Kriterium B – de formelle og uformelle opgaver

Posted on June 29, 2023 by Birgitte Petersen

Kriterium B er gerne det kriterium, som volder mest hovedbrud hos adjunkter.

Derfor sættes der i dette blogindlæg fokus på de formelle og uformelle opgaver, der ligger i kriterium B. Ligeledes kommer jeg også ind på et såkaldt værdihieraki, som du med fordel kan lægge ned over kriterium B.

Indlægget skal gerne sætte dig i stand til at blive bedre til at vurdere, hvad der giver værdi i din anmodning i Kriterium B.

Når du bliver bedre til at vurdere værdien af det arbejde, du udfører som adjunkt, så bliver det også nemmere for dig at strukturere kriterium B og dermed skrive din lektoranmodning.

Du kan se mere om struktur i indlægget: Struktur i anmodningen

Ligeledes kan du også læse mere omkring, hvad de mest almindelige snublestene er i kriterium B i blogindlægget: Kriterie B – snublestene

Indlægget om Kriterium B – de formelle og uformelle opgaver, bliver også det sidste indlæg i dette halvår, inden lektorbloggen går på en velfortjent sommerferie.

Lad os starte med at se på, hvad kriterium B skal indeholde iflg. bekendtgørelsen.

Hvad indeholder kriterium B?

Kriterium B skal indeholde følgende og udmærker sig ved at have fire pinde, der skal beskrives:

Adjunkten/ansøgeren er i stand til selvstændigt og innovativt at arbejde med institutionens udviklingsopgaver, herunder både udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser, efter- og videreuddannelse, erhvervs- eller professionsudvikling i praksis, samt forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Det er kun muligt at undlade at skrive om pind B2, som er efter-videreuddannelse. Dette kan kun ske efter forudgående aftale med nærmeste leder.

I de næste afsnit detaljeres, hvad jeg mener med formelle og uformelle opgaver, og hvordan de hænger sammen med begrebet værdihieraki.

Men det skal også kunne gøres operationelt, så det sættes i relation til din lektoranmodning. Det får du også vist eksempler på.

Værdihieraki – hvad er det?

Med begrebet værdihieraki menes den forskel, der er på de opgaver, som du kan varetage i din adjunktperiode.

Opgaverne man kan påtage sig i sin adjunktperiode i kriterium B falder i to kategorier, som jeg har inddelt i de formelle opgaver og de uformelle opgaver. Ikke alle pinde i kriteriet rummer begge kategorier.

Formelle opgaver er kendetegnet ved at være et arbejdsområde som alle undervisere, adjunkter som lektorer, skal kunne varetage uanset deres fagfaglighed.

Uformelle opgaver er derimod meget mere interessestyret, og er ikke et arbejdsområde, alle undervisere skal kunne varetage i deres ansættelse.

Qui bono?
Hvem får gavn af det arbejde, du varetager?

Det er i B1 de rene uformelle opgaver falder. I de andre pinde vil der enten kun være formelle opgaver eller en kombination af formelle og uformelle opgaver.

Videnskredsløbet i kriterium B

For alle de opgaver du vælger at skrive om i din LA, er det vigtigt, at du hele tiden har i baghovedet, hvem det gavner.

Det er videnskredsløbet, det handler om. Du skal derfor have fokus på, hvordan du fører dit arbejde i adjunktperioden tilbage til interessenterne. Det kan eksempelvis være til de studerende, dine kollegaer, institutionen du arbejder på, branchen etc.

Eksempler på formelle og uformelle opgaver

Pind B1 er den pind i kriterium B, hvor både de formelle og de uformelle opgaver optræder.

B1 er den pind, hvor institutionens udviklingsopgaver er rettet mod udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser

De andre tre pinde er defineret skarpt i forhold til bekendtgørelsen. Der er, som jeg ser det, ikke den store mulighed for rene uformelle opgaver, medmindre opgaven optræder som en kombination af formelle og uformelle opgavet.

Har du en anden holdning eller indsigt i dette, så er du meget velkommen til at lægge en kommentar.

Eksempel på en formel opgave i kriterium B

Et eksempel på en formel opgave i pind B1, vil være at arbejde med studieordningen på en uddannelse.

Det er en formel opgave, fordi der er en bekendtgørelse for din uddannelse, der skal udmøntes i en studieordning.

Det at kunne bidrage til en studieordning er en opgave, som alle undervisere skal kunne udføre.

Eksempel på en uformel opgave

Et eksempel på en uformel opgave i B1, som er meget interessedrevent, er det at drive en blog.

En af mine, nu pensionerede, kollegaer på BYG, har en blog omkring kommunikation. I sin adjunktperiode som kommunikationsunderviser anvendte han også bloggen som uv.materiale. Du kan se bloggen her: Om at skrive

I bloggen “Om at skrive” er der et stort fokus på rapportskrivning, så du kan med fordel få nogle tips og tricks der.

Fra formel til uformel opgave – Adjunktvejlederopgaven

Ikke meget er statisk i denne verden. Derfor kan en formel opgave over tid ændres til at være en uformel opgave. Et eksempel på sådan en opgave, der har skiftet kategori er adjunktvejlederrollen.

For nogle år siden skulle alle undervisere på KEA, der havde bestået en lektoranmodning, kunne vejlede adjunkter. For lektorer var arbejdet med adjunktuddannelsen en af institutionens udviklingsopgaver, og var således en del af arbejdsporteføljen.

Men der er som bekendt stor forskel på at skrive en lektoranmodning og bestå og så til at vejlede andre om, hvordan de skal gøre.

Vejlederopgaven gik derfor fra at være en formel opgave til at være en uformel opgave. På KEA er adjunktvejlederopgaven blevet professionaliseret og vi har nu et decideret vejlederkorps.

I det næste går jeg mere i detaljer omkring, hvad de formelle og uformelle opgaver er inden for hver pind i kriterium B.

Kriterium B – Pind B1

Vi starter med at se på den første pind – institutionens udviklingsopgaver, herunder både udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser

De formelle opgaver som ligger her, er typisk arbejdet med studieordning og udvikling af valgfag. Som før nævnt er det arbejdsområder, som alle undervisere skal kunne udføre.

Et eksempel på en anden uformel opgave i pind B1, kunne være arbejdet som superbruger eller administrator på uddannelsens LMS system, fx fronter eller Moodle. Her vælges typisk undervisere, som har interesse og sans for struktur, er gode til systemer etc.

Eksempel på metakommunikation til pind B1, formel og en uformel opgave

Kriterium B – pind B1: Først beskrives mit arbejde med udarbejdelsen af ny studieordning for uddannelsen XX. Dernæst redegører jeg for, hvordan jeg også varetager mit arbejde som fronteradm. på uddannelsen.

Kriterium B – Pind B2

I pind B2 ligger videre-efteruddannelse, VEU. Der findes kun formelle opgaver i B2, da det er et område, hvor alle undervisere forventes at kunne byde ind. Undtagelsen sker kun, når der ikke er et udbud fra institutionens side, som passer med den enkelte adjunkts fagfaglighed.

Hvad er værdihierakiet så her? Det afgør du selv. Men som udgangspunkt skal du se på, hvilken slags kursus i dette regi, du som adjunkt skal varetage. Så ved du, hvad udfordringerne kan være og hvorfor.

Kurser på AU-niveau

Er det på AU-niveau, altså akademiuddannelsesniveau, så vil en rimelig forventning være at det faglige det har du, som adjunkt, styr på. Til gengæld vil udfordringen ligge i, at du nu skal undervise rigtige voksne, for hvem det koster både penge og tid at dygtiggøre sig. De har en anden approach og det kræver en anden pædagogik i underviserrummet.

Skræddersyede kurser

Er det derimod skræddersyede kurser afholdt i virksomheder, så kan niveauet godt sine steder ligge over det niveau, du normalt bevæger dig på i din daglige undervisning med dine fuldtidsstuderende.

Du kan med andre ord være nødt til at oppe dit faglige game, hvis du ikke skal komme til kort i undervisningen. Igen har du så også den anderledes pædagogiske vinkel at tage hensyn til.

Har du været med til undervise på begge typer kursus, så nævner du det det i din LA. Derudover skriver du i metakommunikationen til B2, at du hovedsageligt vil fokusere på at beskrive AU-kurset eller det skræddersyede kursus.

På den måde kan du gå i dybden med en af delene. Derved undgår du, at det skrevne bliver for generelt og overfladisk.

Kriterium B – Pind B3

Pind B3 handler om erhvervs-og professionsudvikling i praksis.

Formelle opgaver kan her være et samarbejde med udvalgte virksomheder. Det kan være med henblik på at starte et nyt valgfag eller en ny uddannelse op. Eller måske at være behjælpelig med at udvikle en virksomhed på et specifikt område.

Det sidste gør sig typisk gældende indenfor fagområder, der ikke hører til den specifikke virksomheds kernekompetence.

Sammenkobling af B1 og B3

Her har du muligheden for at sammenkoble B3 med pind B1. Vælger du at behandle to eller flere pinde på en gang i kriterium B, er det en god ide, at det klart fremgår i det skrevne, at du inddrager fx. både pind B1 og B3 i din beskrivelse.

En uformel opgave i B1 trækker altså ofte en formel opgave til sig i B3. Hvilket egentligt ikke er så underligt, da det interessedrevne ofte giver adgang til andre ideer, kontakter og relationer indenfor branchen end de andre kollegaer på din uddannelse har. Det bliver derfor meget personbårent.

Kriterium B – Pind B4

Forsknings- og udviklingsaktiviteter er den fjerde og sidste pind i kriterium B. I det følgende behandler jeg kun forskningsaktiviteterne.

Som under pind B3 er der igen mulighed for at foretage en kombination af en uformel opgave med en formel opgave. Som før nævnt er det en god ide at gøre opmærksom på, at du behandler flere kritierier på en gang.

Det er meget sværere at trække et værdihieraki nedover pind B4, fordi den enkelte adjunkts kompetencer og uddannelse spiller meget mere ind.

Er du som adjunkter er flest, har du typisk en kandidatgrad eller en master oven på din bachelor. I enderne af spektrummet er der også adjunkter, der har en bachelor som højeste uddannelsesniveau, og atter andre som har en Ph.d grad.

Vi tilhører forskellige ligaer

Sagt på en anden måde er der forskellige ligaer du kan tilhøre her, alt efter hvor i uddannelsesspektrummet du befinder dig.

Har du fx en ph.d-grad, har du også en tættere tilknytning til forskningsmiljøet og har typisk dermed også lettere mulighed for at samarbejde med et universitet.

Du er uddannet til at bedrive forskning og dermed vil din tilgang til og deltagelse i et forskningsprojekt være mere professionel.

Har du ikke forskningserfaring, så er det et nyt felt for dig at sætte dig ind. Det kan være svært, og nogle gange går et forskningsprojekt også i vasken eller løber ud i sandet.

Årsagerne til at et forskningsprojekt staller er mange. Men en af årsagerme er gerne, at potentialet i projektet var for lille. Lige dette er svært at afgøre som adjunkt uden forskningserfaring.

Lær af et fejlslagent projekt og tag det med videre

Men at et forskningsprojekt slår fejl, er ikke det samme som, at du ikke har lært noget af det fejlslagne projekt.

Du kan derfor med fordel bruge dine erfaringer med forskningen som stepping stones til det næste projekt.

På den måde viser du, hvordan du er i stand til at anvende din netop erhvervede viden om forskningsmetoder etc. ind i det næste projekt.

Husk Frascati-manualen

Sidst med ikke mindst er der Frascati-manualen i B4. Når der tales forskning kommer du ikke uden om at forholde dig til den.

Som minimum bør du undersøge om dit forskningsprojekt ligger inde eller udenfor denne. Alt efter hvor forskningsvant du er eller hvor meget du har arbejdet med manualen, kan du beskrive mere indgående fra denne.

Rækkefølgen i din lektoranmodning

Struktur i en LA er godt. Det giver nemlig et godt overblik for dem, der skal bedømme din LA, hvis du tager pindene i kriterium B i rækkefølge.

Kriterium B1 er det eneste kriterium, som indeholder både de formelle og de uformelle opgaver i deres rene form.

I pind B1 ville jeg starte med at beskrive de formelle opgaver først, fordi disse forventes udført af alle adjunkter. Derfor er det vigtigt, at du får dokumenteret fyldestgørende i din LA, at det er en arbejdsopgave, du som adjunkt, og forhåbentlig kommende lektor, kan varetage.

Dernæst ville jeg i B1 skrive om de uformelle opgaver, jeg havde påtaget mig under min adjunktperiode. Ikke alle adjunkter påtager sig uformelle opgaver, og det er heller ikke et krav for at bestå en lektoranmodning.

Dernæst kommer beskrivelserne af pind B2, B3 og B4. Har du en blanding af pindene, så tager du dem i den rækkefølge, som giver mening for dig og din LA.

Det har du bl.a kunne læse om i dette indlæg: Kriterium B – de formelle …

I dette indlæg har du kunne læse om, hvad en formel og en uformel opgave kan være og hvad begrebet værdihieraki går ud på.

Du har også fået vist eksempler på de forskellige typer af opgaver, og hvordan disse nogle gange kan optræde i blandingsformer.

Vi har alle forskellige udfordringer og styrker qua vores uddannelsebaggrund, og det kommer særligt til udtryk under pind B4. Her har du også kunne se, hvordan du uddrager det lærte fra et fejlslagent forskningsprojekt, så det giver værdi til det næste projekt.

Sidst men ikke mindst kan du læse om, hvordan du strukturerer din LA mht. kriterium B. Det er vigtig at få dokumenteret, at du er i stand til at arbejde tilfredsstillende med de formelle opgaver. Derfor er det også naturligt, at det er de formelle opgaver, du beskriver først i B1.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Kriterium B – de formelle og uformelle…

**Vejen til at bestå en lektoranmodning kan godt være en stenet affære**

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Kriterium B – de formelle og uformelle opgaver” med andre.

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Påstande og hvorfor du skal underbygge dem

Posted on March 30, 2023 by Birgitte Petersen

I mange af de lektoranmodninger jeg læser, enten som adjunktvejleder eller i bedømmelsesarbejdet, fremkommer der tit påstande.

Definitionen på en påstand er iflg. Den Danske ordbog:

Et udsagn der fremsættes som en kendsgerning uden underbygning eller dokumentation!
Den Danske ordbog

I dette indlæg kan du derfor læse om, hvorfor du skal underbygge dine påstande i lektoranmodningen.

Du får også vist eksempler på do and don’ts. Eksemplerne skulle gerne hjælpe dig til nemmere at kunne identificere uunderbyggede påstande i din egen lektoranmodning og gøre noget ved dem.

Hvordan du underbygger en påstand er vist med udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel.

Endelig er der givet tre spørgsmål, du med fordel kan stille dig selv under skriveprocessen, som gerne skulle hjælpe dig med at underbygge eller udelade eventuelle påstande.

Påstande eller udsagn kan se ud på mange forskellige måder — **En påstand eller et udsagn skal underbygges, eksempel fra vejledning, november 22**

Eksemplerne kommer især fra adjunktvejledningen, men der er også klip fra bedømmerholds udtalelser.

Bedømmelsesudvalg falder over også over påstande og påtaler dem — **Udtalelse fra bedømmelse til lektor omkring manglende underbygning af udsagnet ovenover, februar 23**

Alt materiale stammer fra mine tidligere adjunkter, nu lektorer eller min egen anmodning.

Hvorfor påstande svækker din anmodning

Hvorfor du skal undgå at komme med påstande, er der flere årsager til.

En årsag til at undgå dette er, at du fremstår som en mindre reflekteret adjunkt. Mindre reflekteret er ikke godt, uanset hvilken vinkel du vælger at anlægge. Du kan se mere i de tre grundsten: Bekriv, begrund og reflekter

**Udtalelse omkring brugen af påstande fra bedømmelse til tidligere adjunkt, nu lektor**

En anden grund er, at selv om en lektoranmodning er en genre, der gør brug af den personlige stemme, så skal du stadig underbygge eller dokumentere det, du skriver. Du kan se mere her om brugen af den personlige stemme i indlægget: Personlig stemme…

**Påstande eller konstanterende udsagn falder i samme boldgade**

Sådan underbygger du en påstand

Når du kommer med en påstand, skal du derfor bakke den op med litteratur, statistik eller andet datamateriale.

**Klip fra Birgittes anmodning, bemærk litteraturhenvisningen i starten af anden linje** **samt den tilhørende begrundelse og refleksion**

I fagsproget kaldes det for hjemmel, og i den udvidede model af Toulmins argumentationsmodel kaldes det for backing eller på dansk rygdækning. Du kan se mere her om Toulmins argumentationsmodel

Du skal altså overveje nøje, om du har belæg for det, du skriver. Det kan være via litteraturstudier af fx pædagogisk karakter, undersøgelser du har foretaget, data fra fx. underviserevalueringer etc.

**Der findes meget pædagogisk litteratur om, hvad der skaber motivation i en læringssituation**

Du kender det fra din undervisning

Det samme foregår, når du underviser. Du underviser de studerende ud fra, hvad der er fagligt korrekt.

Det er bakket op af videnskab, empiri osv. og ikke hvad du selv syntes eller fordi det er torsdag i dag, og solen skinner eller hvad det nu måtte være.

Lug ud eller underbyg dine påstande – Sådan kan du gribe det an

I starten af skriveprocessen skriver de fleste adjunkter typisk bare derudaf på anmodningen, for at have noget som de og adjunktvejlederen kan forholde sig til.

Men som tiden nærmer sig for afleveringen, er det klogt at begynde at luge ud i påstande, udsagn og postulater ved enten at underbygge dem eller udelade dem.

Det kan godt være svært, fordi det jo netop er din egen anmodning.

Her kan de følgende tre trin måske hjælpe dig:

Stil dig selv følgende tre spørgsmål:

Er det noget jeg antager?
Er det muligt at finde nogle kilder, eller noget datamateriale etc., der kan underbygge min påstand?
Kan jeg nuancere påstanden, så den fremstår mindre bombastisk og konstaterende og dermed mere reflekteret?

Ordene nuancere og nuancer er, som du kan se højere oppe, brugt i de to eksempler med udtalelser, der kommer fra to forskellige bedømmerhold.

Nuancere handler om at uddybe og beskrive mere omkring, hvorfor du påstår det, du gør i din anmodning.
Nuancer er, at det ikke kun er sort og hvidt, og at der er flere vinkler på en oplevelse.

Det har du bl.a kunne læse om i dette indlæg: Påstande…

I dette indlæg har du kunne læse om, hvad en påstand er, og hvorfor uunderbyggede påstande svækker din lektoranmodning.

Du har også kunne se eksempler på uunderbyggede påstande fra lektoranmodninger, og hvordan bedømmere af lektoranmodninger reagerer på dem.

Sidst men ikke mindst er vist, hvorledes du med udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel underbygger en påstand.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Påstande i en lektoranmodning…

**Undlad at drukne – underbyg dine påstande i din lektoranmodning**

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Påstande og hvorfor du skal underbygge dem” med andre.

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Når du får hjælp til din lektoranmodning

Posted on January 26, 2023 by Birgitte Petersen

Meget få, om nogen kan skrive en lektoranmodning uden at få hjælp i en eller anden form.

Jeg har som en del af min arbejdsportefølje at være adjunktvejleder. Men udover det hjælper jeg også indimellem kollegaer, pro bono, med deres lektoranmodning.

Derfor handler dette blogindlæg om, hvordan du som adjunkt sikrer dig, at du får den rette hjælp fra andre, som ikke er din adjunktvejleder.

Når dårlig hjælp er værre end ingen hjælp

Det kan måske for nogle være et lidt provokerende indlæg, men dårlig hjælp kan faktisk være værre end ingen hjælp.

Årsagen er, at hvis den tilbagemelding du får fra din hjælper er, at det er så fint det hele, der er et par små rettelser hist og her, men ellers er du good to go.

Så overvejer du måske ikke, om det kan forholde sig anderledes. Det er menneskeligt, og hvem vil ikke gerne have ros og forsikres om, at alt er i den skønneste orden?

Det er nærmest bare en formalitet det med bedømmelsen, og så har du lektortitlen i hus!

Du kan se mere i indlægget om guider og helte

Når jeg læser igennem for andre

Da jeg tit læser igennem for andre, er jeg vant til, at jeg ikke nødvendigvis forstår det fagfaglige indhold.

Men jeg kan til enhver tid sagtens se, om formen er på plads. Dvs. er der tilpas med metakommunikation, er der figurtekster, mangler der ord, er det grammatisk korrekt mv. Du kan se mere her om struktur og form…

Sidst men absolut vigtigst er om det, jeg har til gennemlæsning, er læsbart og forståeligt. Det behøver man ikke at være en fagfaglig person for at afgøre.

Hvad skal du have hjælp til?

Det er vigtigt, at du som adjunkt gør dig klart, hvad det er, du vil have hjælp til. Ligeledes også hvor god/dårlig du er til at modtage kritik.

Handler det om læsbarhed, form og retstavning generelt?
Vil du gerne have feedback på det pædagogiske i kriterie A?
Er du efter det fagfaglige i kriterie B?
Eller går du efter revl og krat?

Alt efter hvad din hjælper skal bidrage med, er det klogt at vælge en, der har de rette kompetencer, fagligt som personligt. Det er ikke altid, at det kan indeholdes i en person.

Derfor anbefaler jeg gerne mine adjunkter at få deres leder til at gennemlæse deres anmodning inden aflevering. Lederen bør have det overblik over uddannelsen og dit fagområde, som sikrer, at de mest graverende fagfaglige fejl bliver fanget.

Undlad at aflevere et udkast

Når du skal have andre til at hjælpe dig, er det vigtigt, at den lektoranmodning du afleverer til dem, er så tæt på det færdige produkt som muligt.

Du skal med andre ord aflevere noget til din hjælper, som hvis du ikke havde adgang til hjælp, var din færdigskrevne anmodning. Det kræver et stort arbejde at nå dertil, ingen tvivl om det.

Men noget som ligner en byggeplads – altså under construction, er for det første ret tidskrævende for din hjælper at gennemlæse og give feedback på.

Byggeplads for lektoranmodning –
Under construction!

Dernæst får du heller ikke det fulde udbytte af tilbagemeldingen, fordi der typisk er så meget at kommentere på.

Har du en partner kan man typisk overtale denne til at læse igennem flere og også mange gange. Men med andre stiller det sig typisk helt anderledes. Her har du gerne kun et skud i bøssen, og det skud skal du ikke spilde på et udkast.

Vælg en engageret kollega når du beder om hjælp på lærerkollegiet

Vælger du en fra dit lærerkollegie til at hjælpe dig, så gå efter en engageret kollega, som samtidig også besidder de rette faglige kompetencer.

Engagement er noget af det mest værdsatte fra en underviser, viser underviserevalueringerne fra de studerende gang på gang.

Du ved selv som underviser, hvad der er hurtigst og nemmest at have med at gøre, når det kommer til at gennemlæse og give feedback på en opgave fra en studerende.

Det som næsten ingen fejl og mangler har, det tager kun et øjeblik.

Anderledes stiller det sig, hvis det er mangelfuldt, sine steder decideret forkert og måske heller ikke videre letlæst. Så tager det laaaang tid at læse og give feedback, så den studerende kan komme i mål.

Det er nøjagtigt det samme, der er på spil med en lektoranmodning, hvilket er derfor, du skal vælge en hjælper, der er engageret.

Er du coach-able, når du får hjælp?

Som skrevet højere oppe er det vigtigt, at du ved med dig selv, hvordan du har det med kritik. Har du det dårligt med at modtage kritik, uanset hvor konstruktiv kritikken bliver fremlagt?

Ja – så er det måske nok på tide at sadle om.

Hvem gider at slås med folk, som man måske ovenikøbet gør en tjeneste? Det er jo ikke deres anmodning, vel?

Jeg oplever indimellem at adjunkter kaster sig ud i endeløse forsvar. Lange udredninger omkring hvorfor de har skrevet det lige på den måde, inddraget dit i stedet for dat og så videre.

Det er, som du nok kan regne ud, ikke videre konstruktivt. Foruden at det tager tid fra det væsentlige, som er at finde ud af, hvordan det så skal formuleres og præsenteres i anmodningen.

Utydelig vejledning – Sugar-coating og forblommede vendinger

Det der er vigtigt at forstå er, at hvis du ikke kan modtage kritikken konstruktivt, kan du risikere, at din hjælper sugar-coater, glatter ud og måske udtaler sig i så forblommede vendinger at budskabet om, hvad du med fordel burde ændre/rette/skrive om i din lektoranmodning, ikke kommer igennem til dig.

Courage is what it takes to stand up and speak,
it’s also what it takes to sit down and listen!
Winston Churchill

Lige sådan en kritik, hvis det går på en adjunktvejleder, hedder at adjunktvejlederen ikke var tydelig nok i vejledningssituationen.

Det kan derfor godt være, at du får nogle kameler at sluge ved gennemgangen af din anmodning. De kan både være store, behårede og ubehagelige, men det overlever du nok. Specielt da alternativet kan være, at du får afvist din anmodning.

Hvad du måske ikke overlever, rent stillingsmæssigt, er at få afvist din lektoranmodning!

Det har du kunne læse om i dette indlæg

I dette indlæg har du kunne læse om, hvordan du bærer dig ad med at få den bedst egnede hjælp til din anmodning. Her under hvilken stand din lektoranmodning skal være i, inden du giver den til din hjælper.

Du har også kunne blive klogere på, hvorfor det er en god ide at være coach-able, når andre søger at hjælpe dig.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Hjælp til en lektoranmodning…

Kender du nogle adjunkter eller andre, som kunne have glæde af blogindlægget, så del gerne indlægget “Når du får hjælp til din anmodning” med andre.

**Hjælp til en lektoranmodning kan brede sig som ringe i vand** **til andre adjunkter**

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Kriterie B, snublestene – tredje afsnit i føljetonen

Posted on December 15, 2022 by Birgitte Petersen

Kriterie B er det sidste afsnit i føljetonen om de mest almindelige snublestene i en lektoranmodning.

Sidste indlæg i 2022

Dette indlæg om kriterie B er i øvrigt også årets sidste, inden lektorbloggen går på en velfortjent juleferie.

Kriterie B: Adjunkten/ansøgeren er i stand til selvstændigt og innovativt at arbejde med institutionens udviklingsopgaver, herunder både udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser, efter- og videreuddannelse, erhvervs- eller professionsudvikling i praksis, samt forsknings- og udviklingsaktiviteter.

I kriterie B er der således fire pinde, du skal beskrive.

Disse er:

Institutionens udviklingsopgaver
VEU – efter/videreuddannelse, adjunkter har nogle gange fået fritagelse fra denne. Dette er dog på KEA ikke længere muligt
Branche og professionsudvikling
FoU – forsknings og innovationsprojekter

Du kan se mere i de to andre afsnit: “Lektoranmodning forstå og bestå den” og “Kriterie A – snublestene…”

Kriterie B er et kriterie, som mange adjunkter finder svært. Som adjunktvejleder er det også det kriterie, jeg finder sværest at vejlede i.

Men hvorfor er kriterie B så svært?

Det er der flere forklaringer på, og de falder i to kategorier.

I den første kategori befinder sig alt det, du ikke selv har indflydelse på. Dvs. bekendtgørelsen, hvordan den udmøntes i de enkelte bedømmerudvalg etc.

Lige netop det giver anledning til en umådelig frustration. Der bliver bitchet i rigt mål om det på alle niveauer, er min erfaring.

Men som altid er rådet om ikke at spilde sin energi på noget, man ikke har indflydelse på, et særdeles nyttigt råd.

Brug din energi på det du kan forandre!

I den anden kategori ligger det, du som adjunkt kan gøre af tiltag for bedst muligt at arbejde med og præsentere dit arbejde med kriterie B.

Som det fremgår af ovenstående, ser vi kun på den anden kategori i dette blogindlæg.

Præsentation af arbejdet med kriterie B

Da en lektoranmodning også er en skriveøvelse, er det en god ide, at du holder dig nogle ting for øje. Hvad det er, kommer jeg ind på i det følgende.

Gør det klart hvilken pind du beskriver i kriterie B

I din lektoranmodning er det en god ide at at gøre opmærksom på, hvilken pind i kriterie B du beskriver.

For det første fremstår din lektoranmodning mere struktureret på den måde. Mere struktureret tekst, bidrager også positivt til læsevenligheden.

Dernæst gør du også bedømmerne opmærksom på, at du nu går i detaljer med fx. institutionens udviklingsopgaver. På den måde undgås gætværk omkring hvor i kriterie B, det du beskriver hører hjemme.

Du kan se mere her i indlægget om, hvordan du kan strukturere og give overblik i din lektoranmoding: Struktur og overblik…

VEU – udvikling ikke undervisning

Har du ikke fået fritagelse fra VEU, så er det i kriterie B, du skal beskrive, hvordan du har udviklet fx et kursus til VEU på din institution.

Selve afviklingen af undervisningen hører hjemme i kriterie A, hvilket er vigtigt at være opmærksom på under skriveprocessen.

Et spørgsmål jeg ofte får i vejledningen, handler om hvad deltagerne på VEU skal kaldes. Her anbefaler jeg benævnelserne kursister eller slet og ret deltagere.

Brugen af de personlige pronominer – jeg versus vi

Det skal fremgå helt tydeligt, hvad du har bidraget med i de enkelte projekter. Dvs. dine arbejdsopgaver i projekterne skal være beskrevet entydigt.

Nogle adjunkter gemmer sig bag det uforpligtende personlige pronomen vi, når der skal beskrives, hvad der er foregået i et projekt.

Lige det er et no go i en lektoranmodning, her skal du bruge det personlige pronomen jeg. Det skal du, så bedømmerudvalget kan se helt præcist, hvad du har bidraget med i et projekt eller en udviklingsopgave.

Når man som bedømmer ser det uforpligtende vi i en lektoranmodning, så kan der let opstå en formodning om, at adjunkten måske ikke har bidraget med så meget igen i et projekt. For adjunkten er det en knap så heldig situation at befinde sig i.

Men det er, som du ser, ikke nok at være med på et projekt. Du skal også sikre dig, at du rent faktisk bidrager med noget nyttigt til projektet, da kriterie B ellers bliver svær at skrive om.

Som adjunkt skal du derfor være meget opmærksom på, at du deltager i projekter og udviklingsopgaver, som fyldestgørende kan dække de fire pinde i kriterie B.

Du kan se mere i indlæggene: Adjunktplaner samt Adjunktvejleder…

Brug af fagspecifikke termer

Manglende brug af fagspecifikke termer som hører til inden for forskning. Hvis du hæver dit sprogbrug, så fremstår du mere professionel.

Har du fx udført en spørgeskemaundersøgelse, så brug de fagrelaterede begreber der hører med til sådan en undersøgelse. Dem som besvarede spørgeskemaet hedder respondenter, og du udførte en kvantitativ analyse.

Har du interviews med respondenter, ja, så kaldes det en kvalitativ analyse

Produkt – artikel, video, oplæg etc.

Når du arbejder med dit projekt, kommer der tit et vidensprodukt ud af det. Det kan være en artikel, en video, en poster til en konference, indlæg i en bog osv.

Det er selvfølgelig vigtigt at få gjort opmærksom på og henvist til i din lektoranmodning.

Henvisning til Frascatimanualen i kriterie B

Der er delte meninger omkring Frascatimanualen i de bedømmerudvalg, jeg har deltaget i. Ligeledes kan jeg også se, at de adjunkter jeg har været adjunktvejleder for, ofte får kommentarer omkring henvisningen til, og brugen af Frascatimanualen i deres udtalelse.

Her under kan du se et eksempel på en henvisning til brugen af Frascatimanualen fra en af mine tidligere adjunkter, nu lektor. Som du kan se, er det ikke bare en henslængt bemærkning om Frascatimanualen. Adjunkten refererer til det relevante afsnit i manualen, som hans forskningsprojekt hører under.

**En tidligere adjunkts henvisning til Frascatimanualen i kriterie B**

Det eneste som jeg helt sikkert ved om forskning og brugen af Frascatimanualen er, at bedriver du pædagogisk forskning, ja – så falder det uden for Frascatimanualens rammer.

Derfor anbefaler jeg altid mine adjunkter at kontakte den docent, som er tilknyttet deres programområde på KEA, og få en snak om manualen og deres projekt.

Er der ikke tilknyttet en docent på din institution, eller kan din adjunktvejleder ikke selv hjælpe dig, så spørg din adjunktvejleder ad om hjælp til at finde en person, der kan.

Hvordan du arbejder med projektet – udviklingsopgaven

Alfa og omega når man arbejder med et projekt, det være sig et forskningsprojekt eller en udviklingsopgave, er at arbejdet er struktureret.

Er arbejdet i projektet udført sådan lidt laissez faire og uden dokumentation, så bliver din beskrivelse af det vagt og uklart.

Dvs. det er ikke let at se, hvad der er foregået hvornår, hvordan du har arbejdet med det, om der er udført iterationer, om det er reproducerbart, hvad resultatet blev etc.

Du kender det fra din egen underviserpraksis. Det er meget nemt at se, om en studerende “har levereret varen”.

Det samme gør sig selvfølgelig gældende for den lektoranmodning, du afleverer. Du kan med fordel reflekterer over de krav, du stiller til dine studerende. Disse vil typisk være læsbarhed, dokumentation, arbejdsmetode, brug af modeller, litteraturhenvisninger, opsætning osv.

Du kan se mere i indlægget: Tag din egen medicin

Brug af videnskredsløbet i kriterie B

Brug af videnskredsløbet – hvordan fører du det tilbage til fx studerende eller branchen

Dine projekter skal bidrage med værdi for interessenterne!

Alle de projekter og udviklingsopgaver du er med i, skal give mening. Du deltager med andre ord i et projekt, fordi du skaber værdi for nogle interessenter.
Det være sig din institution, de studerende, branchen eller det hele på en gang. Denne tilbageførsel skal tydeligt fremgå i din lektoranmodning.

Du skal være specifik omkring, hvem der drager nytte af din viden!

Det kan du gøre ved at skrive at projekt XX, blev benyttet på 3.semester i faget YY på den uddannelse, du underviser på.

God jul og godt nytår

I dette indlæg har du kunne læse om de mest almindelige fejl i kriterie B, som adjunkter begår i deres lektoranmodning.

Tilbage er kun at ønske lektorbloggens læsere en god jul og et godt nytår.

Lektorbloggen er selvfølgelig tilbage i 2023 med nye indlæg omkring kunsten at skrive en lektoranmodning.

Lektor.nu hører gerne fra dig omkring: Kriterie B – snublestene…

Kender du nogle adjunkter, som er udfordret på kriterie B, så del gerne indlægget “Kriterie B, snublestene – tredje afsnit i føljetonen” med andre.

Kriterie B - de røde bær — **Decembersne på røde bær – juleferien er nær**

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

This entry was posted in Adjunktvejledning, Den personlige stemme i lektoranmodningen, Meta-tekst by Birgitte Petersen. Bookmark the permalink. Edit

Kriterie A – snublestene – andet afsnit i føljetonen

Posted on August 29, 2022 by Birgitte Petersen

Dette indlæg om snublestenene i kriterie A bygger oven på blogindlægget, Lektoranmodning – forstå og bestå den.

Hvor sidste indlæg var generelt om en LA, går dette og det næste indlæg i dybden med de enkelte kriterier i bekendtgørelsen.

Kriterie A - PPtx oplægget fra 29.april — **Screendump fra PPtx oplægget – i kriterie A, april 22**

Kriterie C volder sjældent alvorlige kvaler

Det er især kriterie A og B, der bliver sat under luppen, da disse to kriterier er dem, adjunkter gerne er mest udfordret på i deres lektoranmodning.

Det er sjældent, det er kriterium C, der udgør den altovervejende grund til at en adjunkt dumper. Derfor sættes der ikke spot på dette kriterie i denne omgang.

Har du svært ved at tage hul på skriveprocessen, så vil jeg anbefale dig at starte med at arbejde på kriterium C. Du kan læse mere om, hvorfor det kan være en god ide i indlægget: Udfordret på sin skriveproces

Bekendtgørelsens tekst til kriterie A

Nedenstående er taget fra bekendtgørelsen tekst til kriterie A:

Adjunkten/ansøgeren selvstændigt kan udvikle, tilrettelægge og gennemføre erhvervs- eller professionsrettet samt udviklingsbaseret undervisning. Undervisningen skal inddrage faglige elementer og refleksioner over disse, samspillet mellem teori og praksis samt indsigt i erhvervets eller professionens udøvelse og udvikling.

Kriterie A opleves som værende svært for mange adjunkter. Det er ikke alle adjunkter, der har de samme udfordringer, men der er dog nogle gengangere.

Hvilke kan du læse mere om i næste afsnit.

Snublestenene i kriterie A

Der er gerne flere grunde til, at kriterie A fremstår mangelfuldt.

Nogle af de gengangere jeg ser, som svækker kriterie A ganske betydeligt, er flg.:

Det skrevne er for generelt/for lidt specifikt og giver dermed ikke mulighed for en reel indsigt i adjunktens arbejde
For lidt viden om og/eller brug af pædagogiske fagtermer – herved fremstår anmodningen på et for lavt niveau
Manglende beskrivelser og refleksioner af iterationer i et undervisningsforløb – hvad har du lært fra første til X. gang, du kørte faget?

I det følgende fokuseres hovedsageligt på, hvorfor det at være for generel i en lektoranmodning er et problem, og hvordan du kan løse det.

Når du er for generel i kriterie A

Når jeg bedømmer en lektoranmodning, så har jeg ikke et forudgående kendskab til adjunkten.

Havde jeg det, ville jeg være inhabil og måtte derfor ikke indgå i bedømmelsesudvalget. Den afklaring omkring habilitet foregår, inden adjunktens endelige bedømmerudvalg er nedsat.

Da jeg således ikke kender adjunkten, forventer jeg i anmodningen at blive præsenteret for følgende:

Hvilken uddannelsesmæssig baggrund du selv har
Hvilken uddannelse(r) du underviser på eller hovedsageligt underviser på
Hvor uddannelsen er indplaceret ifht. kvalifikationsrammen
Hvorvidt undervisningen foregår på dansk eller international linje
Hvilke fag, emneområde(r), fagemne(r) du varetager eller hovedsageligt varetager
Hvilke semestre du underviser på eller hovedsageligt underviser på
Hvornår det er foregået, årstal, semester fx F20 – 3.semester

Desværre er det ikke altid muligt eller let at afkode ovenstående.

Så jeg er henvist til at gætte!

Som nævnt i andre indlæg er det at åbne for gætværk, noget du som adjunkt bør undgå for enhver pris.

Undervisning er din hovedforretning

Fordi undervisning for 99% af alle adjunkter er hovedforretningen og årsagen til deres ansættelse, så er det en ualmindelig god ide i din LA at give et konkret eksempel på, hvordan du afvikler din undervisning.

Mange adjunkter undlader dette og forholder sig kun generelt til, hvordan de underviser. Ofte blandes det hele sammen i kriterie A med lidt litteraturhenvisninger til pædagogiske teorier her og der.

Derved får jeg som bedømmer intet reelt indblik i, hvordan adjunkten egentligt bærer sig ad med at udvikle, tilrettelægge og afvikle undevisning. Hvilket som bekendt er grundstenene i kriterie A.

Kender du din modus operandi?

De allerfleste undervisere har en arbejdsform – et skelet, en grundform eller en struktur – som de afvikler deres undervisning efter. Det kan vi også kalde for en modus operandi, M.O.

Dette er uanset, hvilket fag de varetager, men mange adjunkter kender ikke deres egen måde at gøre det på.

Kriterie A - generel og specifik del i en lektoranmodning — **Generel og specifik del,** **screendump fra Birgittes LA, juni 2015**

Jeg oplever derfor tit i vejledningen, at adjunkter har svært ved at sætte ord på, hvordan de egentligt gør i underviserrummet og hvorfor.

For mange adjunkter er det en aha-oplevelse, når de bliver klar over, at de adspurgt ikke kan beskrive deres struktur.

Hvis du ikke er bevidst om, hvorfor du gør, som du gør, så er det så godt som umuligt at beskrive det i din anmodning.

En Ubevidst kompetent underviser

Hvis en adjunkt er bare nogenlunde succesfuld i sit virke som underviser, vil man kalde adjunkten for en:

Ubevidst kompetent underviser!

Det er der overordnet ikke noget i vejen med. Det er i hvert fald uden tvivl et langt bedre udgangspunkt at have end at være ubevidst inkompetent!

Nu er det bare sådan, at du som adjunkt skal bestå en LA for at overgå til lektor på din institution.

I en LA gælder det om at beskrive, reflektere og begrunde, hvorfor du gør, som du gør. Det bliver derfor en meget tydelig mangel i kriterie A, når dette ikke er tilstede.

Du kan se mere her i blogindlægget: Beskriv, begrund og reflekter

Skab et overblik over hvordan du gør – find din M.O

Måden at komme videre på og flytte sig til en bevidst kompetent underviser er, at du bliver klar over, hvordan din struktur/model/skelet ser ud.

Det kan du fx gøre ved at notere de hovedpunkter ned, du har med i din undervisning. Gør det for forskellige moduler/lektioner og fag.

Du vil se, at der tegner sig et mønster, din struktur/model åbenbarer sig, uanset dine fagområder. Så kan der være små variationer, men du har fået vist hovedstrukturen.

Nu har du fået indsigt i, hvordan du generelt griber det at undervise an.

Fra ubevidst til bevidst kompetent underviser

Den indsigt skal du bruge til at dykke ned i hvert punkt, så du kan blive klogere på, hvorfor du gør det på den måde.

Gå derfor nu på opdagelse i den pædagogiske litteratur.

Forhåbentligt opdager du, at lige din måde at præsentere/gennemgå stof på passer som fod i hose med en eller flere af de læringsteoretikere, du er stødt på under dit adjunktforløb.

På den måde flytter du dig fra ubevidst kompetent til bevidst kompetent

Det er den transformation, som skal til for at du kan beskrive fyldestgørende, hvad du foretager dig. Herunder hvorfor du gør det sådan og ikke på en anden måde.

Et eksempel på hovedpunkter

Du kan se en opremsning af mine hovedpunkter for, hvordan jeg afvikler undervisning herunder:

Introduktion til dagens tekst, kort repetition af forrige moduls undervisning, præsentation af dagens emne, spørgsmål/konsulent, gruppearbejde/arbejd selv, opsamling og tak for i dag.

De næste skridt i kriterie A

Når du overordnet har fundet ud af, hvordan du bedriver undervisning, så kan du beskrive, begrunde og reflektere over dette i din anmodning.

For at vise helt tydeligt hvordan det ser ud, så giver du også et konkret eksempel. Det er langt lettere nu, hvor du har trukket de store linjer op for, hvordan du bedriver din undervisergerning.

Det konkrete eksempel i kriterie A

Et konkret eksempel tjener til at vise, hvordan du håndterer en konkret undervisningssituationen.

Du har alt pædagogisk litteratur på plads, du ved, hvorfor du gør, som du gør, og nu skal du gøre det operationelt med det konkrete eksempel.

Her har du en god lejlighed til at vise screendumps af din fagplan samt din lektionsplan, for de er vigtige at have med. Du kan se mere om, hvorfor det er, her i indlægget: Fagplan og lektionsplan…

Husk at være specifik omkring uddannelse, semester, varighed etc., så jeg som bedømmer ikke lades i stikken.

Nej, jeg bliver derimod inviteret med ind i dit underviserrum på 3.semester i klassen 3.A på designuddannelsen i faget XX, i 2. og 3. modul i uge 16.

Her er der ligeledes også rig lejlighed til at komme ind på iterationer, flere refleksioner osv. så jeg som bedømmer kan se, hvordan du har udviklet dig i gennem din adjunkttid.

Hvis du mestrer brugen af den personlige stemme så bare nogenlunde, så får jeg oplevelsen af at kunne se for mig, hvordan du bedriver din undervisningspraksis, din udvikling som underviser, de tips og tricks du bruger etc.

Er du udfordret på brugen af den personlige stemme i den anmodning, så kan du se mere i indlæggene: Den personlige stemme… og Udfordret på din skriveproces…

Det har indlægget især fokuseret på

I dette indlæg er der fokuseret på snublestenene i kriterie A.

Fokus har især været på at beskrive, hvorfor det at være for generel i kriterie A, svækker en lektoranmodning og hvordan du kan være mere konkret.

Lektor.nu hører gerne fra dig: Kriterie A….

Kender du nogle, som kunne have glæde af at læse indlægget om Kriterie A…, så del endelig.

Kriterie A og vi er alle forskellige — **Ikke én adjunkt eller adjunktvejleder er ens**

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Føg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Lektoranmodning: Forstå og bestå den

Posted on May 20, 2022 by Birgitte Petersen

Hvordan bærer man sig bedst ad med at bestå sin lektoranmodning?

Det spørgsmål er der mange, der har. Heriblandt nogle af mine kollegaer, på den uddannelse jeg underviser på.

Så i slutapril afholdt jeg derfor en Q&A session for de af mine kollegaer, som var interesserede.

Forstå og bestå din lektioranmodning — **I slutapril afholdt jeg et oplæg omkring Do and don’ts i en LA**

Emnerne var udvalgt blandt de typiske mangler, jeg ser, når jeg enten vejleder adjunkter eller i bedømmelsesarbejdet.

Føljeton i tre afsnit

På baggrund af oplægget for mine kollegaer, kommer der derfor en føljeton i tre afsnit, hvoraf dette indlæg er det første.

Første indlæg – form

I dette første indlæg fokuserer jeg hovedsageligt på det overordnede eller formen for en lektoranmodning.

I indlægget er der givet praksisnære eksempler, som de fleste undervisere kan relatere til. Ligeledes er der henvisninger til tidligere indlæg, som uddyber de enkelte problematikker yderligere.

De to næste indlæg bliver om snublestenene i hhv. kriterium A og kriterium B.

Læsevejledning til indlægget – forstå og bestå…

Normalt giver jeg ikke læsevejledninger til blogindlæg.

Denne gang vil jeg dog anbefale dig at læse hele indlægget igennem, inden du eventuelt klikker videre på nogle af de mange links i indlægget.

Der findes ingen manual eller skrivevejledning til at bestå

Som alle adjunkter og lektorer ved, gælder det om at bestå sin lektoranmodning og helst også første gang!

Desværre kan man ikke bare sige, hvis du gør sådan og sådan, så er du garanteret at bestå.

Med andre ord er der ingen formel eller opskrift, du kan gå frem efter.

Der er til gengæld en bekendtgørelse, der i kancellistil udstikker retningslinjerne for lektoranmodningen.

Bekendtgørelsen er for mange adjunkter lidt svær at afkode, hvilket jeg tit hører i adjunktvejledningen. Det er også derfor, der tilknyttes en adjunktvejleder for at lette processen

Mange veje til at bestå

En lektoranmodning kan skrives på et utal af måder.

Derfor er det en god strategi at bruge noget tid på at forstå, hvad en lektoranmodning går ud på, hvad der skal være indeholdt i den, de tre kriterier etc.

Har du en forståelse af det, har du et godt værktøj til at afkode, hvad du skal leverere i din lektoranmodning, så du kan bestå.

En lektoranmodning vurderes på sin helhed

Fordi en lektoranmodning også bliver vurderet på sin helhed, kan du derfor godt have et kriterum, der er mindre godt og alligevel bestå.

Men det er klart, at hvis helheden fremstår for svag, så kommer du ikke igennem.

Ligeledes hvis du har graverende fejl og mangler i et eller flere kriterier.

Ja – så er det opad bakke med at få hevet en positiv lektorbedømmelse i land!

Det er derfor klogt, at du sikrer dig, at du i din adjunktperiode får arbejdsopgaver, som gør at du kan opfylde de tre kriterier. Styringsredskabet til det er adjunktplaner. Det kan du læse mere om her i indlægget: Adjunktplaner…

Fordi en lektoranmodning er en skriveøvelse, er det vigtigt, at du præsenterer dit indhold på bedste vis. Hvilket leder til det næste, som er lektoranmodningens form.

To forskellige kategorier – spørgsmål om form versus indhold

Mine kollegaer er på forskellige stadier i adjunktforløbet.

Nogle er næsten lige begyndt på forløbet, andre er halvvejs og et par enkelte skal aflevere om et års tid.

Det gjorde at interessen for og dermed spørgsmålene faldt i forskellige kategorier.

Overordnet kan disse to kategorier opdeles i form og indhold.

Forskellen på form og indhold

Form er, hvordan lektoranmodningen er skrevet. Mens indhold er, hvad du vælger at skrive om i de forskellige kriterier.

Formen på din lektoranmodning

Formen på en lektoranmodning er det skelet, du hænger indholdet op på.

Som du kan se af screendumpet underneden er den personlige stemme, struktur og brugen af metakommunikation eksempler på essentielle bestandele i en anmodning.

De tre vigtige ting at have på plads ifht. at bestå en LA — **Tre must haves i en lektoranmodning**

Det er også de tre områder, som adjunkter gerne er udfordret på.

Den personlige stemme i din lektoranmodning

Er du i tvivl om, du rammer genren rigtigt? Så vil jeg anbefale dig at skrive et par sider og få noget feedback på et adjunktkursus eller af din vejleder.

Du kan blive klogere på, hvordan brugen af den personlige stemme kan se ud i indlægget: Den personlige stemme

Har du svært ved at finde din personlige stemme? Så kan du læse mere om en adjunkt, som havde det samme problem og hvordan det blev løst i indlægget: Udfordret på skriveprocessen

En god struktur gør det nemmere at bestå

At strukturere sin anmodning kan være svært, og du kan komme ud for at måtte starte forfra og skrive om mere end én gang.

Sker det for dig, så er du ikke den eneste, som har en oplevelse af, at du mindst har skrevet tre eller flere anmodninger, før du endelig har en anmodning, du tror på.

Struktur er vigtig af flere grunde

Den nok vigtigste grund til at gøre arbejdet med at strukturere din LA er, at du letter arbejdet for bedømmerudvalget.

Jo nemmere udvalget har ved at overskue, hvad netop din anmodning går ud på, herunder om du har beskrevet de tre kriterier fyldestgørende, jo bedre er det.

Du kender det også fra dig selv, når du retter praktikrapporter, minispecialer og hvad der ellers findes af skriftlige afleveringsopgaver på din uddannelse.

Det kan næsten være en nydelse at læse noget, der er velskrevet, godt struktureret og hvor den røde tråd er nem at se.

Modsat en rapport som ligner noget, der er kastet sammen en sen nat!

Sådan en kaosaflevering kræver gerne den dobbelte tid til at afkode, om den studerende nu også har opfyldt læringsmålene.

Sidst men ikke mindst sender en ustruktureret lektoranmodning endvidere et signal om, hvordan du gebærder dig generelt som adjunkt. Fx i undervisningsrummet, i udviklingsprojekterne osv.

Du kan se mere i indlægget om, hvordan du kan skabe struktur og overblik i din lektoranmodning.

Når noget er velskrevet og med en rød tråd, så involverer det metakommunikation. Det kan du læse om i det følgende.

Metakommunikation aka servicesætninger

Det sidste under form er metakommunikation. Metakommunikation er vigtig i fht. at gøre din anmodning mere letlæst.

Metakommunkation forbereder læseren til, hvad der nu kommer på de næste par sider. Det er altså en form for introduktion.

Brugen af metakommunikation er et must have hvis du vil bestå din LA — **Metakommunikation er et must have i en LA**

Denne intro gør, at man som læser ved, hvad man kan forvente sig.

Du undgår dermed, at bedømmerudvalget oplever at blive kastet ind i fx kriterium B, uden nogen som helst ide om, hvad lige dit take på kriterium B er.

Hvis du vil bestå så undlad at åbne op for gætværk

Hvis det ikke til at vide, hvad der skal ske, åbner det op for gætteri.

Gætteri er farligt for den, som skal bedømmes. Det er det, fordi det medfører spørgsmål, som potentielt kan falde i den kategori, som hedder farlig.

Det ved du, om nogen, som underviser!

Når jeg læser en anmodning, så noterer jeg ned undervejs.

Jeg noterer ned, når noget er godt, hvor det er uklart, hvor jeg mangler oplysninger osv.

Ni ud af ti gange er der mindst en af de to andre i bedømmelsesudvalget, som er slået ned på de samme ting, som jeg syntes, der manglede svar på.

Nu tænker du måske, men hvis det for tydeligt fremgår, at jeg mangler dette og hint, så går det måske for alvor galt!

Men som jeg startede med at skrive, så vurderes en lektoranmodning netop også på sin helhed, så den skal ikke være perfekt, for at du kan bestå.

Den skal bare være god nok.

Sådan kan du selv bruge metakommunikationen

Du kan selv bruge metakommunikation til at se, om du faktisk får beskrevet det, du har nævnt i indledningen til emnet.

Efter du har færdiggjort emnet, kan metakommunikationen tjene som en tjekliste.

Se på din beskrivelse af, hvad indholdet skal være iflg. din metakommunikation, og sammenhold det med dit faktiske indhold.

Hvis det ikke stemmer overens, så ved du, at her skal der altså yderligere redigering til. Måske skal du tilføje noget, omformulere eller måske stryge nogle linjer?

Metakommunikation kan du også bruge, mens du skriver om et emne. Her kan det anvendes som en form for underinddeling af det, du vil skrive om.

Du kan læse mere om metakommuikation i indlægget: Metakommunikation…

I dette indlæg har du kunne læse om, hvorfor formen, den personlige stemme, brugen af struktur og metakommunikation, på din lektoranmodning er vigtig ifht. det at bestå.

Lektor.nu hører gerne fra dig: Lektoranmodning: Forstå og bestå…

Kender du nogle, som kunne have glæde af at læse indlægget om at forstå og bestå sin lektoranmodning, så del endelig.

**Du er ikke alene om at skulle skrive en LA**

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Føg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Roller i et adjunktforløb: Helten, guiderne og skurken

Posted on February 15, 2022 by Birgitte Petersen

Denne gang handler det om de roller, vi indtager i et adjunktforløb.

I et adjunktforløb er der tre hovedaktører.

Disse er adjunkten, adjunktvejlederen og nærmeste leder!

Det er typisk adjunktvejlederen og nærmeste leder, som har det tætteste samarbejde med adjunkten i adjunktforløbet

Men udover adjunktvejlederen og nærmeste leder, kan der også på de forskellige institutioner være andre, som er involveret i et adjunktforløb på den ene eller anden måde.

Disse er:

Dem som varetager didaktikkurserne, eventuelle docenter og bivejledere, det administrative personale, som holder styr på, hvornår der skal holdes møder, afleveringsdatoen osv.

Hvordan agerer disse aktører så?

Vi har altså alle disse aktører og lad os nu kigge nærmere på, hvordan de kan agere mest hensigtsmæssigt i et adjunktforløb.

For at beskrive det, trækkes der paralleller til bogen: “How to build a storybrand” af Donald Miller, som handler om branding og storytelling.

Nu er det måske her, du lige tænker, hvad i alverden har det dog med et adjunktforløb at gøre?

Men det har faktisk meget at gøre med et adjunktforløb og for den sags skyld med alt, hvad der involverer undervisning.

Kender du ikke bogen, vil jeg anbefale dig at læse den!

For mig var bogen en øjenåbner for alt, hvad der vedrører sociale relationer i konteksten vejledning, undervisning og selvfølgelig salg.

Jeg anbefaler den derfor også kraftigt til de af mine kollegaer, som underviser i emneområder, der involverer salg, virksomhedsdrift etc.

Helt, guide og skurk

I bogen er der kun tre mulige roller, man kan have – nemlig:

Helt, guide eller skurk!

I et adjunktforløb er der naturligvis ingen person, der bevidst antager skurkens rolle. Derimod kan der i overført betydning være en skurk, som spænder ben og gør adjunktforløbet svært.

Et eksempel på en skurk i et adjunktforløb kunne være at ramme genren: Den personlige stemme.

De to andre roller; helten og dennes guider, er til gengæld personer.

Hvordan disse roller som helt eller guide håndteres, er i følge forfattteren helt centrale for, hvor succesfuld man er i sit erhverv.

Rollerne ses meget tydeligt udlevet i film og bøger

Et eksempel på de tre roller og hvordan de udleves, ses særligt tydeligt i film og i bøger.

Lad os derfor tage et klassisk eksempel på en helt, en guide og en skurk fra filmens verden, og bagefter drage en analogi til et adjunktforløb.

Herkules – en Disney klassiker

Måske har du set den af Disneys klassikere, som hedder Herkules?
Hvis ikke, får du lige et kort resume af storylinen.

man people art model — Den unge Herkules – photo by Brendana Vallée on Pexels.com

Hades, underverdens hersker og skurken, har planer om at forstøde Zeus fra tronen.

Den eneste, som står i vejen for ham, er Herkules, halvguden, der som spæd har overlevet et attentat fra Hades.

Herkules er nu blevet en næsten voksen mand – med betydelige kræfter, men uden grundlæggende kontrol over dem.

Den unge Herkules må derfor i heltetræning hos Philoktetes, også kaldet Phil, så han kan klare de udfordringer, Hades udsætter ham for.

Udfordringer Herkules ikke selv har bedt om. Ligeledes er han bange for ikke at have det, som skal til og stå distancen.

At give op er for nybegyndere!
Phil – Heltetræner

Herkules går frygteligt meget igennem, men han klarer den med bravour, godt hjulpet af sin guide, Phil.

Han får sin elskede Migare og bliver hyldet som den helt, han er blevet. Trods at det ikke var alt, der var med i den grundtræning, som Herkules fik af Phil.

Hvordan belønnes guiden?

Og Phil, guiden, hvad fik han?

Det eneste han ønskede sig nemlig:

Stjernebilledet Herkules!

Helt og guide i et adjunktforløb

Hvordan forholder det sig så med adjunktforløbet og deltagernes roller?

Det er meget nemt fordi:

I et adjunktforløb er der én og kun én helt, og det er adjunkten!

Fordi det er adjunkten, som skal vinde dagen og bestå sin lektoranmodning.

Ingen andre kan gøre det for ham eller hende.

En helt skal vinde dagen, overkomme strabadserne og vanskelighederne, som han eller hun møder henad vejen i adjunktforløbet.

Aktørerne i et adjunktforløb

Vi, som er med i adjunktforløbet på sidelinjen, er guider i en eller anden form, hvilket er vigtigt at holde sig for øje i den proces, som et adjunktforløb er.

Guiden har selv været en helt engang

De allerfleste adjunktvejledere har selv skrevet og bestået en lektoranmodning, og ved derfor eller burde vide, hvad der skal til for at bestå og overvinde en eventuel skurk.

Derfor kan de heltetræne deres adjunkter, så de også kan vinde dagen, og få den eftertragtede lektortitel i hus.

Dit fornemste job som adjunktforvejleder og dermed guide, er at få dine adjunkter til at blive helte, så lektortitlen kan opnås.

Heltetræning er en del af et adjunktforløb

I det forrige indlæg, om adjunkten som var udfordret på sin skriveproces, kan du se et eksempel på, hvordan det kan foregå. Se indlægget her

Jeg var i guidens rolle og adjunkten havde heltens rolle.

Skurken, der skulle overvindes, var skriveprocessen!

Der skulle en del heltetræning til og også meget mere end både adjunkten og jeg syntes var sjovt.

Hun fik sin lektortitel i hjem.

Jeg fik, hvis vi skal blive i analogien fra Herkules, mit stjernebillede på himlen i form af endnu en bestået adjunkt, en masse viden om pædagogik samt en rigtig god kollegial relation.

Lektor.nu hører gerne fra dig: Roller i et adjunktforløb …

Kender du nogle, som kunne have glæde af at læse indlægget om roller i et adjunktforløb, så del endelig.

I et adjunktforløb er der mange som er involveret

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Når du er udfordret på din skriveproces

Posted on December 10, 2021 by Birgitte Petersen

Årets sidste blogindlæg beskriver de udfordringer, en adjunkt mødte i sin skriveproces.

Jeg har haft en adjunkt, som netop er blevet nyslået lektor. Derfor handler indlægget om de trængsler, denne adjunkt måtte gå igennem, inden lektortitlen endelig var i hus.

Af gode grunde har der på bloggen ikke været vist materiale fra dette adjunktforløb før.

Men nu ser det anderledes ud, og jeg har fået tilladelse til at bruge fra det righoldige skriftlige materiale, skabt igennem vejledningen, på lektorbloggen.

En præmieadjunkt kan også være udfordret på skriveprocessen

Adjunktforløbet startede primo 2017, og blev grundet forlængelse pga. Covid19 først afsluttet i august 2021.

Adjunkten havde på papiret de absolut bedste forudsætninger for at komme igennem et lektorkvalificeringsforløb uden de store problemer!

Her kan fx nævnes mere end 15 års undervisningserfaring i sit fag. Derudover et PG samt en master fra Danmarks Pædagoiske Universitet i voksenlæring og kompetenceudvikling.

Så jeg tænkte, at der ikke skulle ret meget vejledning til.

Men det viste sig dog som adjunktforløbet skred frem, at det langt fra kom til at holde stik.

Lektoranmodningen er en særlig genre

En lektoranmodning er en særlig genre og den skal man ramme, hvilket ikke falder alle lige nemt.

Umiddelbart opdagede jeg ikke i vejledningen, at der var nogle problemer, fordi vi bare snakkede om pædagogik, skolen i al almindelighed etc.

Men da jeg fik lidt skriftligt til gennemsyn, viste det sig, at det var adjunktens skriveproces, som voldte kvaler.

Når jeg som adjunktvejleder får øje på noget som skal styrkes, så gælder det selvfølgelig om at få afdækket præcist, hvor vejledningen skal målrettes hen.

Det viste sig, at adjunkten var udfordret på tre områder

Tre udfordringer der skulle overvindes

Det første udfordring var at lære at skrive kort
Anden udfordring handlede om at finde og fastholde den personlige stemme igennem alle tre kriterier
Tredje udfordring bestod i at skrive kriterium A. Men uden at gøre det til en pædagogisk afhandling.

Så hvordan adjunkten kom i mål, overvandt vanskelighederne og fik lektortitlen i hus, kan du læse mere om i det følgende.

Tilbagemeldingen til adjunkten fra bedømmerudvalget

Når man skal lære at skrive kort

Falder du i den kategori som skriver langt, så skal der en del øvelse til for at ændre en måske livslang vane.

Hvad betyder det egentligt at skrive langt? Det kan der være flere eksempler på.

Fx at du uden problemer kan skrive fire linjer uden et punktum.

Et andet eksempel er, at du bruger for mange ord til at beskrive noget.
Med andre ord er dit skriftsprog ikke koncist nok. Hvorfor du er nødt til at bruge meget plads, når du forklarer noget.

Det er et noget upræcist og måske også et lidt sludrende sprog.

Hvilket der ikke er noget i vejen med, men det duer ikke i en lektoranmodning, fordi du kun har 96.000 anslag at gøre godt med.

Så du løber tør for plads inden du er halvt igennem kriterium B!

Så øvelse er, hvad der skal til!

Din skriveproces forløber nemmere, når du øver dig

Som med alt andet her i verden, bliver man bedre til det, man øver sig på.

Så har du kvaler med din skriveproces ifht. at skrive for langt, så øv dig på alt den skriftlige kommunikation du kan komme i nærheden af.

Mails, referater, tilbagemeldinger til de studerende på deres skriftlige arbejde, opgaveformuleringer etc.

Måske ender du tilsidst der, hvor du faktisk skriver for kort!

Det er en balancegang og det kan tage tid at ramme den gyldne middelvej.

En skriveproces kan volde kvaler, her skrives der for kort — **Når man skriver for kort** **– også kaldet telegrafstil**

Den personlige stemme kan være svær at ramme

Har du problemer med at finde den personlige stemme, vil jeg anbefale dig at starte med at skrive på kriterium C.

Forklaringen er at kriterium C, er det kriterie som de fleste adjunkter finder nemmest at skrive.

Det fylder typisk også mindst i en anmodning.

Endelig er der meget med deltagelse i forskellige konferencer, faggrupper, studieture etc.

Det gør, at det er nemmere at skrive om, fordi det med lidt god vilje kan opleves som noget dagligdags, der beskrives.

Kan du finde din personlige stemme i kriterium C, er grundtanken at så skal du bare overføre det til de to andre kriterier.

Kriterium C og et eksempel på at ens skriveproces kan blive nemmere — **Eksempel på den personlig stemme i kriterium C**

Ikke alle lykkedes det for i hverken første eller andet hug.

En lektoranmodning er ikke en pædagogisk afhandling

Det kan opleves utroligt frustrerende, ikke at kunne foretage en transfer i sprogstil fra det ene kriterium til det andet.

Det gør selvfølgelig, at man som adjunkt føler sig udsat og udfordret i sin skriveproces.

Kriterium A, hvor adjunkten var særlig udfordret i sin skriveproces — **Pædagogisk teori taget fra kriterium A**

Men det kan tage lang tid at lære nye sproglige færdigheder

Især hvis man qua sin tidligere uddannelsesbaggrund har lært, at sådan skriver man altså om pædagogik.

Bliver du en bedre medarbejder?

Bliver man en bedre medarbejder af at kunne finde og fastholde den personlige stemme i sin lektoranmodning?

Det er jo et godt spørgsmål, og jeg mener selv, at svaret på det er ja.

I arbejdslivet som lektor, skifter du ustandselig imellem mange forskellige roller.
Så er du i underviserens rolle, du er med i et udviklingsprojekt, du har kommunikation med branchen osv, osv.

Hver gang du skifter rolle, så skifter du mere eller mindre bevidst kommunikationsstrategi.

Det gælder jo om at blive forstået og helst første gang!

Så jo mere agil du er i stand til at være i dit tale og skriftsprog, jo nemmere flyder kommunikationen og dermed samarbejdet.

I dette indlæg har du kunne læse om, hvordan en adjunkt arbejdede målrettet med at løse de udfordringer, der blev synlige, da skriveprocessen for alvor gik i gang.

Lektor.nu hører gerne fra dig: Når du er udfordret på din skriveproces

Kender du nogle, som også oplever, at de er udfordret i deres skriveproces, så del endelig.

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Udfordret i din skriveproces med den personlige stemme? — **Vejledningsdokumenter – en mail tilbage fra 17.12 – 2020**

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Hvordan får du tid til din lektoranmodning?

Posted on October 11, 2021 by Birgitte Petersen

Denne blogpost handler om, hvordan du får tid til at arbejde med din lektoranmodning.

Mange adjunkter oplever problemer med at få tid i deres adjunktforløb til at fordybe sig i deres lektoranmodning, trods at det på papiret ser ganske fornuftigt ud.

Flere grunde til at tiden føles knap

Som altid kan der være flere grunde til, at du som adjunkt oplever, at du ikke har tid nok.

Nogle af de grunde jeg hører i adjunktvejledningen er følgende:

Det tager længere tid at forberede sig til undervisningen, end jeg tror
Der er mange andre arbejdsrelaterede ting, jeg også skal
Der er ikke nok sammenhængende tid, så jeg kommer ikke nogle vegne

Tid og begrebet knaphedspsykologi

Måske kender du begrebet knaphedspsykologi, som handler om hvordan mangel på penge ikke bare skaber stress, men faktisk også påvirker ens kognitive evner?

Den stress gør, at de beslutninger man tager, kan klare dagen og vejen, men man kan ikke overskue at tage mere langsigtede løsninger.

Men det er ikke kun mangel på penge, som har den effekt. Nej, desværre gør mangel på tid det samme.

Hvad betyder det så for dig, der er i et adjunktforløb?

Det betyder, at du klarer den daglige undervisning, fordi det i det korte tidsperspektiv betyder mest for dig.

Alle som har prøvet at undervise ved, hvor decideret ubehageligt det er ikke at være ordentligt forberedt!

Der er kontant afregning og det er derfor typisk også kun noget, man udsætter sig selv for én gang.

Hvis tid var penge – en analogi

Har du prøvet at leve for få penge, så har du erfaring med, at der er nogle udgifter, du ikke kan spare på. De kaldes faste udgifter, det er husleje, fagforening, pasningsordninger for ens børn bare for at nævne et par stykker.

De variable omkostninger er mad, tøj, ferie osv. Her kan man skære ned, ændre sine forbrugsvaner og måske helt undvære fx en ferie.

Du klarer de faste udgifter hver måned og har til dagen og vejen, men så heller ikke mere.

Tid i adjunktforløbet

I dit adjunktforløb svarer dine faste udgifter til undervisningen, planlægning og afvikling. Det klarer du fint hver måned.

Dine variable udgifter er din lektorkvalificeringsproces. Den skærer du ned på tidsmæssigt, og nogle undlader endda helt at arbejde på den.

Årsagen til det valg er, at det ikke er her og nu du skal aflevere din lektoranmodning

Der er laaaang tid til, mens du ved, at du har undervisning, du skal forberede til i morgen.

Derfor er valget ikke så svært for dig og arbejdet med lektoranmodningen udsættes igen, igen.

Hvad er løsningen på at få mere tid til din anmodning?

Der er flere mulige løsninger og nogle af disse løsninger er nemmere at implementere end andre, både for dig og institutionen.

Lad os først se på den løsning, som ligger i at få gjort det at arbejde på sin lektoranmodning til en fast udgift. Dvs. du er nødt til at sætte aftaler op med at få skrevet og måske også afleveret dit og dat, så din lektoranmodning bliver prioriteret.

Få en aftale med en anden kollega eller flere, som også er i et adjunktforløb, så I kan hjælpe hinanden med at holde fast i prioriteringen.

Er du omgænger, kan du lave faste afleveringsaftaler med din adjunktvejleder eller måske din leder for at sikre fremdriften i opgaven.

En anden løsning som ligger i en anden boldgade er det at føle sig rig på tid, fordi det tager stressen væk, så du kan tage bedre langsigtede beslutninger.

Måske kan du få skabt noget sammenhængende tid, som du kan dedikere til din anmodning? Du kan snakke med din leder, flytte rundt på undervisning etc.

Nogle af de adjunkter jeg har haft, som var på deres andet forsøg, fik en dag om ugen friholdt fra undervisning og andet, så de kunne hellige sig deres lektoranmodning.

Det bedste af alle verdener – sammenhængende tid og fornuftig prioritering

I dette indlæg har du kunne læse om, hvordan oplevelsen af knaphed på tid, påvirker arbejdet med lektorkvalificeringsprocessen.

Du har også fået et indblik i de mekanismer, som ligger bag at arbejdet med lektoranmodningen ikke prioriteres så højt og så meget, som det burde.

Kan du i dit lektorkvalificeringsforløb få:

Sammenhængende tid og en fornuftig prioritering af arbejdsopgaverne

giver du dig selv de mest optimale betingelser.

Vil du vide mere om knaphedspsykologi?

Du kan læse mere i denne artikel i Information om hvad mangel på tid, penge etc. gør ved mennesker.

Lekrorbloggen afslutter dette indlæg med et evigtgyldigt citat af Oscar Wilde:

De eneste som tænker mere på penge end de rige, er de fattige!
Oscar Wilde

Lektor.nu hører gerne fra dig: Hvordan får du tid …

Kender du nogle, som også syntes de mangler tid i deres adjunktforløb, så del endelig.

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

To adjunkter der diskuterer tid i lektorkvalificeringsforløbet

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu

Følg med i FB-gruppen: Lektorbloggen

Tillad dig selv at være begynder i adjunktforløbet

Posted on June 17, 2021 by Birgitte Petersen

Dette blogindlæg handler om, hvorfor det er vigtigt, at du tillader dig selv at være begynder i adjunktforløbet.

Adjunktforløbet opfattes forskelligt af hver enkel adjunkt, fordi det afhænger af de kompetencer, den individuelle underviser har.

Derfor er det også meget forskelligt fra adjunkt til adjunkt, hvor meget nyt der skal læres.

Nogle adjunkter har prøvet at undervise før, og andre har ikke.

Nogle adjunkter er vant til at udarbejde store mængder af skriftligt arbejde, mens det for andre er nyt.

Og sådan kunne jeg blive ved.

Giv dig selv lov til at være nybegynder i adjunktforløbet

Når man skal lære noget nyt, skal man give sig selv lov til at være nybegynder.
Det at være begynder, betyder, at man laver fejl og måske også mange fejl.

Men skal du blive bedre, så er der ingen vej udenom det at øve sig og lave fejl, som citatet herunder så rammende siger.

The master has failed more times than the beginner has ever tried
Stephen McCranie

I Danmark er der også en nulfejlskultur, som du kan være mere eller mindre påvirket af igennem din opvækst og uddannelse. Alt efter ens personlighed kan det være svært at tillade sig selv, at noget ikke er perfekt i første forsøg.

Her kan der være tale om stolthed eller andet, du med fordel kan give afkald på i forhold til at komme videre i processen.

Adjunktforløbet er en uddannelse

Adjunktforløbet er at se som en uddannelse. Som adjunkt er du således på begge sider af katederet. Du er både den, som skal undervise og vejlede de studerende, men samtidig er du også selv i en læreproces, præcis som dine studerende også er.

Og ligesom dine studerende laver fejl og lærer af det, således lærer du også af dine fejl.

Måske tænker du så:

Men jeg er jo underviseren!

Ja, det er du. Men hvis du er, som nye undervisere er flest, så gør du det allerbedste, du kan i undervisersituationen.

De eneste som ikke laver fejl er dem, som ikke laver noget. Det opleves bare værre at lave fejl, når man er ny som underviser, end når man har x-antal år på bagen i undervisningsbranchen.

Få et overblik over hvad du skal lære i adjunktforløbet

I starten af adjunktperioden, kan det opleves overvældende med alt det, som også skal passes for at du 3,5 år længere nedad vejen kan få titlen lektor.

Lidt længere inde i forløbet, kan det opleves som om tiden går alt for stærkt i forhold til at du også skal få skrevet på anmodningen.

Hvis du føler dig usikker på, hvordan du skal gribe forløbet an, er det en god ide at få et overblik over, hvad det er du allerede kan og hvad det er, du skal lære.

Med andre ord hvor har du nogle kompetencegab, imellem det du skal kunne og det du kan nu?

Det kan godt være lidt svært at afdække og oplevelsen kan måske ved første øjekast være, at det du skal lære:

Er det hele!

Men sådan er det selvfølgelig ikke. Det ser bare sådan ud.

Hvordan du kommer videre i processen og får indsnævret feltet, handler det følgende om.

Bliv bevidst om hvad du skal lære

Du skal med andre ord blive bevidst om, hvad det helt præcist er, du oplever som svært i adjunktforløbet.

For at blive klogere på det, kan det hjælpe at opdele lektoranmodningen i to dele:

Indholdet – opfyldelse af de tre kriterier A,B og C
Måden det præsenteres på – selve skriveprocessen

Lad os starte med at kigge på indholdet

Indholdet – A,B, C kriterierne

Rammerne for indholdet er givet af bekendtgørelsen. Du har eller vil få arbejdsopgaver i adjunktforløbet, som gør at du kan opfylde de tre kriterier. Det ligger i selve din ansættelse som adjunkt, at dine arbejdsområder skal kvalificere/sikre indholdssiden i lektoranmodningen.

Alt kan ikke opfyldes med det samme. Derfor vælger man flere steder også at lade adjunkten starte ud med undervisningsforpligtigelsen det første halve år. Det giver god mening, især hvis man ikke har prøvet at undervise før.

Oplever du et stykke inde i adjunktperioden, at der mangler noget på indholdsiden, så vil jeg råde dig til at få et møde med din nærmeste leder og din adjunktvejleder for at få lagt en plan for det.

Uanset hvor mange planer der er lagt, og tid der er sat af, kan der stadig være områder, der opleves som svært.

Hvad er svært i det enkelte kriterie?

Her må du gå tættere på det enkelte kriterie og finde ud af, om der er noget, som opleves svært for dig og hvad det er.

Få hjælp fra din leder, din vejleder eller måske en god kollega til at få sat fingeren på, hvad der volder kvaler. Hvis du ikke har konkretiseret det, er det meget svært at gøre noget ved.

Er det undervisningen som giver dig hovedbrud?

Så kan det være en god ide at tale med en mere erfaren kollega, som kan give dig nogle tips og tricks. Du kan også aftale med en anden adjunkt om at overvære hinandens undervisning, og give feedback på udvalgte emner.

Mulighederne er mange, men det kræver at du ved, hvor du har brug for en hjælpende hånd.

Nu har vi tilbage at se på præsentation af indholdet, som er det andet punkt.

Præsentation af indholdet – Skriveprocessen

Til en start kan det være en rigtig god ide at få afdækket, om det er selve skriveprocessen, som volder dig kvaler. Der er også brug af den personlige stemme, som for nogle opleves som en stor udfordring at få styr på.

Typisk er man dog godt selv klar over, hvor skoen trykker. Jeg havde intet problem med selve indholdet, men præsentationen af det var straks en lidt mere kilden sag.

Jeg var i hvert fald meget bevidst om, at jeg skulle blive bedre til metakommunikation, som ikke faldt mig videre let.

Så hvad gjorde jeg for at blive bedre?

Jeg øvede og øvede mig

Jeg skrev sætninger om som indledte et nye emne, jeg ved ikke hvor mange gange, indtil jeg var tilfreds.

Sjovt nok blev jeg da også voldsomt meget bedre, jo mere jeg øvede mig. Fordi det er jo sådan det virker, når man øver sig.

Svært ved at skrive kort – Et andet eksempel

Lad os tage et andet eksempel, hvor det at skrive kort opfattes som svært. Det er i øvrigt en meget almindeligt udfordring, som en del adjunkter har.

Igen er nøgleordet at øve sig. Heldigvis er der nok af muligheder i den mere og mere akademiserede verden, vi har.

Du kan øve dig, når du skriver mails, ved referatskrivning, feedback til de studerende, instruktioner, manualer osv.

Måske ender du med at få besked om, at nu har du altså nærmest tillagt dig telegrafstil!

Det tager tid at finde den gyldne middelvej. Så hvis du rammer det andet yderpunkt på skalaen, så er du godt på vej til at få styr på det. Fordi nu skal du bare korrigere lidt i den anden retning, og så er du der.

Sådan kan du afkorte din periode som begynder

Perioden, hvor man føler sig som begynder, kan føles lang. En af måderne at få afkortet perioden på er ved at få mere viden og erfaring om det, som falder dig svært.

Du kan fx læse andres afleverede lektoranmodninger og på den måde se, hvordan de har gjort.

Her kan du se, hvordan andre har skrevet deres anmodning og få inspiration til sprogbrug, metakommunikation, brug af illustrationer, opsætning, struktur og meget mere.

Det bedste er, hvis du kan få adgang til anmodninger som ligger i begge ender af skalaen.

Dvs. både anmodninger som er bestået og nogle der er dumpet

Få fat på de nyeste du kan, da der er kommet ændringer til i kriterie B.

Når du læst et par stykker, kan du efterhånden godt se, når du sidder med en anmodning som er bestået versus en, der ikke klarede den.

Tricket er så at bruge det, du har lært ved at gennemlæse de andre adjunkters beståede anmodninger. Med andre ord at gøre det operationelt, når du skriver din anmodning.

Lektor.nu hører gerne fra dig

Kommentarer til indlægget, forslag til emner lektor.nu kan tage op eller andet adjunktrelevant er meget velkomment.

Adjunktforløbet - tiilad dig selv at være nybegynder

Hvis du kender nogle som kunne have glæde af indlægget “Tillad dig selv at være begynder i adjunktforløbet” så del endelig.

Lektor.nu har en facebookgruppe, hvor der postes hver gang der er et nyt blogindlæg på lektor.nu