EVU, eftervidereuddannelse – kriterium A2 og B2

Årets første blogindlæg i 2024, stiller skarpt på arbejdsområdet eftervidereuddannelse, EVU, i en lektoranmodning. Det er især B2, som volder problemer, hvorfor der i blogindlægget er mest fokus på det.

Der er kommet en opstramning omkring dispensation for EVU, og på KEA, hvor jeg er ansat, gives der derfor ikke længere så mange dispensationer for EVU som tidligere.

Derfor dukker problematikken nu også oftere op i min vejledning af adjunkter. Jeg har bare det seneste år haft fire adjunkter, hvor EVU har fyldt en del i vejledningsarbejdet.

I dette indlæg finder du også screen-dumps fra min adjunktvejledning omkring tackling af EVU, som du måske kan blive inspireret af.

EVU er i kategorien formelle arbejdsopgaver

Det at kunne varetage undervisning på EVU er, hvad jeg kalder en formel arbejdsopgave. Du kan se mere i indlægget: Formelle og uformelle opgaver

Men lad os starte med at definere hvad der hører til hvor i fht. til bekendtgørelsen

Hvad er indeholdt i A2 VS B2?

Kriterium A2 handler om tilrettelæggelse, udvikling og gennemførelse af undervisningen på EVU. Det er voksenundervisning det drejer sig om, og det kræver gerne nogle andre pædagogiske greb end dem, du betjener dig af på fuldtidsuddannelserne.

Hvorimod kriterium B2 handler om, hvordan du udvikler uddannelsen på EVU.

Det er altså nogle forskellige kompetencer, du skal beskrive fyldestgørende i din LA, så bedømmerudvalget kan se, at det er et arbejde, du også kan varetage.

Men tit er det svært for adjunkter at skelne imellem kriterium A2 og B2, opgaverne blandes simpelthen sammen, oplever jeg i vejledningen.

Hvis du ikke ved, hvad der hører til hvor og hvorfor, kan du ikke beskrive det korrekt i lektoranmodningen. Bedømmerholdet kan derfor heller ikke afkode, om du opfylder hhv. A2 og B2 og dermed kravet til EVU.

EVU -forslag til metakommunikation
Eksempel på forslag til metakommunikation til indledning af B2

En god hjælp til dig, som er adjunkt, er derfor, at du sætter dig godt ind i, hvad hvert enkelt kriterium og dets underinddelinger skal indeholde.

Det minder jo meget om det, vi som undervisere kræver af de studerende. Det kan du se mere om i et blogindlæg fra juni 2020 med titlen: Tag din egen medicin, adjunkt!

Adjunktplaner er et styringsredskab til dit adjunktforløb, og i det næste skal vi kigge på, hvordan de kan bruges i forbindelse med EVU.

Adjunktplanen og EVU

Det er vigtigt at du, din leder samt adjunktvejleder er opmærksom på, hvorvidt du faktisk kan opfylde betingelserne i bekendtgørelsen.

Derfor er det en rigtig god ide, at du allokerer nogle ressourcer til at udarbejde adjunktplanen og holde den opdateret. På den måde kan du sikre dig, at du ikke ender med en måske problematisk løsning ifht. A2 og B2. Du kan læse mere i blogindlægget: Adjunktplaner…

Det er hverken din leder eller din adjunktvejleder, der skal består din lektoranmodning. Det er dig, og derfor vil jeg anbefale dig, at du er opmærksom på eventuelle knap så lektoranmodningsvenlige løsninger på EVU-arbejdet.

I det følgende kan du se nogle af eksempler på sådanne uhensigtsmæssige løsninger eller aftaler omkring EVU for adjunkter, jeg møder i vejledningen.

Eksempler på uhensigtsmæssige løsninger for EVU-arbejdet ifht. B2

Det her gælder især for de adjunkter, jeg har overtaget fra andre vejledere samt adjunkter på andet forsøg. Men adjunkter, som jeg har haft fra starten af deres adjunktforløb, kan selvfølgelig også opleve udfordringer med EVU.

Ikke optimale løsninger for EVU falder typisk i tre hovedgrupper:

  1. EVU-kurset har kørt en del gange, og materialet er fastlagt. Et eksempel her kunne være certificeringskurser. Det giver dig derfor ikke de store muligheder, om overhovedet, for at udvikle noget som helst til det kursus. Kriterium B2 bliver derfor ikke helt nem at beskrive tilfredsstillende.
  2. Kursusindholdet på EVU er det samme som på et af de fag, du varetager i forvejen på din fuldtidsuddannelse. Igen er det i kriterium B2, du bliver udfordret, når du skal skrive din lektoranmodning.
  3. Samarbejde med en kollega omkring et EVU-kursus, hvor du, af den ene eller anden grund, bliver henvist til en passiv rolle. Et eksempel på en passiv rolle kan være som korrekturlæser af din kollegas slides, og ja, den slags forekommer. Her kan du, hvis du er rigtig uheldig, få problemer både med kriterium A2 og B2.
EVU - udvikling af allerede eksisterende kursus
Et allerede udviklet kursus og forslag til adjunktens take på udvikling af kurset i kommentaren

Nu er du blevet gjort opmærksom på de tre hovedgrupper og hvilke udfordringer, det kan udløse ifht. at skrive din LA.

I det næste skal vi se på, hvad du som adjunkt kan gøre, hvis dit kriterium B2 er svagt af den ene eller den anden grund.

Det kan ske for alle adjunkter. Men dem som er mest udsatte for et svagt kriterium B2, er i følge min erfaring, adjunkter på andet forsøg samt adjunkter med et sent vejlederskift,

Står dit kriterium B2 svagt i EVU?

Det er klart, at er en adjunkt på andet forsøg og med kun et halvt år til afleveringsdatoen, så er det tidsmæssigt meget svært for ikke at sige umuligt at udarbejde en helt ny B2.

Det samme gør sig selvfølgelig gældende, hvis der har været et vejlederskift, af den ene eller anden årsag, tæt på afleveringsdatoen for lektoranmodningen. Men det kan også optræde i et helt almindeligt adjunktforløb.

Er din situation, at dit kriterium B2 er svagt og du må acceptere, at der ikke er mulighed for at få det fikset? Dette kunne fx være ved at være med til at udvikle et andet EVU kursus, så du bliver tilfredsstillende dækket ind på pind 2 i kriterium B.

Ja – så er der kun et råd at give, nemlig at du skriver dig ud af det.

Samtidigt skal du sikre dig, at din lektoranmodning er så gennemarbejdet og stærk i de andre afsnit, som overhovedet muligt.

Helhedsbetragtningen giver dig noget slack

Baggrunden for det råd er, at der også indgår en helhedsbetragtning omkring bedømmelsen af en lektoranmodning.

EVU - hvordan du kan fremhæve dine stærke sider
I kommentaren ses hvordan du som adjunkt kan fremhæve dine stærke sider

Det er et såkaldt generisk råd. Derfor gælder det alle de steder i din LA, hvor du måske kunne have ønsket dig, at den lektoranmodning var nemmere at have med at gøre.

Fx. at du havde mere og bedre data til dit F&I-projekt eller at dit F&I projekt ikke strandede, så du måtte være med i et nyt projekt. At du havde forskererfaring eller undervisningserfaring, inden du startede, at du havde flere industrikontakter, større pædagogisk viden osv. osv.

Men din lektoranmodning skal ikke være perfekt for, at du kan få den godtaget, den skal bare være god nok. Det er baggrunden for helhedsbetragtningen, som gør, at der er noget slack.

Adjunktvejlederens rolle som sparringspartner omkring EVU til de årlige statusmøder er temaet for det næste afsnit.

Brug de årlige møder med leder og adjunktvejleder klogt

Når jeg sidder med til de årlige møder med adjunkten og dennes leder, er jeg meget opmærksom på, hvorvidt det mulige EVU-arbejde kan opfylde betingelserne i bekendtgørelsen.

Jeg har typisk også afholdt et formøde med adjunkten, inden det egentlige møde. Det gør jeg for at sikre mig, at adjunkten er klar over, hvad han/hun går ind til på det område.

Formøder afholder jeg især, hvis der har været, det jeg kalder, røde flag i kontakten med adjunkten.

Ligeledes er det nemmere at kunne påpege eventuelle ikke optimale løsninger på EVU-området for adjunkten og måske også for lederen, når jeg kender mulighederne i forvejen.

Endelig kan der også være spørgsmålet om opkvalificerende kurser, for at adjunkten kan varetage et eventuelt EVU-kursus på en for adjunkten tilfredsstillende måde. Det kan være svært som ny og måske også ung medarbejder at stille krav omkring kurser.

Hvor meget A2 skal fylde i lektoranmodningen, er et spørgsmål jeg ofte får. I det følgende kan du læse om, hvad jeg anbefaler mine adjunkter.

Fordeling imellem A1 og A2

De fleste adjunkter har som hovedforretning at undervise på en fuldtidsuddannelse. Derfor skal A1 også fylde forholdsvis mere tekstmæssig i LA end A2, hvis det er sådan for dig.

Skulle din arbejdsportefølje være omvendt, ja – så vender du bare det følgende om.

Det som er fordelen ved at gå i dybden med A1 er, at du kan trække på det over i A2. I A2 beskriver du nu bare forskellen på at have at gøre med fuldtidsstuderende versus voksne kursister.

EVU - A2 og Hiim og Hippe
Klip fra udtalelse til en nyslået lektor i august 23 omkring A2 og brugen af Hiim og Hippe

Ved at gøre sådan udviser du samtidig evnen til refleksion. Du har også sparet en masse plads/tegn, som du kan bruge på noget andet nyttigt. I indlægget for mange tegn…, kan du læse mere om den problematik.

Det har du bl.a kunne læse om i indlægget: EVU…

  • Hvorfor du som adjunkt skal være opmærksom på, hvilke opgaver du skal løse i EVU-regi
  • De tre hovedgrupper af aftaler for EVU som kan medføre hovedbrud, når din LA skal skrives
  • Forslag til hvordan du kan spare anslag ved at uddybe A1 og derefter trække forskellen frem ifht. A2

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: EVU…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “EVU, eftervidereuddannelse – kriterium A2 og B2” med andre.

Vinteren har for alvor fat – Utterslev mose, januar 2024

Køn i undervisningen og hvorfor det er vigtigt

Sidste blogindlæg inden juleferien handler om køn i undervisningen.

Mange undervisere på uddannelser rundt om i landet glemmer at tage kønnet i betragtning, når de underviser.

Det er der mange grunde til. Den overvejende grund er, at underviseren selv har et køn, som flertallet af de studerende også har.

I det følgende kan du derfor læse om, hvorfor du skal være opmærksom på kønnet i undervisningssituationen, og når du skriver din lektoranmodning.

Majoritet vs minoritet – køn er vigtigt

Jeg har haft et underviserliv de sidste mere end 25 år på mandsdominerede arbejdspladser. Mine kollegaer er fortrinsvis mænd og på uddannelsen til bygninskonstruktør, er der også en majoritet af mandlige studerende.

Dette gør sig især gældende på den danske uddannelse til bygningskonstruktør, mens den engelsksprogede havde en langt større andel af kvindelige studerende.

Jeg tilhører qua mit køn altså en minoritet – på lærerkollegiet, blandt mine fagfæller i faggruppen ingeniør projektering samt i undervisningen.

I min hverdag er jeg bevidst om det, og skulle jeg glemme det, så sker der gerne et eller andet i løbet af en arbejdsdag, som gør mig opmærksom på det.

Mine adjunkter er også overvejende mænd

Det samme billede tegner sig for de adjunkter, jeg er adjunktvejleder for.

Næsten uden undtagelser har mine adjunkter en baggrund i naturvidenskab eller decideret IT. De er altovervejende mænd, er ansat og underviser på en mandsdomineret uddannelse.

Køn er også en rammefaktor i undervisningen

Flyver følgende tanke eller noget sammeligneligt igennem din hjerne:


Du er vist også lidt krænkelsesparat!

Ja – så vil jeg anbefale dig at læse videre.

Fordi pointen er, at hvis du ikke er opmærksom på, at du og dermed dit køn også er en rammefaktor, når du underviser, så er du ikke så god en underviser, som du kunne være.

Derudover signalerer det heller ikke den store refleksionsevne. Lige netop at vise evnen til refleksion i en lektoranmodning er særdeles vigtig. Du kan se mere i indlægget: Beskriv, begrund, og reflekter

Foruden at forskning viser, at diversitet på arbejdspladsen giver øget indtjening på bundlinjen. Erhvervslivet er altså interesseret i at kunne ansætte uddannet arbejdskraft, som ikke kun er kønsstereotyper. Se link til Forbes – 3 benefits of Diversity

Inkluderende undervisning uanset køn

Derfor har KEA også et afsnit omkring krænkende adfærd i medarbejderguiden

På KEA tolererer vi ikke krænkende adfærd såsom seksuel chikane, mobning eller nedværdigelser

Taget fra kEA’s medarbejderguide, august 23
"Når du studerer eller arbejder på KEA, skal du opleve og bidrage til et arbejds- og studiemiljø, hvor alle er i gode og trygge rammer. Grundlaget for det gode arbejds- og studiemiljø er, at vi respekterer hinanden og har en god omgangstone. Dette gælder for alle med deres daglige gang på KEA"

Krænkende handlinger kan fx omfatte:

Nedvurdering, fx på grund af alder, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet eller religiøs overbevisning

Taget fra kEA’s medarbejderguide, august 23

Uddannelsesinstitutionerne uddanner til erhvervslivet og som underviser ligger der dermed en forpligtigelse til at gøre undervisningen inkluderende for de studerende – uanset deres køn.

Fun fact eller…

På en heldagsworkshop i diversitet i E22 for hele mit programområde, BYG, afslørede oplægsholderen følgende:


En del mænd får først øjnene op for, hvordan kvinder behandles, når de selv får en datter!

Det kan man kalde et fun fact eller hold nu k…, alt efter hvem man er.

Underviseren – en rollemodel

Som underviser er du rollemodel for de studerende. Det gælder for dem af dit eget køn, men også for dem af det modsatte køn.

Det du gør og det du tillader, at der foregår i din undervisning, det kopierer dine studerende i større eller mindre grad i underviserrummet, og når der er lærerfri undervisning.

De studerende dimitterer forhåbentligt også en dag. Når de gør, så tager de på godt og ondt det, de har lært på uddannelsen med sig ud i det pulserende liv.

Skal vi fremme diversitet, og det er der et stort ønske om fra erhverslivet at vi skal, er vi som undervisere nødt til at være bevidste om, hvordan vi agerer i undervisningsrummet.

Adjunktvejledning – kønnets betydning

Fordi jeg selv er så bevidst om kønnets betydning, spørger jeg ind til det i adjunktvejledningen.

Generelt er mine adjunkter opmærksomme på, om der er en ulige kønsfordeling i klasserne. Det er også svært at overse, hvis antallet af kvinder udgør i området fra 33 % ned til 10 % eller endnu færre kvindelige studerende i klassen.

Det sker og især inden for uddannelser med IT.

På andre uddannelser på KEA, fx på programområdet design, ses den omvendte kønsfordeling. Her er sammensætning af køn diametralt modsat, og kvinder udgør nu majoriteten.

Næste spørgsmål jeg stiller er selvfølgelig, hvordan det så tackles i undervisningen.

Her er det ikke alle adjunkter, der lige har svar på rede hånd. Det kunne godt tyde på, at de måske glemmer det i undervisersituationen.

Men det er nemt at blive revet med, når man underviser, og som ny underviser er der også rigeligt at holde styr på.

Planlægning og afvikling af undervisningen

For i det hele taget at kunne tage hånd om det med kønnet i undervisningssituationen, er du nødt til at blive bevidst om, at kønnet har eller kan have en betydning i dit fag.

Når du er kommet til den erkendelse, så kan du i din planlægning af undervisningen også arbejde på at gøre det mere kønsneutralt og dermed mere inkluderende .

Og hvordan kan man egentligt bærer sig ad med at inddrage studerende uden at tale ned til dem?

Det kommer der et par eksempler på i det følgende:

Afvikling af undervisningen når der skal tages hensyn til køn

Du kan herunder se en tidligere adjunkts, nu lektor, overvejelser og tanker omkring, hvordan planlægning og afvikling af undervisning i et IT-fag på Be-IT, søger at imødegå kønssterotypien.

Afvikling af undervisningen når der skal tages hensyn til køn
Inklusion af kvindelige studerende ved brug af kønsneutrale stedord

Men kønsneutrale stedord gør det ikke alene. Det er også vigtigt, at de kvindelige studerende ikke bare ser på, når de mandlige studerende koder.

Køn - hvordan de kvindelige studerende på Be-IT opfordres til at kode
De kvindelige studerende på Be-IT opfordres til at kode

Det med kønnet skal også med i din lektoranmodning

Sidst men ikke mindst skal det også beskrives i lektoranmodningen.

En af mine adjunkter, nu lektor, fik sideløbende med sin adjunktperiode, antaget sin ph.d i engelsk filologi med fokus på Shakespeare.

Da jeg gennemlæste hans LA inden afleveringen, manglede alt om kønnet og betydningen i uv.situationen i kriterie A.

Eksempel på kommentar omkring køn på en IT-uddannelse
Eksempel på kommentar i adjunktvejledningen omkring køn på en IT-uddannelse

Det havde vi en lang snak om, hvortil han sagde: “Jeg havde det med i min ph.d, fordi det var vigtigt ifht. til Shakespeare, så hvordan jeg kunne glemme det her, ved jeg ikke”

Hvordan det omkring køn fremstod i adjunktens endelige lektoranmodning i efteråret 22
Hvordan det fremstod i adjunktens endelige lektoranmodning i efteråret 22

Hvad siger bedømmerne?

Bedømmerne bemærker selvfølgelig også, at det omkring kønnet beskrives i en lektoranmodning.

Som nævnt før i indlægget handler det jo om refleksion, og de overvejelser der følger med det.

Klip fra udtalelse til adjunkt på Be-IT i august 2023
Klip fra udtalelse til adjunkt på Be-IT i august 2023

Det har du kunne læse om i indlægget: Køn i undervisningssituationen

  • Hvorfor du som adjunkt skal være opmærksom på en skæv kønsfordeling i undervisningsrummet
  • Eksempler fra adjunktvejledningen omkring en ulige kønsfordeling
  • Forslag til hvordan du kan gøre undervisningen mere inkluderende på en uddannelse, hvor kønsfordelingen er skæv

God jul og godt nytår

Tilbage er kun at ønske lektorbloggens læsere en god jul og et velsignet nytår.

Lektorbloggen er selvfølgelig tilbage i 2024 med nye indlæg omkring kunsten at skrive en lektoranmodning.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Køn i undervisningen og hvorfor det er vigtigt

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Køn i undervisningen og hvorfor det er vigtigt” med andre.

Vinterbillede i sort/hvid fra snefaldet i december 2023
Vinterbillede i sort/hvid fra snefaldet i december 2023

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Kriterie A – snublestene – andet afsnit i føljetonen

Dette indlæg om snublestenene i kriterie A bygger oven på blogindlægget, Lektoranmodning – forstå og bestå den.

Hvor sidste indlæg var generelt om en LA, går dette og det næste indlæg i dybden med de enkelte kriterier i bekendtgørelsen.

Kriterie A - PPtx oplægget fra 29.april
Screendump fra PPtx oplægget – i kriterie A, april 22

Kriterie C volder sjældent alvorlige kvaler

Det er især kriterie A og B, der bliver sat under luppen, da disse to kriterier er dem, adjunkter gerne er mest udfordret på i deres lektoranmodning.

Det er sjældent, det er kriterium C, der udgør den altovervejende grund til at en adjunkt dumper. Derfor sættes der ikke spot på dette kriterie i denne omgang.

Har du svært ved at tage hul på skriveprocessen, så vil jeg anbefale dig at starte med at arbejde på kriterium C. Du kan læse mere om, hvorfor det kan være en god ide i indlægget: Udfordret på sin skriveproces

Bekendtgørelsens tekst til kriterie A

Nedenstående er taget fra bekendtgørelsen tekst til kriterie A:

Adjunkten/ansøgeren selvstændigt kan udvikle, tilrettelægge og gennemføre erhvervs- eller professionsrettet samt udviklingsbaseret undervisning. Undervisningen skal inddrage faglige elementer og refleksioner over disse, samspillet mellem teori og praksis samt indsigt i erhvervets eller professionens udøvelse og udvikling.

Kriterie A opleves som værende svært for mange adjunkter. Det er ikke alle adjunkter, der har de samme udfordringer, men der er dog nogle gengangere.

Hvilke kan du læse mere om i næste afsnit.

Snublestenene i kriterie A

Der er gerne flere grunde til, at kriterie A fremstår mangelfuldt.

Nogle af de gengangere jeg ser, som svækker kriterie A ganske betydeligt, er flg.:

  • Det skrevne er for generelt/for lidt specifikt og giver dermed ikke mulighed for en reel indsigt i adjunktens arbejde
  • For lidt viden om og/eller brug af pædagogiske fagtermer – herved fremstår anmodningen på et for lavt niveau
  • Manglende beskrivelser og refleksioner af iterationer i et undervisningsforløb – hvad har du lært fra første til X. gang, du kørte faget?

I det følgende fokuseres hovedsageligt på, hvorfor det at være for generel i en lektoranmodning er et problem, og hvordan du kan løse det.

Når du er for generel i kriterie A

Når jeg bedømmer en lektoranmodning, så har jeg ikke et forudgående kendskab til adjunkten.

Havde jeg det, ville jeg være inhabil og måtte derfor ikke indgå i bedømmelsesudvalget. Den afklaring omkring habilitet foregår, inden adjunktens endelige bedømmerudvalg er nedsat.

Da jeg således ikke kender adjunkten, forventer jeg i anmodningen at blive præsenteret for følgende:

  • Hvilken uddannelsesmæssig baggrund du selv har
  • Hvilken uddannelse(r) du underviser på eller hovedsageligt underviser på
  • Hvor uddannelsen er indplaceret ifht. kvalifikationsrammen
  • Hvorvidt undervisningen foregår på dansk eller international linje
  • Hvilke fag, emneområde(r), fagemne(r) du varetager eller hovedsageligt varetager
  • Hvilke semestre du underviser på eller hovedsageligt underviser på
  • Hvornår det er foregået, årstal, semester fx F20 – 3.semester

Desværre er det ikke altid muligt eller let at afkode ovenstående.

Så jeg er henvist til at gætte!

Som nævnt i andre indlæg er det at åbne for gætværk, noget du som adjunkt bør undgå for enhver pris.

Undervisning er din hovedforretning

Fordi undervisning for 99% af alle adjunkter er hovedforretningen og årsagen til deres ansættelse, så er det en ualmindelig god ide i din LA at give et konkret eksempel på, hvordan du afvikler din undervisning.

Mange adjunkter undlader dette og forholder sig kun generelt til, hvordan de underviser. Ofte blandes det hele sammen i kriterie A med lidt litteraturhenvisninger til pædagogiske teorier her og der.

Derved får jeg som bedømmer intet reelt indblik i, hvordan adjunkten egentligt bærer sig ad med at udvikle, tilrettelægge og afvikle undevisning. Hvilket som bekendt er grundstenene i kriterie A.

Kender du din modus operandi?

De allerfleste undervisere har en arbejdsform – et skelet, en grundform eller en struktur – som de afvikler deres undervisning efter. Det kan vi også kalde for en modus operandi, M.O.

Dette er uanset, hvilket fag de varetager, men mange adjunkter kender ikke deres egen måde at gøre det på.

Kriterie A - generel  og specifik del i en lektoranmodning
Generel og specifik del, screendump fra Birgittes LA, juni 2015

Jeg oplever derfor tit i vejledningen, at adjunkter har svært ved at sætte ord på, hvordan de egentligt gør i underviserrummet og hvorfor.

For mange adjunkter er det en aha-oplevelse, når de bliver klar over, at de adspurgt ikke kan beskrive deres struktur.

Hvis du ikke er bevidst om, hvorfor du gør, som du gør, så er det så godt som umuligt at beskrive det i din anmodning.

En Ubevidst kompetent underviser

Hvis en adjunkt er bare nogenlunde succesfuld i sit virke som underviser, vil man kalde adjunkten for en:

Ubevidst kompetent underviser!

Det er der overordnet ikke noget i vejen med. Det er i hvert fald uden tvivl et langt bedre udgangspunkt at have end at være ubevidst inkompetent!

Nu er det bare sådan, at du som adjunkt skal bestå en LA for at overgå til lektor på din institution.

I en LA gælder det om at beskrive, reflektere og begrunde, hvorfor du gør, som du gør. Det bliver derfor en meget tydelig mangel i kriterie A, når dette ikke er tilstede.

Du kan se mere her i blogindlægget: Beskriv, begrund og reflekter

Skab et overblik over hvordan du gør – find din M.O

Måden at komme videre på og flytte sig til en bevidst kompetent underviser er, at du bliver klar over, hvordan din struktur/model/skelet ser ud.

Det kan du fx gøre ved at notere de hovedpunkter ned, du har med i din undervisning. Gør det for forskellige moduler/lektioner og fag.

Du vil se, at der tegner sig et mønster, din struktur/model åbenbarer sig, uanset dine fagområder. Så kan der være små variationer, men du har fået vist hovedstrukturen.

Nu har du fået indsigt i, hvordan du generelt griber det at undervise an.

Fra ubevidst til bevidst kompetent underviser

Den indsigt skal du bruge til at dykke ned i hvert punkt, så du kan blive klogere på, hvorfor du gør det på den måde.

Gå derfor nu på opdagelse i den pædagogiske litteratur.

Forhåbentligt opdager du, at lige din måde at præsentere/gennemgå stof på passer som fod i hose med en eller flere af de læringsteoretikere, du er stødt på under dit adjunktforløb.

På den måde flytter du dig fra ubevidst kompetent til bevidst kompetent

Det er den transformation, som skal til for at du kan beskrive fyldestgørende, hvad du foretager dig. Herunder hvorfor du gør det sådan og ikke på en anden måde.

Et eksempel på hovedpunkter

Du kan se en opremsning af mine hovedpunkter for, hvordan jeg afvikler undervisning herunder:

Introduktion til dagens tekst, kort repetition af forrige moduls undervisning, præsentation af dagens emne, spørgsmål/konsulent, gruppearbejde/arbejd selv, opsamling og tak for i dag.

De næste skridt i kriterie A

Når du overordnet har fundet ud af, hvordan du bedriver undervisning, så kan du beskrive, begrunde og reflektere over dette i din anmodning.

For at vise helt tydeligt hvordan det ser ud, så giver du også et konkret eksempel. Det er langt lettere nu, hvor du har trukket de store linjer op for, hvordan du bedriver din undervisergerning.

Det konkrete eksempel i kriterie A

Et konkret eksempel tjener til at vise, hvordan du håndterer en konkret undervisningssituationen.

Du har alt pædagogisk litteratur på plads, du ved, hvorfor du gør, som du gør, og nu skal du gøre det operationelt med det konkrete eksempel.

Her har du en god lejlighed til at vise screendumps af din fagplan samt din lektionsplan, for de er vigtige at have med. Du kan se mere om, hvorfor det er, her i indlægget: Fagplan og lektionsplan…

Husk at være specifik omkring uddannelse, semester, varighed etc., så jeg som bedømmer ikke lades i stikken.

Nej, jeg bliver derimod inviteret med ind i dit underviserrum på 3.semester i klassen 3.A på designuddannelsen i faget XX, i 2. og 3. modul i uge 16.

Her er der ligeledes også rig lejlighed til at komme ind på iterationer, flere refleksioner osv. så jeg som bedømmer kan se, hvordan du har udviklet dig i gennem din adjunkttid.

Hvis du mestrer brugen af den personlige stemme så bare nogenlunde, så får jeg oplevelsen af at kunne se for mig, hvordan du bedriver din undervisningspraksis, din udvikling som underviser, de tips og tricks du bruger etc.

Er du udfordret på brugen af den personlige stemme i den anmodning, så kan du se mere i indlæggene: Den personlige stemme… og Udfordret på din skriveproces

Det har indlægget især fokuseret på

I dette indlæg er der fokuseret på snublestenene i kriterie A.

Fokus har især været på at beskrive, hvorfor det at være for generel i kriterie A, svækker en lektoranmodning og hvordan du kan være mere konkret.

Lektor.nu hører gerne fra dig: Kriterie A….

Kender du nogle, som kunne have glæde af at læse indlægget om Kriterie A…, så del endelig.

Kriterie A og vi er alle forskellige
Ikke én adjunkt eller adjunktvejleder er ens

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Føg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Tag din egen medicin, adjunkt!

Som lovet i blogindlægget før sommerferien, går lektor.nu her mere i dybden med, hvordan du som adjunkt, gør det du beskriver operationelt

En lidt provokerende titel er “Tag din egen medicin, adjunkt!”.

Ordene:

Tag din egen medicin!

faldt til et vejledermøde, jeg var til for nogle år siden.

Det blev sagt i forbindelse med, at jeg som sædvanlig havde siddet og snakket om de mest almindelige fejl og mangler, der ses i lektoranmodninger.

Kan du gøre det operationelt?

En af disse typiske fejl eller mangler handler om manglen på operationalitet.

Med andre ord:

Du skal vise i din lektoranmodning, hvordan du anvender det, du skriver om!

Tit og ofte er der i en lektoranmodning beskrevet noget, som ikke bliver brugt.

Det er der bare!

Men det bidrager ikke til at give værdi til anmodningen.

Det kan opleves påklistret, måske også sludrende og nogle gange fuldstændigt irrelevant og uinteressant.

Derfor kan du i dette blogindlæg se et praksisnært eksempel på, hvordan man kan gøre.

adjunkt

Studerende og adjunkter – hvad er fællesnævneren?

Selvfølgelig er der en fællesnævner imellem det at være studerende og det at være adjunkt.

Det som vi søger at lære vore studerende, der skal være i en skriftlig aflevering, er også meget det, som en adjunkt skal demonstrere i sin lektoranmodning.

Skriftlige afleveringer for studerende kan være:

Bachelorprojekt, specialerapport, praktikrapport og hvad det nu hedder altsammen

Her skal de studerende blandt meget andet vise, hvordan de har gjort deres læring operationel. Hvilket er det samme, som en adjunkt skal i sin lektoranmodning.

Men her hører sammenligningen så stort set også op. I hvert fald efter min mening.

Sammenfatning af 3,5 års arbejde

Der er en stor forskel på at skulle udarbejde en lektoranmodning versus fx en praktikrapport.

En lektoranmodning sammenfatter 3,5 års arbejde med undervisning, erhvervskontakt, forskning/udvikling og internationalt samarbejde.

Har du prøvet at undervise før?

Har man ikke prøvet at undervise før, man er blevet ansat som adjunkt?

Ja, så venter der for de fleste adjunkter en overraskelse af de større!

Årsagen er jo den, at undervisning er et håndværk. Derfor ser det også så nemt ud, når man betragter en rutineret underviser.

Hvilket skyldes øvelse, øvelse og mere øvelse!

Men netop øvelse har man jo ikke, hvis man ikke har prøvet at undervise før. Det koster tid, kræfter og for nogle også blod, sved og tårer at få styr på det.

Men tilbage til kunsten at være operationel.

En klassisker

Lad os tage klassikeren læringsforudsætninger, der kommer fra Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Uden sammenligning er den vel nok den mest brugte illustration, når der tales lektoranmodninger.

adjunkt
Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel

Et klassisk eksempel er studenterforudsætningerne!

Her listes typisk alle de karakteristika en klasse har.

Så og så mange mandlige studerende. Så og så mange kvindelige studerende. Deres uddannelsesmæssige baggrund, hvilken nationalitet de har etc.

adjunkt

Men når det så kommer til, hvordan denne viden om de studerendes forudsætninger spiller ind i undervisningen, bliver det meget ofte ikke nævnt med et ord.

Med andre ord er det ikke gjort operationelt

Det er med fordi det har man hørt, det skal være.

Men man kan ikke anvende det!

KEA’s Slogan: Du skal ikke bare vide – du skal kunne

I mange af de lektoranmodninger jeg har bedømt mangler netop dette. Det som viser, hvordan tingene bliver sat i spil.

Ligeledes er det også, hvad jeg ser som adjunktvejleder.

Det kan jo også ske, at man glemmer at vise, at man faktisk bruger det i sin undervisning.

Men uanset årsagen svækker det en anmodning betragteligt.

Hvilket alene er grund nok til at gøre noget ved det.

KEA’s slogan, som jo er møntet på kommende studerende, ses i denne tid overalt i gadebilledet:

Du skal ikke bare vide
Du skal kunne

Netop det at kunne anvende viden er vigtigt og altså ikke kun for de studerende.

Sådan bliver det gjort operationelt i undervisningen

adjunkt
Dette referer til de lidt nørdede studerende som vist på forrige billede

Når man har sådan en information, ja – så skal den selvfølgelig bruges i undervisningssammenhænge.

Nedenstående klip viser, hvordan denne viden anvendes i adjunktens undervisning.

Tag de operationelle briller på

Eksemplet viser, hvordan man kan gøre sin viden operationel.

Det er klart at i starten af skrivefasen er det ikke så nemt at få alting med. Men når man er tættere på at skulle aflevere sin anmodning, er det en anden sag.

Tag derfor dine operationelle briller på og læs så teksten grundigt igennem.

Finder du noget som er påklistret:

Så overvej om det skal stryges, eller du vil underbygge det med et eksempel!

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Tag din egen medicin, adjunkt!” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Nogle almindelige fejl og mangler i lektoranmodninger

I dette blogindlæg kan du læse om nogle af de mest almindelige fejl, der begåes i lektoranmodninger.

Når jeg hjælper adjunkter, som enten er på deres andet forsøg eller er bedømmer, er det meget de samme fejl og mangler, jeg ser igen og igen.

For at du kan undgå dem i din anmodning, kommer der her nogle eksempler og forklaringer på, hvad og hvorfor det er en fejl.

Lektoranmodninger uden meta-tekst

Skriver du din lektoranmodning uden brug af metakommunikation AKA meta-tekst, ja så fremstår den ikke videre sammenhængende.

Eksempel på metakommunikation. Formålet er at forberede læseren på, hvad der skal komme

Ligeledes er den heller ikke videre læsevenlig. Læseren, i det her tilfælde bedømmerne, oplever at blive kastet ind i kapitler, afsnit osv. uden en vejledende tekst.

Det kan være en udfordring at lære at skrive metakommunikerende tekst.

Har du ikke prøvet at skrive en sådan meta-tekst før?

Så fortvivl ikke hvis du ender med et tidsforbrug på én til to timer på den første sætning, du forsøger dig med.

Som med alt andet tager det tid at lære noget nyt.

Frameworket er mangelfuldt

I nogle lektoranmodninger mangler frameworket delvist.

Med framework menes følgende:

  • Bekendtgørelsen for lektorkvalificering
  • Bekendtgørelsen og studieordning for den uddannelsen du underviser på
  • Kvalifikationsrammen som angiver, hvilket trin din uddannelse befinder sig på

Bekendtgørelse Lektoranmodning

I bekendtgørelsen for lektorkvalificering udstikkes de tre kriterier, du skal berøre i din anmodning. Kort sagt skal der i din anmodning være en fyldestgørende beskrivelse af kriterium A,B og C.

Er der udeladt noget i forhold til de tre kriterier?

Fx. at der i kriterium B mangler en redegørelse for varetagelse af videre-efteruddannelse og du ikke har fået dispensation for dette?

Ja, så kan du rende ind i den knap så spændende situation, det er at skulle skrive et tillæg.

Du kan her finde en henvisning til senest gældende bekendtgørelse.

Bekendtgørelse for uddannelsen og studieordning

Nu tænker du måske, hvorfor er det så vigtigt?

Det er det, fordi en studieordning er en udmøntning af bekendtgørelsen. Dermed har det betydning for, hvad du underviser i. Hvilken afspejles i din fagplan og lektionsplan. Har du rod i de to sidstnævnte begreber, så se her.

Kvalifikationsrammen

Kvalifikationsrammen beskriver som før nævnt, hvilket trin din uddannelse befinder sig på. Du kan se mere her.

Er du ikke bevidst om, hvor din uddannelse er indplaceret?

Så kalder du typisk dine studerende for elever og måske behandler du dem også sådan?

Hvordan kan det være et problem, tænker du måske?

Elev eller studerende? De er jo begge på skolebænken.

Men:

Det giver et billede af en underviser, som ikke helt har styr på termerne.

Og selvfølgelig endnu værre:

Det faglige niveau, der skal undervises på.

Brugen af elever i stedet for studerende

Så gå din anmodning igennem med en tættekam. Støder du på ordet elev i en eller anden form, så fjern det.

Dit sprog er for sludrende

Der er problemer med brugen af den personlige stemme. Ligeledes er der alt for mange fyldord og der anvendes talesprog i anmodningen. Hvilket gør, at du har for lidt plads til det væsentlige. I øvrigt er 96,000 tegn det antal tegn du må have i følge bekendtgørelsen.

Ikke operationelt

Tit ser jeg at der er skrevet noget, som bare er med, men ikke anvendes aktivt.

Det kan være alt fra hobbies til studenterforudsætninger over til en beskrivelse af udsigten fra et hotelværelse, man boede på under et kursusforløb.

Men når du nævner noget i din lektoranmodning, så skal det give værdi til anmodningen.

Hvis det ikke giver værdi, så skal det ikke med

Lad os tage et eksempel.

Udøver af Taekwondo

En adjunkt har Taekwondo som hobby og beskriver det i sin lektoranmodning i starten.

Lektoranmodninger
Taekwondo som hobby

Er sådan en information interessant?

Ja, det er den, hvis den bliver sat i spil i anmodningen.

Med andre ord er informationen gjort operationel?

Hvis ikke er det bare spildt plads, som kunne have været udnyttet bedre.

10 sider længere inde i lektoranmodningen, hvor adjunkten nu bevæger sig ind på class room management, CRM, er følgende beskrevet:

Lektoranmodninger
Adjunkten sætter sin hobby i spil i undervisningen

Netop det at være i stand til at anvende information er et emne, som der vil blive sat mere fokus på efter sommerferien.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Nogle almindelige fejl og mangler i lektoranmodninger” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Det kan du få ud af at skrive en lektoranmodning

I dette blogindlæg kan du læse om, hvad jeg og andre har fået ud af at skrive en lektoranmodning.

Årsagen til at jeg deler ud af den erfaring er, at når jeg snakker med adjunkter, genkender jeg meget af deres frustration omkring det at skrive lektoranmodning.

Hvad skal det til for med den lektoranmodning?

Lige netop det spørgsmål får jeg tit og gerne kombineret med det andet spørgsmål også:

Hvad skal jeg så bruge det til bagefter?

Det du typisk opdager, når du har afleveret og forhåbentligt er blevet positivt bedømt, er at du har lært en masse. Du har erhvervet dig nye kompetencer så at sige.

Det kan så tage et stykke tid inden det for alvor går op for én, hvad det er man har lært.

Uddannelsesmæssig baggrund – humanist eller naturvidenskabelig?

Alt efter den uddannelsesmæssige baggrund du selv har, kan det være mere eller mindre svært rent skrivemæssigt at få lektoranmodningen færdiggjort.

Har du en humanistisk baggund, er det måske ikke det store rent skrive-wise, du kan tage med fra udarbejdelsen af din lektoranmodning.

Er du derimod naturvidenskabeligt uddannet, som fx. ingeniør, er det for mange en hel ny måde at skrive på. Det skal man vænne sig til og det tager lidt tid.

Det er her især brugen af metakommunikation som giver anledning til kvaler. Men metakommunikation, også kendt som serviceafsnit/tekst, gør din lektoranmodning mere læsbar. Alene derfor kan det betale sig at få det lært.

En større akademisering

I en verden, der bliver mere og mere akademiseret er lige netop upgradering af ens skrivekompetencer nok så vigtig. Den kompetence er også direkte anvendelig i en underviserfunktion.

DIn skriftlige kommunikation løftes

De studerende, du har, skal også aflevere skriftligt arbejde såsom praktikrapporter, bachelorprojekter etc.

Jo bedre og mere du selv ved om at skrive, jo bedre kan du derfor også vejlede og hjælpe de studerende.

Dette var for mig en kæmpebonus, at blive bedre til at vejlede studerende skriftligt. Det være sig i deres skriveproces, men også ved feedback på logbøger, rapporter, specialer etc.

Jeg oplevede, at de studerende blev bedre fagligt og sjovt nok, blev jeg også hele tiden endnu bedre til at skrive, jo flere jeg vejledte.

Fra ubevidst kompetent til bevidst kompetent

Er man gammel i gårde indenfor undervisning, har man typisk fundet en underviserstil, der duer.

Som en af de kollegaer jeg var på hold med på PG tilbage i slut-90erne, sagde så smukt:

Pædagogik er jo det, der virker

Det er meget sandt.

Pædagogikken skal hænges op på teori

Men i en lektoranmodning er man nødt til at hænge den pædagogik, man bedriver i underviserrummet op på noget teori. Kan man ikke det, er chancerne for at få en positiv bedømmelse forsvindende.

Så hvis du har erfaring for, at den måde du underviser på virker, men du ikke ved hvorfor.

Så er du det, der kaldes:

Ubevidst kompetent

Processen med at gå fra at være ubevidst kompetent til at blive bevidst kompetent er hvad mange oplever, når de skriver deres lektoranmodning.

Lige pludselig kan der hæftes teori på det, man foretager sig i undervisningen. Ganske nyttigt når man diskuterer undervisningsmetoder med kollegaer.

Aha-oplevelser kan man også få

Et eksempel på en aha-oplevelse er fx når man finder ud af, at den måde man kommunikerer på til de studerende, er enten en direkte kopi eller en variant af The Golden Circle:

Why, How, What

Simon SINEk

Man vidste det bare ikke, men man gjorde det, fordi det virkede.

I samme moment indser man måske også, at man selv har en global/holistisk læringstil, da de fleste undervisere typisk kommunikerer ud fra den læringsstil, de selv har.

Hvilket var derfor, det var så frusterende til forelæsninger på universitetet ikke at kunne få givet et overblik over, hvad teorien skulle bruges til.

Var man heldig blev det givet til allersidst, men sådan gik det sjældent.

Større indsigt i egen underviserpraksis

Synet på egen underviserpraksis ændrer sig også, når man går i gang med at beskrive den.

Er du som de fleste undervisere, finder du af at det faktisk er ret komplekst, det du foretager dig.

Udover at have styr på det rent fagfaglige stof, kommer der formidlingen af stoffet.

Derudover er der også en del classroom mangement involveret i det at være underviser. Alt det får man sat ned på papir og den proces gør, at man bliver mere bevidst om sig selv og egen underviserpraksis.

Jo mere bevidst man er om egen praksis, desto bedre bliver man også til at navigere i klasserummet

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Det kan du få ud af at skrive en lektoranmodning” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Corona, adjunktvejledning og din lektoranmodning

Lektorbloggen har ligget lidt stille grundet Corona. Men nu er presset taget lidt af rent undervisningmæssigt. Det betyder at der er tid til andet end undervisning.

Derfor kan du i dette indlæg, læse lidt om det impact COVID-19 har haft i undervisningen. Men også hvad vi på lektorbloggen forventer, at der kommer til at ske til efteråret. Endelig gives der et bud på, hvad det betyder for din lektoranmodning.

Coronaferie, krise eller arbejde med forhindringer?

For nogle blev lockdown en coronaferie, for andre en krise og for samtlige af de undervisere, vi på lektorbloggen er i kontakt med, virtuelt selvfølgeligt, blev det arbejde med forhindringer.

Som alle andre undervisere i det ganske land, uanset hvilket niveau man varetager undervisning på, har det været en omstilling.

Det at gå fra fysisk tilstedeværelse til at afvikle undervisning online kræver noget helt andet.

Både af underviseren, undervisningsmaterialet og de studerende, ikke mindst.

Benspænd i undervisningen

Mange garvede undervisere har haft travlt, som den gang de var nye i undervisningsbranchen.

Hvis rutinerede undervisere har rigtigt travlt, er det ikke svært at regne ud, at adjunkter med lidt eller ingen undervisningserfaring har ligget næsten vandret.

Har der også været mindre børn at passe?

Ja – så er der nok indtrådt det, som vi undervisere elsker at kalde et benspænd.

Verden kommer nok til at se anderledes ud efter Corona

Det er svært at tro på, at underviserlivet bliver som før Corona. Dvs. som det så ud i midten af marts i 2020, når efterårssemestret starter til august.

I tider med fortætning, hvor der skal være flere studerende per kvadratmeter, er det at kunne afvikle en del af undervisningen virtuelt, en måde at få skabt mere fysisk plads på.

Opgradering af digitale kompetencer

Underviserne er blevet opgraderet indenfor brugen af digitale læremidler, online-undervisning etc.

Det samme gør sig gældende for de studerende.

Denne opgradering af undervisernes og de studerendes digitale kompetencer er nok det mest positive, der er at sige om Corona.

Vi ser dog stadig studerende, som fortsat ikke kan dele skærm. LIgeledes er de heller ikke i stand til at indkalde til et virtuelt møde via Teams.

Det er klart at med det fokus, der er på 21st Century skills, er det et no go.

En vigtig kompetence at besidde

Ligeledes er det at kunne arbejde virtuelt også en vigtig kompetence at besidde i 2020 og fremover. Så det skal vi selvfølgelig også lære vore nye studerende, som starter efter sommerferien.

Alene af den grund bliver alt ikke som før

Hvorfor har Corona betydning for en lektoranmodning?

Der kom en lockdown som varede tæt på et helt semester. Det er noget som har gjort et væsentligt impact i undervisningen.

Det må naturligvis afspejle sig i lektoranmodningen. Alt andet vil være højst besynderligt.

Derfor vil jeg forvente at se noget om dette i lektoranmodninger afleveret efter lockdown indtrådte.

Afleverer du inden september 2020 er det en mindre indflydelse Corona har haft på dit underviserliv.

Her er det måske bare en kort beskrivelse af, hvad du gjorde i din undervisning eller en perspektivering til, hvad de virtuelle tider kommer til at betyde fremover for uddannelsen og erhvervet.

Men står du ikke for at skulle aflevere lige nu?

Ja, så har Corona medført og kommer til at medføre en ret så stor ændring i din underviserpraksis.

Udelade det kan du i hvert fald ikke

Adjunktperioden forlænges

Ikke uventet er der mulighed for en forlængelse af adjunktperioden grundet Corona.

Du kan se mere under information omkring COVID-19, lektorbedømmelse, på Uddannelses og Forskningsministeriets hjemmeside.

Adjunktvejledning i disse Corona tider

Adjunktvejledning er der også blevet afviklet virtuelt.

Hvad der gør sig gældende med de studerende, gælder selvfølgelig også i en adjunktvejledersituation.

Er det adjunkter man kender, er det meget som det plejer. Det er klart, man har mødtes i det fysiske rum og skal ikke bruge tid på at komme ind på hinanden.

e-socialisering er sværere med mennesker man ikke kender

Er det nye adjunkter, er det en anderledes situation. For mig handler det om, at jeg ikke kan aflæse andre lige så nemt på et virtuelt møde og derfor slet ikke mennesker, jeg aldrig har mødt før.

Som alle undervisere har prøvet i disse tider, er e-socialisering bare sværere end ved det fysiske møde.

Siden lockdown har jeg haft en del møder med forskellige adjunkter. Der har været opfølgningsmøder samt opstartsmøder med og uden leder.

De fire af dem havde jeg mødt før, og en adjunkt var ny.

Mødet hvor jeg ikke kendte adjunkten, var lidt mere stift. Men vi fik da hilst på hinanden, og snakket lidt om løst og fast. Ligeledes fik vi aftalt, at når det her var overstået, så måtte vi have et fysisk møde.

Opstartsmødet med deltagelse af adjunktens leder forløb også ganske nemt. Alle har jo lært at dele skærm i disse tider. Det gjorde det nemt at gå igennem formalia.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

This image has an empty alt attribute; its file name is allDSC_0906-1024x1024.jpg

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Corona, adjunktvejledning og din lektoranmodning” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Fagplan og lektionsplan – hvorfor skal de med i en anmodning?

I dette blogindlæg er der fokus på, hvorfor der under kriterie A skal være indgå fagplan og lektionsplan i en anmodning. Du kan læse mere om kriterie A under formalia.

Disse planer kaldes også under ét for forløbsplaner.

Begreberne fagplan og lektionsplan bruges i flæng

Når jeg vejleder adjunkter eller bedømmer anmodninger ser jeg tit, at der er en begrebsforvirring omkring hvad en fagplan er og hvad en lektionsplan er.

Begreberne bruges i flæng, hvilket ikke demonstrerer det store pædagogiske overblik i en anmodning.

Du kan dermed ende med, at der står sådan i din tilbagemelding fra bedømmerudvalget:

Fagplan og lektionsplan

Planerne er et styringsværktøj, som skal sikre at målene i studieordningen og dermed bekendtgørelsen nås.

De bruges derfor, når du beskriver, hvordan du planlægger og afvikler din undervisning.

Det er således vigtigt, at du både har planerne med og at du også bruger dem rigtigt i din anmodning.

I det følgende beskrives begreberne mere detaljeret.

Forskellen på en fagplan og en lektionsplan

En fagplan er som det ligger i ordet:

En plan over faget

Fagplanen viser altså, hvordan underviseren har planlagt afviklingen af faget i den periode, det kører. Det kan være et helt semester, tre uger eller en anden tidsperiode.

Fagplanen bliver til på baggrund af studieordningen. Studieordningen er igen blevet til på baggrund af den bekendtgørelse, som ligger til grund for uddannelsen.

Man kan sige at jo længere ned i fødekæden man kommer, jo mere konkret og beskrevet bliver de emner, der undervises i. Fagplanen er her næstsidste led i denne kæde.

Nederst i kæden findes lektionsplanen. Og en lektionsplan er:

En plan over lektionen

En anden måde at sige det på er, at en lektionsplan er køreplanen for, hvordan de to lektioner du skal have i 2A i morgen i faget design skal afvikles.

Skal man afvikle en lektion, er det derfor nødvendigt at man på baggrund af fagplanen har gjort sig nogle overvejelser over, hvad den skal indeholde. Herunder hvor lang tid man har tænkt sig at bruge på lektionens forskellige emner .

Eksempler kan her være oplæg af underviseren, de studerende arbejder selv, opsamling etc.

Jo mere garvet man er som underviser, jo mere ved man typisk også, hvor lang tid noget tager.

Det gør også, at de lektionsplaner man udarbejder som ny underviser er langt mere detaljerede og udspecificerede end hvad man gør i, når man bliver mere rutineret.

Det første år jeg underviste var mine lektionsplaner fx delt op i 10 minutters intervaller.

Failing to plan…..

Næsten alle undervisere har mindst én gang i deres underviserkarriere prøvet ikke at have planlagt og forberedt en lektion godt nok.

Failing to plan is planning to fail

Det er også typisk noget, man kun gør én gang.

Som alle undervisere ved, er der kontant afregning i en klasse, hvis man ikke som underviser har så nogenlunde styr på, hvad der skal foregå i en pågældende lektion. Det handler også om det, man kalder class room management.

To yderpunkter – håndskrevet note eller digital lektionsplan

Der er mange måder en lektionsplan kan se ud på og blive præsenteret til klassen på.

Her er to yderpunkter:

  • Det kan være en håndskrevet note til dig selv om, hvordan du har planlagt tiden.
  • Den kan være digital, så den efter endt lektion let kan opdateres i fald, der er ændringer. Ligeledes kan den indeholde videoer eller links til teori

Jeg bruger ofte en Prezi, som forlæg for min lektionsplan. Andre gange er det bare et worddokument, afhængig af hvad der skal foregå.

Lektionsplanerne er tilgængelige på skolens LMS i god tid inden der er undervisning i den pågældende lektion. Herved kan de studerende se, hvad der er planlagt og måske ovenikøbet sætte sig lidt ind i teorien på forkant.

Giv et overblik over hvad der skal foregå inden lektionen rigtig går i gang

Det er i øvrigt en god ide i begyndelsen af lektionen at fortælle/vise, hvordan du som underviser har tænkt dig at det skal forløbe, herunder gerne hvorfor de studerende skal lære det.

Global eller Analytisk læringsstil

Det at give et overblik over, hvad dagens tekst går ud på, gør også at du rammer den læringstil som hedder global, som rigtig mange unge mennesker i dag har. Du kan se mere her

Det at have en global læringsstil betyder, at man er nødt til at kende helheden og konteksten for at forstå detaljerne.

Altså hvad går det ud på, hvorfor skal jeg lære det og hvor kan jeg bruge det i min uddannelse.

Får man ikke leveret det overblik fra start, sidder man som studerende forgæves og måske også fortvivlet og prøver at finde mening i, hvad det hele dog går ud på!

Så for de studerende med en global læringstil, og det er typisk 55% eller flere, undgår du at det bliver en gættekonkurrence.

Mindre frustration i læringssituationen giver mere tilfredse studerende.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Fagplan og lektionsplan – hvorfor skal de med i en anmodning?” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.