tror
Der er mange andre arbejdsrelaterede ting, jeg også skal
Der er ikke nok sammenhængende tid, så jeg kommer ikke nogle vegne
Tid og begrebetknaphedspsykologi
Måske kender du begrebet knaphedspsykologi, som handler om hvordan mangel på penge ikke bare skaber stress, men faktisk også påvirker ens kognitive evner?
Den stress gør, at de beslutninger man tager, kan klare dagen og vejen, men man kan ikke overskue at tage mere langsigtede løsninger.
Men det er ikke kun mangel på penge, som har den effekt. Nej, desværre gør mangel på tid det samme.
Hvad betyder det så for dig, der er i et adjunktforløb?
Det betyder, at du klarer den daglige undervisning, fordi det i det korte tidsperspektiv betyder mest for dig.
Alle som har prøvet at undervise ved, hvor decideret ubehageligt det er ikke at være ordentligt forberedt!
Der er kontant afregning og det er derfor typisk også kun noget, man udsætter sig selv for én gang.
Hvis tid var penge – en analogi
Har du prøvet at leve for få penge, så har du erfaring med, at der er nogle udgifter, du ikke kan spare på. De kaldes faste udgifter, det er husleje, fagforening, pasningsordninger for ens børn bare for at nævne et par stykker.
De variable omkostninger er mad, tøj, ferie osv. Her kan man skære ned, ændre sine forbrugsvaner og måske helt undvære fx en ferie.
Du klarer de faste udgifter hver måned og har til dagen og vejen, men så heller ikke mere.
Tid i adjunktforløbet
I dit adjunktforløb svarer dine faste udgifter til undervisningen, planlægning og afvikling. Det klarer du fint hver måned.
Dine variable udgifter er din lektorkvalificeringsproces. Den skærer du ned på tidsmæssigt, og nogle undlader endda helt at arbejde på den.
Årsagen til det valg er, at det ikke er her og nu du skal aflevere din lektoranmodning
Der er laaaang tid til, mens du ved, at du har undervisning, du skal forberede til i morgen.
Derfor er valget ikke så svært for dig og arbejdet med lektoranmodningen udsættes igen, igen.
Hvad er løsningen på at få mere tid til din anmodning?
Der er flere mulige løsninger og nogle af disse løsninger er nemmere at implementere end andre, både for dig og institutionen.
Lad os først se på den løsning, som ligger i at få gjort det at arbejde på sin lektoranmodning til en fast udgift. Dvs. du er nødt til at sætte aftaler op med at få skrevet og måske også afleveret dit og dat, så din lektoranmodning bliver prioriteret.
Få en aftale med en anden kollega eller flere, som også er i et adjunktforløb, så I kan hjælpe hinanden med at holde fast i prioriteringen.
Er du omgænger, kan du lave faste afleveringsaftaler med din adjunktvejleder eller måske din leder for at sikre fremdriften i opgaven.
En anden løsning som ligger i en anden boldgade er det at føle sig rig på tid, fordi det tager stressen væk, så du kan tage bedre langsigtede beslutninger.
Måske kan du få skabt noget sammenhængende tid, som du kan dedikere til din anmodning? Du kan snakke med din leder, flytte rundt på undervisning etc.
Nogle af de adjunkter jeg har haft, som var på deres andet forsøg, fik en dag om ugen friholdt fra undervisning og andet, så de kunne hellige sig deres lektoranmodning.
Det bedste af alle verdener – sammenhængende tid og fornuftig prioritering
I dette indlæg har du kunne læse om, hvordan oplevelsen af knaphed på tid, påvirker arbejdet med lektorkvalificeringsprocessen.
Du har også fået et indblik i de mekanismer, som ligger bag at arbejdet med lektoranmodningen ikke prioriteres så højt og så meget, som det burde.
Kan du i dit lektorkvalificeringsforløb få:
Sammenhængende tid og en fornuftig prioritering af arbejdsopgaverne
giver du dig selv de mest optimale betingelser.
Vil du vide mere om knaphedspsykologi?
Du kan læse mere i denne artikel i Informationom hvad mangel på tid, penge etc. gør ved mennesker.
Lekrorbloggen afslutter dette indlæg med et evigtgyldigt citat af Oscar Wilde:
De eneste som tænker mere på penge end de rige, er de fattige!
Oscar Wilde
Lektor.nu hører gerne fra dig: Hvordan får du tid …
Kender du nogle, som også syntes de mangler tid i deres adjunktforløb, så del endelig.
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Dette blogindlæg handler om, hvorfor det er vigtigt, at du tillader dig selv at være begynder i adjunktforløbet.
Adjunktforløbet opfattes forskelligt af hver enkel adjunkt, fordi det afhænger af de kompetencer, den individuelle underviser har.
Derfor er det også meget forskelligt fra adjunkt til adjunkt, hvor meget nyt der skal læres.
Nogle adjunkter har prøvet at undervise før, og andre har ikke.
Nogle adjunkter er vant til at udarbejde store mængder af skriftligt arbejde, mens det for andre er nyt.
Og sådan kunne jeg blive ved.
Giv dig selv lov til at være nybegynder i adjunktforløbet
Når man skal lære noget nyt, skal man give sig selv lov til at være nybegynder. Det at være begynder, betyder, at man laver fejl og måske også mange fejl.
Men skal du blive bedre, så er der ingen vej udenom det at øve sig og lave fejl, som citatet herunder så rammende siger.
The master has failed more times than the beginner has ever tried
Stephen McCranie
I Danmark er der også en nulfejlskultur, som du kan være mere eller mindre påvirket af igennem din opvækst og uddannelse. Alt efter ens personlighed kan det være svært at tillade sig selv, at noget ikke er perfekt i første forsøg.
Her kan der være tale om stolthed eller andet, du med fordel kan give afkald på i forhold til at komme videre i processen.
Adjunktforløbet er en uddannelse
Adjunktforløbet er at se som en uddannelse. Som adjunkt er du således på begge sider af katederet. Du er både den, som skal undervise og vejlede de studerende, men samtidig er du også selv i en læreproces, præcis som dine studerende også er.
Og ligesom dine studerende laver fejl og lærer af det, således lærer du også af dine fejl.
Måske tænker du så:
Men jeg er jo underviseren!
Ja, det er du. Men hvis du er, som nye undervisere er flest, så gør du det allerbedste, du kan i undervisersituationen.
De eneste som ikke laver fejl er dem, som ikke laver noget. Det opleves bare værre at lave fejl, når man er ny som underviser, end når man har x-antal år på bagen i undervisningsbranchen.
Få et overblik over hvad du skal lære i adjunktforløbet
I starten af adjunktperioden, kan det opleves overvældende med alt det, som også skal passes for at du 3,5 år længere nedad vejen kan få titlen lektor.
Lidt længere inde i forløbet, kan det opleves som om tiden går alt for stærkt i forhold til at du også skal få skrevet på anmodningen.
Hvis du føler dig usikker på, hvordan du skal gribe forløbet an, er det en god ide at få et overblik over, hvad det er du allerede kan og hvad det er, du skal lære.
Med andre ord hvor har du nogle kompetencegab, imellem det du skal kunne og det du kan nu?
Det kan godt være lidt svært at afdække og oplevelsen kan måske ved første øjekast være, at det du skal lære:
Er det hele!
Men sådan er det selvfølgelig ikke. Det ser bare sådan ud.
Hvordan du kommer videre i processen og får indsnævret feltet, handler det følgende om.
Bliv bevidst om hvad du skal lære
Du skal med andre ord blive bevidst om, hvad det helt præcist er, du oplever som svært i adjunktforløbet.
For at blive klogere på det, kan det hjælpe at opdele lektoranmodningen i to dele:
Indholdet – opfyldelse af de tre kriterier A,B og C
Måden det præsenteres på – selve skriveprocessen
Lad os starte med at kigge på indholdet
Indholdet – A,B, C kriterierne
Rammerne for indholdet er givet af bekendtgørelsen. Du har eller vil få arbejdsopgaver i adjunktforløbet, som gør at du kan opfylde de tre kriterier. Det ligger i selve din ansættelse som adjunkt, at dine arbejdsområder skal kvalificere/sikre indholdssiden i lektoranmodningen.
Alt kan ikke opfyldes med det samme. Derfor vælger man flere steder også at lade adjunkten starte ud med undervisningsforpligtigelsen det første halve år. Det giver god mening, især hvis man ikke har prøvet at undervise før.
Oplever du et stykke inde i adjunktperioden, at der mangler noget på indholdsiden, så vil jeg råde dig til at få et møde med din nærmeste leder og din adjunktvejleder for at få lagt en plan for det.
Uanset hvor mange planer der er lagt, og tid der er sat af, kan der stadig være områder, der opleves som svært.
Hvad er svært i det enkelte kriterie?
Her må du gå tættere på det enkelte kriterie og finde ud af, om der er noget, som opleves svært for dig og hvad det er.
Få hjælp fra din leder, din vejleder eller måske en god kollega til at få sat fingeren på, hvad der volder kvaler. Hvis du ikke har konkretiseret det, er det meget svært at gøre noget ved.
Er det undervisningen som giver dig hovedbrud?
Så kan det være en god ide at tale med en mere erfaren kollega, som kan give dig nogle tips og tricks. Du kan også aftale med en anden adjunkt om at overvære hinandens undervisning, og give feedback på udvalgte emner.
Mulighederne er mange, men det kræver at du ved, hvor du har brug for en hjælpende hånd.
Nu har vi tilbage at se på præsentation af indholdet, som er det andet punkt.
Præsentation af indholdet – Skriveprocessen
Til en start kan det være en rigtig god ide at få afdækket, om det er selve skriveprocessen, som volder dig kvaler. Der er også brug af denpersonlige stemme, som for nogle opleves som en stor udfordring at få styr på.
Typisk er man dog godt selv klar over, hvor skoen trykker. Jeg havde intet problem med selve indholdet, men præsentationen af det var straks en lidt mere kilden sag.
Jeg var i hvert fald meget bevidst om, at jeg skulle blive bedre tilmetakommunikation, som ikke faldt mig videre let.
Så hvad gjorde jeg for at blive bedre?
Jeg øvede og øvede mig
Jeg skrev sætninger om som indledte et nye emne, jeg ved ikke hvor mange gange, indtil jeg var tilfreds.
Sjovt nok blev jeg da også voldsomt meget bedre, jo mere jeg øvede mig. Fordi det er jo sådan det virker, når man øver sig.
Svært ved at skrive kort– Et andet eksempel
Lad os tage et andet eksempel, hvor det at skrive kort opfattes som svært. Det er i øvrigt en meget almindeligt udfordring, som en del adjunkter har.
Igen er nøgleordet at øve sig. Heldigvis er der nok af muligheder i den mere og mere akademiserede verden, vi har.
Du kan øve dig, når du skriver mails, ved referatskrivning, feedback til de studerende, instruktioner, manualer osv.
Måske ender du med at få besked om, at nu har du altså nærmest tillagt dig telegrafstil!
Det tager tid at finde den gyldne middelvej. Så hvis du rammer det andet yderpunkt på skalaen, så er du godt på vej til at få styr på det. Fordi nu skal du bare korrigere lidt i den anden retning, og så er du der.
Sådan kan du afkorte din periode som begynder
Perioden, hvor man føler sig som begynder, kan føles lang. En af måderne at få afkortet perioden på er ved at få mere viden og erfaring om det, som falder dig svært.
Du kan fx læse andres afleverede lektoranmodninger og på den måde se, hvordan de har gjort.
Her kan du se, hvordan andre har skrevet deres anmodning og få inspiration til sprogbrug, metakommunikation, brug af illustrationer, opsætning, struktur og meget mere.
Det bedste er, hvis du kan få adgang til anmodninger som ligger i begge ender af skalaen.
Dvs. både anmodninger som er bestået og nogle der er dumpet
Få fat på de nyeste du kan, da der er kommet ændringer til i kriterie B.
Når du læst et par stykker, kan du efterhånden godt se, når du sidder med en anmodning som er bestået versus en, der ikke klarede den.
Tricket er så at bruge det, du har lært ved at gennemlæse de andre adjunkters beståede anmodninger. Med andre ord at gøre det operationelt, når du skriver din anmodning.
Lektor.nu hører gerne fra dig
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Hvis du kender nogle som kunne have glæde af indlægget “Tillad dig selv at være begynder i adjunktforløbet” så del endelig.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
I dette blogindlæg går lektorbloggen tæt på, hvad der giver værdi i en lektoranmodning.
Det du kan læse om i det følgende er, hvad jeg ser og hører i adjunktvejledningen samt mine oplevelser som lektorbedømmer.
En lektoranmodning er, som jeg ser det, også et stykke salgsarbejde. Din anmodning skal overbevise bedømmerudvalget om, at du egnet til at overgå til lektorvilkår.
Derfor skal du vise den bedste version af dig selv i anmodningen, og medtage det som bidrager med størst værdi.
Jeg kan ikke vurdere, om emne X er bedre end emne Y
Det hele er spændende, men jeg har ikke plads nok, hvis alt skal med
Sådan kan du vurdere, om det giver værdi
Det at vurdere om noget er bedre at tage med end andet, kan være ret svært.
Som udgangspunkt foreslår jeg, at du stiller dig selv følgende spørgsmål:
Var det svært? Enten for dig eller i almindelighed?
Syntes du, det var interessant, spændende etc. at arbejde med?
Kræver det særlige kompentencer? Eller er det noget, alle kan gøre?
Når det er svært
Hvis noget er/har været svært for dig, er der rig mulighed for at reflektere over den udvikling, du har været igennem. Herunder hvad du har lært af det.
Er det et emne, som er svært i al almindelighed, forstået på den måde at det kræver ekspertviden, så bidrager det til at give værdi til din anmodning.
Når det er interessant
Er det et spørgsmål om at vælge imellem to projekter, du har deltaget i, hvoraf det ene har været spændende og det andet projekt, har været noget, der skulle gøres?
Så vil jeg anbefale dig at vælge det, som har været interessant for dig!
Årsagen er blandt andet, at det at skrive en lektoranmodning handler om brugen af den personlige stemme.
Det er tydeligt at se i en anmodning, når adjunkten brænder for et emne. Lige netop engagement og begejstring er noget af det nemmeste at få en fornemmelse af ved gennemlæsning af en anmodning.
Når det kræver særlige kompetencer
Tit er man ikke selv i stand til at se, at de kompetencer man har, det være sig faglige som personlige, er det som gør, at netop du kunne løfte opgaven.
Her kan din adjunktvejleder, din leder eller andre som kender dig, være med til at gøre dig opmærksom på dette.
Det du gør i et felt, det gør du også i et andet
Det skrevne ord er afslørende.
Kollegaer og studerende, to forskellige felter, men samme måde at håndtere det på
Så hvis du beskriver i din anmodning, hvor struktureret du er i afviklingen af din undervisning og udviklingsprojekter.
Eller hvordan dit store overblik kommer til udtryk, når du står i en undervisningssituation eller når du deltager i projektarbejde.
Men din lektoranmodning ikke afspejler det, ja – så er det nok ikke det, som helt er tilfældet.
Det du gør i et felt, det gør du også i et andet!
En lektoranmodning bedømmes også på sin helhed. Så jo mere sammenhængende og konsistent din anmodning er, desto mere overbevisende fremstår den.
Videnkredsløbet – Grib det struktureret an
I dette blogindlæg har du kunne læse om, hvordan du kan afdække, hvad der kan give værdi i i din anmodning.
Nu er du blevet lidt klogere på værdispørgsmålet og måske har du også fundet ud af, hvad du skal have med i anmodningen?
Så er tiden kommet til at gå et spadestik dybere.
Vis du har gjort det operationelt
Du skal vise, at du har været i stand til at gøre det du har lært, arbejdet med, deltaget i, operationelt!
Ellers er det bare tom snakog det får du ikke mange point for.
For at få et overblik over det, så kan du stille det struktureret op, fx på punktform, så du kan se videnkredsløbet.
Det kan eventuelt se ud som bekrevet nedenfor:
Hvad lærte du af projektet, holdet du underviste, kurset du tog?
Hvordan har du efterfølgende gjort nytte af det? I andre projekter, hold du har undervist siden etc.
Hvilke benefits er der for din institution, uddannelsen du underviser på, de studerende, det erhvervsliv du uddanner de studerende til etc.
Lektor.nu hører gerne fra dig
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Adjunktvejleder og vejledning – sådan kan det foregå” med andre er der mulighed for det også.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.
I dette indlæg ser vi på adjunktforløbet med en adjunktvejleders øjne. Det er Birgittes erfaringer som adjunktvejleder på KEA, der bliver delt.
Tre forskellige typer af adjunkter
Der er forskellige typer af adjunkter, man kan blive adjunktvejleder for.
Groft sagt kan de adjunkter, man vejleder, inddeles i følgende tre grupper:
Uden undervisningserfaring
Med undervisningserfaring
Adjunkter der er på deres andet forsøg
Det er klart, at der er forskel på hvilken type adjunkt, man er vejleder for
De to yderpunkter i vejledningssituationen er:
At være adjunktvejleder for en adjunkt, som er ny indenfor undervisning
eller
At være adjunktvejleder for en adjunkt, som er på sit andet forsøg
Hovedsageligt adjunktvejleder for ældre adjunkter
Jeg har i lang tid mest haft adjunkter, som enten havde haft en anden vejleder før eller var på deres andet forsøg. Dvs. de har været ansat på KEA i en årrække, inden jeg får dem som adjunkter.
Men indenfor det sidste 1,5 års tid har jeg også fået nyansatte adjunkter.
Nyansat adjunkt – hvordan er Det?
Så for at blive lidt bedre til at vejlede nyansatte adjunkter, tænkte jeg, at det nok var klogt at vide lidt mere om, hvordan det er at være ny underviser nu.
Ny underviser var jeg selv for mere end 25 år tilbage. Jeg kan tydeligt huske, hvordan det første halve år var nærmest decideret hæsligt. Det handlede om overlevelse kort sagt.
Dette trods det faktum, at jeg altid havde ønsket at blive underviser.
Hvorfor var det så, så svært?
Fordi jeg ikke havde nogen undervisningserfaring!
Jeg vidste ikke noget om undervisningsplanlægning, Class room management, CRM etc.
Ligeledes er der en verden til forskel på at forstå noget selv, og så skulle forklare det til andre.
Så de forstår det vel at mærke!
Det er jo det, undervisning går ud på.
Undervisere over det ganske land, viser små og store undere hver dag
For tiden er det så virtuelt, hvilket ikke gør det meget nemmere.
Onboarding forløbet manglede en adjunktvejleder
Derfor meldte jeg mig til det onboarding forløb, som KEA afholder for nye adjunkter.
Det er et møde af cirka èn times varighed. På møderne deltager, udover adjunkterne, to andre gode kollegaer. Disse to er hhv. en anden adjunktvejleder samt en fra HR.
De nye adjunkter introduceres for adjunktforløbet på dette første møde. Min rolle på mødet er især at fortælle om, hvordan adjunktvejledningen skifter karakter igennem adjunktperioden. Ligeledes snakker jeg også om den særlige genre en lektoranmodning er, og hvad der typisk kan volde kvaler.
Jeg søger altså i min vejledning at styre progressionen i adjunktens forløb. Det er selvfølgelig med udgangspunkt i, hvad den enkelte adjunkt har brug for.
Underviser eller adjunktvejleder – forskellen er ikke stor
Adjunktvejledning adskiller sig dermed ikke meget fra det, jeg gør, når jeg vejleder de studerende. Jeg er nu blot i et andet fagområde og med en kollega. Men måden jeg griber det an på, er meget den samme.
Nemlig at finde ud af, hvor adjunkten er udfordret og helst også hvorfor det er en udfordring. Når jeg ved det, så starter den egentlige vejledning.
Så lad os se på, hvordan vejledningen ser ud henover en adjunktperiode.
En Adjunktvejleder fokuserer på progression
Fokus fra adjunktvejlederens side ændrer sig således fra opstarten, henover kvalificeringen af adjunktplanerne til anmodningens afsluttende skriveproces.
Første år
Her er fokus på opstart af forløbet, underviserdelen og udfyldning af screeningsdokument og adjunktplan.
Andet år
Fokus er på den videre kvalificeringen af adjunktplanerne ifht. til arbejdsopgaverne og de tre kriterier, A, B og C, i bekendtgørelsen. Opstarten på selve skriveprocessen påbegyndes typisk også her.
Tredje år
Fokus er på adjunktplanerne. Her sker den endelig indsnævring af arbejdsopgaverne, ifht. hvad der skal med i lektoranmodningen og A, B, C kriterierne. Vejledningen omkring skriveprocessen bliver mere intensiv.
Kriterium B skal sikres
Som adjunkt har du ikke kun undervisningsdelen, kriterium A, som du skal forholde dig til. Der er også et udviklingsarbejde indeholdt i adjunktstillingen .
For en adjunkt som er ny i undervisningsverdenen, handler det om at sikre, at kriterie B og C også kan opfyldes. Især kriterium B har fået mere vægt de seneste år.
Lige netop kriterium B kræver, at du bl.a. er med i udviklingsprojekter.
Disse er nødt til at være planlagt, så der er tid nok. Især hvis der er noget, som ikke går som forventet. Ikke alle udviklingsprojekter er lige levedygtige heller.
God tid giver dig en buffer, der gør, at du kan deltage i andre projekter om nødvendigt, så du kan opfylde bekendtgørelsens krav.
Skriveprocessen kan volde kvaler
Det at kunne skrive en læsbar lektoranmodning med brug af den personlige stemme, metatekst etc. er en udfordring for mange. Ligeledes er det for mange også en udfordring at gøre det, de skriver operationelt.
Lige brugen af den personlige stemme er essentiel for en lektoranmodning. Det kan være svært at finde sin egen stemme. Derfor anbefaler jeg adjunkter at komme i gang med skriveprocessen tidligt.
Har adjunkten undervisningserfaring eller er på sit andet forsøg, ligger fokus i vejledningen typisk meget på skriveprocessen.
Forskel i uddannelsesmæssig baggrund
Alt efter hvilken uddannelsesmæssig baggrund du har, kan skriveprocessen falde dig mere eller mindre let.
Er du uddannet inden for det humanistiske felt, er selve skriveprocessen velkendt.
Har du derimod en naturvidenskabelig baggrund, såsom fx ingeniør, kan skriveprocessen opleves svær. Min erfaring er her, at det særligt er brugen af metakommunikation, der kan spænde ben.
3 ting som take-away fra onboarding mødet
Jeg har snart været med til en fem stykker af disse møder siden november 2020. De tre ting som jeg ønsker, at de nye adjunkter tager med fra mit bidrag til mødet er:
Få udfyldt screningsdokumentet fyldestgørende, så det første møde med din leder og adjunktvejleder, bliver brugbart.
Vær opmærksom på at du kommer med i udviklingsprojekter, så du kan opfylde kriterium B
Start skriveprocessen op i god tid. På den måde sikrer du dig tid nok til at få styr på den personlige stemme, metakommunikation etc.
Så er der bonussen, som mange adjunkter desværre forsømmer, nemlig:
At arbejde sammen med andre adjunkter, så du ikke sidder alene med din lektoranmodning. Du får på den måde nogle at sparre med, som er i samme båd som dig.
Jeg arbejdede selv sammen med to andre kollegaer, da jeg skrev lektoranmodning tilbage i 2015. Det fik jeg rigtigt meget ud af, hvilket også er derfor, jeg anbefaler det til nye adjunkter.
Når jeg som adjunktvejleder skal have en ny adjunkt
Når jeg bliver spurgt ad, om jeg vil have en ny adjunkt, gør jeg disse to ting.
Den ene er, at jeg tager et opstartsmøde, inden jeg giver et endeligt tilsagn. Det gør jeg for at se, om kemien passer.
Den anden er, at jeg udbeder mig adjunkter med en naturvidenskabelig baggrund, hvis det er muligt.
It takes one to know one
Årsagen til dette er, at jeg selv har den samme baggrund. Derfor har jeg let ved at sætte mig ind i/forstå, hvad der kan give problemer i fx. skriveprocessen.
I indlægget “Rejsen fra adjunkt til lektor”, kan du blive klogere på, hvorfor det tit er en fordel at vejleder og adjunkt har en sammenlignelig uddannelsesbaggrund. Læs mere her: Rejsen fra adjunkt til lektor…
Adjunkter som er på deres andet forsøg
Når jeg vejleder adjunkter, som er på deres andet forsøg eller er ved at være sidst i adjunktforløbet, bruger jeg en del tid på at læse og kommentere i anmodningen. Adjunkten får det kommenterede retur, inden vi mødes, så der er mulighed for at forberede sig.
Møder afvikles typisk efter følgende skabelon:
Det kommenterede gennemgås og diskuteres
Ved hvert møde aftales, hvad der skal arbejdes med til næste gang
Løs snak om skolen, undervisningen og hvad der ellers rører sig. Lige det sidste punkt er meget vigtigere end man tror.
Årsagen til det kommer her
Small talk hjælper med at skabe et fortrolighedsrum
Det er vigtigt, at der er et fortrolighedsrum imellem adjunktvejleder og adjunkten. Dette rum tager noget tid at etablere, men den tid er givet godt ud, er min oplevelse.
Det at kunne snakke om løst og fast gør, at man kommer ind på hinanden.
Ligeledes er der også mulighed for at få indsigt i en anden undervisers fag. Jeg har lært rigtigt meget om, hvad der foregår i undervisningen på fx Digital. Hvordan det område udvikler sig og hvorfor.
Der er et behov for, at vejledningen går i dybden, og især ved en adjunkts andet forsøg. Derfor er en vis indsigt i adjunktens fag og afviklingen af samme essentielt.
Et eksempel kan være:
Hvorfor ser din fagplan sådan ud?
Er det fx en fagplan uden litteraturangivelser ved semesterstart, kræver det en forklaring.
Og det skal være en god forklaring!
Den skal man som adjunkt kunne give i sin anmodning. Du kan læse mere om fagplaner og lektionsplaner her.
Endelig lærer man også undervisere fra andre programområder at kende. Hvilket jeg personligt syntes er rigtig godt.
Mange måder at vejlede på
I dette indlæg har du kunne læse, hvordan jeg arbejder som adjunktvejleder, med de adjunkter jeg vejleder.
Du har også fået et indblik i, hvordan progressionen typisk er i et adjunktforløb.
Sidst men ikke mindst håber jeg, at du vil danne en studiegruppe med andre adjunkter, hvis du ikke allerede er med i en sådan. Det vil give dig et fællesskab med andre kollegaer omkring jeres lektorkvalificeringsforløb, hvor I kan hjælpe hinanden.
Lektor.nu hører gerne fra dig
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Adjunktvejleder og vejledning – sådan kan det foregå” med andre er der mulighed for det også.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Som lovet kommer nu indlægget, der går nærmere ind på struktur og overblik i din lektoranmodning.
Spørgsmålet:
Hvilke elementer skal være til stede i en anmodning?
Eller varianter heraf hører vi tit ved adjunktvejledning.
Listen af spørgsmål er lang, og et par eksempler kunne være:
Hvordan skal jeg indlede min anmodning?
Hvilken skrifttype er bedst at bruge?
Hvad med bilag?
Kildehenvisninger –hvordan skal jeg gøre det?
Generel rapportteknik
Overordnet kan man sige, at viden om generel rapportteknik tager dig et langt stykke af vejen. Skulle du ikke vide så meget om lige netop det emne, så kan du blive klogere på det i indlægget.
Sidste indlæg i 2020
Dette indlæg er i øvrigt også årets sidste inden lektorbloggen går på en velfortjent juleferie.
Lad os begynde med den genre en lektoranmodning er.
En speciel genre
Du skal være opmærksom på, at en lektoranmodning er en speciel genre.
Det er ikke en akademisk afhandling og ej heller en teknisk rapport
Nej, det er brugen af den personlige stemme, som kendetegner en lektoranmodning. Hvad det indebærer, kan du læse mere om her.
Nu hvor genren er på plads, er det tid til at kigge nærmere på de formelle krav.
Formelle krav
Der er nogle formelle krav til en lektoranmodning. Disse krav går bl.a på omfanget af anmodningen.
Anmodningens omfang
En lektoranmodning må maksimalt fylde 40 normalsider. En normalside defineres i bekendtgørelsen som 2400 tegn med mellemrum. Dvs. du må altså i alt have 96.000 tegn.
For mange er det et problem at holde sig nede på de 40 sider. Årsagerne til det kan være mange. En af dem er, at der fx. er for mange fyldord i teksten.
En anden årsag er, at du er god til at skrive langt. I indlægget: Beskriv, begrund og reflekter, får du lektorbloggens anbefaling til, hvordan du kan lære at skrive kortere.
Illustrationer og figurer
Der kan være forskellige definitioner på, hvordan illustrationer tæller på de enkelte undervisningsinstitutioner.
På KEA tæller illustrationer ud fra, hvad de fylder på siden. Men som det ses, kan der også være andre holdninger til det:
Nogle definerer en illustration som ét tegn.
Nogle specificerer, at det kun er illustrationer, som er udformet af adjunkten selv, som tæller med. Dvs. illustrationer, som er kopieret fra andre kilder, tæller ikke i antal tegn.
Nogle tæller en illustration som et bestemt antal tegn fx 750
Du skal derfor sørge for at undersøge, hvilke retningslinjer for illustrationer, der gælder på netop din undervisningsinstitution.
Der er også elementer, som benævnes serviceafsnit. Hvad det er, kan du læse om i det følgende.
Serviceafsnittene
Lektoranmodningens serviceafsnit, dvs. indholdsfortegnelse samt litteraturliste, bilag og lignende, udgør ikke en del af normalsiderne. Disse tæller derfor ikke med i de 96.000 tegn.
Du skal dog være opmærksom på, at bedømmerne ikke har pligt til at kigge i bilag!
Layout – Skriftstørrelse, linjeafstand mm.
Det er vigtigt at have en ensartet skriftstørrelse og linjeafstand i brødteksten.
Lektorbloggens anbefaling er at bruge enten fonten Calibri i størrelse 11 eller Times New Roman i størrelse 12. Som linjeafstand finder vi at 1,15 er passende.
Med til layoutet hører også en definition på margenen
Vores anbefaling er at have en to cm margen på venstre og højre side. Og det samme i top og bund. De to cm giver dig plads til et sidehoved med formalia, fx dit navn og institution, samt en sidefod med sidetal.
Struktur giver læsevenlighed
Din tekst skal også være læsevenlig.
Dvs. den skal ikke består af alt for massive tekstblokke. Sådanne blokke kan være svære både at læse og overskue.
Et eksempel på en massiv tekstblok kan ses underneden
Komprimeret tekstblok uden opdeling i afsnit og med en linjeafstand på 1,0
Derfor er det en god ide at give overblik og struktur ved at inddele teksten i afsnit. Samme tekst som i det forrige eksempel, men nu inddelt i afsnit og med større linjeafstand.
Mere læsbar tekst, Teksten er nu inddelt i afsnit og linjeastanden er øget til 1,15
Nu har vi arbejdet os igennem en del generel rapportteknik. Men der kommer mere som det kan ses.
Lektoranmodningens forside
På din forside er det vigtigt at have formalia i orden. Dvs. navn, ansættelsessted og dato for aflevering.
Endelig skal der være en overskrift.
Overskriften skal sammenfatte dokumentets indhold. Dvs.
Lektoranmodning
Selve anmodningen
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelsen er en kronologisk oversigt over opgavens afsnit. Den viser den rækkefølge, afsnittene faktisk kommer i. Den giver læseren et overblik over indhold, omfang samt indtryk af tekstens opbygning.
Vi anbefaler, at du bruger Words autogenerede indholdsfortegnelse. Her kan hver overskrift i anmodningen markeres med et niveau (1, 2, 3 osv.).
På den måde er du sikker på, at de enkelte afsnits navne stemmer overens både i tekstdelen og i indholdsfortegnelsen.
En god indholdsfortegnelse afspejler dispositionen. Dermed er den med til at skabe struktur i din anmodning.
Med andre ord at tydeliggøre den røde tråd i anmodningen
Bilag og bilagslister
Bilag skal også nævnes her.
Du kan dog vente med den detaljerede bilagsliste. Denne placeres på den side, hvor bilagene præsenteres. Bilagslisten er at betragte som en service til læseren.
Hvordan det ser ud, er der mere om længere nede i indlægget.
Struktur i en lektoranmodning kan skabes på mange måder. Så nu handler det om indledning til anmodningen, læsevejledning og ikke mindst – hvordan du sikrer dig, at kriterierne er tydeligt afgrænset.
Indledning
Der er flere måder at indlede en lektoranmodning på.
Men fælles for dem er, at du viser hvordan din adjunkttid og baggrund gør, at du er egnet til at overgå til lektorvilkår.
En af dem er at have ca. én side, som beskriver hvorfor, du er egnet til at overgå til lektorvilkår. Den måde at skrive en indledning på kan du læse mere om her.
En anden måde at gøre det på er ved kort at beskrive din baggrund og her gøre rede for de erfaringer, som du har.
Kunsten er her at gøre det kort!
Derfor skal du også kun medtage det, som giver mest værdi til din anmodning.
Det er således den ultimative form for metakommunikation. Mange vælger derfor også at skrive dette som det sidste, inden de afleverer.
Et andet spørgsmål vi tit får, går på en læsevejledning.
Her på lektor.nu er holdningen lidt forskellig til det spørgsmål. Birgitte ville ikke medtage en sådan, mens Lone er positivt stemt.
Baggrunden for dette er bestemt af hvilken indledning, der er valgt. Så du må gøre op med dig selv, hvad der passer ind i din anmodning.
Redegørelse for kriterierne
Her anbefaler lektorbloggen, at du opdeler i de tre kriterer A, B og C.
Det er vigtigt, at der er en tydelig afgrænsning imellem hvert kriterium!
Opdelingen skal derfor være tydelig. Dette for at undgå misforståelser eller tvivl om, at de enkelte kriterier er blevet blandet sammen.
Når et Kriterium har underpunkter
Kriterium B har endvidere fire underpunkter. Som før er det igen vigtigt, at læseren kan se, hvornår det enkelte underpunkt beskrives.
Husk meta-tekst
Hvert hovedafsnit bør du indlede med meta-tekst. Disse tekstafsnit gør, at læseren på et overordnet plan føres ind i det næste, du skriver om. Læseren forberedes således på afsnittets indhold på forhånd.
Meta-tekst giver altså struktur og hjælper til at fastholde den røde tråd i din anmodning.
Opsummering – perspektivering
Opsummering og perspektivering skal med i en anmodning. Spørgsmålet er, hvordan du vil gribe det an.
Igen er vandene delte på lektorbloggen til, hvordan det kan gøres. Du kan se mere her i dette indlæg, hvor vi netop har gjort det på hver sin måde.
Kildehenvisninger
Du skal altid angive, hvor du har din information fra og du skal være konsekvent i din måde at gøre det på.
I det følgende kan du se ét eksempel på, hvordan det kan gøres.
Frascati-rammen
Når du i din refleksion fx henviser til Frascati-rammen, ja – så er du nødt til at angive, hvor du har det fra.
Eksempel på én måde at angive en litteraturreference på, taget fra Birgittes anmodning.
Du kan også her med fordel anvende Words bibliografi-funktion.
litteratur – og kildefortegnelse
I litteratur- og kildefortegnelsen opføres alle de kilder, som er anvendt til din anmodning, også illustrationer, grafer, tabeller osv.
Litteratur skal forstås som alle skrevne kilder – også fx brochurer, tidsskrifter, aviser og tekster fra internettet. Der er ikke angivet en bestemt standard for, hvordan man refererer til sine kilder.
Ved kildehenvisning skriver du så vidt muligt:
Forfatternavn(e) – (efternavn(e) først)
Titel
Udgave
Forlag
Årstal
Hvis du bruger en kilde fra internettet, skal den angives med fuld www-adresse samt dato for, hvornår du har fundet oplysningerne.
Her ses et eksempel på en kilde fra internettet.
Eksempel på en opskrivning af en litteraturreference, taget fra Birgittes anmodning.
Bilagslister, herunder opsætning og indhold
I bilag kan placeres studieplaner, studiemateriale, vejledninger i kommenteret form etc. Men de obligatoriske bilag er som nævnt nedenfor:
Dine adjunktplaner for den fire-årige adjunktperiode.
Et opdateret CV, du kan med fordel anvende Europass.
Dine eksamensbeviser
Bilagslister bidrager med struktur
Bilagslister er nyttige til at give et overblik over de bilag, du har valgt at medtage i din anmodning. Ligeledes giver det struktur for både dig og bedømmerudvalget.
Eksempel på en bilagsliste, taget fra Birgittes anmodning
Merge filernetil et dokument
Nogle gange ser jeg desværre adjunkter, som ikke har samlet anmodning og bilag i et dokument, men medsender 10-15 bilag udover anmodningen. Her anbefaler lektorbloggen at du merge filerne, så det hele findes samlet i et dokument.
Som underviser ville man nok selv betakke sig for, at skulle åbne så mange filer. Så her er et klassisk eksempel på at tage sin egen medicin.
bilag med mange filer
Har du derfor særligt mange filer, der også fylder mange sider, så vil vi anbefale, at de fremsendes i et dokument for sig. Forsyn dokumentet med en indholdsfortegnelse eller en bilagsliste, så det er nemt at finde rundt i for bedømmerudvalget. Du kan tale med din adjunktvejleder, hvis du er i tvivl om, du skal opdele i anmodning og bilag.
Figurtekst og numre
Dine figurer, skal forsynes med figurtekst og figurnummer. Det første for at fortælle hvad din figur viser.
Eksempel på figurnummer og figurtekst, taget fra Birgittes anmodning
Figurnumre kan du, som ved indholdsfortegnelsen, udarbejde nemt i Word. På den måde er du sikker på, at numrene er fortløbende. Ret praktisk når der måske skal ændres i rækkefølgen.
Et Billede siger mere end 1000 ord
Når du skriver din lektoranmodning så overvej, om du med fordel kan forklare et emne nemmere ved at anvende figurer, billeder, illustrationer etc. De er altså aldrig kun med for at pynte. Ligeledes kan de heller ikke tale for sig selv.
Du skal derfor præsentere dem, og de skal indgå i tekstens argumentation
Med andre ord skal du udlede noget af de illustrationer, du anvender.
Du skal dog som før nævnt være opmærksom på, hvilke retningslinjer din institution har for den plads en figur fylder. Altså om illustrationerne tæller med i antal tegn.
Meta-tekst igen, igen
Meta-tekst er vigtig at have med. Så selvom det allerede er nævnt flere gange i dette indlæg, påpeges det altså igen.
Meta-tekst er en service til dem, som skal læse din anmodning. Den gør det skrevne mere læsevenligt, ved at give læseren en introduktion til, hvad følgende afsnit handler om.
Du kan læse mere om meta-tekst og se nogle eksempler her.
En tjekliste til at få struktur og overblik over din anmodning
Mister du overblikket, mens du skriver din anmodning, så kan det hjælpe at have en tjekliste.
Den kunne fx se sådan ud:
Har jeg besvaret de tre kriterier fyldestgørende?
Er der en tydelig afgrænsning imellem de tre kriterier og eventuelle underpunkter?
Får jeg sat mig selv i spil godt nok ifht. min baggrund og min adjunktperiode?
Overholder jeg de formelle krav til en lektoranmodning? Omfang, obligatoriske bilag mm.
Har jeg styr på de forskellige rapporttekniske elementer? Dvs. indholdsfortegnelse, kildehenvisninger, bilagslister etc.
Lektorbloggen i 2021
Lektorbloggen har i 2020 haft mest fokus på adjunkter, der stod for at skulle aflevere.
I 2021 vil vi derfor sætte mere fokus på de nystartede adjunkter
Der er opstartsmøder, scrreningsdokumenter og adjunktplaner ikke mindst, at holde styr på som ny adjunkt.
Lektor.nu hører gerne fra dig
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Struktur og overblik i lektoranmodningen – sådan gør du” med andre er der mulighed for det også.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
I dette blogindlæg uddybes, hvad der menes, når en adjunktvejleder siger disse følgende tre ord: Beskriv, begrund og reflekter
Til tider fremstår det nærmeste som en messen fra adjunktvejlederen. Beskriv, begrund og reflekter, beskriv, begrund og reflekter.
Beskriv, begrund og reflekter
Det er der en grund til, og årsagen er at:
Du skal redegøre for, hvordan du varetager dit underviservirke, og dermed er du nødt til at beskrive, hvad du gør.
Dernæst skal du begrunde dine valg. Hvorfor har du valgt at gøre det på denne måde og ikke en anden?
Sidst, men ikke mindst skal du reflektere over, hvordan det gik og hvilke aktioner, du så tog på baggund af det.
Beskriv – Første grundsten
Den første grundsten, som er at beskrive, falder nogle let. Men vær opmærksom på at du kun har 40 sider at rutte med.
Du skal med andre ord lærer dig kunsten at skrive kort, hvis du ikke kan det i forvejen.
Det er ikke svært at bruge masser af plads på at skrive noget, hvis det falder dig bare nogenlunde let at skrive.
Men at skære til benet og skrive kort, koncist og korrekt, også kendt som de tre k’er, det er en hel anden sag. Men det er vigtigt at kunne og endelig er det jo også det, som vi gerne ser, at vores studerende skal kunne.
Mestrer du det ikke selv – ja, så er det umuligt for dig at lære de studerende det.
Uddannelsesmæssig baggrund spiller ofte ind
Min erfaring med adjunkter og evnen til at skrive kort er, at det meget tit hænger sammen med adjunktens uddannelsesmæssige baggrund.
Når jeg vejleder adjunkter, har jeg som oftest adjunkter med den samme baggrund, som jeg selv har. Altså inden for det naturvidenvidenskabelige felt og vi er uddannet til at skrive kort.
Er du God til at skrive kort?
Så er øvelsen her at blive bedre til at forklare lidt mere, og ikke fx antage, at fordi man selv finder det naturligt at havefagplaner og lektionsplaner i sine fag, så kan man undlade at beskrive det i sin lektoranmodningen. Efter devisen at det kan de, læs bedømmerudvalget, da nok forstå at enhver underviser har.
På den anden side skal du også være opmærksom på ikke at sætte fyldord ind, i dine bestræbelser på at forklare mere.
Dernæst er det også for alt i verden vigtigt at huske:
Meta-tekst gør at læseren bliver vejledt omkring, hvad der fx foregår i dette kapitel eller afsnit. Uden denne servicetekst oplever læseren at blive kastet ind i kapitlet.
ER du God til at skrive langt?
Er du på den anden side god til at skrive langt?
Så går øvelsen for dig ud på at skære dele af teksten væk og stadig beholde budskabet i en læselig form.
Det kræver øvelse, og atter øvelse
Start med et enkelt afsnit og måske skal du skrive det om både tre og fire gange, før du har fået kortet teksten tilstrækkeligt ned.
Som med alt andet her i livet kan det også læres.
Få hjælp fra illustrationer
Et billede siger som bekendt mere end tusinde ord.
Derfor kan det være en hjælp for alle adjunkter uanset skrivestil, at sætte relevante figurer og illustationer ind i anmodningen.
Det kan være skemaer, procesdiagrammer, tidslinjer etc.
Underneden er vist en tidslinje over et projektforløb. Sådan en illustration sparer mange ord, og giver endvidere også et indtryk af, at du er i stand til at strukturere dit arbejde.
En tidslinje over deltagelse i UddX som projektansvarlig. Birgittes anmodning 2015
Dernæst bryder det også teksten op med illustrationer, således at det undgås at teksten bare kommer i en lang køre.
Begrund – Anden grundsten
Når man skal begrunde sine valg, har man typisk noget at vælge imellem.
Er det fx en undervisningssituation, hvor du eksempelvis har valgt at bruge digitale værktøjer kombineret med tavleundervisning, fremfor tavleundervisning alene?
Så er det vigtigt at komme med argumenterne for at vælge sådan.
Der er altid en baggrund for de valg, man tager, og det er de valg, du skal begrunde i din anmodning.
Underneden kan du se et eksempel på begrundelsen for, at jeg valgte at øge digitaliseringen af min undervisning tilbage i 2013.
Eksempel på en begrundelse for et valg, Birgittes anmodning 2015
Ligeledes vil jeg anbefale dig at henvise til pædagogisk litteratur.
Det er “hvorfor” som er interessant
Om noget virker eller ikke virker er ikke omdrejningspunktet i en anmodning. Det er derimod ligesom i undervisningen:
Hvorfor det er sådan, som er det interessante!
På adjunktkurserne er der netop fokus på pædagogiske teorier, så du er i stand til at anvende det, når du skal skrive din lektoranmodning.
Reflekter – Tredje grundsten
Den tredje grundsten, refleksionen, opleves af mange som den sværeste.
Uden refleksion fremstår anmodning som refererende. Dette er en tungtvejende grund til at bedømme en lektoranmodning negativt.
Et spørgsmål jeg tit får fra adjunkter er:
Giv mig et eksempel på refleksion
Når jeg får det spørgsmål, plejer jeg at trække eksempler frem som omhandler, hvad vi gør med de studerende, som af den ene eller anden grund har svært ved at følge med i undervisningen.
Et emne alle kan relatere til
Det gør jeg, fordi det er et emne alle undervisere kan relatere til.
Alle undervisere har prøvet at have studerende, der er fagligt svage i ens fag.
Det som er interessant i en lektoranmodning er, hvad gør man som underviser ved det?
Jeg studser altid over, hvis der ikke i en anmodning er nogle linjer omkring, hvordan det håndteres.
Håndtering af studerende som er fagligt udfordret i adjunktens fag.
Her er der jo igen en god lejlighed til at henvise til pædagogisk teori.
Refleksion uden handling er spild af plads
Nu er vi der, hvor du har reflekteret og fundet ud af, at der var et eller andet, som ikke helt gik som du forventede. Det kan være i en undervisningssituation, et udviklingsprojekt eller noget helt tredje arbejdsrelateret.
Vælger du nu at skrive om det også i din lektoranmodning?
Hvis ja – så gør du klogt i at vise, hvordan du har søgt at løse problemet.
Her er det sky studerende, som det nedenstående eksempel fra en lektoranmodning viser, hvordan adjunkten tager hånd om.
Refleksion med handling, adjunktens forslag til en løsning for sky studerende
Har du derimod ikke har tænkt dig at komme ind på, hvordan du søger at løse problemet, så undlad at skrive om det overhovedet, og brug din plads på noget der bidrager med mere værdi til din anmodning.
Gælder for hele anmodningen
De tre grundsten: Beskriv, begrund og reflekter gælder selvfølgelig for hele din anmodning. Derfor er det en god ide at have det present, hver gang du skriver på din anmodning.
Det kan falde svært i starten, så du kan gøre det til en vane at stille dig selv følgende syv spørgsmål, når du har skrevet et afsnit eller et kapitel:
Har jeg beskrevet det præcist nok? Hverken for langt eller for kort!
På figuren ovenover ses, at adjunkten har lidt problemer med, hvornår et ord skal være sammensat.
Er du heller ikke helt stiv i denne disciplin, så kan du se mere her under skriveteknik –sammensatte ord.
Her er der også en quiz, så du kan se, hvordan du klarer dig.
Når lektoranmodningen er på engelsk
På engelsk ses ordet summary anvendt i lektoranmodninger.
Summary anvendt i en lektoranmodning udarbejdet på engelsk
Hvorfor ikke anvende begrebet konklusion?
En lektoranmodning er ensærlig genre, hvor denpersonlige stemmeer anvendt.
Dette gør, at det er hensigtsmæssigt at foretage en afrunding, opsummering eller sammenfatning i stedet for en konklusion.
Er der tale om en faglig rapport eller opgave vil det derimod falde naturligt at have en konklusion.
Forskellige tilgange
Der kan være forskellige tilgange til, hvad man anvender i sin lektoranmodning.
Så det er ikke kun blandt adjunkter, der ses forskelle.
Nej, også blandt adjunktvejledere er der delte meninger om den sag
Skal man vælge det ene frem for det andet?
Individuelle overvejelser ligger typisk bag, hvad man vælger.
Så lad os se lidt på argumentationen for de valg, vi bag lektorbloggen traf.
De forskellige valg
Birgitte havde en perspektivering, men ingen decideret sammenfatning.
Hvorimod Lone havde en sammenfatning, men ikke et selvstændigt afsnit om perspektivering.
Kun perspektivering – Uddrag af indholdsfortegnelsen fra Birgittes lektoranmodning fra 2015
Birgittes valg
Birgitte havde som den første side en “Ansøgning om lektorgodkendelse“.
Denne første side fungerede som en opsummering af, hvorfor jeg mente, at jeg var egnet til at overgå til lektorvilkår. Du kan se mere om den måde at betragte en lektoranmodning på her.
Det er i øvrigt den ultimative øvelse i at skrivemeta-tekst.
Perspektivering – giver værdi til din anmodning
Grunde til at medtage perspektivering kan fx være følgende:
Du viser, at du har styr på dit fagområde
Du er på forkant med de nye trends
Du viser, du er holistisk
At give et kvalificeret bud på hvad fremtiden vil bringe, bidrager til at give værdi til din anmodning.
Hvor meget plads skal du afsætte til perspektivering?
Typisk skrives denne del til sidst.
Dette gør også, at der som oftest ikke er mangetegntilbage at rutte med.
Så omkring en lille 1/2 side er et godt bud, hvis du har det som et selvstændigt punkt.
Lones valg
Lone derimod havde opbygget sin lektoranmodning med en problemformulering.
En problemformulering sætter en indre struktur i anmodningen. Denne viser læseren, at der er en fokusering på bestemte aktiviteter.
Nemlig dem som adjunkten vurderer giver mest værdi til anmodningen
Sammenfatningen sikrer, at de væsentligste pointer bliver trukket frem for læseren. Her er det gjort som afslutning på et netop gennemgået kriterium.
Viser Lones brug af sammenfatning i indholdsfortegnelsen i DEL 1, 2015
Udover de del-sammenfatninger som afslutter hvert kriterium, valgte Lone også at foretage en afsluttende sammenfatning af hele anmodningen.
Og i denne sammenfatning indgik perspektiveringen som en naturlig del.
Indholdsfortegnelsen viser den afsluttende sammenfatning i Lones anmodningfra 2015
Dette er altså en anden måde at gøre det på.
Ikke bedre eller dårligere bare anderledes.
Dette viser, at der ikke er en facitliste til, hvordan en anmodning kan udarbejdes
Problemformuleringens spørgsmål
Nedenunder ses begyndelsen på den afsluttende sammenfatning.
Ligeledes ses det spørgsmål, der dannede udgangspunkt for problemformuleringens spørgsmål.
Meta-teksten der indleder den afsluttende sammenfatning i Lones anmodning
Dette spørgsmålet peger tilbage til anmodningens indre struktur. Dette gentages her af hensyn til læseren.
Ingen faste regler for struktur
Eksemplerne i indlægget viser forskellige gangbare tilgange til en lektoranmodnings struktur.
Der er altså ingen regler, som er hugget i sten rent struktur-wise
Så hvordan du vælger at strukturere din lektoranmodning, er derfor dit valg.
Lektor.nu hører gerne fra dig
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Struktur i din anmodning – sammenfatning og perspektivering?” med andre er der mulighed for det også.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
Som lovet i blogindlægget før sommerferien, går lektor.nu her mere i dybden med, hvordan du som adjunkt, gør det du beskriver operationelt
En lidt provokerende titel er “Tag din egen medicin, adjunkt!”.
Ordene:
Tag din egen medicin!
faldt til et vejledermøde,jeg var til for nogle år siden.
Det blev sagt i forbindelse med, at jeg som sædvanlig havde siddet og snakket om de mest almindelige fejl og mangler, der ses i lektoranmodninger.
Kan du gøre det operationelt?
En af disse typiske fejl eller mangler handler om manglen på operationalitet.
Med andre ord:
Du skal vise i din lektoranmodning, hvordan du anvender det, du skriver om!
Tit og ofte er der i en lektoranmodning beskrevet noget, som ikke bliver brugt.
Det er der bare!
Men det bidrager ikke til at give værdi til anmodningen.
Det kan opleves påklistret, måske også sludrende og nogle gange fuldstændigt irrelevant og uinteressant.
Derfor kan du i dette blogindlæg se et praksisnært eksempel på, hvordan man kan gøre.
Studerende og adjunkter – hvad er fællesnævneren?
Selvfølgelig er der en fællesnævner imellem det at være studerende og det at være adjunkt.
Det som vi søger at lære vore studerende, der skal være i en skriftlig aflevering, er også meget det, som en adjunkt skal demonstrere i sin lektoranmodning.
Skriftlige afleveringer for studerende kan være:
Bachelorprojekt, specialerapport, praktikrapport og hvad det nu hedder altsammen
Her skal de studerende blandt meget andet vise, hvordan de har gjort deres læring operationel. Hvilket er det samme, som en adjunkt skal i sin lektoranmodning.
Men her hører sammenligningen så stort set også op. I hvert fald efter min mening.
Sammenfatning af 3,5 års arbejde
Der er en storforskel på at skulle udarbejde en lektoranmodning versus fx en praktikrapport.
En lektoranmodning sammenfatter 3,5 års arbejde med undervisning, erhvervskontakt, forskning/udvikling og internationalt samarbejde.
Har du prøvet at undervise før?
Har man ikke prøvet at undervise før, man er blevet ansatsom adjunkt?
Ja, så venter der for de fleste adjunkter en overraskelse af de større!
Årsagen er jo den, at undervisning er et håndværk. Derfor ser det også så nemt ud, når man betragter en rutineret underviser.
Hvilket skyldes øvelse, øvelse og mere øvelse!
Men netopøvelsehar man jo ikke, hvis man ikke har prøvet at undervise før. Det koster tid, kræfter og for nogle også blod, sved og tårer at få styr på det.
Men tilbage til kunsten at være operationel.
En klassisker
Lad os tage klassikeren læringsforudsætninger, der kommer fra Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Uden sammenligning er den vel nok den mest brugte illustration, når der tales lektoranmodninger.
Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel
Et klassisk eksempel er studenterforudsætningerne!
Her listes typisk alle de karakteristika en klasse har.
Så og så mange mandlige studerende. Så og så mange kvindelige studerende. Deres uddannelsesmæssige baggrund, hvilken nationalitet de har etc.
Men når det så kommer til, hvordan denne viden om de studerendes forudsætninger spiller ind i undervisningen, bliver det meget ofte ikke nævnt med et ord.
Med andre ord er det ikke gjort operationelt
Det er med fordi det har man hørt, det skal være.
Men man kan ikke anvende det!
KEA’s Slogan: Du skal ikke bare vide – du skal kunne
I mange af de lektoranmodninger jeg har bedømt mangler netop dette. Det som viser, hvordan tingene bliver sat i spil.
Ligeledes er det også, hvad jeg ser som adjunktvejleder.
Det kan jo også ske, at man glemmer at vise, at man faktisk bruger det i sin undervisning.
Men uanset årsagen svækker det en anmodning betragteligt.
Hvilket alene er grund nok til at gøre noget ved det.
KEA’s slogan, som jo er møntet på kommende studerende, ses i denne tid overalt i gadebilledet:
Du skal ikke bare vide Du skal kunne
Netop det at kunne anvende viden er vigtigt og altså ikke kun for de studerende.
Sådan bliver det gjort operationelt i undervisningen
Dette referer til de lidt nørdede studerende som vist på forrige billede
Når man har sådan en information, ja – så skal den selvfølgelig bruges i undervisningssammenhænge.
Nedenstående klip viser, hvordan denne viden anvendes i adjunktens undervisning.
Tag de operationelle briller på
Eksemplet viser, hvordan man kan gøre sin viden operationel.
Det er klart at i starten af skrivefasen er det ikke så nemt at få alting med. Men når man er tættere på at skulle aflevere sin anmodning, er det en anden sag.
Tag derfor dine operationelle briller på og læs så teksten grundigt igennem.
Finder du noget som er påklistret:
Så overvej om det skal stryges, eller du vil underbygge det med et eksempel!
Lektor.nu hører gerne fra dig
Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.
Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Tag din egen medicin, adjunkt!” med andre er der mulighed for det også.
Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu
