Lektorbedømmelse – hvordan det kan foregå

En af adjunkterne i FB-gruppen spurgte i medio februar 24, om jeg ville skrive et indlæg omkring, hvordan en lektorbedømmelse kan foregå.

Det har været lidt længe undervejs det indlæg. Det skyldes almindelig travlhed med min hovedforretningen, som jo er at undervise.

Ligeledes havde jeg indlægget omkring rejsen fra adjunkt til lektor. Det indlæg viste sig at være væsentligt sværere at skrive, end jeg havde regnet med.

Sådan er det jo gerne med ting, man ikke har prøvet før, de tager altid voldsomt længere tid end man regner med.

Du kan se indlægget om adjunktens rejse her: Rejsen fra adjunkt til lektor…

I det følgende kan du altså nu læse om, hvordan en lektorbedømmelse generelt foregår. Endvidere har jeg uddybet og suppleret med mine egne oplevelser og erfaringer omkring lektorbedømmelse.

Oplevelserne kommer fra:

  • De bedømmerudvalg jeg har deltaget i som medbedømmer siden 2017
  • Mine adjunkters vej igennem lektorbedømmelsesprocessen og til de krones med lektortitlen

Sidst men ikke mindst kan du læse mere i bekendtgørelsen: Link til bekendtgørelsen

Indlægget om “Lektorbedømmelse – hvordan det kan foregå”, bliver også det sidste indlæg i dette halvår, inden lektorbloggen går på en velfortjent sommerferie.

Lad os starte med at se på bedømmerudvalget, hvordan bedømmerne udpeges, deres forskellige roller og aflønning.

Bedømmerholdet udpeges

Et bedømmerudvalg eller bedømmerhold består af tre personer. En forperson og to medbedømmere.

Sammensætningen af udvalget er udpeget af adjunktens institution og/eller lektor.it.

Institutionen, som har en adjunkt, der skal lektorbedømmes, skriver ud til mulige bedømmere.

En typisk mail fra en institution omkring deltagelse i et bedømmerudvalg ser sådan ud:

Kære Birgitte,

I forbindelse med adjunkt XX, Bygningskonstruktøruddannelsen, Institution YY, aflevering af lektoranmodning den DDMMÅÅ, har Lektor-IT peget på dig som 3. medlem af bedømmelsesudvalget.  

Jeg skal venligst forespørge, om du har mulighed for at påtage dig opgaven som 3. bedømmer?

Jeg ser frem til at modtage din tilbagemelding

Med venlig hilsen

ZZ

Hvert 4. år skal man i øvrigt som bedømmer ansøge/bekræfte, at man er tilknyttet en uddannelsesinstitution og angive hvilken uddannelse eller uddannelser man varetager undervisning på.

En lektorbedømmer er underlagt forvaltningsloven

Når bedømmerholdet er på plads har ansøgeren herefter 8 kalenderdage til at komme med en begrundet indsigelse om inhabilitet. Dette er angivet i bekendtgørelsen kap. 3, §5, stk.6

Som lektorbedømmer er man underlagt forvaltningsloven, som angivet i bekendtgørelsens kap.3, §6. Dvs man har som lektorbedømmer pligt til at oplyse sin foresatte om en eventuelt inhabilitet.

Jeg har aldrig været ude for, at en adjunkt er kommet med indsigelse omkring inhabilitet ifht. mig som bedømmer.

Men til gengæld har jeg selv én gang, siden jeg blev lektorbedømmer i 2017, måtte erklære mig inhabil ifht. bedømmelse af en adjunkt, fordi jeg kendte ansøgeren igennem et tværinstitutionelt samarbejde.

Her skrev jeg til adjunktens institution og forklarede, hvorfor jeg ikke kunne påtage mig opgaven som lektorbedømmer af den pågældende adjunkt.

Bedømmerne er lektorer

Alle tre bedømmere af en lektoranmodning er nu lektorer. Men i starten af lektorkvalificeringen på erhvervsakademier og frem til og med 1. januar 2019, kunne der også udpeges bedømmere til udvalget, som ikke var lektorer endnu. Dette er beskrevet i bekendtgørelsen kap.3, §4, stk.3.

I den perfekte verden ville bedømmerudvalgene have en sammensætning, hvor alle bedømmerne underviser på samme eller en beslægtet uddannelse som ansøgeren.

Men det sker sjældent, at det kan opfyldes for de bedømmerudvalg, jeg deltager i, er min oplevelse.

Sammensætning af bedømmerholdet – bedømmerforperson samt to medbedømmer

I bekendtgørelsens kap.3, §3, stk 3, er det beskrevet hvilke kompetencer, et bedømmerudvalg skal besidde.

Et bedømmerudvalg består oftest af to lektorer, der underviser på samme eller en beslægtet uddannelse som ansøgeren, disse er medbedømmerne. Forpersonen kan så have en anden faglig baggrund, varetage undervisning på en ikke beslægtet uddannelse og også fra et helt andet fagligt felt.

Forpersonen kan altså have en humanistisk baggrund, hvorimod de to medbedømmere fx har en naturvidenskabelig baggrund etc.. Uddannelseskombinationerne for et bedømmerudvalg kan altså være mange.

Ligeledes er det også gerne normen, at alle bedømmere kommer fra forskellige akademier/professionshøjskoler. Dette har jeg dog for første gang her i 2024 set ikke er opfyldt.

Det tyder måske på, at færre og færre ønsker at være bedømmere? Hvilket lidt er den samme trend, som jeg oplever gør sig gældende på adjunktvejlederfronten. Som det ser ud nu, bliver jeg den eneste adjunktvejleder, der kommer fra programområdet BYG i E24, dette til trods for at programområdet er KEA’s største.

Timetildelingen for bedømmerne

Timetildelingen til en lektorbedømmelse er forskellig alt after hvilken position, man har i bedømmerudvalget.

Forpersonen aflønnes med 12 timer per lektorbedømmelse og har en højere timesats.

Medbedømmerne aflønnes med 8 timer per lektorbedømmelse og har en noget lavere timesats.

Årsagen til denne forskel i allokerede timer og aflønning, skyldes at forpersonen har ansvaret for udvalgets arbejde, som beskrevet i bekendtgørelsens kap.3, §5, stk.2. Forpersonen skal altså varetage andre opgaver også, udover at udarbejde sin personlige skriftlige vurdering af den afleverede lektoranmodning.

Eksempelvis er det forpersonen, som sammenskriver udtalelsen fra de tre forskellige vurderinger. Forpersonen varetager endvidere al kommunikation med adjunkten og uddannelsesinstitutionen.

Endelig er det forpersonen der, i tilfælde af en afvist lektoranmodning, varetager den efterfølgende kommunikation med/om adjunkten. Det kan fx handle om at udarbejde et endeligt svar til ministeriet på en klage, skulle det komme dertil. Det er klart, at resten af bedømmerudvalget igennem hele processen er behjælpelig med formuleringer, kvalitetssikring af det skrevne etc.

Lektorbedømmelse – deadline

Der er en deadline for, hvornår en lektorbedømmelse skal være afsluttet efter at anmodningen er afleveret. Deadline er i flg. bekendtgørelsens kap.4, §10, efter 2 måneder og 2 uger, hvilket svarer til omkring 10 uger.

Herefter har adjunkten 8 kalenderdage til at komme med en udtalelse vedrørende faktuelle fejl mellem bedømmelsesgrundlaget og bedømmelsesudkastet.

Lektorbedømmelse udtalelsen og hvad skal man svare?
En netop nyslået lektor på KEA 29.maj 2024 forespørger om, hvad han skal svare bedømmerforpersonen

Senest 3 måneder efter at ansættelsesinstitutionen har modtaget anmodningen om lektorbedømmelse, afgiver bedømmelsesudvalget resultatet af bedømmelsen til adjunkten og institutionen.

Adjunkten bliver altså adviseret som den første omkring en positiv eller negativ bedømmelse.

Tak for den positive lektorbedømmelse
Mit svar på spørgsmålet til den nye lektor ultimo maj 2024

En fordel ved at svare hurtigt, hvis den positive bedømmelse kommer tæt opad et månedskifte, som her ultimo maj, er at din nye titel som lektor er gældende fra 1.juni og dermed også lektortillægget fra juni.

I det næste sættes fokus på, hvordan et bedømmerudvalg typisk arbejder med en lektorbedømmelse.

Bedømmerforpersonen tager første skridt i en lektorbedømmelse

Der kan være flere måder som bedømmerudvalget, udfører bedømmerarbejdet på. Det afhænger hovedsageligt af hvilken person, der er forperson for udvalget.

Forpersonen skriver ud med en overordnet tidsplan, som medbedømmerne godkender eller foreslå ændringer til. Der kan være ferie eller andre ting, som gør, at den foreslåede tidsplan må korrigeres.

Nogle forpersoner ønsker endvidere, at der hurtigt tages stilling til hvorvidt anmodningen kan bedømmes, som den er eller hvorvidt bedømmerholdet skal udbede sig ekstra materiale. Det sidste er også kendt som at skrive et tillæg. Du kan læse mere i indlægget “Skrive tillæg” om dette.

Her foretages typisk en hurtig gennemlæsning af den afleverede lektoranmodning. Det er som oftest let at se, hvad der eventuelt mangler i en LA, og disse mangler holdes op imod bekendtgørelsens tre kriterier.

To mulige udfald – antaget eller underkendt

Der er kun to mulige endelige udfald, godkendt eller afvist anmodning. Men der er tre veje dertil:

  • Lektoranmodningen kan godkendes, som den er, der er beskrevet fyldestgørende omkring de tre kriterier
  • Lektoranmodningen vurderes til at kunne bestå, i fald der afleveres fyldestgørende supplerende oplysninger til et eller flere kriterier. Det mest almindelige er her, at en adjunkt kan blive bedt om at skrive et tillæg i kun et kriterium, fx kriterium A. Men det hænder også, at en adjunkt kan blive bedt om at aflevere et tillæg i to kriterier, fx kriterium B og C. I de bedømmerudvalg jeg har deltaget i, har jeg kun været med til at bede om tillæg i et kriterium.
  • Lektoranmodningen er for svag. Den er sine steder decideret mangelfuld eller forkert. Det vurderes derfor, at der er tilstrækkeligt materiale tilgængeligt for at bedømme anmodningen, hvorfor der ikke udbedes ekstramateriale. Anmodningen afvises

Andre forpersoner tager stilling til et eventuelt tillæg senere i bedømmelsesperioden, når alle bedømmere har afleveret deres kommentarer og indstilling.

Der er ikke noget som er hugget i sten, sålænge den endelige bedømmelse ikke er afsluttet. Derfor kan et tillæg stadig komme på tale, selvom bedømmerudvalget som udgangspunkt vurderede, at det ikke var nødvendigt at bede om supplerende materiale/tillæg.

Som adjunkt får du ikke at vide, hvilken måde bedømmerudvalget har valgt at arbejde på. Du kan derfor ikke drage den konklusion, at hvis du ikke hører noget inden for to til – fire uger, så skal du ikke skrive tillæg.

Sådan arbejder jeg med en lektorbedømmelse

Det første jeg gør, når jeg modtager en lektoranmodning til bedømmelse er, at få LA downloadet og placeret i en mappe for sig selv.

Da ikke alle adjunkter merger bilagene ind i selve LA, sikrer jeg mig, at jeg har fået alle bilagene med også.

Jeg vil anbefale dig som adjunkt at samle det hele i et dokument, medmindre du har et voldsomt stort bilag. Skulle det være tilfældet for dig, kan du opdele i to dokumenter. Et dokument til selve anmodningen og et dokument som indeholder alle dine bilag. Du kan se mere i indlægget: Tag din egen medicin…

I bekendtgørelsens kap.4, stk. 5 og 6, beskrives hvad de obligatoriske bilag skal indeholde, stk.5, og hvad der kan vedlægges i begrænset omfang af bilag, stk.6. Så må du selv tolke på, hvad ordet begrænse betyder for dig.

Dernæst får jeg snarest muligt printet selve LA ud. Jeg foretrækker old school, når der er så mange sider, for at kunne bevare overblikket over det skrevne.

Jeg noterer i selve dokumentet. For mig er det langt nemmere at bladre frem og tilbage i et analogt dokument, hvis jeg skal tjekke noget.

Når jeg har gennemlæst dokumentet og noteret ned, har jeg et godt overblik over, hvorvidt adjunkten kan bestå eller ej.

Nu skal kommentarerne underbygges og sammenskrives til en vurdering, hvilket det følgende handler om.

Vurderingen til en lektorbedømmelse tager tid

Jeg udarbejder nu et to til fire siders dokument med sidehenvisninger og citater fra LA, startende med oplysninger om stamdata på adjunkten, herunder uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring etc.

Dernæst tager jeg kriterierne i rækkefølge, A til C. Efter hvert kriterium skriver jeg en kort opsummering, herunder hvorvidt jeg vurderer hvert enkelt kriterium for værende opfyldt. Sluttelig udarbejder jeg en samlet vurdering på baggrund af det skrevne.

Det kan godt tage ret så lang tid at udarbejde de to til fire sider, og jo svagere anmodningen er, desto længere tid tager det også at stykke en underbygget vurdering sammen. Bekendtgørelsen er helt klar på det punkt, kap.4, §10 stk.3. Bedømmelsen skal indeholde en motiveret helhedsvurdering, lige det kendes også som udtalelsen fra bedømmerudvalget.

Er det meldt ud, at der ønskes en tilkendegivelse af, hvorvidt LA kan vurderes som den er eller der skal skrives tillæg, melder jeg tilbage med ja, det kan den eller nej, der mangler supplerende oplysninger med en kort begrundelse.

Nu mangler at fremsende den samlede vurdering til forpersonen for bedømmerudvalget. Jeg fremsender gerne i lidt god tid inden deadline. Jeg kan ikke fordrage at blive presset på tid, hvis der skulle dukke noget uforudset op. Her vedhæfter jeg mit dokument og angiver kort i mailteksten, hvorvidt jeg vurderer om den pågældende LA kan lektorgodkendes eller ej.

Hvordan bedømmerudvalget bliver enige om en bedømmelse?

Det er, som jeg har skrevet i tidligere indlæg, meget sjældent, at jeg oplever, at der er den store uenighed om en afgørelse.

Det er ret nemt at se forskellen på en LA, der kan bestå og en LA, som decideret ikke kan. Der hvor der opstår problemer er, når en LA ligger på vippen.

Da alle i bedømmerudvalget er klar over, at det har konsekvenser for adjunkten at få underkendt sin LA, er det ikke ubegrundet, når en LA underkendes.

Man kan sige, at det er opstået en form for vandrehistorier eller myter omkring bedømmelsen af lektoranmodninger på lærerværelserne. Den sejlivede myte, som florerer på de fleste lærerværelser, er: “Det er et lotteri, om man som adjunkt består eller ej”

En negativ lektorbedømmelse er ikke en tilfældighed

Men det er hverken min oplevelse eller erfaring, at det er tilfældigt med en negativ lektorbedømmelse.

Det bygger jeg både på det, jeg møder, når jeg er adjunktvejleder for adjunkter på deres andet forsøg og fra de forskellige bedømmerudvalg, jeg har deltaget i. Ligeledes får jeg også tilsendt den enkeltes adjunkts udtalelse, når lektortitlen er i hus.

Lektorbedømmelse – udtalelsen

Adjunkter på deres andet forsøg kommer ni ud af ti gange fra andre programområder, end jeg selv gør. Jeg beder selvfølgelig om at få tilsendt adjunktens underkendte anmodning samt udtalelsen fra bedømmerudvalget. Det gør jeg for at få et overblik over, hvad der skal rettes op og skrives om i det forlængede forløb.

For at undgå bias, gennemlæser jeg først den underkendte LA, og derefter udtalelsen fra bedømmerudvalget. Efter gennemlæsning af disse to dokumenter har jeg endnu til gode at være uenige i en vurdering omkring en ikke godkendt LA for en omgænger.

Du kan læse mere her om arbejdet med adjunkter på deres andet forsøg: Strategi skal der til…

Det samme gælder for bedømmerudvalgene. Det er uhyre sjældent, at der opstår uenighed omkring, hvorvidt en LA kan bedømmes positivt eller ej, i hvert fald i de udvalg, jeg har deltaget i. Men det kan selvfølgelig ske.

I det følgende kan du læse om, hvordan det håndteres, når et bedømmerudvalg er uenige om en bedømmelse.

Ved uenighed – flertalsafgørelse

Opstår der uenighed, og det ikke er muligt at opnå enighed via dialog, så bliver det afgjort ved en flertalsbeslutning. Det er igen angivet i bekendtgørelsen, kap.4, §10, stk. 2.

Jeg har været i en enkelt bedømmersituation, hvor de to andre bedømmere havde indstillet til en positiv bedømmelse, mens jeg vurderede, at anmodningen var for svag og burde underkendes. Det var en af de lektoranmodninger, der lå på vippen, og de er sværere at bedømme end de gode anmodninger og de dårlige anmodninger.

Der blev det en flertalsbeslutning, som blev udslagsgivende, og når der i et bedømmerudvalg er uenighed omkring, hvorvidt en lektorbedømmelse skal have et negativt eller positivt udfald, er der en bekendtgørelse at holde sig til, og så er den ikke længere for mit vedkommende.

Det har du kunne læse om i indlægget: lektorbedømmelse….

I indlægget om hvordan en lektorbedømmelse kan foregå, er der med udgangspunkt i bekendtgørelsen, mine egne erfaringer og oplevelser beskrevet:

  • Hvordan bedømmerudvalget sammensættes
  • Bedømmerholdets opgaver – forperson og medbedømmere
  • De tidsfrister der gælder ved en lektorbedømmelse
  • Hvordan der arbejdes med bedømmelsen
  • Hvordan uenighed omkring en lektorbedømmelse håndteres

Lektorbloggen ønsker alle en god og velfortjent sommerferie

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, og lektorbloggen ønsker alle en god og velfortjent sommerferie. Lektorbloggen er tilbage efter ferien, forhåbentligt godt opladt, og med nye indlæg.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Lektorbedømmelse – hvordan…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Lektorbedømmelse – hvordan det kan foregå” med andre.

En bekendtgørelse udstikker retningslinjerne for lektorbedømmelse
Der er en bekendtgørelse at holde sig til, der udstikker retningslinjerne

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Når du får hjælp til din lektoranmodning

Meget få, om nogen kan skrive en lektoranmodning uden at få hjælp i en eller anden form.

Jeg har som en del af min arbejdsportefølje at være adjunktvejleder. Men udover det hjælper jeg også indimellem kollegaer, pro bono, med deres lektoranmodning.

Derfor handler dette blogindlæg om, hvordan du som adjunkt sikrer dig, at du får den rette hjælp fra andre, som ikke er din adjunktvejleder.

Når dårlig hjælp er værre end ingen hjælp

Det kan måske for nogle være et lidt provokerende indlæg, men dårlig hjælp kan faktisk være værre end ingen hjælp.

Årsagen er, at hvis den tilbagemelding du får fra din hjælper er, at det er så fint det hele, der er et par små rettelser hist og her, men ellers er du good to go.

Så overvejer du måske ikke, om det kan forholde sig anderledes. Det er menneskeligt, og hvem vil ikke gerne have ros og forsikres om, at alt er i den skønneste orden?

Det er nærmest bare en formalitet det med bedømmelsen, og så har du lektortitlen i hus!

Du kan se mere i indlægget om guider og helte

Når jeg læser igennem for andre

Da jeg tit læser igennem for andre, er jeg vant til, at jeg ikke nødvendigvis forstår det fagfaglige indhold.

Men jeg kan til enhver tid sagtens se, om formen er på plads. Dvs. er der tilpas med metakommunikation, er der figurtekster, mangler der ord, er det grammatisk korrekt mv. Du kan se mere her om struktur og form…

Sidst men absolut vigtigst er om det, jeg har til gennemlæsning, er læsbart og forståeligt. Det behøver man ikke at være en fagfaglig person for at afgøre.

Hvad skal du have hjælp til?

Det er vigtigt, at du som adjunkt gør dig klart, hvad det er, du vil have hjælp til. Ligeledes også hvor god/dårlig du er til at modtage kritik.

  • Handler det om læsbarhed, form og retstavning generelt?
  • Vil du gerne have feedback på det pædagogiske i kriterie A?
  • Er du efter det fagfaglige i kriterie B?
  • Eller går du efter revl og krat?

Alt efter hvad din hjælper skal bidrage med, er det klogt at vælge en, der har de rette kompetencer, fagligt som personligt. Det er ikke altid, at det kan indeholdes i en person.

Derfor anbefaler jeg gerne mine adjunkter at få deres leder til at gennemlæse deres anmodning inden aflevering. Lederen bør have det overblik over uddannelsen og dit fagområde, som sikrer, at de mest graverende fagfaglige fejl bliver fanget.

Undlad at aflevere et udkast

Når du skal have andre til at hjælpe dig, er det vigtigt, at den lektoranmodning du afleverer til dem, er så tæt på det færdige produkt som muligt.

Du skal med andre ord aflevere noget til din hjælper, som hvis du ikke havde adgang til hjælp, var din færdigskrevne anmodning. Det kræver et stort arbejde at nå dertil, ingen tvivl om det.

Men noget som ligner en byggeplads – altså under construction, er for det første ret tidskrævende for din hjælper at gennemlæse og give feedback på.

Byggeplads for lektoranmodning –
Under construction!

Dernæst får du heller ikke det fulde udbytte af tilbagemeldingen, fordi der typisk er så meget at kommentere på.

Har du en partner kan man typisk overtale denne til at læse igennem flere og også mange gange. Men med andre stiller det sig typisk helt anderledes. Her har du gerne kun et skud i bøssen, og det skud skal du ikke spilde på et udkast.

Vælg en engageret kollega når du beder om hjælp på lærerkollegiet

Vælger du en fra dit lærerkollegie til at hjælpe dig, så gå efter en engageret kollega, som samtidig også besidder de rette faglige kompetencer.

Engagement er noget af det mest værdsatte fra en underviser, viser underviserevalueringerne fra de studerende gang på gang.

Du ved selv som underviser, hvad der er hurtigst og nemmest at have med at gøre, når det kommer til at gennemlæse og give feedback på en opgave fra en studerende.

Det som næsten ingen fejl og mangler har, det tager kun et øjeblik.

Anderledes stiller det sig, hvis det er mangelfuldt, sine steder decideret forkert og måske heller ikke videre letlæst. Så tager det laaaang tid at læse og give feedback, så den studerende kan komme i mål.

Det er nøjagtigt det samme, der er på spil med en lektoranmodning, hvilket er derfor, du skal vælge en hjælper, der er engageret.

Er du coach-able, når du får hjælp?

Som skrevet højere oppe er det vigtigt, at du ved med dig selv, hvordan du har det med kritik. Har du det dårligt med at modtage kritik, uanset hvor konstruktiv kritikken bliver fremlagt?

Ja – så er det måske nok på tide at sadle om.

Hvem gider at slås med folk, som man måske ovenikøbet gør en tjeneste? Det er jo ikke deres anmodning, vel?

Jeg oplever indimellem at adjunkter kaster sig ud i endeløse forsvar. Lange udredninger omkring hvorfor de har skrevet det lige på den måde, inddraget dit i stedet for dat og så videre.

Det er, som du nok kan regne ud, ikke videre konstruktivt. Foruden at det tager tid fra det væsentlige, som er at finde ud af, hvordan det så skal formuleres og præsenteres i anmodningen.

Utydelig vejledning – Sugar-coating og forblommede vendinger

Det der er vigtigt at forstå er, at hvis du ikke kan modtage kritikken konstruktivt, kan du risikere, at din hjælper sugar-coater, glatter ud og måske udtaler sig i så forblommede vendinger at budskabet om, hvad du med fordel burde ændre/rette/skrive om i din lektoranmodning, ikke kommer igennem til dig.

Courage is what it takes to stand up and speak,
it’s also what it takes to sit down and listen!

Winston Churchill

Lige sådan en kritik, hvis det går på en adjunktvejleder, hedder at adjunktvejlederen ikke var tydelig nok i vejledningssituationen.

Det kan derfor godt være, at du får nogle kameler at sluge ved gennemgangen af din anmodning. De kan både være store, behårede og ubehagelige, men det overlever du nok. Specielt da alternativet kan være, at du får afvist din anmodning.

Hvad du måske ikke overlever, rent stillingsmæssigt, er at få afvist din lektoranmodning!

Det har du kunne læse om i dette indlæg

I dette indlæg har du kunne læse om, hvordan du bærer dig ad med at få den bedst egnede hjælp til din anmodning. Her under hvilken stand din lektoranmodning skal være i, inden du giver den til din hjælper.

Du har også kunne blive klogere på, hvorfor det er en god ide at være coach-able, når andre søger at hjælpe dig.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Hjælp til en lektoranmodning…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Når du får hjælp til din anmodning” med andre.

Hjælp til en lektoranmodning kan brede sig som ringe i vand
Hjælp til en lektoranmodning kan brede sig som ringe i vand til andre adjunkter

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Struktur og overblik i lektoranmodningen – sådan gør du

Som lovet kommer nu indlægget, der går nærmere ind på struktur og overblik i din lektoranmodning.

Spørgsmålet:

Hvilke elementer skal være til stede i en anmodning?

Eller varianter heraf hører vi tit ved adjunktvejledning.

Listen af spørgsmål er lang, og et par eksempler kunne være:

  • Hvordan skal jeg indlede min anmodning?
  • Hvilken skrifttype er bedst at bruge?
  • Hvad med bilag?
  • Kildehenvisninger hvordan skal jeg gøre det?

Generel rapportteknik

Overordnet kan man sige, at viden om generel rapportteknik tager dig et langt stykke af vejen. Skulle du ikke vide så meget om lige netop det emne, så kan du blive klogere på det i indlægget.

Sidste indlæg i 2020

Dette indlæg er i øvrigt også årets sidste inden lektorbloggen går på en velfortjent juleferie.

Lad os begynde med den genre en lektoranmodning er.

En speciel genre

Du skal være opmærksom på, at en lektoranmodning er en speciel genre.

Det er ikke en akademisk afhandling og ej heller en teknisk rapport

Nej, det er brugen af den personlige stemme, som kendetegner en lektoranmodning. Hvad det indebærer, kan du læse mere om her.

Nu hvor genren er på plads, er det tid til at kigge nærmere på de formelle krav.

Formelle krav

Der er nogle formelle krav til en lektoranmodning. Disse krav går bl.a på omfanget af anmodningen.

Anmodningens omfang

En lektoranmodning må maksimalt fylde 40 normalsider. En normalside defineres i bekendtgørelsen som 2400 tegn med mellemrum. Dvs. du må altså i alt have 96.000 tegn.

For mange er det et problem at holde sig nede på de 40 sider. Årsagerne til det kan være mange. En af dem er, at der fx. er for mange fyldord i teksten.

En anden årsag er, at du er god til at skrive langt. I indlægget: Beskriv, begrund og reflekter, får du lektorbloggens anbefaling til, hvordan du kan lære at skrive kortere.

Illustrationer og figurer

Der kan være forskellige definitioner på, hvordan illustrationer tæller på de enkelte undervisningsinstitutioner.

KEA tæller illustrationer ud fra, hvad de fylder på siden. Men som det ses, kan der også være andre holdninger til det:

  • Nogle definerer en illustration som ét tegn.
  • Nogle specificerer, at det kun er illustrationer, som er udformet af adjunkten selv, som tæller med. Dvs. illustrationer, som er kopieret fra andre kilder, tæller ikke i antal tegn.
  • Nogle tæller en illustration som et bestemt antal tegn fx 750

Du skal derfor sørge for at undersøge, hvilke retningslinjer for illustrationer, der gælder på netop din undervisningsinstitution.

Der er også elementer, som benævnes serviceafsnit. Hvad det er, kan du læse om i det følgende.

Serviceafsnittene

Lektoranmodningens serviceafsnit, dvs. indholdsfortegnelse samt litteraturliste, bilag og lignende, udgør ikke en del af normalsiderne. Disse tæller derfor ikke med i de 96.000 tegn.

Du skal dog være opmærksom på, at bedømmerne ikke har pligt til at kigge i bilag!

Layout – Skriftstørrelse, linjeafstand mm.

Det er vigtigt at have en ensartet skriftstørrelse og linjeafstand i brødteksten.

Lektorbloggens anbefaling er at bruge enten fonten Calibri i størrelse 11 eller Times New Roman i størrelse 12. Som linjeafstand finder vi at 1,15 er passende.

Med til layoutet hører også en definition på margenen

Vores anbefaling er at have en to cm margen på venstre og højre side. Og det samme i top og bund. De to cm giver dig plads til et sidehoved med formalia, fx dit navn og institution, samt en sidefod med sidetal.

Struktur giver læsevenlighed

Din tekst skal også være læsevenlig.

Dvs. den skal ikke består af alt for massive tekstblokke. Sådanne blokke kan være svære både at læse og overskue.

Et eksempel på en massiv tekstblok kan ses underneden

Komprimeret tekstblok uden opdeling i afsnit og med en linjeafstand på 1,0

Derfor er det en god ide at give overblik og struktur ved at inddele teksten i afsnit. Samme tekst som i det forrige eksempel, men nu inddelt i afsnit og med større linjeafstand.

Mere læsbar tekst, Teksten er nu inddelt i afsnit og linjeastanden er øget til 1,15

Nu har vi arbejdet os igennem en del generel rapportteknik. Men der kommer mere som det kan ses.

Lektoranmodningens forside

På din forside er det vigtigt at have formalia i orden. Dvs. navn, ansættelsessted og dato for aflevering.

Endelig skal der være en overskrift.

Overskriften skal sammenfatte dokumentets indhold. Dvs.

Lektoranmodning

Selve anmodningen

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen er en kronologisk oversigt over opgavens afsnit. Den viser den rækkefølge, afsnittene faktisk kommer i. Den giver læseren et overblik over indhold, omfang samt indtryk af tekstens opbygning. 

Vi anbefaler, at du bruger Words autogenerede indholdsfortegnelse. Her kan hver overskrift i anmodningen markeres med et niveau (1, 2, 3 osv.).

På den måde er du sikker på, at de enkelte afsnits navne stemmer overens både i tekstdelen og i indholdsfortegnelsen.

En god indholdsfortegnelse afspejler dispositionen. Dermed er den med til at skabe struktur i din anmodning.

Med andre ord at tydeliggøre den røde tråd i anmodningen

Bilag og bilagslister

Bilag skal også nævnes her.

Du kan dog vente med den detaljerede bilagsliste. Denne placeres på den side, hvor bilagene præsenteres. Bilagslisten er at betragte som en service til læseren.

Hvordan det ser ud, er der mere om længere nede i indlægget.

Struktur i en lektoranmodning kan skabes på mange måder. Så nu handler det om indledning til anmodningen, læsevejledning og ikke mindst – hvordan du sikrer dig, at kriterierne er tydeligt afgrænset.

Indledning

Der er flere måder at indlede en lektoranmodning på.

Men fælles for dem er, at du viser hvordan din adjunkttid og baggrund gør, at du er egnet til at overgå til lektorvilkår.

  • En af dem er at have ca. én side, som beskriver hvorfor, du er egnet til at overgå til lektorvilkår. Den måde at skrive en indledning på kan du læse mere om her.
  • En anden måde at gøre det på er ved kort at beskrive din baggrund og her gøre rede for de erfaringer, som du har.

Kunsten er her at gøre det kort!

Derfor skal du også kun medtage det, som giver mest værdi til din anmodning.

Det er således den ultimative form for metakommunikation. Mange vælger derfor også at skrive dette som det sidste, inden de afleverer.

Ligeledes skal det også fremgå her, at det er ud fra den gældende bekendtgørelse.

Læsevejledning

Et andet spørgsmål vi tit får, går på en læsevejledning.

Her på lektor.nu er holdningen lidt forskellig til det spørgsmål. Birgitte ville ikke medtage en sådan, mens Lone er positivt stemt.

Baggrunden for dette er bestemt af hvilken indledning, der er valgt. Så du må gøre op med dig selv, hvad der passer ind i din anmodning.

Redegørelse for kriterierne

Her anbefaler lektorbloggen, at du opdeler i de tre kriterer A, B og C.

Det er vigtigt, at der er en tydelig afgrænsning imellem hvert kriterium!

Opdelingen skal derfor være tydelig. Dette for at undgå misforståelser eller tvivl om, at de enkelte kriterier er blevet blandet sammen.

Når et Kriterium har underpunkter

Kriterium B har endvidere fire underpunkter. Som før er det igen vigtigt, at læseren kan se, hvornår det enkelte underpunkt beskrives.

Husk meta-tekst

Hvert hovedafsnit bør du indlede med meta-tekst. Disse tekstafsnit gør, at læseren på et overordnet plan føres ind i det næste, du skriver om. Læseren forberedes således på afsnittets indhold på forhånd.

Meta-tekst giver altså struktur og hjælper til at fastholde den røde tråd i din anmodning.

Opsummering – perspektivering

Opsummering og perspektivering skal med i en anmodning. Spørgsmålet er, hvordan du vil gribe det an.

Igen er vandene delte på lektorbloggen til, hvordan det kan gøres. Du kan se mere her i dette indlæg, hvor vi netop har gjort det på hver sin måde.

Kildehenvisninger

Du skal altid angive, hvor du har din information fra og du skal være konsekvent i din måde at gøre det på.

I det følgende kan du se ét eksempel på, hvordan det kan gøres.

Frascati-rammen

Når du i din refleksion fx henviser til Frascati-rammen, ja – så er du nødt til at angive, hvor du har det fra.

Eksempel på én måde at angive en litteraturreference på, taget fra Birgittes anmodning.

Du kan også her med fordel anvende Words bibliografi-funktion.

litteratur – og kildefortegnelse

I litteratur- og kildefortegnelsen opføres alle de kilder, som er anvendt til din anmodning, også illustrationer, grafer, tabeller osv.

Litteratur skal forstås som alle skrevne kilder – også fx brochurer, tidsskrifter, aviser og tekster fra internettet. Der er ikke angivet en bestemt standard for, hvordan man refererer til sine kilder.

Ved kildehenvisning skriver du så vidt muligt:

  • Forfatternavn(e) – (efternavn(e) først) 
  • Titel 
  • Udgave 
  • Forlag 
  • Årstal 

Hvis du bruger en kilde fra internettet, skal den angives med fuld www-adresse samt dato for, hvornår du har fundet oplysningerne.

Her ses et eksempel på en kilde fra internettet.

Eksempel på en opskrivning af en litteraturreference, taget fra Birgittes anmodning.

Bilagslister, herunder opsætning og indhold

I bilag kan placeres studieplaner, studiemateriale, vejledninger i kommenteret form etc. Men de obligatoriske bilag er som nævnt nedenfor:

  • Dine adjunktplaner for den fire-årige adjunktperiode.
  • Et opdateret CV, du kan med fordel anvende Europass.
  • Dine eksamensbeviser

Bilagslister bidrager med struktur

Bilagslister er nyttige til at give et overblik over de bilag, du har valgt at medtage i din anmodning. Ligeledes giver det struktur for både dig og bedømmerudvalget.

Struktur
Eksempel på en bilagsliste, taget fra Birgittes anmodning

Merge filerne til et dokument

Nogle gange ser jeg desværre adjunkter, som ikke har samlet anmodning og bilag i et dokument, men medsender 10-15 bilag udover anmodningen. Her anbefaler lektorbloggen at du merge filerne, så det hele findes samlet i et dokument.

Som underviser ville man nok selv betakke sig for, at skulle åbne så mange filer. Så her er et klassisk eksempel på at tage sin egen medicin.

bilag med mange filer

Har du derfor særligt mange filer, der også fylder mange sider, så vil vi anbefale, at de fremsendes i et dokument for sig. Forsyn dokumentet med en indholdsfortegnelse eller en bilagsliste, så det er nemt at finde rundt i for bedømmerudvalget. Du kan tale med din adjunktvejleder, hvis du er i tvivl om, du skal opdele i anmodning og bilag.

Figurtekst og numre

Dine figurer, skal forsynes med figurtekst og figurnummer. Det første for at fortælle hvad din figur viser.

Struktur
Eksempel på figurnummer og figurtekst, taget fra Birgittes anmodning

Figurnumre kan du, som ved indholdsfortegnelsen, udarbejde nemt i Word. På den måde er du sikker på, at numrene er fortløbende. Ret praktisk når der måske skal ændres i rækkefølgen.

Et Billede siger mere end 1000 ord

Når du skriver din lektoranmodning så overvej, om du med fordel kan forklare et emne nemmere ved at anvende figurer, billeder, illustrationer etc. De er altså aldrig kun med for at pynte. Ligeledes kan de heller ikke tale for sig selv.

Du skal derfor præsentere dem, og de skal indgå i tekstens argumentation

Med andre ord skal du udlede noget af de illustrationer, du anvender. 

Du skal dog som før nævnt være opmærksom på, hvilke retningslinjer din institution har for den plads en figur fylder. Altså om illustrationerne tæller med i antal tegn.

Meta-tekst igen, igen

Meta-tekst er vigtig at have med. Så selvom det allerede er nævnt flere gange i dette indlæg, påpeges det altså igen.

Meta-tekst er en service til dem, som skal læse din anmodning. Den gør det skrevne mere læsevenligt, ved at give læseren en introduktion til, hvad følgende afsnit handler om.

Du kan læse mere om meta-tekst og se nogle eksempler her.

En tjekliste til at få struktur og overblik over din anmodning

Mister du overblikket, mens du skriver din anmodning, så kan det hjælpe at have en tjekliste.

Den kunne fx se sådan ud:

  • Har jeg besvaret de tre kriterier fyldestgørende?
  • Er der en tydelig afgrænsning imellem de tre kriterier og eventuelle underpunkter?
  • Får jeg sat mig selv i spil godt nok ifht. min baggrund og min adjunktperiode?
  • Har jeg husket en perspektivering?
  • Er min tekst læsevenlig?
  • Anvender jeg meta-tekst?
  • Overholder jeg de formelle krav til en lektoranmodning? Omfang, obligatoriske bilag mm.
  • Har jeg styr på de forskellige rapporttekniske elementer? Dvs. indholdsfortegnelse, kildehenvisninger, bilagslister etc.

Lektorbloggen i 2021

Lektorbloggen har i 2020 haft mest fokus på adjunkter, der stod for at skulle aflevere.

I 2021 vil vi derfor sætte mere fokus på de nystartede adjunkter

Der er opstartsmøder, scrreningsdokumenter og adjunktplaner ikke mindst, at holde styr på som ny adjunkt.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Struktur og overblik i lektoranmodningen – sådan gør du” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Tag din egen medicin, adjunkt!

Som lovet i blogindlægget før sommerferien, går lektor.nu her mere i dybden med, hvordan du som adjunkt, gør det du beskriver operationelt

En lidt provokerende titel er “Tag din egen medicin, adjunkt!”.

Ordene:

Tag din egen medicin!

faldt til et vejledermøde, jeg var til for nogle år siden.

Det blev sagt i forbindelse med, at jeg som sædvanlig havde siddet og snakket om de mest almindelige fejl og mangler, der ses i lektoranmodninger.

Kan du gøre det operationelt?

En af disse typiske fejl eller mangler handler om manglen på operationalitet.

Med andre ord:

Du skal vise i din lektoranmodning, hvordan du anvender det, du skriver om!

Tit og ofte er der i en lektoranmodning beskrevet noget, som ikke bliver brugt.

Det er der bare!

Men det bidrager ikke til at give værdi til anmodningen.

Det kan opleves påklistret, måske også sludrende og nogle gange fuldstændigt irrelevant og uinteressant.

Derfor kan du i dette blogindlæg se et praksisnært eksempel på, hvordan man kan gøre.

adjunkt

Studerende og adjunkter – hvad er fællesnævneren?

Selvfølgelig er der en fællesnævner imellem det at være studerende og det at være adjunkt.

Det som vi søger at lære vore studerende, der skal være i en skriftlig aflevering, er også meget det, som en adjunkt skal demonstrere i sin lektoranmodning.

Skriftlige afleveringer for studerende kan være:

Bachelorprojekt, specialerapport, praktikrapport og hvad det nu hedder altsammen

Her skal de studerende blandt meget andet vise, hvordan de har gjort deres læring operationel. Hvilket er det samme, som en adjunkt skal i sin lektoranmodning.

Men her hører sammenligningen så stort set også op. I hvert fald efter min mening.

Sammenfatning af 3,5 års arbejde

Der er en stor forskel på at skulle udarbejde en lektoranmodning versus fx en praktikrapport.

En lektoranmodning sammenfatter 3,5 års arbejde med undervisning, erhvervskontakt, forskning/udvikling og internationalt samarbejde.

Har du prøvet at undervise før?

Har man ikke prøvet at undervise før, man er blevet ansat som adjunkt?

Ja, så venter der for de fleste adjunkter en overraskelse af de større!

Årsagen er jo den, at undervisning er et håndværk. Derfor ser det også så nemt ud, når man betragter en rutineret underviser.

Hvilket skyldes øvelse, øvelse og mere øvelse!

Men netop øvelse har man jo ikke, hvis man ikke har prøvet at undervise før. Det koster tid, kræfter og for nogle også blod, sved og tårer at få styr på det.

Men tilbage til kunsten at være operationel.

En klassisker

Lad os tage klassikeren læringsforudsætninger, der kommer fra Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Uden sammenligning er den vel nok den mest brugte illustration, når der tales lektoranmodninger.

adjunkt
Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel

Et klassisk eksempel er studenterforudsætningerne!

Her listes typisk alle de karakteristika en klasse har.

Så og så mange mandlige studerende. Så og så mange kvindelige studerende. Deres uddannelsesmæssige baggrund, hvilken nationalitet de har etc.

adjunkt

Men når det så kommer til, hvordan denne viden om de studerendes forudsætninger spiller ind i undervisningen, bliver det meget ofte ikke nævnt med et ord.

Med andre ord er det ikke gjort operationelt

Det er med fordi det har man hørt, det skal være.

Men man kan ikke anvende det!

KEA’s Slogan: Du skal ikke bare vide – du skal kunne

I mange af de lektoranmodninger jeg har bedømt mangler netop dette. Det som viser, hvordan tingene bliver sat i spil.

Ligeledes er det også, hvad jeg ser som adjunktvejleder.

Det kan jo også ske, at man glemmer at vise, at man faktisk bruger det i sin undervisning.

Men uanset årsagen svækker det en anmodning betragteligt.

Hvilket alene er grund nok til at gøre noget ved det.

KEA’s slogan, som jo er møntet på kommende studerende, ses i denne tid overalt i gadebilledet:

Du skal ikke bare vide
Du skal kunne

Netop det at kunne anvende viden er vigtigt og altså ikke kun for de studerende.

Sådan bliver det gjort operationelt i undervisningen

adjunkt
Dette referer til de lidt nørdede studerende som vist på forrige billede

Når man har sådan en information, ja – så skal den selvfølgelig bruges i undervisningssammenhænge.

Nedenstående klip viser, hvordan denne viden anvendes i adjunktens undervisning.

Tag de operationelle briller på

Eksemplet viser, hvordan man kan gøre sin viden operationel.

Det er klart at i starten af skrivefasen er det ikke så nemt at få alting med. Men når man er tættere på at skulle aflevere sin anmodning, er det en anden sag.

Tag derfor dine operationelle briller på og læs så teksten grundigt igennem.

Finder du noget som er påklistret:

Så overvej om det skal stryges, eller du vil underbygge det med et eksempel!

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Tag din egen medicin, adjunkt!” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Nogle almindelige fejl og mangler i lektoranmodninger

I dette blogindlæg kan du læse om nogle af de mest almindelige fejl, der begåes i lektoranmodninger.

Når jeg hjælper adjunkter, som enten er på deres andet forsøg eller er bedømmer, er det meget de samme fejl og mangler, jeg ser igen og igen.

For at du kan undgå dem i din anmodning, kommer der her nogle eksempler og forklaringer på, hvad og hvorfor det er en fejl.

Lektoranmodninger uden meta-tekst

Skriver du din lektoranmodning uden brug af metakommunikation AKA meta-tekst, ja så fremstår den ikke videre sammenhængende.

Eksempel på metakommunikation. Formålet er at forberede læseren på, hvad der skal komme

Ligeledes er den heller ikke videre læsevenlig. Læseren, i det her tilfælde bedømmerne, oplever at blive kastet ind i kapitler, afsnit osv. uden en vejledende tekst.

Det kan være en udfordring at lære at skrive metakommunikerende tekst.

Har du ikke prøvet at skrive en sådan meta-tekst før?

Så fortvivl ikke hvis du ender med et tidsforbrug på én til to timer på den første sætning, du forsøger dig med.

Som med alt andet tager det tid at lære noget nyt.

Frameworket er mangelfuldt

I nogle lektoranmodninger mangler frameworket delvist.

Med framework menes følgende:

  • Bekendtgørelsen for lektorkvalificering
  • Bekendtgørelsen og studieordning for den uddannelsen du underviser på
  • Kvalifikationsrammen som angiver, hvilket trin din uddannelse befinder sig på

Bekendtgørelse Lektoranmodning

I bekendtgørelsen for lektorkvalificering udstikkes de tre kriterier, du skal berøre i din anmodning. Kort sagt skal der i din anmodning være en fyldestgørende beskrivelse af kriterium A,B og C.

Er der udeladt noget i forhold til de tre kriterier?

Fx. at der i kriterium B mangler en redegørelse for varetagelse af videre-efteruddannelse og du ikke har fået dispensation for dette?

Ja, så kan du rende ind i den knap så spændende situation, det er at skulle skrive et tillæg.

Du kan her finde en henvisning til senest gældende bekendtgørelse.

Bekendtgørelse for uddannelsen og studieordning

Nu tænker du måske, hvorfor er det så vigtigt?

Det er det, fordi en studieordning er en udmøntning af bekendtgørelsen. Dermed har det betydning for, hvad du underviser i. Hvilken afspejles i din fagplan og lektionsplan. Har du rod i de to sidstnævnte begreber, så se her.

Kvalifikationsrammen

Kvalifikationsrammen beskriver som før nævnt, hvilket trin din uddannelse befinder sig på. Du kan se mere her.

Er du ikke bevidst om, hvor din uddannelse er indplaceret?

Så kalder du typisk dine studerende for elever og måske behandler du dem også sådan?

Hvordan kan det være et problem, tænker du måske?

Elev eller studerende? De er jo begge på skolebænken.

Men:

Det giver et billede af en underviser, som ikke helt har styr på termerne.

Og selvfølgelig endnu værre:

Det faglige niveau, der skal undervises på.

Brugen af elever i stedet for studerende

Så gå din anmodning igennem med en tættekam. Støder du på ordet elev i en eller anden form, så fjern det.

Dit sprog er for sludrende

Der er problemer med brugen af den personlige stemme. Ligeledes er der alt for mange fyldord og der anvendes talesprog i anmodningen. Hvilket gør, at du har for lidt plads til det væsentlige. I øvrigt er 96,000 tegn det antal tegn du må have i følge bekendtgørelsen.

Ikke operationelt

Tit ser jeg at der er skrevet noget, som bare er med, men ikke anvendes aktivt.

Det kan være alt fra hobbies til studenterforudsætninger over til en beskrivelse af udsigten fra et hotelværelse, man boede på under et kursusforløb.

Men når du nævner noget i din lektoranmodning, så skal det give værdi til anmodningen.

Hvis det ikke giver værdi, så skal det ikke med

Lad os tage et eksempel.

Udøver af Taekwondo

En adjunkt har Taekwondo som hobby og beskriver det i sin lektoranmodning i starten.

Lektoranmodninger
Taekwondo som hobby

Er sådan en information interessant?

Ja, det er den, hvis den bliver sat i spil i anmodningen.

Med andre ord er informationen gjort operationel?

Hvis ikke er det bare spildt plads, som kunne have været udnyttet bedre.

10 sider længere inde i lektoranmodningen, hvor adjunkten nu bevæger sig ind på class room management, CRM, er følgende beskrevet:

Lektoranmodninger
Adjunkten sætter sin hobby i spil i undervisningen

Netop det at være i stand til at anvende information er et emne, som der vil blive sat mere fokus på efter sommerferien.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Nogle almindelige fejl og mangler i lektoranmodninger” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Skal du skrive tillæg AKA kendt som ekstra materiale?

Dette blogindlæg fokuserer på, hvordan du bedst håndterer det at skulle aflevere tillæg til din lektoranmodning, LA.

Baggrunden for indlægget er, at jeg havde to adjunkter lige i rap, som begge blev bedt om at aflevere tillæg.

Sådan en situation er ikke videre rar og selvfølgelig uden sammenligning absolut værst for adjunkten.

Men som med alt andet her i livet, så lærer man noget af udfordringer.

Hvad jeg lærte og hvordan jeg sammen med adjunkterne og deres pågældende leder fik styret processen i mål, kan du læse om i det følgende.

Det positive i situationen

Det eneste positive, der er at sige, når man finder en mail i sin indboks, der udbeder sig et tillæg til den indsendte LA, er at man dog så ikke er dumpet endnu.

Sagt på en anden måde:

Du er stadig med i opløbet og i fald du leverer et ordentligt tillæg, bliver du også lektorgodkendt

Var der intet håb om at din anmodning kunne bedømmes positivt, bruger bedømmerudvalget ikke tid på at udbede sig ekstra materiale.

Det er altså at se, som en absolut sidste chance for at blive positivt lektorbedømt.

Inddrag din leder og din adjunktvejleder i processen

Skulle du bliver bedt om at skrive et tillæg til din afleverede lektoranmodning, så gør du klogt i at inddrage din leder og din adjunktvejleder i processen.

Årsagen til dette er følgende:

  • Din leder har/burde havde et overblik over, hvad der foregår på den uddannelse, du underviser på og har måske også kendskab til den genre en lektoranmodning er. Med andre ord kan din leder bidrage til den proces, det er at skulle aflevere et tillæg
  • Din adjunktvejleder kan hjælpe dig med at få et overblik over, hvilke mangler du har i din LA, på baggrund af den følgetekst bedømmerudvalget sender med. Den er nogle gange lidt kryptisk formuleret og tit i meget generelle vendinger.

Som med al andet krisestyring gælder det om at få et overblik og dernæst finde ud af, hvordan man bedst manøvrere igennem krisen.

Indkald til et møde og læg en plan

Indkald hurtigst muligt til et møde med din nærmeste leder og din adjunktvejleder. Der er typisk givet en 14 dages periode fra bedømmerudvalgets side, til at udarbejde tillægget i.

Det gælder derfor om ikke at spilde tiden.

Til mødet lægger I sammen en plan om, hvordan du kommer i mål med at skrive det ønskede tillæg.

Forslag til en dagsorden:

  • Afklaring af hvad der mangler eller skal uddybes i LA, ud fra den medsendte uddybende kommentar
  • Hvem skal eventuelt inddrages fra institutionen?
  • Skal der være et opfølgende møde med din adjunktvejleder, inden du afleverer? Så få aftalt tid og dag med det samme.

Hvorfor så adjunktvejlederen ikke det?

Nu tænker du måske, hvordan kan det være at min adjunktvejleder ikke så det her komme?

Det er der én overordnet forklaring på:

Bedømmerudvalg er forskellige, og fokus kan derfor være vægtet ret så forskelligt

Det kan man hidse sig op over og syntes er uretfærdigt, men sådan er det.

Et godt råd er derfor at undlade at spilde krudt på, hvor urimeligt det er, at du skal aflevere et tillæg.

Brug i stedet din energi konstruktivt og fokuser på at få tillægget skrevet, rettet til og sendt frem.

Hjælp fra andre kollegaer på din institution

Mangler der noget i et kriterie, kan det ligeledes være en god ide at indhente noget vejledning eller hjælp fra andre kollegaer på din institution.

Kriterium B er mere udsat

Kriterie B er blevet strammet op ifht. tidligere.

Netop kriterie B’s præcisering af pinden forskning og udvikling, har voldt lidt problemer på erhvervsakademierne.

Årsagen er, at der ikke er så meget erfaring på dette område. Det gør at den pind i kriterie B, er mere udsat for at fremstå svagt i en LA.

Skulle det være tilfældet for dig, at det er der udvalget slår ned, så sæt et møde op med en docent, som kan hjælpe dig.

Dyrt for institutionen, når en adjunkt dumper

Det er dyrt for uddannelsesinstitutionen, når en adjunkt dumper.

I bedste fald kan man få et forsøg til.

Men er du på dit andet forsøg og din lektoranmodning ikke bliver godkendt, så sker der en terminering af ansættelsesforholdet. Sådan er reglerne.

Dvs. i værste fald skal institutionen finde en anden til at varetage din underviserfunktion. Det er tit og ofte både en dyr og besværlig proces.

Foruden at underviserne udgør ryggraden på en uddannelsesinstitution, hvilket de fleste ganske udmærket er klar over.

Så kan man måske få lov til at blive tilknyttet som timelærer. Men er man ikke i afslutningen af sin underviserkarriere, er det nok ikke den mest attraktive løsning.

de ekstra timer er godt givet ud

Har du arbejdet efter bedste evne?

Så se om du ikke kan få din leder og din adjunktvejleder til at læse det skrevne igennem, og komme med forslag og rettelser. Der er typisk brugt så meget tid på en LA, at de sidste ekstra timer er mere end godt givet ud.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Syntes du endvidere, at det er værd at dele indlægget “Skal du skrive tillæg AKA kendt som ekstra materiale?” med andre er der mulighed for det også.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Endelig kan du også modtage nyhedsbrevet fra lektor.nu. Nyhedsbrevet udsendes hver gang, der er et nyt indlæg på lektorbloggen.