Når en lektoranmodning er for beskrivende

Posted on August 22, 2024 by Birgitte Petersen

I dette blogindlæg går jeg tæt på, hvad det vil sige, når en lektoranmodning er for beskrivende.

Mange adjunkter begår den fejl, at de beskriver side op og side ned i deres LA. Men i en lektoranmodning handler det udover at beskrive, også om at kunne begrunde og reflektere.

Er du hovedsageligt beskrivende i din LA?

Ja – så kommer du dermed ikke godt nok rundt om det at begrunde og reflektere. Det medfører, at du svækker din lektoranmodning betragtelig og gør det sværere for dig at blive positivt bedømt. Er du heldig, får du lov til at skrive et tillæg, men det er ikke noget, du som adjunkt har krav på.

**Brugen af hvorfor koblet op på beskriv, begrund og reflekter i en vejledningssituation**

Du kan se mere her i indlægget af samme navn: Beskriv, begrund og reflekter

I det næste kan du læse om Simon Sineks The Golden circle – start with why og hvorfor den er interessant i forhold til en LA.

Simon Sinek – Golden circle

Denne gang skal vi forbi Simon Sineks Golden Circle, der er en kommunikationsform, som består af tre ord: WHY, HOW and WHAT. The Golden Circle er en model, som forklarer, hvorfor nogle personer og/eller firmaer har succes og andre ikke, baseret på den måde de kommunikerer.

Du har måske hørt frasen – Start with why? Den stammer netop fra Simon Sineks TED-talk.

Simon Sinek – Tedtalks – The Golden Circle

Den måde at kommunikere på, altså WHY, HOW and WHAT kan også trækkes ned over en lektoranmodning.

Her er det beskrivende at sammenstille med what eller hvad. Sagt på en anden måde er du meget mere optaget af, hvad du har foretaget dig, undervist i, forsket i, udviklet etc. end i at forklare Why/hvorfor og How/hvordan.

Men hvorfor glemmer/nedprioriterer/overser/fortrænger du som adjunkt at få besvaret spørgsmålene om hvorfor og hvordan i din LA? Det søger det næste at give et muligt svar på.

Årsager til at adjunkter er for beskrivende

Der er typisk to hovedårsager til, at hvorfor og hvordan fylder meget lidt i en LA, er min erfaring. De to årsager er vidt forskellige, og syntes jeg, som vejleder i hvert fald, interessante.

De to årsager ligger i hver deres ende af et spektrum, hvor også ens uddannelsesbaggrund kan spille ind.

Mangler indsigt i adjunktarbejdet og/eller manglende skriveerfaring

Den ene årsag er, at du ikke har helt styr på, hvorfor du gør, som du gør. Derved kommer hvordan heller ikke i spil.

Ikke alle uddannelser har eller har haft lige meget fokus på skriftlighed, og du har derfor måske ikke fået megen erfaring fra din uddannelse i at skrive opgaver?

Endelig har de arbejdsopgaver du har haft før adjunktforløbet, ikke krævet rapporter eller anden skriftlig afrapportering/formidling i den store stil.

Et eksempel på at være for beskrivende i en LA — **Hvorfor skal skoleeksempler være simple? Det er et spm. et bedømmerhold vil have besvaret**

Teoretisk tung og/eller med arbejdet som hobby

Den anden årsag er, at du finder, at hvad du foretager dig, er meget mere interessant at beskrive i din LA, end hvorfor og hvordan du gør. Du har typisk en baggrund, som er teoretisk tung, måske er du pH.d?

Eller du er så heldig, at dit arbejde også er din hobby. Lige det sidste gør sig tit gældende for adjunkter med en ingeniørmæssig eller naturvidenskabelig baggrund.

Uanset hvilken af de to kategorier du falder i som adjunkt, så glemmer/overser/fortrænger/nedprioriterer du at hvorfor og hvordan, er to meget vigtige spørgsmål at besvare fyldestgørende i en LA.

Med andre ord koncentrerer du dig kun om at beskrive, hvad du gør.

Årsagen til at hvorfor er et meget vigtigt spørgsmål at besvare, hvis adjunkten skal undgå at fremstå for beskrivende — **Årsagen til at hvorfor er et meget vigtigt spørgsmål at besvare**

Men uanset hvorfor du hovedsageligt er beskrivende i din LA, så er et bedømmerhold interesseret i at få besvaret hvorfor, du gør, som du gør, og hvordan du gør det.

I det næste skal vi derfor se på, hvordan du som adjunkt kan sikre dig, at du i din LA også får hvorfor og hvordan med.

Hvordan bærer du dig ad med at være mindre beskrivende?

For at kunne ændre noget som helst er du først nødt til at være bevidst omkring, hvad det er du gør og ikke gør i den LA, du er ved at udarbejde.

Du kan stille dig selv nogle spørgsmål, disse kan fx. se sådan ud:

Har jeg forklaret godt nok, og gerne også med henvisning til relevant litt, omkring hvordan jeg underviser, udvikler, forsker etc.
Kommer jeg tilstrækkeligt rundt om at forklare, hvorfor jeg vælger fx lige den forskningsmetode fremfor en anden metode? Eller hvorfor jeg vælger at afholde kvalitative interviews efter den og den metode eller fagpersons anvisninger? Eller hvorfor jeg følger disse tre blogs, XX, YY og ZZ, om IT, fremfor nogle andre?
Kunne jeg have en kvalificeret diskussion med en anden adjunkt/lektor omkring det hensigtsmæssige i at følge XX, YY, ZZ fagperson på linked-in, baseret på det der er beskrevet i min LA?

Hvis du ikke kan afkode, om du er for beskrivende selv, og det kan være svært at anlægge en hel anden synsvinkel på eget arbejde, så spørg din adjunktvejleder eller en anden ad, som er stærk i det kommunikative felt.

For beskrivende - Eksempel fra en vejledningssession omkring den manglende besvarelse af hvorfor — **Eksempel fra en vejledningssession omkring den manglende besvarelse af hvorfor**

Det er forholdsvist nemt for en udenforstående at se, at hvorfor og hvordan næsten ikke bliver berørt i en lektoranmodningen. Du har jo også lov til at give den person, der skal kigge din LA igennem et hint om, hvad du ønsker, der skal fokuseres på.

En LA som er for beskrivende åbner op for mange spørgsmål

Når jeg som adjunktvejleder kan blive ved med at stille spørgsmål til det skrevne, ja – så er LA for beskrivende. Spørgsmålene kan fx være:

Hvorfor har du valgt at arbejde med netop det forskningsprojekt? Passer det ind i, hvad du underviser i, dit fagområde eller noget helt tredje?
Hvorfor underviser du meget håndholdt i starten på 1.semester og giver mere og mere slip senere i semestret?
Hvordan bærer du dig ad med at søge systematisk efter faglitteratur? Har du nogle til at hjælpe dig?
Hvorfor udvælger du lige de artikler/databaser etc., og ikke nogle andre?
Hvorfor vælger du at udforme dit spørgeskema på den måde og ikke på en anden måde?
Hvordan vidensdeler du og gør et fagligt stof på et højt fagligt niveau forståeligt, fx. artikler fra post docs etc., til dine 2.semester studerende?

**En flittig adjunkt som ikke sælger sig selv godt nok, fordi han er for beskrivende**

I indlægget om en beskrivende lektoranmodning

I indlægget om hvornår en lektoranmodning er for beskrivende, har du bl.a kunne læse om flg:

Hvorfor kommunikationsmodellen Why, how, what kan trækkes ned over en LA
De to hovedårsager til at en LA kan være for beskrivende.
Hvordan du kan bære dig ad med at være mindre beskrivende i din LA

Vejledningseksemplerne kommer fra min praksis

De eksempler på vejledning du ser på lektor.nu, kommer alle fra min praksis som adjunktvejleder på KEA.

Alle bliver bedre når der vidensdeles!

Eksemplerne kan kun vises, fordi de tidligere adjunkter har givet tilladelse til, at jeg må bruge materialet efter et endt adjunktforløb.

Lige den del er jeg yderst taknemmelig for. Det letter mit arbejde som vejleder, fordi adjunkterne dermed får adgang til et stort udvalg af eksempler, der viser forskellige problemstillinger og udfordringer, som andre adjunkter har haft med deres LA.

Du er ikke alene!
Sebastian

Mindre heldige formuleringer, udeladelser, fejl og mangler der rettes, er det som gør, at du som adjunkt kan hæve din skriftlige fremstilling.

I en mere og mere akademiseret verden er det til stor gavn for dig som underviser, både i forhold til de studerende, kollegaerne, ledelsen samt de professionelle kontakter i din branche.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: En beskrivende lektoranmodning…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Når en lektoranmodning er for beskrivende” med andre.

En lektoranmodning er ikke et enkelt løb, det er mere en Tour de France — **En lektoranmodning er ikke et enkelt landevejsløb, det er mere at se som en Tour de France**

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Køn i undervisningen og hvorfor det er vigtigt

Posted on December 21, 2023 by Birgitte Petersen

Sidste blogindlæg inden juleferien handler om køn i undervisningen.

Mange undervisere på uddannelser rundt om i landet glemmer at tage kønnet i betragtning, når de underviser.

Det er der mange grunde til. Den overvejende grund er, at underviseren selv har et køn, som flertallet af de studerende også har.

I det følgende kan du derfor læse om, hvorfor du skal være opmærksom på kønnet i undervisningssituationen, og når du skriver din lektoranmodning.

Majoritet vs minoritet – køn er vigtigt

Jeg har haft et underviserliv de sidste mere end 25 år på mandsdominerede arbejdspladser. Mine kollegaer er fortrinsvis mænd og på uddannelsen til bygninskonstruktør, er der også en majoritet af mandlige studerende.

Dette gør sig især gældende på den danske uddannelse til bygningskonstruktør, mens den engelsksprogede havde en langt større andel af kvindelige studerende.

Jeg tilhører qua mit køn altså en minoritet – på lærerkollegiet, blandt mine fagfæller i faggruppen ingeniør projektering samt i undervisningen.

I min hverdag er jeg bevidst om det, og skulle jeg glemme det, så sker der gerne et eller andet i løbet af en arbejdsdag, som gør mig opmærksom på det.

Mine adjunkter er også overvejende mænd

Det samme billede tegner sig for de adjunkter, jeg er adjunktvejleder for.

Næsten uden undtagelser har mine adjunkter en baggrund i naturvidenskab eller decideret IT. De er altovervejende mænd, er ansat og underviser på en mandsdomineret uddannelse.

Køn er også en rammefaktor i undervisningen

Flyver følgende tanke eller noget sammeligneligt igennem din hjerne:

Du er vist også lidt krænkelsesparat!

Ja – så vil jeg anbefale dig at læse videre.

Fordi pointen er, at hvis du ikke er opmærksom på, at du og dermed dit køn også er en rammefaktor, når du underviser, så er du ikke så god en underviser, som du kunne være.

Derudover signalerer det heller ikke den store refleksionsevne. Lige netop at vise evnen til refleksion i en lektoranmodning er særdeles vigtig. Du kan se mere i indlægget: Beskriv, begrund, og reflekter

Foruden at forskning viser, at diversitet på arbejdspladsen giver øget indtjening på bundlinjen. Erhvervslivet er altså interesseret i at kunne ansætte uddannet arbejdskraft, som ikke kun er kønsstereotyper. Se link til Forbes – 3 benefits of Diversity

Inkluderende undervisning uanset køn

Derfor har KEA også et afsnit omkring krænkende adfærd i medarbejderguiden

På KEA tolererer vi ikke krænkende adfærd såsom seksuel chikane, mobning eller nedværdigelser
Taget fra kEA’s medarbejderguide, august 23

"Når du studerer eller arbejder på KEA, skal du opleve og bidrage til et arbejds- og studiemiljø, hvor alle er i gode og trygge rammer. Grundlaget for det gode arbejds- og studiemiljø er, at vi respekterer hinanden og har en god omgangstone. Dette gælder for alle med deres daglige gang på KEA"

Krænkende handlinger kan fx omfatte:

Nedvurdering, fx på grund af alder, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet eller religiøs overbevisning
Taget fra kEA’s medarbejderguide, august 23

Uddannelsesinstitutionerne uddanner til erhvervslivet og som underviser ligger der dermed en forpligtigelse til at gøre undervisningen inkluderende for de studerende – uanset deres køn.

Fun fact eller…

På en heldagsworkshop i diversitet i E22 for hele mit programområde, BYG, afslørede oplægsholderen følgende:

En del mænd får først øjnene op for, hvordan kvinder behandles, når de selv får en datter!

Det kan man kalde et fun fact eller hold nu k…, alt efter hvem man er.

Underviseren – en rollemodel

Som underviser er du rollemodel for de studerende. Det gælder for dem af dit eget køn, men også for dem af det modsatte køn.

Det du gør og det du tillader, at der foregår i din undervisning, det kopierer dine studerende i større eller mindre grad i underviserrummet, og når der er lærerfri undervisning.

De studerende dimitterer forhåbentligt også en dag. Når de gør, så tager de på godt og ondt det, de har lært på uddannelsen med sig ud i det pulserende liv.

Skal vi fremme diversitet, og det er der et stort ønske om fra erhverslivet at vi skal, er vi som undervisere nødt til at være bevidste om, hvordan vi agerer i undervisningsrummet.

Adjunktvejledning – kønnets betydning

Fordi jeg selv er så bevidst om kønnets betydning, spørger jeg ind til det i adjunktvejledningen.

Generelt er mine adjunkter opmærksomme på, om der er en ulige kønsfordeling i klasserne. Det er også svært at overse, hvis antallet af kvinder udgør i området fra 33 % ned til 10 % eller endnu færre kvindelige studerende i klassen.

Det sker og især inden for uddannelser med IT.

Uddannelser indenfor IT har en majoritet af mandlige undervisere og mandlige studerende!

På andre uddannelser på KEA, fx på programområdet design, ses den omvendte kønsfordeling. Her er sammensætning af køn diametralt modsat, og kvinder udgør nu majoriteten.

Næste spørgsmål jeg stiller er selvfølgelig, hvordan det så tackles i undervisningen.

Her er det ikke alle adjunkter, der lige har svar på rede hånd. Det kunne godt tyde på, at de måske glemmer det i undervisersituationen.

Men det er nemt at blive revet med, når man underviser, og som ny underviser er der også rigeligt at holde styr på.

Planlægning og afvikling af undervisningen

For i det hele taget at kunne tage hånd om det med kønnet i undervisningssituationen, er du nødt til at blive bevidst om, at kønnet har eller kan have en betydning i dit fag.

Når du er kommet til den erkendelse, så kan du i din planlægning af undervisningen også arbejde på at gøre det mere kønsneutralt og dermed mere inkluderende .

Og hvordan kan man egentligt bærer sig ad med at inddrage studerende uden at tale ned til dem?

Det kommer der et par eksempler på i det følgende:

Afvikling af undervisningen når der skal tages hensyn til køn

Du kan herunder se en tidligere adjunkts, nu lektor, overvejelser og tanker omkring, hvordan planlægning og afvikling af undervisning i et IT-fag på Be-IT, søger at imødegå kønssterotypien.

Men kønsneutrale stedord gør det ikke alene. Det er også vigtigt, at de kvindelige studerende ikke bare ser på, når de mandlige studerende koder.

Køn - hvordan de kvindelige studerende på Be-IT opfordres til at kode — **De kvindelige studerende på Be-IT opfordres til at kode**

Det med kønnet skal også med i din lektoranmodning

Sidst men ikke mindst skal det også beskrives i lektoranmodningen.

En af mine adjunkter, nu lektor, fik sideløbende med sin adjunktperiode, antaget sin ph.d i engelsk filologi med fokus på Shakespeare.

Da jeg gennemlæste hans LA inden afleveringen, manglede alt om kønnet og betydningen i uv.situationen i kriterie A.

Eksempel på kommentar omkring køn på en IT-uddannelse — Eksempel på kommentar i adjunktvejledningen **omkring køn** **på en IT-uddannelse**

Det havde vi en lang snak om, hvortil han sagde: “Jeg havde det med i min ph.d, fordi det var vigtigt ifht. til Shakespeare, så hvordan jeg kunne glemme det her, ved jeg ikke”

Hvordan det omkring køn fremstod i adjunktens endelige lektoranmodning i efteråret 22 — **Hvordan det fremstod i adjunktens endelige lektoranmodning** **i efteråret 22**

Hvad siger bedømmerne?

Bedømmerne bemærker selvfølgelig også, at det omkring kønnet beskrives i en lektoranmodning.

Som nævnt før i indlægget handler det jo om refleksion, og de overvejelser der følger med det.

**Klip fra udtalelse til adjunkt på Be-IT i august 2023**

Det har du kunne læse om i indlægget: Køn i undervisningssituationen

Hvorfor du som adjunkt skal være opmærksom på en skæv kønsfordeling i undervisningsrummet
Eksempler fra adjunktvejledningen omkring en ulige kønsfordeling
Forslag til hvordan du kan gøre undervisningen mere inkluderende på en uddannelse, hvor kønsfordelingen er skæv

God jul og godt nytår

Tilbage er kun at ønske lektorbloggens læsere en god jul og et velsignet nytår.

Lektorbloggen er selvfølgelig tilbage i 2024 med nye indlæg omkring kunsten at skrive en lektoranmodning.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Køn i undervisningen og hvorfor det er vigtigt

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Køn i undervisningen og hvorfor det er vigtigt” med andre.

**Vinterbillede i sort/hvid fra snefaldet i december 2023**

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Når du får hjælp til din lektoranmodning

Posted on January 26, 2023 by Birgitte Petersen

Meget få, om nogen kan skrive en lektoranmodning uden at få hjælp i en eller anden form.

Jeg har som en del af min arbejdsportefølje at være adjunktvejleder. Men udover det hjælper jeg også indimellem kollegaer, pro bono, med deres lektoranmodning.

Derfor handler dette blogindlæg om, hvordan du som adjunkt sikrer dig, at du får den rette hjælp fra andre, som ikke er din adjunktvejleder.

Når dårlig hjælp er værre end ingen hjælp

Det kan måske for nogle være et lidt provokerende indlæg, men dårlig hjælp kan faktisk være værre end ingen hjælp.

Årsagen er, at hvis den tilbagemelding du får fra din hjælper er, at det er så fint det hele, der er et par små rettelser hist og her, men ellers er du good to go.

Så overvejer du måske ikke, om det kan forholde sig anderledes. Det er menneskeligt, og hvem vil ikke gerne have ros og forsikres om, at alt er i den skønneste orden?

Det er nærmest bare en formalitet det med bedømmelsen, og så har du lektortitlen i hus!

Du kan se mere i indlægget om guider og helte

Når jeg læser igennem for andre

Da jeg tit læser igennem for andre, er jeg vant til, at jeg ikke nødvendigvis forstår det fagfaglige indhold.

Men jeg kan til enhver tid sagtens se, om formen er på plads. Dvs. er der tilpas med metakommunikation, er der figurtekster, mangler der ord, er det grammatisk korrekt mv. Du kan se mere her om struktur og form…

Sidst men absolut vigtigst er om det, jeg har til gennemlæsning, er læsbart og forståeligt. Det behøver man ikke at være en fagfaglig person for at afgøre.

Hvad skal du have hjælp til?

Det er vigtigt, at du som adjunkt gør dig klart, hvad det er, du vil have hjælp til. Ligeledes også hvor god/dårlig du er til at modtage kritik.

Handler det om læsbarhed, form og retstavning generelt?
Vil du gerne have feedback på det pædagogiske i kriterie A?
Er du efter det fagfaglige i kriterie B?
Eller går du efter revl og krat?

Alt efter hvad din hjælper skal bidrage med, er det klogt at vælge en, der har de rette kompetencer, fagligt som personligt. Det er ikke altid, at det kan indeholdes i en person.

Derfor anbefaler jeg gerne mine adjunkter at få deres leder til at gennemlæse deres anmodning inden aflevering. Lederen bør have det overblik over uddannelsen og dit fagområde, som sikrer, at de mest graverende fagfaglige fejl bliver fanget.

Undlad at aflevere et udkast

Når du skal have andre til at hjælpe dig, er det vigtigt, at den lektoranmodning du afleverer til dem, er så tæt på det færdige produkt som muligt.

Du skal med andre ord aflevere noget til din hjælper, som hvis du ikke havde adgang til hjælp, var din færdigskrevne anmodning. Det kræver et stort arbejde at nå dertil, ingen tvivl om det.

Men noget som ligner en byggeplads – altså under construction, er for det første ret tidskrævende for din hjælper at gennemlæse og give feedback på.

Byggeplads for lektoranmodning –
Under construction!

Dernæst får du heller ikke det fulde udbytte af tilbagemeldingen, fordi der typisk er så meget at kommentere på.

Har du en partner kan man typisk overtale denne til at læse igennem flere og også mange gange. Men med andre stiller det sig typisk helt anderledes. Her har du gerne kun et skud i bøssen, og det skud skal du ikke spilde på et udkast.

Vælg en engageret kollega når du beder om hjælp på lærerkollegiet

Vælger du en fra dit lærerkollegie til at hjælpe dig, så gå efter en engageret kollega, som samtidig også besidder de rette faglige kompetencer.

Engagement er noget af det mest værdsatte fra en underviser, viser underviserevalueringerne fra de studerende gang på gang.

Du ved selv som underviser, hvad der er hurtigst og nemmest at have med at gøre, når det kommer til at gennemlæse og give feedback på en opgave fra en studerende.

Det som næsten ingen fejl og mangler har, det tager kun et øjeblik.

Anderledes stiller det sig, hvis det er mangelfuldt, sine steder decideret forkert og måske heller ikke videre letlæst. Så tager det laaaang tid at læse og give feedback, så den studerende kan komme i mål.

Det er nøjagtigt det samme, der er på spil med en lektoranmodning, hvilket er derfor, du skal vælge en hjælper, der er engageret.

Er du coach-able, når du får hjælp?

Som skrevet højere oppe er det vigtigt, at du ved med dig selv, hvordan du har det med kritik. Har du det dårligt med at modtage kritik, uanset hvor konstruktiv kritikken bliver fremlagt?

Ja – så er det måske nok på tide at sadle om.

Hvem gider at slås med folk, som man måske ovenikøbet gør en tjeneste? Det er jo ikke deres anmodning, vel?

Jeg oplever indimellem at adjunkter kaster sig ud i endeløse forsvar. Lange udredninger omkring hvorfor de har skrevet det lige på den måde, inddraget dit i stedet for dat og så videre.

Det er, som du nok kan regne ud, ikke videre konstruktivt. Foruden at det tager tid fra det væsentlige, som er at finde ud af, hvordan det så skal formuleres og præsenteres i anmodningen.

Utydelig vejledning – Sugar-coating og forblommede vendinger

Det der er vigtigt at forstå er, at hvis du ikke kan modtage kritikken konstruktivt, kan du risikere, at din hjælper sugar-coater, glatter ud og måske udtaler sig i så forblommede vendinger at budskabet om, hvad du med fordel burde ændre/rette/skrive om i din lektoranmodning, ikke kommer igennem til dig.

Courage is what it takes to stand up and speak,
it’s also what it takes to sit down and listen!
Winston Churchill

Lige sådan en kritik, hvis det går på en adjunktvejleder, hedder at adjunktvejlederen ikke var tydelig nok i vejledningssituationen.

Det kan derfor godt være, at du får nogle kameler at sluge ved gennemgangen af din anmodning. De kan både være store, behårede og ubehagelige, men det overlever du nok. Specielt da alternativet kan være, at du får afvist din anmodning.

Hvad du måske ikke overlever, rent stillingsmæssigt, er at få afvist din lektoranmodning!

Det har du kunne læse om i dette indlæg

I dette indlæg har du kunne læse om, hvordan du bærer dig ad med at få den bedst egnede hjælp til din anmodning. Her under hvilken stand din lektoranmodning skal være i, inden du giver den til din hjælper.

Du har også kunne blive klogere på, hvorfor det er en god ide at være coach-able, når andre søger at hjælpe dig.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Hjælp til en lektoranmodning…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Når du får hjælp til din anmodning” med andre.

**Hjælp til en lektoranmodning kan brede sig som ringe i vand** **til andre adjunkter**

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Hvordan får du tid til din lektoranmodning?

Posted on October 11, 2021 by Birgitte Petersen

Denne blogpost handler om, hvordan du får tid til at arbejde med din lektoranmodning.

Mange adjunkter oplever problemer med at få tid i deres adjunktforløb til at fordybe sig i deres lektoranmodning, trods at det på papiret ser ganske fornuftigt ud.

Flere grunde til at tiden føles knap

Som altid kan der være flere grunde til, at du som adjunkt oplever, at du ikke har tid nok.

Nogle af de grunde jeg hører i adjunktvejledningen er følgende:

Det tager længere tid at forberede sig til undervisningen, end jeg tror
Der er mange andre arbejdsrelaterede ting, jeg også skal
Der er ikke nok sammenhængende tid, så jeg kommer ikke nogle vegne

Tid og begrebet knaphedspsykologi

Måske kender du begrebet knaphedspsykologi, som handler om hvordan mangel på penge ikke bare skaber stress, men faktisk også påvirker ens kognitive evner?

Den stress gør, at de beslutninger man tager, kan klare dagen og vejen, men man kan ikke overskue at tage mere langsigtede løsninger.

Men det er ikke kun mangel på penge, som har den effekt. Nej, desværre gør mangel på tid det samme.

Hvad betyder det så for dig, der er i et adjunktforløb?

Det betyder, at du klarer den daglige undervisning, fordi det i det korte tidsperspektiv betyder mest for dig.

Alle som har prøvet at undervise ved, hvor decideret ubehageligt det er ikke at være ordentligt forberedt!

Der er kontant afregning og det er derfor typisk også kun noget, man udsætter sig selv for én gang.

Hvis tid var penge – en analogi

Har du prøvet at leve for få penge, så har du erfaring med, at der er nogle udgifter, du ikke kan spare på. De kaldes faste udgifter, det er husleje, fagforening, pasningsordninger for ens børn bare for at nævne et par stykker.

De variable omkostninger er mad, tøj, ferie osv. Her kan man skære ned, ændre sine forbrugsvaner og måske helt undvære fx en ferie.

Du klarer de faste udgifter hver måned og har til dagen og vejen, men så heller ikke mere.

Tid i adjunktforløbet

I dit adjunktforløb svarer dine faste udgifter til undervisningen, planlægning og afvikling. Det klarer du fint hver måned.

Dine variable udgifter er din lektorkvalificeringsproces. Den skærer du ned på tidsmæssigt, og nogle undlader endda helt at arbejde på den.

Årsagen til det valg er, at det ikke er her og nu du skal aflevere din lektoranmodning

Der er laaaang tid til, mens du ved, at du har undervisning, du skal forberede til i morgen.

Derfor er valget ikke så svært for dig og arbejdet med lektoranmodningen udsættes igen, igen.

Hvad er løsningen på at få mere tid til din anmodning?

Der er flere mulige løsninger og nogle af disse løsninger er nemmere at implementere end andre, både for dig og institutionen.

Lad os først se på den løsning, som ligger i at få gjort det at arbejde på sin lektoranmodning til en fast udgift. Dvs. du er nødt til at sætte aftaler op med at få skrevet og måske også afleveret dit og dat, så din lektoranmodning bliver prioriteret.

Få en aftale med en anden kollega eller flere, som også er i et adjunktforløb, så I kan hjælpe hinanden med at holde fast i prioriteringen.

Er du omgænger, kan du lave faste afleveringsaftaler med din adjunktvejleder eller måske din leder for at sikre fremdriften i opgaven.

En anden løsning som ligger i en anden boldgade er det at føle sig rig på tid, fordi det tager stressen væk, så du kan tage bedre langsigtede beslutninger.

Måske kan du få skabt noget sammenhængende tid, som du kan dedikere til din anmodning? Du kan snakke med din leder, flytte rundt på undervisning etc.

Nogle af de adjunkter jeg har haft, som var på deres andet forsøg, fik en dag om ugen friholdt fra undervisning og andet, så de kunne hellige sig deres lektoranmodning.

Det bedste af alle verdener – sammenhængende tid og fornuftig prioritering

I dette indlæg har du kunne læse om, hvordan oplevelsen af knaphed på tid, påvirker arbejdet med lektorkvalificeringsprocessen.

Du har også fået et indblik i de mekanismer, som ligger bag at arbejdet med lektoranmodningen ikke prioriteres så højt og så meget, som det burde.

Kan du i dit lektorkvalificeringsforløb få:

Sammenhængende tid og en fornuftig prioritering af arbejdsopgaverne

giver du dig selv de mest optimale betingelser.

Vil du vide mere om knaphedspsykologi?

Du kan læse mere i denne artikel i Information om hvad mangel på tid, penge etc. gør ved mennesker.

Lekrorbloggen afslutter dette indlæg med et evigtgyldigt citat af Oscar Wilde:

De eneste som tænker mere på penge end de rige, er de fattige!
Oscar Wilde

Lektor.nu hører gerne fra dig: Hvordan får du tid …

Kender du nogle, som også syntes de mangler tid i deres adjunktforløb, så del endelig.

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

To adjunkter der diskuterer tid i lektorkvalificeringsforløbet

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Adjunktplaner – og hvorfor du skal bruge tid på dem

Posted on August 26, 2021 by Birgitte Petersen

I dette blogindlæg kan du læse om adjunktplaner og hvad de bruges til.

Du kan også blive klogere på, hvordan adjunktplanerne kan udfyldes, hvad de kan indeholde og hvorfor det er en god ide, at planerne er detaljerede.

For at hjælpe dig som adjunkt igennem adjunktforløbet er der tilknyttet de såkaldte adjunktplaner eller adjunktskemaer, som de også kaldes.

Som skrevet under fagplaner og lektionsplaner er planlægning en god ting:

Failing to plan is planning to fail!

Hvorfor de første adjunktplaner kan volde lidt kvaler

Adjunktplaner volder gerne lidt besvær at udfylde og især de første par gange.

Årsagerne til dette er for det første, at adjunkten typisk har travlt med at få styr på alt det andet som stillingen som adjunkt også indeholder. Undervisningsdelen fylder meget det første år, og især hvis du som adjunkt ikke er vant til at undervise.

Dernæst ligger afleveringen af lektoranmodningen godt ude i horisonten, og bliver derfor nedprioriteret.

Men en adjunktplan er et vigtigt dokument og skal derfor også vedlægges i bilaget til din lektoranmodning.

Derfor er adjunktplaner vigtige

Adjunktplanen er et vigtigt dokument, fordi det er et styringsredskab både for dig og din leder.

En adjunktplan giver dig således mulighed for at se, om du får fyldt eventuelle mangler ud ifht. de tre kriterier. Du kan dermed anskue adjunktplanerne som den køreplan, der sikrer at du får de arbejdsopgaver, der kvalificerer dig til at overgå til lektorvilkår.

Sådan er en adjunktplan inddelt

En adjunktplan på KEA er opdelt i de tre kriterier, A, B og C. Derudover er der også en anbefaling til, hvordan du skal udfylde den. Her under at der skal indføres konkrete gøremål.

Udfyld din adjunktplan inden det årlige møde

Det er en god ide, at du som adjunkt har udfyldt din adjunktplan, så godt du kan, inden det årlige møde med din nærmeste leder og din adjunktvejleder.

Årsagen til dette er, at du dermed sikrer dig, at du har overvejet lidt eller måske meget, hvordan du skal bruge det næste år i dit adjunktforløb.

Du skal altså ikke on the fly komme op med noget, som du måske egentlig ikke har lyst til.

Desuden kan du, hvis du er forberedt, få langt større indflydelse på dine arbejdsopgaver og derved sikrer dig, at du kommer til at beskæftige dig med noget, der interesserer dig.

Dernæst giver du også din leder og adjunktvejleder mulighed for at have læst det inden mødet. Herved vil det feedback du får på din adjunktplan også blive mere kvalificeret.

Sidst men ikke mindst vil du og din adjunktvejleder måske også slippe for en lang mailkorrespondance omkring, hvad det er du skal rette til, inden adjunktplanen kan godkendes.

Øv dig når du udfylder din adjunktplan

Er et af dine udviklingspunkter at blive bedre til at skrive, kan du også benytte muligheden til at øve dig på det i din adjunktplan.

Uanset hvad en lektoranmodning ellers går ud på, så handler det om at kunne formulere sig skriftligt.

Er det ikke din stærkeste side, så grib enhver lejlighed til at øve dig på det!

Det bør du undgå, når du udfylder adjunktplanerne

Det jeg ofte ser, når jeg er til det helårlige møde omkring næste års adjunktforløb er løsrevne ukonkrete sætninger. Disse sætninger har egentligt mest karakter af ytringer.

I en adjunktplan vil det ikke være til megen hjælp ét år efter til det næste møde. Foruden at de er ubrugelige som styringsredskaber.

I det følgende kan du se et par eksempler på det.

Eksempel på korte løsrevne og ukonkrete sætninger/ytringer

Undgå kun at skrive et enkelt ord, også selvom det er et langt ord. Det kunne fx være:

Konferencedeltagelse

Ligeledes er det heller ikke videre hensigtsmæssig at skrive:

Deltagelse i forskellige relevante konferencer

Vær specifik og uddybende i dine adjunktplaner

I stedet er det en god ide at skrive mere uddybende og være specifik omkring, hvad du har tænkt dig, der skal foregå i det kommende år inden for det enkelte kriterie.

Har du behov for at deltage i en konference omkring et specifikt emne, så gå i dybden med følgende:

Hvilken konference er der helt præcist tale om? Hvornår bliver konferencen afholdt? Hvad er navnet på konferencen? Hvorfor ønsker du at deltage i den konference?

Dette for at få det præciseret og dermed også gjort mere konkret. På den måde bliver det også mere målbart for dig. Foruden at din adjunktvejleder og leder nu kan gå tilbage i dine gamle adjunktplaner og på den måde let skabe sig et overblik over, hvad der blev aftalt sidst og hvorfor.

Inddrag Videnskredsløbet Hvis du kan

Hvis du er rigtig god, kan du måske også tilføje noget om, hvordan din deltagelse bidrager til videnskredsløbet:

Fx hvordan du har tænkt dig at føre din nyerhvervede viden tilbage til de studerende!

Lad os tage et eksempel på, hvordan en mulig deltagelse i en konference under kriterium C kunne beskrives i en adjunktplan.

Et eksempel til kriterium C – deltagelse i udenlandsk konference

Deltagelse i konferencen OEB Berlin i december 2021. Konferencens fokus er læringsteknologi, her under brugen af digitale værktøjer.

Dette er et område som jeg, i lyset af Covid19, gerne vil vide noget mere om. Jeg ser derfor konferencen i Berlin som en mulighed for at kunne danne mig et bedre overblik over relevante digitale værktøjer, og hvordan disse kan bruges mest hensigtsmæssigt i undervisningen på de semestre, jeg varetager.

Jeg forventer ligeledes, at en større del af undervisningen vil blive afviklet online i fremtiden, Covid19 eller ej.

Derudover er konferencen også en lejlighed til at få vedligeholdt og udvidet mit netværk indenfor undervisningssektoren.

Hvad sker der hvis adjunktplanerne ikke holder?

En adjunktplan er ikke hugget i sten, og det er mere reglen end undtagelsen, at dele af planen må revideres.

Life is what happens to you while you’re busy making other plans!
John Lennon

Måske blev din uddannelse dimensioneret? Det var ikke muligt at rejse udenlands grundet Covid19. Dit forskningsprojekt strandede eller der skete noget i dit privatliv, som gjorde at en deltagelse i fx en konference væk fra DK ikke længere var en option.

Så er der mulighed for at lægge en ny plan, så det sikres at den indholdsmæssige side af dit adjunktforløb er opfyldt i forhold til A,B,C – kritierne.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring indlægget: Adjunktplaner….

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Hvis du kender nogle som kunne have glæde af indlægget “Adjunktplaner – og hvorfor du skal bruge tid på dem” så del endelig.

Lektor.nu har også en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Struktur og overblik i lektoranmodningen – sådan gør du

Posted on December 15, 2020 by Birgitte Petersen

Som lovet kommer nu indlægget, der går nærmere ind på struktur og overblik i din lektoranmodning.

Spørgsmålet:

Hvilke elementer skal være til stede i en anmodning?

Eller varianter heraf hører vi tit ved adjunktvejledning.

Listen af spørgsmål er lang, og et par eksempler kunne være:

Hvordan skal jeg indlede min anmodning?
Hvilken skrifttype er bedst at bruge?
Hvad med bilag?
Kildehenvisninger – hvordan skal jeg gøre det?

Generel rapportteknik

Overordnet kan man sige, at viden om generel rapportteknik tager dig et langt stykke af vejen. Skulle du ikke vide så meget om lige netop det emne, så kan du blive klogere på det i indlægget.

Sidste indlæg i 2020

Dette indlæg er i øvrigt også årets sidste inden lektorbloggen går på en velfortjent juleferie.

Lad os begynde med den genre en lektoranmodning er.

En speciel genre

Du skal være opmærksom på, at en lektoranmodning er en speciel genre.

Det er ikke en akademisk afhandling og ej heller en teknisk rapport

Nej, det er brugen af den personlige stemme, som kendetegner en lektoranmodning. Hvad det indebærer, kan du læse mere om her.

Nu hvor genren er på plads, er det tid til at kigge nærmere på de formelle krav.

Formelle krav

Der er nogle formelle krav til en lektoranmodning. Disse krav går bl.a på omfanget af anmodningen.

Anmodningens omfang

En lektoranmodning må maksimalt fylde 40 normalsider. En normalside defineres i bekendtgørelsen som 2400 tegn med mellemrum. Dvs. du må altså i alt have 96.000 tegn.

For mange er det et problem at holde sig nede på de 40 sider. Årsagerne til det kan være mange. En af dem er, at der fx. er for mange fyldord i teksten.

En anden årsag er, at du er god til at skrive langt. I indlægget: Beskriv, begrund og reflekter, får du lektorbloggens anbefaling til, hvordan du kan lære at skrive kortere.

Illustrationer og figurer

Der kan være forskellige definitioner på, hvordan illustrationer tæller på de enkelte undervisningsinstitutioner.

På KEA tæller illustrationer ud fra, hvad de fylder på siden. Men som det ses, kan der også være andre holdninger til det:

Nogle definerer en illustration som ét tegn.
Nogle specificerer, at det kun er illustrationer, som er udformet af adjunkten selv, som tæller med. Dvs. illustrationer, som er kopieret fra andre kilder, tæller ikke i antal tegn.
Nogle tæller en illustration som et bestemt antal tegn fx 750

Du skal derfor sørge for at undersøge, hvilke retningslinjer for illustrationer, der gælder på netop din undervisningsinstitution.

Der er også elementer, som benævnes serviceafsnit. Hvad det er, kan du læse om i det følgende.

Serviceafsnittene

Lektoranmodningens serviceafsnit, dvs. indholdsfortegnelse samt litteraturliste, bilag og lignende, udgør ikke en del af normalsiderne. Disse tæller derfor ikke med i de 96.000 tegn.

Du skal dog være opmærksom på, at bedømmerne ikke har pligt til at kigge i bilag!

Layout – Skriftstørrelse, linjeafstand mm.

Det er vigtigt at have en ensartet skriftstørrelse og linjeafstand i brødteksten.

Lektorbloggens anbefaling er at bruge enten fonten Calibri i størrelse 11 eller Times New Roman i størrelse 12. Som linjeafstand finder vi at 1,15 er passende.

Med til layoutet hører også en definition på margenen

Vores anbefaling er at have en to cm margen på venstre og højre side. Og det samme i top og bund. De to cm giver dig plads til et sidehoved med formalia, fx dit navn og institution, samt en sidefod med sidetal.

Struktur giver læsevenlighed

Din tekst skal også være læsevenlig.

Dvs. den skal ikke består af alt for massive tekstblokke. Sådanne blokke kan være svære både at læse og overskue.

Et eksempel på en massiv tekstblok kan ses underneden

**Komprimeret tekstblok uden opdeling i afsnit og med en linjeafstand på 1,0**

Derfor er det en god ide at give overblik og struktur ved at inddele teksten i afsnit. Samme tekst som i det forrige eksempel, men nu inddelt i afsnit og med større linjeafstand.

Mere læsbar tekst, Teksten er nu inddelt i afsnit og linjeastanden er øget til 1,15

Nu har vi arbejdet os igennem en del generel rapportteknik. Men der kommer mere som det kan ses.

Lektoranmodningens forside

På din forside er det vigtigt at have formalia i orden. Dvs. navn, ansættelsessted og dato for aflevering.

Endelig skal der være en overskrift.

Overskriften skal sammenfatte dokumentets indhold. Dvs.

Lektoranmodning

Selve anmodningen

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen er en kronologisk oversigt over opgavens afsnit. Den viser den rækkefølge, afsnittene faktisk kommer i. Den giver læseren et overblik over indhold, omfang samt indtryk af tekstens opbygning.

Vi anbefaler, at du bruger Words autogenerede indholdsfortegnelse. Her kan hver overskrift i anmodningen markeres med et niveau (1, 2, 3 osv.).

På den måde er du sikker på, at de enkelte afsnits navne stemmer overens både i tekstdelen og i indholdsfortegnelsen.

En god indholdsfortegnelse afspejler dispositionen. Dermed er den med til at skabe struktur i din anmodning.

Med andre ord at tydeliggøre den røde tråd i anmodningen

Bilag og bilagslister

Bilag skal også nævnes her.

Du kan dog vente med den detaljerede bilagsliste. Denne placeres på den side, hvor bilagene præsenteres. Bilagslisten er at betragte som en service til læseren.

Hvordan det ser ud, er der mere om længere nede i indlægget.

Struktur i en lektoranmodning kan skabes på mange måder. Så nu handler det om indledning til anmodningen, læsevejledning og ikke mindst – hvordan du sikrer dig, at kriterierne er tydeligt afgrænset.

Indledning

Der er flere måder at indlede en lektoranmodning på.

Men fælles for dem er, at du viser hvordan din adjunkttid og baggrund gør, at du er egnet til at overgå til lektorvilkår.

En af dem er at have ca. én side, som beskriver hvorfor, du er egnet til at overgå til lektorvilkår. Den måde at skrive en indledning på kan du læse mere om her.
En anden måde at gøre det på er ved kort at beskrive din baggrund og her gøre rede for de erfaringer, som du har.

Kunsten er her at gøre det kort!

Derfor skal du også kun medtage det, som giver mest værdi til din anmodning.

Det er således den ultimative form for metakommunikation. Mange vælger derfor også at skrive dette som det sidste, inden de afleverer.

Ligeledes skal det også fremgå her, at det er ud fra den gældende bekendtgørelse.

Læsevejledning

Et andet spørgsmål vi tit får, går på en læsevejledning.

Her på lektor.nu er holdningen lidt forskellig til det spørgsmål. Birgitte ville ikke medtage en sådan, mens Lone er positivt stemt.

Baggrunden for dette er bestemt af hvilken indledning, der er valgt. Så du må gøre op med dig selv, hvad der passer ind i din anmodning.

Redegørelse for kriterierne

Her anbefaler lektorbloggen, at du opdeler i de tre kriterer A, B og C.

Det er vigtigt, at der er en tydelig afgrænsning imellem hvert kriterium!

Opdelingen skal derfor være tydelig. Dette for at undgå misforståelser eller tvivl om, at de enkelte kriterier er blevet blandet sammen.

Når et Kriterium har underpunkter

Kriterium B har endvidere fire underpunkter. Som før er det igen vigtigt, at læseren kan se, hvornår det enkelte underpunkt beskrives.

Husk meta-tekst

Hvert hovedafsnit bør du indlede med meta-tekst. Disse tekstafsnit gør, at læseren på et overordnet plan føres ind i det næste, du skriver om. Læseren forberedes således på afsnittets indhold på forhånd.

Meta-tekst giver altså struktur og hjælper til at fastholde den røde tråd i din anmodning.

Opsummering – perspektivering

Opsummering og perspektivering skal med i en anmodning. Spørgsmålet er, hvordan du vil gribe det an.

Igen er vandene delte på lektorbloggen til, hvordan det kan gøres. Du kan se mere her i dette indlæg, hvor vi netop har gjort det på hver sin måde.

Kildehenvisninger

Du skal altid angive, hvor du har din information fra og du skal være konsekvent i din måde at gøre det på.

I det følgende kan du se ét eksempel på, hvordan det kan gøres.

Frascati-rammen

Når du i din refleksion fx henviser til Frascati-rammen, ja – så er du nødt til at angive, hvor du har det fra.

**Eksempel på én måde at angive en litteraturreference på, taget fra Birgittes anmodning**.

Du kan også her med fordel anvende Words bibliografi-funktion.

litteratur – og kildefortegnelse

I litteratur- og kildefortegnelsen opføres alle de kilder, som er anvendt til din anmodning, også illustrationer, grafer, tabeller osv.

Litteratur skal forstås som alle skrevne kilder – også fx brochurer, tidsskrifter, aviser og tekster fra internettet. Der er ikke angivet en bestemt standard for, hvordan man refererer til sine kilder.

Ved kildehenvisning skriver du så vidt muligt:

Forfatternavn(e) – (efternavn(e) først)
Titel
Udgave
Forlag
Årstal

Hvis du bruger en kilde fra internettet, skal den angives med fuld www-adresse samt dato for, hvornår du har fundet oplysningerne.

Her ses et eksempel på en kilde fra internettet.

**Eksempel på en opskrivning af en litteraturreference, taget fra Birgittes anmodning**.

Bilagslister, herunder opsætning og indhold

I bilag kan placeres studieplaner, studiemateriale, vejledninger i kommenteret form etc. Men de obligatoriske bilag er som nævnt nedenfor:

Dine adjunktplaner for den fire-årige adjunktperiode.
Et opdateret CV, du kan med fordel anvende Europass.
Dine eksamensbeviser

Bilagslister bidrager med struktur

Bilagslister er nyttige til at give et overblik over de bilag, du har valgt at medtage i din anmodning. Ligeledes giver det struktur for både dig og bedømmerudvalget.

Merge filerne til et dokument

Nogle gange ser jeg desværre adjunkter, som ikke har samlet anmodning og bilag i et dokument, men medsender 10-15 bilag udover anmodningen. Her anbefaler lektorbloggen at du merge filerne, så det hele findes samlet i et dokument.

Som underviser ville man nok selv betakke sig for, at skulle åbne så mange filer. Så her er et klassisk eksempel på at tage sin egen medicin.

bilag med mange filer

Har du derfor særligt mange filer, der også fylder mange sider, så vil vi anbefale, at de fremsendes i et dokument for sig. Forsyn dokumentet med en indholdsfortegnelse eller en bilagsliste, så det er nemt at finde rundt i for bedømmerudvalget. Du kan tale med din adjunktvejleder, hvis du er i tvivl om, du skal opdele i anmodning og bilag.

Figurtekst og numre

Dine figurer, skal forsynes med figurtekst og figurnummer. Det første for at fortælle hvad din figur viser.

Figurnumre kan du, som ved indholdsfortegnelsen, udarbejde nemt i Word. På den måde er du sikker på, at numrene er fortløbende. Ret praktisk når der måske skal ændres i rækkefølgen.

Et Billede siger mere end 1000 ord

Når du skriver din lektoranmodning så overvej, om du med fordel kan forklare et emne nemmere ved at anvende figurer, billeder, illustrationer etc. De er altså aldrig kun med for at pynte. Ligeledes kan de heller ikke tale for sig selv.

Du skal derfor præsentere dem, og de skal indgå i tekstens argumentation

Med andre ord skal du udlede noget af de illustrationer, du anvender.

Du skal dog som før nævnt være opmærksom på, hvilke retningslinjer din institution har for den plads en figur fylder. Altså om illustrationerne tæller med i antal tegn.

Meta-tekst igen, igen

Meta-tekst er vigtig at have med. Så selvom det allerede er nævnt flere gange i dette indlæg, påpeges det altså igen.

Meta-tekst er en service til dem, som skal læse din anmodning. Den gør det skrevne mere læsevenligt, ved at give læseren en introduktion til, hvad følgende afsnit handler om.

Du kan læse mere om meta-tekst og se nogle eksempler her.

En tjekliste til at få struktur og overblik over din anmodning

Mister du overblikket, mens du skriver din anmodning, så kan det hjælpe at have en tjekliste.

Den kunne fx se sådan ud:

Har jeg besvaret de tre kriterier fyldestgørende?
Er der en tydelig afgrænsning imellem de tre kriterier og eventuelle underpunkter?
Får jeg sat mig selv i spil godt nok ifht. min baggrund og min adjunktperiode?
Har jeg husket en perspektivering?
Er min tekst læsevenlig?
Anvender jeg meta-tekst?
Overholder jeg de formelle krav til en lektoranmodning? Omfang, obligatoriske bilag mm.
Har jeg styr på de forskellige rapporttekniske elementer? Dvs. indholdsfortegnelse, kildehenvisninger, bilagslister etc.

Lektorbloggen i 2021

Lektorbloggen har i 2020 haft mest fokus på adjunkter, der stod for at skulle aflevere.

I 2021 vil vi derfor sætte mere fokus på de nystartede adjunkter

Der er opstartsmøder, scrreningsdokumenter og adjunktplaner ikke mindst, at holde styr på som ny adjunkt.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Struktur og overblik i lektoranmodningen – sådan gør du” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Beskriv, begrund og reflekter – de tre grundsten

Posted on October 9, 2020 by Birgitte Petersen

I dette blogindlæg uddybes, hvad der menes, når en adjunktvejleder siger disse følgende tre ord: Beskriv, begrund og reflekter

Til tider fremstår det nærmeste som en messen fra adjunktvejlederen. Beskriv, begrund og reflekter, beskriv, begrund og reflekter.

Beskriv, begrund og reflekter

Det er der en grund til, og årsagen er at:

Du skal redegøre for, hvordan du varetager dit underviservirke, og dermed er du nødt til at beskrive, hvad du gør.

Dernæst skal du begrunde dine valg. Hvorfor har du valgt at gøre det på denne måde og ikke en anden?

Sidst, men ikke mindst skal du reflektere over, hvordan det gik og hvilke aktioner, du så tog på baggund af det.

Beskriv – Første grundsten

Den første grundsten, som er at beskrive, falder nogle let. Men vær opmærksom på at du kun har 40 sider at rutte med.

Du skal med andre ord lærer dig kunsten at skrive kort, hvis du ikke kan det i forvejen.

Det er ikke svært at bruge masser af plads på at skrive noget, hvis det falder dig bare nogenlunde let at skrive.

Men at skære til benet og skrive kort, koncist og korrekt, også kendt som de tre k’er, det er en hel anden sag. Men det er vigtigt at kunne og endelig er det jo også det, som vi gerne ser, at vores studerende skal kunne.

Mestrer du det ikke selv – ja, så er det umuligt for dig at lære de studerende det.

Uddannelsesmæssig baggrund spiller ofte ind

Min erfaring med adjunkter og evnen til at skrive kort er, at det meget tit hænger sammen med adjunktens uddannelsesmæssige baggrund.

Når jeg vejleder adjunkter, har jeg som oftest adjunkter med den samme baggrund, som jeg selv har. Altså inden for det naturvidenvidenskabelige felt og vi er uddannet til at skrive kort.

Er du God til at skrive kort?

Så er øvelsen her at blive bedre til at forklare lidt mere, og ikke fx antage, at fordi man selv finder det naturligt at have fagplaner og lektionsplaner i sine fag, så kan man undlade at beskrive det i sin lektoranmodningen. Efter devisen at det kan de, læs bedømmerudvalget, da nok forstå at enhver underviser har.

På den anden side skal du også være opmærksom på ikke at sætte fyldord ind, i dine bestræbelser på at forklare mere.

Dernæst er det også for alt i verden vigtigt at huske:

At metakommunikation er essentiel og skal med

Meta-tekst gør at læseren bliver vejledt omkring, hvad der fx foregår i dette kapitel eller afsnit. Uden denne servicetekst oplever læseren at blive kastet ind i kapitlet.

ER du God til at skrive langt?

Er du på den anden side god til at skrive langt?

Så går øvelsen for dig ud på at skære dele af teksten væk og stadig beholde budskabet i en læselig form.

Det kræver øvelse, og atter øvelse

Start med et enkelt afsnit og måske skal du skrive det om både tre og fire gange, før du har fået kortet teksten tilstrækkeligt ned.

Som med alt andet her i livet kan det også læres.

Få hjælp fra illustrationer

Et billede siger som bekendt mere end tusinde ord.

Derfor kan det være en hjælp for alle adjunkter uanset skrivestil, at sætte relevante figurer og illustationer ind i anmodningen.

Det kan være skemaer, procesdiagrammer, tidslinjer etc.

Underneden er vist en tidslinje over et projektforløb. Sådan en illustration sparer mange ord, og giver endvidere også et indtryk af, at du er i stand til at strukturere dit arbejde.

**En tidslinje over deltagelse i UddX som projektansvarlig. Birgittes anmodning 2015**

Dernæst bryder det også teksten op med illustrationer, således at det undgås at teksten bare kommer i en lang køre.

Begrund – Anden grundsten

Når man skal begrunde sine valg, har man typisk noget at vælge imellem.

Er det fx en undervisningssituation, hvor du eksempelvis har valgt at bruge digitale værktøjer kombineret med tavleundervisning, fremfor tavleundervisning alene?

Så er det vigtigt at komme med argumenterne for at vælge sådan.

Der er altid en baggrund for de valg, man tager, og det er de valg, du skal begrunde i din anmodning.

Underneden kan du se et eksempel på begrundelsen for, at jeg valgte at øge digitaliseringen af min undervisning tilbage i 2013.

**Eksempel på en begrundelse for et valg, Birgittes anmodning 2015**

Ligeledes vil jeg anbefale dig at henvise til pædagogisk litteratur.

Det er “hvorfor” som er interessant

Om noget virker eller ikke virker er ikke omdrejningspunktet i en anmodning. Det er derimod ligesom i undervisningen:

Hvorfor det er sådan, som er det interessante!

På adjunktkurserne er der netop fokus på pædagogiske teorier, så du er i stand til at anvende det, når du skal skrive din lektoranmodning.

Reflekter – Tredje grundsten

Den tredje grundsten, refleksionen, opleves af mange som den sværeste.

Uden refleksion fremstår anmodning som refererende. Dette er en tungtvejende grund til at bedømme en lektoranmodning negativt.

Et spørgsmål jeg tit får fra adjunkter er:

Giv mig et eksempel på refleksion

Når jeg får det spørgsmål, plejer jeg at trække eksempler frem som omhandler, hvad vi gør med de studerende, som af den ene eller anden grund har svært ved at følge med i undervisningen.

Et emne alle kan relatere til

Det gør jeg, fordi det er et emne alle undervisere kan relatere til.

Alle undervisere har prøvet at have studerende, der er fagligt svage i ens fag.

Det som er interessant i en lektoranmodning er, hvad gør man som underviser ved det?

Jeg studser altid over, hvis der ikke i en anmodning er nogle linjer omkring, hvordan det håndteres.

**Håndtering af studerende som er fagligt udfordret i adjunktens fag.**

Her er der jo igen en god lejlighed til at henvise til pædagogisk teori.

Refleksion uden handling er spild af plads

Nu er vi der, hvor du har reflekteret og fundet ud af, at der var et eller andet, som ikke helt gik som du forventede. Det kan være i en undervisningssituation, et udviklingsprojekt eller noget helt tredje arbejdsrelateret.

Vælger du nu at skrive om det også i din lektoranmodning?

Hvis ja – så gør du klogt i at vise, hvordan du har søgt at løse problemet.

Her er det sky studerende, som det nedenstående eksempel fra en lektoranmodning viser, hvordan adjunkten tager hånd om.

**Refleksion med handling, adjunktens forslag til en løsning for sky studerende**

Har du derimod ikke har tænkt dig at komme ind på, hvordan du søger at løse problemet, så undlad at skrive om det overhovedet, og brug din plads på noget der bidrager med mere værdi til din anmodning.

Gælder for hele anmodningen

De tre grundsten: Beskriv, begrund og reflekter gælder selvfølgelig for hele din anmodning. Derfor er det en god ide at have det present, hver gang du skriver på din anmodning.

Det kan falde svært i starten, så du kan gøre det til en vane at stille dig selv følgende syv spørgsmål, når du har skrevet et afsnit eller et kapitel:

Har jeg beskrevet det præcist nok? Hverken for langt eller for kort!
Begrunder jeg mine valg tilstrækkeligt?
Har jeg reflekteret med tilhørende handling?
Anvender jeg meta-tekst?
Kunne jeg med fordel erstatte noget tekst med illustrationer eller figurer?
Er der inddraget/refereret/henvist til relevant litteratur?
Giver det værdi til min anmodning? Hvis ikke, så stryg det!

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Beskriv, begrund og reflekter – de tre grundsten” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Struktur i din anmodning – sammenfatning og perspektivering?

Posted on September 16, 2020 by Birgitte Petersen

I dette blogindlæg kan du læse om lektorbloggens holdning til brugen af sammenfatning og perspektivering i en lektoranmodning.

Overordnet set handler det om lektoranmodningens struktur. I øvrigt et emne som vi vil beskæftige os mere med her i efteråret.

Men hvorfor skrive et indlæg om det?

Årsagen til det er, at der kan være ret så forskellige holdninger til, hvordan det kan gøres i en anmodning.

Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi bag lektorbloggen også greb det forskelligt an.

Hvad er en perspektivering?

Definitionen på en perspektivering er at sætte sin professions udvikling ind i en større faglig og/eller samfundsmæssig kontekst.

En perspektivering løfter en skriftlig aflevering.

Dette er uanset afleveringens karakter.

Synonymer for sammenfatning

Synonymer for sammenfatning kan fx være afrunding eller opsummering.

Perepektivering — **Her ses synonymet afrunding brugt i et tillæg**

På figuren ovenover ses, at adjunkten har lidt problemer med, hvornår et ord skal være sammensat.

Er du heller ikke helt stiv i denne disciplin, så kan du se mere her under skriveteknik – sammensatte ord.

Her er der også en quiz, så du kan se, hvordan du klarer dig.

Når lektoranmodningen er på engelsk

På engelsk ses ordet summary anvendt i lektoranmodninger.

Perspektivering — **Summary anvendt i en lektoranmodning udarbejdet på engelsk**

Hvorfor ikke anvende begrebet konklusion?

En lektoranmodning er en særlig genre, hvor den personlige stemme er anvendt.

Dette gør, at det er hensigtsmæssigt at foretage en afrunding, opsummering eller sammenfatning i stedet for en konklusion.

Er der tale om en faglig rapport eller opgave vil det derimod falde naturligt at have en konklusion.

Forskellige tilgange

Der kan være forskellige tilgange til, hvad man anvender i sin lektoranmodning.

Så det er ikke kun blandt adjunkter, der ses forskelle.

Nej, også blandt adjunktvejledere er der delte meninger om den sag

Skal man vælge det ene frem for det andet?

Individuelle overvejelser ligger typisk bag, hvad man vælger.

Så lad os se lidt på argumentationen for de valg, vi bag lektorbloggen traf.

De forskellige valg

Birgitte havde en perspektivering, men ingen decideret sammenfatning.

Hvorimod Lone havde en sammenfatning, men ikke et selvstændigt afsnit om perspektivering.

Birgittes valg

Birgitte havde som den første side en “Ansøgning om lektorgodkendelse“.

Denne første side fungerede som en opsummering af, hvorfor jeg mente, at jeg var egnet til at overgå til lektorvilkår. Du kan se mere om den måde at betragte en lektoranmodning på her.

Det er i øvrigt den ultimative øvelse i at skrive meta-tekst.

Perspektivering – giver værdi til din anmodning

Grunde til at medtage perspektivering kan fx være følgende:

Du viser, at du har styr på dit fagområde
Du er på forkant med de nye trends
Du viser, du er holistisk

At give et kvalificeret bud på hvad fremtiden vil bringe, bidrager til at give værdi til din anmodning.

Hvor meget plads skal du afsætte til perspektivering?

Typisk skrives denne del til sidst.

Dette gør også, at der som oftest ikke er mange tegn tilbage at rutte med.

Så omkring en lille 1/2 side er et godt bud, hvis du har det som et selvstændigt punkt.

Lones valg

Lone derimod havde opbygget sin lektoranmodning med en problemformulering.

En problemformulering sætter en indre struktur i anmodningen. Denne viser læseren, at der er en fokusering på bestemte aktiviteter.

Nemlig dem som adjunkten vurderer giver mest værdi til anmodningen

Sammenfatningen sikrer, at de væsentligste pointer bliver trukket frem for læseren. Her er det gjort som afslutning på et netop gennemgået kriterium.

Udover de del-sammenfatninger som afslutter hvert kriterium, valgte Lone også at foretage en afsluttende sammenfatning af hele anmodningen.

Og i denne sammenfatning indgik perspektiveringen som en naturlig del.

**Indholdsfortegnelsen viser den afsluttende sammenfatning i Lones anmodning** **fra 2015**

Dette er altså en anden måde at gøre det på.

Ikke bedre eller dårligere bare anderledes.

Dette viser, at der ikke er en facitliste til, hvordan en anmodning kan udarbejdes

Problemformuleringens spørgsmål

Nedenunder ses begyndelsen på den afsluttende sammenfatning.

Ligeledes ses det spørgsmål, der dannede udgangspunkt for problemformuleringens spørgsmål.

Dette spørgsmålet peger tilbage til anmodningens indre struktur. Dette gentages her af hensyn til læseren.

Ingen faste regler for struktur

Eksemplerne i indlægget viser forskellige gangbare tilgange til en lektoranmodnings struktur.

Der er altså ingen regler, som er hugget i sten rent struktur-wise

Så hvordan du vælger at strukturere din lektoranmodning, er derfor dit valg.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Struktur i din anmodning – sammenfatning og perspektivering?” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Tag din egen medicin, adjunkt!

Posted on August 14, 2020 by Birgitte Petersen

Som lovet i blogindlægget før sommerferien, går lektor.nu her mere i dybden med, hvordan du som adjunkt, gør det du beskriver operationelt

En lidt provokerende titel er “Tag din egen medicin, adjunkt!”.

Ordene:

Tag din egen medicin!

faldt til et vejledermøde, jeg var til for nogle år siden.

Det blev sagt i forbindelse med, at jeg som sædvanlig havde siddet og snakket om de mest almindelige fejl og mangler, der ses i lektoranmodninger.

Kan du gøre det operationelt?

En af disse typiske fejl eller mangler handler om manglen på operationalitet.

Med andre ord:

Du skal vise i din lektoranmodning, hvordan du anvender det, du skriver om!

Tit og ofte er der i en lektoranmodning beskrevet noget, som ikke bliver brugt.

Det er der bare!

Men det bidrager ikke til at give værdi til anmodningen.

Det kan opleves påklistret, måske også sludrende og nogle gange fuldstændigt irrelevant og uinteressant.

Derfor kan du i dette blogindlæg se et praksisnært eksempel på, hvordan man kan gøre.

Studerende og adjunkter – hvad er fællesnævneren?

Selvfølgelig er der en fællesnævner imellem det at være studerende og det at være adjunkt.

Det som vi søger at lære vore studerende, der skal være i en skriftlig aflevering, er også meget det, som en adjunkt skal demonstrere i sin lektoranmodning.

Skriftlige afleveringer for studerende kan være:

Bachelorprojekt, specialerapport, praktikrapport og hvad det nu hedder altsammen

Her skal de studerende blandt meget andet vise, hvordan de har gjort deres læring operationel. Hvilket er det samme, som en adjunkt skal i sin lektoranmodning.

Men her hører sammenligningen så stort set også op. I hvert fald efter min mening.

Sammenfatning af 3,5 års arbejde

Der er en stor forskel på at skulle udarbejde en lektoranmodning versus fx en praktikrapport.

En lektoranmodning sammenfatter 3,5 års arbejde med undervisning, erhvervskontakt, forskning/udvikling og internationalt samarbejde.

Har du prøvet at undervise før?

Har man ikke prøvet at undervise før, man er blevet ansat som adjunkt?

Ja, så venter der for de fleste adjunkter en overraskelse af de større!

Årsagen er jo den, at undervisning er et håndværk. Derfor ser det også så nemt ud, når man betragter en rutineret underviser.

Hvilket skyldes øvelse, øvelse og mere øvelse!

Men netop øvelse har man jo ikke, hvis man ikke har prøvet at undervise før. Det koster tid, kræfter og for nogle også blod, sved og tårer at få styr på det.

Men tilbage til kunsten at være operationel.

En klassisker

Lad os tage klassikeren læringsforudsætninger, der kommer fra Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Uden sammenligning er den vel nok den mest brugte illustration, når der tales lektoranmodninger.

Et klassisk eksempel er studenterforudsætningerne!

Her listes typisk alle de karakteristika en klasse har.

Så og så mange mandlige studerende. Så og så mange kvindelige studerende. Deres uddannelsesmæssige baggrund, hvilken nationalitet de har etc.

Men når det så kommer til, hvordan denne viden om de studerendes forudsætninger spiller ind i undervisningen, bliver det meget ofte ikke nævnt med et ord.

Med andre ord er det ikke gjort operationelt

Det er med fordi det har man hørt, det skal være.

Men man kan ikke anvende det!

KEA’s Slogan: Du skal ikke bare vide – du skal kunne

I mange af de lektoranmodninger jeg har bedømt mangler netop dette. Det som viser, hvordan tingene bliver sat i spil.

Ligeledes er det også, hvad jeg ser som adjunktvejleder.

Det kan jo også ske, at man glemmer at vise, at man faktisk bruger det i sin undervisning.

Men uanset årsagen svækker det en anmodning betragteligt.

Hvilket alene er grund nok til at gøre noget ved det.

KEA’s slogan, som jo er møntet på kommende studerende, ses i denne tid overalt i gadebilledet:

Du skal ikke bare vide
Du skal kunne

Netop det at kunne anvende viden er vigtigt og altså ikke kun for de studerende.

Sådan bliver det gjort operationelt i undervisningen

Når man har sådan en information, ja – så skal den selvfølgelig bruges i undervisningssammenhænge.

Nedenstående klip viser, hvordan denne viden anvendes i adjunktens undervisning.

Tag de operationelle briller på

Eksemplet viser, hvordan man kan gøre sin viden operationel.

Det er klart at i starten af skrivefasen er det ikke så nemt at få alting med. Men når man er tættere på at skulle aflevere sin anmodning, er det en anden sag.

Tag derfor dine operationelle briller på og læs så teksten grundigt igennem.

Finder du noget som er påklistret:

Så overvej om det skal stryges, eller du vil underbygge det med et eksempel!

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Tag din egen medicin, adjunkt!” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Nogle almindelige fejl og mangler i lektoranmodninger

Posted on June 30, 2020 by Birgitte Petersen

I dette blogindlæg kan du læse om nogle af de mest almindelige fejl, der begåes i lektoranmodninger.

Når jeg hjælper adjunkter, som enten er på deres andet forsøg eller er bedømmer, er det meget de samme fejl og mangler, jeg ser igen og igen.

For at du kan undgå dem i din anmodning, kommer der her nogle eksempler og forklaringer på, hvad og hvorfor det er en fejl.

Lektoranmodninger uden meta-tekst

Skriver du din lektoranmodning uden brug af metakommunikation AKA meta-tekst, ja så fremstår den ikke videre sammenhængende.

**Eksempel på metakommunikation. Formålet er at forberede læseren på, hvad der skal komme**

Ligeledes er den heller ikke videre læsevenlig. Læseren, i det her tilfælde bedømmerne, oplever at blive kastet ind i kapitler, afsnit osv. uden en vejledende tekst.

Det kan være en udfordring at lære at skrive metakommunikerende tekst.

Har du ikke prøvet at skrive en sådan meta-tekst før?

Så fortvivl ikke hvis du ender med et tidsforbrug på én til to timer på den første sætning, du forsøger dig med.

Som med alt andet tager det tid at lære noget nyt.

Frameworket er mangelfuldt

I nogle lektoranmodninger mangler frameworket delvist.

Med framework menes følgende:

Bekendtgørelsen for lektorkvalificering
Bekendtgørelsen og studieordning for den uddannelsen du underviser på
Kvalifikationsrammen som angiver, hvilket trin din uddannelse befinder sig på

Bekendtgørelse Lektoranmodning

I bekendtgørelsen for lektorkvalificering udstikkes de tre kriterier, du skal berøre i din anmodning. Kort sagt skal der i din anmodning være en fyldestgørende beskrivelse af kriterium A,B og C.

Er der udeladt noget i forhold til de tre kriterier?

Fx. at der i kriterium B mangler en redegørelse for varetagelse af videre-efteruddannelse og du ikke har fået dispensation for dette?

Ja, så kan du rende ind i den knap så spændende situation, det er at skulle skrive et tillæg.

Du kan her finde en henvisning til senest gældende bekendtgørelse.

Bekendtgørelse for uddannelsen og studieordning

Nu tænker du måske, hvorfor er det så vigtigt?

Det er det, fordi en studieordning er en udmøntning af bekendtgørelsen. Dermed har det betydning for, hvad du underviser i. Hvilken afspejles i din fagplan og lektionsplan. Har du rod i de to sidstnævnte begreber, så se her.

Kvalifikationsrammen

Kvalifikationsrammen beskriver som før nævnt, hvilket trin din uddannelse befinder sig på. Du kan se mere her.

Er du ikke bevidst om, hvor din uddannelse er indplaceret?

Så kalder du typisk dine studerende for elever og måske behandler du dem også sådan?

Hvordan kan det være et problem, tænker du måske?

Elev eller studerende? De er jo begge på skolebænken.

Men:

Det giver et billede af en underviser, som ikke helt har styr på termerne.

Og selvfølgelig endnu værre:

Det faglige niveau, der skal undervises på.

**Brugen af elever i stedet for studerende**

Så gå din anmodning igennem med en tættekam. Støder du på ordet elev i en eller anden form, så fjern det.

Dit sprog er for sludrende

Der er problemer med brugen af den personlige stemme. Ligeledes er der alt for mange fyldord og der anvendes talesprog i anmodningen. Hvilket gør, at du har for lidt plads til det væsentlige. I øvrigt er 96,000 tegn det antal tegn du må have i følge bekendtgørelsen.

Ikke operationelt

Tit ser jeg at der er skrevet noget, som bare er med, men ikke anvendes aktivt.

Det kan være alt fra hobbies til studenterforudsætninger over til en beskrivelse af udsigten fra et hotelværelse, man boede på under et kursusforløb.

Men når du nævner noget i din lektoranmodning, så skal det give værdi til anmodningen.

Hvis det ikke giver værdi, så skal det ikke med

Lad os tage et eksempel.

Udøver af Taekwondo

En adjunkt har Taekwondo som hobby og beskriver det i sin lektoranmodning i starten.

Lektoranmodninger — **Taekwondo som hobby**

Er sådan en information interessant?

Ja, det er den, hvis den bliver sat i spil i anmodningen.

Med andre ord er informationen gjort operationel?

Hvis ikke er det bare spildt plads, som kunne have været udnyttet bedre.

10 sider længere inde i lektoranmodningen, hvor adjunkten nu bevæger sig ind på class room management, CRM, er følgende beskrevet:

Netop det at være i stand til at anvende information er et emne, som der vil blive sat mere fokus på efter sommerferien.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Nogle almindelige fejl og mangler i lektoranmodninger” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen